Uenighed mellem epistemisk ligeværdige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uenighed mellem epistemisk ligeværdige"

Transkript

1 Der ønskes en fremstilling af problematikken om uenighed blandt epistemisk ligeværdige, samt en diskussion af det forsonende svar på problematikken Jeg vil i denne opgave vise, at Christensens forsonende svar på problematikken om uenighed blandt epistemisk ligeværdige på visse områder synes plausibel, men at teorien løber ind i argumentationsproblemer i mødet med en række indvendinger, herunder Thomas Kellys. Uenighed mellem epistemisk ligeværdige Vi mennesker er epistemisk imperfekte. Én af de situationer, der giver os anledning til at reflektere over dette, er, når vi er uenige med andre. Her bliver vi opmærksomme på, at vi måske tager fejl. Men hvordan skal vi reagere på uenighed? Der er navnlig én type uenighed, som der knytter sig særlige udfordringer til med hensyn til, hvordan vi skal reagere, og det er tilfælde, hvor vi er uenige med en person, som vi ikke har grund til at tro er dårligere stillet end os med hensyn til at vurdere evidensen, tilfælde, hvor vi ikke har grund til at tro, at personen har mindre evidens, og er mindre god til at vurdere den. Måske har vi endda grund til at tro, at de har den samme evidens, og at de er lige så gode til at vurdere evidensen, som vi er. Sådan en person kaldes ens epistemisk ligeværdige. Det er en person, som er lige så god til at vurdere evidensen, og som har samme evidens til rådighed som én selv (Christensen 2007: ). Unikhedstesen en grundlæggende antagelse Christensen er fortaler for forsoning, dvs. at vi skal revidere vore overbevisninger i lyset af uenighed. Der er en antagelse, som den forsonende teori synes at gøre sig, for at teorien overhovedet får nogen plausibilitet; nemlig at der aldrig kan være mere end én fuldkommen rationel grad af overbevisning at tage i respons til en given type evidens der er kun ét korrekt svar på evidensen. Denne tese kaldes unikhedstesen (Chr. 2007:190) Hvis ikke den gjorde sig gældende (for forsonerne), ville der ikke være et problem forbundet med uenighed. For hvis der kunne være flere rationelle responser til den samme evidens, så kunne de uenige parter blot lade den anden have sin overbevisning. Ifølge Christensen er der noget selvundergravende ved at betragte en anden grad af overbevisning som lige så rationel som éns egen. Dette svarer til at sige, at der ikke er nogen god grund til at foretrække min grad af overbevisning fremfor din. Dermed bliver det arbitrært at fastholde min egen overbevisning. Det svarer til at sige, at jeg lige så godt kan tage din overbevisning, som jeg kan tage min egen, men nu fasthol- 1

