BØRNESYN. Måden at se barnet på D

Transkript

1 BØRNESYN Måden at se barnet på D

2 WORKSHOPPENS FORLØB Kort præsentation af læringsagenterne Kort oplæg om børnesyn Gruppearbejde Stole øvelse Spørgsmål

3 HVORFOR ER DET RELEVANT AT ARBEJDE MED BØRNESYN? Forskningen igennem de seneste godt 25 år har vist, at børn på en række områder er mere kompetente end tidligere antaget (Sommer, Stern) Tidligere ledte vi ofte efter problemer hos barnet, ligesom relationen ikke havde en store betydning. I dag er vi opmærksomme på, at problemet ligger i relationen og ikke hos barnet. (Juhl og Jensen 2004)

4 CASE: DET GAMLE BØRNESYN Frederik 2½ år skal sidst ud, fordi han er forkølet...og siger: jeg spiser yoghurt. Helt typisk, han skal altid finde på numre, når vi skal ud. Han roder i dukkekrogen og spiser yoghurt, selv om han godt ved, at det må han ikke, når måltidet er slut, og vi skal have ryddet op indenfor. Det har vi jo sagt til ham mange gange. Jeg stiller mig i døråbningen ind til stuen og siger med bestemt men også med lidt opgivende tone: Ej, sidder du og spiser yoghurt? Frederik kigger lidt forskrækket op fra yoghurten og nikker svagt. Jeg går hen til Frederik, tager yoghurten ud af hænderne på ham og siger: Du skal ikke spise yoghurt nu. Der kommer yoghurt på alle legetingene. Og du ved også godt, at vi er færdige med frokosten, og vi skal have ryddet op. Vi har sagt det til dig mange gange... nu gider vi ikke sige det mere! Kom, nu skal du ud på legepladsen! Jeg vender mig om og går ud mod Frederiks garderobe. Jeg vil have min yoghurt!, råber Frederik efter mig og jeg siger: Jamen den får du ikke, for nu skal du høre efter og komme med ud på legepladsen. Jeg synes aldrig Frederik hører efter, hvad der bliver sagt, og han skaber altid problemer.

5 CASE: DET NYE BØRNESYN Frederik, 2½ år skal sidst ud, fordi han er forkølet. Frederik leger for sig selv inde på stuen, mens jeg hjælper det sidste barn i tøjet. Da jeg skal ind for, at hente Frederik, lægger jeg mærke til, at der er stille. Hvor er han? Inde i dukkekrogen sidder Frederik og siger: Jeg spiser yoghurt. Der sidder han ved bordet og spiser sin yoghurt. Den havde han fundet helt på egen hånd, åbnet helt alene og fundet en ske i dukkekrogens skuffer. Jeg går hen til ham, sætter mig på hug og siger: Jja, du spiser yoghurt!...du blev sulten og så gik du ud i køkkenet og fandt din yoghurt i køleskabet. Frederik nikker stolt og siger: Ja! Og du fandt en ske i en af skufferne, siger jeg. Ja, den der siger Frederik og peger på en af skufferne. Jeg nikker og siger: Ja, okay.... Når du er færdig med, at spise, vil jeg gerne hjælpe dig i tøjet, så du kan komme ud på legepladsen, siger jeg, og Frederik nikker forstående og spiser videre. Jeg synes, at Frederik viser høj grad af problemløsning.

6 VIGTIGT De fleste af os er opdraget med det gamle børnesyn Vi vil derfor falde i og benytte os af det gamle børnesyn især hvis vi er pressede Det er OK at falde i og øve sig Det er ikke ok ikke at ville forsøge at ændre sin tale og handlemåde

7 BØRNESYN Det gamle børnesyn (Subjekt objekt relation) Det nye børnesyn (Subjekt subjekt relation) Børn kan være uartige Børn vil bestemme Børn vil drille Børn er hysteriske, skrigere, hylere Børn kan være onde Børn har følelser og behov ligesom voksne Børn øver sig og eksperimenterer Børn vil gøre deres bedste Børns skal respekteres Børn er forskellige ( Med udgangspunkt i Jesper Juhl)

8 Det gamle børnesyn (Subjekt objekt relation) Metoden til at ændre barnets adfærd er: Det nye børnesyn (Subjekt subjekt relation) Metoden til at ændre barnets adfærd er: Straf Skæld ud Irettesættelse Barnet skal: vejledes og guides skal have vist verden tales til med respekt anerkendes for den det er

9 SUBJEKT OBJEKT RELATION Det gamle børnesyn læner sig op ad det vi i fagsprog kalder en subjekt objekt relation Den voksne er den, der definerer situationen Barnet skal styres og kontrolleres

10 SUBJEKT SUBJEKT RELATIONEN En subjekt subjekt relation læner sig op ad det nye børnesyn Barnet mødes anerkendende Børns reaktioner er altid meningsfulde Børn kan tage personligt ansvar

11 BETYDER DET SÅ, AT BARNET SKAL HAVE LOV TIL ALT? Nej, men. Barnet skal mødes anerkendende på de følelser og intentioner, barnet viser også på de negative følelser Barnet skal anvises alternative handlemuligheder og evt. guides til at komme med i legen eller i gang med en anden leg

12 DRØFTELSE I GRUPPER Tal i gruppen om eksempler fra jeres hverdag, hvor I har været i en: Subjekt subjekt relation Subjekt objekt relation Tid 15 min.

13 STOLE ØVELSE Hvad blev I optaget af i grupperne? Hvorfor har vi valgt at vise jer denne øvelse? Spørgsmål

14 HVORDAN HAR VI ARBEJDET SOM LÆRINGSAGENTER? Annie Dorthe Lillian