BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding
|
|
- Aksel Jens Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Indhold 1 Resumé 2 2 Forbrændingsanlæg 3 3 Økonomi 7 4 Rammevilkår 11 5 Energi og klima 14 6 Emissioner 15 7 Om BEATE 20 1 / 20
2 1 Resumé Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har forbrændt affald i perioden Benchmarkingen blev gennemført på frivillig basis for årene , men er i år obligatorisk for alle landets 32 anlæg. Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald: 1. Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, der primært brænder husholdnings og erhvervsaffald (24 anlæg). 2. Multifyrede affaldsforbrændingsanlæg, der både brænder husholdningsaffald og erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas (3 anlæg). 3. Øvrige specielle anlæg, der medbrænder affald, eller brænder slam eller farligt affald (5 anlæg). I figurer og tekst optræder enten alle anlæg eller hvor det giver mest mening kun anlæg af type 1 eller 1 og 2. Anlæg af type 2 og 3 indgår i benchmarkingen med begrænsede data. Samlet giver denne rapport et overordnet billede af status på forbrændingsområdet i Danmark. I 2010 var der 32 anlæg, der forbrændte 3,5 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv svarende til ca. 630 kg affald pr. dansker. Den samlede betaling fra husholdninger og virksomheder ekskl. affaldsvarmeafgifter var på ca. 1,88 mia. kr. svarende til i gennemsnit 535 kr. pr. ton. Siden 2007 er affaldsmængderne til forbrænding faldet med 5%. Mængderne steg frem til 2008 og er derefter faldet støt. Siden 2007 er omkostningerne på de dedikerede forbrændingsanlæg faldet med 3%. Fra 2009 til 2010 er de faldet 6%. Den gennemsnitlige omkostning pr. ton affald er enten faldet eller steget fra 2009 afhængig af, om beregningsgrundlaget alene er affaldsmængder eller både affald og biomasse. Den gennemsnitlige affaldstakst pr. ton affald faldt fra 2007 til 2009, men steg igen i år Mellem anlæggene er der stor forskel på både takster og omkostninger. Takstforskellen skyldes bl.a., at indtægter fra salg af varme har stor betydning for anlæggenes økonomi, og at varmepriserne lokalt er meget forskellige. Forskellene på omkostninger kan skyldes forskellig effektivitet, men også, at der er forskel på driftsvilkår samt hvilke driftsaktiviteter, der varetages på de enkelte anlæg. Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU. Mange anlæg har mange kortvarige overskridelser af de vilkår, der er fastsat i miljøgodkendelserne. 2 / 20
3 2 Anlæg der forbrænder affald Der er i alt 32 anlæg i Danmark, der forbrænder affald. Anlæggene er lokaliseret i de fleste egne af landet. De største anlæg ligger ved de største byer og deres udbyggede fjernvarmesystemer. På kortet er anlæggenes kapacitet angivet ved størrelse. De dedikerede anlæg er angivet som røde, mens multifyrede anlæg er grå og øvrige specialanlæg sorte. To mindre anlæg i Herning og Vejen er lukket i 2010 og er derfor ikke med i benchmarkingen for Figur 1 Anlæg der forbrænder affald i Danmark Dedikerede Multifyrede Øvrige 3 / 20
4 Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder affald. Figur 2 Forbrændingskapacitet (alle anlæg) Vestforbrænding Amagerforbrænding Odense Kraftvarmeværk A/S Aalborg Portland KARA/NOVEREN Århus Nord Måbjerg Værket L90 (Esbjerg) Reno Nord Kommunekemi a/s Nordforbrænding Trekantområdets affaldsselskab REFA AffaldPlus (Næstved) AffaldPlus (Slagelse) AVV Horsens Kraftvarmeværk Reno Syd Sønderborg Kraftvarme Haderslev Kraftvarmeværk Aars Varmeværk I/S Kraftvarmeværk Thisted Svendborg Kraftvarme A/S Spildevandscenter Avedøre Frederikshavn Affaldskraftvarmev. Hammel Fjernvarme Amba Fælles Forbrænding Renseanlæg Lynetten Grenaa Forbrænding a/s Bofa Skagen Forbrænding Special Waste System A/S Årlig kapacitet i tons Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller fælleskommunale anlæg. En række anlæg er ejet af energiselskaber, mens de store specialanlæg, Kommunekemi og Aalborg Portland, er ejet af private virksomheder. 4 / 20
