Forsikrings-Aktieselskabet Alka har som biintervenient støttet C påstand.

Transkript

1 RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 14. december 2016 i sag nr. BS /2015: mod Ankestyrelsen Teglholmsgade København SV og Bi-intervenient Tryg Forsikring A/S Nicolai Mailund Clan Frederiksgade København K Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 27. november 2015 drejer sig om, hvorvidt den ulykke, som C blev udsat for den 1. november 2010, er en arbejdsskade, jf. arbejdsskadesikringslovens 5. C har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at ulykken den 1. november 2010 er en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse. Forsikrings-Aktieselskabet Alka har som biintervenient støttet C påstand. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Ankestyrelsen traf den 28. november 2014 afgørelse om, at C skade på grund af en påkørsel bagfra den 1. november 2010 ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, jf. arbejdsskadesikringslovens 5. I begrundelsen mv. for afgørelsen er anført følgende: "Vi vurderer, at ulykken ikke er en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. Det er oplyst, at du var ansat som arbejdsmand ved K og arbejdede på en byggeplads i.

2 Side 2/12 Vi har lagt vægt på, at du forlod byggepladsen sammen med en kollega for at spise frokost i motorkøretøjet, da I blev påkørt bagfra af et andet motorkøretøj. Vi har også lagt vægt på, at din arbejdsgiver havde stillet en skurvogn til rådighed, som skulle bruges til at indtage frokost. Vi vurderer, at skaden skete under et privat ærinde, som ikke er dækket af loven, da skaden ikke er en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. Om reglerne Hvis arbejdsgiveren stiller...bespisningsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen, og de ansatte forlader arbejdspladsen for at indtage måltider, anses det ikke for at være i arbejdsgivers interesse. Det betragtes herved som værende et privat ærinde, der ikke er dækket af loven. Bemærkninger til klagen Din advokat har anført, at man ville fremkomme med supplerende bemærkninger til klagen, og at du ikke var ude i et privat ærinde, men afholdte din arbejdsgiverbetalte frokostpause. Vi bemærker, at oplysningerne i klagen er indgået i vores behandling af sagen, men at de ikke kan føre til et ændret resultat. Det bemærkes endvidere, at Ankestyrelsen ikke har modtaget supplerende bemærkninger til klagen, hvorfor disse ikke har indgået i vores behandling af sagen." Der er afgivet forklaring af C K M Ka og N C har forklaret blandt andet, at han er udlært og har arbejdet som slagter og tømrer. I januar 2009 blev han ansat i afdeling i Ringsted som arbejdsmand. Ansættelsen var fast med fast løn hver 14. dag. Først hjalp han med en intern flytning. Herefter arbejdede han omkring et halvt år med opsætning af kabelbakker på Sygehus. Så blev han sat til at sætte arbejdslys op på stilladserne i, hvor han blev arbejdsmand for K Herudover blev han løbende sendt ud på mindre opgaver. Han mødte sjældent på hovedkontor, men på Sygehus kl. 7, mens han arbejdede der. Under arbejdet i mødte han kl på Ringsted Station, hvor han blev samlet op i en af biler af K De undgik derved myldretidstrafikken, arbejdede en time mere fra mandag til torsdag og kunne så holde fri om fredagen. Transporttiden til og fra Ringsted var en del af arbejdstiden. Udvalget af el-artikler og værktøj og andre materialer i bilen var begrænset. Hvis de skulle bruge ting, der ikke var i bilen, købte de ind på vejen hos. De kunne selv foretage mindre indkøb, mens større indkøb skulle godkendes af Ka Han fik løn for frokostpausen fra kl til 9, men ikke for middagspausen fra kl. 12 til 13. Under arbejdet på Sygehus holdt han de fleste frokostpauser i skur-

