AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

Transkript

1 AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Vestjylland Maj 2016

2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Oversigtsnotat giver et overblik over status på reformer og beskæftigelsesindsats i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR) i Vestjylland. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over situationen på arbejdsmarkedet, hvor der er fokus på bl.a. beskæftigelses- og ledighedsudvikling, samt rekrutteringsudfordringer. Indhold: Status på indsats ift. jobcenterets målgrupper og reformer For hver af de fire store reformer (beskæftigelses-, kontanthjælps-, sygedagpenge og føp-fleksreformen) udarbejdet en side med tre centrale figurer. Figurerne viser centrale nøgletal (indikatorer) for hvor mange borgere der får en bestemt ydelse eller indsats, og for hvordan det udvikler sig over tid. Dernæst er der en side med overblik over målgrupperne for jobcentrene. Den viser hvem (hvor mange) der får hvilke ydelser og hvad udviklingen er. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2

3 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Uddybning af udviklingen i antal personer findes i bilag 1 Fig. 1. Udvikling i langtidsledighed (a-dagpenge), feb feb. 16. Fig. 2 Andel dagpengemodtagere der får første samtale indenfor første måned, dec. 16 Ledighed og langtidsledighed falder Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år. Som figur 1 viser, er der dog stor variation mellem de vestjyske kommuner i, hvor meget langtidsledigheden blandt a-dagpengemodtagere falder. I Ikast-Brande er langtidsledigheden faldet med -25 pct., mens den i Skive er steget med 30,8 pct. (stigning på 16 personer) Gennemsnittet i RAR Vestjylland ligger på et fald på -9,7 pct. hvilket er 0,2 procentpoint under landsgennemsnittet. Fælles og intensiveret kontaktforløb Med reformen skal de ledige have mindst 6 samtaler med jobcenteret i løbet af de første 6 måneders ledighed heraf mindst én fælles samtale med a-kassen. De vestjyske jobcentre har forskellige udgangspunkter ift. at arbejde med en tidlig og intensiv kontakt. Som figur 2 viser, så får 75,1 pct. af dagpengemodtagerne i Herning første samtale inden for den første måneds ledighed, mens det drejer sig om 56,8 pct. af dagpengemodtagerne i Viborg. I gennemsnit får 64,6 pct. første samtale inden for den første måned i Vestjylland. På landsplan er det 55,8 pct. Fig. 3. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, mar. 16. (antal personer i aktivering) (procentfordeling findes i tabel 3a.) Individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering Som figur 3 viser, så er der meget stor forskel i, hvilke aktiveringstilbud de vestjyske kommuner anvender. I Holstebro var 65,4 pct. af de afgivne tilbud i marts 2016 virksomhedsrettede, mod 31,4 pct. i Ringkøbing-Skjern. I hele Vestjylland er det 43,9 pct. Der er desuden også forskel på, hvor meget jobcentrene anvender ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering. I Lemvig består 37,1 pct. af tilbuddene af ordinær uddannelse, mens det i Herning er 9,4 pct. På vejledning og opkvalificering er den største andel i Ringkøbing-Skjern med 43,3 pct. imens den mindste andel findes i Holstebro. Nærmere uddybning af tallene findes i tabel 3.a. Nærmere analyse viser at der det seneste år er sket et fald i brugen af aktivering for a-dagpengemodtagere på -16 pct. Især brugen af offentligt løntilskud er faldet kraftigt (-37 pct.), privat løntilskud er steget med 25 pct. Brugen af virksomhedspraktik er faldet med -27 pct. 3

4 Status på beskæftigelsesreformen (fortsat) Tabel 3a. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, mar. 16. (antal personer i aktivering) Type af tilbud Vejl. og opkval. Ordinær uddannelse Virksomhedsrettet Andet (mentor, jobrot., voksenelev) Herning 39,7% 9,4% 48,0% 2,9% Holstebro 4,3% 24,2% 65,4% 6,2% Ikast- 35,9% 22,8% 40,9% 0,4% Brande Lemvig 15,7% 37,1% 41,6% 5,6% Ringkøbing- 43,3% 23,0% 31,4% 2,3% Skjern Skive 23,7% 24,9% 49,0% 2,5% Struer 31,8% 19,3% 48,9%. Viborg 39,8% 23,5% 35,2% 1,5% RAR 32,4% 21,3% 43,9% 2,4% Vestjylland Hele landet 40,1% 17,6% 40,4% 1,8% Fig 4. Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer (adagpenge), feb. 16 Andel langtidsledige af bruttoledige I Vestjylland er der langtidsledige a- dagpengemodtagere. Antallet af langtidsledige a- dagpengemodtagere udgør 5,4 pct. af antallet på landsplan. Viborg er den kommune, der har den største andel langtidsledige a-dagpengemodtagere 15,4 pct. mens andelen i Skive og Lemvig kun er 9,6 pct. I gennemsnit er andelen 12,5 pct. i Vestjylland mens den på landsplan er 15,5 pct. Andele af arbejdsstyrken I Vestjylland er der i februar a- dagpengemodtagere (fuldtidspersoner) og det antal udgør 2,9 pct. af arbejdstyrken, hvilket er en lavere andel end resten af landet. Antallet af a-dagpengemodtagere udgør 6,6 pct. af antallet på landsplan. Laveste andel findes i Ringkøbing-Skjern med 2,3 pct. imens andelen i Ikast-Brande er på 3,4 pct. Fig 5. Fuldtidspersoner på a-dagpenge som andel af arbejdsstyrken (16-66 år), feb

