Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Transkript

1 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side Aftaler på DA/LO-området... side Løn og indkomst... side Arbejdsstyrke og beskæftigelse... side Fravær fra arbejdsmarkedet... side Uddannelse... side 215

2

3 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation, der også er tilsluttet en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den største hovedorganisation og repræsenterer virksomheder med ca. 50 pct. af den private beskæftigelse eller ca. 30 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 6.1. Figur 6.1 Arbejdsgiverorganiseringen Andel lønmodtagere, pct., 2004 Amter og kommuner 28 pct. DA 30 pct. Stat m.v. 7 pct. FA 3 pct. SALA 2 pct. Andre/uorganiserede 31 pct. ANM.: Figuren viser beskæftigelsen på virksomheder inden for arbejdsgiverorganisationer i pct. af den samlede private og offentlige beskæftigelse. KILDE: Danmarks Statistik, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og DA. På lønmodtagerside er der 2,1 mio. medlemmer af en fagforening. Den enkelte lønmodtager er organiseret i fagforbund, som forhandler nye overenskomster med arbejdsgiverne. De fleste fagforbund er medlem af en hovedorganisation, hvor Landsorganisationen i Danmark (LO) er den største og repræsenterer ca. 65 pct. af alle organiserede lønmodtagere. Hovedparten 85 pct. af alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er omfattet af en overenskomst. 169

4 Tabel 6.1 Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering 2004 Med overenskomst Uden overenskomst I alt Andel med overenskomst fuldtidsbeskæftigede Pct. Privat sektor DA FA SALA Andre/Uorganiserede Offentlig sektor Stat Amt og kommune Offentlig virksomheder I alt KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA, FA, SALA samt egne beregninger. Tabel 6.2 Hovedorganisationer på lønmodtagersiden Medlemmer pr. 1. januar personer Pct. Landsorganisationen i Danmark (LO) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Akademikernes Centralorganisation (AC) Lederne 76 4 Uden for hovedorganisationerne Medlemmer i alt Arbejdsstyrken i alt (16-66 år) ANM.: Medlemmer i alt omfatter også personer uden for arbejdsstyrken i alderen år. Arbejdsstyrken er opgjort pr. 1. januar KILDE: Danmarks Statistik (Statistisk Årbog og RAS). 170

5 Tabel 6.3 Arbejdsgiverorganisationer på DA-området 2005 Antal virksomheder Antal arbejdssteder Andel af lønsum, pct. Dansk Industri ,7 HTS Arbejdsgiverforeningen ,5 Dansk Handel & Service ,0 Dansk Byggeri ,1 TEKNIQ ,4 Danske Mediers Arbejdsgiverforening ,7 Grafisk Arbejdsgiverforening ,6 Asfaltindustrien og Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening ,1 Dansk Tekstil & Beklædning ,0 Danske Malermestre ,8 Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark ,7 Rederiforeningerne ,3 Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland ,1 I alt ,0 ANM.: Opgørelsen er baseret på faktiske lønsummer i Antal virksomheder/arbejdssteder er opgjort medio august Virksomheder/arbejdssteder kan optræde flere steder i statistikken, og I alt er derfor ikke opgjort. KILDE: DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 171

6 Tabel 6.4 Arbejdsstedernes størrelse i privat sektor Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Antal arbejdssteder DA Landbrug m.v Fremstilling Bygge og anlæg Service Privat sektor DA s andel af privat sektor, pct. 13,1 22,1 34,3 49,2 58,8 67,4 18,5 ANM.: Differensen mellem I alt og de enkelte kategorier vandret og lodret kan henføres til gruppen uoplyst. Antal arbejdssteder er opgjort august 2005, og arbejdsstedernes størrelse i den private sektor er opgjort november 2004 (RAS). KILDE: Danmarks Statistik og DA. Tabel 6.5 Beskæftigelsen på DA-området Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Beskæftigede, personer DA 60,0 53,5 96,1 75,6 76,2 321,0 703,2 Landbrug m.v. 0,3 0,2 0, ,6 Fremstilling 6,1 10,1 26,7 29,4 37,4 138,6 254,8 Bygge og anlæg 22,6 19,3 25,2 12,2 7,0 18,9 105,1 Service 31,1 23,9 43,9 34,0 31,8 163,6 340,6 ANM.: Fuldtidsbeskæftigelsen (ATP) er regnet om til antal personer vha. deltidsfrekvenserne (AKU). Tallene kan derfor ikke sammenlignes med tabel 6.1. Af diskretionshensyn offentliggøres tallene for nogle af kategorierne ikke, hvorfor tabellens inddelinger ikke nødvendigvis summerer til I alt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen og AKU) samt egne beregninger. 172

7 Tabel 6.6 Beskæftigelsesstruktur Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Fuldtidsbeskæftigede, personer DA 55,1 49,3 88,3 69,5 70,0 294,5 645,5 Landbrug m.v. 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 2,4 Fremstilling 5,8 9,7 25,5 28,1 35,7 132,3 243,4 Bygge og anlæg 22,0 18,8 24,6 11,9 6,9 18,4 102,4 Service 27,0 20,6 38,0 29,5 27,5 143,8 297,2 Privat sektor 267,6 137,9 191,5 130,0 120,1 531,6 1397,3 Landbrug m.v. 21,1 4,0 3,8 1,5 0,2 0,0 33,7 Fremstilling 27,9 25,0 45,5 41,8 46,0 184,2 374,5 Bygge og anlæg 40,9 25,6 29,9 13,5 8,1 21,6 139,5 Service 177,7 83,3 112,3 73,2 65,8 325,8 849,6 Procent DA s andel af privat sektor 20,6 35,8 46,1 53,5 58,3 55,4 46,2 Landbrug m.v. 1,1 5,6 6,0 0,0 0,0 0,0 7,2 Fremstilling 20,8 38,7 56,0 67,3 77,6 71,8 65,0 Bygge og anlæg 53,8 73,3 82,2 87,8 84,8 85,3 73,4 Service 15,2 24,8 33,9 40,4 41,8 44,1 35,0 ANM.: Se anm. til tabel 6.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) og egne beregninger. 173

8 Tabel 6.7 Lønsum på DA-området 2004 Lønsum, mio. kr. DA Landbrug m.v Fremstilling Bygge og anlæg Service DA/LO-området ANM.: Lønsum er opgjort på baggrund af den samlede fortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 174

