Turismens økonomiske betydning i Fjordlandet 2015

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Fjordlandet 2015 Udarbejdet af: VisitDenmark for Fjordlandet September 2017 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Fjordlandet Forfatter: Charlotte Rømer Rassing Senioranalytiker i VisitDenmark crr@visitdenmark.com Martin Fonnesbech-Sandberg Økonom i VisitDenmark mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2017 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

2 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 1 RAPPORTENS STRUKTUR ET OVERBLIK... 1 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 1 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL I FJORDLANDET... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING I FJORDLANDET: UDDYBENDE RESUMÉ... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I FJORDLANDET TURISMEFORBRUGET I FJORDLANDET VAR PÅ 2,8 MIA. KR. I DANSKE TURISTER BIDRAGER MED DEN STØRSTE ANDEL AF TURISMEFORBRUGET FERIETURISMEN DOMINERER IKKE-KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER DOMINERER TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ TURISMEPRODUKTER KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABTE KNAP 1,8 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST I TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I EN LANG RÆKKE BRANCHER TURISME SKABTE GODT FULDTIDSJOB I FJORDLANDET I BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ GODT 1,3 MIA. KR. AFLEDT AF TURISMEN TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ 4,2 PCT KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET FALD I OVERNATNINGSKAPACITETEN FRA 2015 TIL BÅDE TURISTERNE OG EJERNE SELV BENYTTER FJORDLANDETS FERIEHUSE CAMPING- OG HOTELOVERNATNINGER DOMINERER I FJORDLANDET FLERE UDENLANDSKE OG DANSKE OVERNATNINGER I KNAP HALVDELEN AF OVERNATNINGERNE FORETAGES I SOMMERMÅNEDERNE KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER TURISMESATELLITREGNSKABET SOM METODE LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER TURISMEBRANCHER OG -VAREAFGRÆNSNINGER EFTERSPØRGSELSKILDER BILAG... 38

3 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Fjordlandet og de fire kommuner: Frederikssund, Holbæk, Lejre og Roskilde i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker ind i andre brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af beskæftigelse skabt af turismen. Rapporten tegner et øjebliksbillede af turismen i Fjordlandet med udgangspunkt i de pr. september 2017 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet fra 2008 til og med 2016 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes Fjordlandets tal op mod regionale og nationale nøgletal. Tre af de fire kommuner i Fjordlandet ligger i Region Sjælland. Det er kun Frederikssund Kommune, der ligger i Region Hovedstaden. Frederikssund Kommune tegner sig for 24 pct. af turismeforbruget i Fjordlandet (jf. tabellen nedenfor). Turismeforbrug: Fjordlandet Mio. kr. Andel Turismeforbrug Region Sjælland Roskilde pct. Holbæk pct. Lejre pct. Region Hovedstaden Frederikssund pct. Note: Årets priser. Da tre ud af de fire kommuner og hovedparten af turismeforbruget i Fjordlandet ligger i Region Sjælland, er denne region valgt som sammenligningsgrundlag, når Fjordlandets tal holdes op mod de regionale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med afsæt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af 1

4 Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker ph.d., Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den internationale definition af turisme: Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. overnatninger på små overnatningssteder, krydstogtog endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ændringer i forhold til turismens økonomiske betydning 2014 Fra 2014 til 2015 er der sket nogle ændringer, der understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes fra år til år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes kort: VisitDenmark har ønsket at kunne sammenligne turismeomsætningen i 2015 med Derfor er turismeforbruget i 2014 blevet genberegnet af CRT for at muliggøre denne sammenligning. Genberegninger sker med afsæt i de seneste tilgængelige nationalregnskabstal. Dette har medført en nedjustering af forbruget i 2014 med ca. 0,5 pct. på nationalt niveau. Omfanget af justeringen varierer regionalt og kommunalt. Udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i denne rapport sker ud fra de reviderede tal for I Turismens økonomiske betydning 2014 nedskalerede CRT det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport, som ikke fanges af VisitDenmarks turistundersøgelse. Dette blev gjort for at ramme det forbrugsniveau, som VisitDenmark leverede til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug var kunstigt lavt. I dette års rapport er det ændret efter aftale med Danmarks Statstik, så forbruget på langdistance lokaltransport indgår. Sammenfattende betyder det, at man ikke kan sammenligne sidste års rapport med dette års rapport. Derimod kan udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i indeværende rapport sammenlignes. 2

