Bestyrelsesmøde i DSI-Ungdom Lørdag den 8. december kl. 13. til 18.00, på DSI-Ungdoms kontor på Kløverprisvej.

Transkript

1 Referat fra bestyrelsesmødet den 8. december: Til stede: Ditte Guldbrand Christensen Isak Kornerup Houe Lars Holm Sørensen Kristina Ladingkær Cathrine Jeppesen (punkt 1-4c) Ditte Heering Holt Steffen Møller Fjordside Miriam Madsen Bestyrelsesmøde i DSI-Ungdom Lørdag den 8. december kl. 13. til 18.00, på DSI-Ungdoms kontor på Kløverprisvej. DAGSORDEN 1. Valg af referent og ordstyrer Referent: Ditte H Ordstyrer: Ditte G 2. Godkendelse af dagsorden Dagsordnen godkendt 3. Kommentarer til og opfølgning på referatet fra bestyrelsesmødet den 18. oktober Referat godkendt 4. Emner til diskussion a. Fremtiden for NORDCAP Unge fuktionshemmede vil meget gerne komme til fremtidig temadag og andre lignende arrangementer Forslag om at en lille gruppe sætter sig sammen om at arrangere besøg, planlægge fælles projekt. Forslag om møde den 2. marts efter temadagen. Præmisser for fremtidigt samarbejde: 4 personer (2 nordmænd, 2 danskere) sætter sig sammen for at brainstorme og ideudvikle på ideer om mulige fremtidige projekter og samarbejde. Miriam foreslår, at dem der opstiller til NORDcap arbejdsgruppe fortsætter/ stiller op til bestyrelsen for at sikre kontinuitet. Det kan også være en god måde at invitere nye medlemmer med. Arbejdsgruppe: Ditte G, (evt. Cathrine, hvis hun kan passe det ind i planer), Steffen. Steffen og Ditte vil overveje at invitere medlemmer af repræsentantskabet med. b. Telefonpenge og kontorhold 2007 Indstilling: bestyrelsesmedlemmer skal have 1200 kr. for telefon og 800 kr. for kontorhold Ditte G: synes at 2000 kr. er et meget fair beløb, som både dækker udgifter og belønner indsatsen, samtidig med at det fortsat er frivilligt arbejde. Der er ingen, der mener, at beløbet skal sættes op.

2 Beslutning: Enighed om at fortsætte med det nuværende beløb. Enighed om at beløbet skal udbetales sidst på året, så der ikke opstår problemer med tilbagebetaling ved evt. udtrædelser af bestyrelsen. Kørselstakster: den lave takst fastholdes, da denne opfattes som rimelig godtgørelse. c. Processen om nyt navn samt ny grafisk profil Der er enighed i bestyrelsen om at DSI-Ungdom skal have en grafisk profil Proces: repræsentantskabet skal indover valg af nyt navn, de skal præsenteres for udkast, men bestyrelsen er beslutningsdygtig. Bestyrelsen (og sekretariatet) står for arbejdet i samarbejde med grafiker. Resultatet præsenteres og godkendes af repræsentantskab. Der skal være et udkast klar til repræsentantskabsmøde Tidsfrist: navnet skal sendes ud pr. 1. februar, så repræsentantskabet er beslutningsdygtig. Logo m.m. kan præsenteres på mødet, da der ikke er formelle krav om godkendelse. Beslutning: Bestyrelsen indstiller til det nye navn, der vil blive præsenteret en grafisk profil på repræsentantskabsmødet, så repræsentantskabet tager stilling til hele pakken samlet. Der nedsættes en lille arbejdsgruppe som definerer nøgleord m.m. for logo og grafisk profil. Arbejdsgruppens forslag sendes ud på mail til godkendelse af bestyrelse, så det ikke bliver en langvarig proces. (arbejdsgruppe: Ditte G, Steffen) Budget sættes til inkl. hjemmeside, men fastlægges ikke endeligt før det samlede budget. Ønske om at holde budget på minimum. d. Repræsentantskabsmødet Kristina vil forhøre sig med landsformand, som bor i området ved Slettestrand, om der er nogle gode underholdningsindslag. Ideer: Ditte G: Gå planken ud fx debatteater, forumteater Isak: vigtigt at indslagene har et fagligt indhold. Det skal være input som medlemmerne kan bruge til noget Kan vi finde noget igennem DUF? Kristina: husk at det er vigtigt med pauser, så planen ikke bliver for stram (nogle har brug for korte pauser ofte, andre for nogle få lange pauser) Steffen: fredag bør bruges til noget som har en form for teambuilding-effekt, som kan ryste folk sammen. Vi skal sikre, at medlemmerne føler sig trygge ved mødet og ønsker at deltage. Hvilken kritik har vi af andre årsmøder, hvordan kan vi imødegå den, og forbedre formen? Miriam: der må være stringens mellem gennemførslen af repræsentantskabsmøde (strukturen) og hvem der har beslutningskompetencer. Nu har vi en mellemvej, sådan at repræsentantskabet skal træffe beslutninger, men det bliver lidt seudo. Vi må vælge enten reelt at inddrage repræsentantskabet eller lave en mere løs handleplan, så kompetencerne i højere grad ligger i udvalgene og bestyrelsen. Ditte G: det er primært udvalgene og bestyrelsen, der skal have beslutningskompetencer. Den form vi har nu, skulle gerne opfordre repræsentantskabet til at involvere sig i udvalgene. Hvis man går i den ene retning, hvor handlingsplanen bliver mere overordnet, er der måske slet ikke grund til at have et repræsentantskab, hvis man går i den anden retning, er der risiko for at uvalgene føler sig for bundet.