9 6.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne for ansattes løn- og arbejdsforhold. På DA-området blev der i 2004 indgået 3-årige overenskomster, som udløber i På Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningers (SALA) områder samt det offentlige område blev der i foråret indgået nye overenskomster. På de to sidstnævnte områder er aftalerne 3-årige, mens der inden for FA er indgået overenskomster af både to og tre års varighed. Blandt de ansættelsesvilkår, der fastlægges i overenskomsterne på DA/LO-området, er lønmodtagernes ret til løn under sygdom. Dette punkt blev udbygget ved overenskomstfornyelsen i foråret Alle lønmodtagere på DA/LO-området vil i 2007 modtage sygeløn i mindst fire uger, og mere end 60 pct. i ni uger eller derover, jf. figur 6.2. Figur 6.2 Løn under sygdom for arbejdere Andel af arbejdere på DA/LO-området, pct uger 4 uger 5 uger 6-8 uger 9 uger eller mere ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LO-området. Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. KILDE: DA. 175

10 Hovedorganisationerne DA og LO har indgået rammeaftaler for de branchevise overenskomster. Hovedaftalen er den grundlæggende blandt disse aftaler. Det er centralt i hovedaftalen, at parterne har fredspligt. Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter forpligtet til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig. I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst, når den tidligere er udløbet. Antallet af overenskomststridige strejker svinger meget fra år til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau end i slutningen af 1980 erne og 1990 erne. I 2004 var der omkring 700 strejker på DA-området, jf. figur 6.3. Figur 6.3 Overenskomststridige strejker Antal strejker Antal tabte arbejdsdage, Strejker Tabte arbejdsdage ANM.: Kun overenskomststridige strejker er inkluderet. KILDE: DA (KonfliktStatistik). Disse strejker medførte i 2004 i alt godt tabte arbejdsdage. Det svarer til ca. 300 fuldtidsansatte. 176

11 Tabel 6.8 Lønsystemer på DA/LO-området Pct Normalløn Minimalløn Mindstebetaling Uden lønsats I alt KILDE: DA. Tabel 6.9 Pensionsbidrag på DA/LO-området Samlet bidrag, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af ansatte, pct. 9,9 pct. 7 10,8 pct. 93 ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LOområdet. KILDE: DA. Tabel 6.10 Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af arbejdere, pct. 4 uger 23 5 uger uger 16 9 uger eller mere 61 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. 177

12 Tabel 6.11 Løn under barsel på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct. 18 uger 2 uger 6 uger uger 12 uger - 2 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. Tabel 6.12 Arbejdstid og ferie på DA/LO-området Aftalt arbejdstid pr. uge, timer Ferieuger pr. år Ferie-fridage pr. år , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 5 5 ANM.: De aftalte arbejdstider er gældende for flertallet på DA/LO-området. KILDE: DA. 178

13 Tabel 6.13 Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede ANM.: På grund af forskydelige helligdage kan den aftalte årlige arbejdstid variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede. KILDE: DA. Tabel 6.14 Varierende arbejdstid på DA/LO-området Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge, andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang uger ½-4 måneder måneder måneder måneder eller mere ANM.: Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal være 37 timer om ugen. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. 179

14 Tabel 6.15 Adgang til deltid på DA/LO-området Andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang Delvis adgang Fri adgang ANM.: Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte. I gruppen Ingen adgang kan der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. Tabel 6.16 Arbejdstid og ferie 2004 Arbejdstid Ferie Ekstra ferie-/ fridage Helligdage Normal arbejdstid Timer pr. uge Dage pr. år Timer pr. år Japan USA 40,0 12,0-10, Holland 38,5 25,3 4,2 7, Finland 40,0 25,0 12,5 8, Norge 37,5 25,0-7, Sverige 37,5 25,0-9, UK 37,1 24,4-8, Danmark 37,0 25,0 5,0 7, Frankrig 35,0 25,0-7, Tyskland, vest 35,9 30,0-9, KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (International Working Time Comparison, 2004). 180

15 Tabel 6.17 Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Central forhandling, DA og LO Branchevise forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb 1952 h 1954 h 1956 h h h 1958 h 1961 h h h 1963 h h h 1965 h 1967 h 1969 h 1971 h 1973 h h h 1975 h h h 1977 h h h 1979 h h h 1981 h 1983 h 1985 h h h 1987 h 1989 h 1991 h 1993 h 1995 h 1997 h 1998 h h h 2000 h 2004 h KILDE: DA. 181

16 Tabel 6.18 Overenskomststridige strejker på DA-området Antal strejker Antal personer (gennemsnit) 73,2 55,1 60,6 46,5 65,9 61,3 87,7 Varighed i dage (gennemsnit) 1,2 1,1 1,6 1,3 1,2 1,1 1,0 Antal tabte arbejdsdage (1.000) Konfliktårsag Procent Løn 36,1 49,0 58,0 51,1 30,0 43,8 32,7 Afskedigelse og ansættelse 18,9 16,6 7,1 12,0 7,0 8,1 6,9 Politiske og fagpolitiske spørgsmål 27,8 3,5 6,5 5,5 32,1 4,8 28,3 Andre årsager 17,8 30,9 28,5 31,5 30,9 43,4 39,1 Dage pr arbejdsdage Tabte arbejdsdage 5,9 2,9 5,1 2,3 4,4 2,8 4,3 Fremstilling 11,1 5,6 8,0 3,6 8,0 5,0 9,4 Bygge og anlæg 3,4 1,2 1,4 1,3 2,0 2,1 1,4 Service 1,3 0,9 3,2 1,2 2,0 1,0 1,2 Heraf lønkonflikter 2,1 1,4 3,2 1,3 1,3 1,1 1,5 Fremstilling 4,4 3,2 6,6 2,6 2,6 2,2 3,3 Bygge og anlæg 0,8 0,3 1,0 0,7 0,7 1,1 1,0 Service 0,2 0,1 0,4 0,2 0,4 0,1 0,1 ANM.: I foråret 1998 var der en lovlig storkonflikt, der omfattede ca ansatte og betød et tab på ca. 3 mio. arbejdsdage. KILDE: DA (KonfliktStatistik), Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger. 182

17 Tabel 6.19 Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt Tabte arbejdsdage pr beskæftigede Norge Finland Danmark Sverige Frankrig UK USA Tyskland Japan ANM.: Antal tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter Tyskland kun Vesttyskland. De seneste tal for UK dækker perioden og for Frankrig KILDE: Institut der Deutschen Wirtschaft Köln (Economic Trends 1998), ILO (Yearbook of Labour Statistics 2002), Eurostat (Labour Force) og OECD (Economic Outlook). 183

