Miljøgodkendelse af Kvægproduktion September 2010

Transkript

1 Miljøgodkendelse af Kvægproduktion September 2010 Lemmervej 12, 8544 Mørke

2

3 1 Resumé Godkendelse Vilkår Generelt Drift og indretning Årsproduktion Anlæg Staldinventar- og drift Ammoniakreducerende teknologi Lugt Gødnings- og ensilageopbevaring Transport Spildevand og overfladevand Uheld og risici Støj Skadedyr Støv Lys Oplag af olie, affald, bekæmpelsesmidler og øvrige kemikalier Udbringningsarealer Arealanvendelse Nitratudvaskning Bedst tilgængelige teknik Landskabsinteresser Tilsyn, kontrol og egenkontrol Ophør af virksomheden Vurdering Generelt Drift og indretning Årsproduktion Anlæg Staldinventar- og drift Ammoniakreducerende teknologi Lugt Gødnings- og ensilageopbevaring Transport Teknikker til gyllehåndtering Spildevand og overfladevand Uheld og risici Støj Skadedyr Støv Lys Side 2/68

4 Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier Anlæggets påvirkning af beskyttet natur Udbringningsarealer Arealanvendelse Nitratudvaskning, overfladevand og grundvand Fosfor Beskyttet natur Høring Randers kommune Bedst tilgængelige teknik BAT redegørelse Landskabsinteresser Tilsyn, kontrol og egenkontrol Ophør af virksomheden Bemærkninger til afgørelsen Klagevejledning Lovgrundlag Side 3/68

5 Bilagsliste: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Sagens parter Situationsplan Udbringningsarealer Bruttoarealkort Bilag 5: Udbringningsarealer og 3 natur Bilag 6: Udbringningsarealer og 7 natur Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 14: Udbringningsarealer og Natura 2000 Udbringningsarealer og NFIO Udbringningsarealer og fosforklasse Transportveje Fosfortal for ejendommens arealer Udpegningsgrundlag for Kalø skovene og Kalø Vig Kort over mulige naturområder Udtalelse Randers kommune Side 4/68

6 1 Resumé Erling Gert Nielsen har søgt godkendelse til kvægproduktionen på adressen Lemmervej 12, 8544 Mørke Ejendommen er beliggende i landzonen og er registreret som en ejendom med landbrugspligt. Godkendelsen Erling Gert Nielsen ønsker i forbindelse med effektivisering af besætningen at udvide sin besætning Udvidelsen af besætningen på Lemmervej 12 sker i forbindelse med opførelse af nyt staldanlæg samt opførelse af gyllebeholder, møddingplads og ensilage/køresiloanlæg. Produktionen ønskes ændret fra de nuværende 155 malkekøer med opdræt svarende til 255,83 dyreenheder (DE) til en produktion bestående af 325 malkekøer med opdræt svarende til 636,92 DE. Udvidelsen af dyreholdet sker dels i eksisterende staldbyggeri. Dels ved forlængelse af eksisterende stald samt opførelse af ny kostald. Der skal ligeledes etableres gødningsopbevaringsanlæg m.v., samt enislage og køresiloanlæg i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet. Den ældre og udtjente del af en ældre kviestald samt en del af den gamle kostald skal rives ned. Udvidelsen ønkes opført i 2 faser i henhold til 14 i husdyrloven. Fase I vil være en udvidelse til 210 malkekøer med opdræt samt etablering af de tre plansiloer. Samtidig vil den nye kostald blive påbegyndt og færdigbygget. Her vil blive indsat 210 malkekøer samt 3 robotter. Den eksisterende kostald vil blive konverteret til kviestald. De to nye gyllebeholdere samt en ny møddingplads vil bive etableret ved den eksisterende gyllebeholder. Fase II vil være en forlængelse af den eksisterende kviestald samt øgning af antallet af kvier. Herefter vil robot nummer 4 blive indsat og der udvides til 325 malkekøer med opdræt. Der forventes en periode på 5 år til realiseringen af de to faser. Da størrelsen af det ansøgte husdyrhold overstiger 250 DE i kvæg er dyreholdet forpligtet af reglerne om tilladelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 20/12/2006. Ejendommen er registreret som en ejendom med landbrugspligt. Side 5/68