5 Figur 3 Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændt mængde affald, 2010 (alle forbrændingsanlæg) Andet Elværksejet (A/S) Fælles kommunalt ejet (I/S) Kommunalt ejet Note: Kategorien Andet dækker privatejede A/S, AMBA og kombinationer af de øvrige kategorier. Figur 4 Affaldsmængder og kapacitet (alle forbrændingsanlæg) Mio. tons 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Brændt affald Kapacitet Note: Kapaciteten i figuren er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet. Affaldsforbrændingsanlæggenes reelle kapacitet afhænger af flere faktorer, bl.a. affaldets brændværdi. Kapaciteten er angivet som en fed streg i figuren. For anlæg, der ikke var med i , er værdierne for 2010 indsat for disse år. Graferne for kan således ikke sammenlignes direkte med graferne i den tidligere BEATE rapport. De mængder af biomasse, der forbrændes på anlæggene, fremgår ikke af denne figur. 5 / 20
6 Figur 4 viser udviklingen af affaldsmængderne fra sammenholdt med affaldsforbrændingsanlæggenes nuværende kapacitet. Figuren viser et fald i affaldsmængderne til forbrænding i 2009 og 2010 fra ca. 3,7 mio. tons i 2009 til ca. 3,5 mio. tons i 2010 (inkl. ca. 0,2 mio. tons affald fra mellemdeponering). Derudover har en række af de dedikerede forbrændingsanlæg valgt at udnytte noget af den ledige kapacitet til at producere energi på i alt tons biomasse 1. Den samlede kapacitet er ligeledes faldet, bl.a. fordi to mindre anlæg er lukket i De fleste danske forbrændingsanlæg er bygget som kraftvarmeanlæg for år siden, men er dog i en række tilfælde siden moderniseret med nye ovnlinjer. Andelen af forbrændingsegnet affald fra husholdninger udgjorde i ,2% og fra erhverv 41,8% 2. 1 Det er vanskeligt at skelne korrekt mellem biomasse og biomasseaffald. Anlæggene er blevet spurgt om en opdeling, men den kan være usikker. 2 Affaldsstatistik 2009 fra Miljøstyrelsen. 6 / 20
7 3 Økonomi Figur 5 nedenfor viser de takster, affaldsproducenterne betaler for behandling af forbrændingsegnet affald. Figur 5 Affaldstakster inkl. afgifter totalt og kr. pr. ton (alle forbrændingsanlæg) Mio. kr. i alt og kr. per ton Takster i alt, mio. kr. Afgifter i mio. kr. Takst per ton Note: For anlæg, der ikke var med eller ikke oplyste takster i , er værdierne for 2010 indsat for disse år. Afgiftsdelen af taksten (lysegrå) er for 2007 til 2009 sat til 250 kr./ton affald svarende til den gennemsnitlige afgift pr. ton affald (inkl. refusion for slagge). For 2010 består den tilsvarende afgift af tillægsafgiften og CO 2 afgiften, der som udgangspunkt skal pålægges affaldstaksten svarende i gennemsnit til 224 kr./ton affald. Den såkaldte affaldsvarmeafgift indgår ikke i figur 5. Fra 2010 er et tilskud til elproduktion bortfaldet. Affaldsvarmeafgiften betales som udgangspunkt af affaldsvarmekunderne, mens tillægsafgiften og CO 2 afgiften som udgangspunkt betales af affaldsleverandørerne. Der er dog visse anlægsforskelle omkring fordelingen af omkostningerne og afgifterne, ligesom forbrug af biomasse kan påvirke de samlede takster. Den vægtede, gennemsnitlige takst er faldet svagt i perioden og steg igen i Det kan delvist skyldes et lille fald i den gennemsnitlige el indtægt på anlæggene. Der er i øvrigt sket en gennemgribende ændring af forbrændingsafgiften i Den vægtbaserede afgift blev afskaffet og erstattet af nye og mere komplicerede energi og 7 / 20