18 6.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere inden for DA-området steg med 2,6 pct. på årsbasis fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal Det er en forholdsvis lav stigningstakt sammenlignet med de senere år, hvor lønstigningstakten typisk har ligget omkring 4 pct., jf. figur 6.4. Figur 6.4 Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere Pct Genetillæg Arbejdsgiverpension Feriefridage Individuel aflønning Lønstigning i alt KILDE: DA (KonjunkturStatistik). Cirka ¾ af væksten i den gennemsnitlige arbejders timefortjeneste udgøres af stigning i den individuelle aflønning, mens omkostningsbidrag fra de øvrige omkostningselementer i overenskomsterne som f.eks. ferie-/fridage, arbejdsmarkedspensionsbidrag og genebetalinger tegner sig for resten. Nogle af fortjenestens omkostningselementer kan falde mellem to perioder, hvilket også fremgår af figur 6.4. De negative bidrag fra genebetalingerne skyldes hovedsageligt, at omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvartalerne. Størrelsen i vækstbidraget fra genebetalinger kan bl.a. afspejle niveauet for den generelle erhvervsaktivitet. 184

19 De negative bidrag fra pension kan især henføres til suspensionen af SP-bidraget. Denne suspension medførte isoleret set, at ændringen i pensionsbetalingerne faldt med ca. et pct.point fra 2003 til I beregningerne påvirker suspensionen udelukkende løndelene pension og individuel aflønning, mens den samlede stigning i fortjenesten er upåvirket. Tabel 6.20 Udviklingen i arbejdsomkostninger Årlig ændring, pct Danske arb.omk. 4,2 4,7 4,2 3,8 4,7 4,3 3,9 3,2 Fortjeneste 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 Øvrige arb.omk. 0,2 0,3-0,2 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 Udenlandske arb.omk. 2,9 2,5 2,6 3,6 3,0 2,9 3,0 2,6 ANM.: De årlige ændringer er beregnet som gennemsnittet af de kvartalsvise årsstigningstakter. KILDE: DA (KonjunkturStatistik), OECD (Main Economic Indicators, 2004) samt egne beregninger. 185

20 Tabel 6.21 Lønudviklingen i udlandet Årlig ændring, pct Vægt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Tyskland 2,4 1,6 1,9 1,5 0,9 21,0 UK 2,5 2,9 2,6 3,0 1,3 10,4 Sverige 4,4 3,5 3,3 3,5 2,8 9,0 USA 2,6 2,6 2,6 2,7 2,7 8,6 Frankrig 2,6 2,9 2,7 2,7 2,9 6,4 Holland 1,5 1,9 1,4 0,6 0,5 5,3 Italien 1,1 1,3 1,3 1,3 0,4 5,1 Belgien 2,8 2,8 4,1 2,2 1,5 4,1 Japan 2,3 2,2 2,4 2,3 2,6 3,9 Norge 4,1 4,3 3,9 4,2 3,8 3,7 Øvrige 2,8 3,2 3,9 4,4 2,6 9,1 Alle lande 2,6 2,4 2,6 2,5 1,9 86,6 Euro-området 2,4 2,1 2,5 2,1 1,5 50,3 Danmark 3,9 2,9 2,6 2,9 2,6 - ANM.: Øvrige lande omfatter Canada, Østrig, Spanien, Irland og Finland, som hver især indgår i det effektive kronekursindeks med en vægt på under tre pct. Portugal og Grækenland indgår ikke i opgørelsen. Som indikator for udviklingen i de udenlandske arbejdsomkostninger anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed. KILDE: OECD, DA (International Lønstatistik) og Danmarks Nationalbank. 186

21 Tabel 6.22 Arbejdsomkostninger i fremstilling 2003 Arbejdsomk., kr. pr. time Direkte, pct. Indirekte, pct. Danmark 212,1 90,5 9,5 Norge 207,9 82,7 17,3 Tyskland 197,1 76,2 23,8 Finland 179,0 77,3 22,7 Holland 176,9 78,5 21,5 Sverige 165,9 71,7 28,3 USA 144,8 77,9 22,1 Frankrig 139,2 69,0 31,0 UK 134,2 81,4 18,6 Japan 132,4 83,0 17,0 ANM.: Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle betalinger til lønmodtageren inkl. gene-, ferie-, sygdoms- og pensionsbetalinger. Indirekte arbejdsomkostninger omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige med tabel KILDE: Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly Compensation Costs ), Nationalbanken samt egne beregninger. 187

22 Tabel 6.23 Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger År Væsentligste ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger og bidrag til ændring i samlede arbejdsomkostninger, pct AMBI erstatter en række arbejdsmarkedsafgifter, kompensationen for ATP-bidraget samt arbejdsskadesforsikringspræmie -5, Arbejdsgiverbetaling for 1. ledighedsdag indføres (et overhæng fra 0,0 omlægningen i 1988 resulterer i et nul for kalenderåret 1989) 1990 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring falder 0, Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring bortfalder, 1,0 det direkte AER-bidrag genindføres 1992 AER-bidraget stiger 0, AER-bidraget stiger, arbejdsgiverbetaling også for 2. ledighedsdag, 0,3 ATP-kompensationen reduceres sidst i året (finansiering af ATP til syge og ledige dagpengemodtagere) 1994 Kompensationen for ATP lavere end sidste år som følge af nedsættelsen 0,1 i Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidraget sættes 0,2 ned 1996 Præmien til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensationen 0,1 forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter 1997 Arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. indføres (0,19 pct. netto for tilbageføring 0,2 af grønne afgifter), ATP-kompensationen nedsættes (finan- siering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.) 1998 Arbejdsmarkedsbidraget forhøjes til 0,6 pct. (0,33 netto for tilbageføring 0,3 af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidraget forhøjes, præmien til arbejdsskadeforsikringen falder 1999 Sygeskatten afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af -0,2 grønne afgifter øges, ATP-kompensationen øges, erhvervssygdomspræmien øges 2000 ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter 0,1 øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et nyt arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebetalingerne øges, VEU-reform, AER-bidraget øges 2001 AER-bidraget øges, ny arbejdsmiljøafgift, ATP-kompensationen 0,2 nedsættes 2002 Øget bidrag til AES, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af 0,1 AER-bidraget 2003 Bortfald af ATP-kompensationen og arbejdsmiljøafgiften, øget LGbidrag, 0,1 AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES bidrag 2004 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0, Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1 ANM.: Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft. KILDE: DA. 188