5 Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Udviklingen i antal personer findes i bilag 1 Fig. 6. Udvikling i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i RARområdet, fuldtidspersoner. Jan 2014 feb (index 100=jan 2014) Flere unge får kontant- og uddannelseshjælp Det samlede antal borgere på kontant- eller uddannelseshjælp i Vestjylland er generelt set faldet det seneste år. Der er sket en stigning blandt de årige på 0,3 pct. og blandt årige er der sket en stigning på 1,9 pct. Til sammenligninger er der sket et fald på -0,9 pct. blandt personer over 30 år. I alt er der sket et fald på -0,2 pct. i personer på kontant- eller uddannelseshjælp fra januar 2014 februar 2016 Igennem det seneste år har der i Vestjylland været en stigning på 5,9 pct. blandt unge under 30 år der modtager kontant- eller uddannelseshjælp. Udviklingen ligger 2,7 procentpoint over udviklingen i hele landet, hvor der på landsplan har været en stigning på 0,4 pct. Fig. 7 Udviklingen i unge (under 30 år) på kontant- og uddannelseshjælp, feb feb.15 Alle vestjyske jobcentre, med undtagelse af Struer og Viborg, har haft en stigning i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i perioden. Struer har haft et fald på -6,2 pct., imens Lemvig har haft en stigning på 25,1 pct. (29 personer) Med reformen styrkes den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp. Det vil bl.a. være gennem brobygningsprojekter og brug uddannelsesmentorer. Meget lille fald i kontanthjælpsmodtagere Blandt de øvrige kontanthjælpsmodtagere over 30 år er der sket en lille stigning. Fra februar 2015 februar 2016 er der sket en lille stigning på 0,3 pct. i Vestjylland. I hele landet er der ligeledes sket en stigning på 0,4 pct. Fig. 8 Udvikling i kontanthjælpsmodtagere (30 år og derover), feb. 15 feb. 16. Knapt halvdelen af de vestjyske kommuner har oplevet fald og den anden halvdel stigninger. Største fald er der sket i Skive med -7,1 pct. imens største stigning er sket i Lemvig på 8,9 pct. 5

6 Status på kontanthjælpsreformen (fortsat) Fig. 9. Andel kontanthjælpsmodtagere uden aktivering, feb. 16 Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere har været faldende som figur 9 viser, er der 14,2 pct. kontanthjælpsager i Vestjylland, der ikke har fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, det er en betydelig lavere andel end i resten af landet, hvor 23,4 pct. ikke har fået et tilbud. Den største andel ses i Holstebro med 26,7 pct., laveste andel i Lemvig med 6,6 pct. Fig. 10. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, mar. 16, (antal personer i aktivering) Aktivering Kontanthjælpsmodtagere bliver i høj grad aktiveret med vejledning og opkvalificering. I Vestjylland har 61,5 pct. fået et tilbud indenfor vejledning og opkvalificering og 32,7 pct. har fået et virksomhedsrettet tilbud. Hertil kommer 1,2 pct. der har fået et tilbud der omhandler mentor, jobrotation, nytteindsats eller voksenelev, og 4,6 pct. deltager i et tilbud om ordinær uddannelse. På landsplan er der en lidt mindre andel der får vejledning og opkvalificering og lidt flere der får virksomhedsrettet tilbud., imens er lidt færre der får ordinær uddannelse og flere der får andre tilbud. Tabel 10.a. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, mar. 16, (antal personer i aktivering) Type af tilbud Vejl. og opkval. Ord.udd. Virksomhedsrettet Andet (mentor, jobrot., nytteindsats, voksenelever) Hele landet 57,5% 3,5% 35,6% 3,3% Herning 64,0% 1,1% 34,3% 0,6% Holstebro 66,2% 1,7% 31,7% 0,4% Ikast-Brande 56,9% 3,6% 38,4% 1,2% Lemvig 65,0%. 33,7% 1,3% RAR Vestjylland 61,5% 4,6% 32,7% 1,2% Ringkøbing- 66,5% 1,7% 31,8%. Skjern Skive 61,4% 2,2% 34,8% 1,7% Struer 48,7%. 38,9% 12,4% Viborg 57,6% 14,1% 28,2% 0,1% I Struer findes den største andel der får virksomhedsrettet tilbud (38,9 pct.) imens Ringkøbing- Skjern oftest giver vejledning og opkvalificering (66,5 pct.). Viborg er den kommune hvor den største andel får ordinær uddannelse (14,1 pct.), imens man i Struer i højere grad end blandt de andre jobcentre bruger mentor, jobrotation, nytteindsats eller voksenelev. 6