3 Isak: når det er frivilligt arbejde, må der være en sammenhæng, så dem der beslutter, også er dem der udfører arbejdet. Forslag: de politiske udvalg afholder workshops om udvalgenes arbejde. Udvalget vil få feedback og mulighed for at rekruttere nye medlemmer. Steffen: det bliver let seudo, for vi smider en pakke på bordet, som repræsentantskabet ikke reelt har mulighed for at tage stilling til eller have indflydelse på. Derfor må vi tænke i, hvordan repræsentantskabet kan bruges og fungere frem over. Miriam: kan man ikke få repræsentantskabet til at udstikke linjerne for, hvor vi vil hen om 5 eller 10 år. Så det bliver meget overordnede linjer og visioner. Man kan få nogle konsulenter ind ude fra til at hjælpe med processen, så det ikke bliver for ukonkret. Vi kan godt skabe visioner, hvis vi får professionel hjælp. Ditte G: skal vi beslutte at have repræsentantskabsmøde hver andet år, så vi kan opnå resultater møderne imellem, så repræsentantskabet kan se at der sker noget? Repræsentantskabet er også en mulighed for at få nye medlemmer ind i bestyrelsen og udvalgene Steffen: det er problematisk hvis repræsentantskabet kun bliver et rekrutteringsmøde. Det skal i stedet være en visionsdebat. Angående møde hvert andet år: vi fører ikke kontraktpolitik, så repræsentantskabet skal ikke måle og veje bestyrelsen. Hvis vi kun afholder hvert andet år, så bliver det svært pga. vi er en ungdomsorganisation så er der ingen, der kan huske os/ ved hvem vi er. Lars: hvis det skal være 5-års visioner, er det så ikke svært, når det er nye repræsentanter der kommer året efter. Måske bedre med møde hvert andet år. Steffen: når vi ikke kan nå at gennemføre nye tiltag på et år, skyldes det, at vi ikke har handlekræft. Det betyder ikke, at vi ikke skal holde møde hvert år. Det er nogle grundlæggende spørgsmål, vi skal stille os selv, om hvordan organisationen skal bruges. Isak: hvis vi kun holder repræsentantskabsmøde hvert andet år, udtrykker Isak bekymring for, om at vi mister kontakt til medlemmerne. Kristina: også kritisk overfor møde hvert andet år, for så bliver der meget langt mellem medlemmer og bestyrelse. Spørgsmålet går begge veje: hvad skal bestyrelsen bruge repræsentantskabet til og hvad skal de bruge bestyrelsen til? Det er en vigtig diskussion. Det er måske på tide at slå en streg over de negative forventninger vi har til repræsentantskabsmødet. Ditte G: rykker vi overfor medlemsorganisationerne til repræsentantskabsmødet? Måske skal vi i stedet være repræsenteret på Medlemsorganisationernes årsmøder og skabe os et navn og rekruttere ad den vej? Ditte er meget åben for, at vi kan tage en visionsdebat med professionel ledelse/ vejledning. Lars: vi er en paraply, så vi må sikre vores forankring. Denne forankring kunne dog godt være på en anden måde end repræsentantskabsmøder. Steffen: det er problematisk, at der ved vores repræsentantskabsmøder er mangel på demokrati. Det forbedrer vi ikke ved at være repræsenteret på Medlemsorganisationernes årsmøder. Vi skal være mere inddragende og demokratisere. Miriam: der er mange forskellige måder/ niveauer at inddrage på.