23 Tabel 6.24 Arbejdsomkostninger på DA-området 2005 Arbejder, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Funktionær, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Fortjeneste , ,6 Løn for arbejdet tid , ,0 Ferie og SH-dage , ,6 Betalinger ved fravær , ,8 Arbejdsgivers pension , ,6 Arbejdsgivers ATP , ,6 Øvrige arbejdsomkostninger , ,5 Lovbestemte Arbejdsskadeforsikring , ,4 BST 422 0, og 2. ledighedsdag 290 0,1 - - AER-bidrag , ,5 Finansieringsbidrag 838 0, ,3 Refusioner ved fravær , ,8 Aftalebestemte Uddannelsesfonde 443 0, ,1 Virksomhedens arbejdsomkostninger i alt , ,4 ANM.: Tallene i tabellen er skøn for Arbejdsomkostninger er opgjort netto for tilbageføring af grønne afgifter. Arbejdsskadeforsikring, bedriftssundhedstjeneste (BST) og udgifter til 1. og 2. ledighedsdag varierer betydeligt mellem brancher. Udgifter til overenskomstaftalte pensionsbidrag og uddannelsesfonde varierer også fra overenskomst til overenskomst. KILDE: DA. 189

24 Tabel 6.25 Helårsfortjeneste på DA-området Kr. pr. år, 2004 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri m.v Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt ANM.: Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension og under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2004 (bortset fra ferie- og søgnehelligdage). Den faktiske fortjeneste tager højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v., herunder betalinger i forbindelse hermed. Opgørelsen dækker voksne med mere end ti timer pr. uge. KILDE: DA (StrukturStatistik). Tabel 6.26 Helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper Fuldtidsløn, kr. pr. år, 2004 Funktionærer Funktionærlignende ansatte Arbejdere Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge I alt ANM.: Kun personer med mere end ti timer pr. uge er med i beregningerne. En funktionærlignende ansat er en arbejder, for hvem det er aftalt, at dele af funktionærlovens vilkår finder anvendelse. KILDE: DA (StrukturStatistik). 190

25 Tabel 6.27 Løn, priser og skat Årlig ændring, pct Fortjeneste 4,0 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 - forbrugerpriser 2,1 2,2 1,8 2,5 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 Realløn 1,9 1,8 2,6 1,9 0,8 2,0 1,8 1,7 1,9 + skattesystemet 1 0,0-0,2 0,9 0,6 0,8 1,5 1,1 0,1 2,7 Realløn efter skat 1,9 1,6 3,5 2,5 1,6 3,5 2,9 1,8 4,6 - pension 2 0,9 0,6 0,5 0,4 0,7 1,6 0,7 1,2-0,5 Realløn efter skat, ekskl. pension 1,0 1,0 3,0 2,1 0,9 1,9 2,2 0,6 5,1 ANM.: 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat og den årlige ændring i årsløn ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig arbejder. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. 2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension og den årlige ændring i årsløn ekskl. pension for en gennemsnitlig arbejder. KILDE: Danmarks Statistik, DA (KonjunkturStatistik) og (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 191

26 Tabel 6.28 Indkomstudvikling Indkomsttype Lønindkomst inkl. pension kr. pr. år Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Årlig ændring, pct. Højt kvalifikationsniveau 3,5 5,6 3,3 3,8 3,0 3,2 2,8 Håndværkspræget arbejde 4,0 3,3 3,7 2,8 3,5 1,5 3,1 Salgs- og servicearbejde 2,7 3,7 2,3 1,5 3,5 3,8 3,9 Typisk mindsteløn 4,3 2,4 2,3 1,3 2,1 2,3 3,4 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 5,2 5,0 4,0 4,9 4,0 3,3 6,0 Håndværkspræget arbejde 5,0 4,0 4,4 4,3 4,6 1,8 6,8 Salgs- og servicearbejde 3,8 4,4 3,3 3,2 4,6 3,8 6,0 Typisk mindsteløn 4,9 2,8 2,7 2,4 3,0 2,5 5,0 Real lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 3,4 2,5 1,2 2,5 1,6 1,3 4,9 Håndværkspræget arbejde 3,2 1,6 1,6 2,0 2,3-0,2 5,7 Salgs- og servicearbejde 2,0 1,9 0,5 0,8 2,3 1,7 4,9 Typisk mindsteløn 3,1 0,4-0,1 0,1 0,6 0,4 3,9 ANM.: Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA s StrukturStatistik 2004, som tilbageskrives med stigningstakterne fra DA s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele året (bortset fra ferie- og helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbetaling og skat. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. KILDE: Danmarks Statistik og DA. 192

27 Tabel 6.29 Dækningsgrad ved ledighed Pct Bruttodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 37,4 36,4 36,3 35,8 35,7 35,7 36,1 Håndværkspræget arbejde 55,9 55,6 55,3 55,0 54,6 55,5 55,9 Salgs- og servicearbejde 70,9 70,1 70,8 71,3 70,7 70,3 70,3 Typisk mindsteløn 90,7 91,0 91,2 92,3 92,6 93,0 92,2 Nettodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 49,4 48,6 48,3 47,3 47,3 47,3 46,3 Håndværkspræget arbejde 66,6 66,1 65,5 64,4 64,1 64,9 63,2 Salgs- og servicearbejde 81,1 80,3 80,4 79,9 79,5 79,1 77,5 Typisk mindsteløn 91,8 92,3 92,3 92,5 92,7 93,1 91,0 ANM.: Bruttodækningsgraden er beregnet som dækningsgraden ekskl. ATP for en forsikret ledig i procent af lønindkomsten ekskl. pension for en beskæftiget. Nettodækningsgraden er beregnet som den disponible indkomst for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst for en fuldtidsbeskæftiget. KILDE: DA. 193

28 6.4 Arbejdsstyrke og beskæftigelse I de kommende år bliver der færre personer i den erhvervsaktive alder og væsentlig flere ældre uden for arbejdsstyrken. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil arbejdsstyrken falde med personer frem til 2040, jf. figur 6.5. Figur 6.5 Befolkning og arbejdsstyrke personer I arbejdsstyrken Ikke i arbejdsstyrken ANM.: Det er antaget, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser forbliver uændrede i forhold til i dag. KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet (DREAM) og egne beregninger. Om 20 år vil der for første gang være flere personer uden for arbejdsstyrken end i arbejdsstyrken. Med den nuværende erhvervsdeltagelse vil flere personer være uden for arbejdsstyrken i 2040 sammenlignet med i dag. Siden begyndelsen af sidste århundrede er både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokset fra godt 1 mio. personer til over 2,7 mio. personer i 2004, jf. figur

29 Figur 6.6 Beskæftigelse og arbejdsstyrke personer Arbejdsstyrke Beskæftigelse ANM.: 5 års glidende gennemsnit. KILDE: Rockwoolfondens Forskningsenhed, Danmarks Statistik og egne beregninger. Siden starten af 1990 erne har arbejdsstyrken været svagt faldende, især som følge af faldende erhvervsdeltagelse. Udviklingen i arbejdsstyrken er afgørende for beskæftigelsen. Et fald i arbejdsstyrken vil alt andet lige mindske beskæftigelsen. 195

