Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Transkript

1 Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af salte og molekyler. Vælg selv eksempler.

2 Spørgsmål 2. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af salte og molekyler. Vælg selv eksempler.

3 Spørgsmål 3. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomer. Atomets byggesten og isotoper. Skalmodellen og specielt elektronerne i den yderste skal. Betydning af den stabile ædelgasstruktur for dannelse af ioner og molekyler. Metaller og ikke-metaller i det periodiske system.

4 Spørgsmål 4. Øvelse Kobber plus dibrom. Udvælg selv nogle illustrative forsøg Kemiske forbindelser salt eller molekyle Ædelgasreglen og dens anvendelse. Dannelse af ionbinding og molekyler, giv eksempler fra flere hovedgrupper og navngiv de fremkomne stoffer. Elektronegativitet i relation til begreberne upolær, polær samt type af dipol. Brug evt. øvelsens stoffer som eksempler.

5 Spørgsmål 5. Øvelse: Fældningsreaktioner. Ioner og Ionforbindelser Ædelgasreglen og dens anvendelse. Dannelse af ionbinding, giv eksempler fra flere hovedgrupper. Navngivning af salte, herunder fleratomioner. Vælg selv eksempler. Navngivning af salte med ioner fra undergrupperne.

6 Spørgsmål 6. Øvelse: Fældningsreaktioner. Ioner og Ionforbindelser Ædelgasreglen og dens anvendelse. Dannelse af ionbinding, giv eksempler fra flere hovedgrupper. Navngivning af salte, herunder fleratomioner. Vælg selv eksempler. Navngivning af salte med ioner fra undergrupperne.

7 Spørgsmål 7. Øvelse: Fældningsreaktioner. Vand. Vands struktur og dets betydning for hvilke stofgrupper der opløses. Dannelse af hydrogenbindinger. Vand som opløsningsmiddel for salte og molekyler.

8 Spørgsmål 8. Øvelse: Fældningsreaktioner. Vand. Vands struktur og dets betydning for hvilke stofgrupper der opløses. Dannelse af hydrogenbindinger. Vand som opløsningsmiddel for salte og molekyler.

9 Spørgsmål 9. Øvelse: Opvarmning af natron. Reaktionsskemaer og mængdeforhold. Forklar begreberne: Formelmasse og molarmasse. Betydning af afstemt reaktionsskema og stofmængdebegrebet i kemi. Kommenter forsøgsresultaterne, masseberegninger og eventuelle fejlkilder.

10 Spørgsmål 10. Øvelse: Opvarmning af natron. Reaktionsskemaer og mængdeforhold. Forklar begreberne: Formelmasse og molarmasse. Betydning af afstemt reaktionsskema og stofmængdebegrebet i kemi. Kommenter forsøgsresultaterne, masseberegninger og eventuelle fejlkilder.

11 Spørgsmål 11. Øvelse: Opvarmning af natron. Reaktionsskemaer og mængdeforhold. Forklar begreberne: Formelmasse og molarmasse. Betydning af afstemt reaktionsskema og stofmængdebegrebet i kemi. Kemiske mængdeberegninger i relation til ækvivalante mængder og procentisk udbytte. Vælg selv eksempler eller brug øvelsen

12 Spørgsmål 12. Øvelse: Opvarmning af natron. Reaktionsskemaer og mængdeforhold. Forklar begreberne: Formelmasse og molarmasse. Betydning af afstemt reaktionsskema og stofmængdebegrebet i kemi. Kemiske mængdeberegninger i relation til ækvivalante mængder og procentisk udbytte. Vælg selv eksempler eller brug øvelsen

13 Spørgsmål 13. Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber. Udvælg selv nogle illustrative forsøg Kemiske forbindelser salt eller molekyle Ædelgasreglen og dens anvendelse. Dannelse af ionbinding og molekyler, giv eksempler fra flere hovedgrupper og navngiv de fremkomne stoffer. Elektronegativitet i relation til begreberne upolær, polær samt type af dipol.

14 Spørgsmål 14. Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber. Organisk kemi Carbonhydrider. Opbygning af carbonhydrider, herunder bindingstyper og bindingsvinkler. Navngivning af carbonforbindelser, herunder isomeri. Struktur i relation til tilstandsformer samt deres anvendelse i dagligdagen. Brug eventuelt molekylmodeller til at illustrere molekylerne.

15 Spørgsmål 15. Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber. Organisk kemi Carbonhydrider. Opbygning af carbonhydrider, herunder bindingstyper og bindingsvinkler. Navngivning af carbonforbindelser, herunder isomeri. Struktur i relation til tilstandsformer samt deres anvendelse i dagligdagen. Brug eventuelt molekylmodeller til at illustrere molekylerne.