5 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal i Fjordlandet Turisterne i Fjordlandet brugte i 2015 i alt knap 2,8 mia. kr. i løbet af opholdet på destinationen og foretog knap registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget mio. kr. i værditilvækst 1, mia. kr. i skatteindtægter og job i Turismen står bag 3,6 pct. af al værditilvækst og 3,9 pct. af alle job i Fjordlandet. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Fjordlandet opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,3 job (årsværk), knap kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 2 Oversigtstabel 1. Fjordlandet, 2015 Turismeforbrug i Fjordlandet, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 2,0 Største markeder, 2015 Danmark Sverige 271 Norge 176 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2015 Hotel forretning 277 Hotel ferie 177 Lejet feriehus 159 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2015 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Fjordlandets samlede værditilvækst, pct. 3,6 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Fjordlandets beskæftigede, pct. 3,9 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Fjordlandet, pct. 4,2 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

6 Den turismeøkonomiske betydning i Fjordlandet: Uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Fjordlandet og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i destinationen og betydningen af erhvervet. Udvalgte hovedresultater: Fra 2014 til 2015 faldt turismeforbruget i Fjordlandet marginalt fra mio. kr. til mio. kr. Det svarer til et fald på 0,3 pct. Med en andel på 69 pct. er danske turister det største marked i Fjordlandet målt på turismeforbrug i Danskernes andel svarer til niveauet i Region Sjælland (70 pct.), men ligger over landsgennemsnittet på 60 pct. Ses på de udenlandske turister i Fjordlandet, dominerer svenskerne med 10 pct. af det samlede turismeforbrug. Turismen som erhverv i Fjordlandet har samme betydning som i Region Sjælland og landet som helhed. I Fjordlandet står turismeomsætningen således for 2,0 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 2,0 i Region Sjælland og 1,9 pct. i gennemsnit for landet som hellhed. 62 pct. af turismeforbruget i Fjordlandet stammer fra turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsturister). De resterende 38 pct. stammer fra turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, herunder navnlig hotelgæster (ferie- og forretningsgæster). Det er især ferierejsende, der står for turismeforbruget i Fjordlandet. De ferierejsende tegner sig for et forbrug på mio. kr. svarende til 81 pct. af det samlede turismeforbrug i Fjordlandet. Med en andel på 45 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Fjordlandet en relativ stor del af turismeforbruget på typiske turismeprodukter (overnatning, restaurant, rejseservice, mv.). Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Fjordlandet og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Med henholdsvis 37 pct. og 34 pct. bidrager camping og hoteller med hovedparten af de kommercielle overnatninger i Fjordlandet. Overnatningerne fordeler sig på 75 pct. danske og 25 pct. udenlandske overnatninger. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, campingpladser, vandrerhjem, feriecentre, feriehuse og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Fjordlandet. I 2016 foretog turisterne 10,0 pct. flere overnatninger sammenlignet med året før. Den positive udvikling har især fundet sted inden for hotel. Med 23,1 pct. var det især antallet af udenlandske overnatninger, der steg i Fjordlandet fra 2015 til De danske overnatninger steg med 6,4 pct. 4

7 Kapitel 1. Turismeforbruget i Fjordlandet Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Fjordlandet, der omfatter de fire kommuner: Lejre, Roskilde, Holbæk og Frederikssund. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Fjordlandet var på 2,8 mia. kr. i 2015 I 2015 var turismeforbruget i Fjordlandet på i alt knap 2,8 mia. kr. Med et turismeforbrug på mio. kr. i 2015 tegner Roskilde Kommune sig for det største turismeforbrug i Fjordlandet efterfulgt af Frederikssund Kommune med 672 mio. kr. Længere nede på listen findes kommunerne Holbæk og Lejre med henholdsvis 428 mio. kr. og 229 mio. kr. i turismeforbrug i Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Sjællands kommuner samt Frederikssund Kommune. 5

8 Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Sjællands kommuner samt Frederikssund Kommune Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme i Fjordlandet og samtlige af Region Sjællands kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune. Turismeforbruget i Fjordlandet udgjorde i 2015 i alt 2,0 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed på niveau med Region Sjælland (2,0 pct.) og landsgennemsnittet (1,9 pct.). 6

9 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Sjælland, 2015 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning mio. kr. Ikkekommerciel overnatning og endagsrejsende Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Sjælland ,0 Fjordlandet ,0 pct. Roskilde ,5 Odsherred ,2 Guldborgsund ,5 Slagelse ,0 Lolland ,3 Næstved ,8 Vordingborg ,5 Kalundborg ,7 Køge ,1 Holbæk ,1 Ringsted ,6 Sorø ,2 Faxe ,4 Stevns ,1 Greve ,0 Lejre ,7 Solrød ,3 Frederikssund ,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 7

10 Der er forskel på turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Fjordlandet. I kommunerne Roskilde og Frederikssund fylder turismen relativt mest med andele på henholdsvis 2,5 pct. og 2,4 pct. Dernæst følger Lejre Kommune med 1,7 pct. og Holbæk Kommune med 1,1 pct. Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen. Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Region Sjællands kommuner samt Frederikssund Kommune 1.2 Danske turister bidrager med den største andel af turismeforbruget Turismen i Fjordlandet er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står for 69 pct. af turismeomsætningen eller 1,9 mia. kr. Relativt betragtet har danske turisters forbrug større betydning i Fjordlandet end i landet som helhed (60 pct.), men stort set samme betydning som i Region Sjælland (70 pct.). 8

11 Sverige er det største udenlandske marked i Fjordlandet med et turismeforbrug på 271 mio. kr. svarende til 10 pct. af den samlede turismeomsætning i destinationen. Denne andel er højere end i Region Sjælland (6 pct.) og i landet som helhed (7 pct.). Således er Fjordlandet noget mere afhængig af det svenske marked end Region Sjælland og Danmark som helhed. Ses udelukkende på det udenlandske forbrug i Fjordlandet, tegner svenskerne sig for 31 pct. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Fjordlandet, 2015 Turismeforbrug Fordeling af Fjordlandets turismeforbrug Fordeling af Region Sjællands turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Sverige Norge Tyskland Storbritannien USA Kina Øvrige lande Bilag 1A udspecificerer destinationens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter og pr. kommune. Der kan det ses, at turister fra øvrige lande bl.a. stammer fra Holland og Frankrig. 1.3 Ferieturismen dominerer Af tabel 1.3 fremgår det, at størstedelen (81 pct.) af turismeforbruget i 2015 i Fjordlandet kan henføres til ferieturister. De resterende 19 pct. stammer fra forretningsturisme. Danske feriegæster står med mio. kr. for 65 pct. af ferieturismeforbruget i Fjordlandet. Udenlandske feriegæster tegner sig med 783 mio. kr. for de resterende 35 pct. af alt ferieturismeforbrug. Danskerne tegner sig med 85 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Fjordlandet. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Fjordlandet, 2015 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet

12 1.4 Ikke-kommercielle overnatningsformer dominerer Turismeforbruget i Fjordlandet var stort set det samme i 2015 som i I 2014 lå det på mio. kr., mens det i 2015 lå på mio. kr. Det svarer til et fald på 0,3 pct. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Fjordlandet, 2015 Turismeforbrug 2014 Turismeforbrug 2015 Fordeling for Fjordlandet Fordeling for Region Sjælland mio. kr. Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikkekommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning pct. I Fjordlandet er det samlede turismeforbrug knap 2,8 mia. kr. Heraf tegner turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsbesøgende) sig for størstedelen, nemlig 62 pct. Andelen er over niveauet i såvel Region Sjælland (54 pct.) som landet som helhed (48 pct.). Med 38 pct. kan den største andel af turismeforbruget henføres til endagsturister på ferie- eller forretningsbesøg. Dette er noget højere end i Region Sjælland (28 pct.) og landet som helhed (31 pct.). Omvendt tegner turister i lejet feriehus sig for en noget mindre andel af det samlede turismeforbrug i Fjordlandet (6 pct.), end tilfældet er i Region Sjælland (19 pct.) og i landet som helhed (13 pct.). 1.5 Turisterne bruger flest penge på turismeprodukter En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser turismeforbrugets fordeling på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter 10

13 (turismerelaterede produkter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikketurismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Fjordlandet kan størstedelen (45 pct.) af turismeforbruget henføres til turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Forbruget på turismeprodukter i Fjordlandet bliver hovedsageligt brugt på restaurant (14 pct.), overnatning (14 pct.) og lokal transport (13 pct.). Inden for lokal transport tegner danskerne sig for hele 89 pct. af forbruget i Fjordlandet. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Fjordlandet bliver brugt på rejseservice (1 pct.) samt kultur og forlystelser (3 pct.), hvor forbruget ligger på henholdsvis 35 mio. kr. og 72 mio. kr. Danske og udenlandske gæster bruger henholdsvis 11 pct. og 24 pct. af turismeforbruget på føde- og drikkevarer samt tobak. Det gør denne post til en stor post inden for detailhandel. Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er noget anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter (41 pct.) sammenlignet med danskernes andel (46 pct) og en højere andel inden for detailhandel (40 pct.) sammenlignet med danskernes andel (29 pct.). Turismeforbruget fordelt på produkter, Fjordlandet, 2015 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

14 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber en række afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige skatteprovenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Fjordlandet. De samlede effekter i en destination kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan turismeforbruget i en given destination være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende destination. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skabte knap 1,8 mia. kr. i værditilvækst i 2015 En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i forbindelse med produktionen er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Fjordlandet udgjorde i 2015 samlet set mio. kr. inkl. afledte effekter (jf. tabel 2.1). Turismens andel af den samlede værditilvækst i Fjordlandet er på 3,6 pct. Dette er under gennemsnittet for Region Sjælland (3,9 pct.), men over landsgennemsnittet (3,2 pct.). Blandt kommunerne i Fjordlandet skaber turismeforbruget i Frederikssund Kommune med en andel på 4,6 pct. den højeste andel af værditilvæksten efterfulgt af Roskilde Kommune og Lejre Kommune med hver 4,0 pct. Holbæk Kommune repræsenterer en andel på 2,2 pct. 12

15 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Sjælland, 2015 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,2 Region Sjælland ,9 Fjordlandet ,6 pct. Roskilde ,0 Odsherred ,4 Guldborgsund ,6 Lolland ,0 Slagelse ,4 Vordingborg ,5 Næstved ,8 Kalundborg ,0 Holbæk ,2 Køge ,3 Faxe ,1 Stevns ,1 Ringsted ,1 Greve ,2 Lejre ,0 Sorø ,8 Solrød ,6 Frederikssund ,6 Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismens værdiskabelse i Frederikssund Kommune over regionsgennemsnittet for Region Hovedstaden. 13