7 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig. 11. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, feb. 16. Tabel 11. a. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, feb. 15. Ydelse Fleksjob Førtidspension Ressourceforløb Svag stigning i tilgangen til førtidspension Der har været stigninger i tilgangen til førtidspension i alle kommuner med undtagelse af Skive. Stigningerne kan være udtryk for at personer, der har været i ressourceforløb efterfølgende har fået tilkendt førtidspension. Herning 1,9% 6,9% 0,4% Holstebro 2,4% 5,9% 0,8% Ikast-Brande 2,2% 6,5% 0,6% Lemvig 2,3% 6,6% 0,2% Ringkøbing- 2,9% 6,6% 0,5% Skjern Skive 2,5% 7,5% 0,7% Struer 2,0% 6,6% 0,8% Viborg 2,4% 6,7% 0,6% RAR Vestjylland 2,3% 6,7% 0,6% Hele landet 1,7% 5,8% 0,4% Flere i ressourceforløb og fleksjob Antallet af borgere, der kommer i ressourceforløb eller fleksjob, har det seneste år været stigende. I Vestjylland er antallet af borgere i ressourceforløb således steget fra til fra marts 2015 til marts 2016, mens antallet i fleksjob er steget fra til Som figur 11 og tabel 11.a. viser, er der dog lidt forskel på de vestjyske kommuners anvendelse de to ordninger. I Herning er 2,3 pct. af befolkningen i ressourceforløb eller fleksjob, mens det drejer sig om 3,4 pct. i Ringkøbing-Skjern. Omvendt er antallet af borgere på førtidspension faldet kraftigt. Det seneste år er der ca. 360 færre borgere i Vestjylland på førtidspension. I alt er 6,7 pct. af befolkningen i Vestjylland på førtidspension varierende mellem 5,9 pct. i Holstebro og 7,5 pct. i Skive. Sammenlagt er der i Skive 10,8 pct. af befolkningen på de tre ydelser, mens der i Holstebro er 9 pct. Samlet set i Vestjylland er 9,6 pct. af befolkningen på en af de tre ydelser. Fig. 12 Tilgang til førtidspension, mar. 14 og mar. 16 7

8 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen (fortsat) Fig. 13. Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, mar Andet Tabel 13.a. Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, mar. 16 Type tilbud Ord.udd. Vejl. og opkval. Virksomhedsrettet Herning 2,1% 18,6% 5,0%. Holstebro 1,0% 34,1% 11,0%. Ikast-Brande. 37,6% 13,8%. Lemvig. 3,3% 8,3%. Ringkøbing-. 13,2% 9,9%. Skjern Skive 1,8% 21,5% 12,3%. Struer 1,8% 30,9% 11,4%. Viborg 0,6% 61,2% 4,8%. RAR Vestjylland 1,0% 33,1% 9,0%. Hele landet 1,1% 32,0% 6,0% 0,0% Fig. 14. Fleksjob efter ny ordning fordelt på timetal, feb Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der er, som figur 13 viser, stor forskel på, hvor meget ressourceforløbsmodtagerne får et tilbud i de vestjyske kommuner. For denne gruppe kan særligt virksomhedsrettede tilbud være virksomme. Langt størstedelen af aktiveringen er vejledning og opkvalificering. Der er stor forskel i andelen af virksomhedsrettede tilbud. I RAR Vestjylland får 43,1 pct. af ressourceforløbsmodtagerne et tilbud. Heraf er 31,1 pct. et tilbud om vejledning og opkvalificering, 9 pct. et virksomhedsrettet tilbud og 1 pct. tilbud om ordinær uddannelse. Størst andel på virksomhedsrettede tilbud findes i Ikast-Brande, hvor 13,8 pct. af de aktiverede ressourceforløbsmodtagere modtager dette. Progression i timetallet i fleksjob Med reformen blev det muligt at give fleksjob også til borgere, der kun er i stand til at arbejde ganske få timer om ugen. Som figur 14 viser, så er det i høj grad lykkedes at oprette fleksjob på få timer. 69 pct. af fleksjobbene efter ny ordning i Vestjylland er således på under 10 timer, 27 pct. er på under 5 timer. Det er positivt, at disse grupper således får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog væsentligt at have fokus på at udvikle disse borgeres arbejdsevne og det timetal, de er i stand til at arbejde. 8

