Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Viborg Kommune Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Sprogindsats 4 3 TOPI 5 2

3 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt Status: Under udarbejdelse Ansvarlig: Else Marie Hangaard Opfølgning: Type: Del af aftale med forvaltningen Tema: Barnet i centrum - forskningsprojekt Evaluering: Generel evaluering uden specifikke måltal Sammenhæng/status Vi er blevet optaget af, hvordan vi modtager børnene i vores børnehus og besluttede i november måned at gøre "daglig modtagelse af børnene" til indsatsområde for Ser vi på resultaterne af ECERS og FFCCERS scorer vi forholdsvis højt, men på baggrund af de erfaringer der blev gjort af deltagerne i laboratoriet "Emotionel relatering og modtagelse" i forskningsprojektet "Barnet i Centrum" i hhv og 2014 giver det god mening at vi implementerer den viden laboratoriet frembragte. Mål På baggrund af viden vil vi kunne tage imod forældre og børn så de oplever at mødet med medarbejderne i hhv. vuggestuen/børnehaven er præget af nærvær og omsorg. Udvikle kvaliteten af modtagelsen. Tiltag Der udarbejdes en procesplan +SMTTE model af leder og 2 medarbejdere som tovholdere. Tovholderne vurderer om der skal foregå 2 sideløbende projekter - et for børnehaven - og et for vuggestuen. Tegn Medarbejdere reflekterer, undersøger, analyserer og bruger genereret viden fra forskningsprojektet Barnet i Centrum i forhold til at udvikle muligheder for at forbedre kvaliteten af den daglige modtagelse af forældre og børn. Evaluering Tovholderne beskriver i SMTTE modellen, hvordan evalueringen foretages for at opnå målene. 3

4 2 Sprogindsats Status: Under udarbejdelse Ansvarlig: Else Marie Hangaard Opfølgning: Type: Del af aftale med forvaltningen Tema: Sprogindsats Evaluering: Generel evaluering uden specifikke måltal Sammenhæng/status Det fremgår i "Hjernen og Hjertet", at vi sprogvurderer alle de 3 årige børn - og vi kan se, at færre børn har brug for en fokuseret og særlig indsats, hvilket måske kan forklares ved, ata vi allerede i vuggestuen har større fokus på sprogindsatsen i form af f.eks. dialog i dagligdagen, dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde i både små, mellem og store fællesskaber. I 2014 valgte vi at sprogvurdere alle kommende skolebørn i respekt for den viden er om, at pædagoger ikke altid får opsporet de børn som har behov for en fokuseret eller særlig indsats. Børnegruppen med de ældste børn havde i 2013 besøg af pædagoger fra "Sproghuset", som lavede sprogaktiviteter med børnene. Medarbejderne i børnegruppen erhvervede sig på den måde en mer viden om sprog og understøttende sprog aktiviteter - og har dermed blevet inspireret til at bruge materialerne i Sprogvurderingerne af såvel de ældste og de 3 årige børn gav ikke anledning til overraskelser (vurderet på skema vedr. hvert barn inden endelig sprogvurdering) - og fejlvurderinger fra kontakt - og sprogpædagog. I 2014 har en pædagog i vuggestuen deltaget i forskningsprojektet "Barnet i Centrum" - og har været optaget af dialogisk læsning i vuggestuen som projekt i laboratoriet "Didaktik og læring", det har styrket den didaktiske tilgang til det pædagogiske arbejde med sprogunderstøttende aktiviteter. Den viden og erfaring kan være med til, at der i planlægningen af den daglige pædagogiske praksis bliver arbejdet med sproget, således at det kan være medvindsfaktor til færre fokuserede og sælrige indsatser. Mål Der iværksættes sproglig indsats til alle børn der iflg. sprogvurderingerne scorer til fokuseret indsats De tildelte ressourcer til sprogindsats bruges til sprogunderstøttende aktiviteter. Færre børn vil have brug for en fokuseret og særlig sprog indsats. Tiltag Sprogunderstøttende aktiviteter i vuggestuen som f.eks. dialogisk læsning, et sprogrigt læringsmiljø, tema og projekter i små grupper og Marte Meo metoden. Pædagoger deltager i relevante temadage om sprog, sprogtilegnelse og sprogunderstøttende aktiviteter. Der udarbejdes plan for, hvordan vi kan udnytte de tildelte ressourcer bedst muligt over året. I overgangene fra vuggestuen til børnehaven og senere fra børnehavegruppe til børnehavegruppe (ældste børn) er der fokus på barnets sproglige kompetencer. Fortsat sprogvurderinger af alle 3 årige inden de kommer i børnehaven. Tegn Medarbejdere i børnehaven kommer hurtigere i gang med sprogindsatsen i børnehaven. Børnene med sproglige udfordringer bliver opsporet tidligere. Forældre og medarbejdere samarbejder om barnets tilegnelse af sprog og betydningen af dette. Færre børn har behov for fokuseret eller særlig sprogindsats. Evaluering Undersøge om der er den ønskede effekt (færre børn har behov for fokuseret - eller særlig indsats). 4