30 Tabel 6.30 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed personer Arbejdsstyrke Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Samlet beskæftigelse Ledige , 1. kvt , 2. kvt ANM.: Arbejdsstyrken er her beregnet som beskæftigelse plus ledighed og adskiller sig dermed fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). For 1. og 2. kvartal 2005 er tallene sæsonkorrigerede. KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 196

31 Tabel 6.31 Privat beskæftigelse fordelt på brancher personer Landbrug m.v. Fremstilling Bygge og anlæg Service Øvrige I alt ANM.: Service omfatter handel, hotel, transport, finansiering m.v. Det bemærkes, at denne opgørelse ikke er for fuldtidspersoner og derfor ikke kan sammenlignes med tabellerne i afsnit 6.1. KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 197

32 Tabel 6.32 Erhvervsfrekvens Pct Befolkningen i alt 78,3 78,5 78,7 78,5 78,8 78,8 77,8 77, år 69,6 69,4 69,9 69,2 68,6 67,5 65,2 63, år 87,4 87,5 87,5 87,3 87,4 87,2 86,0 86, år 76,8 78,0 79,0 79,7 81,1 81,9 81,9 82, år 33,9 33,0 32,4 32,0 33,6 35,2 37,0 37,8 Indvandrere Ikke-vestlige lande 50,7 50,7 51,3 50,1 50,7 50,4 50,1 52,2 Vestlige lande 59,2 60,4 61,8 62,0 63,1 63,3 62,7 62,5 Efterkommere Ikke-vestlige lande 51,7 54,6 58,3 59,9 61,0 60,4 57,9 56,3 Vestlige lande 74,1 74,8 75,4 76,5 76,9 76,2 74,0 73,8 ANM.: Opgørelsesmetoden er ændret i KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). 198

33 Tabel 6.33 Personaleomsætning på DA-området Arbejdere Funktionærer I alt Pct., 2004 Tilgang Afgang Tilgang Afgang Tilgang Afgang Fremstilling 20,0 22,2 12,5 12,9 17,5 19,2 Nærings- og nydelsesmiddel 21,1 23,2 13,2 14,6 19,9 21,8 Tekstil og beklædning 13,2 17,3 11,5 17,1 12,6 17,2 Træ og papir 21,1 21,4 16,6 9,3 20,2 19,1 Grafisk 21,8 22,5 17,2 19,2 18,9 20,5 Kemisk, gummi og plast 15,9 19,6 10,2 10,4 13,0 15,0 Sten, ler og glas 22,7 23,9 14,5 13,5 20,8 21,4 Jern og metal 21,5 24,2 12,5 12,4 19,4 21,4 Maskine og elektronik 19,3 20,1 12,7 12,5 16,8 17,2 Transportmiddel 19,7 27,3 7,0 17,4 16,7 25,0 Anden fremstilling 18,8 24,7 11,0 12,4 15,3 19,2 Bygge og anlæg 30,9 30,2 15,6 14,6 28,4 27,6 Service 37,1 35,3 17,8 21,5 25,7 27,1 Engroshandel 27,0 27,3 14,9 19,9 17,7 21,6 Detailhandel 36,5 36,7 30,1 31,8 31,9 33,2 Hotel og restauration 39,2 42,1 25,1 28,4 36,0 39,1 Transport 23,9 22,3 12,4 19,7 16,5 20,6 Forretningsservice 52,9 46,9 15,2 14,3 36,0 32,3 DA 26,6 27,2 15,6 17,8 22,1 23,3 ANM.: Personaleomsætning belyser tilgang og afgang inden for et kalenderår blandt voksne lønmodtagere på DA-området, dvs. elever og unge indgår ikke. Alle til- og fratrædelsesprocenter beregnes ud fra antallet af tiltrådte, fratrådte og stabile medarbejdere inden for den enkelte virksomhed. En tiltrådt medarbejder defineres som en person, der ikke var på en given virksomhed i 2003, men var der i en kortere eller længere periode i 2004, og omvendt for en fratrådt. En stabil ansat var der i begge år. Ansatte på virksomheder, der startede/lukkede i 2004, indgår ikke. KILDE: DA (PersonaleomsætningsStatistik). 199

34 Tabel 6.34 Arbejdsstyrkeprognose personer Arbejdsstyrken i alt år år år år Over 64 år Indvandrere Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Øvrig arbejdsstyrke Uden for arbejdsstyrken Under 15 år år Over 64 år Andel uden for arbejdsstyrken 0,90 0,94 0,96 1,05 1,12 ANM.: Arbejdsstyrkefremskrivningen afspejler effekten af aldring, vandringer, fertilitet og dødelighed i DREAM s befolkningsfremskrivning ved fastholdte erhvervsfrekvenser. Opdelingen på mere og mindre udviklede lande bygger på FN s afgrænsning. KILDE: DREAM s Befolkningsfremskrivning, Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. 200

35 Tabel 6.35 Erhvervsdeltagelse i udvalgte lande Pct., 2004 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Ledighedsprocent Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Danmark 80,2 66,4 65,5 76,0 61,3 61,8 5,3 7,8 5,6 Norge 79,1 61,6 68,8 75,6 54,4 68,0 4,5 11,7 1,1 Sverige 78,7 51,5 73,1 73,5 42,8 69,5 6,6 17,0 4,9 Holland 76,6 72,0 46,3 73,1 66,2 44,6 4,7 8,0 3,6 UK 76,2 67,4 58,0 72,7 60,1 56,2 4,7 10,9 3,1 USA 75,4 61,1 62,3 71,2 53,9 59,9 5,6 11,8 3,8 Finland 73,8 48,1 55,0 67,2 38,1 51,0 8,9 20,8 7,3 Tyskland 72,7 47,5 44,2 65,5 41,9 39,2 9,9 11,7 11,3 Japan 72,2 44,2 66,0 68,7 40,0 63,0 4,9 9,5 4,4 Frankrig 69,5 37,5 39,6 62,8 29,5 37,1 9,6 21,3 6,3 OECD 70,1 49,9 53,1 65,3 43,2 50,7 6,9 13,4 4,7 ANM.: Unge omfatter årige personer, dog er tallene for Norge, USA, Sverige og UK for årige. Ældre omfatter årige. Opgørelsesmetoden er en anden end for de nationale danske ledighedstal og erhvervsfrekvenser. KILDE: OECD (Employment Outlook). 201