9 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Uddybning af udviklingen i antal personer findes i bilag 1 Fig. 15. Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, feb. 15 til feb. 16 Stigning i sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb Som figur 15 viser, har der det seneste år været en stigning i antallet af borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i Vestjylland. Der er sket en stigning på 2,1 pct. Der er stor variation mellem de vestjyske kommuner. I Holstebro har der været et fald på -6,9 pct. mens Lemvig har haft en stigning på 12,5 pct. Antallet af personer på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb udgør i Vestjylland 3,4 pct. af den samlede befolkning, mens de i hele landet udgør 3,1 pct. Fig. 16. Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, feb. 16 Siden 1. juli 2014 er borgere, der efter 5-månederstidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I februar 2016 var sygemeldte i Vestjylland i et jobafklaringsforløb det svarer til 17,1 pct. af de sygemeldte. Det varierer fra 11,3 pct. i Lemvig til 20,5 pct. i Ringkøbing-Skjern. Tidlig og virksomhedsrettet indsats Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Fig. 17. Andel sygedagpengeforløb med delvise rask- og sygemeldinger, feb. 16 Samtidig lægger reformen op til en tidligere indsats bl.a. med mulighed for, at borgere eller virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en særlig tidlig indsats i risikosager. Herudover lægger reformen op til et styrket fokus på at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet gennem delvise raskmeldinger eller virksomhedsrettede tilbud. Andelen af delvise raskmeldinger ligger i Vestjylland på 18,2 pct. og svinger mellem 15,6 pct. i Skive og 22,9 pct. i Ringkøbing-Skjern. Alle de vestjyske kommuner ligger dermed over andelen på landsplan. 9

10 Jobcenterets målgrupper Fig. 18. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (ekskl. folkepension og SU, incl. efterløn), feb. 16 Andel på offentlig forsørgelse I Vestjylland er 20,9 pct. af befolkningen på offentlig forsørgelse. Det er en større andel end resten af landet hvor 19,5 pct. er offentlig forsørgede. Andelen svinger mellem 19,9 pct. i Lemvig og 22 pct. i Struer. Færre på offentlige forsørgelse Det seneste år er der i Vestjylland kommet - 2,6 pct. færre på offentlig forsørgelse, det svarer til fuldtidspersoner. På landsplan er der sket et fald på -3,8 pct. Fig. 19. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse feb. 15 feb. 16 Blandt de vestjyske kommuner er det største fald i Struer med -5,6 pct. imens der i Lemvig er sket et fald på -0,0 pct. Der er ca personer på offentlig forsørgelse i Vestjylland i februar Tabel 19.a viser fordelingen og udviklingen det seneste år. Bl.a. er der sket et fald i borgere på a- dagpenge og sygedagpenge, mens der er sket en stigning i kontanthjælp. Tabel 19a. Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse og udvikling ift. samme måned året før, fordelt på ydelse. Feb. og mar. 16 Ydelse Antal fuldtidspersoner 12 mdr. Antal fuldtidspersoner seneste måned Udvikling i pct. seneste 12 mdr. A-dagpenge ,7% Efterløn ,7% Fleksjob ,4% Forrevalidering ,3% Førtidspension* ,9% Jobafklaringsforløb ,5% Kontanthjælp ,0% Ledighedsydelse ,5% Midlertidig arbejdsmarkedsydelse ,7% Ressourceforløb ,6% Revalidering ,2% Sygedagpenge ,4% Uddannelseshjælp ,0% Total ,5% * Data er fra marts

11 Bilag: 1. Baggrundstabeller til figurer Tabel 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), feb. 15 feb. 16. (Figur 1) Område Antal langtidsledige personer Antal langtidsledige personer 12 mdr Udvikling i antal Udvikling i procent Herning ,0% Holstebro ,8% Ikast-Brande ,0% Lemvig ,5% Ringkøbing-Skjern ,8% Skive ,8% Struer ,1% Viborg ,9% RAR Vestjylland ,7% Hele landet ,5% Tabel. 2 Udviklingen i unge (under 30 år) på kontant- og uddannelseshjælp, feb feb.16 (Figur 7) Område Antal fuldtidspersoner 12 mdr. Antal fuldtidspersoner Udvikling seneste 12 mdr. Udvikling i pct. (seneste 12 mdr.) Herning ,4% Holstebro ,3% Ikast-Brande ,8% Lemvig ,1% Ringkøbing-Skjern ,9% Skive ,9% Struer ,2% Viborg ,0% RAR Vestjylland ,7% Hele landet ,4% Tabel. 3 Udvikling i kontanthjælpsmodtagere (30 år og derover), feb. 14 feb. 15. (figur 8) Område Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner 12 mdr. Udvikling seneste 12 mdr. Udvikling i pct. (seneste 12 mdr.) Herning ,2% Holstebro ,8% Ikast-Brande ,4% Lemvig ,9% Ringkøbing-Skjern ,2% Skive ,1% Struer ,8% Viborg ,2% RAR Vestjylland ,3% Hele landet ,4% Tabel 4. Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, feb. 15 til feb. 16 (Figur 15) Februar 15 fuldtidspersonener (antal) pct.) Februar 16 fuldtidsperso- Udvikling feb feb. 16 Udvikling feb feb. 16 (i Område Herning ,0% Holstebro ,9% Ikast-Brande ,2% Lemvig ,5% Ringkøbing- Skjern ,0% Skive ,9% Struer ,5% Viborg ,7% RAR Vestjylland ,1% Hele landet ,5% Tabel 5. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse feb. 15 feb. 16 (Figur 19) Område Antal fuldtidspersoner 12 mdr. Antal fuldtidspersoner Udvikling seneste 12 mdr. Udvikling i pct. (seneste 12 mdr.) Herning ,7% Holstebro ,0% 11

12 Ikast-Brande ,1% Lemvig ,0% Ringkøbing-Skjern ,8% Skive ,0% Struer ,6% Viborg ,4% RAR Vestjylland ,6% Hele landet ,8% 12

13 Begreber og definitioner Langtidsledige (fig. 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Første samtale (fig. 2). Figuren viser andelen af nye ydelsesforløb på a-dagpenge, hvor den første samtale har været afholdt inden for 1 måned efter første ydelsesdag. Aktivering af dagpengemodtagere (fig. 3). Figuren viser, antal personer med a-dagpenge der har været aktiveret i den viste måned (fx november 14) fordelt efter type af aktivering. Andel langtidsledige personer (fig. 4) viser hvor stor en andel langtidsledige personer der modtager dagpenge, udgør af det samlede antal personer på dagpenge. Fuldtidspersoner på dagpenge (fig. 5). Her opgøres andelen af fuldtidspersoner på dagpenge som en andel af arbejdsstyrken i alderen år. Arbejdsstyrken er opgjort vha. RAS fra Danmarks Statistik. Kontant- og uddannelseshjælp (fig. 6, 7 og 8). Her vises udviklingen i antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp for hhv. unge og årige. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig 9). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene, hvor stor en andel af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere (fig. 10). Figuren viser, antal personer der har været aktiveret i den viste måned (fx november 14) fordelt efter type af aktivering. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig. 11). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb indenfor den valgte periode (fx november 2014) som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder år. Tilgang til førtidspension (fig. 12). Viser årige, der inden for den valgte periode får bevilliget førtidspension første gang Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig. 13). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret divideret med det samlede antal personer der modtog ydelsen inden for den viste periode (fx april 2015). Figur 14 viser, hvor mange fleksjobforløb der har været i gang inden for den valgte periode fordelt på det gennemsnitlige ugentlige antal timer i fleksjob i den valgte periode. Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig ). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedapenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 16 viser sygemeldte fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Figur 17 viser andel forløb hvor den sygemeldte er delvis syge- eller raskmeldt i pct. af antallet af sygedagpengeforløb inden for den valgte periode. Personer på offentlig forsørgelse. Figur 18 viser hvor stor en andel af af befolkningen i alderen år der modtager offentlig forsørgelse (fx kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension). Der indgår ikke SU eller folkepension i opgørelsen. Figur 19 viser udviklingen i antal fuldtidspersoner der modtager offentlig forsørgelse. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 13