Forsøgsbeskrivelse af specialforsøg BAR-OF WP Ukrudtskonkurrence

Transkript

1 Forsøgsbeskrivelse af specialforsøg BAR-OF Ukrudtskonkurrence Preben Klarskov Hansen, Kristian Kristensen & Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Forskningscenter Flakkebjerg, DK- Slagelse Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Husdyravl og Genetik Forskningscenter Foulum Blichers Allé Postboks DK- Tjele Formål Formålet med specialforsøget () er at: videreudvikle metoder til screening af vigtige karakteristika for konkurrenceevnen kvantificere effekter af sortsblandinger undersøge muligheden for at prædiktere blandingseffekter udfra målinger i renbestand af genotyper undersøge vekselvirkninger mellem konkurrenceevne og tolerance overfor ukrudtsharvning opbygge en metode til rangordning/indeksering af konkurrenceevne undersøge om billedanalyse/sensormålinger kan forbedre indekseringen af sorternes konkurrenceevne Forsøgsdesign (se Fig. - Fig. ) Forsøget anlægges i det økologiske areal ved Forskningscenter Flakkebjerg (Mark Ø (se Fig. )), hvor der i var lucerne, i lucerne, havre og i var der vinterhvede. Følgende faktorer indgår i forsøget:. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse () ingen og ) blindharvning + alm. harvning i st. - ) (se Fig. ). Herbicid og fungicidbehandling () ingen og ) sprøjtning efter PC-Planteværns anbefalinger) (Se Fig. ). æringsstofniveau () % og ) % af behov ( og t svinegylle ha - ) nedfældet før forsøgsetablering) (se Fig. ). Sort ( sorter(blandinger) (se Fig. ) Forsøget anlægges som split-split-split-plot-design kombineret med en α-plan (med "kolonnebalance"). Forsøgene anlægges med gentagelser. (Se Fig. ) Hvert helplot indeholder en kombination af næringsstofniveau, herbicidanvendelse og mekanisk bekæmpelse således at hver kombination placeres i rækker á parceller. I hver helplot placeres de sorter i en α-plan med miniblokke á parceller. α-planen konstrueres separat for hver gentagelse således at hver sort forekommer gange i hver kolonne. Udover de parceller der er behov for til at opfylde alle kombinationer af de ovennævnte faktorer, afsættes ekstra parceller, beliggende syd for blok. Formålet med disse parceller er at undersøge ukrudtsharvningsens effekt på refleksionen målt med telemåleren, således at der kan korrigeres for denne effekt i de harvede, henholdsvis ikke harvede parceller i forsøget. Parcellerne holdes fri for vegetation hele tiden ved hjælp af et herbicid med jordeffekt og to parceller harves mens to andre ikke harves. Endvidere tilføres gylle i samme niveau som i wp forsøget, så hvert -niveau er kombineret med hvert harveniveau. Preben Klarskov Hansen --, :

2 Parcellernes bruttostørrelse bliver.. meter og nettoparcellen bliver.. meter (. m ). heraf er der.. meter (. m ) til høstparcel, hvor diverse ikke-destruktive målinger og bedømmelser finder sted. Resten af parcellen (.. meter (.m )) er beregnet til destruktive planteanalyser. Der vil, i begrænset omfang, være mulighed for andre WP er at foretage destruktive planteanalyser i denne del af parcellerne. For at korrigere for randeffekter sættes høstparcellens nettobredde til. meter, hvilket giver en total nettohøstparcel på.m. Dette areal er grundlaget for udbytteberegningen. Forsøgene afsættes med GPS-RTK udstyr efter forudgående design i MarkGIS-applikationen (se afsætningspunkter angivet i Fig. ). I forsøgene udsås en passende mængde ca. planter m - blandet ukrudtsfrø. Blandingen dannes ud fra % Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), % Honningurt (Phaselia tanacetifolia) leveret af Hunsballe Frø A/S, samt % Vinterraps (Brassica napus ssp. apus) leveret af Afd. for Centerdrift, Forskningscenter Flakkebjerg og % blodkløver (Trifolium incarnatum L, cv Poppelsdorfer) leveret af Hunsballe Frø A/S. Sortsvalg Der vælges forskellige rene genotyper sort med stærk konkurrenceevne ( Modena) sort med stærk til middelstærk konkurrenceevne ( Otira) sort med middel konkurrenceevne ( Orthega) sort med svag konkurrenceevne ( Brazil) Endvidere sammensættes tokomponentblanding bestående af % Modena og % Otira tokomponentblanding bestående af % Modena og % Orthega tokomponentblanding bestående af % Modena og % Brazil trekomponentblanding bestående af % Modena, % Otira og % Orthega Herved opnås forskellige sorter/sortsblandinger Sammensætningen af blandingerne er udregnet udfra antal spiredygtige kerner. Sorterne udsås med ved hjælp af en. m ordsten såmaskine, der er sat op på følgende måde X o o x o o o o o o o o o o o o x o o x meter---(nettoparcel) meter--- (høstparcel) meter---(bruttoparcel) Afgrøden sås med en densitet på spiredygtige kerner m -. Husk ved indsåning at alle tragte er åbne, og når såmaskinen er indsået at de rigtige tragte er lukkede og såakslen er drejet tilstrækkeligt, således at der kommer korn ud af alle åbne tragte. Preben Klarskov Hansen --, :

