PRAKSISPLANn. for Speciallægehjælp Kommunikation

Transkript

1 PRAKSISPLANn for Speciallægehjælp 2013 Kommunikation

2 Praksisplan for Speciallægehjælp i Region Sjælland Udarbejdet af Primær Sundhed i samarbejde med samarbejdsudvalget for Speciallægehjælp i Region Sjælland Godkendt af Regionsrådet i Region Sjælland den 7. november 2013 Emneord: Praksisplan, praksisplanlægning, speciallæge, kapacitet, speciallægeforbrug Version: 1,0 Udgivet af Region Sjælland, december 2013 Tryk: Region Sjælland ISBN: For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Region Sjælland Primær Sundhed Alléen Sorø Telefon: E-post: primaersundhed@regionsjaelland.dk Rapporten kan downloades her:

3 Forord Region Sjælland præsenterer her Praksisplanen for Speciallægehjælp. Praksisplanen beskriver det nuværende tilbud af speciallægeydelser i regionen og sætter rammerne for de fremtidige udviklingsmuligheder. Regionen ønsker med denne plan at signalere, at blikket løftes, og der i den kommende periode vil blive igangsat analyse- og udviklingsinitiativer, der fremmer en fortsat udvikling af speciallægepraksis i regionen. Speciallægeområdet er en væsentlig bidragsyder i forhold til at sikre regionens samlede opgaveløsning indenfor sygdomsbehandling, at sikre sammenhæng og er et spredt geografisk tilbud om hurtig diagnostik og behandling af regionens borgere. Det er vores hensigt, at planen skal danne rammerne for udviklingen af speciallægepraksis i regionen i tæt sammenhæng med almen praksis, speciallægepraksis og regionens sygehuse. Regionsrådet har lagt vægt på, at kapaciteten i regionen ses under ét på tværs af sygehus- og praksissektor. Det er også vores intention, at planen, for de professionelle aktører på området, skaber rammer og muligheder for en konstruktiv dialog og samarbejde, der har fokus på faglig kvalitet og sammenhæng i behandlingen. Tag vel imod Praksisplan for Speciallægehjælp. På vegne af Regionsrådet Steen Bach Nielsen Regionsformand

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning,baggrund og ramme Ramme for speciallægepraksisplanen Overenskomstmæssig ramme Gældende praksisplan i Region Sjælland Ny speciallægeoverenskomst Regionen i tal og fakta Aldersfordeling og demografisk udvikling Ambulant speciallægebetjening Speciallægepraksis Forskel i forbruget i regionens kommuner Sygehusområdet Generelt om ændringer af sygehusstruktur Ambulant aktivitet på Region Sjællands sygehuse Sygehusplan og implementering heraf Akutsygehusene i Slagelse, Nykøbing F., Holbæk og Køge Universitetssygehuset i Køge Specialsygehusene i Næstved og Roskilde Speciallægepraksis og sygehusene Økonomi Speciallæger i Region Sjælland Samarbejde med almen praksis Speciallægekapaciteten i Region Sjælland Kommuner/geografisk spredning Produktion Relationer mellem forbrug og produktion Fastholdelse/rekruttering Fremdrift i kapacitet og kvalitet Sammenfatning og konklusion Implementering af ny overenskomst Budgettemaer og politisk fokus Kapacitet Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Sammenhæng i patientforløbene Samarbejde og kommunikation Kvalitet Særlige indsatsområder Bilag: Kort over Region Sjællands speciallæger fordelt på specialer Side 1

5 Side 2 af 24

6 1. Indledning, baggrund og ramme Regionen har plankompetencen og skal en gang i hver valgperiode udarbejde en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen som del af grundlaget for en praksisplan. Det er i regionen besluttet, at praksisplanen skal være en overordnet status over speciallægepraksis med prioriterede fokusområder for planperioden. Der skal ikke udarbejdes planer for hvert enkelt speciale, idet der ikke er væsentlige ændringer i forhold til de detaljerede beskrivelser i praksisplan Samarbejdsudvalget for speciallægehjælp fik den 1. oktober 2012 forelagt en procesplan for arbejdet med praksisplanen for Administrationen har udarbejdet et udkast til planen, som har været drøftet med repræsentanter fra de praktiserende speciallæger. Regionens udkast til praksisplan forelægges for Samarbejdsudvalget, som kan meddele bemærkninger til planudkastet. De lægelige medlemmer af samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges Regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan. 1.1 Ramme for speciallægepraksisplanen Udkast til praksisplan for speciallæger har været forelagt til politisk drøftelse i Forretningsudvalget den 12. august Sagen blev udsat, idet der var et ønske om, at der i tilslutning til vedtagelse af speciallægepraksisplanen blev sat et bredt fokus på udvikling og samarbejde mellem region og speciallæger. Notatet er udarbejdet i tilknytning til praksisplanen i forlængelse af drøftelsen i og bemærkningerne ved Forretningsudvalgets møde. Af budgetaftale 2014 fremgår, at praksisområdet, herunder speciallægepraksis, er en væsentlig bidragyder i forhold til at sikre sammenhæng og i forhold til at sikre hurtig diagnosticering og behandling af regionens borgere, samt at der skal igangsættes analyse- og udviklingsinitiativer, der fremmer en fortsat udvikling i speciallægekapacitet i regionen. For at forbedre sammenhængen i patientbehandlingen udvikles nye fleksible organisationsmodeller mellem speciallægerne og sygehusene. Speciallægepraksis indtager en væsentlig rolle i relation til at tilvejebringe diagnosticering og behandling af regionens borgere. Det er derfor vigtigt at sikre sammenhæng mellem almen praksis og speciallægepraksis, samt mellem speciallægepraksis og regionens sygehuse. Kapaciteten i regionen bør således ses under ét på tværs af sygehus- og praksissektor. Hertil kommer, at Vision for praksisområdet, der bl.a. peger på øget fokus på kvalitet og tilgængelighed vil kunne styrke den videre dialog mellem region og praksis. Initiativer i relation til speciallægepraksisplan Der vil være fokus på analyse- og udviklingsinitiativer, der understøtter et sammenhængende sundhedsvæsen, og som sikrer tilgængelighed, service og kvalitet for alle regionens borgere, uanset hvor de bor. I den forbindelse vil det være relevant at udvikle og afprøve overenskomstens muligheder for nye fleksible organisationsformer. Det kunne f.eks. være kombinationsansættelser på sygehus og i speciallægepraksis, licensaftaler eller specifikke mål for kvalitet og indsats. Anvendelse af aftalen for speciallægepraksis vil være i fokus, hvor overenskomsten lægger op til en større mulighed for fleksibilitet og aftaler i regionerne om tidsbegrænset kapacitet, satelitter og aftaler om et råderum, hvor regionen kan disponere over op til 20% i spciallægepraksis til opgaver defineret af regionen, såfremt der kan indgås aftaler mellem speciallægerne og regionen. Modellen giver mulighed for at forhandle råderumsaftaler lokalt med speciallægerne med udgangspunkt i regionens behov. Aftalemodellen er dermed med til at skabe mulighed for en større integrering af speciallægepraksis i den samlede sundhedsplanlægning. Side 3 af 24

