Københavns bydele 2003 Bind 1. Tal fra Københavns Kommune Statistisk Kontor

Transkript

1 Københavns bydele 2003 Bind 1 Tal fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Tal nr. 2 December 2003

2 Udgivet af: Københavns Statistiske Kontor Vester Voldgade København V. Telefon: Telefax: Internet: Trykt hos: Nordsjællands Trykcenter ApS

3 Forord Hermed foreligger en statistisk beskrivelse af de 15 københavnske bydele, som de er afgrænset i kommuneplan Beskrivelsen offentliggøres i 3 bind. Bind 1 indeholder oplysninger for bydelene 1-5, bind 2 bydelene 6-10 og bind 3 bydelene Alle 3 bind afsluttes med et afsnit med oplysninger for hele kommunen. Bindene indeholder derudover et tekstafsnit med forklaring på de anvendte begreber. Tabellerne er opgjort på forskellige tidspunkter, idet det har været hensigten at gøre tallene så aktuelle som muligt. For at lette sammenligningen mellem bydelen og hele byen angives i hver tabel tal for Københavns Kommune med benævnelsen "hele byen". Tabellerne er udarbejdet på grundlag af udtræk fra Københavns Kommunes registre og tabelleverancer fra Danmarks Statistik. For opgørelserne gælder, at Statistisk Kontor har materiale til at udarbejde dem for andre geografiske inddelinger og med ændrede inddelingskriterier. København, december 2003 Erik Jacobsen / Allan Cohen TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1) 3

4 Indhold Side Side Side Bind 1 Bind 2 Bind 3 Indledning... 5 Indledning... 5 Indledning Indre By Ydre Nørrebro Brønshøj-Husum Christianshavn Vesterbro Bispebjerg Indre Østerbro Kongens Enghave Sundbyøster Ydre Østerbro Valby Sundbyvester Indre Nørrebro Vanløse Vestamager København i alt København i alt København i alt Befolkning Tabel 1. Befolkningen efter alder og ægteskabelig stilling. Tabel 2. Befolkningen efter 1 års aldersgrupper. Tabel 3. Befolkningen efter statsborgerskab og alder. Tabel 4. Indvandrere og efterkommere efter statsborgerskab og oprindelsesland. Tabel 5. Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland og alder. Tabel 6. Befolkningens bevægelser. Tabel 7. Til- og fraflytninger samt flyttehyppighed efter område og alder. Tabel 8. Befolkningsfremskrivning efter alder. Tabel 9. Fertilitetskvotienter efter moderens alder og herkomst. Tabel 10. Familier efter familietype og antal børn. Boliger og bygninger Tabel 11. Boliger efter opførelsesår og installationsforhold. Tabel 12. Boliger efter antal værelser og antal beboere. Tabel 13. Beboede boliger efter boligens art og antal familier. Tabel 14. Boliger med mindst én beboer på 65 år og derover efter antal beboere, boligens art og størrelse. Tabel 15. Private udlejnings- og almennyttige boliger med eget køkken pr. januar 2003 efter månedlig husleje i januar Tabel 16. Boliger efter ejerforhold og areal. Tabel 17. Bygningsareal efter anvendelse. Uddannelse, beskæftigelse og virksomheder Tabel 18. Befolkningen år efter køn, uddannelse og alder. Tabel 19. Børn i bydelen efter skole og klasse. Tabel 20. Børn i dagpasning efter alder og pasningsform. Tabel 21. Befolkningen år efter køn, arbejdsmarkedstilknytning og alder. Tabel 22. Befolkning efter socioøkonomisk status, uddannelsessituation og alder. Tabel 23. Bosiddende beskæftigede efter erhverv og arbejdssted. Tabel 24. Arbejdspladser efter erhverv og de beskæftigedes bopæl. Tabel 25. Personbiler til privatbrug efter ejers køn, alder, familie-, bolig- og beskæftigelsesforhold. Tabel 26. Virksomheder efter erhverv og størrelse. Ledighed Tabel 27. Ledighedsberørte år efter køn og alder. Tabel 28. Ledighedsberørte efter alder og forsikringskategori. Tabel 29. Ledighedsberørte efter alder og højeste fuldførte erhvervsuddannelse. Sociale forhold Tabel 30. Modtagere af førtidspension efter køn og alder. Tabel 31. Modtagere af folkepension efter køn og alder. Tabel 32. Hjemmehjælpsmodtagere efter alder og tildelt hjemmehjælp. Tabel 33. Kontanthjælpsmodtagere år efter ydelsens art, køn, alder og forsørgerstatus. Tabel 34. Årlige gennemsnitlige kontanthjælpsydelser pr. modtager efter ydelsens art samt modtagerens alder og forsørgerstatus. Tabel 35. Modtagere af sygesikringsydelser efter køn, alder og ydelsestype. Tabel 36. Hospitalspatienter efter sengedagsforbrug, køn og alder. Indkomst Tabel 37. Skattepligtige personer efter køn, alder og bruttoindkomst. Tabel 38. Skattepligtige mellemkommunale til- og fraflyttere efter alder og bruttoindkomst. Tabel 39. Husstande efter husstands- og familietype samt bruttoindkomst. 4 TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1)

