Børnenes stemme - Oplæg til udvalgsmøde 9. maj 2016.

Transkript

1 2 Børnenes stemme - Oplæg til udvalgsmøde 9. maj Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

2 Indhold Forord - Børnenes stemme... 3 Forventninger til hinanden... 4 Inddrag børnene... 5 Børnekonventionen... 7 Styrk det tværprofessionelle netværk... 8 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Tidlig opsporing som forudsætning for tidlig indsats Hav ambitioner for alle børn og unges læring... 16

3 Forord - Børnenes stemme Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vores sammenhængende børne- og ungepolitik skaber forbindelsen mellem vores indsatser med forebyggelse og tidlig opsporing og vores indsatser for de børn og unge, der har brug for en særlig hånd og støtte i livet. Vores sammenhængende børnepolitik skal netop skabe sammenhængen i det tværprofessionelle samarbejde, der omfatter alle lige fra sundhedsplejersken, tandlægen, pædagogen, læreren, socialrådgiveren og PPR. Vi skal lytte til børnenes stemme fordi vi ved, at de er eksperter i deres eget liv. Vi skal lytte når de beder om hjælp og vi skal lytte, når der skal findes løsninger. Deres input gør vores arbejde lettere og skarpere. Sammen finder vi bedre løsninger. I Halsnæs Kommune har vi ambitioner på børn og unges vegne. Alle børn og unge skal blive så dygtige som de kan. De skal have lyst til livet og evne til at tage ansvar og handle i et demokratisk samfund. I fællesskab løfter vi læringsdagsordenen. Vi ser at læring også kan være en vej til udvikling og trivsel, selv for de børn, der måske i udgangspunktet har det svært. Vi ønsker at inddrage civilsamfundet, vores borgere, frivillige foreninger og kulturelle institutioner i en fælles ambition om et lokalsamfund, hvor vi lærer og løfter i fællesskab. I henhold til Servicelovens 19 skal kommunen udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Dét er børnenes stemme. Med Børnenes stemme er det målet at skabe: Fælles værdier og sprog for Halsnæs Kommunes møde med børn, unge og familier uanset hvor og hvornår og i hvilken sammenhæng vi møder dem, pligter for at alle medarbejdere og samarbejdsparter til at handle efter fælles mål, når det er nødvendigt, værdigrundlag for det politiske arbejde Børnenes Stemme gælder for hele 0-18 års området i Halsnæse Kommune. Den er retningsgivende for alle medarbejdere og ledere, der møder børn, unge og forældre i deres virke. Børnenes Stemme indeholder kommunes forventninger til forældre og civilsamfund. Børnenes Stemme er inspireret af Børnerådets anbefalinger og KL s oplæg: De udsatte børn fremtiden er deres. Vi har hentet fra den bedste viden, der findes i Danmark om emnet. Politikken er blevet til gennem inddragelse af børn, unge, forældre, politikkere, ledere og medarbejdere i Halsnæs Kommune. Børnenes stemme, Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik er vedtaget for perioden

4 Forventninger til hinanden Vi står i Halsnæs Kommune med en særlig udfordring. Vi har flere børn og unge der lever et udsat liv end i langt de fleste andre kommuner omkring os. Men netop derfor skal vi være ambitiøse. Netop derfor skal vi give børn og unge stemme. I Halsnæs Kommune har vi forventninger til os selv, borgerne i kommunen og vores samarbejdspartnere. Børnene og Byrådet har forventninger til: Forældrene, netværk og civilsamfund Skoler og Institutioner - herunder forældrebestyrelser mv. (BUL) Sagsbehandlere og specialiserede indsatser (SSF) Andre dele af kommunen Eksterne samarbejdsparter (Regionen, Politiet mv.) I Halsnæs Kommune er vi ikke bange for det rå og autentiske. Med Redelighed og med blik for Helhed og Mulighed skal vi turde gribe ind til fordel for børn og unge i udsatte positioner. Også når det er svært, gør ondt og kan føre til konflikt. Etiske dilemmaer Forældrene har ansvaret for deres børn. Kommunens og systemernes møder med børn og forældre skal altid tage udgangspunkt i forestillingen om, at forældrene både kan og vil løfte forældreansvaret. Vi skal tro på, at forældre, netværk og civilsamfund har viden, ressourcer og vilje til at yde den nødvendige omsorg for nyfødte og spædbørn. Og til at opdrage og støtte dem i forhold børnehave, skole og uddannelse, der fører til job og selvforsørgelse. Vi skal ikke udvide den kommunale virksomhed til nye store områder, hvor det at få et barn, automatisk udløser flere offentlige ydelser og indsatser finansieret af kommunen. Under disse forhold skal der udvikles modeller og sprog for tidlig opsporing og indsats til familier med særlige behov. Børn skal lære fra de er ganske små. Derfor skal fagprofessionelle omkring børnene have viden om, hvad man kan og skal forvente af børn også småbørn. Det giver ambitioner på alle børns vegne. Vi skal sikre en rettidig indsats, så børn lærer at mestre deres eget liv, og vi skal inddrage netværket. Vi skal turde være myndighed, når det er nødvendigt. Det er godt at tale med sine veninder, hvis man er ked af det Ung i Halsnæs

