Forsøgsbeskrivelse af specialforsøg BAR-OF WP Ukrudtskonkurrence

Transkript

1 Forsøgsbeskrivelse af specialforsøg BAR-OF WP Ukrudtskonkurrence, Kristian Kristensen, Ilse A. Rasmussen,, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, DK- Slagelse, Afdeling for Husdyravl og Genetik Forskningscenter Foulum, Blichers Allé Postbox, DK- Tjele Formål Formålet med specialforsøget (WP) er at: videreudvikle metoder til screening af vigtige karakteristika for konkurrenceevnen kvantificere effekter af sortsblandinger undersøge muligheden for at prædiktere blandingseffekter udfra målinger i renbestand af genotyper undersøge vekselvirkninger mellem konkurrenceevne og tolerance overfor ukrudtsharvning opbygge en metode til rangordning/indeksering af konkurrenceevne undersøge om billedanalyse/sensormålinger kan forbedre indekseringen af sorternes konkurrenceevne Forsøgsdesign (se Fig. - Fig. ) Forsøget anlægges i det økologiske areal ved (Mark Ø (se Fig. )), hvor der i var havre, i byg med udlæg af hvidkløver, hvidkløver til frø og i var der vinterraps. Følgende faktorer indgår i forsøget:. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (ingen og blindharvning samt alm. harvning i st. - samt alm. harvning i st. -) (se Fig. ). bicid og fungicidbehandling (ingen og sprøjtning efter PC-Planteværns anbefalinger) (Se Fig. ). æringsstofniveau (% t svinegylle ha - og % t svinegylle ha - af behov nedfældet før forsøgsetablering) (se Fig. ). Sort ( sorter(blandinger) (se Fig. ) Forsøget anlægges som split-split-split-plot-design kombineret med en α-plan (med "kolonnebalance"). Forsøgene anlægges med gentagelser. (Se Fig. ) Hvert helplot indeholder kombinationer af næringsstofniveau herbicidanvendelse og mekanisk bekæmpelse således at hver kombination placeres i rækker á parceller. I hver helplot placeres de sorter i en α-plan med miniblokke á parceller. α-planen konstrueres separat for hver gentagelse således at hver sort forekommer gange i hver kolonne. Parcellernes bruttostørrelse bliver.. meter og nettoparcellen bliver.. meter (. m ). heraf er der.. meter (. m ) til høstparcel, hvor diverse ikke-destruktive målinger og bedømmelser finder sted. Resten af parcellen (.. meter (.m )) er beregnet til destruktive planteanalyser. Der vil, i begrænset omfang, være mulighed for andre WP er at foretage destruktive planteanalyser i denne del af parcellerne.. April.

2 For at korrigere for randeffekter sættes høstparcellens nettobredde til. meter, hvilket giver en total nettohøstparcel på.m. Dette areal er grundlaget for udbytteberegningen. Forsøgene afsættes med GPS-RTK udstyr efter forudgående design i MarkGIS-applikationen (se afsætningspunkter angivet i Fig. ). I forsøgene udsås en passende mængde ca. planter m - blandet ukrudtsfrø. Blandingen dannes ud fra % Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), % Snerlepileurt (Polygonum convolvulus) leveret fra FG Afdeling for Plantebeskyttelse, samt % Vinterraps (Brassica napus ssp. apus) leveret af Afd. for Centerdrift, og % blodkløver (Trifolium incarnatum L, cv Poppelsdorfer) leveret af Hunsballe Frø A/S. Sortsvalg Der vælges forskellige rene genotyper sort med stærk konkurrenceevne ( Modena) sort med stærk til middelstærk konkurrenceevne ( Otira) sort med middel konkurrenceevne ( Orthega) sort med svag konkurrenceevne ( Brazil) Endvidere sammensættes tokomponentblanding bestående af % Modena og % Otira tokomponentblanding bestående af % Modena og % Orthega tokomponentblanding bestående af % Modena og % Brazil trekomponentblanding bestående af % Modena, % Otira og % Orthega ved opnås forskellige sorter/sortsblandinger Sammensætningen af blandingerne er udregnet udfra antal spiredygtige kerner. Sorterne udsås med ved hjælp af en. m ordsten såmaskine, der er sat op på følgende måde x o o x o o o o o o o o o o o o x o o x meter---(nettoparcel) meter--- (høstparcel) meter---(bruttoparcel) Afgrøden sås med en densitet på spiredygtige kerner m -.. April.

3 I Tabel, er angivet udsædsmængden af de enkelte rene genotyper (led -) samt blandingerne (led -). Tabel. Udsædsmængder (og afvejning af udsædsmængder til hver parcel angivet i kursiv) med rene genotyper og blandinger. Der forudsættes en plantebestand svarende til spiredygtige frø pr m. samt en bruttoparcellængde på, m, og en bruttoparcelbredde på m. Led Sort/blanding Antal Udsædsmængde kg/ha Afvejning pr parcel, g Modena, Otira, Orthega, Brazil, Modena+Otira, Modena+Orthega, Modena+Brazil, Modena+Otira+Orthega, Værn Otira, Det forudsættes at Modena har en tusindkornsvægt på g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Otira har en tusindkornsvægt på g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Orthega har en tusindkornsvægt på g/ frø og en spireevne på %. Det forudsættes at Brazil har en tusindkornsvægt på g/ frø og en spireevne på %. I Tabel, er angivet en procedure for udarbejdelse af blandinger Tabel Procedure for fremstilling af blandinger Pkt Gør følgende Efter såning af de rene sorter udtages ca g af udsæden til at gemme opdel den resterende mængde Modena i tre bunker med henholdsvis % og % og % af mængden tag % bunken og vej den gang dette tal med,, dette er mængden af Otira der skal tilsættes Modena tag den ene % modena bunke og vej den gang tallet fra pkt med,, dette er mængden af Orthega der skal tilsættes Modena tag den anden og sidste % modena bunke og vej den gang dette tal med,. det er mængden af Brazil der skal tilsættes Modena Gem ca gram af blandingen af Modena og Otira og vej resten gang dette tal med,. Dette er mængden af Orthega, der skal tilsættes blandingen af Modena og Otira. April.

4 Årsagen til valg af både tokomponentblandinger og trekomponentblandinger er at densiteten af den enkelte komponent er større i tokomponentblandinger end i trekomponentblandinger. Den derved ændrede densitet af de enkeltekomponenter antages at have stor betydning for den intraspecifikke konkurrence (sort-sort konkurrence). Det er tilstræbt at vælge sorter med forskellig resistens overfor meldug, med henblik på at gennemføre en meldugtest af kerneprøver fra blandingerne, for at beregne sammensætningen efter sort-sort-konkurrencen. Resistensforholdene i Modena, er imidlertid ikke kendt (endnu?), men bør undersøges. Otira har således Mlo resistens, Orthega har Ar, We, U resistens og Brazil har U-resistens. Behandlinger I de led hvor der foretages mekanisk ukrudtsbekæmpelse gennemføres en blindharvning inden fremspiring. Endvidere gennemføres en alm. ukrudtsharvning i st - samt igen i st. - (intensiv- for at se sortsforskelle). I de fungicidbehandlede led gennemføres sprøjtning tidligt, for at undgå støj fra ukrudt i reflektansmålinger samt på billeder. Valg af middel og dosering afhænger af ukrudtsbestanden og beregnes af PC-Planteværn. Endvidere tildeles fungicider og insekticider efter behov i de pesticidbehandlede led. Registreringer Der afsættes steder i hver høstparcel. disse steder markeres med halve svajestokke langs med parcelkanten. I disse steder foretages følgende registreringer gennem vækstsæsonen. Plantetal (afgrøde/ukrudt - betydende + rest Telemålinger ( pr parcel) og fotografering ( pr parcel) gange ugentligt indtil dage efter ukrudtharvning, samt ekstra intensivt umiddelbart før og efter ukrudtsharvning. Fotograferinger og telemålinger helst samme dag. Telemåling gennemføres med CropScan MSRR, med bølgelængder:,,,,,,,,,, og nm. +/- ca. nm), hvilket muliggør udregning af RVI, DVI samt Red Edge Inflexion Point (REIP) LAI, med Licor fra stadie med - dages interval. Afgrødens canopyhøjde måles ugentligt. Manuelle målinger af høstudbytte af. m Endvidere foretages følgende registreringer vækststadier af tilfældigt udvalgte planter i led med rene linier, der pesticidbehandles og hvor der ikke foretages mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der foretages ugentlige bedømmelser i en gentagelse, (se Fig. ) Måling af strålængde. Der måles individuelle strås længder ( fra joroverfladen til underkanten af akset) høstudbytte på parcelniveau indhold af vand, stivelses og protein v.hj.a. IT apparatet kernesammensætning af blandinger (meldugtest ved Mogens Hovmøller? (afhænger af resistensforhold alternativt kan Gunter estimere sammensætningen)) I klippeparcellerne gennemføres endvidere: klip st. og, med fraktionering i afgrøde og ukrudt. Optimalt antal prøver i hver parcel estimeret v.hj.a. Poweranalyse. April.

5 Meters BAR-OF Characteristics of spring barley varieties for organic farming. WP.. Parceller Mark Ø Fig. Parcelnumre i forsøget. Baggrundskortet i de brunlige nuancer angiver jordens ledningsevne målt med EM. Jo mørkere nuancer des større ledningsevne og dermed større ler- eller humusindhold. Meters BAR-OF Characteristics of spring barley varieties for organic farming. WP.. Blokke Mark Ø Fig.. Blokfordeling i forsøget. April.

6 Meters BAR-OF Characteristics of spring barley varieties for organic farming. WP.. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Ingen Ukrudtsharvning st - og - Mark Ø Fig. Fordeling af ukrudtsharvede led Meters BAR-OF Characteristics of spring barley varieties for organic farming. WP.. Pesticid behandling Ingen PC Planteværn Mark Ø Fig. Fordelingen af pesticidbehandlede led. April.

7 BAR-OF Characteristics of spring barley varieties for organic farming. WP æringsstofniveau % af behov % af behov.. Meters Mark Ø Fig. Fordeling af led med lavt (% af behov) og højt (% af behov) næringsstofniveau BAR-OF Characteristics of spring barley varieties for organic farming. WP Vårbygsorter og blandinger Modena Otira Orthega Brazil % Modena % Otira % Modena % Orthega % Modena % Brazil % Modena % Otira % Orthega.. Meters Mark Ø Fig.. fordeling af sorter og sortsblandinger i forsøget. April.

8 Fig.. Afsætning af sortsforsøget i WP, demoforsøget i WP og specialforsøget i WP, ved hjælp af GPS- RTK systemet Fig. Registrering af udviklingstrin i forsøget. April.