7 Det er væsentligt, at de forskellige modeller for samarbejde og organisering afdækkes og løses i dialog mellem parterne. Løsninger vurderes ud fra en samlet betragtning og under hensyntagen til regionens overordnede målsætninger, herunder mest sundhed for pengene og bedst og billigst. Den samlede kapacitet og det samlede kapacitetspotentiale afdækkes. I første omgang inden for praksisspecialerne øjenlæger, ørelæger, hudlæger og psykiatere. Herunder undersøges det, hvorvidt det er muligt at tilvejebringe den nødvendige kapacitet i hele regionen ved en bedre og et muligt bredere samarbejde med eksisterende praksis. Specifikt analyseres kapaciteten inden for øjenlægeområdet og psykiatriområdet. Det kan nævnes, at der i regionen allerede er igangsat et samarbejde mellem sygehuspsykiatrien og de praktiserende speciallæger med henblik på at drøfte opgavefordeling, kapacitetsudnyttelse og ensartethed i kvalitet og ydelser. Der er etableret et dialogforum på tværs af sygehuspsykiatrien og praksissektoren, hvor disse elementer drøftes. Denne samarbejdsmodel vil kunne afprøves inden for andre specialer også. I forhold til undersøgelse og efterfølgende mulig tilpasning af høreapparat er der indgået aftale mellem sygehus og speciallægepraksis om en samarbejdsmodel og et volumen, der skal medvirke til sikre maksimalt 2 måneders ventetid. Modellen indeholder krav om ensartet kvalitetsniveau, uanset om ydelsen leveres på sygehus eller i speciallægepraksis. Der kan inden for andre områder, efter behov, iværksættes analyse af kapaciteten med henblik på at dække efterspørgslen efter enkeltydelser, hvis det samlet set vurderes, at de nødvendige behandlingsbehov ikke kan indfris i regionen. 2. Overenskomstmæssig ramme Den overenskomstmæssige ramme er, at praksisplanlægningen skal danne grundlag for beslutning om en række forhold for speciallæger i praksis og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt mellem sektorerne. Praksisplanen behandles i henhold til 206 i sundhedsloven en gang i hver kommunal valgperiode. I henhold til overenskomsten skal regionen udarbejde en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen som del af grundlaget for planlægningen. Samarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til udkast til beskrivelse samt den endelige beskrivelse. Med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager regionen, med udgangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Planen skal selvsagt tilpasses rammerne af Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger, herunder specialevejledningerne for de kliniske specialer. Fordelingen af specialiserede funktioner inden for de lægelige specialer på regioner og sygehuse er således fastsat af Sundhedsstyrelsen. Side 4 af 24

8 3. Gældende praksisplan i Region Sjælland Regionsrådet godkendte henholdsvis den 6. november 2008 og den 10. august 2009 praksisplan for speciallægehjælp. Praksisplanen tog sigte på: at harmonisere de eksisterende amtslige praksisplaner, at skabe sammenhæng mellem ydelser fra praksis og ydelser fra sygehus, at opnå ensartet kvalitet og service og, at opnå den bedst mulige økonomi vedr. regionens samlede udgifter. 4. Ny speciallægeoverenskomst Der er indgået ny overenskomst med virkning fra 1. oktober Det har hidtil været en målsætning, at praksisplanlægningen ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet skal sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre en samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold ( 13). Som noget nyt er overenskomsten for speciallægehjælp formuleret som en kontrakt, der er opdelt i henholdsvis en langsigtet udviklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter overenskomstperioden. Udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner om speciallægehjælp som en integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for speciallægehjælp, som parterne er enige om at understøtte via en fælles indsats, og som forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle speciallægehjælp på længere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Der er enighed om, at speciallægepraksis er den specialiserede del af praksissektoren og fungerer som et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud i lokalmiljøet. Der har tillige været enighed om, at overenskomsten skal rumme mulighed for, at samarbejdsudvalgene lokalt kan beslutte en fleksibel og evt. tidsbegrænset kapacitet, hvor der indenfor et speciale er behov for at udvide kapaciteten. Der er enighed om, at der skal tages hensyn både til praksis, så evt. nynedsættelser er bæredygtige speciallægepraksis, og til patienterne, hvor behandlinger er det nære tilbud til borgere med behov for specialiseret behandling. Det er fortsat intentionen, at speciallægepraksis varetager afsluttende behandling af de fleste henvendelser, og som en integreret del af sundhedsvæsenet lever op til relevante kvalitetskrav. Overenskomsten lægger op til en større mulighed for fleksibilitet og aftaler i regionerne om tidsbegrænset kapacitet, satellitter og aftaler om et råderum, hvor regionen kan disponere over op til 20 % af kapaciteten i speciallægepraksis til opgaver defineret af regionen, såfremt der kan indgås aftaler mellem speciallægerne og regionen. Forhandlingsprocedure er aftalt i overenskomsten. Denne model tilgodeser regionernes behov for at se kapaciteten i speciallægepraksis som en del af den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet og dermed inddrage speciallægepraksis mere i den samlede sundhedsplanlægning. Side 5 af 24