5 Inddrag børnene Medborgerskab og medejerskab I Halsnæs Kommune ønsker vi, at børn og unge er medspillere i det samfund, som de er en del af. Derfor inddrager vi på tværs af områder og indsatser børn og unge i vores arbejde om deres liv. Vi ønsker at lytte til dem, lade dem have indflydelse på deres liv og vi ønsker at de bliver aktive medborgere i Halsnæs Kommune med lyst og evne til at deltage i demokratiske processer. Vi bliver klogere af at lytte til børn. Alle børn og unge skal inddrages. Gennem inddragelse skaber vi bedre løsninger for de børn, der har brug for støtte. Gennem inddragelse skaber vi forudsætninger for medejerskab og lyst til at passe på det, der er skabt i fællesskab. Børn og unge er eksperter i eget liv, og hvis en indsats skal lykkes, må den tage udgangspunkt i barnet eller den unges egne erfaringer, perspektiver og ønsker. Tro på barnet. Spørg barnet, hvad det har brug for. Unge i Halsnæs Vi inddrager børn og unge på forskellig måde afhængig af vores opgave og deres muligheder, alder og modenhed. Vi kan bruge børn og unge som informanter (vi spørger dem, men handler selv), som høringspart (vi stiller forslag og beder om deres vurdering), vi kan gå i dialog med børn og unge (vi skaber forståelse for vores forslag og øger vores forståelse for deres synspunkter), vi kan give børn og unge indflydelse (vi tilretter vores tiltag til deres ønsker og udtryk) og vi kan lade børn og unge være medbestemmende og evt. selvudførende hvor vi sammen skaber den bedste løsning, eller hvor barnet og den unge selv tager initiativ, sætter i gang og gennemfører. Indflydelsestrappen illustrerer dette og skal sikre, at vi som professionelle arbejder med den størst mulige inddragelse af børn og unge, når vi samarbejder om løsninger og tiltag til børn og unges bedste. Både når det handler om iværksættelse af konkrete foranstaltninger, men også i forhold til andre initiativer sammen med målgruppen. (Husk kildehenvisning) Børn og unge skal inddrages og være med til at finde løsninger: - når vi udvikler nye tiltag - når vi finder løsninger på problematiske forhold - når vi behandler børn og unges sager

6 - når vi udformer ny politik I dag har vi elevråd, og vi arbejder videre med, hvordan vi højere grad kan inddrage børn i dagtilbud og indskolingen. Både i forhold til de konkrete aktiviteter, men også til alt det der har betydning uden om aktiviteter og undervisning. Unges inddragelse i sagsbehandlingen Inddragelse i sagsbehandlingen handler ikke kun om børnesamtaler. Det betyder, at de unge respekteres ligeværdigt, så der hverken tales ned eller op til dem. Det er en naturlig del i sagsbehandlingen, at de unge forstår formål med møder med kommunen, formål med en foranstaltning mv. Unge høres i de praktiske forhold omkring samarbejdet med kommune, så de har indflydelse på, hvor mødet finder sted, så de er bekendt med formål, indhold og længde på mødet, så de er med til at bestemme, hvem der er deres primære kontaktperson til kommunen osv., at referater bliver læst op, inden mødet afslutning alt sammen for at føler sig trygge i behandlingen af deres sag. Gennem inddragelse styrkes den enkeltes mulighed for at tage en indre styring på de mål, der sættes. Jeg oplever ofte at bliver talt ned til. Det bliver for simpelt. Jeg forstår mere end de tror. Hvis der er en dårlig kemi, så ville det være rart med en mulighed for at skifte sagsbehandler. - Det ville være rart at vide mere om mødet på forhånd - ellers gør man sig mange forestillinger om, hvad der skal tales om. Det ville også være rart at kende længden af mødet.- Unge i Halsnæs om sagsbehandlingen Læring for børn, unge og voksne Vi sætter mål i fællesskab med børn og unge og vi øver os på at sætte præcise og opnåelige mål. Vi har en ambition om at være foregangskommune i inddragelse af børn og unge. Politikere og medarbejdere sætter sig i børnenes sted med henblik på at give børnene en stemme, som kan tale til os. Gennem inddragelse får børn kendskab til deres rettigheder, det giver tidligt medborgerskab og skaber medejerskab. Vi evaluerer ethvert samarbejde og sætter altid fokus på inddragelsesaspektet. Kunne vi have taget et skridt længere op ad trappen sammen?