5 Indledning Beskrivelsen af de københavnske bydele offentliggøres i 3 numre af TAL-serien. Bind 1 indeholder oplysninger for bydelene 1-5, bind 2 bydelene 6-10 og bind 3 bydelene De 3 bind afsluttes med et afsnit med oplysninger for hele kommunen. Tabellerne i afsnittet København i alt er inkl. distriktet uden for inddeling. Det vil sige personer, der er tilmeldt Københavns Folkeregister uden at have egentlig fast bopæl i København samt virksomheder, som ikke kan placeres i en bydel. Data og definitioner Befolkning Tabel Befolkningen opgøres på grundlag af udtræk fra det centrale personregister (CPR) den 1. januar. Imidlertid indberettes hændelser (fødsler, dødsfald, flytninger, skilsmisser mv.) til CPR med en vis forsinkelse. Udtrækket fra CPR er derfor korrigeret for alle hændelser, der er indberettet til CPR indtil 30 dage efter den 1. januar. Tabel 1. Befolkningen efter alder og ægteskabelig stilling. I fordelingen af befolkningen efter ægteskabelig stilling omfatter gifte personer også personer i registreret partnerskab og separerede. Fraskilte personer omfatter også personer fra ophævet registreret partnerskab. Tabel 2. Befolkningen efter 1 års aldersgrupper. Tabel 3. Befolkningen efter statsborgerskab og alder. Opgørelsen omfatter dels statsborgere fra de nordiske lande, som har fast bopæl i København, og dels statsborgere fra andre lande, som har bopæl i København, og som enten har opholdstilladelse i mere end 3 måneder eller arbejdstilladelse. Asylansøgere, som kommer til landet, registreres først som indvandrede, når de har fået bevilget opholdstilladelse. Enkeltlande er kun medtaget, hvis der bor mindst 900 personer fra det pågældende land i København i alt. Ganske få personer har uoplyst statsborgerskab. I København i alt drejer det sig om 25 personer, som er medregnet under udland i alt. Tabel 4. Indvandrere og efterkommere efter statsborgerskab og oprindelsesland. Tabellen er udarbejdet på grundlag af registerdata fra Danmarks Statistik. Indvandrere og efterkommere er to begreber, som er indført for bedre at kunne belyse den del af befolkningen, som har udenlandsk baggrund inklusiv de personer, som har skiftet statsborgerskab og nu er danske statsborgere. Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere, som har beholdt udenlandsk statsborgerskab. Man bibeholder oplysninger om forældrenes fødested eller statsborgerskab, hvis disse har været registreret i Danmark siden 1992, dvs. også selv om forældrene efterfølgende er døde eller udvandret. Hvis forældrenes statsborgerskab/fødested er ukendt, betragtes udenlandske statsborgere født i udlandet som indvandrere og udenlandske statsborgere født i Danmark som efterkommere. Såvel indvandrere som efterkommere omfatter både personer med dansk og med udenlandsk statsborgerskab. Tabel 5. Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland og alder. Tabel 6. Befolkningens bevægelser. For enhver befolkningsgruppe gælder det, at befolkningen ved årets slutning er lig med befolkningen ved årets begyndelse plus tilgangen minus afgangen i årets løb. Tilgangen udgøres af levendefødte og tilflyttede fra andre bydele, indland og udland. Afgangen udgøres af døde og fraflyttede til andre bydele, indland og udland. For flytninger mellem bydele gøres opmærksom på, at der også registreres flytninger til distriktet uden for inddeling. Korrektioner omfatter forsvundne og genfundne personer og er desuden en afstemningspost. Tallene for levendefødte og døde har udelukkende CPR som grundlag. Tabel 7. Til- og fraflytninger samt flyttehyppighed efter område og alder. En flytning er defineret som en persons bevægelse fra én adresse til en anden. En persons flytning registreres både som en fraflytning og en tilflytning. Hvis samme person skifter adresse flere gange i løbet af et kalenderår, registreres et tilsvarende antal til- og fraflytninger. Opgøres antallet af flytninger inden for samme geografiske område f.eks. en bydel, er antallet af fraflytninger lig med antallet af tilflytninger. Hvis flytninger derimod opgøres mellem forskellige geografiske områder f.eks. to bydele, kan antallet af fraflyt- TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1) 5

6 ninger afvige fra antallet af tilflytninger. Bydelen har herved enten en positiv eller en negativ nettotilflytning. Flyttehyppighed beregnes som forholdet mellem antallet af flytninger og distriktets middelfolketal. Middelfolketallet er beregnet som gennemsnittet af folketallet i begyndelsen og slutningen af året. Aldersangivelsen er den alder, flytterne har ved udgangen af året, og de aldersbetingede flyttehyppigheder er beregnet som forholdet mellem antallet af flyttede i en aldersgruppe og middelfolketallet i samme aldersgruppe. Tabel 8. Befolkningsfremskrivning efter alder. Statistisk Kontors befolkningsfremskrivningsmodel er en kombineret befolknings- og boligorienteret model. Med udgangspunkt i den seneste 4 års periode opstilles nogle forudsætninger om fødsler, dødsfald og flytninger samt om ændringer i boligmassen, hvorefter modellen kan beregne de befolkningsmæssige konsekvenser af de opstillede forudsætninger. Befolkningsfremskrivningen tager udgangspunkt i befolkningen pr og baserer sig på befolkningsudviklingen I fremskrivningen er den samlede fertilitet (dvs. det gennemsnitlige antal levendefødte børn, som en kvinde kan forventes at få i løbet af de fødedygtige aldre år) svagt stigende igennem hele fremskrivningsperioden. Forudsætningerne vedrørende planlagt til- og afgang af boliger er leveret af Økonomiforvaltningens 8. kontor (kommuneplankontoret). Tabel 9. Fertilitetskvotienter efter moderens alder og herkomst. Tabellen er opgjort på grundlag af Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister, der modtager oplysninger fra det centrale personregister. De aldersbetingede fertilitetskvotienter angiver det samlede antal fødte af mødre i en given aldersklasse i årene opgjort pr kvinder i den pågældende aldersklasse. Den samlede fertilitet er defineret som summen af de aldersbetingede fertilitetskvotienter og kan fortolkes som det antal levendefødte, der