16 Mio. kr. Pct. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Fjordlandet, ,0 9,0 8,0 7,0 6, ,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0 Roskilde Holbæk Lejre Frederikssund Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst 0,0 * For Frederikssund Kommune er Region Hovedstaden valgt anvendt referenceramme. 2.2 Turismen bidrager til vækst i en lang række brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Fjordlandets samlede turismeafledte værditilvækst på knap 1,8 mia. kr. stammer 530 mio. kr. (30 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er marginalt over region- og landsgennemsnittet på henholdsvis 28 pct. og 29 pct. Når man ser på turismen i Fjordlandet, stammer størstedelen af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher (49 pct.), der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Niveauet er lidt under regionsgennemsnittet (52 pct.) og landsgennemsnittet (51 pct.). 21 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Fjordlandet kan tilskrives detailhandlen. Det svarer stort set til regions- og landsgennemsnittet på20 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i destinationen. Effekten af én million kr. i turismeforbrug i Fjordlandet er knap kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Fjordlandet er således 0,64. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er 0,58. Således er multiplikatoren for værditilvækst højere i Fjordlandet end i landet som helhed. 14

17 Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Fjordlandet, 2015 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Fjordlandet Fordeling for Region Sjælland Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.3 Turisme skabte godt fuldtidsjob i Fjordlandet i 2015 Turisternes forbrug skaber arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Fjordlandet skabte i 2015 gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 3,9 pct. af destinationens samlede antal årsværk. Dette er under landsgennemsnittet på 4,2 pct. og regionsgennemsnittet på 4,4 pct. I Fjordlandet er Frederikssund Kommune den kommune, der er mest afhængig af turismens beskæftigelsesmæssige effekt, da 5,0 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunen skabes af turismen. Herefter følger kommunerne Lejre og Roskilde med andele på henholdsvis 4,8 pct. og 4,4 pct. Holbæk Kommune er med 2,4 pct. den kommune i Fjordlandet, som er mindst afhængig af turismens jobskabelse. 15

18 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Sjælland, 2015 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede Turismeandel af samlet beskæftigelse Danmark ,2 Region Sjælland ,4 Fjordlandet ,9 pct. Roskilde ,4 Odsherred ,9 Guldborgsund ,2 Lolland ,8 Slagelse ,3 Vordingborg ,7 Næstved ,0 Kalundborg ,2 Holbæk ,4 Køge ,6 Ringsted ,2 Stevns ,4 Faxe ,7 Greve ,2 Sorø ,7 Lejre ,8 Solrød ,7 Frederikssund ,0 Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i Lejre og Frederikssund kommuner over de respektive regionsgennemsnit. 16

19 Årsværk Pct. Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Fjordlandet, ,0 9,0 8,0 7,0 6, ,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0 Roskilde Holbæk Lejre Frederikssund Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk 0,0 * For Frederikssund Kommune er Region Hovedstaden valgt anvendt referenceramme. 2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher Turismeerhvervet skaber med årsværk 42 pct. af Fjordlandets job afledt af turismeforbruget (jf. tabel 2.4). Det svarer stort set til niveauet i Region Sjælland (41 pct.) og landet som helhed (44 pct.). Inden for turismeerhvervet i Fjordlandet skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (20 pct.). Dette er lidt under regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 21 pct. og 23 pct. Turismen skaber derudover 908 årsværk inden for detailhandlen i Fjordlandet inklusiv afledte effekter, som således, relativt set, er lige så vigtig for jobskabelsen i Fjordlandet som i Region Sjælland. I landet som helhed ligger andelen lidt lavere. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Fjordlandet er denne multiplikator 1,3 i For hver million kr., der bruges af turister i destinationen, vil der blive skabt 1,3 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er lidt mere beskæftigelsesintensiv i Fjordlandet end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,2 job af en million kr. i turismeforbrug. 17

20 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Fjordlandet, 2015 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Fjordlandet Fordeling for Region Sjælland Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.5 Skatteindtægter på godt 1,3 mia. kr. afledt af turismen I Fjordlandet skaber turismen offentlige indtægter på mio. kr. Heraf går 812 mio. kr. eller 62 pct. til vareskatter, herunder især moms med 515 mio. kr. Personskatterne beløber sig til 496 mio. kr. (38 pct.), hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Person- og vareskatter har samme fordeling i Fjordlandet som i Region Sjælland og landet som helhed. 18

