MedCom og den nye IT strategi

Transkript

1 23. maj 2007/Lars Hulbæk/HBJ MedCom og den nye IT strategi Notat om potentielle MedCom opgaver i lyset af rapporten Strategiske udviklingsveje for EPJ eksternt review af det hidtidige EPJ arbejde MedCom og den nye IT strategi Baggrund og sammenfatning Den nationale serviceplatform baseret på service orienteret arkitektur (SOA) Koordinering og fælles brugersupport for den nationale serviceplatform Opgradering af sundhedsdatanettet (SDN2) Dokumentation af webservices og leverandør test- og certificering Implementering og udrulning af den on-line nationale it infrastruktur (FAME projektet) Etablering af et Nationalt Patient Indeks (NPI) i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner Baggrund og sammenfatning Bestyrelsen for den nationale epj-organisation offentliggjorde den 24. april 2007 rapporten Strategiske udviklingsveje for EPJ eksternt review af det hidtidige EPJ arbejde (herefter EPJ-reviewet). Rapporten indeholder konkrete forslag til den fremtidige nationale indsats på sundheds IT området: 1. Nationale fælleskrav til sundhed IT systemer 2. National serviceplatform/teknisk infrastruktur 3. Nationale portaler 4. Klinisk infrastruktur 5. Nationalt patientindeks 6. Nationale services En væsentlig del af rapporten beskriver opbygningen af en fælles, national on-line serviceorienteret infrastruktur i sundhedssektoren. Nærværende notat har til formål at skitsere hvorledes MedComs erfaringer fra etablering og drift af den gamle meddelelsesbaserede infrastruktur kan genbruges ved opbygning af en moderne, on-line national serviceplatform til brug for tværsektoriel kommunikation mellem sundhedssektorens parter. 1

2 Specifikt peges på muligheden for at MedCom kan bidrage til følgende opgaver i den nationale IT struktur: 1) Den nationale serviceplatform baseret på service orienteret arkitektur (SOA) a. Koordinering og national supportorganisation b. XML webservices snitflader og test og certificering c. Opgraderet sundhedsdatanet 2) Implementering og udrulning af den nationale serviceplatform a. Gennemførelse af FAME projektet og dermed implementering af SOA infrastrukturen bredt i sundhedssektoren b. Genbrug af SOA principperne i efterfølgende, tværsektorielle implementeringsprojekter 3) Etablering af et Nationalt Patient Indeks (NPI) i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og DR a. Genbrug af eksisterende MedCom meddelelser b. Genbrug af elpr data (Sundhedsstyrelsen) c. Erfaringerne fra ejournal/sup projektet (Danske Regioner) Varetagelse af de nævnte opgaver på et professionelt niveau vil stille krav om tilførelse af yderligere ressourcer til MedCom i form flere ansatte og flere ressourcer til udlicitering af opgaver til private underleverandører. 2

3 2. Den nationale serviceplatform baseret på service orienteret arkitektur (SOA) Etablering af en national serviceplatform baseret på SOA principper rummer helt overordnet tre del elementer: 1) Koordinering og fælles brugersupport for den nationale serviceplatform 2) Opgradering af sundhedsdatanettet (SDN) 3) Dokumentation af webservice snitflader og leverandør test- og certificering 2.1 Koordinering og fælles brugersupport for den nationale serviceplatform Den nationale serviceplatform vil være opbygget af en lang række delelementer, herunder lokalnet (fx regionsnet), sundhedsdatanet, lokalt placerede servere (fx sygehus EPJ), centralt placerede servere (fx sundhed.dk) og en række nationale services. Såvel under etablering som efterfølgende udbygning vil dette kræve en stram koordinering og planlægning på tværs af alle platformens ydelser. Koordineringen af den nationale serviceplatform skal således sikre, at den kommende infrastruktur kommer til at fremstå udadtil som en fælles, gennemskuelig og sammenhængende national løsning for tværsektoriel kommunikation for såvel brugere som sundhedsinstitutioner. Da det for brugeren vil være vanskeligt at gennemskue hvem der varetager hvilke funktion i den tekniske infrastruktur vil der være behov for at oprette en professionelt drevet fælles brugersupport der skal - have opdateret overblik over den samlede nationale serviceplatform - kunne håndtere basale brugerproblemer ( first line support ) - via overvågningsfaciliteter kunne visitere svære brugerproblemer til relevant sted ( second line support ) fx support af regions net, lokal EPJ eller sundhed.dk 2.2 Opgradering af sundhedsdatanettet (SDN2) En overgang fra meddelelsesbaseret til on-line kommunikation i sundhedssektoren vil i sagens natur stille store og stadigt stigende krav til kapacitet, stabilitet, hastighed og mulighed for central overvågning af det samlede net. Det vil derfor være nødvendigt med en væsentlig opgradering af det nuværende Sundhedsdatanet. Arbejdet med opgradering kan opdeles i tre konkrete opgaver 3

4 a) Net opgradering b) Drift og vedligehold af SDN c) Understøttelse af den sundhedsfaglige anvendelse af SDN Net opgradering indebærer etablering af større kapacitet i SDNs knudepunkt, fælles anskaffelse af faste højhastighedsforbindelser til fx regioner og udvidede krav til driftsoperatørs overvågning og support af knudepunkt, forbindelser til knudepunkt og løsninger tilsluttet SDN. Drift og vedligehold af SDN kan som i dag udmøntes i daglig kontakt til ekstern driftsleverandør, facilitering af infrastrukturgruppe, håndtering af samarbejdsaftaler om nye parters tilslutning til SDN, udvidede tilgængelighedskrav til tilsluttede services og opfølgning på anvendelsen af SDN. Understøttelse af den sundhedsfaglige anvendelse af SDN omfatter den ikke-tekniske vejledning i forbindelse med tilslutning af nye parter og services, erfaringsopsamling, kursusvirksomhed og udarbejdelse af informationsmateriale. 2.3 Dokumentation af webservices og leverandør test- og certificering Fælles dokumentation af webservices, ledsaget af leverandør test- og certificering, er en forudsætning for at sikre en landsdækkende ensartet sundhedsfaglig og teknisk implementering af en serviceorienteret arkitektur, der gør det muligt at udveksle sundhedsfaglige informationer mellem alle relevante aktører og leverandører i Danmark. Arbejdet med webservices kan opdeles i fire konkrete opgaver a) Definition af service funktionalitet b) Test og certificering af IT leverandører (Compliance) c) Versionsopdatering af webservices d) Understøttelse af den sundhedsfaglige anvendelse af etablerede webservices Opgaverne vil i modsætning til i dag í det væsentlige være rettet mod at understøtte brug og udbredelse af andre sundhedsparters webservices, typisk services der udbydes af styrelser, regioner og kommuner. Webservices kan bl.a. udvikles indenfor rammerne af Den gode webservice, Den Dynamiske Blanket, De gode XML breve og De gode EDI breve. Definitionen af en konkret webservice indebærer sundhedsfaglig og teknisk konsensus om dataindhold, forsendelsesmetode og sikkerhedsniveau. Hertil kommer elektronisk publicering af webservices i OIOs nationale database. Test og certificering af IT leverandører (compliance) indebærer tilvejebringelse af on-line testværktøj til brug for programmører, gennemførelse af afsender- og modtagertest, 4

5 afholdelse af udviklerkurser og endelig certificering. Test og certificering er en løbende opgave som følge af nye systemleverandører og nye systemer til den danske sundhedssektor. Versionsopdatering af Webservices er en nødvendig opgave som følge af fejl og mangler, brugerønsker om marginale tilføjelser i snitfladerne og nationale krav om markante ændringer, hvor sidstnævnte har karakter af udarbejdelse af helt ny webservices. Alle store og små ændringer af Webservices afføder behov for ny test og cerfiticering. Understøttelse af den sundhedsfaglige anvendelse af Webservices omfatter den ikketekniske vejledning i forbindelse med anvendelse af de udstillede services, herunder kursus og konference aktivitet, deltagelse i brugermøder og udarbejdelse af informationsmateriale. 5

6 3. Implementering og udrulning af den on-line nationale it infrastruktur (FAME projektet) Udover etableringen af den nationale serviceplatform er der behov for en markant indsats for sikre en udbredt og rutinemæssige anvendelse af de nye tekniske on-line muligheder. Medicin området er oplagt til dette formål. Dels fordi der er stor sundhedsfaglig efterspørgsel efter forbedrede elektroniske løsninger på området. Dels fordi mange af sundhedssektorens parter, og dermed også deres IT leverandører, vil være berørt af nye løsninger, hvorved de grundlæggende elementer i en SOA baseret national serviceplatform vil være implementeret til gavn for efterfølgende projekter og løsninger. Implementering og udrulning af anvendelsen af den nationale serviceplatform rummer derfor to elementer 1) gennemførelse af FAME projektet og dermed implementering af SOA principperne 2) Genbrug af SOA principperne i efterfølgende, tværsektorielle implementeringsprojekter FAME projektet forfølger nedenstående vision: Patienter skal altid modtage rigtig og dermed også sikker lægemiddelbehandling i det danske sundhedsvæsen. Det gælder lægemiddelbehandling på sygehus, ved egen læge, i hjemmeplejen, på plejehjem eller i forbindelse med aftalt og planlagt egenbehandling. Derfor skal: Sundhedspersonalet have let adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger om de patienter, som personalet skal behandle og pleje. Lægen have nem adgang til komplet og let tilgængelig information om lægemidler, deres anvendelse og virkning i forbindelse med ordination af medicin. Patienten have let adgang til korrekte og opdaterede oplysninger om egen medicin samt rigtig indtagelse heraf. Den konkrete løsning i FAME projektet baseres på, at hjemmeplejen, sygehuse, lægepraksis, apoteker samt og mange andre typer institutioner i sundhedssektoren anvender IT systemer indholdende et medicinkort (en medicinliste), hvor den enkelte patients medicinoplysninger løbende ajourføres. Indførelse af fælles medicindata vil indebære at disse lokale medicinkort opdateres online med aktuel medicinering fra et medicinkort placeret på en central server. Tilsvarende vil det indebære, at data fra de lokale medicinkort overføres til den centrale løsning. 6

7 At indføre fælles medicindata vil derfor være et omfattende projekt der vil involvere stort set hele sundhedssektoren (mere end 4000 sundhedsinstitutioner) og over 30 forskellige IT leverandører. Hvis alle disse lokale IT systemer skal kunne benytte fælles medicindata forudsætter det etableringen af den ovenfor beskrevne Nationale Serviceplatform, hvor medicinoplysninger hurtigt, stabilt og sikkert kan opdateres mellem en central server og decentrale klientsystemer. På medicin området vil anvendelse af den Nationale Serviceplatform således indebærer At den centrale receptserver udstiller services for serviceaftagere (klientsystemer) på sundhedsdatanettet At dataudvekslingen foregår via standardiserede webservice snitflader At den samlede løsning er omfattet af en fælles brugersupport ( first line support ) Den on-line SOA infrastrukturen vil fremover kunne genbruges til mange andre kommunikationsformål i sundhedssektoren end medicinopdatering. På samme måde som den VANS-baserede meddelelses udveksling siden starten af 1990 erne har bredt sig fra anvendelse ifm. udveksling af epikriser, laboratoriesvar og recepter til lang række andre formål. 7

8 4. Etablering af et Nationalt Patient Indeks (NPI) i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner NPI har til formål at give web adgang til kliniske dokumenter og datasæt fra sundhedssektorens forskellige parter, f.eks. epikriser, røntgensvar, laboratoriesvar og diagnoser. Etablering af NPI er et eksempel på en fælles national service, der kan stilles til rådighed på den Nationale Serviceplatform. På grund af den store udbredelse af elektronisk kommunikation i den danske sundhedssektor vil det være muligt på kort sigt at etablere et indholdsrigt patientindeks. Et sådan dansk National Patient Indeks Vil være en klinisk relevant web baseret national basis EPJ med adgang for både borgere og behandlende sundhedspersonale. Vil samtidig være et skridt på vejen mod implementering af en landsdækkende, sammenhængende en Service Orienteret Arkitektur (SOA) i sundhedssektoren. For borgeren vil Nationalt Patientindeks betyde 1) Forbedret mulighed for aktivt at følge egen behandling, herunder kvalitetssikre registreringer og andet journalmateriale om egen helbredssituation 2) Større retssikkerhed gennem elektronisk indsigt i hvilket sundhedspersonale, der tilgår egne helbredsoplysninger. Nationalt Patientindeks vil således giver borgeren øget nytte af den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk, ved at supplere portalens generelle information og begyndende kommunikationsfaciliteter ( konsultation, aftalebog og bookingfaciliteter) med et forbedret samlet overblik over borgerspecifikke helbredsoplysninger For klinikeren vil National Patientindeks betyde 1) National online adgang til patientinformationer i akutte situationer, uafhængig af tid og sted i i uforudsete og akutte tilfælde hvor behandleren ikke har adgang til patientens data. 2) Mulighed for på eget initiativ at tilgå yderligere patientoplysninger som supplement til fremsendte patientoplysninger. Nationalt Patientindeks vil supplere den allerede udbredte elektroniske kommunikation mellem sundhedssektorens parter og det vil være oplagt at indsætte links til relevante steder i Nationalt Patientindeks i fremtidige elektroniske meddelelser. 8

9 På sigt kan NPI videreudvikles til integrationsplatform hvor data videresendes til andre parter. Alle data i NPI er strukturerede XML dokumenter og kan derfor videresendes elektronisk via indekset til andre parter i sundhedssektoren. Implementering af NPI, Medicinprofilen og andre nationale services som både traditionelle web-sites ( hjemmesider ) og som udbydere af xml webservices vil gøre det væsentlig lettere at foretage en gradvis migration mod stadig større integration af IT systemerne i sundhedssektoren. Indholdsmæssigt kan arbejdet med NPI med fordel tage udgangspunkt i genbrug af eksisterende IT-løsninger der i dag varetages af hhv. MedCom (MedComs meddelelser), Sundhedsstyrelsen (elpr) og Danske Regioner (ejournal). Konkret kan indekset fra starten give adgang til MedCom s meddelelser og elpr og derefter gradvist udbygges med til data fra ejournal, praksislæge journaler, sygehus EPJ og omsorgs- og socialdata. 9