3 Side 3/12 vogn, mens pauserne i øvrigt mest blev holdt i bilen, hvilket var bekendt. Han havde frokosten med hjemmefra eller hentede den i pausen. Indkøbene for foregik også i pauser eller i forbindelse med transport mellem arbejdspladser. Han og K udførte opgaver andre steder ved siden af arbejdet på, når Ka sagde det. havde en container med materialer på pladsen ved B. Ka der kom til en gang om ugen, måneden eller hver 6. uge, købte materialerne til containeren i B. Hvis de skulle bruge materialer, der ikke var i containeren købte de selv ind i s afdeling i på i nærheden. Der var en også en skurvogn til deres rådighed i, men de brugte den ikke, fordi den nærmest var beboet af polakker, så der ikke var plads til dem. Desuden var rengøringen i skurvognen mangelfuld, hvilket de gjorde Ka opmærksom på. Mandskabet fra et ventilationsfirma, der også arbejdede i ville heller ikke spise i skurvognen. Den 1. november 2010 mødte han og K som sædvanlig. De løb tør for materialer og kørte ved 9-tiden fra for at købe materialer hos og holde frokostpause i den forbindelse. De holdt stille og spiste i bilen, da ulykken skete. Det var formentlig Ka der anmeldte arbejdsulykken og udfyldte oplysningsskemaet til Arbejdsskadestyrelsen den 6. december 2010, mens han selv senere udfyldte oplysningsskemaerne dateret den 17. december 2010 og den 1. februar Han svarede ikke på en del af spørgsmålene, fordi han ikke vidste, hvad han skulle svare, men synes, at hans svar og oplysninger er fyldestgørende. Han blev afskediget på grund af sygemeldingen som følge af ulykken og har i dag et 12-timers flexjob. K har forklaret blandt andet, at han i 2010 havde arbejdet som elektriker for i Ringsted i 2010 ca. fem år og siden 2009 sammen med C Normalt blev materialerne til de enkelte projekter bestilt i forvejen, så det ikke var nødvendigt at købe yderligere ind undervejs. I givet fald købte de ind hos den nærmeste grossist. De havde ½ times pause med løn om dagen, kunne lægge pauserne, når det passede dem, og holdt frokostpause kl. 9 og middagspause kl. 12. Formiddagspausen den 1. november 2010 var nok med løn, De havde købt ind hos eller i andet byggemarked, købt mad på vejen og holdt parkeret foran Fakta, da de blev påkørt bagfra den 1. november Der var ingen kantine i men kun en skurvogn, der imidlertid var for ulækker til at spise i, og de spiste derfor sædvanligvis i bilen. De havde påpeget de dårlige forhold i skurvognen over for Ka og byggelederen i. Det er hans opfattelse, at de var på arbejde i frokostpausen, selvom de var væk fra byggepladsen. De udførte også mindre serviceopgaver andre steder end og spiste også i den forbindelse i bilen. M har forklaret blandt andet, at han blev ansat som lærling hos i januar Frokostpausen var lønnet, mens

4 Side 4/12 han selv betalte for middagspausen. Pauserne blev lagt efter situationen og forholdene på pladsen. Han havde selv mad med eller købte ind. På Sygehus kunne de spise indenfor, mens de brugte firmabilen på små byggepladser. Han mødte og blev samlet op på adresse i Ringsted. Nogle dage kørte de mellem flere pladser. De kunne købe materialer hos grossister på konto uden særlig godkendelse. Firmabilen holdt sædvanligvis uden for byggepladserne i København. Han arbejdede slet ikke i. Ka har forklaret blandt andet, at han var projektleder i i 2010 blandt andet på opgaven i, hvor havde to mand. Han bestilte de materialer medarbejderne skulle bruge i og var på pladsen til de ugentlige byggemøder, og ellers når han kom forbi. Medarbejderne kunne dog selv som led i arbejdet købe småting, hvis det var akut. Han tror ikke, at medarbejderne udførte opgaver flere steder i løbet af en arbejdsdag, med mindre der var kunder i nærheden på vejen hjem, hvilket imidlertid nok ikke var tilfældet. Transport mellem flere arbejdspladser er en del af arbejdet. Han holdt selv sine frokostpauser i bilen, når han i løbet af en dag kørte rundt mellem flere pladser. Han var ikke med i sikkerhedsorganisationen i, fordi kun havde to mand på pladsen. Det er sædvanligt at rengøringen i skurvognene bliver drøftet på sikkerhedsmøder, men han kan ikke huske, om det skete i B. Han så ikke skurvognene i, men gik ud fra, at medarbejderne spiste frokost der. N har forklaret blandt andet, at han var projektleder hos og var sikkerhedskoordinator i hvor han kom hver dag i De aktuelle forhold herunder uheld, adgangsveje og ting, der ikke fungerede optimalt - på byggepladsen blev gennemgået og drøftet på sikkerhedsmøderne. havde kun en mindre underentreprise, var ikke aktive på pladsen under hele entreprisen, hvilket nok er årsagen til, at de ikke deltog i sikkerhedsmøderne. Bygherren havde anvist, hvor skurvognene skulle placeres, og kapaciteten blev løbende tilpasset mandskabets størrelse, så hver mand havde et sted at sidde, klæde om og spise. Skur nr. 5, som var til blandt andet de to elektrikeres rådighed, var et timandsskur opdelt i rum til toilet, omklædning/bad og spisning. Skurvognene opfyldte kravene - ellers ville det være blevet påtalt på sikkerhedsmøderne. Mandskabet, der skulle benytte skurvogne havde nøgler til de aflåste skurvogne. Fa. gjorde rent i begyndelsen. Senere blev rengøringen overtaget af to gymnasielever (en chefs datter og hendes veninde), der kom hver lørdag. Han kan ikke huske, hvad der blev gjort ved den mangelfulde rengøring, der er nævnt i sikkerhedsmødereferatet for den 27. august Det er et klassisk problem, at borde i skurvogne ikke bliver gjort rent, fordi mandskabet skal rydde op efter sig selv. Parternes synspunkter C har i sit påstandsdokument/sammenfattende processkrift an-