2 der jeg min, selvom jeg ingen særlig grund har til det. Hvis jeg havde en særlig grund til at fastholde min egen, så ville jeg jo netop have givet en grund til at betragte den ene som mere rationel end den anden. Hvis Christensen har ret i dette, kan vi ikke afvise betydningen af andres overbevisninger ved at sige, at ens egen overbevisning kan være lige så rationel som den anden givet den samme evidens. (Chr. 2007:191 + fl. d. 15/3). Christensens to cases restauranteksemplet og vejreksemplet Christensen giver to eksempler på møder mellem epistemisk ligeværdige parter, som har samme evidens, og er lige gode til at vurdere den, men hvor de former forskellige overbevisninger. Det første eksempel går ud på, at vi er 5 personer, der er ude at spise, og det er tid til at betale regningen. Vi skal nu finde ud af, hvad vi hver især skylder. Vi kan alle se regningen klart, for den ligger fremme på bordet. Vi er enige om at give 20 procent i drikkepenge, og at regningen skal deles ligeligt. To personer regner det ud i hovedet, jeg selv og en anden. Vi er lige gode til hovedregning. Vi er ofte ude at spise sammen, og regner ofte denne slags regnestykker ud i hovedet, og vi når for det meste begge frem til det rigtige resultat, og når vi ikke gør, tager vi fejl cirka lige ofte. Men denne gang kommer jeg frem til, at vi hver skal betale 43 dollars, og den anden kommer frem til, at vi hver skal betale 45 dollars. Hvordan skal jeg reagere? Bør jeg blive mindre sikker på, at jeg har regnet rigtigt? Ja, det bør jeg, understreger Christensen. I et simpelt eksempel som dette står det intuitivt klart, at jeg skal sænke min tiltro til min egen overbevisning (Chr. 2007:193). Christensen giver endnu et eksempel: Vi skal forestille os, at vi er to epistemisk ligeværdige meteorloger, som skal vurdere den samme evidens. Vi er lige gode til at vurdere evidensen, har kendskab til de samme vejrmodeller og har samme uddannelse. Lad os så antage at anvendelsen af vejrmodellerne ikke er et simpelt clear-cut matematisk spørgsmål (som i restauranteksemplet), men involverer komplicerede lighedsbedømmelser med hensyn til forholdet mellem vejrmodeller og vejrsituationen. Vi laver de samme udregninger, men afvejer evidensen forskelligt, og når frem til forskellige forudsigelser. Den ene mener, at der er 55 procent sandsynlighed for regn i morgen, den anden mener, at der er 45 procent sandsynlighed. Skal jeg fastholde min overbevisning eller revidere? Christensen mener, at denne type situationer bør give anledning til at revidere sin egen overbevisning. (Chr. 2007:194). Lad os prøve at problematisere Christensens tankegang. 2

3 Symmetri eller asymmetri er uenigheden evidens for at modparten tager fejl? Christensen fremhæver, at der i vejreksemplet (og restauranteksemplet) er en generel symmetri mellem de uenige parter, fordi parterne har den samme evidens, og generelt er lige pålidelige med hensyn til at vurdere den (Chr. 2007:195) Men ifølge Kelly er der grund til at holde fast i sin overbevisning i sådanne tilfælde. Kelly påpeger, at hvis vi er uenige, så betyder det, set fra de uenige parters perspektiver, at den anden part har fejlvurderet evidensen, hvilket rejser spørgsmålet: hvorfor skal jeg så ikke betragte denne forskel mellem os som en relevant forskel, der blokerer den ellers så perfekte symmetri? (Chr. 2007: 196). I kraft af at parterne hver især har deres respektive vurderinger af evidensen, synes den andens vurdering jo at være forkert. Dette betyder, at begge parter anser evidensen som grund til at afvise enhver anden vurdering af evidensen, end den de selv er nået frem til. Christensen er et stykke hen ad vejen enig i denne intuition. At modparten når frem til en konklusion, som for mig at se er forkert, udgør evidens for at modparten har taget fejl, medgiver Christensen (Chr. 2007: 196). Men han påpeger til sit forsvar, at det også gælder den anden vej rundt. Dette at modparten er uenig med min vurdering, udgør også evidens for, at jeg har taget fejl, understreger han. Uenigheden alene giver mig, qua min egen pålidelighed, grund til at antage, at den anden har taget fejl. Men eftersom den anden jo er ligeså pålidelig som jeg, så er uenigheden også evidens for, at jeg har taget fejl. Christensen mener derfor ikke, at Kellys indvending holder, eftersom asymmetrien nu bliver meget utydelig (Chr. 2007:196). Så selvom der er noget intuitivt rigtigt ved Kellys indvending, må vi give Christensen ret. Det er svært at tilbagevise Christensens pointe om, at asymmetrien udlignes, da denne udligning må betragtes som en konsekvens af, at begge parter er lige pålidelige med hensyn til at vurdere evidensen. På en måde er der noget misvisende ved Christensens måde at stille det op på, for når man befinder sig i en uenighedssituation, er man vel nødt til at henholde sig til sit eget perspektiv på sagen? Man vurderer jo uenigheden fra sit eget perspektiv på baggrund af sine egne overbevisninger, hvorfor man har grund til at tro, at man selv har ret, og at den anden tager fejl. Man kender jo ikke den andens ræsonnement. Man har blot sine egne grunde, som man selv har adgang til, og som ser ud til at støtte én i at tænke, at den anden tager fejl. Dette er vel rigtigt nok? Der er i hvert fald noget umiddelbart rigtigt ved det, men faktisk giver Christensen et overbevisende svar på dette med, at man vurderer fra sit eget perspektiv og føler vægten af sine egne betragtninger. Christensen medgiver, at det gør man, men fremhæver, at det ikke har nogen epi- 3