36 Tabel 6.36 Ledige fordelt på A-kasser og amter Ledige i pct. af arbejdsstyrken Forsikrede i alt 7,0 6,0 5,9 5,7 5,7 6,8 7,0 AC 6,0 5,1 5,0 4,7 5,3 6,4 6,7 HK 8,0 6,4 6,2 6,2 6,4 7,7 7,7 Bygge 5,5 5,5 5,2 5,3 5,7 7,3 6,8 Metal 5,1 5,4 5,4 4,6 5,0 6,5 6,5 3F 11,2 9,9 9,5 9,4 9,3 11,1 11,1 Øvrige 5,9 5,0 5,0 4,8 4,6 5,5 5,8 Ikke forsikrede i alt 4,9 4,4 3,5 3,4 3,5 4,0 4,4 Hele landet 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4 Københavns Kommune 9,1 7,0 5,8 5,4 5,9 6,9 7,1 Frederiksberg Kommune 7,5 5,8 5,3 4,8 5,1 5,9 6,0 Københavns Amt 5,6 4,4 4,2 3,9 4,1 4,8 5,3 Frederiksborg Amt 4,8 4,0 3,7 3,5 3,7 4,6 4,5 Roskilde Amt 4,9 4,1 3,8 3,6 3,8 4,4 4,6 Vestsjællands Amt 6,8 5,8 5,6 5,3 5,2 6,5 6,7 Storstrøms Amt 8,3 7,4 6,6 6,5 6,2 6,8 6,6 Bornholm 10,6 9,8 9,0 9,3 9,4 10,6 11,0 Fyns Amt 6,7 6,8 6,5 6,2 6,0 7,3 7,3 Sønderjyllands Amt 5,4 5,3 5,2 5,0 5,3 6,5 6,4 Ribe Amt 5,2 4,9 4,6 4,7 4,5 5,3 5,2 Vejle Amt 6,0 5,1 4,8 5,1 4,9 5,9 6,1 Ringkøbing Amt 4,8 4,2 4,1 4,1 4,1 4,9 5,3 Århus Amt 7,2 6,3 6,2 5,9 6,0 6,9 7,1 Viborg Amt 5,1 4,5 4,6 4,3 4,3 4,9 4,9 Nordjyllands Amt 8,1 7,2 7,2 7,1 6,8 8,0 8,7 ANM.: Ikke-forsikrede ledige i pct. af arbejdsstyrken er beregnet som antal ikke-forsikrede ledige ifølge CRAM sat i forhold til ikke-forsikrede i arbejdsstyrken, der er beregnet som totalen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fratrukket forsikrede ifølge CRAM. KILDE: Danmarks Statistik. 202

37 Tabel 6.37 Ledige fordelt efter alder Pct. af arbejdsstyrken I alt 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,2 6, år 4,2 3,7 3,1 3,0 3,1 3,8 3, år 6,8 5,9 5,6 5,2 5,3 6,4 6, år 7,3 6,1 6,1 5,9 5,7 6,6 6, år 8,9 7,0 7,5 7,9 7,4 7,5 7, personer I alt 182,7 158,2 150,5 145,1 144,7 170,6 176, år 18,0 15,7 12,7 11,8 11,9 14,0 14, år 116,2 100,9 94,7 89,0 89,3 106,4 110, år 39,9 34,8 35,9 36,0 35,3 41,1 42, år 8,6 6,8 7,3 8,2 8,2 9,2 10,0 ANM.: Se anm. til tabel KILDE: Danmarks Statistik. 203

38 Tabel 6.38 Offentligt forsørgede i og uden for arbejdsstyrken årige, personer Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken Støttet beskæftigelse Jobtræning Puljejob/Servicejob Etablering/Igangsætning Voksenlærling Ledige Erhvervsdygtige uden for arb.styrken Individuel jobtræning m.v Ledige i støttet uddannelse Beskæftigede i støttet uddannelse Orlov Barselorlov Børnepasningsorlov Tidlig tilbagetrækning Efterløn (inkl. delefterløn) Delpension Overgangsydelse Ikke fuldt erhvervsdygtige Sygedagpenge Ikke-AF tilmeldte kont.hj.modtagere Førtidspension (inkl. skånejob) Introduktionsydelse Fleksjob og ledighedsydelse Revalidering Offentligt forsørgede i alt Andel af befolkningen, pct Befolkningen (16-66 år) ANM.: Støttet uddannelse er eksklusiv personer på SU. Fra 2001 er den offentlige sektor med i sygedagpengestatistikken, derfor stiger antallet af sygedagpengemodtagere i KILDE: Danmarks Statistik. 204

39 Tabel 6.39 Udgifter til offentlig forsørgelse årige, mia. kr Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken 26,0 Støttet beskæftigelse 3,3 Jobtræning 2,6 Servicejob 0,4 Voksenlærling 0,2 Arbejdsløshedsdagpenge 22,8 Erhvervsdygtige uden for arbejdsstyrken 41,2 Støttet beskæftigelse og uddannelse for ledige 6,4 Barselsorlov 8,3 Børnepasningsorlov 0,3 Tidlig tilbagetrækning 26,1 Efterløn 25,1 Delpension 0,1 Overgangsydelse 1,0 Ikke fuldt erhvervsdygtige 61,2 Sygedagpenge 11,4 Kontanthjælp 10,3 Førtidspension 30,1 Skånejob 0,2 Fleksjob og ledighedsydelse 5,2 Revalidering 3,9 Udgifter til forsørgelse i alt 128,4 ANM.: Kontanthjælp indeholder udgifter til ikke-forsikrede ledige. KILDE: Forslag til Finanslov 2006, 15 og 17 og Danmarks Statistik. 205

40 6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,0 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i Heraf udgjorde sygefraværet 3,5 pct.point. Sygefraværet er faldet for tredje år i træk. Det skyldes hovedsageligt et fald for kvindelige ansatte. Fraværet er mere end dobbelt så højt for arbejdere som for funktionærer. For både arbejdere og funktionærer er sygefraværet lavere for mænd end for kvinder, jf. figur 6.7. Figur 6.7 Sygefravær på DA-området Sygefravær i pct. af mulige arbejdsdage Kvindelige arbejdere Mandlige arbejdere I alt Kvindelige funktionærer Mandlige funktionærer ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. KILDE: DA (FraværsStatistik). Personer ansat med håndværkspræget arbejde samt procesog maskinoperatorarbejde har typisk haft det højeste fravær, mens personer med kontorarbejde og ledelsesarbejde har haft mindst fravær, jf. tabel