vil blive sat i verden af kvinder i løbet af den fødedygtige alder (15-49 år), hvis ingen af de kvinder dør før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder så mange børn, som angivet ved de aldersbetingede fertilitetskvotienter. Moderens alder er opgjort pr. 1. januar. Fertilitetskvotienterne inden for de enkelte 5 års aldersgrupper er beregnet som simple gennemsnit af kvotienterne for de heraf omfattede etårs aldersklasser. Tabel 10. Familier efter familietype og antal børn. Tabellen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. En familie består højst af to generationer. Hvis tre generationer bor sammen, vil der være tale om to familier. Børn er defineret som personer under 18 år, som ikke selv har hjemmeboende børn og ikke indgår i et par. Et barn regnes til forældrenes familier, hvis det har samme folkeregisteradresse som mindst en af forældrene. Hvis de ikke bor sammen med mindst en af forældrene, regnes de som deres egen familie under betegnelsen ikke hjemmeboende børn. Voksne er, som følge af ovenstående definition, alle personer over 18 år samt personer under 18 år, der selv har hjemmeboende børn og/eller indgår i et par. I tabellen er parfamilierne opdelt i to typer. Ægtepar som omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden. Denne type omfatter også registreret partnerskab, hvor to personer af samme køn har indgået registreret partnerskab. Samlevende par omfatter en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hjemmeboende børn under 18 år eller har haft det den 1. januar 1992 eller ved et senere årsskifte. Denne type omfatter også de samboende par, som er defineret på følgende måde: Hvis et par hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, regnes de alligevel som en parfamilie, hvis de er af hvert sit køn og har en aldersforskel på mindre end 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Enlige omfatter voksne med eller uden hjemmeboende børn under 18 år, hvor den voksne ikke indgår i en parfamilie. Boliger og bygninger Tabel 11-12, (boliger). Boliger er opgjort på baggrund af registreringer i Københavns Kommunes Bygnings- og Boligregister (BBR) januar Oplysninger om beboere er opgjort på grundlag af Københavns Folkeregister januar Boligopgørelsen omfatter alle boliger, der anvendes til helårsbeboelse, bortset fra fælleshusholdninger, døgninstitutioner, plejehjem og lignende. Boliger 6 TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1)

7 med børn omfatter boliger, hvori der bor mindst 1 barn under 18 år. Tabel 11. Boliger efter opførelsesår og installationsforhold. I BBR registreres varmeinstallation for den enkelte bygning. Hvis der er flere typer varmeinstallationer i en bygning, henføres alle boliger i bygningen til den type varmeinstallation, som forekommer hyppigst. De sanitære forhold registreres for den enkelte bolig. En bolig med eget toilet og bad er en bolig, hvorom det er registreret, at der i boligen findes vandskyllende toilet og badeværelse med fast gulvafløb. Tabel 12. Boliger efter antal værelser og antal beboere. Boligerne er opdelt efter type: Boliger uden eget køkken, f.eks. enkeltværelser og kollegieværelser. Boliger med eget køkken. Boliger med eget køkken er opdelt efter antal værelser. Boliger med uoplyst eller ingen beboere er boliger, som står tomme i forbindelse med til- og fraflytning, dødsfald, kondemnering mv. eller boliger, som legalt anvendes til sekundær bolig for personer med arbejdsmæssige forhold, der tillader sekundær bolig i København. Tabel 13. Beboede boliger efter boligens art og antal familier. Tabellen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Definitionerne på familietyperne er beskrevet under tabel 10. For hver bolig er optalt antal familier i boligen. Boliger beboet med 1 familie er opdelt i henholdsvis enlige, par og en familie med voksne hjemmeboende børn. Sidstnævnte bliver i den almindelige familiestatistik betragtet som to familier, idet børn over 18 år betragtes som en selvstændig familie. Ejerboliger omfatter boliger, der beboes af ejer. Privatudlejning omfatter boliger, der ejes af privatpersoner, aktieselskaber og lignende, og som er registreret udlejet. Tabel 14. Boliger med mindst en beboer på 65 år og derover efter antal beboere, boligens art og størrelse. Tabel 15. Private udlejnings- og almennyttige boliger med eget køkken pr. januar 2003 efter månedlig husleje i januar Januar 2003 indeholdt BBR-oplysninger om varslet husleje pr. 1. januar Den månedlige husleje er opgjort ekskl. varme- og evt. antennebidrag. Den gennemsnitlige husleje pr. måned er beregnet ekskl. de boliger, hvor huslejen er uoplyst. Tabel 16. Boliger efter ejerforhold og areal. Boliger i ejendomme, der ejes af privatpersoner, aktieselskaber, selvejende institutioner og lignende, er opdelt i henholdsvis ejerboliger og privat udlejning. Til privat udlejning er regnet de boliger, der januar 2002 er registreret udlejet. Tabel 17. Bygningsareal efter anvendelse. Tabellen er baseret på udtræk fra BBR i januar 2003 på bygningsniveau. Opgørelsen omfatter alle bygninger bortset fra mindre bygninger som carporte og udhuse. En bygning er en sammenhængende bebyggelse opført af ensartede materialer og med nogenlunde samme antal etager. Bygningen registreres efter den anvendelseskategori, der udgør det største antal m² i