5 Side 5/12 ført følgende: "Nærværende sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt den ulykke, som sagsøger, C var involveret i d. 1. november 2010 er omfattet af arbejdsskadesikringslovens regler om arbejdsulykker og dermed skal anerkendes i henhold til lov om arbejdsskadesikring, jf. 5, eller om ulykken er indtruffet udenfor lovens dækningsområde (i privat ærinde), jf. sagsøgtes afgørelse af 28. november Indledningsvis bemærkes, at varebilen hvori sagsøger og dennes kollega befandt sig på ulykkestidspunktet med høj hastighed blev påkørt bagfra af personbil. Sagsøger pådrog sig herved svære helbredsmæssige skader. Disse skader har ført til betydelige indskrænkninger i sagsøgers funktionsevne, både i forhold til dennes daglige virke, men også i forhold til sagsøgers arbejde og sociale forhold. Sagsøger er efter erhvervsmæssig udredning via Slagelse Kommunes Jobcenter tilkendt fleksjob, og nu ansat i et fleksjob på nedsat tid og med skånehensyn for de helbredsmæssige gener efter nærværende ulykke. Nærværende sag er imidlertid begrænset til at vedrøre spørgsmålet om anerkendelse/ikke anerkendelse efter arbejdsskadesikringsloven. 1. Sagsøgers ansættelsesforhold og arbejdsopgaver Det kan ubestridt lægges til grund, at sagsøger på ulykkestidspunkt var ansat som arbejdsmand hos firmaet A/S, og at der var tale om fuldtidsansættelse. Sagsøger, der tillige er tømreruddannet, udførte en række arbejdsopgaver i sin ansættelse i betydeligt omfang el-arbejde sammen med uddannede elektrikere fra A/S. De enkelte arbejders udførelse blev tilrettelagt på forskellig vis som små-opgaver hos private, underentrepriser på større projekter eller hovedentrepriser vedrørende el-arbejder m.m. Opgaverne kunne have skiftende varighed fra få timer/dage til væsentligt længere tid, herunder flere måneder. På tidspunktet for nærværende ulykke arbejdede sagsøger sammen med en kollega fra A/S, som de eneste 2 elektrikere på bygge- og renoveringsprojektet n. Arbejdet havde på ulykkestidspunktet været i gang i ca. 12 måneder og sagsøger havde udført arbejde på byggepladsen i denne periode, ligesom han i samme periode sideløbende hermed havde haft andre opgaver for sin arbejdsgiver vedrørende andre ejendomme og på andre byggepladser. Sagsøgers arbejdsopgaver i B -projektet bestod primært i at udføre arbejde på selve byggeprojektet el- og tømrerarbejde i de enkelte lejligheder og ejendomme i efterhånden som dette skred frem. Sagsøger og dennes kollega skulle selv i mindre omfang - forestå indkøb af og afhentning af nødvendige materialer til brug for udførelsen af disse arbejdsop-