9 5. Regionen i tal og fakta Region Sjælland dækker et samlet areal på km² med et samlet befolkningstal på indbyggere pr. 1. januar Der er i alt 17 kommuner i regionen med en stor forskel på kommunernes størrelse, som det fremgår af tabel 1. Befolkningsantallet i regionen har, siden sidste praksisplan blev udarbejdet i 2008, været ret konstant ca indbyggere. Der er dog sket en bevægelse i regionen, så der f.eks. er sket en afvandring på godt 2000 indbyggere fra Lolland Kommune og en øgning af befolkningsantallet på ca i Roskilde. De mindste kommuner er Solrød og Stevns med ca indbyggere de største er Roskilde og Næstved med ca indbyggere. Tabel 1: Befolkningens udvikling fordelt på kommuner Ændring Roskilde Næstved Slagelse Holbæk Guldborgsund Køge Kalundborg Greve Vordingborg Lolland Faxe Ringsted Odsherred Sorø Lejre Stevns Solrød Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger 5.1 Aldersfordeling og demografisk udvikling Befolkningsprognosen for Region Sjælland frem til 2025 ser, ifølge data fra Danmarks Statistik, ud som vist i tabel 2. Her fokuseres først og fremmest på udviklingen frem til 2016, hvor der forventes et konkret fald i antallet af indbyggere fra i 2011 til , svarende til færre indbyggere i Den faldende tendens fortsætter frem til 2020, hvorefter indbyggerantallet forventes at stabilisere sig på omkring borgere i Region Sjælland i årene 2020 til Der er dog grund til at bemærke, at Sundhedsprofilen i en række af regionens kommuner peger på, at der på trods af vigende befolkningstal er særlige behov for ambulante behandlingstilbud indenfor en række specialer. Det er generelt, at andelen af borgere, med mindre godt eller dårligt både selvvurderet og reelt helbred, stiger med alderen. Side 6 af 24

10 Tabel 2: Befolkningsprognose fordelt på alder frem til år år år år år I alt Kilde: Danmarks Statistik Opdelt på aldersgrupper, at der er udsigt til betydelige ændringer i sammensætningen af befolkningen i Region Sjælland: Der ses en reduktion i den yngste aldersgruppe i årene frem til 2016 på ca i alderen 0 15 år. I aldersgrupperne år og år ses et fald i perioden frem til 2016 på henholdsvis og borgere. Der vil således være færre voksne og typisk erhverveaktive borgere. Modsat er der i aldersgrupperne fra år og opefter en markant stigning i befolkningen på borgere fra 2011 til Ligeledes er der en stigning i aldersgruppen over 80 år på frem til Det vil sige, at der i Region Sjælland i planperioden frem til 2016 bliver betydelige forskydninger mellem aldersgrupperne. Der vil blive langt flere ældre borgere og færre børn og unge under 15 år. Tabel 3: Befolkningsfremskrivning fordelt på kommuner i perioden 2012 til 2016 Befolkningsfremskrivning efter kommune/ årstal Greve ,2% -0,5% -0,7% -1,0% -1,3% Køge ,1% 0,3% 0,3% 0,4% 0,4% Lejre ,1% -0,2% -0,3% -0,5% -0,6% Roskilde ,2% 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% Solrød ,4% -0,7% -1,1% -1,5% -1,9% Faxe ,2% -0,3% -0,4% -0,5% -0,7% Guldborgsund ,3% -0,7% -1,0% -1,3% -1,5% Holbæk ,2% 0,3% 0,4% 0,5% 0,6% Kalundborg ,2% -0,5% -0,7% -1,0% -1,2% Lolland ,1% -2,2% -3,1% -4,1% -4,9% Næstved ,2% 0,3% 0,4% 0,5% 0,6% Odsherred ,3% -0,5% -0,7% -0,8% -1,0% Ringsted ,7% 1,4% 2,0% 2,5% 3,1% Slagelse ,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Sorø ,1% 0,2% 0,3% 0,3% 0,4% Stevns ,3% -0,5% -0,8% -1,0% -1,2% Vordingborg ,2% -0,4% -0,6% -0,8% -1,0% I alt ,1% -0,2% -0,2% -0,3% -0,4% Kilde: Danmarks Statistik Side 7 af 24

11 Tabel 3 viser befolkningsfremskrivningen fordelt på kommuner frem til Der ses en række forskydninger blandt den forventede befolkningstilvækst / befolkningsafgang i de enkelte kommuner. Tilvækst i befolkningen forventes først og fremmest i Ringsted Kommune med 3,1%, men også en beskeden vækst i befolkningen i Sorø, Slagelse, Næstved, Holbæk, Roskilde og Køge kommuner. Der forventes en befolkningsafgang især fra Lolland Kommune på 4,9 % frem til Der er også tegn på faldende befolkningstal i Kalundborg, Odsherred, Stevns og Vordingborg kommuner. Befolkningstallet i Region Sjælland er generelt vigende. Det er usikkert, hvorledes den aldersmæssige fordeling påvirker behovet for speciallægehjælp. 6. Ambulant speciallægebetjening Der skal i henhold til overenskomsten udarbejdes en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen som del af grundlaget for planlægningen. Den ambulante speciallægebetjening foregår dels på sygehusene og dels i speciallægepraksis. For en række specialers vedkommende gælder, at Region Sjælland har besluttet, at det som hovedregel er en opgave for sygehusvæsenet, men en række faktorer; herunder patienternes frie valg og regler om ventetidsgaranti og udvidet frit valg, har betydning for forbruget i de forskellige sektorer. 6.1 Speciallægepraksis I den følgende tabel fremgår borgernes forbrug af speciallægeydelser i 2011 sammenlignet med forbruget i 2008, hvor den seneste plan blev udarbejdet. Det bemærkes, at der er frit valg af speciallæge, så i denne tabel er det borgernes forbrug, uanset hvor speciallægen har praksis. I 2011 har af regionens borgere været til undersøgelse/behandling hos en speciallæge. Det svarer til, at 32 % af regionens borgere indenfor et år har benyttet mindst én speciallæge. Det er en stigning på 1,5 procentpoint fra 2008, hvor andelen var 30,5 %. Foretages der en sammentælling af antal personer på tværs af specialer bliver det , hvilket betyder, at en del borgere er patienter indenfor flere specialer på et år. Side 8 af 24