8 miljøbaserede afgifter samtidig med, at el produktionstilskuddet på 7 øre/kwh 3 blev afskaffet. De nye afgifter har været kompliceret at beregne, og det var forventet, at afgifterne sammen med tabet af el produktionstilskuddet ville medføre øgede takster. Efterfølgende kan det konstateres, at den samlede afgiftsbelastning pr. ton affald i 2010 inkl. tabet ved bortfald af elproduktionstilskuddet ligger nogenlunde på samme niveau som i Det er her forudsat, at affaldsvarmeafgiften ikke betales af affaldsleverandørerne. Figur 6 viser anlæggenes gennemsnitlige affaldstakst inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg. Der er stor spredning i den gennemsnitlige affaldstakst på de dedikerede og mulitifyrede forbrændingsanlæg fra 275 kr. pr. ton til 860 kr. pr. ton med et vægtet gennemsnit i 2010 på 474 kr. pr. ton. Figur 6 Affaldstakster i kr. pr. ton affald i 2010 inkl. afgifter for affaldsproducenten (dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit. Kr. pr. ton inkl. afgifter Anlæg Både varme og elproducerende Kun varmeproducerende Hvis de 5 specialanlæg for farligt affald og slam medregnes, stiger den gennemsnitlige takst til 535 kr./ton, da forbrændingsprisen her i gennemsnit er højere. For dedikerede forbrændingsanlæg er taksten 481 kr./ton i gennemsnit. 3 Tillægsafgift udgør 26,5 kr. pr. produceret GJ varme og CO 2 afgiften udgør ca. 5 kr. pr. ton CO 2 af den samlede energiproduktion. CO 2 afgiften er beregnet efter fossilt indhold i affaldet. Begge afgifter, og tabet ved afskaffelse af el produktionstilskuddet, skal som udgangspunkt pålignes affaldstaksten. Affaldsvarmeafgiften udgør 19,6 kr. pr. solgt GJ varme i 2010, mod 13,6 kr. i / 20
9 De lokale varmepriser har stor betydning for forbrændingsanlæggene, og de varierer meget fra område til område. Der er ikke alene variationer i selve varmeprisen, men også i forhold til leveringsbetingelser mellem anlæg og varmeforbruger samt i nogle tilfælde i forhold til betaling af energi og miljøafgifter. Benchmarking af de samlede omkostninger er mere retvisende end benchmarking af affaldstaksterne, der således påvirkes af de varierende varmepriser. Desuden er omkostninger kun relateret til regnskabsåret, mens affaldstaksterne kan afspejle for høj eller for lav opkrævning til dækning af omkostninger i foregående regnskabsår. Figur 7 Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg) Mio. kr. i alt og kr. per ton Omkostninger i alt, mio. kr. Omkostninger, kr. per ton Note: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + henlæggelser. I totale omkostninger indgår også udgifter til forbrænding af en andel biomasse, mens biomassen ikke medregnet i affaldsmængden. Bemærk, at der er skiftet beregningsmetode i 2010, og derfor er tallene fra justeret for at være sammenlignelige med tallene fra Figur 7 viser de samlede omkostninger og omkostningerne i kr. pr. ton affald (ekskl. betaling af afgifter). De gennemsnitlige omkostninger var på 838 kr. pr. ton i Fra 2007 til 2010 er de samlede omkostninger faldet med 3%. Dette dækker dog over stigninger fra 2007 til 2009 og et fald fra 2009 til 2010 på 6%. Faldet svarer til 152 mio. kr. Heraf skyldes de 90 mio. kr. lukning af to mindre anlæg i Vejen og Herning. Nogle forbrændingsanlæg udnyttede i år 2010 ledig forbrændingskapacitet til forbrænding af en andel biomasse og biomasseaffald. Andre anlæg modtog ekstraordinære mængder af forbrændingsegnet affald, der kom fra mellemdeponi (ca. 0,2 mio. tons). Indkøb af biomasse kan have medvirket til, at omkostningerne pr. ton affald er steget fra 9 / 20
10 2009 til 2010 med 2% ( 14 kr. pr. ton affald). Det har dog samtidig skabt indtægter ved øget energisalg. Tabellen nedenfor viser omkostningerne inkl. og ekskl. biomasse. Tabel 1 Omkostninger pr. ton affald hhv. affald + biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) År 2010 Omkostninger, mio kr Mængde, mio. tons Omkostninger, kr. pr. ton Affald , Affald + biomasse , Note: Tallene er afrundede. Omkostningerne pr. ton er således steget henholdsvis faldet i forhold til 2009, hvor den var på 824 kr. pr. ton 4. Figur 8 Omkostninger i kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Kr per ton Anlæg Både varme og elproducerende Kun varmeproducerende Note: Andel af forbrændt mængde biomasse indgår ikke i affaldsmængden. 4 I BEATE rapporten for 2009 var den på 859 kr. pr. ton, men der er som nævnt skiftet beregningsmetode. Med den nye beregningsmetode er taksten for 2009 på 824 kr. pr. ton. 10 / 20