5 3 TOPI Status: Under udarbejdelse Ansvarlig: Else Marie Hangaard Opfølgning: Type: Del af aftale med forvaltningen Tema: TOPI Evaluering: Generel evaluering uden specifikke måltal Sammenhæng/status Iflg. "mål og midler - Dagtilbud" er TOPI et fokusområde i Trivselsskemaerne blev fuldt implementeret i Ved de regelmæssige trivselsundersøgelser bliver alle børns trivsel italesat - og der bliver hurtigere iværksat en målrettet understøttende indsats i forhold til problematikkerne I 2015 giver det mening at have fokus på indsatserne i forhold til de børn, der iflg. trivselskemaerne har behov for hjælp til at kunne være aktører i deres eget liv, så de kan mestre deres livssituation - med henblik på at forebygge, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. Forældrene er en ressource og dem der kender deres barn bedst, derfor involveres og inddrages de i forbindelse med trivselsmålinger - og er aktive samarbejdspartnere med medarbejdere i institutionen og i det tværfaglige samarbejde. Alle voksne, som et barn er i kontakt med i sit dagtilbud har medansvar for at alle børn har mulighed for at opleve livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre de fællesskaber og sammenhænge de indgår i. Indsatserne vi vil have fokus på er dem som vi kan udvikle i institutionen. Mål Andelen af børn der mellem hver af de 3 årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Bruge den faglige, menneskelige og personlige viden medarbejderne tilsammen har om det enkelte barn ift. til at skulle udarbejde analysemodeller. Alle (pædagogiske) medarbejdere skal i hhv. vuggestuen og børnehaven involveres i opfølgningen af trivselsundersøgelserne. Tiltag Efter hver trivselsundersøgelsen i oktober planlægges et TOPI møde for hhv. børnehavens og vuggestuens medarbejdere. Den enkelte kontaktpædagog fremlægger resultaterne af den senest udførte trivselsundersøgelse, og orienterer om de planer/indsatser der er for det enkelte barn. På mødet i oktober giver hver kontaktpædagog i hhv. børnehaven og vuggestuen en faglig/beskrivelse til øvrige pædagogiske medarbejdere vedr. de enkelte målingers forandringer. Medarbejdergruppen i hhv. vuggestuen og børnehaven laver fælles analysemodeller på TOPI møderne. (I 2015 kan vi holde 1 TOPI møde i efteråret). Tegn Kommunikation om børnenes trivsel højnes og der reflekteres og undres sammen blandt medarbejdere. Barnet i mistrivsel proffiterer af, at omsorgspersonerne i hhv. vuggestuen og børnehaven kender den kontekst barnet er en del af - og bliver mødt af omsorgspersoner der tager ansvar for at se, høre og forstå barnets intentioner. Evaluering På TOPI mødet i oktober får vi en fælles forståelse/viden om, hvilken virkning - hviken TOPI effekt der har været i hvor mange børn der har flyttet sig mod grøn markering. 5

6 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1