7 Børnekonventionen Vi anerkender Børnekonventionens autoritet og tør måle vores politikker, indsatser og initiativer i forhold til den. Vi lader os udfordre og sætter den over vores almene praksis, hvis det er nødvendigt for barnets tarv. Vi arbejder målrettet med, at Børnekonventionens hensigter bliver implementeret i vores tilgang til børnene. Det handler ikke kun om, at børn og unge skal have deres fysiske behov dækket, men også at vi på bedste måde understøtter deres udvikling ved at sikre deres trivsel, og at de har tillid til voksne. Vi møder børn og unge med ligeværdighed og inddrager deres historier, erfaringer og synspunkter. Vi skal lære børn at de har ret til at have en stemme og at de voksne har pligt til at lytte. Kendskab til rettigheder Halsnæs Kommune ser det som sin opgave at fortælle børn og unge om Børnekonventionen og den praktiske betydning af den. Børn og unge skal kende deres rettigheder, så de ved, hvordan de kan få indflydelse på deres eget liv og det samfund, som de er en del af. Det handler om demokrati og medbestemmelse i den hverdag, som børnene og de unge er en del af. Helt fra børnene er små og er tilknyttet dagtilbud oplever børnene at få indflydelse på de beslutninger, som tages i deres miljø. For større børn kommer indflydelsen også til udtryk via elevråd og andre demokratiske organer. Det handler om at børn siger fra både overfor hinanden og overfor voksne. Børn har ret til en skole og dagligdag uden mobning. Børn skal lære at sige fra. Halvdelen af unge i års alderen har et lavt kendskab til børns rettigheder og For mange unge opsøger ikke hjælp, når de har brug for den. Det viser undersøgelser fra Børnerådet. Børn har ret til beskyttelse. Ja, men hvad så, når de ikke kan blive beskyttet? Så har jeg jo ikke rettigheder Ung Halsnæs Det skal vi finde ud af, hvorfor de ikke gør. Og så skal vi blive meget bedre til at tilbyde tydelig og præcis hjælp.

8 Styrk det tværprofessionelle netværk Forudsætningen for af kunne hjælpe udsatte børn og unge er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives og udvikler sig. Når en særlig indsats forberedes og sættes i værk at det vigtigt, at alle bidrager og trækker i samme retning. Hvis vi skal lykkes med forebyggelse er der behov for fælles sprog, fælles forståelse og fælles begrebsapparat. Det skal stå lysende klart for alle involverede medarbejdere hvad de skal gøre når der opstår en bekymring, og hvad de kan forvente af øvrige professionelle, de samarbejder med. Professionelt samarbejde kan have forskellig karakter og dybde, alt efter den konkrete opgave. Vi kan tale om monofagligt samarbejde, tværfagligt samarbejde og tværprofessionelt samarbejde. Vi skal i det tværprofessionelle samarbejde anerkende hinandens særlige viden og faglige tilgang, når vi arbejder sammen om at nå det samme. Vi ønsker et større og bedre samarbejde mellem fagpersoner i sagsforløbet og en højere inddragelse af vores forældre for at få opbakning. Unge i Halsnæs Børnelinealen er vores interne redskab, der viser hvad man vi lægger vægt på i vurderinger af børn og unges vanskeligheder. Børnelinealen i Halsnæs modellen fra 2009 indeholder 4 kategorier: Kategori 1: Børn i optimal udvikling. Almindelige børn med almindelige problemer. Kategori 2: Børn med midlertidige udviklingsproblemer. Sarte børn. Kan have brug for ekstra indsats, oftest i en begrænset periode. Kategori 3: Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk rarakter. Kategori 4: Alvorligt truende børn ifølge serviceloven. Brugen af børnelinealen i Halsnæs Kommune skal styrkes og justeres i overensstemmelse med den nyeste forskning, erfaringer fra andre kommuner og den aktuelle interne organisering. ICDP og ICS er fælles metoder, som vil allerede anvender i det professionelle samarbejde. Børnenes perspektiv skal være et centralt element i det tværprofessionelle samarbejde. Forebyggelse er ikke nødvendigvis at gøre noget andet end det vi gør. Det handler først og fremmest om at lykkes med det sin kerneopgave ikke mindst læring, trivsel og udvikling for alle børn i daginstitutioner og skoler. Barnet i Centrum Det tværprofessionelle samarbejde skal understøtte en inkluderende tilgang, hvor udsatte børn og unge kan blive i deres nærmiljøer (Almenområdet) og bevare deres sociale netværk (Livet). Det øger deres livsmuligheder på sigt.