bygningen. Uddannelse, beskæftigelse og virksomheder Tabel 18. Befolkningen år efter køn, uddannelse og alder. Tabellen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar 2002, mens uddannelsesmæssig status er pr. 1. oktober året før. Alle årige er placeret efter deres højeste (længst normerede) fuldførte uddannelse, uanset om de i øvrigt er i gang med en uddannelse. Højeste fuldførte uddannelse er opdelt i følgende niveauer: Ikke erhvervskompetencegivende: Grundskole mv. omfatter personer, der har afsluttet folkeskolens klasse samt personer, der alene har gennemført en specialarbejderuddannelse. Desuden indgår personer med uoplyst uddannelsesbaggrund. Det er især blandt ældre og personer med en udenlandsk uddannelse, at der kun foreligger en sporadisk registrering af uddannelse. Almen gymnasial uddannelse (10-12 udd. år) udgøres af uddannelserne i gymnasieskolerne, HF og studenterkurser. Erhvervsgymnasial uddannelse (10-12 udd. år) omfatter uddannelserne højere handelseksamen (HHX) og højere teknisk eksamen (HTX) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Erhvervskompetencegivende: Erhvervsfaglig uddannelse (10-12 udd. år) omfatter alle, der har afsluttet en Efg uddannelse, lærlingeuddannelse og tilsvarende. Kort videregående uddannelse (13-14 udd. år) udgøres af uddannelser som f.eks. akademiøkonom, datamatiker og laborant. Mellemlang videregående uddannelse (15-16 udd. år) omfatter typisk folkeskolelærere, syge- TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1) 7

8 plejersker, pædagoger, journalister, bibliotekarer og socialrådgivere. Bachelor (15-16 udd. år) udgøres eksempelvis af erhvervssproglige uddannelser og HA'ere. Lang videregående uddannelse (17-18 udd. år) omfatter kandidatuddannelser fra universiteter eller andre højere læreranstalter f.eks. cand.polit., ingeniører og tandlæger. Tabel 19. Børn i bydelen efter skole og klasse. Tabellen er udarbejdet på grundlag af Københavns Kommunes Elevadministrationssystem. I tabellen indgår alle bydelens skolesøgende børn fra børnehaveklasse til 10. klasse, uanset hvor deres skole ligger. For børn i kommunal skole er det herudover vist, hvor stor en andel, der går i en lokal kommunal skole. Denne opgørelse er foretaget efter skoledistriktsinddelingen, som udgør optagegrundlaget for skolerne. Grunden til at opgørelsen ikke kan foretages på bydelsniveau er, at bydelene ikke er helt sammenfaldende med skoledistrikterne. Der er dog generelt tale om et rimeligt sammenfald, så de viste andele er dækkende for de lokale forhold. Som følge af ændringer i skoledistrikterne 5, 6, 13 og 14 er opgørelsen imidlertid ikke fuldt sammenlignelig med tidligere opgørelser. Specialskolerne, herunder folkeskoleafdelingen på Skt. Annæ Gymnasium indgår ikke i denne opgørelse. Tabel 20. Børn i dagpasning efter alder og pasningsform. Oplysninger om brugerne af dagpasning bortset fra de private skolefritidsordninger (tilskud til SFO i privatskole) findes i Venteliste- og betalingssystem for Københavns børneinstitutioner (daginstitutionsregisteret). Fordelingen på institutionstype er foretaget ud fra ovennævnte registers betalingsoplysninger. Brugerne af SFO, privat findes i Københavns Kommunes Elev-administrationssystem. Fordelingen af børnene med dagpasning efter bydel foretages ud fra oplysninger i Københavns Kommunes personregister, mens bydelens samlede befolkning efter alder er opgjort på grundlag af udtræk fra det centrale personregister (CPR) den 1. januar. Yderligere oplysninger om CPR findes under Befolkning. Opgørelsen omfatter kun børn, der bor i København og modtager ydelsen i januar Tabel 21. Befolkningen år efter køn, arbejdsmarkedstilknytning og alder. Tabel er fremstillet på grundlag af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmarks Statistik. Befolkningen er opgjort pr , mens både alder og tilknytning til arbejdsmarkedet vedrører den sidste uge i november året før. Opdelingen af befolkningen efter dens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november sker efter en prioriteret rækkefølge: arbejdsløse, efterlønsmodtagere mv., arbejdsgivere, lønmodtagere, øvrige beskæftigede, ikke i arbejdsstyrken (ikke erhvervsaktive). Arbejdsstyrken omfatter personer, der ved udgangen af november var beskæftiget (hel- eller deltids) som selvstændig, medhjælpende ægtefælle eller lønmodtager samt personer, der var arbejdsløse. Lønmodtagere skal have haft en årsløn, der svarer til mindst 2 ugers beskæftigelse på mindsteløn (i 2001 svarende til kr.). Arbejdsløse omfatter personer i alderen år, der var tilmeldt arbejdsformidlingen eller kommunen som arbejdssøgende og var fuldt ledige i hele den sidste uge af november. Gruppen uden for arbejdsstyrken omfatter resten af befolkningen (se også tabel 22). Personer på orlov fra beskæftigelse medregnes som beskæftigede ved deres hidtidige arbejdssted, mens personer på orlov fra arbejdsløshed regnes som værende uden for arbejdsstyrken. Den aldersfordelte erhvervsfrekvens angiver antallet af personer i arbejdsstyrken i procent af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Tabel 22. Befolkning efter socioøkonomisk status, uddannelsessituation og alder. Tabellen er baseret på samme grundlag som tabel 21. Befolkningen er opgjort pr , mens placeringen efter socioøkonomisk status vedrører den sidste uge i