7 Ammoniak Anlægget overholder det generelle krav om 20 % reduktion af ammoniak. Kravet er overholdt med 480 kg N. Anlægget samt tilhørende udbringningsarealer er beliggende udenfor Natura 2000 områder. Nærmest beliggende Natura 2000 områder er Kaløskovene og Kalø Vig der er beliggende ca. 15 km sydøst for anlægget. Anlægget og dertilhørende arealer er beliggende udenfor Bufferzoner. BAT (bedste tilgængelige teknik) Kommunen har udarbejdet et BAT niveau for den pågældende ansøgning. Ejendommen overholder dette BAT niveau ved implementering af flere tiltag. De nye stalde etableres med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver 2. time. Det eksisterende stald er etableret med samme staldsystem. Det valgte staldsystem er det staldsystem med lavest ammoniakfordampning. Endvidere etableres de to nye gyllebeholdere med fast overdækning. Lugt Ejendommen er beliggende i landzonen. Der er en afstand til nærmeste nabo på 130 meter. Afstanden til nærmeste samlet bebyggelse (Skørring By) og til nærmest beliggende byzone (Lime By) er på henholdsvis meter og 890 meter. Geneafstanden til byzone og samlet bebyggelse er overholdt med mere end 1,2 gange geneafstanden. Til nærmeste beboelsesejendom i landzonen er geneafstanden overholdt. Der er en beregnet ukorrigeret geneafstand til nærmeste nabobeboelse på 109,76 meter og en korrigeret afstand på 65,18 meter. Natur Anlægget og udbringningsarealerne er beliggende langt fra Natura 2000 områder. Nærmeste Natura 2000 område er Kalø Skovene og Kalø Vig der er beliggende ca. 15 km sydøst for anlægget. Der er ikke registreret bilag IV arter i og omkring anlægget og udbringningsarealerne. Ammoniakdepositionen inklusiv baggrundsbelastningen på nærmeste 3 arealer er enten i den lave ende af tålegrænsen eller under naturområdets tålegrænse. Det er derfor kommunens vurdering at den ansøgte drift vil være forenelig med habitatdirektivforpligtigelsen og beskyttelsen af arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Grundvand Nogle af de ansøgte markarealer (primært mark 10-0 i ansøgningsskemaet) ligger indenfor indvindingsoplandet til Lime Nord Vandværk, der er udpeget som nitratfølsomt på grund af drikkevandets kemiske sammensætning og de geologiske forhold. Det skønnes at der på et tidspunkt vil blive udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen for indvindingsoplandet til Lime Side 6/68

8 vandværk. Der er derfor stillet vilkår om at nedsivningen af nitrat i markfelt 10-0 maksimalt må være 54 mg/l. På de øvrige markarealer indenfor og udenfor indvindingsoplandet vurderes der ikke at være grundlag for at kræve yderligere beskyttelsesvilkår end husdyrlovens generelle regler. Overfladevand Arealerne afvander til Randers fjord der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Randers fjord er i fare for ikke at opfylde miljømålene om god økologisk tilstand i Årsagen hertil er især en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Der er et fosforoverskud på arealerne på 4,8 kg P/ha/år. Der er foretaget jordprøver på arealerne. Disse prøver viser at fosfortallene med undtagelse af en lille del af mark 23 og 9-0 ikke er fosfortal over 4. Der er valgt et sædskifte med en stor andel af græs (K12). Der er fra arealerne en udvaskning på 45,5 kg N/ha/år hvilket med et reduktionspotentiale på % (median 88 %) svarer til en udvaskning i Randers fjord på 5,46 kg N/ha/år. Der er i godkendelsen sat vilkår, der skal sikre, at det tilladte ikke medfører en væsentlig øget virkning på miljøet. Side 7/68

9 2 Godkendelse Afgørelse På grundlag af det foreliggende materiale meddeler Syddjurs Kommune godkendelse til kvægproduktionen på virksomheden Lemmervej 12, 8544 Mørke. Godkendelsen meddeles i henhold til 12 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 04/12/2009 herefter kaldet Husdyrloven. Godkendelsen er samtidig en accept efter 31 og 32 i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv., nr af 19/12/ herefter kaldet Husdyrgødningsbekendtgørelsen - om ændring og udvidelse af anlægget og dyreholdet for eksisterende anlæg. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må herefter ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, herunder stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsareal og lignende, før ændringen er anmeldt til og godkendt af kommunen. Omfang Ved et husdyrbrug forstås ifølge husdyrloven en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Ved begrebet anlæg forstås ifølge husdyrlovens 3 dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, samt husdyrbrugets gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Miljøgodkendelsen for Lemmervej 12 omfatter ejendommens anlæg og dyrehold samt udbringningsarealer for husdyrgødning, som hører under ejendommen. Tidligere meddelte lokaliseringsgodkendelser, miljøgodkendelser eller VVMafgørelser efter hhv. daværende gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, miljøbeskyttelseslov og planlovens samlebekendtgørelse bortfalder ved meddelelse af denne godkendelse. Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte, og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love er overholdt, for eksempel byggeloven, dyreværnsloven eller landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt bliver skærpede i forhold til denne godkendelse. Side 8/68

10 Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, herunder stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsareal og lignende, før ændringen er anmeldt til og godkendt af kommunen Udnyttelsesfrist Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelsen inklusiv ansøgning i henhold til husdyrlovens 14 er 5 år. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. Hvis hele eller dele af miljøgodkendelsen ikke er udnyttet ved udløbet af udnyttelsesfristen, bortfalder den ikke-udnyttede del af miljøgodkendelsen. Ansøger skal underrette Syddjurs Kommune, når dyreholdets maksimale størrelse nås første gang. Hvis dette ikke nås indenfor udnyttelsesfristen, skal ansøger oplyse størrelsen af dyreholdet ved udløbet af udnyttelsesfristen. Kontinuitetsbrud Herefter gælder, at hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år, medmindre andet fremgår af miljøgodkendelsen. Det er ikke hensigten, at fravigelser der skyldes naturlige produktionsudsving, brand og sygdom i besætningen betragtes som kontinuitetsbrud. Revurdering og retsbeskyttelse Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt bliver skærpede i forhold til denne godkendelse. Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen indtil den Syddjurs Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering inden for de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jf. Husdyrlovens 40 stk. 2 under følgende forudsætninger: hvis der fremkommer nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, Side 9/68