9 Barnet i centrum betyder også, at børn og unges ønsker er en spiller i samarbejdet. Børn ønsker, at voksne i kommunen, - hører efter - tager ansvar - reagerer på det, de hører - taler ligeværdigt med barnet - ønsker relation Det stiller krav til de voksne omkring børnene, at vi - skal møde hinanden i samtale - nedbryde barrierer - nytænker - dokumenterer i sager, så der kan videndeles Vi tror på, at vi skal se på helheden for barnet og turde tænke utraditionelt i støttemuligheder sammen med netværk og fagpersoner tæt på barnet/den unge og familien. Kan stuepædagogen fra vuggestuen f.eks. tage med hjem og vejlede i gode spise- og putteritualer? Kan spejderlederen støtte op om, at barnet kommer afsted til spejder? Børn forventer, at de voksne taler sammen Unge i Halsnæs Vi tror på den største effekt ved fremskudte indsatser med udgangspunkt i almenmiljøet. De skal til stadighed nytænkes og udvikles og støttes op af uddannelse af frontpersonalet. Indsatserne skal udvikles i tæt samarbejde mellem frontpersonale, Sundhedstjenesten, PPR, sundhedsområdet og andre aktører på det forebyggende felt. Vi har tilsammen en stor viden, som vi i fællesskab skal bringe i spil. Det professionelle samarbejde skal ikke kun gå på tværs af børne- og ungeområdet, men også på tværs af børne-, voksen-, sundhedsområdet, praktiserende læge og sektorer i regionen. Der skal være en fælles plan for udsatte

10 familier, så børnene trivsel ses i sammenhæng med forældrenes sociale problemstillinger. Vi skal arbejde sammen om det samme mål.

11 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Børn og unge med behov, der følger af fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer skal behandles efter Serviceloven. Myndighedsområdet er en forudsætning for, at barnet eller den unge får den rigtige indsats og er helt central i den omstilling, som er i gang i Halsnæs Kommune. Indsatstrappen Forskningen peger på, at de mest virksomme indsatser er dem, der ligger tættest på en opvækst i en almindelig familie. Det betyder, at alle har et ansvar for, at løsninger findes så lavt på indsatstrappen som muligt. Opkvalificering af frontpersonale til opsporing og støtte til familier er et kontinuerligt indsatsområde. Sagsbehandling og foranstaltninger efter Serviceloven skal være tidsbegrænsede pit stop og rette mod at vende tilbage til almenområdet. Sagsbehandling og foranstaltninger efter serviceloven må aldrig ses som kompensation for mangler på almenområdet. De professionelle skal være i familien i lang tid. De skal lære forældrene at kende og hjælpe med deres problemer, så forældrene igen kan blive gode forældre for deres børn. Unge i Halsnæs Myndighedsarbejdet skal understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder samt korte og mere fleksible indsatser, der bidrage til et liv med så almindelige vilkår som muligt. Der skal ske en systematisk inddragelse af børn, unge, familier og deres både private og professionelle netværk under hele sagsforløbet, så de har ansvar i løsningerne. Børn og unge ønsker indsatser, at der båret på relation fra mennesker, som vil dem.