4 Der er to ting i denne diskussion: hvad skal vi på dette repræsentantskabsmøde, og hvad skal vi gøre i fremtiden. Forslag om at vi tager diskussioner vedrørende det fremtidige repræsentantskab på næste bestyrelsesmøde. Ditte G: det er en vigtig debat, kunne vi tage den på repræsentantskabet? Dels repræsentantskabets rolle, dels DSIUs rolle i samfundet/ fremtidige visioner for arbejdet. Miriam: hvis det er for at hjælpe med det organisatoriske, kunne vi få folk fra DUF til at komme. Det er altid godt at få friske øjne. Hvis det er for at hjælpe med visions-proces kunne det være kommunikations eller konceptbureauer, konsulenter, til at hjælpe med diskussionen. Vi skal forberede dem utrolig godt. Steffen: denne type af processer tager udgangspunkt i at viden er til stede. Kan det lade sig gøre med repræsentantskabet? Ditte G: er vi modige nok til at gå planken ud på næste møde og kaste boldene i luften? Steffen: fredag aften: hvad skal vi med dette møde? Kristina: det skal struktureres i små grupper, så folk tør sige noget. Miriam: vi må kritisk forholde os til, hvad vi vil med handleplanen. Forslag: fredag gennemgå formalia og derefter kaste boldene op til proces: hvordan skal vi gennemføre resten af mødet? Man er nødt til virkelig at strukturere processen, for at få folk til at tænke ud over de vante rammer. Miriam: kan vi opstille en række scenarier (underholdene, inspirerende, fortællinger) om hvordan mødet kunne foregå. Præsentere forskellige typer mødeformer. Arbejdsgruppe som står for processen: Ditte G, Steffen, Kristina, evt. Miriam Fredag aften bruges til at tænke visionært og planlægge resten af mødet e. Formandsnetværk Det er på én gang en måde, vi kan komme ud til medlemsorganisationerne, samtidig med en måde at servicere Medlemsorganisationerne på. Kristina vil gerne stå for det indledende arbejde. Isak: det er en rigtig god ide, som vil øge gensidigt kendskab DSIU og Medlemsorganisationerne imellem. Steffen: Det er en god ide. Men hvis vi beslutter det, så skal der afsættes ressourcer til det, så sekretariatet kan facilitere og understøtte det. Beslutning: Kristina og Steffen udgør en arbejdsgruppe. Økonomi: hvis vi giver mødet, så dækker organisationerne transport. Første gang gratis for at lokke folk til. Hyppigheden kan diskuteres på første møde, hvad er behov og ønsker fra deltagerne? DSIU betaler hele set up et 1. gang. f. Deltagelse i medlemsorganisationernes årsmøder Kristina: det er noget vi skal prioritere at lægge ressourcer i, så vi kommer ud og repræsenterer os. Ditte: kan vi dele det op, så Kristina tager usynlige handicap, Lars hos de døve, Isak og Ditte hos ULF m.v. Man skal ikke repræsentere DSIU i sin egen organisation. Bestyrelsen vil gerne tage 2-3 møder hver især. Casting angående hvem der deltager i hvilke møder sker dels i forhold til organisationer men også med hensyn til geografi

5 Ditte H tager kontakt til Medlemsorganisationerne for hvorvidt de er interesserede, hvor og hvornår de har deres møder m.m. Efterfølgende fordeles møder mellem bestyrelsen. 5. Projekter, aktiviteter og status a. Eventforslagsmodulet til hjemmesiden Lars og Ditte H præsenterede udkast til retningslinjer, som ikke var vedlagt som bilag Ditte G: det må være bestyrelsen som godkender forslagene Synes ikke det skal være et vedvarende projekt, men et forsøg Tror det er urealistisk med 3 gange om året Miriam: Vil Anna Le Deus være med til at planlægge, nu hvor vi ikke har arrangementsudvalg? Steffen: at det er forslagstillers ansvar at rekruttere deltagere er måske ikke en god ide. Vi skal jo hjælpe medlemmerne til at lave events, som de ikke selv kan organisere. Modul på hjemmesiden koster 3000 kr., så problematisk hvis det kun bliver en gang. Ditte G: lad os se det som en investering, for vi vil gerne have synlighed! Beslutning: bestyrelsen skal godkende forslag før de lægges til afstemning, omformulere ansvar til medansvar, ikke tidshorisont på hvor ofte det skal gennemføres. Bestyrelsen nedsætter arbejdsgrupper til at gennemføre eventen, når medlemmerne har stemt. b. DUFs delegeretmøde Peter var opstillet, men blev ikke valgt Ditte s vurdering er, at det er lidt op ad bakke for DSIU i DUF. Handicappolitik er ikke hot. Deltagerne har aftalt at mødes for at evaluere mødet for at finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre. Peter blev ikke valgt fra, de andre blev valgt til! c. Projekt HUK Steffen har været til styregruppemøde. Det lyder meget spændende. Forventning om at der kommer til at ske noget i forhold til projektet. Steffen vil orientere, når der kommer nyt. d. Uland Vi har først hørt fra dem for en uges tid siden. Vi er blevet interviewet i Ulandssammenhænge 2 gange. Vi kan nok både lære noget fra os og selv lære noget nyt. e. Handicaporganisationer for alle også etniske minoriteter Benedikte: Brochure er færdig Projektet går godt. Der er gang i dialogmøder med alle tre målgrupper. Dog skal møder med de professionelle først starte nu. Korte konklusioner: etniske minoriteter kæmper med mange af de samme problemer som etniske danskere. Dog står de ulige i forhold til etniske danskere, fordi de ikke har kendskab til systemet. Medlemskab af organisationer har medført positive forandringer.