11 hvis der sker væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik, således at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Godkendelsen skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31/07/2009 herefter kaldet Godkendelsesbekendtgørelsen, regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2017/2018. Det skal bemærkes, at kommunen altid kan revidere vilkårene i en godkendelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. Godkendelsen bortfalder, såfremt godkendelsen ikke er udnyttet inden 5 år efter godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug, og at der er indsat et dyrehold svarende til den ansøgte produktion. Godkendelsen meddeles på følgende vilkår: Side 10/68

12 3 Vilkår 3.1 Generelt 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på virksomheden Kvistgaard, Lemmervej 12, 8544 Mørke. Til virksomheden er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr , og virksomheden er desuden knyttet til CVR nr Drift og indretning 2. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet af version 9 genereret den samt yderligere oplysninger og med de vilkår der fremgår af godkendelsen. 3. Den ny kostald skal indrettes med fast gulv, 2 % hældning samt skrabning hver anden time. Det samme gælder forlængelsen af den eksisterende stald. Den eksisterende kostald skal omdannes til kviestald samt stald til småkalve og tyrekalve. 4. Et eksemplar af nærværende afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. Hvis der ansættes udenlandsk arbejdskraft, der ikke behersker dansk, skal relevante vilkår oversættes til et sprog, de udenlandske medarbejdere forstår. 5. Der skal til stadighed være gode hygiejniske forhold og orden på virksomheden. 6. Ved nye etableringer eller ændringer af anlæggene, skal der indgives anmeldelse til Syddjurs Kommune. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. 7. Inden nyanlæg tages i brug, skal kommunen underrettes for at have mulighed for at syne anlægget. 3.2 Årsproduktion 8. Kvægproduktionen tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 325 malkekøer, 73 småkalve, 165 tyrekalve (40 65 kg) samt 263 kvier årligt svarende til i alt 636,92 DE i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Bek. nr af 19/12/2006 med senere ændringer (bek. Nr. 717 af d. 2. juni 2009). Inden for dette produktionsniveau tillades almindelige sæsonudsving. Gennemsnittet må dog over en 3 årig periode ikke overstige 636,92 DE. Side 11/68

13 9. Der skal være en årlig mælkeproduktion på kg mælk per ko fra ejendommen malkekvægsbesætning. 10. Virksomheden skal underrette Syddjurs Kommune således: a. når besætningen er nået op på 636,92 DE b. besætningens/produktionens størrelse den Anlæg Staldinventar- og drift 11. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i stalde som angivet i bilag Den ny kostald er etableret som sengestald med fast gulv, 2 % hældning samt skrabning hver anden time. Det samme gælder forlængelsen af den eksisterende stald. Den eksisterende stald er sengestald med fast gulv. Denne stald skal benyttes til kvier. Småkalve samt tyrekalve går på dybstrøelse. Disse går med kvierne i den eksisterende stald. 5 af malkekøerne er gående på dybstrøelse. 13. Der skal til stadighed være en god staldhygiejne, herunder sikres at båse holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene. 14. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås. 15. Det skal sikres at malkerummet (mælkeopbevaringsrum) skal drives og vedligeholdes således at der er god hygiejne og at det drives mest optimalt. 16. Mælkekøleanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes således, at det altid kører energimæssigt optimalt. 17. Opsamlingspladser omkring malkecenteret skal rengøres efter hver malkning Ammoniakreducerende teknologi 18. De nye stalde skal etableres som sengestalde med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver anden time. 19. De nye gyllebeholdere skal have fast overdækning. Side 12/68

14 20. Stalden skal kontrolleres og renholdes, så det sikres, at gødning og urin hurtigt fjernes fra gulvet og ledes til gyllekanalerne. 21. I dybstrøelsesstalde skal der strøes halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen Lugt 22. Virksomheden og dens omgivelser skal drives og renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. 23. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af virksomheden Gødnings- og ensilageopbevaring Gylle 24. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og/eller flydende husdyrgødning på mindst 7 måneder på virksomheden. 25. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes så vidt det er muligt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 26. Der skal foreligge en skriftlig aftale på afsætning af 320 DE til biogasanlæg inden godkendelsen tages i brug. Dybstrøelse 27. Dybstrøelse fra småkalve samt tyrekalve og kostald skal opbevares på møddingplads. 28. Møddingpladsen skal dimensioneres således at der minimum er 7 måneders opbevaringskapacitet. 29. Dybstrøelse kan placeres i markstakke, når det kan kategoriseres som kompost, dvs. når det har ligget på stald eller lignende i minimum 3-4 måneder i gennemsnit, og når tørstofprocenten er minimum 30 % (kompost). Side 13/68

15 30. Kompoststakke (markstakke) må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før kompost igen må placeres på samme sted. 31. Tidspunkt og placering af kompoststak, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, skal noteres på et kortbilag. Kortbilaget skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 32. Markstakke må ikke placeres på de lavbundsområder, der efter husdyrbekendtgørelsen er registreret på areal 25-0 samt 9-0 og 10-0 jf. bilag Markstakke må ikke placeres indenfor nitratfølsomt indvindingsopland til Lime Vandværk, areal nr. 10-0, jf. bilag Markstakke med kompostlignende dybstrøelse må ikke være placeret nærmere end 30 meter fra skel/sårbar natur ( 3 områder mv.) Gyllehåndtering 35. Der må ikke monteres pumpe på gyllebeholder. 36. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 37. Der må kun ske omrøring i gyllebeholderen i forbindelse med udkørsel af gylle. 38. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal enten foregå med læssekran med tilbageløb eller på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning. Ensilage 39. Ensilagestakke, skal så vidt muligt placeres i plansilo med fast bund og afløb til opsamlingsbeholder. 40. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 41. Ensilagestakke må ikke placeres på de lavbundsområder, der efter husdyrbekendtgørelsen er registreret på areal 25-0, 9-0 og 10-0 jf. bilag Markstakke må ikke placeres indenfor nitratfølsomt indvindingsopland til Lime Vandværk, areal nr. 10-0, jf. bilag 8. Side 14/68