12 Tabel 4: Oversigt over antallet af borgere og deres forbrug af speciallægeydelser fordelt på specialer i Forbrug Ydelser Speciale Ydelser Personer Ydelser Personer Ændring personer Ændring ydelser Anæstesiologi Diagnostisk radiologi, København Dermato-venerologi Diagnostisk radiologi Reumatologi (Fysiurgi) Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neuromedicin Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Patologi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børnepsykiatri Tropemedicin Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger Der ses især en stor stigning indenfor dermatologi-, ørelæge-, og øjenlægeområdet. Det er traditionelt de områder, der har været opfattet som praksisrelevante, og hvor den største aktivitet foregår i praksis sammenlignet med sygehusområdet. Disse specialer repræsenterer knapt 70 % af patienterne behandlet i speciallægepraksis. Der er ikke en entydig forklaring på det stigende forbrug, men der kan være flere indikatorer dels begrundet i befolkningssammensætningen, generelle informationskampagner, kliniske retningslinjer og ændringer i praksis i Region Sjælland. Øget information og fokus på forebyggelse skaber generelt øget efterspørgsel efter sundhedsydelser. Inden for dermatologiområdet har der de senere år været fokus på hudkræftområdet, og antallet af tilfælde har været stort. Kræftens Bekæmpelse informerer om, at det er vigtigt at gå til læge ved mistanke om hudkræft, dels for at udelukke modermærkekræft, dels fordi behandlingen af hudkræft er lettere og kan give et tilfredsstillende resultat, hvis den startes tidligt i forløbet. Flere af regionens speciallæger har deltaget i åbent hus - arrangementer, hvor patienter med mistanke om hudkræft kan henvende sig. Inden for øjenlægeområdet har der siden 2008 været indgået aftaler om grå stær operationer, og det aftalte antal operationer er steget i perioden. I det samlede sundhedsvæsen har der generelt været fokus på diabetespatienter, og der er kliniske retningslinjer, der anbefaler jævnlige og regelmæssige kontroller. En række patienter går derved også til jævnlig kontrol hos de praktiserende øjenlæger. Ligeledes omkring patienter med grøn stær hvor der nu foreligger kliniske retningslinjer med krav om regelmæssige kontrol. Side 9 af 24

13 Denne flerhed af faktorer vurderes at have været medvirkende til det stigende forbrug/antal behandlede patienter. Inden for ørelægeområdet var der i 2008 to vakante praksiser og en langtidssygemeldt ørelæge. Der er siden da kommet flere yngre ørelæger i praksis, som har en anden faglig profil. Stigningen kan især tilskrives aftale om høreapparater (forundersøgelser og kontrol), allergiudredningen samt en række specialiserende undersøgelser indenfor svimmelhed. Desuden opleves en generel øget patientopmærksomhed og bekymring for cancer i hovedhalsområdet. Inden for pædiatriområdet skyldes faldet i forbrug, at den tidligere 3 aftale om udredning og behandling af voksne med allergi er under udfasning. Det betyder, at der de seneste 2 år ikke er taget nye voksne patienter ind, men de patienter, der er i hyposensibilisering fortsætter igangsat behandling. Samtidigt er der et fald i antal behandlede børn i regionen. Der har været et stigende forbrug indenfor patologiområdet. Det skal nævnes, at alle ydelser er hjemtaget til regionens egne patologiske afdelinger pr. 1. januar Forskel i forbruget i regionens kommuner I den følgende tabel 5 ses forbruget af speciallæger fordelt på kommuner. De forskelle, der optræder, kan have rod i flere grunde, så som sygehusafdelinger, udbud af og nærhed til speciallæger, praktiserende lægers traditioner og præferencer og befolkningens egne ønsker. I det følgende ses dels en opgørelse over andelen af kommunens borgere, der er undersøgt/ behandlet af en speciallæge og derefter det gennemsnitlige antal ydelser til de borgere, der har været hos speciallæge. Tabel 5: Andel af borgere der har været undersøgt/behandlet hos en speciallæge fordelt på kommuner. Tallene er opgjort på 2011 Antal hos Kommune Befolkningstal Procentandel speciallæge Holbæk Kommune ,18 Kalundborg Kommune ,75 Odsherred Kommune ,76 Sorø Kommune ,35 Slagelse Kommune ,85 Vordingborg Kommune ,81 Faxe Kommune ,12 Ringsted Kommune ,20 Stevns Kommune ,22 Næstved Kommune ,31 Lejre Kommune ,60 Guldborgsund Kommune ,95 Lolland Kommune ,08 Roskilde Kommune ,39 Køge Kommune ,00 Solrød Kommune ,87 Greve Kommune ,50 Gennemsnittet i kommunerne er 32 % af befolkningen. Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger og Danmarks Statistik Side 10 af 24

14 Tabel 6: Det gennemsnitlige forbrug af speciallægeydelser fordelt på kommuner. Tallene er opgjort på 2011 Gennemsnit Sikredes kommune Antal Personer Antal Ydelser antal ydelser Lolland Kommune ,85 Guldborgsund Kommune ,28 Kalundborg Kommune ,31 Odsherred Kommune ,35 Slagelse Kommune ,36 Vordingborg Kommune ,40 Holbæk Kommune ,60 Sorø Kommune ,70 Lejre Kommune ,46 Ringsted Kommune ,47 Faxe Kommune ,55 Næstved Kommune ,58 Roskilde Kommune ,69 Stevns Kommune ,95 Greve Kommune ,05 Solrød Kommune ,29 Køge Kommune ,46 Gennemsnitligt antal ydelser er 6,15. Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger og Danmarks Statistik Den geografiske afstand gør en forskel i forbruget af speciallægehjælp. Der er således en udfordring i en region med Regions Sjællands geografi, hvis de behandlingsmæssige tilbud skal ydes tættere på borgerne. Der kunne opstilles den hypotese, at nærhed har en betydning for forbruget i den forståelse, at længere afstande til en speciallæge betyder, at patienten hurtigere afsluttes (eller overgår til egen læge), og omvendt at let adgang betyder, at der går længere tid, inden patienten afsluttes (eller overgår til egen læge). Det underbygges af, at Roskilde, Greve, Solrød og Køge kommuner ligger højt (over gennemsnittet) i både andel af borgere, der benytter speciallægepraksis og i det gennemsnitlige antal ydelser, der gives til den enkelte patient. Samtidigt ses, at både Guldborgsund og Lolland kommuner ligger relativt højt i andel af borgere, der benytter speciallægepraksis men det gennemsnitlige antal ydelser, der gives til den enkelte patient er til gengæld lavere (under gennemsnittet). Side 11 af 24

