SOCIAL BÆREDYGTIGHED. Oplæg ved workshop om bæredygtigt byggeri ved Aalborg havn d. 19. august 2014

Transkript

1 SOCIAL BÆREDYGTIGHED Oplæg ved workshop om bæredygtigt byggeri ved Aalborg havn d. 19. august 2014

2 AGENDA Intro Hvem er jeg? UCN forskning og udvikling - generelt Hvad er social bæredygtighed i byggeriet? UCN s FoU arbejde med bæredygtigt byggeri FoU projekt: Nedbringelse af sygefravær og forbedret produktivitet på arbejdspladsen. Fremtiden - VABB () Kommentarer? 2

3 UCN act2learn TEKNOLOGI Konsulentarbejde i byggebranchen. Efter og videreuddannelser. Virksomhedstilpassede undervisningsforløb. Forskning og udvikling. 3

4 Dorte Marie Frilund Grøn Uddannelse Certificeret Passivhusdesigner, Passivhus DK C. F. Møller Architects interne Miljøkoordinator uddannelse. Bygningskonstruktør, UCN Aalborg Ansættelser Konsulent i bæredygtigt byggeri, UCN act2learn TEKNOLOGI Rådgiver / indehaver, ENG Arkitekter Rådgiver, C. F. Møller Architects Referencer Programansvarlig for UCN s forskningsprogram; Grøn Omstilling og Vækstmarkeder Projektleder for VABB delprojekt 5; Indfrielse af de menneskelige behov ved social bæredygtighed. Projektkoordinator på UCN SPIRE-indsats Energieffektivisering af byggeriet Projektleder på Nedbringelse af sygefravær og forbedret og forbedret produktivitet på arbejdspladsen Medudvikler af C. F. Møller Architects værktøj til dokumentation af bæredygtigt byggeri Landskabsprojekter med socialt bæredygtige parametre. Bygningsprojekter med lavenergi og bæredygtighed i fokus

5 UCN forskning og udvikling - generelt 5

6 BÆREDYGTIGT BYGGERI kort fortalt POTLITISK Brundtland rapporten 1987 Rio erklæringen 1992 En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 6

7 SOCIAL BÆREDYGTIGHED MILJØET OG MENNESKET Bygninger opføres ikke alene for at være bæredygtige eller med henblik på at reducere energiforbruget. Bygninger opføres for at tilføre værdi til det, som mennesker foretager sig, ønsker sig og har behov for at udføre (Frit efter Susan Roaf: Closing the Loop: Benchmarks for Sustainable Buildings (RIBA)). 7

8 SOCIAL BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET SOCIAL BÆREDYGTIGHED Øget brugertilfredshed og velvære (fysisk og psykisk) Optimalt indeklima Mangfoldige uderum Tilgængelighed for alle Sikkerhed Arkitektur og kunst Vi tager ansvar for hinanden uanset kulturelle forskelle Alle har adgang uanset handicap Kvaliteten overlever generationer Her er plads til mangfoldighed Fysisk og psykisk livskvalitet 8

9 UCN S FOU ARBEJDE MED BÆREDYGTIGT BYGGERI

10 Formålet med delprojektet er at kunne dokumentere: At værdien af DGNB certificeret byggeri er højere end konventionelt byggeri, når man ser på byggeriets fysiske faktorers indvirkning på individets velvære med øget produktivitet til følge.

11 State-of- the-art Det er dog en kendsgerning i branchen at: Man gennem en årrække overvejende har rettet fokus mod økonomi og miljø(herunder driftsoptimering og CO2 ). Erfaringer fra branchen viser at det ofte ikke kan betale sig anlægsøkonomisk at spare på energien, og at tilbagebetalingstiden er lang. Samt at handlemåden er på bekostning af indeklimakvalitet, som har stor indflydelse på individets velvære. Social Miljø Økonomi Der stilles i branchen spørgsmål til hvad, der sker hvis den tredje parameter aktiveres? Skaber det merværdi ved at vælge helheden og dermed bæredygtighed? Eller er det endnu et fordyrende led uden gevinst? Forskning viser at et godt indeklima er = øget produktivitet. Der arbejdes sjældent bevidst med de sociale parametre, som med energioptimering. Social Miljø Økonomi

12 Problemstilling Projektet har til formål at undersøge, hvorvidt den effekt DGNB byggeriets fysiske rammer har på indeklimakomforten, kan nedbringe sygefraværet og medføre at virksomhedens medarbejdere arbejder mere effektivt. 01_AT UNDERSØGE DE FYSISKE RAMMERS INDVIRKNING PÅ INDIVIDET FYSISK OG PSYKISK. Hvordan påvirker de fysiske rammer brugeren fysiologisk? I hvilken grad? Og med hvilket resultat i form af produktivitet, sygedage med lønudgifter til følge? Hvordan påvirker de fysiske rammer brugeren psykologisk? I hvilken grad? Og med hvilket resultat i form af produktivitet, sygedage med lønudgifter til følge? 02_AT UNDERSØGE HVORLEDES DGNB BYGGERI ADSKILLER SIG FRA KONVENTIONELT BYGGERI. Hvordan indfrier DGNB certificeringen ovennævnte fysiske rammer? Hvordan indfrier lovkrav ovennævnte fysiske rammer? Hvor differentierer DGNB certificeringen sig fra lovkravene?