3 I Tabel ses, hvorledes blandingerne er er sammensat af enkeltkomponenterne udfra deres tusindkornsvægt og spireevne. Data findes i filen d:\dokumenter\føjoii\forsøgsplanlægning wp\udsædsmængder.xls Tabel. Afvejning af enkeltkomponenter til blandinger (led -), med et tillæg på %, af hensyn til svind i forbindelse med afvejning og nok materiale til at dække såakslen. Mængder angivet i kg. Endvidere total forbrug af hver enkelt sort (led -) Led Sort/blanding Modena Otira Orthega Brazil kg total Modena, Otira, Orthega, Brazil, Modena+Otira,, - -, Modena+Orthega, -, -, Modena+Brazil, - -,, Modena+Otira+Orthega,,, -, Det forudsættes at Modena har en tusindkornsvægt på, g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Otira har en tusindkornsvægt på g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Orthega har en tusindkornsvægt på, g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Brazil har en tusindkornsvægt på, g/ frø og en spireevne på %. I Tabel, er angivet afvejningen af de enkelte rene genotyper (led -) samt blandingerne (led -). Tabel. Udsædsmængder (og afvejning af udsædsmængder til hver parcel angivet i kursiv) med rene genotyper og blandinger. Der forudsættes en plantebestand svarende til spiredygtige frø pr m. samt en bruttoparcellængde på, m, og en bruttoparcelbredde på m. Led Sort/blanding Antal Udsædsmængde kg/ha Afvejning pr parcel, g Modena, Otira, Orthega, Brazil, Modena+Otira, Modena+Orthega, Modena+Brazil, Modena+Otira+Orthega, Værn Otira, Det forudsættes at Modena har en tusindkornsvægt på, g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Otira har en tusindkornsvægt på g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Orthega har en tusindkornsvægt på, g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Brazil har en tusindkornsvægt på, g/ frø og en spireevne på %. I tabel, er angivet proceduren for afvejningen af enkeltkomponenter til de enkelte blandinger. Preben Klarskov Hansen --, :

4 Tabel Procedure for fremstilling af blandinger Pkt Gør følgende Efter såning af de rene sorter udtages ca g af udsæden til at gemme Opdel den resterende mængde Modena i tre bunker med henholdsvis % og % og % af mængden Tag % bunken og vej den Gang dette tal med,, dette er mængden af Otira der skal tilsættes Modena Tag den ene % Modena bunke og vej den Gang tallet fra pkt med,, dette er mængden af Orthega der skal tilsættes Modena Tag den anden og sidste % Modena bunke og vej den Gang dette tal med,. det er mængden af Brazil der skal tilsættes Modena Gem ca gram af blandingen af Modena og Otira og vej resten Gang dette tal med,. Dette er mængden af Orthega, der skal tilsættes blandingen af Modena og Otira I Tabel, er angivet proceduren for afvejning af enkeltkomponenter til ukrudtsblandingen og blanding af denne Tabel. Udsædsmængder (og afvejning af udsædsmængder til hver parcel angivet i kursiv) af levende og døde(varmedebehandlede) ukrudtsfrø. Der forudsættes en plantebestand svarende til spiredygtige frø pr m. samt en bruttoparcellængde på, m, og en bruttoparcelbredde på, m. samt at parceller skal tilsås. Blandingskomponent antal gram frø til blanding Udsædsmængde kg/ha Honningurt Lisette, Hvidmelet gåsefod, Blodkløver, Poppeldorfer, Raps, Laika., Raps dødt. Rødkløver dødt. i alt., Det forudsættes at Honningurt Lisette har en tusindkornsvægt på, g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Hvidmelet gåsefod har en tusindkornsvægt på, g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Blodkløver, Poppeldorfer har en tusindkornsvægt på, g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Raps, Laika har en tusindkornsvægt på, g/ frø og en spireevne på %. Årsagen til valg af både tokomponentblandinger og trekomponentblandinger er at densiteten af den enkelte komponent er større i tokomponentblandinger end i trekomponentblandinger. Den derved ændrede densitet af de enkeltekomponenter antages at have stor betydning for den intraspecifikke konkurrence (sort-sort konkurrence). Preben Klarskov Hansen --, :