11 Figur 8 viser anlæggenes omkostninger i kr. pr. ton affald. Der er stor variation i omkostningerne fra 507 kr. pr. ton til kr per ton. Forskellene i omkostninger skyldes bl.a., at der for nogle anlæg også indgår omkostninger til bl.a. forbrænding af biomasse, neddeling og mellemdeponering, omlastning samt transportudligning. Afskrivninger og renter udgør i gennemsnit 34% af et forbrændingsanlægs samlede omkostninger i Rammevilkår Indtægter ved forbrænding består af indtægter fra salg af både varme og elektricitet. De omkostninger, der ikke dækkes af energiindtægter, opkræves som affaldstakst blandt affaldsproducenterne. Figur 9 viser, at gennemsnitligt 40% af anlæggenes indtægter stammer fra affald, mens indtægterne fra varme udgør 46%. De resterende 14% er indtægter fra el. 47% af indtægten for affald består af afgifter til staten (tillægsafgiften og CO 2 afgiften). Tilsvarende udgør 33% af indtægten fra varme afgifter til staten (affaldsvarmeafgiften). 5 Figur 9 Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter (dedikerede forbrændingsanlæg) Indtægter el 14% Indtægter varme 46% Indtægter affald 40% Note: Kun for dedikerede forbrændingsanlæg (dvs. multifyrede anlæg og specielle anlæg indgår ikke). Der er dog store forskelle anlæggene imellem. Indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter svinger således fra 32% til 56% af de totale indtægter inkl. afgifter. 5 Her er det som udgangspunkt forudsat, at affaldsvarmekunderne betaler affaldsvarmeafgiften, mens affaldsproducenterne betaler tillægs og CO 2 afgiften. Det er imidlertid ikke tilfældet for alle anlæg. 11 / 20
12 Indtægten fra salg af el er baseret på markedsprisen. Den gennemsnitlige el indtægt på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med el produktion udgør ca. 188 kr. pr. ton affald. Indtægterne fra salg af varme varierer mellem 37 og 100 kr. pr. GJ med et vægtet gennemsnit på 73 kr. pr. solgt GJ varme. Det svarer til gennemsnitligt 553 kr. pr. ton affald. Figur 10 Variation i varmepris inkl. afgifter i 2010 (dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Kr. per GJ Anlæg Figuren viser, at der er stor variation i varmeprisen inkl. afgifter. Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen. Princippet er, prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger, dog sådan at prisen heller ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller et udmeldt loft for maksimalprisen for affaldsvarmen. 12 / 20
13 Figur 11 Variation i elafregningspris i 2010 (el producerende, dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit kr. pr. MWh Anlæg Vest Anlæg Øst Den gennemsnitlige indtægt fra el salg mellem anlæggene varierer ikke så meget som varmeindtægten mellem de enkelte anlæg. Der er dog variationer, der bl.a. skyldes forskellige elpriser i Øst og Vestdanmark samt anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft og/eller reservekraft i elmarkedet. 13 / 20
14 5 Energi og klima Langt de fleste forbrændingsanlæg producerer både el og varme. Enkelte mindre forbrændingsanlæg producerer kun varme. Figur 12 El og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) Den røde firkant angiver gennemsnittet. 0,7 0,6 MWh el pr. ton affald og biomasse 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, GJ varme pr. ton affald og biomasse Note: Anlæg, der alene producerer varme, er markeret ud for 0,0. I nogle anlægs energiproduktion indgår også energi fra forbrænding af en andel biomasse. Figur 12 viser netto el og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. 6 af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg producerer alene varme, mens de øvrige anlæg producerer både el og varme. Forskellen på energieffektiviteten kan i mange tilfælde findes i konstruktionen af anlægget. Enkelte affaldskraftvarmeværker var i år 2010 påvirket af længerevarende turbineudfald, der gav anledning til lavere elproduktion. 14 / 20
15 6 Emissioner Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU. Når forbrændingsegnet affald brændes, opstår der en aske og slaggedel, som er de dele, som ikke kan brænde og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen udgør typisk 18% af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af uorganiske stoffer og mineraler samt metaller. En stadig større andel af metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri, havneudvidelser og andre bygningskonstruktioner. Forbrænding af affald medfører desuden en mængde restprodukter fra røggasrensningen. Mængden svarer til cirka 2,9% af affaldet og afsættes i dag til Norge og Tyskland. Endelig giver forbrændingsanlæggene anledning til en række luftemissioner, herunder CO, SO 2, NO X og totalstøv (partikler). Disse parametre måles alle kontinuerligt. Emissioner af dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver. Der er i år gennemført særlige analyser af forbrændingsanlæggenes miljøforhold. Miljødata er kvalitetssikret ved sammenligning med de offentligt tilgængelige grønne regnskaber og dialog med anlæggene. Det er første gang, at der præsenteres en samlet oversigt over anlæggenes emissioner sammenholdt med grænseværdierne. Det er muligt, at oversigten vil give anledning til, at nogle anlæg fremover vil revidere praksis, og at benchmarking indberetningen vil blive ændret, således at tallene på tværs af anlæggene fremover bliver opgjort på et endnu mere ensartet grundlag. 15 / 20
16 Figuren nedenfor viser udledninger af forskellige stoffer pr. ton forbrændt affald. Figur 13 Gennemsnitlige udledninger af forskellige emissioner der måles kontinuerligt (g pr. ton affald) (dedikerede forbrændingsanlæg) g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) de stiplede linjer er grænseværdier 0,1 Partikler CO SO2 NOX (lav grænse) NOX (høj grænse) Anlæg Note: Visse anlæg har ikke oplyst tal for alle værdierne. For at få et overskueligt billede er data for hver emission sorteret i størrelsesorden. Man kan således ikke finde samtlige emissioner på grafen for ét forbrændingsanlæg, men snarere se niveau og variation i udledningerne. Note: For et enkelt anlæg er der i 2011 konstateret målefejl, og emissionsværdierne er derfor fejlbehæftede for dette anlæg. Figur 13 viser de samlede emissioner pr. ton affald for hver af de parametre, der skal måles kontinuerligt for ved forbrænding vist fra mindste til største emission for hvert stof. Endvidere vises EU grænseværdierne omregnet til g/ton affald, som prikker over hvert anlæg og for hvert stof 6. Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er beregnet til at overholde disse grænseværdier. I år 2010 var der ingen anlæg, der udledte mere end grænseværdierne beregnet som årsmiddelværdier, da anlæggenes udled 6 Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/nm 3 ), og da røggasmængden pr. ton affald varierer fra anlæg til anlæg, vil grænseværdierne også variere fra anlæg til anlæg, når de som her omregnes til g/ton affald. For NO X er der to forskellige grænseværdier, idet der er en højere grænseværdi for ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002 og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I figuren er angivet den høje grænseværdi for et anlæg, hvis mindst een af ovnlinjerne på anlægget har denne grænseværdi. 16 / 20