13 Projektets gennemførelse Empiri af tilgængelige forskningslitteratur på området. Følge planlægningen, opførelsen og erfaringsopsamlingen på Region Nordjyllands 4 DGNB certificerede sundhedshuse. Deltagelse i DGNB konferencer og seminarer. Kortlægning af DGNB s kriterier.

14 RESULTAT - Hvorfor er emnet vigtigt? Bæredygtigt byggeri VS Evnen til produktivitet MILJØ ØKONOMI SOCIAL Menneskets velvære Øget effektivitet og produktivitet Øget konkurrence evne og vækst

15 FORUDSÆTNING: Bæredygtigt byggeri DGNB Mulighed for at udmåle niveauet af bæredygtighed SOCIALE PARAMETRE 18. Termisk komfort om vinteren 19. Termisk komfort om sommeren 20. Luftkvalitet 21. Akustisk komfort 22. Visuel komfort 23. Mulighed for brugerkontrol 24. Kvalitet af udendørsområder 25. Tryghed og sikkerhed Kilde:

16 FORUDSÆTNING: Individet mennesket - DIVERSITET Hvilke faktorer påvirker vores oplevelse af velvære og dermed produktivitetsevne? Fysisk og psykisk tilstand FYSISKE PÅVIRKNINGER Psykosociale påvirkninger Indlæringsmønst er grundet tidligere oplevelser Emotionel tilstand (stress) Adfærdsmønste r grundet tidligere oplevelser Kilde: Assesment of wellbeing in an indoor office Environment Philomena M. Bluyssen et. al.

17 Individet mennesket - PÅVIRKNINGER Faktorer der påvirker os mest i prioriteret rækkefølge Øvrige påvirkninger: 1. Chefen 2. Kollegaer 3. Uddannelsesniveau 4. Jobtilfredshed 5. Tidspres 6. Køn 7. Nationalitet / land FYSISKE PÅVIRKNINGER: 1. Termisk komfort 2. Luftskifte og Akustik 3. Kvalitet af lys og visuel komfort Kilde: Literature survey on how different factors influence human comfort in indoor environments. Monika Frontczak et. al.

18 Individet mennesket - REAKTIONER Negative reaktioner Psykisk Stress Øget omfang af konflikter Nedsat koncentrationsevne Fysisk Muskelspændinger i nakke og skuldre Irritationer i øjne, næse og luftveje Hovedpine (1/4 del af alle danskere) Overfølsomhed Svimmelhed Træthed (4/10 danskere) Kvalme Kræft Astma Hjerte- karsygdomme Nedsat fertilitetsevne Øget mængde af sygedage Nedsat produktivitet 5-10% Mindre jobtilfredsstillelse Øget jobskifte Kilde: De syge kontorer, Jyllands Posten Udtalelser fra Prof. Torben Sigsgaard, Prof. Finn Gyntelberg et. al.

19 De fysiske rammer 18 & 19 Termisk komfort Hvad vægtes højt i DGNB? Operativ temperatur Kat. I = Temp. Min: 21 gr. / Temp. Max. 25 gr. Træk JF. ISO 7730 kat B Strålingstemperatur og gulvtemperatur - JF. ISO 7730 guideline for overfaldetemperaturer: Loft - max 27 gr./ min 16 gr. Glasfacader - max 35 gr. / min 18 gr. Gulv - max 29 gr. (vinter) / min 20 gr. (sommer) Relativ luftfugtighed jf. EN Bygninger uden HVAC/med naturlig ventilation og mekanisk ventilerede bygninger anses for at overholde kravet. Vertikale temperatur forskelle ikke iværksat Uddrag fra forskningslitteraturen? Produktiviteten er højest ved 22 gr ved kontorarbejde. Koncentrationsevnen falder og træthed stiger sammen med stigning i temperaturer. Fra 23 gr. er stigningen markant. Brugerne er mere overbærende med temperaturudsving ved naturlig ventilation. Lokalt klima og vejrforhold accepteres at have indflydelse på indeklimatemperaturen ved naturlig ventilation. Brugerne er generelt mere tilfredse med indeklimaet ved naturlig ventilation. Varme påvirker præstationsevnen