5 Det er tilstræbt at vælge sorter med forskellig resistens overfor meldug, med henblik på at gennemføre en meldugtest af kerneprøver fra blandingerne, for at beregne sammensætningen efter sort-sort-konkurrencen. Resistensforholdene i Modena, er imidlertid ikke kendt (endnu?), men bør undersøges. Otira har således Mlo resistens, Orthega har Ar, We, U resistens og Brazil har U-resistens. Behandlinger I de led hvor der foretages mekanisk ukrudtsbekæmpelse gennemføres en blindharvning inden fremspiring. Endvidere gennemføres en alm. ukrudtsharvning i st. - (intensiv- for at se sortsforskelle). I de pesticidbehandlede led gennemføres en herbicidsprøjtning tidligt, for at undgå støj fra ukrudt i reflektansmålinger samt på billeder. Valg af middel og dosering afhænger af ukrudtsbestanden og beregnes af PC-Planteværn. Sprøjtning gennemføres senest dag før ukrudtsharvningen i vækststadie -, for at sikre effekten af herbicidet på ukrudtet inden harvningen. Fungicider og insekticider tildeles efter behov i de pesticidbehandlede led. I de vegetationsfrie parceller (parcel nr. -) tildeles et herbicid med jordeffekt i forbindelse med såbedstilberedning og det sikres at der på intet tidspunkt er vegetation på disse parceller indtil ca. uger efter sidste ukrudtsharvning. Registreringer Følgende registreringer finder sted i høstparcellerne gennem vækstsæsonen: Plantetal (afgrøde/ukrudt - betydende + rest tælles med x kast i hver parcel (x estimeres v.hj.a. Poweranalyse)) Telemålinger ( pr parcel) og fotografering ( pr parcel) gange ugentligt indtil dage efter ukrudtharvning, samt ekstra intensivt umiddelbart før og efter ukrudtsharvning. Fotograferinger og telemålinger helst samme dag på fast markerede steder i parcellerne. Reflektansmålingerne påbegyndes i de vegetationsfrie parceller og fortsættes i de parceller med afgrøde, og afsluttes igen i de vegetationsfrie parceller, med henblik på at se hvorledes reflektansen ændres efter pga harvning. Telemåling gennemføres med CropScan MSRR, med bølgelængder:,,,,,,,,,, og nm. +/- ca. nm), hvilket muliggør udregning af RVI, DVI samt Red Edge Inflexion Point (REIP) LAI, med Licor fra stadie med - dages interval i samme steder som der foretages telemålinger og fotograferinger Højdemålinger ugentligt i samme steder som der foretages telemålinger og fotograferinger samt LAI vækststadier af tilfældigt udvalgte planter i led med rene linier, der pesticidbehandles og hvor der ikke foretages mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der foretages ugentlige bedømmelser i en gentagelse. Måling af strålængde. Der måles individuelle strås længder ( fra jordoverfladen til underkanten af akset) høstudbytte på parcelniveau høstudbytte af. m i i samme steder som der foretages telemålinger og fotograferinger samt LAI og højdemålinger Preben Klarskov Hansen --, :

6 indhold af vand, stivelses og protein v.hj.a. IT apparatet kernesammensætning af blandinger (meldugtest ved Mogens Hovmøller? (afhænger af resistensforhold alternativt kan Gunter estimere sammensætningen)) I klippeparcellerne gennemføres endvidere: - enkelte plante graves op, umiddelbart ført ukrudtsharvning i parceller med rene genotyper, der er kemisk behandlede og senere bliver ukrudtsharvet i begge næringsstofniveauer. Der gennemføres en nøjagtig bestemmelse af hver enkelt plantes udviklingstrin samt sådybde (måles som afstanden fra kernen og til det sted på kimspænglen, hvor denne går fra hvis til grøn farve), placering af hjerteskud i forhold til kerne/jordoverflade, endvidere bladenes længde og bredde. Planterne fotograferes enkeltvis, hvorefter de klippes over ved jordoverfladen og de overjordiske henholdsvis underjordiske plantedele tørres og vejes. klip st. og, med fraktionering i afgrøde og ukrudt, sidstnævnte deles i de arter der er er udsået, samt en gruppe med andet. Optimalt antal prøver i hver parcel estimeret v.hj.a. Poweranalyse. Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wpparceller _total.shp Marker.shp Meters Fig. Parcelnumre i forsøget. Læg mærke til at der er to forsøg, med parceller (parcel nr -), og vegetationsfrie parceller (parcel nr -), der er placeret syd for blok. Parceller med nr= er værn. Preben Klarskov Hansen --, :

7 Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp Blokke Værn + vegetationsfrie parceller Wp parceller Marker.shp Preben Klarskov Hansen. april Meters Fig.. Blokfordeling i forsøget. Bemærk at der er ikke er angivet værnparceller. Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp Mekanisk niveau Untreated pre emergence + post em (GS -) weed harroving Wp parceller Marker.shp Preben Klarskov Hansen. april Meters Fig. Fordeling af ukrudtsharvede led. Bemærk at der er ikke er angivet værnparceller. Preben Klarskov Hansen --, :

8 Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp Herbicidniveau Untreated PC-Plantprotection Wp parceller Marker.shp Preben Klarskov Hansen. april Meters Fig. Fordelingen af pesticidbehandlede led. Bemærk at der er ikke er angivet værnparceller. Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp æringsstofniveau % of recommendations % of recommendations Wp parceller Marker.shp Preben Klarskov Hansen. april Meters Fig. Fordeling af led med lavt (% af behov) og højt (% af behov) næringsstofniveau, Bemærk at der er ikke er angivet værnparceller. Preben Klarskov Hansen --, :

9 Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp Sorter og blandinger Modena Otir a Orth ega Brazil % Modena % Otira % Modena % Orthega % Modena % Brazil % Modena % Otira % Orthega Wp parceller Marker.shp Preben Klarskov Hansen. april Meters Fig.. fordeling af sorter og sortsblandinger i forsøget. Bemærk at der er ikke er angivet værnparceller. Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp parceller Afsaet pkt.shp Marker.shp Meters Fig.. Afsætning af specialforsøget i, ved hjælp af GPS-RTK systemet Preben Klarskov Hansen --, :

10 Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Udviklingstrin _.shp Modena Otira Orthega Brazil Wp parcelnumre Marker.shp Meters Fig.. Parceller, hvor der registreres udviklingstrin ugentligt i blok. Bemærk farver angiver rene sorter i pesticidbehandlede, ikke-ukrudtsharvede led i begge næringstofniveauer Preben Klarskov Hansen --, :

11 Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp queries Marker.shp Meters Fig.. Modena parceller Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp queries Marker.shp Meters Fig.. Otira parceller Preben Klarskov Hansen --, :

12 Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp queries Marker.shp Meters Fig.. Orthega parceller Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp queries Marker.shp Meters Fig.. Brazil parceller Preben Klarskov Hansen --, :

13 Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp queries Marker.shp Meters Fig.. Modena+Otira parceller Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp queries Marker.shp Meters Fig.. Modena+Orthega parceller Preben Klarskov Hansen --, :

14 Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp queries Marker.shp Meters Fig.. Modena+Brazil parceller Preben Klarskov Hansen. april Ukrudtskonkurrenceforsøg med vårbygsorter og blandinger under forskellige næringsstofniveauer Wp queries Marker.shp Meters Fig.. Modena+Otira+Orthega parceller Preben Klarskov Hansen --, :