16 43. I tilfælde af etablering af ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, skal tidspunkt og placering noteres på et kortbilag. Kortbilaget skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 44. Ensilagestakke skal overholde de samme afstandskrav som ensilageopbevaringsanlæg, og ensilagestakke må ikke være placeret nærmere end 30 meter til naboskel. 45. Gammelt overdækningsmateriale fra ensilagepladser skal løbende og minimum en gang om ugen fjernes fra ensilagepladsområdet og opbevares i en container Transport Transport af husdyrgødning 46. Ved transport af husdyrgødning på offentlige veje skal transportvognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal gødningen straks opsamles og der skal efterfølgende rengøres. 47. Ved gylletransport, der køres gennem bymæssig bebyggelse og/eller sommerhusområde, skal transporten helst foregå på hverdage og i tidsrummet Transport med gylle gennem Lime By skal foregå på hverdage og i dagtimerne i tidsrummet Transport af gylle på offentlig vej skal ske af de veje der er angivet i bilag Spildevand og overfladevand 50. Spildevand fra rengøring af stalde, o.l. skal ledes til samletank eller gyllesystem. 51. Spildevand fra malkerummet ledes fra stalden til gyllesystem. 52. Sanitært spildevand fra driftsbygningerne ledes til offentligt spildevandsnet. 53. Maskiner m.v. vaskes på vaskeplads. Vand fra vaskepladsen ledes til gyllebeholder. 54. Påfyldning af marksprøjte sker på vaskeplads med afløb til gyllebeholder. Påfyldning af marksprøjte skal ske efter gældende regler. Side 15/68

17 55. Afvask af sprøjteudstyr sker i marken. Alternativt kan de ske på vaskeplads med afløb til gyllebeholder. Vask af sprøjteudstyr skal ske efter gældende regler. 56. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb. 57. Der skal søges en udledningstilladelse til tagvand inden godkendelsen tages i brug Uheld og risici 58. Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 59. Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. 60. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal indsendes senest 1 måned efter, at anlægget er færdiggjort. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: a. Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. d. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Herunder oplysninger om telefonnumre til kontaktpersoner. 61. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året. Den skal være let tilgængelig og synlig for Side 16/68

18 ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Hvis der ansættes udenlandsk arbejdskraft, der ikke behersker dansk, skal beredskabsplanen oversættes til et sprog, de udenlandske medarbejdere forstår. 62. Beredskabsplanens indhold skal være kendt af virksomhedens ansatte mm. og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. 63. Kopi af beredskabsplanen skal indsendes til Beredskabet i Syddjurs Kommune. 64. Syddjurs Kommune og Beredskabet skal orienteres, hvis der sker ændringer i beredskabsplanen ved den årlige revidering Støj 65. Virksomhedens bidrag til det eksterne støjniveau målt i skel til nabobeboelse udenfor virksomhedens område i det åbne land må ikke overskride grænseværdierne, som er anført i nedenstående tabel. Tidsrum Midlingstid Hverdage kl db(a) 8 timer Lørdage kl db(a) 7 timer Lørdage kl db(a) 4 timer Søn- og helligdage kl db(a) 8 timer Aften kl db(a) 1 time Nat kl db(a) ½ time Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder" Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 db(a) ved boliger. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter i 1,5 meters højde over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. 66. Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. 67. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at virksomheden giver anledning til støjgener, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Side 17/68

19 3.3.9 Skadedyr 68. Der skal overalt på virksomheden foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 69. Der skal på ejendommen foretages rottebekæmpelse i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium samt evt. gældende regulativer. 70. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.) 71. Der skal til stadighed tilstræbes vedligeholdelse, renholdelse og ryddelighed på virksomhedens indendørs og udendørs arealer, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). 72. Konstateres der rotter på ejendommen, skal dette straks anmeldes til Syddjurs Kommune Støv 73. Driften må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor virksomhedens eget areal Lys 74. Driften må ikke medføre væsentlige lysgener for omkringboende. 75. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at virksomheden giver anledning til lysgener, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden Oplag af olie, affald, bekæmpelsesmidler og øvrige kemikalier Olie 76. Olietanke, olietønder og andre beholdere til opsamling af spildolie skal stå overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Side 18/68

20 77. Opbevaring af diesel/fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 78. Tankning af olie skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således, at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 79. Kommunen skal underrettes, hvis der sker ændringer som for eksempel sløjfning eller etablering af nye tanke. Affald 80. Affald, der ikke genanvendes, skal opbevares og bortskaffes i henhold til det til enhver tid gældende regulativ for Syddjurs Kommune - for tiden Regulativ for Affald, Reno Djurs I/S, Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container (større dyr under kadaverkappe) eller lignende og placeres på et egnet sted, således at der i tidsrummet indtil afhentning ikke opstår uhygiejniske forhold samt adgang for omstrejfende dyr. 82. Der må ikke foretages afbrænding af affald på virksomheden. Sprøjtemidler og medicin 83. Opbevaring af kemikalier samt tom emballage herfra skal opbevares i et separat, aflåst rum eller skab, indrettet således, at eventuelt udslip kan konstateres og således, at der ikke kan opstå risiko for forurening. Der må ikke være afløb i det rum, hvor kemikalierne står eller mulighed for tilløb til rum med afløb. 84. Virksomhedens kemiske affald, emballage mv. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter kommunens regulativer. 85. Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som særligt affald og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald for tiden Regulativ for klinisk risikoaffald, Reno Djurs I/S. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer. 86. Medicinrester og rester af sprøjtemidler samt emballage skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende og bortskaffes efter de til enhver tid Side 19/68

21 gældende regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olieog kemikalieaffald. 3.4 Udbringningsarealer 87. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer, der er angivet i ansøgningen af version 9 (143,09 ha ejet/forpagtet areal) modtaget d samt som vist i bilag 3. Ejede og forpagtede udbringningsarealer udgør i alt 143,09 ha. Der afsættes 320 DE svarende til 4430,8 kg P og kg N til biogasanlæg. 88. Når dyreholdet overstiger 325 DE skal der foreligge en kontrakt på afsætning af 320 DE til biogasanlæg. Kontrakten skal være 5-årig. 89. Markerne skal drives med minimum 70 % kløvergræs eller vedvarende græs. De sidste 30 % skal dyrkes med helsæd eller majs. 90. Gødningen skal udbringes med et gennemsnitligt dyretryk på 2,21 DE/ha. 91. Gældende regler for udbringning af 2,3 DE/ha skal altid følges Arealanvendelse 92. Udbringning af gødning mm. må ikke foretages på jord, som er vandmættet, oversvømmet, frossen eller dækket af sne samt på stejle skrånende arealer, hvor der er risiko for afstrømning Nitratudvaskning 93. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) mv. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 94. På mark betegnet nr i ansøgningen må der maksimalt være en udvaskning på 54 mg nitrat/l i forhold til udvaskning til grundvand dvs. ingen merbelastning på arealerne. Der skal bestræbes på at opnå en udvaskning på 50 mg nitrat/l. 3.5 Bedst tilgængelige teknik 95. Ved enhver form for byggeri, bygningsændringer og anlæg skal der anvendes BAT. 96. Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig Side 20/68

22 teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stalde og gødningsopbevaringsanlæg. 97. Ved substitution af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden undersøge muligheden for og bestræbe sig på, at substitutionen sker til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 98. Anlæg der er særligt energiforbrugende, for eksempel malkeanlægget, skal kontrolleres og vedligeholdes, således at de altid kører energimæssigt optimalt. 99. Eksisterende staldanlæg skal ved næste gennemgribende renovering og senest i år 2030 leve op til alle krav om BAT Foderplaner skal udarbejdes i samarbejde med en foderkonsulent og der skal altid søges at fodre mest optimalt Der skal etableres varmegenindvinding fra malkerobotterne. 3.6 Landskabsinteresser 102. Der skal etableres beplantning omkring gyllebeholdere og møddingplads. Beplantningen skal være af materiale der er karakteristiske for området Der skal ligeledes etableres beplantning omkring den ny kostald samt kviestald. Beplantningen skal være af sorter der er karakteristiske for området. 3.7 Tilsyn, kontrol og egenkontrol 104. Der skal foreligge en beredskabsplan som beskrevet i vilkår Der skal føres driftsjournal for virksomheden. Denne driftsjournal skal indeholde oplysninger fra som minimum de seneste 5 år og skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Driftsjournalen skal som minimum indeholde: a. I forbindelse med udarbejdelse af mark- og gødningsplan skal der laves et lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, der dokumenterer, at der er opbevaringskapacitet frem til den 1. april. b. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) mv. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. c. I forbindelse med afholdelse af tilsyn skal opgørelser fra CHR, ydelseskontrollen eller lign. for hele den animalske produktion, Side 21/68

23 dækkende de sidste 5 års produktion, være til rådighed for tilsynsmyndigheden. d. Mark- og gødningsplaner der til enhver tid skal kunne fremlægges som dokumentation for, at husdyrgødning udbringes miljømæssigt forsvarligt. e. I tilfælde af oplag af kompost i markstak skal placering af markstakke skal vises på kort, hvor også tidspunkter for oplag og overdækning fremgår. f. Logbog for gyllebeholdere. Der skal føres logbog mindst én gang om måneden, og tilstanden af flydelaget i gyllebeholdere kontrolleres. g. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. h. Driftsforstyrrelser, som har betydning for det ydre miljø. Tidspunkt mm. for eventuelle hændelser, der har betydning for det ydre miljø, skal fremgå af driftsjournalen. i. Der skal foreligge dokumentation for at kvæggylle svarende til 320 dyreenheder fraføres til biogasanlæg. 3.8 Ophør af virksomheden 106. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum udføres følgende: Stalde, gyllebeholder, fortank, rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. Alle olietanke skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald mv. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Side 22/68

24 4 Vurdering Den miljøtekniske vurdering er lavet på baggrund af virksomhedens fremsendte materiale. De fremsendte miljøtekniske oplysninger er sammenskrevet i bilag x. 4.1 Generelt På baggrund af ansøgningsmaterialet samt Syddjurs Kommunes registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold vurderer kommunen, at miljøgodkendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er derfor Syddjurs Kommunes opfattelse, at: Udvidelsen kan ske under hensyntagen til de landskabelige værdier. Driften kan ske uden væsentlige gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion mv.) Virksomheden drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller er fredet, udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, eller udpeget som særligt sårbare over for næringsstofpåvirkning Drift og indretning Det forudsættes at kvægbedriften indrettes og drives i overensstemmelse med det i sagen forelagte. Oversigt over indretning fremgår af bilag 2, og arealoversigt over udbringningsarealer fremgår af bilag 3. 0-alternativet 0-alternativet beskriver forholdene, hvis udvidelsen ikke sker. 0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende produktion. Ud fra et miljømæssigt perspektiv vil dette være uhensigtsmæssigt, idet der herved ikke vil blive foretaget investeringer i produktionsapparatet og dermed heller ikke investeringer i miljøforbedrende foranstaltninger på anlægget på lang sigt. Ved fastholdelse af nuværende produktion, vil malkekøerne fortsat være opstaldet i staldsystemet sengestald med fast gulv der har en ammoniakfordampning på Side 23/68

25 10 %. Ligeledes vil opbevaring at ensilage ske i markstak til gene for miljø og omgivelser. Med 0-alternativet vil også markdriften fortsætte uændret. Der vil således ikke ske samme regulering af bedriften, f.eks. via vilkår om valg af sædskifte på markerne, omkring den udpegning der regulerer kvælstofudvaskningen til natura 2000 oplande som er overbelastet med kvælstof. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ved 0-alternativet ikke vil blive udarbejdet en miljøgodkendelse for bedriften. Undersøgte alternativer Der er ikke udarbejdet alternativer til det valgte staldsystem i de nye stalde, da dette staldsystem har en meget lav ammoniakfordampning og lever op til BAT, lovens krav om reduktion på 20 % af ammoniakfordampningen på udvidelsen. Udvidelsen overholder også lovens afskæringskriterier for lugt og der er derfor ikke lavet beregninger på alternative placeringer af staldanlæggene. 4.2 Årsproduktion De angivne dyreenheder (DE) er opgivet i henhold til den på godkendelsestidspunktet gældende Husdyrgødningsbekendtgørelses definitioner. Der er ansøgt om og givet tilladelse til en produktion bestående af 325 malkekøer, 263 kvier, 72 småkalve samt 165 tyrekalve, der frasælges ved 4 uger svarende til 636,92 DE). Jævnfør vilkårene bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet inden for 5 år. Derfor er der indsat et vilkår om egenkontrol, der skal sikre, at husdyrholdet er indsat inden udløbet af den fastsatte periode. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en opbygning er påbegyndt eller kun dele af det ansøgte dyrehold er indsat. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i kvægbesætningen. Det er dog forudsat, at det samlede antal DE eller geneafstanden for lugt ikke forøges (dette kræver godkendelse). 4.3 Anlæg Staldinventar- og drift I forbindelse med udvidelsen skal der etableres en ny kostald. Derudover skal den eksisterende kostald konverteres til kviestald og forlænges. Ydermere skal der opføres to gyllebeholdere, et køresiloanlæg med 4 plansiloer, en møddingplads samt to fodersiloer og en mælkesilo. Side 24/68

26 De nye stalde (den ny kostald amt forlængelsen af den eksisterende kviestald) etableres med fast gulv, 2 % hældning samt skrabning hver 2. time. Den eksisterende kostald der i forbindelse med udvidelsen skal omdannes til kviestald er indrettet med sengestald med fast gulv. Kalvene bliver opstaldet på dybstrøelse af dyrevelfærdsmæssige hensyn. Der bliver etableret bokse således at 5 malkekøer er gående på dybstrøelse. I kostalden vil der blive indsat 4 malkerobotter. Ventilation Al ventilation i staldene er naturlig ventilation. Der er dermed ingen energiforbrug forbundet med ventilationssystemet. Der opfordres dog til at gardinerne vaskes hvilket sikrer at snavs m.v. fjernes Ammoniakreducerende teknologi Staldene etableres med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver anden time. Dette staldsystem er det bedst tænkelige med en ammoniakfordampning på bare 4 %. Dette staldsystem er bedre end referencesystemet og den lave fordampning skyldes den hurtige afledning af ajle via hældning, skrabning samt dræning af gulvet. Dette staldsystem er indeholdt på miljøstyrelsens liste over teknologier og der forefindes et teknologiblad herover. Der etableres fast overdækning på de to nye gyllebeholdere. Dette betyder en fordampning herfra på næsten nul Lugt Beskyttelsesniveauet for lugt fra husdyrbruget omfattet af husdyrlovens 12 er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. I bilaget er genekriterierne for enkeltbeboelse, samlet bebyggelse og til eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidig byzone eller sommerhusområde angivet. Såfremt den beregnede geneafstand er større end den faktiske afstand skal der meddeles afslag. Udover selve staldanlægget, kan håndtering af gødning uden for staldanlægget, herunder udslusning til opbevaringsanlæg, omrøring og overpumpning til gyllevogn, også give anledning til lugt. Gylletanken er placeret i umiddelbar nærhed af staldanlægget. Nærmeste nabobeboelse, der ikke er et landbrug, ligger ca. 130 meter fra staldanlægget. Den ukorrigerede geneafstand er beregnet til 109,76 meter. Da nærmeste nabobeboelse er beliggende mindre end 1,2 gange geneafstanden er der beregnet en korrigeret geneafstand (tager højde for beliggenheden af beboelsesejendommen i forhold til staldanlægget m.v.). Den korrigerede Side 25/68

27 geneafstand er beregnet til 65,18 meter. Nærmeste samlede bebyggelse ligger ca meter syd fra anlægget. Der er beregnet en ukorrigeret geneafstand hertil på 300,64 meter. Genekriteriet er overholdt og afstanden til pågældende samlede bebyggelse er længere end 1,2 gange geneafstanden. Nærmeste byzone er Lime by der ligger ca. 890 meter vest for anlægget. Der er beregnet en ukorrigeret geneafstand hertil på 451,64 meter. Geneafstanden er overholdt med mere end 1,2 gange geneafstanden. Der er beregnet et konsekvensområde for lugt for den ansøgte produktion på 260 meter. Der findes 5 ejendomme indenfor dette område. Heraf er 3 registreret som beboelsesejendomme, en som landbrugsejendom og den sidste er forsamlingshus. Det vurderes, at udvidelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendomme da den beregnede korrigerede geneafstand er væsentlig mindre end den faktiske afstand fra stalden til nabobeboelsen. Samtidig er den beregnede ukorrigerede geneafstand ligeledes mindre end afstanden til nærmeste nabobeboelse. Udvidelsen vurderes ligeledes ikke at medføre øgede lugtgener for Byzone samt samlet bebyggelse da afstanden hertil er væsentlig længere end de beregnede geneafstande samt beregnet konsekvensområde. Der er fastsat vilkår om at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal bedriften lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemission, således at lugten uden for ejendommen formindskes Gødnings- og ensilageopbevaring Håndtering af gødning foregår både som gylle og dybstrøelse. Dybstrøelsen stammer fra kalvestalden samt fra få køer der går på dybstrøelse. Øvrige staldafsnit er indrettet med gyllesystemer. Gylle Det er vurderet, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet for gylle, da det er muligt at opbevare en produktion af gylle fra besætningen fra 12,2 måneder samt at opbevare en produktion af gylle samt opsamlet vand fra godt 9,3 måneder på selve ejendommen. For kvægbrug er en kapacitet på 7 måneder tilstrækkelig, og med godt 12,2/9,3 måneders opbevaringskapacitet efter udvidelsen er husdyrgødningsbekendtgørelsens krav derfor opfyldt på ejendommen. Der er en produktion af dybstrøelse fra besætningen på ca. 232 t/år. Møddingpladsen vil blive dimensioneret således at den kan rumme 232 t/år. Udfærdigelse af lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, i forbindelse med udarbejdelse af mark- og gødningsplan, dokumenterer, at der er opbevaringskapacitet frem til 1. april. Dette sikrer, at beholderne ikke er fyldte Side 26/68

28 den 1. februar med fare for overløb, hvis udbringning forhindres pga. vejret og lignende. Derudover har man bedre mulighed for at koordinere udbringningstidspunktet i forhold til afgrødernes behov. Ved indvendig og udvendig inspektion af gyllebeholder er det ikke intentionen, at beholderen skal fritlægges helt for inspektion, men blot at de en gang om året efterses for revner mm. Sand Der er i en del af stalden sand i sengebåsene. Etableringen af sand i stalden sker primært af hensyn til dyrevelfærden. Undersøgelser viser at sandet øger skridsikkerheden på gulvet og giver bedre klov- og yversundhed. Sandet ledes via gyllekanaler til den eksisterende gyllebeholder. Denne anvendes som sandfang og kan derfor ikke overdækkes. Af hensyn til skrabeanlægget og holdbarhed samt effekt heraf skal der benyttes fint rent sand med en lille kornstørrelse samt lavt lerindhold. Dette er ligeledes vigtigt for at opnå effektiv og positiv drift med sand. Dybstrøelse Der produceres årligt en beskeden mængde dybstrøelse på 232 t/år. Dybstrøelsen kommer fra kalvebokse samt fra de få malkekøer (5 stk.) der går på dybstrøelse. Den producerede mængde dybstrøelse fra stalden køres ud og opbevares på møddingplads til den bringes ud. Der er dog sat vilkår om at såfremt det ønskes eller er nødvendigt at opbevare dybstrøelsen i markstak, må den højest placeres det samme sted 12 måneder og herefter skal der gå 5 år før den må placeres der igen. Samtidig skal dybstrøelsen være af kompostlignende karakter Transport Antallet af transporter vil stige efter udvidelsen. Der vil være en fordobling af antallet af transporter med gødning. Derudover vil der være flere transporter med foder og dyr vil forventes at stige en smule. Mælketransporter og transporter med brændstof forventes at være det samme som ved nuværende drift. Transport til udbringningsarealerne lige syd for Lime by vil foregå ad Skovbakkevej og videre af Øksenhøjvej. Der vil i den forbindelse være transport forbi beboelsesejendommen men ikke institutioner eller lignende. Da det drejer sig om to mindre arealer vil antallet af transporter hertil være begrænset. Samtidig er der ikke nogen alternativ til den valgte rute. Der er sat vilkår om at Side 27/68

29 transport gennem Lime by skal foregå på hverdage og i dagtimerne i tidsrummet Transport ti de to arealer der er beliggende længst væk, nordvest for ejendommen op mod kommunegrænsen til Randers kommune sker via Skovbakkevej, Øksenhøjvej og gml. Oustrupvej. Der vil i den forbindelse være transport forbi beboelsesejendommen men ikke institutioner eller lignende. Øvrige transporter med husdyrgødning sker til arealer der er beliggende rundt om ejendommen eller i nærheden af ejendommen. Transport hertil sker via mindre veje. Der er sat vilkår om at transport gennem Lime by skal foregå på hverdage og i dagtimerne i tidsrummet Transportruterne fremgår af bilag Teknikker til gyllehåndtering For at sikre at gyllen udbringes så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsstofoptag og størst vækst, er der stillet krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet. For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering foregår under opsyn samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener begrænses, f.eks., at der først sker omrøring af gyllebeholder, kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. Der er ligeledes ikke monteret pumpe til tømning af beholderne. Derved er risikoen for utilsigtet tømning af tankene fjernet. Gyllen suges direkte fra gyllebeholderen til gyllevognen. Gyllebeholderen er placeret på et plant område og langt fra vandløb og søer således at der ved utilsigtet spild ikke løber gylle hertil. Gyllen udbringes med gylleudlægger. Dybstrøelsen opbevares på mødding. Når tidspunktet er korrekt bringes gyllen ud og pløjes ned Spildevand og overfladevand Spildevandet fra driftsbygningerne består af spildevand fra rengøringsvand og drikkevandsspild, der ledes til gyllebeholder. Derudover forekommer der spildevand fra vask af malkerobotter og malkerummet. Dette spildevand ledes ligeledes via stald til gyllesystem og gyllebeholder. Der bliver i forbindelse med udvidelsen etableret kontor i den ene staldbygning. I forbindelse hermed vil der forekomme sanitært spildevand. Sanitært spildevand fra driftsbygningerne er koblet til det offentlige spildevandsnet. Side 28/68

30 Nedenstående tabel viser forventet spildevandsmængder: Nudrift Ansøgt drift Rengøringsvand fra vask af malkerobotter Rengøringsvand fra vask af stalde Rengøringsvand fra vask af maskiner 404 m3/år 850 m3/år 100 m3/år 200 m3/år 150 m3/år 150 m3/år Rengøringsvand fra vask af driftsbygninger Ingen Ca. 50 m3/år Tagvand ledes i nuværende produktion til grøft og videre herfra til et vandløb. Der er et ønske fra ansøgers side om at forsætte denne udledning. Der er sat vilkår om at der skal søges en udledningstilladelse til tagvand Uheld og risici En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overførslen af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke suges gylle udenfor tanken. Ligesom overførslen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af diesel og ved pumpning af mælk. Beredskabsplanen skal beskrive, hvad der skal gøres ved uheld. Udover at være BAT, så er det Syddjurs Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store som f.eks. brand, hærværk o.l. Det giver landmanden en mulighed for at gennemgå sin bedrift og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen for forurening i forbindelse med uheld minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld, der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen skal gennemgås med de ansatte mindst 1 gang hvert år, ellers går planen i glemmebogen, og planen skal gennemgås med nyansatte, når de tiltræder. Endvidere er planen kun anvendelig, hvis man kan få fat i den, derfor stilles der krav om, at den skal være let tilgængelig og synlig. Side 29/68

31 For at risikoen for forurening som følge af et uheld også kan minimeres i tilfælde, hvor der sker uheld, mens der ikke er folk tilstede på virksomheden, er der stillet vilkår om, at beredskabsplanen skal sendes til Beredskabet i Syddjurs Kommune, samt at Beredskabet underrettes, når der sker væsentlige revideringer af planen Støj Der kan på ejendommen forekomme støjkilder fra blanding af foder, rengøring af stalde, malkerum m.v. med højtryksrenser, støj i forbindelse med malkerobotterne, ved pumpning af gylle samt i forbindelse med transporter. Køresiloanlæg er beliggende på den anden side af Skovbakkevej mere end 400 meter fra nabo og håndtering i forbindelse hermed forventes ikke at kunne høres af nabobeboelser. Rengøring af staldene forventes at ske ca. 1 gang månedlig og i dagtimerne for at undgå gener for omkringboende. Malkerobotter indsættes i stalden således at det ikke kan forventes at høres væsentlig udenfor ejendommen. Pumpning af gylle forventes at ske ca. 1-2 gange per måned med traktorpumpe. Generelt søges der så vidt det er muligt at holde støjperioder indenfor normal arbejdstid, med undtagelse af malkning samt afhentning af mælk. Vakuumpumpe fra malkeanlægget placeres i lukket teknikrum for at minimere støjen herfra udenfor ejendommen. Derfor er det ikke fundet nødvendigt at kræve en støjmåling udført. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, kan der kræves udført støjmålinger efter nærmere definerede anvisninger. Støjmålingen kan kun kræves udført en gang årligt, medmindre seneste måling viser, at støjvilkårene ikke overholdes Skadedyr I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise mv.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt, hvorfor der stilles vilkår herom. Dybstrøelsen bliver udskiftet hver dag hos spædkalve i sæson hvor der er mange fluer. Kemisk fluebekæmpelse foretages efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Bekæmpelse af rotter sker ligeledes efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Desuden følges de forebyggende foranstaltninger, som Side 30/68