12 Hjælp efter Serviceloven gives efter konkret individuel vurdering. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Afgørelser træffes på grundlag af faglige og økonomiske hensyn. Definition af den gode indsats i Halsnæs Kommune På baggrund af input fra fagpersoner og unge er en god indsats i Halsnæs Kommune defineret ved: Det er bedre at støtte op end at sende væk. Det ville være godt med et break et par uger, hvor man flytter væk fra hinanden børn og voksne. Unge i Halsnæs - at anerkende barnet/den unge, som det er - at styrke barnets relationer - at gå hurtigt i gang - at have barnet/den unge i centrum frem for procedurer og systemer - at operere på familiernes arenaer - at styrke almenmiljøet, hvor børn og unge alligevel er - at bygge på viden vi har (f.eks. ICDP og ICS) - at inddrage og styrke børn og unges netværk - at inddrage børn og unges forældre - at inddrage voksne, som ikke får betaling for deres indsats - at give børn og unges almindelige mestringsstrategier til at tackle livets udfordringer - at bygge på kontinuerlighed, som giver højere grad af tryghed - at der et godt samarbejde fagpersoner imellem med fælles begreber og beskrivelser af børnene og de unge - at barnets stemme står centralt - at der er et læringsperspektiv i indsatsen. Ansvar Myndighedssagsbehandleren har ansvaret for sagen, herunder retssikkerhed, dokumentation, faglighed og systematik i henhold til lovgivningen og fastlagte principper i fælles IT-systemer og metodevalg. Ansvaret for barnet og familien derimod, deles med leverandører af foranstaltninger, almenområdets skoler og institutioner samt ikke mindst forældre, netværk og civilsamfund. Vi oplever lang ventetid og mange skift i forhold til sagsbehandlere, kontaktpersoner osv. Det er ikke særlig rart at skulle genfortælle sin historie flere gange. Vi ønsker at opnå en større tryghed ved de personer, der er inde i vores sag. Unge i Halsnæs ønskede effekt. Der skal være tæt opfølgning på resultater af fleksible løsninger. Vi skal lære af os selv og andre om hvad der virker. Vi arbejder med evaluering og opfølgning, så vi sikrer at vi kan gribe ind, hvis iværksatte foranstaltninger ikke har den

13 Tidlig opsporing som forudsætning for tidlig indsats Investeringstankegang Nobelpristager i økonomi, James J. Heckmann, har vist, at det er en langt bedre forrentning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til de fx kommer i skole. Med Heckmanns kurve er der sat fokus på at udenforskabets pris er langt højere, end det det koster, at bidrage til, justere eller gribe ind i det lille eller yngre barns livsbane. Erfaringer i Halsnæs Kommune understøtter dette. Det er dyrt og ikke altid succesfuldt at anbringe teenagere på døgninstitutioner. De unges problemer skyldes ofte helt eller delvis meget tidligere tilknytningsforstyrrelser. Derfor har den tidlige tilknytning mellem forældre og barn en særlig opmærksomhed i Halsnæs Kommune. Det er derfor væsentligt at alle professionelle er opmærksomme på selv små tegn på mistrivsel. Vi ved at børn, der gennem opvæksten er eksponeret for et antal risikofaktorer har en øget statistisk chance for at ende i en udsat position. Derfor er vi opmærksomme på om flere risikofaktorer er tilstede i et barns liv samtidig. Åbn øjnene! Handl på det, du ser Unge i Halsnæs til de voksne