21 Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Fjordlandet, 2015 mio. kr. Fjordlandet Region Sjælland Danmark I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra pct. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 4,2 pct. Turismen i Fjordlandet skabte i 2015 i alt 4,2 pct. af det samlede skatteprovenu, hvilket er lavere end regionsgennemsnittet (4,5 pct.) og landsgennemsnittet (5,1 pct.). Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,47. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Fjordlandet således (inklusiv afledte effekter), indtægter til stat og kommune på kr. For hele landet ligger multiplikatoren på 0,41, hvilket betyder, at Fjordlandet befinder sig over landsgennemsnittet. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Fjordlandet, 2015 Turismeafledte skatter og afgifter Fjordlandet Fordeling for Region Sjælland Danmark mio. kr. I alt ,2 4,5 5,1 Personskatter 496 2,5 2,9 3,2 Statsskatter 167 1,8 2,2 2,4 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 71 4,7 5,4 6,3 Kirkeskatter 7 2,5 2,9 3,7 Kommuneskatter 251 2,7 3,1 3,6 Vareskatter 812 7,5 7,1 7,7 Selskabsskatter 71 5,4 3,1 4,3 Vareafgifter/punktafgifter 226 8,9 8,4 7,9 Moms/merværdiafgift 515 7,4 8,0 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. pct. 19

22 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel omhandler udviklingen i kapaciteten i Fjordlandet, dvs. overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i destinationen jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i Fjordlandet kun udgør en delmængde af alle overnatninger i destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Fald i overnatningskapaciteten fra 2015 til 2016 Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Som anført oven for, dækker tallene ikke samtlige overnatningssteder i destinationen. Samlet set er overnatningskapaciteten i Fjordlandet faldet med 50 sengepladser fra 2015 til Det svarer til et fald på 0,7 pct. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Fjordlandet Antal senge, i alt Camping Feriecenter og lystbådehavne Hotel Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 2: Kapaciteten på vandrerhjem er først opgjort fra : Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. Overnatningskapaciteten inden for hoteller steg i 2016 sammenlignet med Inden for både camping samt feriecentre og lystbådehavne lå kapaciteten i 2016 under niveauet i For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten og antal overnatninger reelt er højere end den fremgår af tabellerne. 20

23 3.2 Både turisterne og ejerne selv benytter Fjordlandets feriehuse I Fjordlandet var der i alt feriehuse i 2016 ifølge BBR. 3 Dog er det ikke alle, der udlejes. Tilsvarende var der feriehuse i Region Sjælland. Ifølge Sommerhusundersøgelsen er 7,7 pct. af feriehusene i Vest- og Sydsjælland i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Vest- og Sydsjælland til 29 pct. Landsdelens udnyttelsesprocent er noget lavere end den estimerede udnyttelsesprocent på 40 pct. for landet som helhed. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning af nogle feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. En vigtig del af overnatningskapaciteten og dermed turismeomsætningen i Fjordlandet udgøres af feriehuse. Tabel 3.2 viser udviklingen i antallet af udlejede feriehusuger i Fjordlandet. Fra 2015 til 2016 var der en vækst på 12,4 pct. i antallet af udlejede feriehusuger i Fjordlandet. I 2016 lå niveauet på det hidtil højeste i den betragtede periode fra 2008 til Den positive udvikling fra 2015 til 2016 fandt sted i kommunerne Frederikssund samt Lejre og Roskilde. I Holbæk Kommune lå antallet af udlejede feriehusuger i 2016 knap 3 pct. under niveauet i Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Fjordlandet Udv (pct.) Udv (pct.) Fjordlandet ,8 12,4 Frederikssund ,3 7,8 Holbæk ,6-2,8 Lejre og Roskilde ,6 31,7 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Camping- og hotelovernatninger dominerer i Fjordlandet I løbet af 2016 blev der foretaget i alt knap kommercielle overnatninger i Fjordlandet inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på overnatninger eller 10,0 pct. i forhold til Fjordlandet følger således og mere til - den positive udvikling, der ses i hele Danmark, hvor stigningen i 2016 lå på 4,7 pct. sammenlignet med Danmarks Statistik. 21