17 ninger i hovedparten af driftstiden ligger væsentlig under grænseværdierne. Der ses dog variationer anlæggene imellem. Figur 14 viser emissionerne for de enkelte anlæg (som søjler). Hvis emissionerne er målt til under detektionsgrænsen, er de udeladt. Figur 14 Gennemsnitlige udledninger til luften af forskellige stoffer fra de enkelte anlæg (g pr. ton affald) en søjle pr. anlæg (dedikerede forbrændingsanlæg) g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) ,1 0,01 0,001 0,0001 0, , , E 08 1E 09 Dioxin Partikler CO SO2 NOX Tungmetaller Anlæg Note: For et enkelt anlæg er der i 2011 konstateret målefejl, og emissionsværdierne er fejlbehæftede for dette anlæg. Der er gennemført en statistisk analyse af sammenhængen mellem niveauet for emissioner og en række karakteristika for forbrændingsanlæggene 7. Selvom der er variationer, så viser analysen en sammenhæng mellem niveauet for hhv. NO X og SO 2 (når den ene er høj, er den anden også). Det samme er tilfældet for niveauerne for hhv. dioxin, partikler og CO. Der er ikke altid forbrændingstekniske årsager til disse sammenhænge. I stedet tyder det på en tendens til, at anlæg generelt ligger højt henholdsvis lavt i forhold til udledning af flere stoffer. 7 Analyserne er gennemført som sædvanlige regressionsanalyser med fx emissionen på venstresiden og de øvrige karakteristika én for én på højresiden. 17 / 20
18 Analysen viser også, at anlæggets alder har betydning for emissioner af NO X og SO 2, dvs. nyere anlæg har signifikant lavere emissioner end ældre anlæg 8. I takt med at de ældre ovne udfases, vil de samlede emissioner pr. ton fra forbrænding derfor falde. Herudover viser analyserne, at NO X udledes i mindre omfang pr. ton på store anlæg. Affaldets brændværdi, andel stikprøver og visuel kontrol med affaldet lader ikke til at påvirke emissionerne. Herudover viser tallene en sammenhæng mellem antallet af vilkårsoverskridelser pr. ton (se nedenfor) og den samlede udledning SO 2 og NO X. Jo flere vilkårsoverskridelser, jo højere samlet emission. Endelig peger analyserne på, at anlæg med semi tør røggasrensning generelt har en højere udledning af SO 2, mens anlæg med våd røggasrensning generelt har højere partikelog dioxinemissioner. Miljøreguleringen af forbrændingsanlæg omfatter bl.a. vilkår om overholdelse af emissionsgrænser i løbet af et døgn (døgnmiddelværdier) for hver enkelt ovnlinje. Emissionsoverskridelser på alle ovnlinjer på et anlæg tæller med. Den statistiske analyse dokumenterer da også en sammenhæng mellem antal overskridelser og antallet af ovne 9. Figur 15 viser antal overskridelser (døgnmiddelværdier) af luftemissionerne. Figur 15 Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner (dedikerede forbrændingsanlæg) Antal overskridelser Anlæg Note: For et enkelt anlæg er der i 2011 konstateret målefejl. Dette anlæg indgår derfor ikke i figuren. 8 På et 10% signifikansniveau. 9 På 10% niveau. 18 / 20
19 Flere af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdier i miljøgodkendelsen varierende fra 0 til 172 overskridelser i løbet af For langt de fleste anlæg er der sket en reduktion i antallet af overskridelser i Tallene er dog lidt vanskelige at sammenligne, da mange anlæg ikke afgav oplysning om overskridelser i Ét anlæg har haft en kraftig stigning i Typisk er der særlige driftsmæssige forhold forbundet med mange overskridelser. Det tages der hånd om i samarbejde med myndigheder. Anlægget med flest overskridelser i år 2010 har i år 2011 opnået betydelige forbedringer. Antallet af overskridelser viser noget om driftsstabiliteten på et anlæg, og reduktionen af overskridelser er typisk nået ved øget fokus på den komplekse driftsstyring, som er nødvendig på forbrændingsanlæg, fordi affald er mindre homogent end almindelige brændsler. De kortvarige overskridelser giver ikke direkte fare for sundheden eller miljøet omkring anlægget. Fastsættelse af og håndhævelse af vilkårene til luftemissioner i anlæggenes miljøgodkendelse kan variere anlæggene imellem. Miljøstyrelsen arbejder på ensretning i håndhævelsen af anlæggenes krav til luftudledning i forbindelse med gennemførelsen af reviderede EU miljøkrav til affaldsforbrændingsanlæg. Figur 16 viser, hvilke vilkårsoverskridelser anlæggene i øvrigt har haft i Figur 16 Vilkårsoverskridelser, 2010 (dedikerede forbrændingsanlæg) Generelt er de kortvarige vilkårsoverskridelser især konstateret omkring luftemissioner og støvgener fra oplag mv. samt i forhold til spildevand udledt til recipient eller kloak. 19 / 20