6 Side 6/12 gaver i det omfang der til konkrete opgavers udførelse manglede materialer på selve byggepladsen. I disse tilfælde kørte sagsøger og dennes kollega i den firmabil/firmavarebil som de var stillet til rådighed af arbejdsgiver ud at foretage indkøb på arbejdsgivers konto i byggemarkeder, hvori arbejdsgiver havde aftale. 2. Ulykken Sagsøger og dennes kollega mødte sædvanligvis tidligt om morgenen ind på arbejdspladsen, og arbejdede herefter med opgaver på selve pladsen. Hvis der måtte vise sig at mangle materialer tog sagsøger og dennes kollega ud på formiddagen varebilen fra pladsen og foretog ærinder/indkøb. På ulykkesdagen havde sagsøger været hos virksomheden A/S, 2400 København N, for at hente el-artikler til arbejdet i. Indkøb skete, som oftest, ud på formiddagen, og på vejen tilbage til byggepladsen gjorde sagsøger og dennes kollega stop ud for Fakta, 2400 København NV, for at holde spise-/frokostpause, hvilket var helt sædvanligt og i overensstemmelse med aftale med arbejdsgiver herom. Det kan ubestridt lægges til grund, at sagsøger på ulykkestidspunktet sad (med dennes kollega) i firmavarebilen og indtog mad/frokost omkring kl Det kan ligeledes ubestridt lægges til grund at varebilen under pausen var korrekt parkeret i parkeringsbåse langs fortovskanten ud for Fakta. Sagsøger og dennes kolleger spiste sædvanligvis både i forbindelse med denne konkrete arbejdsopgave på, såvel som generelt i forbindelse med andre arbejdsopgaver på andre projekter i firmabilen. Dette med arbejdsgivers vidende og billigelse nogle gange efter direkte aftale (herunder pålæg fra arbejdsgiver), eller andre gange efter stiltiende overenskomst. Således også den 1. november SAMMENFATTENDE ANBRINGENDER: Det gøres overordnet gældende, at retten har fuld prøvelsesadgang i forhold til sagsøgtes afgørelse af 28. november Retten kan på baggrund af sagens samlede oplysninger og bevisligheder tilsidesætte sagsøgtes afgørelse. Retten kan og skal i den forbindelse tage hensyn til alle de bevisligheder, der fremføres for retten herunder præciseringer og supplerende oplysninger vedrørende de nærmere faktiske omstændigheder omkring sagsøgers ansættelsesforhold og arbejdsopgaver, samt vedrørende de omstændigheder, hvorunder ulykken fandt sted, og ikke mindst i forhold til de i forbindelse med sagens administrative behandling foreliggende oplysninger om skaden fra sagsøger og dennes arbejdsgiver. På baggrund af sagens samlede oplysninger gøres det gældende at ulykken er omfattet af arbejdsskadesikringslovens regler, jf. lovens 5, idet ulykken fandt sted i forbindelse med sagsøgers udførelse af sit arbejde, herunder i for-

7 Side 7/12 bindelse med udførelsen af specifikke opgaver i overensstemmelse med aftale om arbejdets udførelse og tilrettelæggelse mellem sagsøger og arbejdsgiver. Der er enighed om, at påkørslen skete uden for selve byggepladsen. Det bestrides, at sagsøger var ude i privat ærinde, da nærværende ulykke fandt sted, og det gøres på vegne sagsøger i den forbindelse gældende, at u- lykken indtraf i forlængelse af udførelsen af en helt sædvanlig arbejdsopgave i arbejdsgivers ( ') interesse. Sagsøger og dennes kollega var på vej fra indkøb af el-materiel hos A/S, tilbage til selve byggepladsen, da ulykken fandt sted. Indkøb af materiel til arbejdsopgavernes udførelse kunne foretages på arbejdsgivers konto hos A/S, jf. bilag 15. Der var tale om en integreret del af arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, som foretages i arbejdsgivers interesse, generelt såvel som i den konkrete situation, og der var på den baggrund tale om at sagsøger og dennes kollega udførte helt sædvanlige arbejdsopgaver, forud for den frokostpause hvorunder påkørslen fandt sted. Pausen skete dermed i naturlig forlængelse af arbejdsopgavernes udførelse og var en del af arbejdet. Det bestrides videre i denne forbindelse, at sagsøger alene forlod byggepladsen for sammen med sin kollega at spise frokost, således som anført af sagsøgte, ligesom det bestrides, at sagsøgers "arbejdsplads" i øvrigt er begrænset til byggepladsen. Det gøres gældende, at sagsøger var på arbejde og passede sine opgaver i arbejdsgivers interesse både i forbindelse med afhentning af el-artikler og i forbindelse med den afholdte pause før man returnerede til pladsen. Sagsøger såvel som dennes kolleger kunne i løbet af en arbejdsdag (også under arbejdet på ) pålægges andre opgaver af arbejdsgiver ( Ligeledes bevægede sagsøger og dennes kolleger sig i forbindelse med arbejdsopgaverne jævnligt uden for den enkelte byggeplads, blandt andet for at hente nødvendige byggematerialer m.m., eller udføre opgaver på andre projekter. Det bestrides, at sagsøger (og dennes kollega/kolleger) normalt holdt pause/ frokost i skurvogne på byggepladserne. Der var på ingen måde altid eller overvejende ofte stillet sådanne pausefaciliteter til rådighed. Det bestrides fortsat, at sagsøger (og dennes kollega) under det konkrete byggeprojekt på byggepladsen afholdt alle pauser i skurvogne stillet til rådighed for disse (sammen med andre håndværkere tilknyttet projektet), og at der af arbejdsgiver/hovedentreprenør var stillet tilstrækkelige bespisningsfaciliteter (skurvogne) til rådighed på selve byggepladsen. Det bemærkes i denne forbindelse, at hverken sagsøger eller anden repræsentant for A/S deltog i de sikkerhedsmøder, der er refereret i sagens bilag A, og det gøres ligeledes stadigt gældende at bespisningsfaciliteterne ik-