41 Der blev i 2004 anmeldt ca arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det svarer til 15 anmeldte ulykker pr beskæftigede. Der er tale om et fald i antal anmeldte arbejdsulykker på knap 15 pct. gennem de seneste 5 år. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage på DA-området var knap 12 dage pr. ulykke i Tre ud af fire arbejdsulykker medfører et fravær på op til ti dage, hvoraf halvdelen har et fravær på en, to eller tre dage. Figur 6.8 Fravær ved arbejdsulykker på DA-området Fravær ved arbejdsulykker fordelt på dage, pct KILDE: DA (Arbejdsulykker 2004) Dage Branchemæssigt er der også forskel. Det gennemsnitlige antal fraværsdage ved ulykker i fremstillingssektoren i 2004 lå på lidt mere end ni dage, mens det i handels-, transportog servicesektoren lå på lidt mere end 14 dage i

42 Tabel 6.40 Fravær på DA-området Fraværsprocent Fravær i alt 5,8 5,9 5,5 5,2 5,0 Arbejdere 7,1 7,0 6,4 6,2 6,0 Mænd 6,0 6,1 5,4 5,1 5,1 Kvinder 10,1 9,3 8,9 9,1 8,0 Funktionærer 3,9 4,3 4,2 3,8 3,7 Mænd 2,0 2,4 2,6 2,6 2,2 Kvinder 6,6 7,0 6,6 5,6 5,8 Fordeling af fraværet på årsag Sygefravær 3,9 4,1 3,9 3,7 3,5 Børns sygdom 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Arbejdsulykker 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 Barsel 1,0 0,9 0,8 0,7 0,8 Andet 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 ANM.: Fraværsprocenten er beregnet som antal registrerede fraværsdage i pct. af mulige arbejdsdage, der i 2004 udgør 229 for arbejdere og 230 for funktionærer. KILDE: DA (FraværsStatistik). 208

43 Tabel 6.41 Fordeling af fravær på DA-området Fraværsprocent, 2004 Sygdom I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Branche Fremstilling 3,1 4,3 4,1 7,2 Bygge og anlæg 2,7 5,7 3,2 8,4 Service 3,0 4,5 3,5 6,1 Hovedarbejdsfunktion Ledelsesarbejde på højt niveau 0,9 1,9 1,1 3,7 Højt kvalifikationsniveau 1,2 2,4 2,3 7,2 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 1,7 3,0 2,4 5,9 Kontorarbejde 1,7 2,9 2,2 5,3 Salgs- og servicearbejde 2,2 4,3 2,4 6,5 Håndværkspræget arbejde 3,8 4,3 4,8 7,0 Proces- og maskinoperatør 4,3 5,9 5,3 8,5 Andet arbejde 4,2 5,7 5,1 7,3 Region Hovedstaden 3,5 4,2 4,2 7,0 Provinsen 3,0 4,3 4,0 6,8 ANM.: Fravær er målt som antallet af registrerede fraværsdage i pct. af mulige arbejdsdage. KILDE: DA (FraværsStatistik). 209

44 Tabel 6.42 Fraværets struktur på DA-området 2004 Arbejdere Funktionærer I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Procent Andel med fravær 64,5 67,0 65,2 45,2 60,1 50,9 59,4 Fordeling af sygefraværsdage 1 dag 8,7 9,4 8,9 16,5 15,0 15,9 11, dage 53,1 44,0 50,5 53,8 42,4 49,2 49,9 Over 10 dage 38,2 46,6 40,6 29,6 42,6 34,9 38,1 Dage Fraværsdage pr. besk. 11,8 18,4 13,6 5,1 13,3 8,4 11,4 Egen sygdom 9,6 13,2 10,6 3,3 6,7 4,7 8,0 Børns sygdom 0,3 0,6 0,4 0,2 0,5 0,4 0,4 Arbejdsulykker 0,5 0,4 0,5 0,0 0,0 0,0 0,3 Barsel 0,4 3,4 1,2 0,5 5,3 2,5 1,8 Andet 1,1 0,8 1,0 1,0 0,8 0,9 1,0 Sygefraværsdage pr. besk. 9,3 13,0 10,3 3,3 6,5 4,6 7,9 Under 19 år 6,7 6,2 6, år 9,8 14,8 11,2 3,3 6,7 4,7 8, år 9,7 14,5 11,0 3,0 7,2 4,7 8, år 8,7 12,2 9,7 3,4 6,0 4,5 7,4 Over 50 år 9,3 12,2 10,1 3,4 5,9 4,4 7,7 KILDE: DA (FraværsStatistik). 210

45 Tabel 6.43 Sygefravær i sektorer Pct., 2004 Mænd Kvinder I alt DA 3,1 4,3 3,5 Arbejdere 4,2 5,8 4,6 Funktionærer 1,5 2,9 2,0 FA 1,9 3,2 2,5 Staten 3,0 4,4 3,6 ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. Tal for staten er inkl. arbejdsskader. KILDE: Personalestyrelsen, FA og DA. Tabel 6.44 Sygefravær i de nordiske lande Pct., 2003 Arbejdere Funktionærer I alt Norge - - 8,2 Sverige 9,1 3,3 6,1 Finland 6,1 1,9 - Danmark 5,0 2,3 3,8 ANM.: Fravær er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. Opgørelsen er inkl. fravær på grund af arbejdsulykker. KILDE: Næringslivets Hovedorganisasjon (Norge), Svensk Näringsliv (Sverige), Teollisuus ja Työnantajat (Finland) og DA. 211

46 Tabel 6.45 Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Antal sager Arbejdsulykker, anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsulykker, anerkendte I alt Heraf med erstatning Erhvervssygdomme, anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Erhvervssygdomme, anerkendte I alt Heraf med erstatning ANM.: Ulykker, som anmeldes til Arbejdstilsynet, er opgjort for det år, hvor ulykken skete. Det betyder, at tallene løbende opjusteres. Arbejdstilsynet forventer, at der for 2004 vil blive anmeldt yderligere ulykker. Til Arbejdstilsynet anmeldes alle ulykker, der fører til mindst en dags sygefravær ud over skadesdagen. Til Arbejdsskadestyrelsen anmeldes kun ulykker, hvortil der søges erstatning, og ulykkerne opgøres for året, hvor sagen oprettes. Ulykkesbegrebet er blevet udvidet i 2004, bl.a. til også at omfatte pludselige løfteskader, og derfor kan tallene ikke sammenlignes over tid. Alle erhvervssygdomme og anerkendelser er opgjort for anmeldelsesår og afgørelsesår. KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 2004 og Arbejdsbetingede Lidelser ) og Arbejdsskadestyrelsen (Arbejdsskadestatistikken 2004). 212