20 7 Om BEATE Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at anlægget kan modtage affald efter kravene i forbrændingsdirektivet/den danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er blevet bedt om at indrapportere til BEATE: Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, hvor mindst 80% af den producerede energi stammer fra affald. Øvrige anlæg, der forbrænder mere end tons affald om året. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Incentive Partners har udarbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt indhentet, indsamlet, kvalitetssikret og behandlet data. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Det er anden gang, anlæggene har indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarking bliver mere præcis efter flere forsøg, fordi fejl og forskellige definitioner ofte først opdages, efterhånden som benchmarkingtallene bruges. Redaktionen er afsluttet pr. 31. oktober Efter redaktionens afslutning foreligger der nye miljødata fra Haderslev Kraftvarmeværk. 20 / 20
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 216 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Forbrænding
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 (Omtryk - 01-06-2017 - Dato rettet) MOF Alm.del Bilag 456 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af
Læs merePrislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015
Affaldsforbrændingsanlæggene, jf. bilag 1 Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 15. oktober 2014 Sag 14/05870 / TBHO Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 I medfør af
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereSamfundsøkonomiske beregninger
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst
Læs mereSamfundsøkonomisk værdi af affaldsimport
Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2010 Forbrænding
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 286 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2010 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet
Læs mereMACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15
Læs mereKraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding
Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereData for L90 Affaldsforbrænding II
Version 6. 17.06.11. Data for L90 Affaldsforbrænding II dato 20. juni 2011 sagsnr 07040004 reference /dj L90 fremsender hermed et notat med oplysninger om L90 Affaldsforbrænding II. Notatet er lavet på
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereBilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 15. maj 2018 Bilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler Sagsnr. 2018-0130766 I følgende skema fremgår de
Læs mereNye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Læs mereMODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD
MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen
Læs mereRØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Læs mereGodkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord
Punkt 15. Godkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord 2017-026680 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Magistraten godkender, at projektforslag for øget varmeleverance fra
Læs mereNotat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding
Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98
Læs mereBUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET
BUDGET 2011 INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET Koncernen Regnskab 2009 Budget 2010 Omsætning: Energianlæg... 149.665 134.000 127.700 Losseplads... 16.131 15.600 14.300 Kølemøbler og elektronikaffald...