8 Side 8/12 ke i forhold til sagsøger og dennes kollega opfyldt kravne herfor, jf. sagens bilag Det bestrides under alle omstændigheder, at eventuelle bespisningsfaciliteter, der måtte være stillet til rådighed i den konkrete situation kan føre til, at sagsøgers afskæres fra at hans ulykke ikke kan anses for omfattet af loven fordi pause ikke holdes i en skurvogn, idet der ikke kan opstilles krav om, at indtagelse af frokost eller afholdelse af pauser skal ske i eventuelle opstillede faciliteter. Det gøres videre i denne forbindelse gældende, at der konkret mellem sagsøger og dennes arbejdsgiver forelå accept af, at sagsøger og dennes kollega/ kolleger afholdt pauser og indtog blandt andet frokost m.m. uden for arbejdspladsen - og som oftest i virksomhedens varebil. Dette må således anses for accepteret sædvanlig kutyme i ansættelsesforholdet specifikt såvel som i branchen generelt. Til støtte for at ulykken under også disse omstændigheder skal anerkendes som omfattet af arbejdsskadesikringsloven, gøres det hertil gældende, at sagsøger i ansættelsesforholdet modtog løn under pause/frokost, og således anses også den pausen hvori ulykken fandt sted som værende forbundet med arbejdets udførelse og dermed omfattet af arbejdet som helhed. Sagsøgers tilstedeværelse det pågældende sted på ulykkestidspunktet havde direkte tilknytning til arbejdsopgavernes udførelse og sagsøgers tilstedeværelse på ulykkesstedet var dermed i arbejdsgivers interesse, idet afholdelse af - lønnet pause må anses for en integreret del af arbejdet ikke mindst når afholdelse af pause sker i direkte forbindelse med udførelse af opgaver forbundet med arbejdet..." Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende: "Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 28. november 2014 (bilag 1). Det påhviler sagsøgeren at løfte bevisbyrden for, at skaden den 1. november 2010 var en følge af sagsøgerens arbejde eller de forhold, som dette foregik under, jf. arbejdsskadesikringslovens 5. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Sagsøgeren har i stævningen anført en række oplysninger, som ikke tidligere har været oplyst i forbindelse med sagens administrative behandling. Dette drejer sig navnlig om oplysningerne om, at sagsøgeren og dennes kollega sædvanligvis spiste i arbejdsgiverens bil, og at dette var med arbejdsgiverens vidende og billigelse i form af direkte aftale eller stiltiende overenskomst (stævningen, s. 3 og 5). Det samme gør sig gældende med oplysningen om, at der var tale om lønnet frokostpause (stævningen, s. 3 og 5).