24 Camping og hoteller var den dominerende overnatningsform i Fjordlandet med henholdsvis og overnatninger i Det var alle overnatningsformer, der var med til at drive den positive udvikling i det samlede overnatningstal i Fjordlandet fra 2015 til Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Fjordlandet Fordeling i 2016 (pct.) Udv (pct.) I alt ,0 Camping ,0 Feriecenter, vandrerhjem, ,7 lystbådehavne Hotel ,4 - ferie ,1 - forretning ,9 Feriehus ,6 3.4 Flere udenlandske og danske overnatninger i 2016 Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger i Fjordlandet fra 2015 til 2016 både skyldtes en positiv udvikling i udenlandske og danske overnatninger. En fjerdedel af overnatningerne i Fjordlandet foretages af udenlandske turister. Det største udenlandske marked er Tyskland overnatninger i 2016 svarende til 30 pct. af samtlige udenlandske overnatninger i destinationen. 22

25 Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Fjordlandet Fordeling Udv (pct.) (pct.) I alt ,0 Danmark ,4 Udlandet ,1 Tyskland ,1 Sverige ,4 Holland ,0 Norge ,0 Andre lande ,8 Den positive udvikling i antal overnatninger i Fjordlandet fra 2015 til 2016 fandt sted i alle fire kommuner. Mest positiv var væksten i Lejre Kommune og Roskilde Kommune med henholdsvis 21,1 pct. og 14,1 pct. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner Udv (pct.) Udv (pct.) Hele landet ,0 4,7 Fjordlandet ,5 10,0 Frederikssund ,2 6,6 Holbæk ,4 4,5 Lejre ,4 21,1 Roskilde ,3 14,1 3.5 Knap halvdelen af overnatningerne foretages i sommermånederne Turismen i Fjordlandet er sæsonbetonet. Således faldt 46 pct. af samtlige overnatninger i 2016 i sommermånederne (juni, juli og august). Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året meget ens omend mest sæsonbetonet for campingturister og mindre sæsonbetonet for forretningsturister på hoteller. 23

26 Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Fjordlandet, 2016 Alle Hotel ferie forretning Camping Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Ekskl. feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 24

27 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport er et turismesatellitregnskab for Fjordlandet. Dette betyder, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i destinationen, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse, skatteprovenu og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2015 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Foreliggende rapport giver et øjebliksbillede af turismen i Alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag I dette kapitel gennemgås metoderne detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af henholdsvis satellitregnskabet samt LINE-modellen, følger et afsnit med bemærkninger til relevant data. Kapitlet afsluttes med en oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet. 4.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterier for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). 25

28 Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i DK 1 Indgående turisme En del af den samlede efterspørgsel Ja (udlændinge i Danmark) en del af eksporten 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) En del af danskernes private forbrug Ja 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2 og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre Sammenlægning af tabel 4 og 5 Hjertet i et turismesatellitregnskab. 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turismespecifikke brancher dvs. set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt Offentligt forbrug til turismespecifikke turismeforbrug formål fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch o. lign. 10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder Ja Ja Ja ja Nej Ja Ja Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sikre, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 overnatningsformer: hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som en overnatning). 26

29 Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, da de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indhentet i VisitDenmarks Turistundersøgelse Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række komponenter, og ud fra disse oplysninger kan man danne sig et billede af inden for hvilke varegrupper og i hvilke brancher, turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhederne stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, med input fra bl.a. Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at data på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug lægges i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af denne antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner - alt andet lige vil blive undervurderet i opgørelserne. 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 27

30 Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller tegne sig for en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre andel. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver forøget med, når den siver ud i økonomien. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I 28