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Ingen sammenhæng mellem genanvendelse og ejerskab af affaldsenergianlæg har analyseret på data, der kunne ligge til grund
Læs mereModernisering af affaldsforbrændingssektoren
16. januar 2014 Modernisering af affaldsforbrændingssektoren Indikation på værdier af de danske affaldsforbrændingsanlæg 1. Indledning I december 2010 fremlagde en tværministeriel embedsmandsgruppe rapporten
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSkatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSO2-emissioner ved affaldsforbrænding
RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 Ref 657018A 834-070180(Final) Version Final Dato 2007-06-01 Udarbejdet af
Læs mereBestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.
17. januar 2012 1600 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen
Læs mereINTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET
INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET 2009 Koncernen Regnskab 2007 Budget 2008 Omsætning: Energianlæg... 125.458 143.800 119.300 Losseplads... 16.239 14.700 14.900 Elektronikaffald... 2.143 143.840 2.100
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereIntended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING
Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date
Læs meretil forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?
DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mere28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mere2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)
Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereBudget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET
Budget 20 I N T E R E S S E N T S K A B E T Reno-Nord Koncernen Regnskab 2011 Budget 2012 Omsætning: Energianlæg... 156.805 137.400 137.500 Losseplads... 18.522 16.400 16.400 Kølemøbler og elektronikaffald...
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereBudget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord
Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 215-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 215 (data fra 214) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGodkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.
Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den
Læs mere31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME
31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har
Læs mereHorsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)
Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSpildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)
Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereDioxinemission fra affaldsforbrænding
Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs merebudget INTERESSENTSKABET Reno-Nord
budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord Koncernen Regnskab 2012 Budget 2013 Omsætning: Energianlæg... 139.999 140.000 137.400 Rærup Deponi... 15.629 15.800 16.400 Elektronikaffald... 1.948 157.576 1.900 157.700
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereAFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 www.horten.dk Energitilsynet Att. Marianne Larsson Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Eigil Worm Dir +45 3334 4212 Mob +45 5234
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereAFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03
AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereI/S AffaldPlus Ved Fjorden Næstved
I/S AffaldPlus Ved Fjorden 20 4700 Næstved Fremsendes alene pr. e-mail til: I/S AffaldPlus: tof@affaldplus.dk og affaldplus@affaldplus.dk, Næstved Varmeværk A.m.b.a.v/advokat Agnete Nordentoft, Bech-Bruun:
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereEn model til fremskrivning af ISAG-data
En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereFjernvarmeprisen December 2018
Fjernvarmeprisen 218 December 218 kr./år Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 218 i forhold til 217. Fjernvarmeprisen er 12.8 kr./år for
Læs mereI/S Kraftvarmeværk Thisted.
I/S Kraftvarmeværk Thisted www.kvvt.dk 5. maj 1991 blev I/S Kraftvarmeværk Thisted idriftsat første gang. Siden har anlægget været i drift i mere end 8.000 timer pr. år, og har forvandlet affaldet fra
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:
Læs mereAftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland
Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Nærværende aftale indgås mellem ejerkommunerne (interessenterne)
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereEmbedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim
Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 213 (data fra 212) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Læs mereMiljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990
g/gj (SO2, NO) kg/gj (CO2) Miljødata 2017 Miljødata 2017 afløser "Miljøredegørelse" VEKS udgiver fremover fortsat Miljødeklarationen samt de bagvedliggende data og udviklingsmønstre, som det fremgår nedenfor.
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereFrederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved
Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som
Læs mere