9 Side 9/12 Det fastholdes, at disse efterkommende oplysninger, som i øvrigt ikke er dokumenterede, ikke kan indeholdes i de oprindelige oplysninger fra sagsøgeren selv og dennes arbejdsgiver (bilag 2-4 og 7-9), som indgik i Arbejdsskadestyrelsens (bilag 10 og 11) og sagsøgtes (bilag 1) afgørelsesgrundlag. De efterkommende oplysninger bør derfor ikke tillægges vægt i bevisvurderingen i denne sag. Det bestrides, at sagsøgerens ulykke den 1. november 2010, hvor sagsøgeren og en kollega blev påkørt bagfra, mens de holdt parkeret langs vejen ved Fakta for at indtage deres frokost, skete i forbindelse med arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under, jf. arbejdsskadesikringsloven 5. Det gøres således gældende, at skaden skete under et privat ærinde og dermed ikke var omfattet af arbejdsskadesikringslovens anvendelsesområde. Der lægges herved vægt på, at sagsøgeren forlod byggepladsen sammen med sin kollega for at spise frokost, og at skaden således skete uden for arbejdspladsen. At skaden indtraf under disse omstændigheder, har sagsøgeren således oplyst ved flere lejligheder, jf. bilag 2, bilag 3, bilag 7 og bilag 8. Det tillægges endvidere vægt, at arbejdsgiveren havde stillet en skurvogn til rådighed, som skulle bruges og normalt blev brugt til at indtage frokost (bilag 9). Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for dokumentation, som beviser, at sagsøgeren, forud for ulykkens indtræden, havde været hos virksomheden A/S for at hente materialer. Selv hvis det lægges til grund, at sagsøgeren holdt frokostpause på vej hjem fra et ærinde for sin arbejdsgiver, gøres det dog gældende, at det ikke er en nødvendig del af arbejdsgiverens interesse. Det skal således tillægges vægt, at der på den byggeplads, som sagsøgeren var tilknyttet, da ulykken indtraf, var stillet tilstrækkelige bespisningsfaciliteter til rådighed, som bl.a. af de entrepriser, som sagsøgeren som elektriker hørte under, skulle bruges og normalt blev brugt til at indtage frokost, jf. bilag 9, bilag A og bilag B. Konkret var der således stillet en 10 personers skurvogn (skurvogn nr. 5) til rådighed for de entrepriser, som sagsøgeren som elektriker hørte under. Den skurvogn, som sagsøgeren var tilknyttet, havde en bemanding på 5 mand svarende til en belægning på 50 %. Under hensyn til disse oplysninger gøres det gældende, at, uanset om sagsøgeren holdt frokostpause på vej hjem fra et ærinde for sin arbejdsgiver, var det ikke en nødvendig del af arbejdsgiverens interesse, at frokostpausen blev afholdt på det pågældende sted uden for arbejdspladsen fremfor i den dertil indrettede skurvogn på arbejdspladsen. Det er herudover ikke afgørende, hvorvidt det kan dokumenteres, at sagsøgeren i ansættelsesforholdet modtog løn under frokost. Det afgørende er, at

10 Side 10/12 arbejdsgiveren i form af skurvognen havde givet de ansatte mulighed for at spise på arbejdspladsen, og at sagsøgeren efter eget ønske indtog sit måltid uden for arbejdspladsen..." Forsikrings-Aktieselskabet Alka har i sit afsluttende processkrift anført følgende: "Hovedproblemstillingen i sagen er, hvorvidt uheldet den 1. november 2010 er omfattet af ASL 5, stk. 1 og dermed skal anerkendes som en arbejdsskade. Afgørende er om uheldet skete som følge af arbejdet eller de forhold arbejdet foregik under, herunder særligt spørgsmålet om sagsøger på uheldstidspunktet var i et privat ærinde for at spise frokost. Det gøres gældende, at der var sædvanligt for sagsøger og dennes kollega, at indtage frokosten i virksomhedens bil under arbejdet. Herunder fik sagsøger og dennes kollegaer løn under frokost og indtagelsen af frokost i bilen var kendt og accepteret af arbejdsgiver. Det kan ikke lægges til grund, at sagsøger og dennes kollega havde forladt byggepladsen i et privat ærinde. Sagsøger og dennes kollega var på uheldstidspunktet ude for at købe materialer til brug for arbejdets udførelse og indtog i forbindelse med dette ærinde frokost i bilen. Sagsøger havde derfor ikke forladt arbejdspladsen i et privat ærinde. At sagsøger og dennes kollega således forlod byggepladsen for at købe materialer og i den forbindelse spiste frokost må anses for i overvejende grad at være i arbejdsgivers interesse. Vestre Landsret fandt i en lignende sag, U V, hvor en tømrerlærling, i en bil stillet til rådighed for ham af arbejdsgiveren, kørte galt og kom til skade, på vej til arbejdet. Vestre Landsret fandt, at uanset lærlingen var på vej på arbejde og derfor som udgangspunkt ikke dækket at arbejdsskadeforsikringen, var kørsel i firmabilen i overvejende grad i arbejdsgivers interesse ligesom ordningen med at køre i firmabilen udgjorde en effektiv udnyttelse af arbejdstiden og en besparelse for arbejdsgiver, da han kunne hente og medtage kolleger i bilen. Det må på samme vis gøres gældende i denne sag, at det faktum, at sagsøger og dennes kollega hentede materialer og i den forbindelse indtog frokost i overvejende grad var i arbejdsgivers interesse og udgjorde en effektiv udnyttelse af arbejdstiden.