6 Ofte kan små ting gøre en stor forskel, så få spredt rygtet til netværk, og starte netværksgrupper m.m. Der er en fordom i organisationerne om, at etniske minoriteter betragter handicap som skamfuldt. Benedikte har ikke mødt nogen, hvor det gør sig gældende, dog en forventning om, at det er både myte og realitet. Dog ikke særlig udbredt. Man skal derfor huske at spørge ind for bevæggrunde m.m. f. Kampagne- og medieudvalget Udvalget har været præget af sygdom og Peter er fratrådt De vil gerne køre kampagner som provokerer og sætter fokus på generelt syn på handicap, fremme etisk debat. De vil gerne være politisk ukorrekte. g. De politiske udvalgs aktiviteter og temadage. Socialpolitisk udvalg mødes først efter nytår, og det er blevet ramt af sygdom, tilbagefald m.m. så der sker ikke så meget for tiden Tilgængelighedspolitisk udvalg: de sender mail til ministre for at bede om redegørelse. De sender cases med som eksempler på problemer. De holder møde igen allerede tirsdag, hvor de vil gå videre med næste punkt i politikpapir. Uddannelsesudvalg: de er i research-fase, for at sikre at de har 100 % tjek på hvilke problemer, der gør sig gældende. Husk strategi med at lave flere små kampagner, for at sikre at budskab, målgruppe, metode m.m. er sammenhængende. Politisk temadag: flyttet til 1. marts. Vi har lavet et kæmpe markedsføringsarbejde for at få mange tilmeldinger. SF og de Radikale vil finde nogle politiske deltagere. Ditte G: vil Lorry dække det, fx Brunch-programmet? Sælge ideen om dialog-møder og hvorfor vi inviterer ungdomspolitikere frem for dem der har indflydelse. Måske køre medieomtale før mødet, så vi kan få en afledt effekt af flere deltagere. h. Spasserspillet og kampagne Lars: foreslår at vi tilbyder Jonas at refundere hans transportudgifter til mødet, fordi han har lavet et godt stykke arbejde. Jonas har også tilbudt at gøre indledningen mere strømlinet. Miriam: husk at indsætte kampagnen i aktivitetsplanen med datoerne, så vi kan koordinere initiativer, presse m.m. Beslutning: sikre domænenavnet spasserspillet.dk, så kampagnen ikke er forgæves, når vi skifter navn. Give Jonas en julegave som tak (Lars står for gaveindkøb 1000 kr.), samt dækker transportudgifter i. Brevkasse Sigrid er sprunget fra, så vi må finde en ny redaktør. Det skal være en person med socialfaglig baggrund/ viden. Belsutning: jobopslag som frivilligt arbejde; slå op på den sociale højskole og evt. til medlemsorganisationerne

7 j. Børne- og unge tema på DSIs repræsentantskabsmøde Isak deltager i panelet k. Invitationer Vi har ingen invitationer, som ikke er sendt ud l. Økonomisk status. Vi har ikke fået nogen status fra Kirsten Kirsten går på efterløn, Miriam vil overtage bogføring efter nytår 6. Orientering fra: a. Bestyrelsen Ingen kommentarer b. Sekretariatet Ingen kommentarer 7. Evaluering af dagens bestyrelsesmøde Ditte G: dejligt at have en god diskussion, ærgerligt der ikke var tid nok 8. Næste møde Onsdag den 16. januar kl Eventuelt Ikke noget til evt.