november året før. I tabellen indgår hele befolkningen uanset alder. De beskæftigede opdeles i selvstændige og medhjælpende ægtefælle samt lønmodtagere fordelt efter stillingskategori. Stillingskategorien topledere omfatter ledere på øverste administrative plan. Lønmodtagere på højeste niveau har typisk en lang videregående uddannelse, på mellemste niveau en kort eller mellemlang videregående uddannelse og på grundniveau en kort erhvervsuddannelse. Lønmodtagere i øvrigt og lønmodtagere uden nærmere angivelse er oftest uden erhvervsuddannelse, og mange af disse er uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt de beskæftigede er nogle på orlov. Disse medregnes som beskæftigede (indgår som enten selvstændige eller lønmodtagere) jfr. tabel 21. Supplerende er de også opgjort i tabellens nederste del - lige efter den egentlige socioøkonomiske gruppering. Beskæftigede på orlov fordeles her på arbejdsmarkedsorlov (uddannelse eller børnepasning), barselsorlov eller sygeorlov. 8 TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1)

9 De beskæftigede omfatter både personer i ordinær beskæftigelse og i støttet beskæftigelse med løn (arbejdsmarkedsforanstaltning eller revalidering) eller med revalideringshjælp til etablering og drift af egen virksomhed. Personer i sådan støttet beskæftigelse indgår som en del af det samlede antal beskæftigede. Supplerende er de også opgjort i tabellens nederste del - lige efter den egentlige socioøkonomiske gruppering - fordelt på støttet beskæftigelse (arbejdsmarkedsforanstaltning) og revalidering. De arbejdsløse opdeles i forsikrede (medlem af en a- kasse) og ikke forsikrede kontanthjælpsmodtagere, der er registreret som ledige. Arbejdsstyrken er summen af beskæftigede og arbejdsløse. Personer, der ikke er i arbejdsstyrken, opdeles i: 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken. 1.a. Aktivering omfatter støttet beskæftigelse uden løn, uddannelsesforanstaltning og særlig aktivering ifølge AMFORA (register for Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger) samt revalidering (revalideringsydelse) ifølge Kontanthjælpsstatistikregistret. 1.b. Orlov omfatter arbejdsløse som har arbejdsmarkedsorlov eller modtager syge- eller barselsdagpenge. 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken omfatter efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse. 3. Pensionister omfatter folke- og førtidspensionister afgrænset ved henholdsvis 67 år og derover og 66 år og derunder. Modtagere af tjenestemandspensioner indgår som en særskilt gruppe. 4. Andre uden for arbejdsstyrken omfatter: Kontanthjælpsmodtagere ifølge Kontanthjælpsstatistikregistret, der ikke er registreret som ledige, og som ikke er i aktivering. Udlændinge med introduktionsydelse indgår under kontanthjælpsmodtagere. Uddannelsessøgende på 16 år og derover uden beskæftigelse, der ifølge UKM (Uddannelsesklassifikationsmodulet) var under uddannelse (8. klasses niveau og derover) pr året forud for opgørelsesåret. Børn og unge, som er under 16 år og uden beskæftigelse. Endelig findes en restgruppe af øvrige voksne uden for arbejdsstyrken, som det p.t. ikke er muligt at finde oplysninger om. Det kan f.eks. være hjemmegående husmødre/husfædre, personer der udelukkende lever af sort arbejde, personer der deltager i voksen- eller efteruddannelse, som ikke indgår i UKM (Uddannelsesklassifikationsmodulet) og arbejdsløse, der ikke er registreret som ledige. Overordnet sker placeringen uden for arbejdsstyrken efter følgende prioritering: 1. Modtagere af efterløn og overgangsydelse. 2. Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 3. Modtagere af barsels- eller sygedagpenge. 4. Modtagere af revalideringsydelse eller kontanthjælp (introduktionsydelse). 5. Børn og unge. 6. Modtagere af folke- eller førtidspension. 7. Modtagere af tjenestemandspension. 8. Uddannelsessøgende, 16 år og derover. 9. Øvrige uden for arbejdsstyrken. Allernederst i tabellen er en opgørelse af uddannelsessøgende fra 8. klasse ifølge UKM (Uddannelsesklassifikationsmodulet) den året forud for opgørelsesåret. Her medregnes samtlige uddannelsessøgende uden hensyntagen til, hvilken socioøkonomisk gruppe, de tilhører. Disse er fordelt på henholdsvis i/uden for arbejdsstyrken. Bemærk, at antal uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken er større end under den socioøkonomiske gruppering, idet der også medregnes børn og unge under 16 år og uddannelsessøgende, der i øvrigt er placeret i andre socioøkonomiske grupper f.eks. revalidering og uddannelsesforanstaltning. Tabel 23. Bosiddende beskæftigede efter erhverv og arbejdssted. Tabellen omfatter alle beskæftigede, der bor i bydelen fordelt efter, om de har arbejdsplads i den bydel, hvor de bor, i en anden bydel eller uden for København (se også bemærkningerne til tabel 21 og 24). Tabel 24. Arbejdspladser efter erhverv og de beskæftigedes bopæl. Tabellen tager udgangspunkt i arbejdspladserne og fordeler de beskæftigede på disse efter, om de har bopæl i den bydel, hvor de arbejder, i en anden bydel eller uden for København (se også bemærkningerne til tabel 21). De beskæftigede og arbejdspladserne er fordelt efter en summarisk branchegruppering. Finansiering og serviceerhverv er den mest sammensatte gruppe. Den omfatter finansieringsvirksomhed og forretningsservice herunder rådgivningsvirksomhed. Desuden indgår øvrige serviceerhverv dvs. rengøring; renovation, kloakvæsen; forlystelser, sport, kultur; reparation og anden servicevirksomhed; økonomiske interesseorganisationer, foreninger mv. Arbejdspladserne er så vidt muligt fordelt efter de lokale virksomheders og filialers adresse. En del TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1) 9