15 7. Sygehusområdet 7.1 Generelt om ændringer af sygehusstruktur Det danske sundhedsvæsen er i gang med en omfattende strukturforandring, der blandt andet indebærer etablering af ny sygehusstruktur og samling af specialer og funktioner på større enheder, som skal sikre kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenets tilbud. En centralisering medfører, at nogle patienter vil få længere til sygehuset. Det er vigtigt, at der også fremover findes et geografisk bredt tilbud til patienterne. 7.2 Ambulant aktivitet på Region Sjællands sygehuse I denne opgørelse indgår den samlede volumen for den ambulante behandling af Region Sjællands borgere. Behandlingen er foretaget i Region Sjællands Sygehusvæsen og på andre offentlige sygehuse udenfor regionen. Der kan i forbindelse med et ambulant besøg foretages flere forskellige ydelser. På nogle områder er ydelserne ikke direkte sammenlignelige. Tabel 7: Oversigten over antal ambulante besøg på regionens somatiske sygehuse i 2011 Speciale Antal ambulante besøg i 2011 Dermatologi/venerologi Øjensygdomme Gynækologi Ortopædkirurgi Intern medicin Kardiologi/med. Gas/lungesygdomme Pædiatri Kirurgi Reumatologi Neurologi ØNH I alt En person kan have flere besøg og inden for flere specialer. Kilde: Landspatientregistreret Tabel 7A: Oversigten over antal ambulante besøg på regionens psykiatriske sygehuse og distriktspsykiatriske centre i 2011 Speciale Ambulante besøg Psykiatri , heraf børn Kilde: Region Sjællands pjece Psykiatriens nøgletal 2011 Det er antallet af ambulante besøg, der er opgjort. Der foreligger ikke opgørelser over antallet af personer/patienter. En beregning af det gennemsnitlige antal ydelser/besøg fremgår derfor ikke. 7.3 Sygehusplan og implementering heraf Regionsrådet har vedtaget en sygehusplan, som betyder, at Slagelse, Nykøbing F., Holbæk og Køge sygehuse bliver akutsygehuse, hvor Køge Sygehus samtidig er universitetssygehus med akutfunktion, samt at Næstved og Roskilde sygehuse bliver specialsygehuse. Sygehusplanen forventes at være gennemført i Sygehusene organiserer sig allerede fra 2013 med ny struktur. Der er vedtaget en større rokadeplan, og dette sker samtidigt med, at specialeplanerne implementeres. Side 12 af 24

16 7.3.1 Akutsygehusene i Slagelse, Nykøbing F., Holbæk og Køge Akutsygehusene skal fremover modtage akutte patienter fra det pågældende optageområde, hvilket forudsætter, at følgende specialer og funktioner er til stede døgnet rundt; medicinske specialer, kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi-obstetrik, pædiatri, anæstesi, radiologi (billeddiagnostik) samt klinisk biokemi. Med disse specialer og funktioner vil akutsygehusene kunne håndtere ca. 90% af al sygehusbehandling for områdets borgere Universitetssygehuset i Køge Region Sjællands universitetssygehus i Køge vil i lighed med de øvrige akutsygehuse fungere som akutsygehus for et større lokalområde, men vil tillige fungere som regionens traumecenter, hvor mere komplicerede traumer og sværere sygdomstilfælde modtages og behandles. Herudover vil universitetssygehuset modtage akutte patienter fra hele regionen inden for de specialer, der kun er placeret på dette sygehus Specialsygehusene i Næstved og Roskilde Specialsygehusene skal være specialiserede i at varetage ambulant og planlagt behandling/ kontrol inden for de mest almindelige medicinske sygdomme og have ekspertisen til at foretage planlagte kirurgiske indgreb. Specialsygehusene skal endvidere indeholde skadeklinik-funktion. Side 13 af 24

17 Med ambulant/elektiv kapacitet vil specialsygehusene kunne overtage en stor del af den ambulante og planlagte aktivitet på regionens øvrige sygehuse og dermed afkorte ventetiden for mange patienter. Derudover vil specialsygehusenes diagnostiske kapacitet være relevant for primær sektor og give mulighed for samarbejde omkring sundhedsfaglige tilbud i kommunalt regi, herunder kommunale sundhedscentre. Der forventes endvidere udført en lang række operationer, som i dag udføres på sygehuse i andre regioner eller på private klinikker Speciallægepraksis og sygehusene Den igangværende implementering af sygehusplanen vil medføre en række ændringer, der får direkte indflydelse på de praktiserende speciallægers henvisningsmønstre. Sygehusplanen medfører, at afdelinger sammenlægges, funktioner flytter geografisk etc. For at imødekomme uhensigtsmæssigheder i forhold til de praktiserende lægers og speciallægers henvisnings- og behandlingsmuligheder af deres patienter, er regionen i gang med at etablere specialespecifikke fælles enheder for modtagelse af henvisninger og visitation til rette behandlingstilbud. Helt konkret er der nu fælles visitationer indenfor: ortopædkirurgi, rygbehandling (medicinsk og kirurgisk), urologi, allergologi, non malign smertebehandling, og flere vil støde til. Det er naturligvis vigtigt, at praksissektoren er fuldt opdateret på disse og kommende ændringer. Praksisinfo og Sundhed.dk er, de medier, hvortil der formidles oplysninger om ændret praksis. I formidlingen af ændringer og nye tiltag involveres almen medicinske praksiskon-sulenter og praksiskoordinatorer mest muligt, ligesom dette sker via relevante fora. Der kan i forløbet indgås aftaler om opgaver, der evt. uddelegeres til almen praksis eller speciallægepraksis. Koordineringen skal ske i samarbejde med praksiskonsulent. 7.4 Økonomi Udgifterne til det samlede forbrug af speciallægehjælp i Region Sjælland var i kr. Den gennemsnitlige udgift pr. behandlet patient lå i 2011 på kr. overgået af Region Hovedstaden, hvor udgiften var kr. pr. patient. Da - som nævnt tidligere - ikke alle borgere bliver behandlet i speciallægepraksis (32 %), er udgiften pr. borger ligeledes beregnet i tabel 8. Her ligger udgiften også væsentligt under Region Hovedstaden. I forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2011 blev der aftalt et protokollat omkring de samlede udgifter til speciallægehjælp. Rammen tager udgangspunkt i de samlede udgifter for 2010 ( bruttohonorar fratrukket knækprovenu) tillagt pristalsregulering og et mindre råderum til aktivitetsvækst. Udgifter til ydelser som følge af lokalaftaler ( 64 aftaler eller 65 aftaler/rammeaftaler)er ikke inkluderet i rammen. Rammen gælder på landsplan, men det betyder, at der i speciallægepraksis generelt er opmærksomhed på, at egentlige opgaveflytninger fra sygehusydelser til overenskomstdækkede ydelser bør inkludere en forøgelse af rammen, idet der bør følge økonomi med. Side 14 af 24