11 Side 11/12 Det må ligesom sagsøger gøres gældende, at sagsøgers arbejdsplads ikke alene omfattede byggepladsen, men at sagsøgers arbejde netop bestod i løbende opgaver på forskellige byggepladser, hvorfor kørsel i arbejdstiden var en sædvanlig del af sagsøgers arbejde og dermed i arbejdsgivers interesse. Videre fik både sagsøger og dennes kollega løn under frokost, hvorfor det ikke kan antages, at de havde forladt arbejdspladsen, da de indtog deres frokost. Det må videre gøres gældende, at det faktum, at byggepladsens medarbejdere generelt indtog frokost i skurvogne på byggepladsen ikke medfører, at indtagelse af frokost i virksomhedens bil i forbindelse med et arbejdsrelateret ærinde ikke er omfattet af arbejdet, og de forhold det foregår under. Når kørslen sker i arbejdsgivers interesse, er sagsøger forsat på arbejde og dermed omfattet af ASL 5. I øvrigt henvises i det hele til det, som sagsøger gør gældende under denne retssag." Rettens begrundelse og afgørelse C oplysning om, at ulykken skete i forbindelse med indkøb hos et grossistfirma i nærheden af af materialer til brug for arbejdet er først kommet frem under denne retssag og er ikke støttet af andre oplysninger end kollegaen K forklaring. Retten finder herefter, at det ikke kan lægges til grund, at ulykken skete i forbindelse med det anførte indkøb. Efter en samlet vurdering af C K Ka og N forklaringer og sikkerhedsmødereferaterne fra lægger retten til grund, at C havde adgang til og mulighed for at spise frokost i en skurvogn, der blev anvendt af håndværkere og arbejdsmænd fra andre firmaer på pladsen og gjort ren en gang om ugen. Retten lægger endvidere til grund, at ulykken skete, mens C og K i en pause i overensstemmelse med ansættelsesforholdet spiste frokost i firmabilen, mens den holdt parkeret i nærheden af. Der er ikke grundlag for at afvise C og K forklaringer om, at de sædvanligvis spiste frokost i firmabilen, også når de arbejdede i. projektleder Ka har ligeledes forklaret, at han efter omstændighederne spiste frokost i firmabilen i forbindelse med udkørende opgaver. Firmabilen blev efter det oplyste endvidere brugt til transport i arbejdstiden af C og K blandt andet mellem Ringsted og, når de arbejde

12 Side 12/12 der. Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder finder retten, at der var en så nauturlig sådan sammenhæng mellem C arbejde og hans frokost i firmabilen, at ulykken må anses for en følge af arbejdet, jf. arbejdsskadesikringsloven 5. Retten tager derfor Ca påstand til følge. Efter sagens udfald skal Ankestyrelsen betale sagens omkostninger med kr., der skal dække en advokatudgift inkl. moms og retsafgift på i alt kr. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lag vægt på sages karakter, og at sagens værdi er anslået til kr. Thi kendes for ret: Ankestyrelsen skal anerkende, at C ulykke den 1. november 2010 er en arbejdsskade, jf. arbejdsskadesikringslovens 5. Ankestyrelsen skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med kr. til C Anders Martin Jensen dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Næstved, den 14. december Gitte Lene Pedersen, kontorfuldmægtig