47 Tabel 6.46 Anmeldte arbejdsulykker og ulykkesfrekvens Antal anmeldte arbejdsulykker Landbrug m.v Fremstilling m.v Bygge og anlæg Handel m.v Transport m.v Off. og pers. tjenester m.v Social og sundhed Uoplyst Anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede Ulykkesfrekvens Landbrug m.v Fremstilling m.v Bygge og anlæg Handel m.v Transport m.v Off. og pers. tjenester m.v ANM.: Off. og pers. tjenester m.v. er inkl. finansiel virksomhed. Ulykkerne er opgjort for det år, hvor ulykken er sket. KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 2004) og egne beregninger. 213

48 Tabel 6.47 Arbejdsulykker på DA-området Antal fraværsdage pr. ulykke Fremstilling Bygge og anlæg Handel, transport og service I alt ,1 13,0 13,7 10, ,5 12,2 15,8 10, ,3 11,7 13,5 10, ,7 10,9 17,3 10, ,2 10,0 13,5 10, ,7 11,9 14,5 10, ,6 11,4 17,3 12, ,7 11,7 16,5 12, ,8 11,8 14,2 11, ,5 11,9 14,3 11,8 ANM.: Antal fraværsdage er opgjort som gennemsnit pr. ulykke. KILDE: DA (ArbejdsUlykker). 214

49 6.6 Uddannelse I 2004 var godt personer i gang med en ungdomsuddannelse. Heraf var over halvdelen i færd med en erhvervsfaglig uddannelse. En del går først i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, efter at de er fyldt 25 år, og andelen er steget de seneste ti år. I de senere år er andelen dog faldet fra et niveau på 34 pct. i 1998, jf. figur 6.9. Figur 6.9 Voksne i de erhvervsfaglige uddannelser Andel over 24 år ved påbegyndelse af en erhvervsfaglig uddannelse, pct ANM.: De erhvervsfaglige uddannelser omfatter merkantile og tekniske erhvervsuddannelser (eud), grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (sosu), pædagogisk grunduddannelse (pgu), øvrige uddannelser inden for landbrug og søfart m.v. samt erhvervsgrunduddannelsen (egu). KILDE: Danmarks Statistik. I samme periode er tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser øget betydeligt til trods for faldende ungdomsårgange. Hvor tilgangen til en erhvervsfaglig uddannelse steg fra knap i 1994 til godt i 2004, faldt antallet af 18-årige personer i samme periode. 215

50 Figur Erhvervsuddannelse og ungdomsårgange personer Tilgang til en erhvervsfaglig uddannelse Antal 18-årige KILDE: Danmarks Statistik. Erhvervsuddannelserne udgør størstedelen af de erhvervsfaglige uddannelser og består af et grundforløb og et hovedforløb. I hovedforløbet indgår i reglen et praktikforløb på en virksomhed. Antallet af praktikpladser har været stigende i de sidste par år. I 2003 blev der i perioden januar til august oprettet godt praktikpladser. I samme periode i 2005 var antallet steget til knap

51 Figur 6.11 Indgåede praktikaftaler praktikaftaler jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 0 KILDE: Tabel 6.48 Befolkningens højeste uddannelsesniveau Pct., 2003 Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående Kort/Mellemlang Lang I alt Frankrig Holland Danmark Finland Sverige UK Tyskland Norge USA ANM.: Tallene angiver uddannelsesniveauet for årige personer i befolkningen. KILDE: OECD (Indicators 2005, Education at a Glance). 217

52 Tabel 6.49 Befolkningens uddannelse 2004 Grundskole Almengym. Erhv.- gym Erhv. udd. Kort Videregående Uoplyst Mellem Lang I alt Procent pers. Beskæftigede Landbrug Fremstilling Bygge og anlæg Privat service Off. erhverv Uoplyst erhverv Ledige Arbejdsstyrken i alt Uden for arbejdsstyrken Befolkningen ANM.: Befolkningen er personer under 67 år pr. 1. januar 2004 fordelt efter højest fuldførte uddannelse. Dermed kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes med tabel 6.48, hvor befolkningen er afgrænset til årige. Voksen- og efteruddannelse er udeladt, mens lange videregående uddannelser er inklusiv bachelorer. KILDE: Danmarks Statistik. 218

53 Tabel 6.50 Antal elever på de erhvervsfaglige uddannelser personer I alt 119,9 125,2 127,4 124,1 119,5 121,3 120,5 Pædagogisk 1,6 1,7 1,8 1,9 1,6 1,7 1,6 Handel og kontor 38,7 40,2 38,1 35,5 33,6 33,1 33,0 Bygge og anlæg 21,1 22,4 24,1 24,1 23,6 24,1 24,2 Jern og metal 20,4 21,9 22,3 21,8 20,8 20,4 19,6 Grafisk 1,8 2,2 2,7 2,8 2,5 2,3 2,1 Teknik og industri i øvrigt 2,2 2,3 2,5 2,6 2,7 2,6 2,3 Service 3,0 3,5 4,2 4,3 4,2 4,4 4,7 Levnedsmiddel og husholdning 10,4 10,8 11,4 11,2 10,9 10,8 10,7 Jordbrug og fiskeri 4,4 4,1 4,1 4,0 4,1 4,9 5,3 Transport m.v. 1,9 2,4 2,4 2,5 2,6 2,8 2,9 Sundhed 14,4 13,6 13,7 13,4 12,9 14,1 14,2 ANM.: Antal elever opgøres pr. 1. oktober i året. KILDE: Danmarks Statistik. 219

54 Tabel 6.51 Deltagelse i offentlig voksen- og efteruddannelse 2003 Årselever Kursister Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsst. Forberedende voksenundervisning Antal Procent Almen voksenuddannelse Gymnasiale og erhvervsfaglige enkeltfag Hf Hhx Htx Handel og kontor Bygge og anlæg Teknisk og industri Levnedsmiddel og hush Jordbrug og fiskeri Ikke områdespecifikke Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Industri Bygge og anlæg m.v Handel og kontor m.v Offentligt område Videreg. voksenuddannelse Formidling og erhvervssprog Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og hush Jordbrug og fiskeri I alt KILDE: Danmarks Statistik. 220

55 Tabel 6.52 Deltagelse i privat voksen- og efteruddannelse 2004 Antal deltagere Ledelse og medarbejderudvikling Jura, økonomi, forskning og finansiering Køb, salg og service Eksport 300 Edb Præsentations- og undervisningsteknik Kommunikation og medieteknik Miljø og sikkerhed Personlig udvikling og træning Sprog Politik, samarbejde m.m Andet, herunder fagtekniske Almene I alt KILDE: Danmarks Statistik. 221