10 virksomheder er dog ikke fordelt på bydele. Det er dels forsvarets arbejdspladser, og dels virksomheder med fejlagtige eller mangelfulde adresser. De sidste par år har der været en vækst i disse virksomheder. Man bør være opmærksom på, at personer med skiftende arbejdssted normalt er placeret på firmaets hovedadresse. F.eks. har en betydelig andel af personerne inden for erhvervsgruppen bygge- og anlægsvirksomhed samt transport skiftende arbejdssteder. Kommunalt ansatte med skiftende arbejdssted som f.eks. hjemmehjælpere er placeret geografisk i kommunen, men uden for områdeinddelingen. Virksomheder med mangelfuld adresse, forsvarets arbejdspladser og visse grupper af især kommunalt ansatte omfatter i alt arbejdspladser svarende til 6,2 pct. af samtlige, som er uden for områdeinddelingen. I øvrigt eksisterer der en del firmaer med hovedadresse i København, som har tilknyttet personalekategorier uden fast arbejdssted til adressen i København. Dette er årsag til, at antallet af arbejdspladser i København kan være noget overvurderet. Tabel 25. Personbiler til privatbrug efter ejers køn, alder, familie-, bolig- og beskæftigelsesforhold. Tabellen er baseret på Danmarks Statistiks samkøring af deres bilregister (kilderegister: Centralregistret for Motorkøretøjer) med en række baggrundsoplysninger om befolkningen. Bilbestanden omfatter personbiler til privatbrug indregistreret i København dvs. ekskl. varebiler mv. til privatbrug. I tallet indgår heller ikke de knap personer i København, som ifølge den skatterelaterede oplysningsseddel råder over fri bil. I antallet af biler efter alder mangler der for hele København ca. 100 biler ejet af personer under 18 år. De indgår alene i antal biler pr indbyggere (hele befolkningen). For talceller med under 3 biler er beregning pr indbyggere udeladt. Tabel 26. Virksomheder efter erhverv og størrelse. Opgørelsen omfatter alle offentlige og private virksomheder (P-enheder), der har ansatte, eller som er personligt ejet. Data er baseret på Københavns Kommunes udtræk fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Virksomhederne er opgjort som P-enheder. En P- enhed er en såkaldt produktionenhed, der svarer til en virksomheds aktivitet på en bestemt adresse - et arbejdssted. En juridisk enhed (et firma med ét CVR-nr.) kan bestå af en eller flere P-enheder. Brancheplaceringen er foretaget ud fra virksomhedernes omsætningstal mv., mens størrelsesplaceringen sker ud fra indbetalte ATP-bidrag, som summeres og omregnes til en årsbaseret fuldtidsbeskæftigelse svarende til antal ansatte i Ledighed Tabel 27. Ledighedsberørte år efter køn og alder. Tabel 28. Ledighedsberørte efter alder og forsikringskategori. Tabellerne er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), der er viderebearbejdet af Danmarks Statistik. Tabellerne omfatter personer, der i løbet af 2001 var berørt af ledighed, såvel arbejdsløshedsforsikrede ledige som ikke forsikrede personer, der modtog bistandshjælp og var registreret som arbejdsløse ved arbejdsformidlingen eller i kommunen. Kun personer med bopæl i Københavns Kommune i alderen år den medregnes. Ledighedsopgørelsen er baseret på oplysninger for de enkelte ledighedsberørte om forholdet mellem det samlede antal ledige timer og antallet af mulige (forsikrede) timer i Forholdet betegnes som personens ledighedsgrad. Ledighedsgraden giver udtryk for omfanget af personens ledighed i Ved summation af samtlige ledighedsberørtes ledighedsgrader fremkommer det gennemsnitlige antal ledige personer i 2001 svarende til antal fuldtidsledige på helårsbasis. Den gennemsnitlige ledighedsgrad fremkommer ved at dividere det gennemsnitlige antal ledige med antallet af ledighedsberørte og angiver det gennemsnitlige omfang af ledigheden for de ledighedsberørte. Det gennemsnitlige antal ledige i procent af arbejdsstyrken (ledighedsprocenten) er baseret på arbejdsstyrken år pr , som denne er opgjort jfr. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (se bemærkningerne til tabel 21). På grund af mindre forskelle i opgørelsesmetoden er der ubetydelige forskelle mellem ledighedsopgørelserne i denne publikation og tidligere offentliggjorte ledighedstal for Dog er ledighedsprocenterne for forsikrede og ikke forsikrede henholdsvis 0,8 procentpoint lavere og 0,3 procentpoint højere i tabel 28 end tidligere offentliggjorte ledighedsprocenter for forsikrede og ikke forsikrede. Dette skyldes, at antal forsikrede i arbejdsstyrken i tabel 28 omfatter alle, der i løbet af året har været forsikret, mens tidligere offentliggørelser kun medtager forsikrede i arbejdsstyrken ultimo året. Tabel 29. Ledighedsberørte efter alder og højeste fuldførte erhvervsuddannelse. Datagrundlag og definitioner af ledighedsopgørelsen i denne tabel fremgår af beskrivelsen til tabel 27 og 28. Vedrørende fordelingen efter højeste fuldførte erhvervsuddannelse henvises til beskrivelsen til tabel 18. Alle personer, der ikke har en erhvervs- 10 TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1)