14 I stedet for at tale om negativ social arv taler vi i Halsnæs Kommune om risikofaktorer og faktorer, der fremmer resiliens. Det er ikke særligt tit, at der er nogle, der spørger, om man er ok sådan seriøst Ung i Halsnæs Målet er, at forældre selv kan tage vare på deres børn med henblik på at give børnene mulighed for en normal udvikling og sunde opvækstvilkår. Det giver bedre livskvalitet for børn, unge og forældre og fører til lavere offentlige udgifter. Identifikation af sårbare børn, unge og familier En mindre gruppe af familier har et problematisk forældre-barn samspil og kan vise andre tegn på mistrivsel. Frontpersonalet i Halsnæs Kommune uddannes kontinuerligt i identifikation på mistrivsel. Samtidig sker en systematisk opsporing af sårbarhed på tværs af faggrupper, afdelinger og interne og eksterne samarbejdspartnere. Når et barn vurderes som potentielt sårbart sker det ofte på baggrund af forældrenes vanskelige livsomstændigheder. Derfor støtter Halsnæs Kommune de kommende og nybagte forældre i at kunne tage vare på deres barn bl.a. ved at støtte deres mentaliseringsevne. Risikofaktorer i udsatte familier En risikofaktor kan defineres som et hvilket som helst forhold hos individet eller i opvækstmiljøet, der øger sandsynligheden for en fremtidig negativ psykosocial udvikling. Eksempler på risikofaktorer: - Svækket forældreevne, - Forældrenes misbrug - Ustabile familiestrukturer - Vold - En fraværende far - Social isolation - Somatisk og psykisk Sygdom - Arbejdsløshed. Risikofaktorernes betydning for barnets udvikling, læring og trivsel afhænger af barnets egen modstandskraft, og hvordan risikofaktorerne håndteres i barnets nærmiljø, herunder både af forældrene, af barnets netværk og af de fagprofessionelle rundt om barnet. Beskyttelsesfaktorer bør altid indgå i forebyggelsen og overvejelserne om, hvordan barnet kan afhjælpes og styrkes på sin modstandskraft. Kilde: SFI & Socialstyrelsen KL: De udsatte børn, fremtiden er deres (2015) Tandplejen er en vigtig aktør i opsporingen, fordi tandplejen ser alle børn regelmæssigt, fra børnene er 2-18 år. Tandlægen er uddannet til at være observerende og er opmærksom på udeblivelser og omsorgssvigt i form af dental neglect. Der er faktisk mange steder man kan gå hen jeg ved det bare ikke, så jeg tænker ikke over det i situationen. En ung i Halsnæs Kommune Sundhedstjenesten har et tæt samarbede med Hillerød Hospital om opsporing af sårbare gravide. Sundhedsplejerskerne besøger alle kommunens familier i hjemmet, hvor de ser alle børn og vejleder om børns trivsel. Det giver en unik mulighed for at give børn, der mistrives, en særlig opmærksomhed. Sundhedstjenestens

15 medarbejdere og deres viden om børn og familier indgår i det tætte tværprofessionelle samarbejde. I Halsnæs Kommune har vi en særlig opmærksomhed på tidlige tilknytningsforstyrrelser, så vi kan støtte forældre-barn relationen bedst muligt. Børns dagtilbud i Halsnæs dagpleje, vuggestue eller børnehave spiller en stor og vigtig rolle. Både i forhold til at skabe et sikkert fundament for en positiv udvikling for alle børn. Men også i forhold til at opdage børn, der ikke er i trivsel eller som ikke udvikler sig som forventet. Man skal kende personen godt for at kunne se tegnene på, at man har det dårligt Unge i Halsnæs Vi har særligt fokus på vigtige milepæle i barnets liv: Skabes den tidlige mor barn kontakt? Er den 2 årige på rette vej ift sproglig udvikling? Er den 3 årige på rette vej ift udvikling af selvkontrol? Er den 8 årige på rette vej ift at knække læsekoden? Har pre-teenageren motivation og lyst til fortsat læring og uddannelse udover skolen? Kan vores børn og unge træffe velmotiverede valg ift valg af sprog, profil, valgfag og ungdomsuddannelse? Er vores børn og unge uddannelsesparate ved udgangen af 8. klasse? Forbereder vi de unge til et liv med egen bolig og økonomi?