4 stemisk relevans (Chr. 2007: ). Han beder os overveje vejreksemplet igen. Før parterne kom frem til deres vejrprognoser, var de klar over, at de var epistemisk ligeværdige. Så hvis vi på dette tidspunkt bad dem forudsige, hvem der med størst sandsynlighed ville tage fejl, hvis de efter deres udregninger skulle ende op med at være uenige, så burde begge parter sige, at sandsynligheden var lige stor. Antag nu at de så laver deres udregninger, og begge føler sig sikre på deres ræsonnementer, men finder ud af, at de er uenige (Chr. 2007:197). Spørgsmålet er så, om parterne har grund til at tro, at det er mere sandsynligt, at modpartens ræsonnementer er forkerte end deres egne? Christensen siger nej, for selv hvis vi havde spurgt dem inden, de havde lavet deres udregninger, så vidste de jo, at de efter udregningerne ville føle sig styrket i deres egen sag grundet deres egne ræsonnementer. Man kan ikke betragte hinanden som lige pålidelige og samtidig fæste størst lid til sin egen overbevisning (Chr. 2007: 197). Hvornår bør vi revidere vores overbevisning? Hvad er ifølge Christensen den rette strategi, når vi møder uenighed med epistemisk ligeværdige? Vi skal først identificere, hvad grunden til vores uenighed er. Som konsekvens af unikhedstesen om, at evidens kun støtter én maksimalt rationel grad af overbevisning, må uenighed mellem epistemisk ligeværdige kunne forklares af, at mindst én af parterne har fejlvurderet evidensen (Chr. 2007: ). Hvis det er mest troværdigt, at den anden har taget fejl, behøver jeg ikke at revidere min overbevisning. Men er det mest troværdigt, at jeg har taget fejl, bør jeg revidere. Hvis begge forklaringer ser ud til at være lige troværdige, skal begge parter revidere (Chr. 2007: fl. d. 15/3). Ifølge Christensen må vi altså kun holde fast i vores egen overbevisning, hvis den bedste forklaring på uenigheden er, at den anden har fejlvurderet evidensen. Men hvornår har vi begrundelse herfor? Jo, jeg skal have grunde til at tro, den anden har fejlet, som ikke vedrører mit eget ræsonnement om emnet (Chr. 2007:198). Christensen fremhæver f.eks., at folk kan have overbevisninger, som indikerer mentale lidelser. Folk, der påstår at være Messias, er ofte sindssyge. Så hvis min ven hævder at være Messias, og jeg nægter det, så er der tale om en emne-ekstern grund til at tro, at den bedste forklaring på vores uenighed har at gøre med min vens mentale tilstand, snarere end min fejlvurdering af evidensen for at han er Messias. (Chr. 2007:198). Christensens forslag til, hvad vi skal gøre, når vi møder epistemisk uenighed falder indtil videre i to dele: 1) Jeg bør vurdere forklaringer af uenigheden på en måde, der er uafhængig af 4