20 De fysiske rammer 20 Luftkvalitet Hvad vægtes højt i DGNB? Formaldehyd - Bygninger med mere end100 mikrogram/m3 luft KAN IKKE BLIVE CERTIFICERET Opfattet luftkvalitet ikke iværksat Mikrobiologisk tilstand ikke iværksat Bruger-baserede ventilationsmængder Uddrag fra forskningslitteraturen? Produktiviteten forøges med 1,5% for hver 10% forøgelse i tilfredsheden med luftkvaliteten. Dårlig indeluftkvalitet = reduceret arbejdstempo Antal i sygedage mindskes i kraft af forøgelse af luftskiftet. Luftskifte på 10 l/s eller derunder øger risiko for SBS. Ved fordobling af ventilationsraten øges produktiviteten med 1,7 % Dårlig luftkvalitet påvirker præstations- og koncentrationsevnen. Luftskiftet påvirker arbejdstempoet.

21 De fysiske rammer 21 Akustisk komfort Hvad vægtes højt i DGNB? Akustikberegning af rumtyperne jf. EN eller ISO Cellekontorer og storrumskontorer på op til 40m2 Storrumskontorer Møderum/konferencerum Uddrag fra forskningslitteraturen? Ved begrænsning af kontorstøj øges præstationsevnen.

22 De fysiske rammer 22 Visuel komfort Hvad vægtes højt i DGNB? Tilgængelighed til dagslys gennem hele bygningen Tilgængelighed til dagslys på permanente arbejdspladser Udsyn Forebyggelse af blænding pga. dagslys Forebyggelse af blænding pga. kunstlys Styring af kunstlys Farvegengivelse Uddrag fra forskningslitteraturen? Jo mere begrænset udsigt jo mere dis komfort. Og jo bedre udsigt jo bedre komfort. Dagslys vægtes højere end kunstlys. Blænding og varme er de to største faktorer der udløser brugen af manuel solafskærmning. Jo tættere brugeren er placeret på vinduet jo mindre behovet for kunstlys. 75 % foretrækker dagslys frem for kunstlys.

23 De fysiske rammer 23 Brugerkontrol Hvad vægtes højt i DGNB? Ventilation max 4 brugere pr. kontrolenhed. Solafskærmning rumopdelt, justerbare afskærmninger, max 4 brugere pr. kontrolenhed. Forebyggelse af blænding rumopdelt, justerbare afskærmninger, max 4 brugere pr. kontrolenhed. Temperatur i opvarmningssæsonen max 4 brugere pr. kontrolenhed. Temperaturer udenfor opvarmningssæsonen rumopdelt, justerbare afskærmninger, max 4 brugere pr. kontrolenhed. Kontrol af dagslys og kunstlys max 4 brugere pr. kontrolenhed og rum. Brugervenlighed centrale styringsenheder der dækker alle ovenstående faktorer. Uddrag fra forskningslitteraturen? Brugerkontrol af varme, luftkvalitet, lys øger oplevelsen af velvære og tilfredsheden med indeklimaet. Potentielt produktivitetsforøgelse på 11 %

24 Der tegner sig en nær sammenhæng mellem de sociale bæredygtige parametre i DGNB og en potentiel forøgelse af produktiviteten på arbejdspladsen. Yderligere undersøgelser i under emnet i fremtiden: Indflydelse af tryghed og sikkerhedsparameteren Uderummets indflydelse Konteksten med andre certificeringsmetoder Standarder og lov Sammenhæng mellem de individuelle faktorer Andre indeklimafaktorer der har indflydelse på individet eks. farver Nye / flere forskningsresultater Systematisering af resultater

25 Litteratur og referencer 1. The effects of outdoor air supply in an office on preceived air quality, sick building syndrome (SBS) Pawel Wargocki et. al. 2. Quantative measurement of productivity loss due to thermal discomfort Li lan et. al. 3. Productivity is affected by the air quality in offices Pawel Wargocki et. al Håndbog i DGNB Green Building Counsil DK 7. De syge kontorer, Jyllands Posten Steffen Stubager et. al. 8. Foredrag: Værdien af certificering for en bygherre ved John Sommer, MTH 9. A comparison of occupant comfort and satisfaction between a green building and a conventional building Paul L. Warren et. al. 10.Assessment of wellbeing in an indoor office environment Philomena M. Bluyssen et. al. 11.Indoor air quality and occupant satisfaction in five mechanically and four ventilated open-plan office buildings J. Hummelgarrd et. al. 12.Literature survey on how different factors influence human comfort in indoor environments Monika Frontczak et. al. 13.Occupant preferences and satisfaction with the luminous environment and control systems in daylit offices: a literature review Anca D. Galasiu et. al. 14.Windows in the workplace: examining issues of environmental sustainability and occupant comfort in the selection of multi-glazed windows G. F. Menzies et. al. 15.DS udg

26 FREMTIDEN VABB () 5. Indfrielse af de menneskelige behov ved social bæredygtighed 5

27 KOMMENTARER SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER