TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

Transkript

1 TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING REGION MIDTJYLLAND 2015

2 Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2015 Udarbejdet af: VisitDenmark for Region Midtjylland November 2017 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Waterz, Hvide Sande Niels Aage Skovbo Forfattere: Charlotte Rømer Rassing Senioranalytiker, Viden & Analyse i VisitDenmark crr@visitdenmark.com Martin Fonnesbech-Sandberg Økonom, Viden & Analyse i VisitDenmark mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2017 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION MIDTJYLLAND... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR REGION MIDTJYLLAND: UDDYBENDE RESUMÉ... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION MIDTJYLLAND TURISMEFORBRUGET I REGION MIDTJYLLAND VAR PÅ KNAP 17 MIA. KR. I DANSKE TURISTER BIDRAGER MED DEN STØRSTE ANDEL AF TURISMEFORBRUGET FERIETURISTER ER VIGTIGE FOR REGION MIDTJYLLAND NAVNLIG DE KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER ER VIGTIGE FOR REGIONEN TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ TURISMEPRODUKTER KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABTE 10,0 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST I REGION MIDTJYLLAND I TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I EN RÆKKE BRANCHER TURISME SKABTE FULDTIDSJOB I REGION MIDTJYLLAND I TURISMEN ER VIGTIG FOR BESKÆFTIGELSEN I REGION MIDTJYLLAND SKATTEINDTÆGTER PÅ KNAP 6,9 MIA. KR. I REGION MIDTJYLLAND AFLEDT AF TURISMEN TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I REGION MIDTJYLLAND PÅ 4,1 PCT KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STIGENDE OVERNATNINGSKAPACITET REGIONENS SOMMERHUSE BENYTTES ISÆR AF EJERNE SELV FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE I REGION MIDTJYLLAND I STIGNING I SÅVEL DANSKE SOM UDENLANDSKE OVERNATNINGER REGION MIDTJYLLAND HAR MANGE TURISTOVERNATNINGER I SOMMERMÅNEDERNE KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER TURISMESATELLITREGNSKABET SOM METODE LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER TURISMEBRANCHER OG -VAREAFGRÆNSNINGER EFTERSPØRGSELSKILDER BILAG BILAG 1A: TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ KOMMUNER OG NATIONALITETER, BILAG 1B: TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS/FERIEREJSER, BILAG 1C: TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D: TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A: TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, BILAG 2B: BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER OG KOMMUNER, BILAG 2C: SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER,

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i regionen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker ind i en række brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af beskæftigelse skabt af turismen. Rapporten tegner et øjebliksbillede af turismen i Region Midtjylland med udgangspunkt i de pr. december 2017 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet fra 2008 til og med 2016 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes resultaterne for regionen op mod nationale nøgletal. I rapportens kapitel 4 er den anvendte metode beskrevet. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med afsæt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ændringer i forhold til turismens økonomiske betydning 2014 Fra 2014 til 2015 er der sket nogle ændringer, der understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes fra år til år. 1

5 Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes kort: VisitDenmark har ønsket at kunne sammenligne turismeomsætningen i 2015 med Derfor er turismeforbruget i 2014 blevet genregnet af CRT for at muliggøre denne sammenligning. Genberegningerne sker med afsæt i de seneste tilgængelige nationalregnskabstal. Dette har medført en nedjustering af forbruget i 2014 med ca. 0,5% på nationalt niveau. Omfanget af justeringen varierer regionalt og kommunalt. Udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i denne rapport sker ud fra de reviderede tal for I Turismens økonomiske betydning 2014 nedskalerede CRT det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport, som ikke fanges af VisitDenmarks turistundersøgelse. Dette blev gjort for at ramme det forbrugsniveau, som VisitDenmark leverede til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug var kunstigt lavt. I dette års rapport er det ændret efter aftale med Danmarks Statistik, så forbruget på langdistance lokaltransport indgår. Sammenfattende betyder det, at man ikke kan sammenligne sidste års rapport med dette års rapport. Derimod kan udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i indeværende rapport sammenlignes. 2

6 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Midtjylland Turisterne i Region Midtjylland brugte i 2015 for i alt godt 16,8 mia. kr. i løbet af opholdet i regionen og foretog knap 10,8 mio. registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 10,0 mia. kr. i værditilvækst 1, knap 6,9 mia. kr. i skatteindtægter og job i Turismen står bag 2,8 pct. af al værditilvækst, 3,2 pct. af alle job og 4,1 pct. af det samlede skatteprovenu i Region Midtjylland. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Region Midtjylland opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,22 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 2 Oversigtstabel 1. Region Midtjylland, 2015 Turismeforbrug i Region Midtjylland, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,6 Største markeder, 2015 Danmark Tyskland Norge 820 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2015 Lejet feriehus 21 Hotel forretning 14 Hotel - ferie 11 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2015 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Region Midtjyllands samlede værditilvækst, pct. 2,8 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Region Midtjyllands beskæftigede, pct. 3,2 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Region Midtjylland, pct. 4,1 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

7 Den turismeøkonomiske betydning for Region Midtjylland: uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Midtjylland og de samfundsøkonomiske effekter heraf tegner nærværende rapport en profil af turismen i Region Midtjylland og betydningen af erhvervet. Udvalgte hovedresultater: Fra 2014 til 2015 steg turismeforbruget i Region Midtjylland fra mio. kr. til mio. kr. svarende til en stigning på 3,7 pct. Med 68 pct. udgør danske turister det største marked i Region Midtjylland målt på turismeforbrug i Danskernes andel er over niveauet i landet som helhed (60 pct.). Turismen som erhverv i Region Midtjylland har lidt mindre betydning end i landet som helhed. I Region Midtjylland tegner turismeomsætningen sig for 1,6 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 1,9 i gennemsnit for landet som helhed. 56 pct. af turismeforbruget i Region Midtjylland stammer fra turister, der benytter kommercielle overnatningsformer. De resterende 44 pct. af stammer fra turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer samt endagsrejsende. Inden for de kommercielle overnatningsformer er det især hoteller (ferie og forretning) og lejede feriehuse, der tegner sig for turismeforbruget. Især ferierejsende bidrager til turismeforbruget i Region Midtjylland. 71 pct. af forbruget kan henføres hertil, mens de resterende 29 pct. stammer fra forretningsrejsende. Med 53 pct. af det samlede turismeforbrug lægger turisterne i Region Midtjylland en stor den af forbruget på typiske turismeprodukter herunder især lokal transport, overnatning og restaurant. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Region Midtjylland og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Lejede feriehuse fylder relativt mest i Region Midtjylland med en andel på 54 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Danskere og udlændinge tegner sig med andele på henholdsvis 47 pct. og 53 pct. for stort set lige mange overnatninger. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, feriecentre, vandrerhjem, lejede feriehuse, campingpladser og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Antallet af kommercielle overnatninger i Region Midtjylland steg fra 2015 til I 2016 foretog turisterne 5,3 pct. flere overnatninger i regionen sammenlignet med året før. Den positive udvikling fandt sted inden for samtlige overnatningsformer undtaget camping. Region Midtjylland har flest kommercielle overnatninger (feriehuse er ikke medregnet) i sommermånederne juli og august, hvor 40 pct. af samtlige kommercielle overnatninger finder sted. 4

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Midtjylland Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Region Midtjylland. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken slags turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Region Midtjylland var på knap 17 mia. kr. i 2015 Det samlede turismeforbrug i Region Midtjylland var 16,8 mia. kr. i Navnlig turisterne i Aarhus Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune bidrog til regionens turismeforbrug med henholdsvis godt 3,9 mia. kr. og godt 2,5 mia. kr. Rangeret efter turismeforbrug ligger Region Midtjylland på en tredjeplads efter Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Det samlede turismeforbrug i Region Midtjylland svarer til godt 17 pct. af det samlede turismeforbrug i landet. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner 2015, mio. kr. Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Med en omsætning på godt 3,9 mia. kr. tegner Aarhus Kommune sig for 23 pct. af Region Midtjyllands samlede turismeforbrug. Aarhus Kommune er suverænt den kommune i Region Midtjylland med det største turismeforbrug. På andenpladsen følger Ringkøbing-Skjern med over 2,5 mia. kr. i turismeforbrug. Nederst på listen ligger kommunerne Favrskov og Samsø, hvor turisterne brugte under 200 mio. kr. i Figur 1.2 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Midtjyllands kommuner. 5

9 Figur 1.2 Turismeforbruget i Region Midtjyllands kommuner Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikkekommercielle overnatningsformer og endagsturisme i samtlige af Region Midtjyllands kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i de respektive kommuner. 6

10 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Midtjylland, 2015 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikkekommerciel overnatning og endagsrejsende Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Midtjylland ,6 pct. Aarhus ,4 Ringkøbing-Skjern ,7 Herning ,7 Syddjurs ,0 Silkeborg ,4 Horsens ,2 Holstebro ,7 Norddjurs ,3 Skanderborg ,4 Skive ,8 Viborg ,8 Lemvig ,3 Randers ,9 Hedensted ,5 Odder ,4 Ikast-Brande ,4 Struer ,6 Samsø ,6 Favrskov ,4 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende: eget sommerhus, besøg ved familie og venner samt endagsturister. Der er stor variation i turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Region Midtjylland. I Samsø Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på 5,6 pct. efterfulgt af Syddjurs Kommune med en andel på 5,0 pct. af det samlede udbud. Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.3 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i Region Midtjyllands kommuner. 7

11 Figur 1.3 Turismens andel af det samlede udbud i Regionen Midtjyllands kommuner 1.2 Danske turister bidrager med den største andel af turismeforbruget Turismen i Region Midtjylland er kendetegnet ved mange danske gæster. Samlet set står danskerne for 68 pct. af turismeomsætningen i regionen. Dansk turisme har større relativ betydning i Region Midtjylland end i landet som helhed. I Region Midtjylland er Tyskland suverænt det største udenlandske marked med et turismeforbrug på mio. kr. På andenpladsen følger Norge med et turismeforbrug på 820 mio. kr. Med 16 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Midtjylland er Tysklands andel noget højere end i landet som helhed (11 pct.). Således er Region Midtjylland noget mere afhængige af det tyske marked end landet som helhed. 8

12 Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Midtjylland, 2015 Turismeforbrug Fordeling af Region Midtjyllands turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Sverige Storbritannien Holland Italien Øvrige lande Bilag 1A udspecificerer regionens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter. Der kan det ses, at turister fra øvrige lande bl.a. stammer fra Polen og USA. 1.3 ferieturister er vigtige for Region Midtjylland I alt 71 pct. af turismeforbruget i Region Midtjylland stammer fra ferieturister. De resterende 29 pct. kan tilskrives forretningsturismen. Danskerne står med 88 pct. af omsætningen for langt størstedelen af forretningsturismen i Region Midtjylland. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning. Danske feriegæster står med 7,0 mia. kr. for 59 pct. af ferieturismeforbruget i Region Midtjylland. Tilsvarende tegner udenlandske feriegæster med 4,9 mia kr. sig for 41 pct. af alt ferieturismeforbrug. 9

13 Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Region Midtjylland, 2015 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet navnlig de kommercielle overnatningsformer er vigtige for regionen Turismeforbruget i Region Midtjylland steg med knap 600 mio. kr. fra 2014 til Det svarer til en stigning på 3,7 pct. I Region Midtjylland var det samlede turismeforbrug i 2015 på godt 16,8 mia. kr. Heraf tegner turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, sig for 56 pct. Andelen er over landsniveauet på 52 pct. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2015 Turismeforbrug 2014 Turismeforbrug 2015 Fordeling for Region Midtjylland mio. kr. Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt pct. Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Inden for de kommercielle overnatningsformer stammer den største andel (21 pct.) fra turister, der overnatter i lejet feriehus. Turister, der overnatter i lejet feriehus, tegner sig for en markant større andel af det samlede turismeforbrug i Region Midtjylland end tilfældet er i landet som helhed (13 pct.). 10

14 Inden for de ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsturister) er det især endagsrejsende, der fylder. 25 pct. af den samlede turismeomsætning i regionen kan tilskrives endagsturisme. Det svarer til over halvdelen (56 pct.) af turismeforbruget inden for de ikkekommercielle overnatningsformer (inkl. endagsturisme). 1.5 Turisterne bruger flest penge på turismeprodukter En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Region Midtjylland stammer størstedelen (53 pct.) af turismeforbruget fra turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Forbruget på turismeprodukter i Region Midtjylland bliver hovedsageligt brugt på lokal transport (20 pct.), overnatning (14 pct.) og restaurant (13 pct.). Inden for lokal transport bidrager danskerne med hele 92 pct. af forbruget i Region Midtjylland. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Region Midtjylland findes inden for kultur og forlystelser (1 pct.), hvor forbruget ligger på 247 mio. kr. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Midtjylland, 2015 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug i Region Midtjylland er lidt anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter (39 pct.). I forhold til de danske turister i Region Midtjylland går en lidt større andel af de udenlandske turisters forbrug til detailhandel (31 pct.) og andre produkter (30 pct.). Sidstnævnte kategori dækker fx over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester samt energi og vandforsyning. 11

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Region Midtjylland. De samlede effekter i en region kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i regionen. Omvendt kan turismeforbruget i en given region være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skabte 10,0 mia. kr. i værditilvækst i Region Midtjylland i 2015 En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Region Midtjylland udgjorde i 2015 i alt mio. kr. inkl. afledte effekter (tabel 2.1). Turismeandelen af den samlede værditilvækst var på 2,8 pct. for Region Midtjylland. Dette er under landsgennemsnittet på 3,2 pct. Dermed er turismen, hvad angår værditilvækst, et mindre vigtigt erhverv i Region Midtjylland end i landet som helhed. I Samsø Kommune skaber turismen med 16,6 pct. den højeste andel af værditilvæksten, efterfulgt af Syddjurs Kommune med 9,4 pct. og Ringkøbing-Skjern Kommune med 7,4 pct. Kommunerne Ikast-Brande, Favrskov og Viborg trækker med andele på 1,2 pct., 1,3 pct. og 1,4 pct. regionens samlede gennemsnit ned. I absolutte størrelser skaber turismen mest værditilvækst i Aarhus Kommune og Ringkøbing- Skjern Kommune og mindst i kommunerne Struer, Samsø og Favrskov. 12

16 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Midtjylland, 2015 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,2 Region Midtjylland ,8 pct. Aarhus ,7 Ringkøbing-Skjern ,4 Syddjurs ,4 Herning ,6 Holstebro ,3 Silkeborg ,2 Norddjurs ,8 Horsens ,0 Randers ,0 Skanderborg ,6 Skive ,2 Lemvig ,7 Hedensted ,0 Viborg ,4 Odder ,2 Ikast-Brande ,2 Struer ,3 Samsø ,6 Favrskov ,3 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismens relative værdiskabelse især i Samsø Kommune en del over regionsgennemsnittet. 13

17 Aarhus Ringkøbing-Skjern Syddjurs Herning Holstebro Silkeborg Norddjurs Horsens Randers Skanderborg Skive Lemvig Hedensted Viborg Odder Ikast-Brande Struer Samsø Favrskov Mio. kr. Pct. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Region Midtjylland, ,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst 2.2 Turismen bidrager til vækst i en række brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun inden for turismeerhvervene. Af Region Midtjyllands samlede turismeafledte værditilvækst på godt 10,0 mia. kr. stammer mio. kr. svarende til 27 pct. fra turismeerhvervene. Dette er lidt lavere end landsniveauet på 29 pct. Når man ser på turismeerhvervene i Region Midtjylland, stammer over halvdelen (56 pct.) af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv (fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice). Andelen er over landsgennemsnittet på 51 pct. 17 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Midtjylland kan tilskrives detailhandlen, hvilket er under niveauet på 20 pct. i Danmark samlet set. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i kommunen. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Region Midtjylland er således 0,59. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er lidt lavere (0,58). 14

18 Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Midtjylland, 2015 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.3 Turisme skabte fuldtidsjob i Region Midtjylland i 2015 Turisternes forbrug skaber arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Gennem direkte og afledte effekter skabte turismen i Region Midtjylland i 2015 i alt årsværk, hvilket svarer til 3,2 pct. af regionens samlede antal årsværk. Dette er under landsgennemsnittet på 4,2 pct. I Region Midtjylland er Samsø, Syddjurs og Ringkøbing-Skjern de kommuner, der er mest afhængige af turismens beskæftigelsesmæssige effekter, da henholdsvis 16,5 pct., 9,9 pct. og 9,7 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunerne kan henføres til turismen. Kommunerne Favrskov, Viborg og Ikast-Brande er mindst afhængige af turismens jobskabelse. 15

19 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Midtjylland, 2015 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,2 Region Midtjylland ,2 pct. Aarhus ,1 Ringkøbing-Skjern ,7 Syddjurs ,9 Herning ,0 Silkeborg ,6 Holstebro ,4 Horsens ,4 Norddjurs ,2 Skanderborg ,5 Randers ,0 Skive ,7 Viborg ,6 Lemvig ,9 Hedensted ,3 Odder ,2 Ikast-Brande ,9 Struer ,7 Samsø ,5 Favrskov ,5 Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i Samsø Kommune markant over regionsgennemsnittet. 16

20 Aarhus Ringkøbing-Skjern Syddjurs Herning Holstebro Silkeborg Norddjurs Horsens Randers Skanderborg Skive Lemvig Hedensted Viborg Odder Ikast-Brande Struer Samsø Favrskov Årsværk Pct. Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Region Midtjylland, ,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk 2.4 Turismen er vigtig for beskæftigelsen i Region Midtjylland Turismeerhvervet skaber med årsværk 44 pct. af jobbene i turistbranchen i Region Midtjylland (tabel 2.4). Sammenlignes andelen med de tilsvarende andele for hele landet, er konklusionen, at turismen i Region Midtjylland har samme betydning som i landet som helhed. Inden for turismeerhvervet i Region Midtjylland skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (23 pct.). Dette er på niveau med landsgennemsnittet. I Region Midtjylland skaber turismen (inklusive afledte effekter) derudover årsværk inden for detailhandlen og årsværk inden for andre brancher. Relativt set er turismen lige så vigtig for detailhandlen og andre brancher i Region Midtjylland som i landet som helhed. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Midtjylland er denne multiplikator 1,22 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i kommunen, vil der således blive skabt 1,22 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er stort set lige så beskæftigelsesintensiv i Region Midtjylland som i landet som helhed. 17

21 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Midtjylland, 2015 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.5 Skatteindtægter på knap 6,9 mia. kr. i Region Midtjylland afledt af turismen I Region Midtjylland skaber turismen offentlige indtægter på knap 6,9 mia. kr. Heraf går de mio. kr. eller 61 pct. til vareskatter (især moms). Personskatterne beløber sig til mio. kr., hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Fordelingen mellem turismeafledte person- og vareskatter er stort set den samme i Region Midtjylland som i landet som helhed. 18

22 Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Midtjylland, 2015 Region Midtjylland Danmark mio. kr. pct. I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra Turismeafledte skatteindtægter i Region Midtjylland på 4,1 pct. Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 4,1 pct. af Region Midtjyllands samlede skatteprovenu, hvilket er noget under landsgennemsnittet på 5,1 pct. Dette skyldes især vareskatternes andel på 6,5 pct. i Region Midtjylland mod 7,7 pct. i landet som helhed. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,41. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Midtjylland, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. For hele landet ligger multiplikatoren også på 0,41. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Midtjylland, 2015 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt ,1 5,1 Personskatter ,7 3,2 Statsskatter 879 2,0 2,4 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 383 5,1 6,3 Kirkeskatter 43 3,0 3,7 Kommuneskatter ,9 3,6 Vareskatter ,5 7,7 Selskabsskatter 353 5,7 4,3 Vareafgifter/punktafgifter ,4 7,9 Moms/merværdiafgift ,6 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. pct. 19

23 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 omhandler kapaciteten og udviklingen i antallet af overnatninger i Region Midtjylland jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle overnatningsformer begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet omfatter data fra 2008 til Stigende overnatningskapacitet Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker - som nævnt ovenfor - ikke samtlige overnatningssteder. Overnatningskapaciteten (ekskl. vandrerhjem) i Region Midtjylland steg fra Stigningen fandt sted inden for alle indkvarteringsformer. Fra 2015 til 2016 steg kapaciteten inden for camping og hoteller i Region Midtjylland med henholdsvis godt og godt sengepladser svarende til stigninger på henholdsvis 1,3 pct. og godt 3,1 pct. Kapaciteten i lystbådehavnene steg med 535 pladser svarende til 6,6 pct. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. 20

24 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Midtjylland Antal senge u. vandrerhjem I alt m. vandrerhjem Camping Hoteller Feriecentre Lystbådehavne (pladser) Vandrerhjem Antal indberettende virksomheder 3 I alt Camping Hotel Lystbådehavne Vandrerhjem Feriecenter : Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 2: Kapaciteten på vandrerhjem er først opgjort fra : Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik opgjort pr. juni. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Regionens sommerhuse benyttes især af ejerne selv I Region Midtjylland var der feriehuse i 2016, men ikke alle bliver udlejet. Ifølge Sommerhusundersøgelsen er henholdsvis 16,2 pct. og 34,5 pct. af feriehusene i landsdelene Østjylland og Vestjylland i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med det faktiske antal udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i landsdelene Østjylland og Vestjylland til henholdsvis 28 pct. og 55 pct. Samlet set estimeres Region Midtjyllands kommercielle kapacitetsudnyttelse til 46 pct. Region Midtjyllands udlejningsprocent er høj sammenlignet med landet som helhed, hvor udlejningsprocenten er estimeret til 40 pct. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning af nogle feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen Danmarks Statistik (2015) 21