16 Spørgsmål 16. Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber. Organisk kemi Carbonhydrider. Opbygning af carbonhydrider, herunder bindingstyper og bindingsvinkler. Navngivning af carbonforbindelser, herunder isomeri. Struktur i relation til tilstandsformer samt deres anvendelse i dagligdagen. Brug eventuelt molekylmodeller til at illustrere molekylerne.

17 Spørgsmål 17. Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber. Organisk kemi Carbonhydrider. Opbygning af carbonhydrider, herunder bindingstyper og bindingsvinkler. Navngivning af carbonforbindelser, herunder isomeri. Struktur i relation til tilstandsformer samt deres anvendelse i dagligdagen. Brug eventuelt molekylmodeller til at illustrere molekylerne.

18 Spørgsmål 18. Øvelse: Eddikesyreindhold i husholdningseddike Koncentration. Gør rede for begreberne koncentration og stofmængde. Forklar begreberne formel - og aktuel koncentration. Vælg eksempler. Mættet/umættet opløsning.

19 Spørgsmål 19. Øvelse: Eddikesyreindhold i husholdningseddike Koncentration. Gør rede for begreberne koncentration og stofmængde. Forklar begreberne formel - og aktuel koncentration. Vælg eksempler. Mættet/umættet opløsning.

20 Spørgsmål 20. Øvelse: Eddikesyreindhold i husholdningseddike ph i syrer og baser. Definitioner af syre og base. Eksempler på syrer og bases egenskaber. ph begrebet. Syrer og baser i husholdningen. Beregning af ph i stærke syrer og baser.

21 Spørgsmål 21. Øvelse: Eddikesyreindhold i husholdningseddike ph i syrer og baser. Definitioner af syre og base. Eksempler på syrer og bases egenskaber. ph begrebet. Syrer og baser i husholdningen. Beregning af ph i stærke syrer og baser.

22 Spørgsmål 22. Øvelse: ph i dagligvarer. ph i syrer og baser. Definitioner af syre og base. Eksempler på syrer og bases egenskaber. ph begrebet. Korresponderende syre/base par.

23 Spørgsmål 23. Øvelse: ph i dagligvarer. ph i syrer og baser. Definitioner af syre og base. Eksempler på syrer og bases egenskaber. ph begrebet. Korresponderende syre/base par.

24 Spørgsmål 24. Øvelse: ph i dagligvarer Koncentration. Gør rede for begreberne koncentration og stofmængde. Forklar begreberne formel - og aktuel koncentration. Vælg eksempler eller brug øvelsen. Forklar sammenhæng mellem koncentration af hydroxid og oxonium i en given vandig opløsning i relation til målt ph.

25 Spørgsmål 25. Øvelse: Redoxreaktioner Redoxreaktioner Definer oxidation og reduktion før som nu. Regler for tildeling af oxidationstal. Regler for astemning af redoxreaktioner. Vælg selv illustrativt eksempel eller forklar ud fra øvelsen. Eventuelt om forbrændingsreaktioner og luftforurening.

26 Spørgsmål 26. Øvelse: Redoxreaktioner Redoxreaktioner Definer oxidation og reduktion før som nu. Regler for tildeling af oxidationstal. Regler for astemning af redoxreaktioner. Vælg selv illustrativt eksempel eller forklar ud fra øvelsen. Eventuelt om forbrændingsreaktioner og luftforurening.

27 Spørgsmål 27. Øvelse: Redoxreaktioner Redoxreaktioner Definer oxidation og reduktion før som nu. Regler for tildeling af oxidationstal for ioner og molekyler. Forklar begrebet elektronregnskab for en for en frit valgt redoxreaktion

28 Spørgsmål 28. Øvelse: Redoxreaktioner Redoxreaktioner Definer oxidation og reduktion før som nu. Regler for tildeling af oxidationstal for ioner og molekyler. Forklar begrebet elektronregnskab for en for en frit valgt redoxreaktion

29 Spørgsmål 29. Øvelse: Spændingsrækken Redoxreaktioner Definer oxidation og reduktion før som nu. Regler for tildeling af oxidationstal for ioner og molekyler. Forklar begrebet elektronregnskab for en for en frit valgt redoxreaktion

30 Spørgsmål 30. Øvelse: Spændingsrækken Redoxreaktioner Definer oxidation og reduktion før som nu. Giv eksempler på andre redoxreaktioner end metal/ion. Metoder til at forhindre at metaller nedbrydes. Diskuter metaller og hydrogens placering i spændingsrækken samt reaktionshastighed.

31 Spørgsmål 31. Øvelse: Spændingsrækken Redoxreaktioner Definer oxidation og reduktion før som nu. Giv eksempler på andre redoxreaktioner end metal/ion. Metoder til at forhindre at metaller nedbrydes. Diskuter metaller og hydrogens placering i spændingsrækken samt reaktionshastighed.