11 kompetencegivende uddannelse, henføres i tabel 29 til gruppen ingen erhvervsuddannelse. Sociale forhold Tabel 30 og 31 (pensioner). Tabellerne er udarbejdet på grundlag af det fælles kommunale system for sociale pensioner og Københavns Kommunes personregister. Opgørelsen omfatter modtagere af pension i januar 2003 med bopæl i Københavns Kommune pr For at få tilkendt pension skal man opfylde nærmere angivne betingelser om dansk indfødsret og bopælstid. Tabel 30. Modtagere af førtidspension efter køn og alder. Førtidspension kan tilkendes personer mellem 18 og 66 år, hvis erhvervsevne er varigt nedsat på grund af fysisk/psykisk invaliditet eller af sociale årsager. Der er 4 pensionstyper: almindelig, forhøjet almindelig, mellemste og højeste førtidspension. Hvilken pension man tilkendes afhænger af erhvervsevne og alder. Pensionsraten er den procentvise andel af befolkningen i en aldersgruppe, som modtog førtidspension. Tabel 31. Modtagere af folkepension efter køn og alder. Folkepension kan ydes til alle, der er fyldt 67 år. Personer, der fylder 60 år efter den , kan få udbetalt folkepension fra det 65. år. Tabel 32. Hjemmehjælpsmodtagere efter alder og tildelt hjemmehjælp. Oplysninger om hjemmehjælp kommer fra Sundhedsforvaltningens Top-system. Beboere på plejehjem og i beskyttet bolig pr. januar 2003 er ikke medtaget i opgørelsen, hverken som modtagere eller som grundlag ved beregning af klientrate. Tabel 33 og 34 (kontanthjælp). Oplysninger om kontanthjælp stammer fra Københavns Kommunes Økonomi- og ressourcestyringssystem (KØR). Grupperinger, der vedrører tilbagebetalingen, er ikke medtaget i opgørelsen. Befolkningsoplysningerne kommer fra kommunens personregister. I opgørelsen er kun medtaget personer, der ultimo året boede i København. Personer i registreret partnerskab henføres til gifte. Som enlige forsørgere defineres personer, der ifølge børneydelsessystemet modtager ekstra børnetilskud. I hver af de 21 nedennævnte kategorier - herunder medregnet kontanthjælpsmodtagere i alt - optræder den enkelte person kun én gang uanset, hvor mange af de enkelte ydelser i kategorierne vedkommende har modtaget. Lovgivningen for de i nedenstående afsnit ikke-specificerede hjælpetyper fremgår af Danmarks Statistik, Statistikservice, Socialstatistik 2003:8. Kontanthjælp mv. omfatter: Kontanthjælp til forsørgere ( 25, stk. 1, nr. 1, 25 stk. 2 og 26 stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik). Kontanthjælp til ikke-forsørgere ( 25, stk. 1, nr. 2, 25 stk. 3 og 4 og 26 stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik). Hjælp til unge under 25 år ( 25, stk. 1, nr. 3 og 4, 25 stk. 4 og 26 stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik). Særlig støtte ( 34 i lov om aktiv socialpolitik). samt de ikke-specificerede hjælpetyper: Kontanthjælp til personer uden social pension og til asylansøgere. Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion. Revalidering mv. omfatter: Revalideringsydelse ( 52 i lov om aktiv socialpolitik). Støtte til særlige udgifter og til merudgifter til bolig ( 63 og 64 i lov om aktiv socialpolitik). Hjælp under forrevalidering ( 25 og 26, stk. 3 jf. 46 stk.1, 3. pkt. og 47, stk.4 og 5 i lov om aktiv socialpolitik). Løntilskud ved optræning eller uddannelse ( 62 i lov om aktiv socialpolitik) samt de ikke-specificerede hjælpetyper: Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering. Løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering. Tilskud til selvstændig virksomhed. Hjælp til værktøj og redskaber. Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion. Aktiverede kontanthjælpsmodtagere omfatter: Aktivering af personer under 30 år ( 20, jf. 16, 23, 25, 26, stk. 3. og 36 i lov om aktiv socialpolitik). TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1) 11

12 Aktivering af personer 30 år og derover ( 21, jf. 16, 23, 25, 26, stk. 3. og 36 i lov om aktiv socialpolitik). samt de ikke-specificerede hjælpetyper: Kontanthjælp til unge under 30 år i visitations- og mellemperioder. Særlig støtte til aktiverede. Aktiveringsgodtgørelse. Hjælp i særlige tilfælde omfatter: Hjælp til sygebehandling, medicin mv. ( 82 i lov om aktiv socialpolitik). Hjælp til enkeltudgifter og flytning ( 81 og 85 i lov om aktiv socialpolitik). Merudgiftsydelse til børn med nedsat funktionsevne ( 28 i lov om social service). Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne ( 29 i lov om social service). samt de ikke-specificerede hjælpetyper: Hjælp vedrørende samværsret. Hjælp til voksne med nedsat funktionsevne. Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion. Efterlevelseshjælp. Løntilskud i fleks- og skånejob ( 74, 74a, 74b og 74f i Aktivloven). Introduktionsydelse (i henhold til kapitel 5 og 6 i Integrationsloven). Kolonnen "I alt" omfatter i modsætning til tidligere alle modtagere uanset alder. Kontanthjælpsmodtagere i København Summen "Kontanthjælpsmodtagere i alt" er alle de personer, der har været i berøring med kontanthjælp. Tabel 33. Kontanthjælpsmodtagere år efter ydelsens art, køn, alder og forsørgerstatus. Modtagere af hjælpen i de ovennævnte kategorier er i forskelligt omfang opdelt efter civilstand, køn og alder. Klientraten beregnes som antallet af modtagere i ovennævnte opdelinger i procent af hele befolkningen i den relevante opdeling. Klientraten for f.eks. ugifte modtagere af kontanthjælp beregnes som: Ugifte år, der modtager kontanthjælp x Ugifte i alderen år Klientraten for enlige forsørgere med børn under 18 år beregnes generelt som: Enlige forsørgere år, der modtager kontanthjælp x Befolkningen år Tabel 34. Årlige gennemsnitlige kontanthjælpsydelser pr. modtager efter ydelsens art samt modtagerens alder og forsørgerstatus. Tabel 35. Modtagere af sygesikringsydelser efter køn, alder og ydelsestype. Tabellen er udarbejdet på grundlag af sygesikringsstatistikregistrets oplysninger om hver enkelt sygesikringsydelse givet af læger, fysioterapeuter mv. omfattet af landsoverenskomst med Sygesikringens Forhandlingsudvalg. En kontakt/konsultation defineres som en afsluttet behandling mv., der ydes inden for et kort tidsrum (normalt én dag) af én læge mv. Forudsætningen om at behandlingen skal være afsluttet, er knyttet til den enkelte behandling og ikke til et forløb, idet en konsultation, hvor man aftaler, at man skal komme igen om 14 dage tælles som to kontakter. Betingelsen om en afsluttet behandling er specielt vigtig for vagtlægeordningen, idet patienterne oftest først har en telefonkonsultation. Hvis denne telefonkonsultation direkte fører til, at patienten træffer en vagtlæge, tæller telefonkonsultationen og den efterfølgende konsultation kun som én kontakt. En laboratorieundersøgelse tæller ikke som en kontakt, men derimod den konsultation, hvor resultatet forklares. En person, som har haft mindst én kontakt med en læge, karakteriseres som en modtager. For hver aldersklasse angives det gennemsnitlige antal kontakter, samt hvor stor en andel af befolkningen, som har modtaget mindst én sygesikringsydelse. Kriterierne for, hvilke ydelser der regnes som kontakter er for visse grupper af speciallæger ændret i forhold til Der er tale om en række ændringer, som samlet medfører en mindre forøgelse af antallet af kontakter. Sygesikringsydelserne er fordelt på en række overordnede ydelsestyper, hvoraf de væsentligste ydelsestyper er udspecificeret. Speciallæge omfatter specialerne øre- og øjenlæger samt områderne anæstesiologi, dermatologi, gynækologi, intern medicin, kirurgi, radiologi, neuromedicin, ortopædkirurgi, patologi, plastkirurgi, psykiatri, pædiatri, tropemedicin, børnepsykiatri og reumatologi. Øvrige ydelser dækker primært over fysio- og fodterapi, kiropraktik samt psykologhjælp. Der medtages specialer både med og uden vederlag. Tabellen omfatter ydelser givet i 2002 til personer bosat i København pr Såfremt personen i løbet af 2002 er flyttet til København, er der 12 TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1)

13 kun medregnet ydelser, som er givet, mens personen boede i København. Det betyder, at nyfødte og tilflyttere får undervurderet deres årlige ydelsesforbrug. Det bemærkes, at sygesikringskortet først udstedes, når barnet er navngivet, hvilket gennemsnitligt sker efter 3-4 måneder. Ydelser, der gives i perioden frem til sygesikringskortets udstedelse, vil i så fald blive registreret hos barnets ledsager, typisk en af forældrene. Tabel 36. Hospitalspatienter efter sengedagsforbrug, køn og alder. Tabellen er udarbejdet på grundlag af landspatientregistrets (LPR) oplysninger vedrørende københavnernes ikke-ambulante udskrivninger fra somatiske sygehusafdelinger samt adresseoplysninger i kommunens personregister. Et sådant hospitalsophold giver anledning til en registrering i LPR bl.a. af antal sengedage. Hvis en patient inden for et kalenderår har været indlagt mere end én gang og på indlæggelsestidspunkterne har haft adresse i forskellige distrikter, medregnes han i hvert distrikt med det sengedagsforbrug, som han har haft, mens han boede i det pågældende distrikt. Indkomst Tabellerne er fremstillet ud fra Danmarks Statistiks indkomststatistik (KÅS-Indkomst), hvis grundlag er ligningsdelen af det centrale skatteyderregister og skatteyderdelen af det centrale oplysningsseddelsregister. Skattepligtige personer omfatter alle personer på 15 år og derover. Personer, der var under 15 år ved årets begyndelse, er kun medregnet, hvis de har egen indkomst. Bruttoindkomsten omfatter alle indkomstarter reduceret med eventuelle fradrag for ejendoms- og virksomhedsunderskud og fradrag for medarbejdende ægtefælle. Skattepligtige og bruttoindkomst er defineret som i Orientering nr. 15, Tabel 37. Skattepligtige personer efter køn, alder og bruttoindkomst. Opgørelsen omfatter alle voksne skattepligtige med bopæl i bydelen pr Skattepligtige børn under 15 år er ikke medtaget. Tabel 38. Skattepligtige mellemkommunale til- og fraflyttere efter alder og bruttoindkomst. Statistikkens enhed er flytningen, dvs. samme person kan optræde flere gange, én for hver flytning. Kun skattepligtige på 15 år og derover er medtaget. Tabel 39. Husstande efter husstands- og familietype samt bruttoindkomst. Familier defineres som beskrevet i tabel 10. Signaturforklaring - nul 0 mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0 mindre end ½ af den anvendte enhed. anvendes i rubrikker, hvor der efter sagens natur ikke kan forekomme tal.. oplysning for usikker til at angives eller af diskretionshensyn Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. TAL nr. 2, Københavns bydele 2003 (bind 1) 13