25 Turister i lejede feriehuse tegner sig for en ganske stor del (21 pct.) af turismeforbruget i Region Midtjylland (jf. tabel 1.4). Tabel 3.2. viser udviklingen i udlejede feriehusuger i perioden i regionen. Som det fremgår, har der været en positiv udvikling. Fra 2015 til 2016 steg antallet af udlejede feriehusuger med 7,9 pct. Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Region Midtjylland Udv (pct.) Udv (pct.) Region Midtjylland ,5 7,9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ud over den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus. 3.3 Flest overnatninger i feriehuse i Region Midtjylland i 2016 Samlet set blev der i 2016 foretaget 10,8 mio. kommercielle overnatninger i Region Midtjylland inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på overnatninger eller 5,3 pct. i forhold til Region Midtjylland følger således og mere til - den positive udvikling, der ses i hele Danmark med en stigning i det samlede overnatningstal på 4,7 pct. i 2016 sammenlignet med Overnatninger i lejede feriehuse, på camping og hotel dominerer med henholdsvis 5,8 mio., 2.3 mio. og 2,6 mio. overnatninger i Region Midtjylland. Det svarer til henholdsvis 54 pct., 22 pct. og 18 pct. af det samlede antal overnatninger i regionen. Det var navnlig feriecentre, hotellerne (især forretningsturister) og lejede feriehuse, der var med til at drive den positive udvikling i det samlede overnatningstal i Region Midtjylland fra 2015 til Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Region Midtjylland Fordeling i 2016 (pct.) Udv (pct.) I alt ,3 Hotel ,4 - ferie ,3 - forretning ,9 Camping ,2 Feriecentre ,3 Feriehus ,6 Vandrerhjem ,3 Lystbådehavne ,8 22

26 3.4 Stigning i såvel danske som udenlandske overnatninger Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra 2015 til 2016 både var drevet af en positiv udvikling i antallet af danske og udenlandske overnatninger. Overordnet set foretages godt halvdelen (53 pct.) af samtlige overnatninger i Region Midtjylland af en udenlandsk turist. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Region Midtjylland Fordeling Udv (pct.) (pct.) I alt ,3 Danmark ,1 Udlandet ,4 Tyskland ,6 Norge ,1 Holland ,4 Sverige ,7 Andre lande ,6 Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000), Region Midtjylland Udv. Udv (pct.) (pct.) Hele landet ,0 4,7 Region Midtjylland ,9 5,3 23

27 3.5 Region Midtjylland har mange turistovernatninger i sommermånederne Turismen i Region Midtjylland er i en vis grad sæsonbetonet. Over halvdelen (52 pct.) af overnatningerne finder sted i sommermånederne juni, juli og august. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Midtjylland, 2016 Alle Hotel ferie forretning Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Ekskl. feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 24

28 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport er et turismesatellitregnskab for Region Midtjylland. Dette betyder, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i regionen, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse, skatteprovenu og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2015 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Foreliggende rapport giver et øjebliksbillede af turismen i Alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag I dette kapitel gennemgås metoderne detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af henholdsvis satellitregnskabet samt LINE-modellen, følger et afsnit med bemærkninger til relevant data. Kapitlet afsluttes med en oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet. 4.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterier for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). 25

29 Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i DK 1 Indgående turisme En del af den samlede efterspørgsel Ja (udlændinge i Danmark) en del af eksporten 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) En del af danskernes private forbrug Ja 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2 og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre Sammenlægning af tabel 4 og 5 Hjertet i et turismesatellitregnskab. 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turismespecifikke brancher dvs. set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt Offentligt forbrug til turismespecifikke turismeforbrug formål fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch o. lign. 10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder Ja Ja Ja ja Nej Ja Ja Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sikre, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 overnatningsformer: hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som en overnatning). 26

30 Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, da de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad i VisitDenmarks Turistundersøgelse Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række komponenter, og ud fra disse oplysninger kan man danne sig et billede af inden for hvilke varegrupper og i hvilke brancher, turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhederne stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, med input fra bl.a. Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at data på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug lægges i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af denne antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner - alt andet lige vil blive undervurderet i opgørelserne. 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 27

31 Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller tegne sig for en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre andel. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver forøget med, når den siver ud i økonomien. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I 28