16 Hav ambitioner for alle børn og unges læring tilfør kompetencer tidligt Vi skal møde alle børn og unge i Halsnæs med en forventning om, at vi kan hjælpe dem til at forløse deres potentiale. At alle børn skal blive så dygtige som de kan. At alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. At ingen er opgivet på forhånd. Det stiller krav til de professionelle voksne omkring barnet om at yde en bevidst, reflekteret indsats for at styrke det enkelte barns læringsspor. Vi skal lære børn at få en stemme. Den nyeste forskning i små børns sprogudvikling viser, at et treårigt barn i en familie med højtuddannede forældre har hørt 30 millioner flere ord end et tre årigt barn i en familie med forældre uden uddannelse udover grundskolen. Den nyeste forskning viser også, at gabet ikke er udlignet eller mindsket ved skolestart og at det slår igennem på alle væsentlige parametre senere i livet. Der er derfor grund til at anlægge en læringstilgang, når vi skal beskrive et fælles afsæt for arbejdet med udsatte børn og familier. Det bør starte tidligt - nogle børn og familier skal støttes fra fødslen eller før, langt de fleste børn skal møde læringsopmærksomheden fra deres start i vuggestuen og vi skal holde fast, hele vejen gennem folkeskolen. Læring skal være en 360 graders oplevelse læring finder ikke kun sted indenfor vores institutionaliserede rammer, men det sker altid i et fællesskab. For de små børn er læring tæt forbundet med følelsesmæssig tilknytning, gennem trygt samvær og leg, og for de lidt større børn gennem tilpasse udfordringer og undervisning af god kvalitet. Vi skal sikre at vores lokalsamfund er et lærende og inkluderende fællesskab. At være dygtig til noget, at kunne håndtere sit temperament, at have betydningsfulde voksne i sit liv og møde tydelige forventninger og opmuntringer fra de professionelle voksne er medvirkende til at styrke det udsatte barns modstandskraft. Beskyttelsesfaktorer for børn i alderen 5-9 år (en beskyttelsesfaktor kan defineres som et hvilket som helst forhold hos individet eller i opvækstmiljøet, der øger sandsynligheden for en fremtidig positiv psykosocial udvikling. Eksempler på beskyttelsesfaktorer: Hos barnet: Høj intelligens og gode verbale og sociale færdigheder Et afbalanceret temperament Gode evner inden for for eksempel sport eller musik Hos forældrene: Omsorgsfuld og konsekvent opdragelse God tilknytning til mindst et familiemedlem Socioøkonomiske resurser Forældrenes netværk I skolen: Klare fællesregler og god håndhævelse af reglerne i skolen Tydelig forventning og positiv opmuntring fra lærernes side Proaktiv, relationsorienteret og tydelig klasseledelse En yndlingslærer Samlet skole- og handlingsplan Socialstyrelsen: Forebyggelse som alternativ til anbringelse af børn og unge (2014)

17 Vi skal være opmærksomme på at klæde barnets vigtigste ressource forældrene på til den opgave der venter dem. Vores primære aktører er sundhedsplejen. Men vi skal også tænke i de ressourcer, der ligger i vores civilsamfund. Familier med børn og unge i Halsnæs skal have let adgang til viden, der kan støtte børn og unges udvikling. Det kan være i tæt samarbejde med biblioteket, frivillige foreninger, dagtilbud og skole. Vi skal også i vores samarbejde med forældrene have modet til at løfte læringsdagsordenen. Vi bliver slet ikke klædt på til det, som vi skal Ung i Halsnæs Som kommune er vi i kontakt med stort set alle børn fra de er helt små til de går ud af folkeskolen. Det er 5-7 timer om dagen, 5 dage om ugen, 40 uger om året i år eller mindst timer, som alle børn tilbringer sammen med uddannede og professionelle voksne. Det giver en unik mulighed for at arbejde med alle børns læring, så de udvikler sig og opnår en ungdomsuddannelse. Og det forpligter. Vi skal gøre en forskel for de børn og unge, vi har mellem hænderne. Når vi siger, at vi i Halsnæs har ambitioner for alle børns læring, så viser det sig ved: At vi arbejder med læring som fokus for vores indsatser. Vi sætter læringsmål for børn og familier. Vi dokumenterer det enkelte barns progression og vi griber ind, når et barn ikke flytter sig som forventet. At vi for alle børn har en forpligtelse til at være opmærksomme på, hvad det er barnet skal lære og hvad det skal kunne hvornår. Børn modner ikke. Og at dette fokus i særlig grad bør være en del af handleplanerne og den systematiske opfølgning - for de børn, der har ekstra behov for at udvikle sig. Målet er unge, med mod til og forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Det kræver en identitet der former sig omkring at være i læring. Det kræver, at man kan stå alene uden at vakle også når man er lige ved at lære noget nyt. I vores samarbejde om børnene skal vi være optaget af det fælles mål. Fx understøtte Biblioteket tidlig læring med tiltag som dialogisk læsning og early litteracy, og byder ind med oplæg om børneopdragelse og teenageproblematikker. Både til ansatte i kommunen og direkte til forældre og børn. I samarbejde kan vi fra hver vores position understøtte den fælles læringsdagsorden.

18 Halsnæs Kommune [Virksomhed/område] [Gade/Vej & nr] [Postnummer & By] Telefon [xxxx xxxx] Fax [xxxx xxxx] [web]