5 mit eget ræsonnement om emnet for uenigheden. 2) I den udstrækning at denne vurdering giver mig grund til at tro, at forklaringen af uenigheden, som et resultat af min egen fejlagtighed, er ligeså plausibel, som forklaringen af uenigheden, som et resultat af min vens fejlagtighed, bør jeg revidere min grad af overbevisning i retning af min vens grad af overbevisning (Chr. 2007:199 + fl. d. 15/3). Men hvor meget skal vi så revidere? Christensen mener, at vi skal mødes på midten. Så hvis jeg møder uenighed med min epistemisk ligeværdige, skal vi altså begge bevæge os ind til den gennemsnitlige grad af overbevisning mellem vores to grader af overbevisninger (Chr. 2007:199, 203). Dette synes umiddelbart fornuftigt. For hvis det er lige sandsynligt, at begge parter har ret, og vi derfor skal revidere i retning af hinanden, hvor skulle vi ellers stoppe end præcis i midten mellem de to grader af overbevisning? Hvad skulle tale for at mødes lidt til den ene eller anden side, når nu vi jo er lige pålidelige? Der er dermed en vis støtte til dette princip om splitting the difference. Men det er ikke et uproblematisk princip. Det synes ikke at tage højde for, at begge parter kan tage fejl? Christensen giver ikke noget klart svar på dette. I næste afsnit skal vi med udgangspunkt i Kellys indvendinger se på problematikken om, hvad evidensen faktisk støtter. Den forsonende teoris manglende anerkendelse af hvad evidensen faktisk støtter Ifølge Kelly kan den forsonende teori ikke redegøre for relevansen af, hvad evidensen faktisk støtter. Lad os se nærmere på Kellys kritik: Vi har to personer (A og B), som er epistemisk ligeværdige. Efter at have vurderet den samme evidens, når de frem til to forskellige grader af overbevisning i p. A når frem til 0,2 og B når frem til 0,8. Lad os nu supplere med information om, hvad evidensen faktisk støtter, hvilket vi ikke gjort før nu. Indtil nu har vi blot fokuseret på, hvad disse mere eller mindre pålidelige agenter har antaget, at evidensen støtter. Vi supplerer nu med information om, at evidensen faktisk støtter en grad af overbevisning på 0,2. Så A har ramt rigtigt, men B har ramt helt forbi. Det vil sige, at før de sammenligner, er A s overbevisning mere rationel end B s. Hvis vi nu skulle vurdere, hvordan de hver især klarede sig før sammenligningen, ville vi sige, at A klarede sig godt, og B klarede sig dårligt. Men jævnfør den forsonende teori ser det ud til, at denne forskel ikke betyder noget efter at de har sammenlignet overbevisninger. Jævnfør den forsonende teori skal begge parter nu revidere deres overbevisninger lige meget. Før de mødtes, skulle A holde fast i sin overbevisning, mens B skulle revidere. Efter de mødes skal begge parter revidere. Dette synes Kelly er en mærkelig konsekvens af den forsonende teori (Kelly 2010: fl. d. 15/3). Jeg mener, Kelly har fat i 5