18 Tabel 8: Den gennemsnitlige udgift pr. behandlet patient i speciallægepraksis og udgiften fordelt på borgere i alle regioner. Tallene er opgjort på 2011 Sikret Region /udgift Gennemsnitudg./patient Gennemsnitudg./borger kr. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger 8. Speciallæger i Region Sjælland 8.1 Samarbejde med almen praksis De praktiserende speciallægers primære samarbejdspartner er almen praksis. Det fremgår af både lovgivningen og overenskomsten, at der skal foreligge en henvisning fra egen læge (for gruppe 1 sikrede) som forudsætning for, at behandlingen er vederlagsfri. Der er dog fri adgang til øjen- og ørelæger. En praktiserende læge kan henvise både til diagnostik og behandling. Henvisningen foretages via henvisningshotellet. Når patienten enten er diagnosticeret med behandlingsforslag eller færdigbehandlet - afsluttes patienten hos speciallægen, og der sendes epikrise til egen læge. 8.2 Speciallægekapaciteten i Region Sjælland Speciallægepraksis defineres i overenskomsten som: a) Fuldtidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på fuld tid. En fuldtidspraktiserende kan således ikke samtidig have fuldtidsstilling i andet regi. Der er fastsat en nedre omsætningsgrænse, og der er for alle specialer fastsat en knækgrænse. Når omsætningen når denne knækgrænse, sker der en reduktion af honorarerne med 40 %. Grænserne er forskellige for de forskellige specialer under hensyn til forskellige omkostningsniveauer. b) Deltidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på deltid. Der er til praksis knyttet et omsætningsloft, som omsætningen ikke må overstige. Ved beregning af kapacitet indgår deltidspraksis med en tredjedel i forhold til en fuldtidspraksis. c) Overlægepraksis, det vil sige 3 timers praksis på sygehus i henhold til overlægeaftalerne. d) Delepraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten, hvor 2 eller flere speciallæger sammen driver en fuldtidspraksis. Det forudsættes, at mindst en af de speciallæger, der indgår i delepraksis, ikke har fuldtidsbeskæftigelse ved siden af. Omsætningen i delepraksis reguleres som fuldtidspraksis. Side 15 af 24

19 Tabel 9: Opgørelse af speciallæger pr. 1. juli 2012 fordelt på specialer Speciale Fuldtid Deltid Bemærkninger Anæstesiologer 1 5 Dermato-venerologer ny 1. september 2012 Reumatologer ledige1f1 Gynækologer 8 3 Intern medicinere 1 Kirurger 4 5 Neuromedicinere 5 Ortopædisk kirurger 4 2 Psykiatere 17 5 Pædiatere 5 Børnepsykiatere 3 Øjenlæger 24 Ørelæger 242F2 Ialt Kilde: Region Sjællands yderregister Der er 8 delepraksis jf. ovenstående beskrivelse af praksisformer pkt. d). 8.3 Kommuner/geografisk spredning Specialernes karakter og kerneydelser er væsensforskellige og kan ikke sammenlignes. Der er dog foretaget en opgørelse over speciallægernes praksis med henblik på at få et billede af den geografiske spredning og speciallægedækningen i kommunerne. 1 en ubesat kapacitet stilles - under hensyn til det gældende økonomiprotokollat - i bero i denne overenskomstperiode 2 1 ørelæge har efter aftale kapacitet svarende til 1,5. Aftalen udløber ultimo Side 16 af 24

20 Tabel 10: Speciallæger fordelt på kommuner og beregning af indbyggere pr. speciallæge. Opgørelsen er på antallet af speciallæger pr. 1. juli 2012 Kommune indbyggere Speciallægekapacitet Indbyggere/speciallæge Faxe , Greve , Guldborgsund , Holbæk , Kalundborg Køge* , Lejre** Lolland , Næstved , Odsherred Ringsted Roskilde** , Slagelse Solrød Sorø Stevns* Vordingborg , * Ses kapaciteten i Køge og Stevns under ét svarer den i begge kommuner til indbyggere pr. kapacitet. ** Ses kapaciteten i Roskilde og Lejre under ét svarer den i begge kommuner til indbyggere pr. kapacitet. Kilde: Region Sjællands yderregister og Danmarks Statistik Det ses, at der i Roskilde og Køge er det laveste antal indbyggere pr. speciallæge også når Lejre og Stevns medregnes. Det højeste antal indbyggere pr. speciallæge er i Odsherred. Med henblik på at vurdere dækningsgraden i hele regionen er der indenfor de store praksisrelevante specialer foretaget en vurdering af speciallægekapaciteten indenfor de besluttede sygehusområder. Tabel 11: Antallet af speciallæger* pr borgere indenfor de 4 store specialer pr. 1. oktober 2012 Øjenlæger Ørelæger Dermatologi Psykiatri Holbæk 3,3 2 1,3 1,3 Køge 2,7 3,1 1,9 3,6 Slagelse 2,7 3,1 1,6 2 Nykøbing F. 3,30 3,30 2,00 1,5 * Deltidspraksis er talt med som 0,3 heltidskapacitet. Er kun aktuelt indenfor psykiatri. Kilde: Region Sjællands yderregister og Danmarks Statistik Side 17 af 24

21 8.4 Produktion Der er foretaget en opgørelse af, hvad de speciallæger, der praktiserer i regionen, har ydet i Tabel 12: Oversigt over antal behandlede personer og det affødte antal ydelser og honorarer til speciallæger i Region Sjælland i 2011 Speciale Personer Antal Ydelser Brutto Honorar Total kr Anæstesiologi kr Dermato-venerologi kr Reumatologi (Fysiurgi) kr Gynækologi-obstetrik kr Intern medicin kr Kirurgi kr Neuromedicin kr Øjenlægehjælp kr Ortopædisk kirurgi kr Ørelægehjælp kr Psykiatri kr Pædiatri kr Børnepsykiatri kr Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger Relationer mellem forbrug og produktion Borgernes forbrug af speciallægeydelser (diagnostik og behandling) overstiger på nogle områder væsentligt det, speciallægerne i regionen har produceret. Der kan være flere forklaringer på det, og der kan ikke gives et entydigt svar. Da der er frit valg af speciallæge kan ydelsesmønsteret til dels være begrundet i, at man vælger en speciallæge, der ligger tæt ved arbejdspladsen (Region Hovedstaden), men også det faktum, at der i Region Hovedstaden er væsentligt flere speciallæger, spiller ind. I den følgende tabel 13 er foretaget en opgørelse over differencen mellem de ydelser speciallægerne har leveret (uanset hvor borgeren bor3f3 ) og de ydelser, borgerne har forbrugt (uanset hvor speciallægen praktiserer). Tabel 13: Opgørelse over difference mellem borgernes forbrug og speciallægernes produktion i Region Sjælland i 2011 Forbrug Produktion Difference Ydelser Speciale Ydelser Personer ydelser personer Ydelser Personer Intern medicin Dermato-venerologi Gynækologi-obstetrik Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Reumatologi (Fysiurgi) Kirurgi Anæstesiologi Ortopædisk kirurgi Neuromedicin Psykiatri Børnepsykiatri Pædiatri Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger 3 Der er i 2011 behandlet uden-regionale borgere, der har modtaget ydelser. Side 18 af 24

22 Der ses, at det speciale, hvor der er det største forbrug af udenregionale ydelser er intern medicin. Det kan forklares med, at der i regionen kun er 1 speciallæge i intern medicin med speciale i gastro-enterologi. Borgere, der henvises til speciallæge grundet hjerte- og lungelidelser, må benytte speciallæge i Region Hovedstaden. Der ses, at det speciale, hvor der er det største antal personer, der har benyttet udenregionale ydelser, er dermatologi. Det kan forklares med, at der i regionen i en periode har været flere ledige praksiser, som ikke har kunnet besættes. Det er nu lykkedes at etablere 2 nye praksiser (Næstved december 2011 og Nykøbing F. august 2012, og det forventes, at det udenregionale forbrug falder.) 8.5 Fastholdelse/rekruttering I tabel 14 er der en oversigt over aldersfordelingen, som den så ud 1. juli Tabel14: Opgørelsen over speciallægerne alder fordelt på specialer. Opgørelsen er pr. 1. juli 2012 Speciale Op til Over 65 Heraf delkompagnoner 45 år år år år Anæstesiologi 5 1 Dermato-venerolog Reumatologi 1 6 Gynækologi-obstetrik Intern medicin generationsskifte Kirurgi Neuromedicin Ortopædisk kirurgi 1 5 Psykiatri Pædiatri 4 1 Børnepsykiatri Øjenlæger Ørelæger Kilde: Region Sjællands yderregister 1 særlig aftale om merkap. Speciallæger er højt specialiserede læger, som ofte har en baggrund som overlæger i sygehusvæsenet, inden de etablerer sig i praksis, hvorfor en del speciallæger har en moden alder, inden de kommer i praksis. I regionen var en femtedel af regionens speciallæger på opgørelsestidspunktet over 65 år. Af overenskomsten fremgår, at der i det lokale samarbejdsudvalg kan indgås særlige aftaler med henblik på rekruttering og fastholdelse. Der peges især på aftaler af økonomisk karakter enten i form af lokaler og udstyr eller aftaler om øget omsætning. Regionen har været optaget af, at der skal etableres gode og attraktive praksisforhold og det har især på almenområdet betydet, at der er etableret sundhedscentre. Det er regionens hensigt, at der også på sigt tilbydes lokaliteter til speciallæger, så sundhedshusene rummer tværfaglige behandlingstilbud for patienter og kan danne rammen for faglig sparring og samarbejde i primærsektoren. Det er siden den seneste plan lykkedes at rekruttere ørelæger, så den ønskede kapacitet er til stede, dog er der ultimo 2011 varslet ophør (uden overdragelse) i 2 ørelægepraksis i regionens sydlige del, og der skal arbejdes for nynedsættelser eller alternative aftaler med henblik på at dække behovet for ørelægehjælp. Side 19 af 24

23 Der har tidligere været indgået lokalaftale om tidsbegrænset ekstra kapacitet i en praksis, og overenskomsten giver flere muligheder for aftaler, som vil indgå med henblik på både fastholdelse og rekruttering. Det er siden seneste plan også lykkedes at nynedsætte to dermatologiske speciallæger som erstatning for to praksis, der er tidligere var ophørt uden overdragelse. Begge er nedsat i den sydlige del af regionen. Det er ikke lykkedes at rekruttere speciallæge til en ledig reumatologipraksis, men der arbejdes fortsat på en løsning eller at skabe kapaciteten ad anden vej i et samarbejde med sygehusene. Det er generelt erfaringen, at manglen på speciallæger indenfor en række specialer aftager, og det dermed bliver lettere at rekruttere. Der er dog stadig problemstillinger om udkantsområder og yngre speciallægers ønske om at indgå i faglige fællesskaber, der skal tilgodeses. De muligheder for fleksibilitet og individuelle løsninger, der er muligt indenfor overenskomstens rammer, skal udnyttes i regionens randområder for at sikre den besluttede kapacitet. 8.6 Fremdrift i kapacitet og kvalitet Regionsrådet besluttede i foråret 2012 at fremskynde sin oprindelige strategi med hensyn til at få udbygget egenkapaciteten og dermed få skabt plads til udvidelse af de specialiserede funktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens Specialeplan og de deraf godkendte funktioner. Styrket fremdrift tager afsæt i den vedtagne sygehus- og specialeplan, og med det udgangspunkt er der identificeret konkrete hjemtagelsesmuligheder inden for en lang række af specialer. Sigtet er at opfylde målsætningen om en selvforsyningsgrad på 95 %. Egenkapaciteten skal blandt andet styrkes gennem længere åbningstider på sygehusene, strategisk samarbejde med andre offentlige og private sygehuse, et moderne produktionsapparat, systematisk LEAN gennemgang af de enkelte funktioner, etablering af specialespecifikke fælles visitationer samt brug af speciallægepraksis, hvor flere instrumenter i speciallægeoverenskomsten kan bringes i spil. Øget aktivitet på sygehusene medfører et behov for øget speciallægeadgang særligt på områder som øjensygdomme og øre-næse-halssygdomme, hvor sammenlægning af afdelinger og en øget specialisering vil afstedkomme kapacitetsmangel på udredning og diagnostik samt opfølgende kontroller. Der ses også stor aktivitetsforøgelse på det kardiologiske område i Roskilde med KAG (Undersøgelse af hjertets kranspulsårer) og KAG/PCI (ballonudvidelse og ballonoperation) medfører lange ventetider på kardiologiske speciallægeundersøgelser, diagnostik og behandling. 9. Sammenfatning og konklusion 9.1 Implementering af ny overenskomst Overenskomsten understreger vigtigheden af, at speciallægepraksis fortsat ses som en del af det samlede sundhedstilbud i regionen, og at speciallægerne fortsat indgår som en del af den samlede speciallægekapacitet i regionen. Der stilles krav til regionerne om at overveje og tage stilling til, om der kan lægges opgaver ud til praksis og samtidigt skal speciallægerne friholde en del af deres kapacitet til disse specielle opgaver. Side 20 af 24

24 Der er tillige i overenskomsten skabt mulighed for en mere fleksibel kapacitet, idet samarbejdsudvalgene kan oprette tidsbegrænsede ydernumre. Der er overenskomstmæssig mulighed for etablering af satellitpraksis, ydernummeret (retten til praksis) kan kobles til en bestemt geografisk lokalitet, og der kan oprettes ydernummer på licens, såfremt det ikke har været muligt at nedsætte en speciallæge med tidsbegrænset ydernummer eller som satellitpraksis. Overenskomsten giver således rige muligheder for at afprøve nye modeller for at sikre speciallæge- /ambulant behandling til regionens borgere, såfremt der kan opnås enighed mellem parterne. 9.2 Budgettemaer og politisk fokus Det er i Region Sjælland den overordnede målsætning at sikre mest mulig sundhed for pengene samt at skabe værdi for borgeren. Sammenhængende patientforløb og koordineret behandling er til gavn for både behandlingskvaliteten, prognosen for patienten og den patientoplevede kvalitet, og det er regionens målsætning, at regionens borgere sikres rettidigt og relevant behandling. Der er i regionen derfor fokus på sektorovergange, samarbejde og kommunikation herunder udveksling af patientinformationer - mellem de forskellige aktører og sektorer. Region Sjælland ser speciallægepraksis som en del af det samlede sundhedstilbud og ønsker i dialog mellem parterne, at der sikres en klar opgavefordeling. Speciallægepraksis ses som en strategisk samarbejdspart, der skal tænkes ind i relation til sygehusvæsenet. Speciallægeoverenskomsten spiller positivt ud med mål for udvikling af kvalitet og kvalitetssikring. Regionen er optaget af at sikre en ligelig tilgængelighed med geografisk spredning og har fokus på udkantsområder som f.eks. Lolland, hvor der er etableret et særskilt projekt: Broen til Sundhed. Projektet har til formål at øge sundheden i et af de områder, hvor sundhedsprofilen peger på overrepræsentation af livsstilssygdomme herunder diabetes. I forhold til tilgængelighed er det også et krav, at der er handicapvenlige adgangsforhold til praksissektoren. 9.3 Kapacitet Den eksisterende kapacitet og placeringen heraf er historisk betinget. Kapaciteten under et i det samlede sundhedsvæsen anses for at være dækkende og en flytning af flere opgaver til praksis fordrer en beslutning om ekstraordinær økonomi til udvidelse af kapaciteten, og der foretages kun mindre tilpasninger af den aktuelle kapacitet på speciallægeområdet. Disse tilpasninger sker med henblik på en mere ligelig fordeling af kapacitet og et hensyn til regionens yderområder. Evt. flytning af kapacitet kan i henhold til overenskomsten ( 11 stk. 2) ske efter aftale mellem region og speciallæge. En ledig deltidspraksis i psykiatri i vil blive flyttet til den sydlige del af regionen - alternativt til Kalundborg eller Odsherred Kommune. En ørelægepraksis flyttes fra Slagelse, når den nuværende, særlig personlige aftale, udløber. Den konkrete placering (Kalundborg eller Odsherred) konkretiseres, når det er aktuelt. De overenskomstmæssige muligheder for fleksibilitet, tidsbegrænset kapacitet og satellitpraksis kan bringes i spil som en del af den regionale opgaveløsning. Der kan i planperioden opstå særlige udfordringer med at rekruttere speciallæger til den besluttede kapacitet, og i disse situationer fremgår det af overenskomsten, at Samarbejdsudvalget er forpligtet til at drøfte mulige bidrag til løsning af problemet. Som eksempel herpå kan nævnes, at der er lavet en lokal aftale med udvidelse af kapacitet (knækgrænse) hos en Side 21 af 24