6 noget væsentligt her. Inden parterne sammenligner, så har de begge den oprindelige evidens, som har én eller anden støtterelation til p. Faktisk støtter den p i grad 0,2. Efter sammenligningen har de fået mere evidens, nemlig den evidens, der kommer fra uenigheden. Men efter de har sammenlignet, mister den oprindelige evidens på mystisk vis sin relevans, og de skal ikke længere overveje, hvad p faktisk støtter, men kun hvad de hver især har vurderet, at den oprindelige evidens støtter. Dette synes uplausibelt (Kelly 2010: fl. d. 15/3) Kelly rammer efter min vurdering et ømt punkt i den forsonende teori. Det er svært at acceptere, at det bliver irrelevant, hvad evidensen faktisk støtter. Før parterne mødtes var det jo netop dét, der var afgørende for, hvem der var mest rationel i deres grad af overbevisning. Det virker mærkeligt, at parterne først prøver at finde ud af, hvem der har ret, og så bliver de forsonet, hvorefter det er irrelevant, hvem der har ret. Lad os prøve at styrke Kellys argumentation ved at se på et andet tilfælde: Igen har vi to epistemisk ligeværdige, som på baggrund af den samme evidens når frem til forskellige grader af overbevisning, henholdsvis 0,7 og 0,8. Lad os igen antage at evidensen faktisk støtter en grad af overbevisning på 0,2. Nu har begge parter vurderet evidensen dårligt. Her kommer så problemet: Ifølge den forsonende teori skal de begge revidere og optage en grad af overbevisning mellem 0,7 og 0,8. Den oprindelige evidens spiller ingen rolle. Det er kun de resultater, som parterne er nået frem til, der spiller en rolle. Hvorfor er der noget ved deres møde, der pludselig gør, at vi ikke længere synes, at det er relevant at de begge er så langt fra det rigtige resultat? (Fl. d. 15/3). Hvordan kan uenighed i sig selv gøre dette irrelevant? I lyset af at den faktiske evidens kun støtter en grad af overbevisning på 0.2, virker det mystisk, at parterne skal optage en grad af overbevisning mellem 0,7 og 0,8. Omvendt kan vi til Christensens forsvar forsigtigt indvende, at dette med at evidensen faktisk støtter en bestemt grad af overbevisning er en kendsgerning, som parterne ikke har adgang til i uenighedssituationen. De kan kun prøve at vurdere, hvad den faktisk støtter. Alligevel er det problematisk, at den faktiske støtterelation bliver irrelevant. Christensen svarer ikke på hele Kellys kritik, men prøver at forsvare, at spørgsmålet om hvad evidensen faktisk støtter ikke spiller en nævneværdig rolle. Christensen beder os igen tænke på restauranteksemplet. Så antag nu at det i restauranteksempel betyder noget for, hvordan man skal reagere, at svaret faktisk er 43 dollars, altså at den ene faktisk har ret. Hvis vi antager dette, virker det rationelt for dén part, der har ret, at fastholde sit svar, selvom den anden er uenig. Eftersom evidensen er i overensstemmelse med min grad af overbevisning, er det ikke mig, men den anden, der skal revidere 6

7 (Chr. 2007:207). Så Christensen konstruerer nogle eksempler, hvor det virker uplausibelt, at det betyder noget, hvad svaret faktisk er, hvilket taler imod Kellys indvendinger. Christensen giver et andet eksempel: Vi skal forestille os en læge, der normalt er meget pålidelig med hensyn til at give sine patienter korrekte doser af medicin, og som ikke plejer at spørge andre til råds herom. Lægen har netop bestemt en dose til en patient, hvorefter lægen får at vide, at han tidligere har indtaget et stof, der gør ham meget upålidelig med hensyn til at bedømme korrekte doser. Faktisk vil han fejlbedømme 99 procent af tilfældene. Christensen spørger, om dette skal få lægen til at få en anden til at tjekke dosen? Ja, det skal det naturligvis. Vi kan også spørge, om det betyder noget, at lægen selvom det er højst usandsynligt faktisk har doseret rigtigt i dette tilfælde? Hvis lægen ved, at det er højst usandsynligt, at han har ramt rigtigt, så spiller det ingen rolle, om han faktisk har ramt rigtigt, siger Christensen. Han skal stadigvæk få en anden til at tjekke dosen (Chr. 2007: 207). Ifølge Christensen viser dette eksempel, at uenighed er en særlig form for en mere almen type evidens, nemlig at man tager fejl i sin vurdering af evidensen, hvilket er en art højereordensevidens om ens egne fejltagelser. Christensen fremhæver, at denne type evidens kan være misvisende ligesom andre typer evidens. Så jeg kan godt have noget evidens, der fortæller mig, at ét eller andet tilfælde er usandsynligt, som faktisk er tilfældet. Men rationalitet kræver, fremhæver han, at man konformerer sig til evidensen, også selvom den i sidste ende viser sig at være misvisende (Chr. 2007: ). Så Christensen giver faktisk Kelly ret i, at der er noget uheldigt ved situationer, hvor uenigheden leder os væk fra det rigtige svar. Men han mener ikke, at det er mere uheldigt end anden misvisende evidens, som vi skal forholde os til. Så selvom det er uheldigt, er det alligevel den tilgang, vi skal have, mener han (Chr. 2007: ). Så en konsekvens af den forsonende teori kan være, at vi bevæger os væk fra sandheden. Men er dette en acceptabel konsekvens? Selvom der måske ligger en vis intuitiv fornuft i princippet om at revidere i tilfælde af uenighed mellem epistemisk ligeværdige, er det for mig at se svært at acceptere, at det bliver irrelevant, hvad evidensen faktisk støtter. Den forsonende teori ender med blindt at anerkende den anden part og se igennem fingre med den faktiske støtterelation. Det paradoksale er, at den faktiske støtterelation havde forsonernes interesse til at begynde med. Så er der ikke en vis operationel selvmodsigelse forbundet med denne teori? 7

8 Konklusion Christensens forsonende svar har visse intuitive styrker, og har kunnet modstå en del af de indvendinger, som jeg har udsat den for. Christensen synes at kunne tilbagevise Kellys indvending om, at uenigheden bryder asymmetrien mellem parterne. Asymmetrien udlignes nemlig i kraft af den gensidige pålidelighed parterne imellem, hvilket Christensen har ret i. Christensen formår at demonstrere, at man ikke både kan betragte hinanden som ligeværdige og samtidig fæste størst lid til sin egen overbevisning. Der er også god ræson i Christensens pointe om, at vi kun må holde fast i vores egen overbevisning, hvis den bedste forklaring på uenigheden er, at den anden har taget fejl. Ligeledes har vi set, at det giver mening at kunne udpege emne-eksterne grunde til, at den anden tager fejl. Christensen giver et plausibelt forslag til, hvordan begge parter skal revidere deres overbevisninger i retning af hinandens overbevisninger og optage den gennemsnitlige grad af overbevisningerne. Dog synes princippet ikke at tage højde for, hvad man skal gøre, hvis begge parter har fejlvurderet evidensen. Christensens teori får imidlertid problemer i mødet med Kellys kritik. Kelly viser, at den forsonende teori, i kraft af dens fokus på forsoning, ender ud med, at det bliver irrelevant, hvad evidensen faktisk støtter, hvilket efter min vurdering er en problematisk konsekvens af teorien. Dog forsvarer Christensen sig ved at give eksempler på, at det ikke betyder noget, hvad evidensen faktisk støtter, men han formår ikke at give et overbevisende modsvar til kritikken. Antal anslag: Litteraturfortegnelse Christensen, David (2007). Epistemology of disagreement: The good news. Philosophical review 116 (2): Kelly, Thomas (2010). Peer disagreement and higher order evidence. In Alvin I. Goldman & Dennis Whitcomb (eds.), Social Epistemology: Essential Readings_. Oxford University Press Asbjørns forelæsning om Social epistemologi d. 15/3 8

9 9

10 10

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Om problemløsning i matematik

Om problemløsning i matematik Om problemløsning i matematik Frank Villa 15. juni 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led

Læs mere

Reager assertivt på kritik

Reager assertivt på kritik Reager assertivt på kritik Lotte Ingerslev, Psykoterapeut, M.A. Angst-Strategier.dk Hvordan reagerer du normalt på kritik? Jeg bliver forvirret og målløs. Jeg bliver defensiv. Jeg fjoller og laver sjov

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,

Læs mere

Kapitel 13 Reliabilitet og enighed

Kapitel 13 Reliabilitet og enighed Kapitel 13 Reliabilitet og enighed Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 Version 11. april 2011 1 / 23 Indledning En observation er sammensat af en sand værdi og en målefejl

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger

Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Mange gymnasier bruger konsulentfirmaet Ennova, når arbejdsmiljøet på skolen skal undersøges. Men de trivselsundersøgelser, der kommer ud af det,

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Læs mere

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Kom, du ærens konge, kom hjertet er din ejendom rens det, dan det som du vil jeg kun dig vil høre til

Kom, du ærens konge, kom hjertet er din ejendom rens det, dan det som du vil jeg kun dig vil høre til PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. DECEMBER 2017 1. SIA AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14 (JULETRÆ) Tekster: Es. 42,1-9; Rom. 13,11-14; Luk.4,16-30 Salmer: 74,87,78,84,108 Kom, du ærens konge, kom hjertet er din

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

Torben Stig Christensen. Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Torben Stig Christensen. Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Torben Stig Christensen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Den almene sektor SKAL effektivisere driften. Fremtidens løsninger kan baseres på viden eller på antagelser valget er jeres

Læs mere

Hvordan man omhyggeligt plejer

Hvordan man omhyggeligt plejer Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk

Læs mere

AT LEDE I EN KOMPLEKS VIRKELIGHED

AT LEDE I EN KOMPLEKS VIRKELIGHED AT LEDE I EN KOMPLEKS VIRKELIGHED RIGÉT SEMINAR JANUAR 2015 DORTHE STEEN DRS@RAMBOLL.COM 51 61 82 04 HVAD ER GOD LEDELSE? The Boss vs Unboss MYTER OM LEDELSE Der hersker en kultur omkring ledelse i mange

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Sektion H/i Version A

Sektion H/i Version A + 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Personlig rapport Test Testesen

Personlig rapport Test Testesen Personlig rapport Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 9-feb-2017 Side 2 2017 Willis Towers Watson. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Thomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Thomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Nej. Sponsorskab er en vigtig og værdifuld hjælp til bedring, men det er ikke obligatorisk.

Nej. Sponsorskab er en vigtig og værdifuld hjælp til bedring, men det er ikke obligatorisk. Hvad er sponsorskab? Sponsorskab er en misbruger/afhængig person i bedring, der sakker med en anden misbruger/afhængig person i bedring. Gennem dele får begge individer beriget deres liv. Sponsoren og

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Det gælder materiale som fx frigivne testhæfter og links til internationale hjemmesider.

Det gælder materiale som fx frigivne testhæfter og links til internationale hjemmesider. De internationale undersøgelser kan googles efter deres akronym, men megen information om de internaionale læseundersøgelser som fx PIRLS kan findes på hjemmesiden: edu.au.dk/pirls Det gælder materiale

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Ege Rubak Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 18. januar 011 Som udgangspunkt oplyses det fra Danmarks Statistik at der er 46.440 personer der

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER 2017 22.SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25 Kære Herre og Gud, det, som du vil give mig, vil jeg varm om hjertet tage imod og sige

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende

Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende Evaluering af virksomhedssamarbejdet 5 semester HA - EBA - Top-Up Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende Udarbejdet af: Keld A. Christensen, 4. april 2016

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Denne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse.

Denne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse. november 2016 Politikpapir om: Medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser SINDs hovedbestyrelse har med dette politikpapir ønsket at udtrykke landsforeningens holdning til anvendelse af psykofarmaka

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Lidt historisk om chancelære i grundskolen

Lidt historisk om chancelære i grundskolen Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil

Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil - Information og gode råd til sundhedsprofessionelle Demens og bilkørsel Alle bilister skal på et tidspunkt holde op med at køre bil, og hvis man bliver

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

LPFS-SR Side 1 af 5. 9 Det siger mig ikke ret meget at komme tæt på andre

LPFS-SR Side 1 af 5. 9 Det siger mig ikke ret meget at komme tæt på andre LPFS-SR Side 1 af 5 ID/NAVN: DATO: Instruktion: Anfør venligst i hvilken grad de følgende udtryk passer på dig. 1 På tværs af mange forskellige situationer, formår jeg at opføre mig på en måde, der er

Læs mere

Nina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Nina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion?

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion? 1 Om funktioner 1.1 Hvad er en funktion? Man lærer allerede om funktioner i folkeskolen, hvor funktioner typisk bliver introduceret som maskiner, der tager et tal ind, og spytter et tal ud. Dette er også

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere