HORSENS HAVN MILJØREDEGØRELSE

Transkript

1 Til Horsens Kommune, Jesper Gemmer Dokumenttype Rapport Dato November 2015 HORSENS HAVN MILJØREDEGØRELSE

2 HORSENS HAVN MILJØREDEGØRELSE Revision 0 Dato Udarbejdet af OFK, HTS Kontrolleret af OFK, HTS, AAJ Godkendt af OFK, HTS Horsens Havn, Miljøredegørelse Beskrivelse Ref _Miljøredegørelse_0.docx Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 Miljøredegørelse INDHOLD 1. Støjmodel for Horsens Havn, eksisterende virksomheder og havneaktiviteter Indledning Grænseværdier for støj fra virksomheder Vejledende grænseværdier for støj i og omkring Horsens Havn Anvendte metoder Virksomhedernes støjudsendelse Skibenes støjudsendelse Beregningsmodellen Oversigt over virksomhederne og de anvendte støjmæssige forudsætninger Horsens Havn og skibe Resultater af støjundersøgelsen Stena BG-Beton BG-Stone Marius Pedersen Colas Støjbelastning fra Colas i dagperioden Støjbelastning fra Colas i natperioden Bradals Industriskrot Noah Hornsyld Købmandsgård Støjbelastning fra Hornsyld Købmandsgård i dagperioden Støjbelastning fra Hornsyld Købmandsgård i natperioden Guldager Energi Skib ved kaj Skib ved kaj Skib ved kaj Skib ved kaj Skib ved kaj Skib ved kaj Skib ved kaj Skib ved kaj Skrot ved kaj Skrot mellem kaj 8 og Resulterende støjbelastninger Resulterende støjbelastning i dagperioden Resulterende støjbelastning i natperioden Konklusion og vurdering 31

4 Miljøredegørelse 1.9 Eksempel på anvendelse af støjmodellen til dimensionering af nødvendig facadeisolation Modeller for byudvikling i områder med støj fra virksomheder Indledning Ny støjfølsom arealanvendelse i eksisterende støjbelastede byområder Planlovens bestemmelser Definition af støjbelastede arealer Støjisolering af nye boliger Fortolkning af Planlovens bestemmelser om støjisolering Aarhus Kommune Københavns Kommune Odense Kommune Udendørs opholdsarealer Lokal afskærmning Altaner Særlige vinduesløsninger Støjdæmpende effekt af særlige vinduesløsninger Kombination af altaner og vinduer Tekniske løsninger; tilbud eller påtvungne? Erhverv Horsens Havn Konsekvenser for virksomhederne Ekstern støj i byomdannelsesområder Sammenfatning Støv og lugt Indledning Afgrænsning af omdannelsesområde Virksomheder, der kan påvirke omdannelsesområdet Støv Grænseværdier for støv Vurdering af støvpåvirkninger på nordkajen Stena Recycling A/S BG Beton BG Stone Marius Pedersen Colas Bradals Produkthandel ApS Industriskrot Noah Hornsyld Købmandsgård Guldager Energi Dana Feed Kemira Havneservice Marinecenter Rederiet Høj Nopa Havneaktiviteter Støvundersøgelser Samlet vurdering af støvpåvirkning Afværgetiltag Lugt Grænseværdier for lugt 69

5 Miljøredegørelse Vurdering af eventuelle lugtpåvirkninger på nordkajen Stena BG Beton BG Stone Marius Pedersen Colas Bradals Produkthandel ApS Industriskrot Noah Hornsyld Købmandsgård Guldager Energi DanaFeed Kemira Havneservice Marinecenter Rederiet Høj Nopa Havneaktiviteter Samlet vurdering af lugtpåvirkning Afværgetiltag Andre luftemissioner 78

6 Miljøredegørelse 1 af STØJMODEL FOR HORSENS HAVN, EKSISTERENDE VIRKSOMHEDER OG HAVNEAKTIVITETER 1.1 Indledning Dette notat omhandler en støjmodel for Horsens Havn, nærmere bestemt området nord for havnebassinet. Støjmodellen foreligger som en digital beregningsmodel, der til planlægningsformål kan beskrive støjforholdene i området i forskellige planlægningssituationer. Modellen er dermed et redskab til planlægning og regulering af støjforholdene i en løbende byudvikling, hvor hensynet til støjfølsomt byggeri skal afvejes mod hensynet til eksisterende og kommende virksomheder. Modellen er udarbejdet på baggrund af planerne for en omdannelse af området nord for havnebassinet, og beskriver omdannelsesområdets støjbelastninger hidrørende fra virksomheder og havneaktiviteter syd for havnebassinet. Modellen omfatter områderne nord og syd for havnebassinet, idet de støjende virksomheder er placeret syd for havnebassinet og de kommende støjfølsomme byområder er placeret nord for havnebassinet. Den beskriver støj fra alle betydende virksomheder beliggende syd for havnebassinet samt støj fra skibe, der losser eller laster ved den sydlige kaj. Modellen beskriver, hvordan støj fra virksomhederne og havneaktiviteterne mod syd spredes til området nord for havnebassinet. Der findes også virksomheder internt i omdannelsesområdet, og det må påregnes, at nogle virksomheder fortsat vil være i drift, når omdannelsen påbegyndes. Modellen kan udvides til også at omfatte støjpåvirkninger fra virksomheder internt i omdannelsesområdet. Det er imidlertid med hensyn til belysning af støjpåvirkninger fra virksomheder internt i omdannelsesområdet besluttet at afvente en tidsmæssig plan for omdannelsen, idet det ikke tjener noget formål at belyse påvirkning fra de virksomheder, som i første omgang forsvinder til fordel for boliger og anden støjfølsom anvendelse. 1.2 Grænseværdier for støj fra virksomheder Miljøstyrelsen har opstillet et sæt vejledende grænseværdier for virksomheders påvirkning af omgivelserne med støj. Grænseværdierne er udgangspunktet, når miljømyndighederne i en konkret afgørelse fastsætter den tilladelige støj fra en virksomhed, f.eks. i miljøgodkendelser. Grænseværdierne er vejledende og kan derfor fraviges. Det kan f.eks. være tilfældet i situationer, hvor omkostningerne til dæmpning af støj fra en eksisterende virksomhed vil være så store, at det ikke står mål med den miljømæssige nyttevirkning.

7 Miljøredegørelse 2 af 78 De vejledende grænseværdier for den støj, som en virksomhed påfører naboområder, er gengivet i Tabel 1. Områdetype Dagperioden Hverdage kl Lørdage kl Aftenperioden Hverdage kl Lørdage kl Søndage kl Natperioden Alle dage kl Erhvervs- og industriområder Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder. Blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Sommerhusområder. Offentligt tilgængelige rekreative områder i det åbne land. Kolonihaveområder i det åbne land. Særlige naturområder (maks. 55) 40 (maks. 55) 35 (maks. 50) 35 (maks. 50) Tabel 1. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder 1. Om natten er der vejledende grænseværdier for støjens maksimalværdi ved boliger (i parentes). Grænseværdierne er støjbelastningen, L r, i db(a) fra hver enkelt virksomhed. Støjen fra flere virksomheder skal ikke lægges sammen. Grænseværdierne gælder for den støj, en virksomhed påfører omgivelserne og måles eller beregnes ved nabovirksomheder og i de støjfølsomme områder i omgivelserne. Hvis et område udsættes for støj, der overstiger de vejledende grænseværdier, anses det for at være støjbelastet, også selvom miljømyndigheden har godkendt overskridelsen. Ved planlægning af nye områder til støjfølsom anvendelse skal det i henhold til planloven sikres, at områderne ikke er støjbelastede. Hvis det er tilfældet, skal lokalplanen indeholde bestemmelser om afhjælpende foranstaltninger Vejledende grænseværdier for støj i og omkring Horsens Havn Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier og Kommuneplan 2013 har Rambøll vurderet, hvilke vejledende grænseværdier, der er relevante for de kommuneplanområder, der omfatter havnen og de nærmeste omgivelser. Områderne er vist på Figur 1 og de vejledende grænseværdier er anført i Tabel 2. Det skal bemærkes, at Figur 1 og Tabel 2 refererer til den nugældende Kommuneplan I fremtiden vil hele området placeret mellem havnebassinet og Niels Gyldings Gade/Strandpromenaden blive udlagt som et centerområde (rød farve) med vejledende støjgrænser på 55/45/40 db(a) for dag/aften/nat. 1 Miljøstyrelsens vejledning 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder

8 Miljøredegørelse 3 af 78 Figur 1 Oversigt over kommuneplanområder (Kommuneplan 2013, Horsens Kommune Kommuneplanområde Beskrivelse Anvendelse Vejledende grænseværdier Dag/aften/nat Lyseblå områder Erhvervsområder Erhverv 70/70/70 db(a) eventuelt 60/60/60 db(a) Grå områder Områder for tekniske anlæg Tekniske anlæg 70/70/70 db(a) eventuelt 60/60/60 db(a) Violette anlæg Centerområder Blandet bolig og erhverv 55/45/40 db(a) Gule områder Områder for offentlige formål Offentlige institutioner mv. Fastsættes konkret Røde områder Områder for blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv 55/45/40 db(a) Brune områder Boligområder Etageboliger 50/45/40 db(a) Brune områder Boligområder Åben og lav boligbebyggelse 45/40/35 db(a) Grønne områder Rekreative områder Rekreative formål Fastsættes konkret Tabel 2. Oversigt over vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj i kommuneplanområderne. Oversigten er baseret på en vurdering af områdernes anvendelse eller planlagte anvendelse. I konkrete afgørelser kan der være fastsat andre grænseværdier for enkelte virksomheder.

9 Miljøredegørelse 4 af 78 Lystbådehavnen er i kommuneplanen angivet som et rekreativt område (med grøn farve). Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende grænseværdier for lystbådehavne, men som udgangspunkt betragtes lystbådehavne ikke som støjfølsomme, og de er ofte placeret i områder med støj. Gennem en række konkrete afgørelser i danske kommuner er der skabt den hyppigt anvendte praksis, at grænseværdien for støj fra virksomheder er 55 db(a) døgnet rundt. I Horsens har der været praksis for at regulere støj fra virksomhederne med udgangspunkt i at lystbådehavnen er støjfølsom (vejledende støjgrænser 55/45/40 db(a)). 1.3 Anvendte metoder Virksomhedernes støjudsendelse Horsens Kommune har identificeret eksisterende virksomheder syd for havnebassinet, der antages at støjbelaste området nord for havnebassinet: Disse virksomheder er: Stena, miljøgodkendt BG-Beton, miljøgodkendt BG-Stone, ikke miljøgodkendelsespligtig Marius Pedersen, miljøgodkendt Colas, miljøgodkendt Bradals, miljøgodkendt Industriskrot, miljøgodkendt Noah, miljøgodkendt Hornsyld Købmandsgård, miljøgodkendt Guldager Energi, ikke miljøgodkendelsespligtig Hertil kommer havneaktiviteter (eksempelvis losning og lastning af skibe) ved den sydlige kaj Virksomhedernes placering er vist i Figur 2.

10 Miljøredegørelse 5 af 78 Figur 2: Placering af virksomheder, som indgår i støjmodellen Virksomhederne er opdelt i to grupper: Miljøgodkendte virksomheder En miljøgodkendelse indeholder grænseværdier for støjen fra virksomheden. Det er i støjmodellen forudsat, at disse virksomheder udnytter deres grænseværdier, uanset om det rent faktisk er tilfældet. Det betyder, at støjmodellen respekterer virksomhedens støjmæssige råderum, uanset om det i øjeblikket udnyttes. Ikke-miljøgodkendte virksomheder For denne gruppe af virksomheder er der ikke fastsat grænseværdier for støjen. Støjmodellen forudsætter, at disse virksomheder overholder de vejledende grænseværdier i naboområderne og i skel til nabovirksomheder, uanset om de rent faktisk støjer mindre. Det betyder, at støjmodellen for disse virksomheder forudsætter et støjmæssigt råderum, der svarer til råderummet for miljøgodkendte virksomheder. Der kan principielt være fastsat grænseværdier for ikke-miljøgodkendte virksomheder. Det er i så fald sket i et påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 42. Tilsyneladende er dette ikke tilfældet for virksomhederne på sydhavnen, men virksomheden BG Stone er i forbindelse med et tilsyn indskærpet at reducere støjen i forhold til området ved lystbådehavnen. Med forudsætningen om, at virksomhederne udnytter det støjmæssige råderum (vilkår i miljøgodkendelse eller vejledende grænseværdier) er der gennemført en individuel vurdering af hver virksomheds støjpåvirkning af omdannelsesområdet.

11 Miljøredegørelse 6 af 78 I de tilfælde, hvor det ikke umiddelbart på grundlag af virksomhedens støjvilkår i miljøgodkendelsen kan afgøres, at virksomheden støjbelaster omdannelsesområdet mindre end svarende til de vejledende støjgrænser, er virksomhedens støjbelastning af omdannelsesområdet beregnet for en fiktiv støjkilde, der repræsenterer virksomhedens samlede støj. Den fiktive støjkilde er givet en kildestyrke, som netop medfører overholdelse af virksomhedens støjgrænser i miljøgodkendelsen. Der er i denne forbindelse fokuseret på overholdelse af fastsatte støjgrænser i støjfølsomme områder såsom boligområder, centerområder og områder for blandet bolig og erhverv, mere end på overholdelse af støjgrænser i skel mod nabovirksomheder i industriområderne. Baggrunden herfor er, at det i praksis er støjgrænserne i de støjfølsomme naboområder, som virksomhederne holdes op imod. Den fiktive støjkilde er defineret som en punktkilde placeret midt på virksomhedens grund, alternativt en fladekilde dækkende det meste af virksomhedens grund. Der er regnet med en 4 m høj støjkilde. Med hensyn til den fiktive støjkildes frekvensspektrum er der regnet med et generaliseret industristøjspektrum gengivet herunder svarende til en kildestyrke på L WA = 100 db. Generaliseret industristøjspektrum ved total L WA = 100 db Hz db(a) 83,0 88,8 92,1 93,2 93,8 92,1 89,7 85,7 I praksis er virksomhedens bygninger i støjmodellen fjernet og erstattet af den fiktive støjkilde. Beregningen af den tilladelige kildestyrke er udført ved hjælp af punktberegninger, hvor der er indført beregningspunkter i naboområderne i omgivelserne. Beregningspunkterne er generelt placeret 1,5 m over terræn, og de er placeret, hvor der kan forventes maksimale støjbidrag fra virksomheden i de aktuelle naboområder. I tilfælde, hvor der i anden forbindelse har været udført beregning af virksomhedens faktiske støjbelastning af omgivelserne, er der benyttet de samme beregningspunkter. Ved beregningen af tilladelige kildestyrker for virksomhederne er der regnet med støjudbredelse svarende til eksisterende forhold, dvs. med eksisterende bebyggelse også i omdannelsesområdet på Nordhavnen. Virksomhedernes støjmæssige råderum, beskrevet med den fiktive støjkilde, er dermed grundlaget for den samlede støjplan. Der er forskellige grænseværdier for støj fra virksomheder om dagen, om aftenen og om natten (og i weekenden, se Tabel 1). Ved opbygning af støjmodellen for Horsens Havn er det valgt at fastsætte virksomhedernes støjmæssige råderum for dagperioden på hverdage og for natperioden. Denne forenkling er anvendt, fordi det er en generel erfaring, at disse to tidsrum er de mest kritiske for støj fra virksomheder. Det skal bemærkes, at støjmodellen således ikke er baseret på detaljerede støjberegninger med måling af støj fra virksomhedernes støjkilder eller identifikation af alle støjkilder. Modellen er i stedet baseret på en antagelse om, at virksomhederne støjer det, de må. Støjmodellen er derfor velegnet til planlægningsformål, mens modellens beregning af støj fra virksomhederne ikke kan anvendes som dokumentation for overholdelse eller overskridelse af grænseværdier.

12 Miljøredegørelse 7 af Skibenes støjudsendelse Støjen fra skibe ved kaj og under lastning eller losning er ikke regulereret på samme måde som støjen fra virksomheder. Støjen afhænger i realiteten af de skibe og godstyper, der kommer til havnen, mere end den afhænger af et støjmæssigt råderum baseret på vejledende grænseværdier eller grænseværdier i en miljøgodkendelse. Vi har derfor valgt at beskrive støjen fra skibene som den støj, man kan forvente fra de skibstyper, der typisk benytter Horsens Havn, uanset om det giver anledning til mere eller mindre støj end de støjmæssige råderum, der er anvendt for virksomhederne. Støjen fra skibe ved sejlads indgår ikke. På kajpladserne kan der ligge skibe, som er i venteposition eller er ved at blive lastet eller losset. Når skibene venter, vil deres hjælpemotorer været i drift og give anledning til støj. Under losning og lastning vil der desuden være støj fra håndtering af gods med kraner, trucks, frontlæssere, lastbiler etc. Rambøll har i forbindelse med en række andre undersøgelser gennemført målinger af støj fra lastning og losning af forskellige godstyper, bl.a. træ, skærver, cement og olie. Disse målinger har vist, at den samlede støjkildestyrke (lydeffekt, L WA ) for skibets hjælpemotorer og laste- /losseaktiviteten ligger i intervallet db(a) med losning af olie som den mest støjende. Ved lastning af skrot optræder højere støjkildestyrker. Erfaringer fra andre undersøgelser har vist, at støjen fra denne aktivitet er ca. 6 db højere end andet gods. På dette grundlag har Rambøll valgt at anvende følgende forudsætninger i støjmodellen: Lastning eller losning af andet gods end skrot Håndtering af gods på kajen (støj fra godset, kran, trucks, frontlæssere, lastbiler etc.): L WA = 103 db. Støjkilden er fordelt over et areal på kajen (fladestøjkilde) i en højde af 2 meter over terræn (kajkant). Skibets hjælpemotorer alene: L WA = 103 db. Støjkilden er placeret midt på skibet i en højde 8 meter over terræn (kajkant). Når et skibe lastes eller losses er den samlede støjkildestyrke altså 2 x 103 db(a), svarende til L WA = 106 db. Støjen fra håndtering af gods på kajen kan i nogen grad være afskærmet af selve skibet. Frekvensspektrum for kildestyrken er angivet i skemaet herunder. Lastning eller losning af skib L WA = 106 db Hz db(a) Med hensyn til på hvilke tidspunkt af døgnet der forekommer støj fra skibe og lastning/losning henvises til afsnittet om Horsens Havn og skibe.

13 Miljøredegørelse 8 af 78 Lastning af skrot Den samlede støjkildestyrker er L WA = 112 db (baseret på en konkret måling i en anden havn). Frekvensspektrum for kildestyrken er angivet i skemaet herunder. Losning af skrot L WA = 112 db Hz db(a) Kilden er regnet som en punktkilde i højden 8 m over vandoverfladen. Det er oplyst, at lastning og losning af skrot kun meget undtagelsesvis sker udenfor normal arbejdstid på hverdage. Det er derfor forudsat, at det ikke sker om natten. De anvendte forudsætninger om støj fra skibe og lastning/losning er udtryk for et karakteristisk gennemsnit af de skibe og godstyper, der forventes at optræde i Horsens Havn. Der kan optræde skibe, som støjer mere eller mindre end forudsat Beregningsmodellen Støjmodellen er en 3D model baseret på kommunens digitale grundlag med alle bygninger, terrænforhold, veje og virksomheder. Modellen omfatter områderne omkring Horsens Havn. Beregningsmodellen kan anvendes til beregning af støj fra de virksomheder, der indgår i modellen, og på forskellig vis illustrere støjens udbredelse i planområderne i form af: Støjkonturkort Markering af støjniveauer på bygningsfacader Differenskort, der viser forskellen mellem to situationer 3D visning af støj i området Arealanalyser. Fremfor alt kan modellen anvendes til at gennemregne forskellige fremtidige situationer med mulige bebyggelsesplaner og ændringer i virksomhedernes driftsforhold, indretning og beliggenhed. Endvidere er den velegnet som grundlag for undersøgelse af detaljerede, aktuelle støjforhold ved de konkrete byggeprojekter, der løbende vil blive planlagt i fremtiden. Alle beregninger af støjens udbredelse sker i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger 2 og medtager alle forhold, der påvirker støjens udbredelse (bl.a. afstand, afskærmning, refleksioner og terrænforhold). Støjmodellen er opbygget i beregningsværktøjet SoundPLAN version 7.3 (opdateret ), som anvendes bredt af danske rådgivere på støjområdet. Horsens Kommune kan derfor stille modellen til rådighed for fremtidige developere eller andre, der har brug for at udføre egne supplerende beregninger, fx til dimensionering af støjafskærmning elle støjisolering af boliger. Til det formål er modellen opstillet efter gængse og gennemskuelige principper. Beregningsmodellen kan også anvendes af havneområdets virksomheder til detaljerede beregninger af deres individuelle støjbelastning af omgivelserne. Dog skal modellen i så fald suppleres med informationer om virksomhedernes faktiske støjkilder, men 3D-modellen med bygninger i omgivelserne, terrænforhold mv. kan anvendes uden videre. 2 Miljøstyrelsens vejledning 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning 6/1984, Måling af ekstern støj fra virksomheder samt Miljøstyrelsens vejledning 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder.

14 Miljøredegørelse 9 af 78 Figur 3 er en oversigt over tekniske parametre og indstillinger, der anvendes i beregningsmodellen. Oplysningerne har kun interesse for teknikere, der skal anvende en kopi af beregningsmodellen. Figur 3: Beregningstekniske parametre anvendt i støjmodellen for Horsens Havn.

15 Miljøredegørelse 10 af Oversigt over virksomhederne og de anvendte støjmæssige forudsætninger Tabel 3 er en oversigt over de virksomheder, der indgår i støjmodellen med angivelse af det støjmæssige råderum, der er lagt til grund. Virksomhed Stena BG-Beton Ja Miljøgodkendelse ( ) Ja ( ) Planområde 04.E3 04.E4 04.E2 04.I1 04.G1 04.B1 04.E4 04.G1 04.I1 04.B1 Grænseværdier (dag/nat) [db(a)] 65/65 65/65 60/60 55/40 55/40 50/40 65/65 55/40 55/40 50/40 Bemærkninger Kun drift i dagperioden Kun drift i dagperioden BG-Stone Nej En tilsynsrapport fra Marius Pedersen Colas Bradals Industriskrot Noah Hornsyld Købmandsgård Ja ( ) Ja ( ) Ja ( ) Ja ( ) Ja ( ) Ja Guldager Energi Nej ( ) 04.E3 03.B1 03.B2 04.C22 04.E3 03.B2 01.B12 01.C19/01.C20 04.E3 04.C22 03.B1 03.B2 04.E3 04.C22 03.B1 03.B2 04.E3 04.C22 03.B1 03.B2 04.E2 04.E3 01.C14 01.C15 03.B1 03.B2 70/70 50/40 50/40 55/40 70/70 50/40 50/40 55/40 60/60 55/40 50/ /60 55/40 50/ /60 55/40 45/35 45/35 60/60 60/60 55/40 55/40 55/40 50/ henstiller virksomheden om at dæmpe støjen i forhold til området ved lystbådehavnen. Kun drift i dagperioden Ikke drift i natperioden - udskibning kun i dagperioden Ikke drift i natperioden - udskibning kun i dagperioden Virksomheden er anmodet om at indsende ny miljøteknisk beskrivelse med henblik på revision af miljøgodkendelse og fastsættelse af nye støjvilkår Tabel 3. Oversigt over de virksomheder, der indgår i støjmodellen med angivelse af det støjmæssige råderum, der er lagt til grund.

16 Miljøredegørelse 11 af 78 Planområderne anført i tabel 3 refererer til den gældende kommuneplan (2013). De fleste virksomheder har ældre miljøgodkendelser, hvor støjvilkårene refererer til tidligere kommuneplaner. Det er dog sikret, at de i tabel 3 anførte plannumre refererer til de samme områder, som godkendelsesvilkårene refererer til selv om numrene kan være ændrede. Der er ikke overensstemmelse mellem de støjgrænser der gælder for de forskellige virksomheder i samme områder. F.eks. er der for erhvervsområde 04.E3 eksempler på støjgrænser døgnet rundt på 60, 65 og 70 db. For boligområder er der tilsvarende heller ikke overensstemmelse mellem de grænseværdier, som de forskellige virksomheder skal overholde. I tilfælde, hvor virksomhedens drift påbegyndes kl. 06 (dvs. ingen drift i tidsrummet kl ) er det konkluderet, at virksomheden ikke er i drift i natperioden, selvom natperioden normalt strækker sig frem til kl. 07. Miljøstyrelsens støjvejledning åbner imidlertid mulighed for, at grænsen mellem nat og dag i nogle tilfælde kan rykkes frem til kl. 06. På dette grundlag er det generelt vurderet, at dagperioden påbegyndes kl Horsens Havn og skibe I tilfælde hvor lastning eller losning af skibe sker i tilknytning til en miljøgodkendt virksomhed på havnen betragtes støjen som udgangspunkt som en del af virksomhedens støj og er reguleret af støjvilkårene i miljøgodkendelsen. I praksis kan der dog være tvivl mht. om støjen fra lastning eller losning af skibe reguleres som en del af virksomhedens støj. Nogle miljøgodkendelser præciserer ikke, at aktiviteter med skibe er omfattet af miljøgodkendelsen, og nogle støjmålinger/støjberegninger udført som dokumentation for overholdelse af støjvilkår i miljøgodkendelser omfatter ikke aktivitet med skibe. Af nogle miljøgodkendelser (Bradals og Industriskrot) fremgår det tydeligt, at udskibning af materialer er omfattet af godkendelsens støjvilkår. Ved udarbejdelsen af den aktuelle støjmodel har vi ikke skelnet skarpt imellem om aktivitet med skibe er omfattet af støjvilkår i miljøgodkendelser eller ej. Vi har i stedet for valgt at beskrive den støjbelastning som aktiviteten giver anledning til uanset om den er omfattet af støjvilkår eller ej. På grundlag af en dialog med Horsens Havn ved Havnechef Peter C. H. Larsen har vi kortlagt, hvilke aktiviteter der normalt finder sted på de forskellige kajpladser. Kaj 4: Import af tons foderstoffer pr. år (primært til Hornsyld Købmandsgård), losning med havnens kran og bortkørsel med lastbiler. Udskibning af jernskrot (Bradals), lastes med Bradals egen mobilkran. Kaj 6: Udskibning af jernspåner (Bradals og Industriskrot). Kaj 8: Losning af skærver (f.eks. til Colas) til kaj eller lastbil. Losning af foderstof i begrænset omfang (aktivitet forventes at ophøre). Mellem kaj 8 og kaj 10: Udskibning af jernskrot (Bradals). Kaj 10: Udskibning af tons røggasaske pr. år fra midterste pakhus (Noah). Import af soyaskrå og oplag af sojaskrå i de to øvrige pakhuse. Udskibning af hvidblik i begrænset omfang. Kaj 12: Mange forskellige aktiviteter, herunder: losning af skærver, losning af jernplader, import af affald (Kloster A/S), Ro-ro leje, udskibning af vindmøller.

17 Miljøredegørelse 12 af 78 Kaj 14: Udskibning af jernspåner (Stena). Losning af muslinger. Kaj 16: Losning af brosten, skærver, råmaterialer (BG Stone, EP Spedition, EURO Sten). Kaj 18: Fremover BG Stone og jernplader/ affald flyttet fra kaj 12. Aktiviteter, hvor havnen stiller mandskab til rådighed og hvor havnens materiel benyttes, udføres normalt mandag-fredag i tidsrummet kl , men aktiviteterne kan principielt forekomme på alle tidspunkter. Selvlossere med skærver (kaj 12) forekommer på alle tidspunkter. Horsens Havn anløbes af skibe om året. Skibe ved kaj med hjælpemotor i drift kan forekomme på alle tidspunkter.

18 Miljøredegørelse 13 af Resultater af støjundersøgelsen Med de opstillede forudsætninger, jævnfør afsnit 1.3, 1.4 og 1.5, er støjmodellen anvendt til beregning af støjudbredelsen fra hver enkelt virksomhed i dagperioden og i natperioden (hvis den kan være i drift om natten). Beregningsresultaterne viser støjen 1,5 meter over terræn som støjkonturkort med 5 db spring. Ved beregning af støj fra den enkelte virksomhed indgår ikke den afskærmende effekt eller refleksioner fra virksomhedens egne bygninger, mens alle andre bygningers påvirkning af lydudbredelsen indgår. Endvidere er det forudsat, at virksomheden er ækvivaleret med en punktstøjkilde placeret midt på virksomhedens grund eller alternativt en arealstøjkilde dækkende det meste af virksomhedens grund. Der foreligger således et eller to støjkonturkort (dagperioden og evt. natperioden) for hver virksomhed eller aktivitet. Hver kajplads, der kan blive anvendt til lastning eller losning af skibe, indgår på linje med en individuel virksomhed. Støjen fra skibe ved kaj, inkl. lastning eller losning er, med de anvendte forudsætninger, ens uanset tidspunktet på døgnet. Der foreligger derfor kun ét støjkonturkort for hver kajplads. Støjkonturkortene er vist for en situation, hvor eksisterende bygninger er fjernet fra omdannelsesområdet og hvor der forudsættes akustisk hårdt terræn i omdannelsesområdet. Støjkortene for de enkelte virksomheder skal ikke lægges sammen, da støjbidragene ikke skal adderes, selvom de optræder samtidig. Denne fremgangsmåde er fastlagt i Miljøstyrelsens vejledninger om støj fra virksomheder og begrundes bl.a. med, at grænseværdierne tager højde for, at der kan forekomme situationer med bidrag fra flere virksomheder Stena Miljøgodkendelse for virksomheden Stena fastsætter støjgrænser i nærmeste områder nord for havnebassinet svarende til de støjgrænser, som vil gælde fremover i omdannelsesområdet. Under forudsætning af at virksomheden overholder de nugældende støjgrænser, kan det umiddelbart konkluderes, at virksomheden ikke vil overskride støjgrænser i omdannelsesområdet. Der foreligger rapport fra 2002 vedrørende måling/beregning af virksomhedens støjbelastning af omgivelserne. Rapporten dokumenterer overholdelse af støjgrænserne i miljøgodkendelsen. På dette grundlag er der ikke fundet anledning til at lade virksomheden indgå i støjmodellen BG-Beton Miljøgodkendelse for virksomheden BG-beton fastsætter støjgrænser i nærmeste områder nord for havnebassinet svarende til de støjgrænser, som vil gælde fremover i omdannelsesområdet. Under forudsætning af at virksomheden overholder de nugældende støjgrænser, kan det umiddelbart konkluderes, at virksomheden ikke vil overskride støjgrænser i omdannelsesområdet. På dette grundlag er der ikke fundet anledning til at lade virksomheden indgå i støjmodellen. Der foreligger dog ingen dokumentation for, at virksomheden overholder miljøgodkendelsens støjgrænser.

19 Miljøredegørelse 14 af BG-Stone Virksomheden er ikke miljøgodkendt og der er derfor formelt ikke fastsat støjgrænser for virksomheden. I forbindelse med et tilsyn i 2011 er det overfor virksomheden indskærpet at dæmpe støjen i forhold til området ved lystbådehavnen. På dette grundlag og på grundlag af, at vi i det hele taget for ikke miljøgodkendte virksomheder forudsætter overholdelse af vejledende støjgrænser i omgivelserne, forudsætter vi, at virksomheden overholder støjgrænser svarende til naboområdernes status i den aktuelle kommuneplan. På dette grundlag er der ikke fundet anledning til at lade virksomheden indgå i støjmodellen Marius Pedersen Virksomheden Marius Pedersen er jf. miljøgodkendelse pålagt at overholde støjgrænser på Havnetrekanten (område 04.C22) svarende til støjgrænser i omdannelsesområdet. Da afstanden til Havnetrekanten er kortere end afstanden til omdannelsesområdet i øvrigt, kan det konkluderes, at virksomheden i hele området overholder de relevante støjgrænser. På dette grundlag er der ikke fundet anledning til at lade virksomheden indgå i støjmodellen. Der foreligger dog ikke dokumentation for, at virksomheden overholder støjgrænserne i miljøgodkendelsen Colas Virksomhedens nuværende støjgrænser sikrer ikke umiddelbart overholdelse af de relevante støjgrænser i omdannelsesområdet. Virksomheden indgår derfor i støjmodellen. Der foreligger rapport fra 2006 vedrørende måling/beregning af virksomhedens støjbelastning af omgivelserne. Rapporten dokumenterer overholdelse af støjgrænserne i miljøgodkendelsen Støjbelastning fra Colas i dagperioden Figur 4: Støjudbredelse fra COLAS i dagperioden. Vejledende støjgrænse i omdannelsesområdet er 55 db angivet som grænsen mellem rød og violet farve. Det betyder, at omdannelsesområdet ikke er støjbelastet i dagperioden.

20 Miljøredegørelse 15 af Støjbelastning fra Colas i natperioden Figur 5: Støjudbredelse fra COLAS i natperioden. Vejledende støjgrænse i omdannelsesområdet er 40 db angivet som grænsen mellem grøn og gul farve. Det betyder, at dele af omdannelsesområdet kan være støjbelastet i natperioden Bradals Virksomheden Bradals er jf. miljøgodkendelse pålagt at overholde støjgrænser på Havnetrekanten (område 04.C22) svarende til støjgrænser i omdannelsesområdet. Da afstanden til Havnetrekanten er kortere end afstanden til omdannelsesområdet i øvrigt, kan det konkluderes, at virksomheden i hele området overholder de relevante støjgrænser. I forbindelse med udstedelsen af miljøgodkendelsen blev der udført støjberegning, som sandsynliggør, at virksomheden overholder støjgrænserne. På dette grundlag er der ikke fundet anledning til at lade virksomheden indgå i støjmodellen Industriskrot Virksomheden Industriskrot er jf. miljøgodkendelse pålagt at overholde støjgrænser på Havnetrekanten (område 04.C22) svarende til støjgrænser i omdannelsesområdet. Da afstanden til Havnetrekanten er kortere end afstanden til omdannelsesområdet i øvrigt, kan det konkluderes, at virksomheden i hele området overholder de relevante støjgrænser. I forbindelse med udstedelsen af miljøgodkendelsen blev der udført støjberegning, som sandsynliggør, at virksomheden overholder støjgrænserne. På dette grundlag er der ikke fundet anledning til at lade virksomheden indgå i støjmodellen.

21 Miljøredegørelse 16 af Noah Virksomheden Noah er jf. miljøgodkendelse pålagt at overholde støjgrænser på Havnetrekanten (område 04.C22) svarende til støjgrænser i omdannelsesområdet. Da afstanden til Havnetrekanten er kortere end afstanden til omdannelsesområdet i øvrigt, kan det konkluderes, at virksomheden i hele området overholder de relevante støjgrænser. På dette grundlag er der ikke fundet anledning til at lade virksomheden indgå i støjmodellen. Der foreligger dog ikke dokumentation for, at virksomheden overholder støjgrænserne Hornsyld Købmandsgård Virksomhedens nuværende støjgrænser sikrer ikke umiddelbart overholdelse af de relevante støjgrænser i omdannelsesområdet. Virksomheden indgår derfor i støjmodellen. Der foreligger en rapport senest fra 2000 vedrørende måling/beregning af virksomhedens støjbelastning af omgivelserne. Rapporten dokumenterer ikke entydigt overholdelse af støjgrænserne i miljøgodkendelsen. Virksomhedens miljøgodkendelse er under revision Støjbelastning fra Hornsyld Købmandsgård i dagperioden Figur 6: Støjudbredelse fra Hornsyld Købmandsgård i dagperioden. Vejledende støjgrænse i omdannelsesområdet er 55 db angivet som grænsen mellem rød og violet farve. Den vestligste del af omdannelsesområdet kan derfor være støjbelastet i dagperioden.

22 Miljøredegørelse 17 af Støjbelastning fra Hornsyld Købmandsgård i natperioden Figur 7: Støjudbredelse fra Hornsyld Købmandsgård i natperioden. Vejledende støjgrænse i omdannelsesområdet er 40 db angivet som grænsen mellem grøn og gul farve. Den vestligste del af omdannelsesområdet kan derfor være støjbelastet i natperioden Guldager Energi Det er forudsat, at Guldager Energi ikke støjbelaster omdannelsesområdet over de relevante støjgrænser. Denne forudsætning er baseret på, at virksomheden som ikke miljøgodkendt virksomhed forudsættes at overholde de vejledende støjgrænser i naboområderne, samt det forhold at tidligere udførte støjundersøgelser har vist, at virksomhedens støjudsendelse er begrænset. På dette grundlag indgår virksomheden ikke i støjmodellen.

23 Miljøredegørelse 18 af Skib ved kaj 4 Figur 8: Støj fra kaj 4. Vejledende støjgrænse om dagen er 55 db (grænsen mellem rød og violet farve) og om natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Dele af omdannelsesområdet kan være støjbelastet såvel dag som nat.

24 Miljøredegørelse 19 af Skib ved kaj 6 Figur 9: Støj fra kaj 6. Vejledende støjgrænse om dagen er 55 db (grænsen mellem rød og violet farve) og natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om natten.

25 Miljøredegørelse 20 af Skib ved kaj 8 Figur 10: Støj fra kaj 8. Vejledende støjgrænse om dagen er 55 db (grænsen mellem rød og violet farve) og natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om natten.

26 Miljøredegørelse 21 af Skib ved kaj 10 Figur 11: Støj fra kaj 10. Vejledende støjgrænse om dagen er 55 db (grænsen mellem rød og violet farve) og natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om natten. Som eksempel er der for kaj 10 udført beregning af støjudbredelse med alene egenstøj fra skibet.

27 Miljøredegørelse 22 af 78 Figur 12: Støj fra kaj 10, alene støj fra skib. Vejledende støjgrænse om natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om natten. I forhold til støjudbredelse fra skib og godshåndtering på kajen giver støjudbredelse fra skib alene selvfølgelig anledning til mindre støjbelastninger, men støjbelastningerne er ikke meget mindre. Det skyldes, at der er regnet med lige store kildestyrker for skibet og for godshåndteringen på kajen, samt at støjen fra godshåndteringen i nogen udstrækning er skærmet af skibet. Som nævnt er der som eksempel regnet for skibet alene ved kaj 10, men samme billede vil tegne sig for de øvrige kajpladser.

28 Miljøredegørelse 23 af Skib ved kaj 12 Figur 13: Støj fra kaj 12. Vejledende støjgrænse om dagen er 55 db (grænsen mellem rød og violet farve) og natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om natten.

29 Miljøredegørelse 24 af Skib ved kaj 14 Figur 14: Støj fra kaj 14. Vejledende støjgrænse om dagen er 55 db (grænsen mellem rød og violet farve) og natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om natten.

30 Miljøredegørelse 25 af Skib ved kaj 16 Figur 15: Støj fra kaj 16. Vejledende støjgrænse om dagen er 55 db (grænsen mellem rød og violet farve) og natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om natten.

31 Miljøredegørelse 26 af Skib ved kaj 18 Figur 16: Støj fra kaj 18. Vejledende støjgrænse om dagen er 55 db (grænsen mellem rød og violet farve) og natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om natten.

32 Miljøredegørelse 27 af Skrot ved kaj 4 Figur 17: Skrot ved kaj 4. Vejledende støjgrænse om dagen er 55 db (grænsen mellem rød og violet farve) og natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Aktiviteten forudsættes kun at forekomme om dagen. Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om dagen. Figur 17 viser, at den maksimale støjbelastning af Havnetrekanten er db(a) ved lastning af skrot ved kaj 4. Der er den 29. januar 2015 udført orienterende støjmåling på spidsen af Havnetrekanten (det sydligste punkt) ved lastning af skibet MONTE med jernskrot ved kaj 4. Midlet over en halv time blev der målt et støjniveau på 68 db(a). Under målingen var der jævn vind fra sydvest, dvs. medvind fra støjkilden. Målingen viser således fin overensstemmelse med det teoretisk beregnede.

33 Miljøredegørelse 28 af 78 Figur 18: Orienterende støjmåling på Havnetrekanten ved lastning af skib med skrot ved kaj Skrot mellem kaj 8 og 10 Figur 19: Skrot mellem kaj 8 og 10. Vejledende støjgrænse om dagen er 55 db (grænsen mellem rød og violet farve) og natten 40 db (grænsen mellem grøn og gul farve). Aktiviteten forudsættes kun at forekomme om dagen. En mindre del af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om dagen.

34 Miljøredegørelse 29 af Resulterende støjbelastninger Ved resulterende støjbelastninger forstås i ethvert beregningspunkt støjbelastningen fra den virksomhed eller aktivitet, som medfører den højeste støjbelastning. Ved bestemmelsen af den resulterende støjbelastning er der forudsat følgende driftsforhold for virksomheder og havneaktiviteter: Colas: Drift dag og nat under overholdelse af nuværende støjgrænser Hornsyld Købmandsgård: Drift dag og nat under overholdelse af nuværende støjgrænser Kaj 4: Dag skrot/almindeligt gods, nat skib i venteposition Kaj 6: Dag almindeligt gods, nat skib i venteposition Kaj 8: Dag almindeligt gods, nat skib i venteposition Mellem kaj 8 og 10: Dag skrot Kaj 10: Dag almindeligt gods, nat skib i venteposition Kaj 12: Dag og nat almindeligt gods (selvlosser skærver) Kaj 14: Dag almindeligt gods, nat skib i venteposition Kaj 16: Dag almindeligt gods, nat skib i venteposition Kaj 18: Dag almindeligt gods, nat skib i venteposition Bortset fra selvlosser af skærver ved kaj 12 er det forudsat, at der ikke håndteres gods på havnen i natperioden, selv om det undtagelsesvis kan forekomme Resulterende støjbelastning i dagperioden Figur 20: Resulterende støjbelastning i dagperioden. Vejledende støjgrænse i omdannelsesområdet er 55 db angivet som grænsen mellem rød og violet farve. Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om dagen.

35 Miljøredegørelse 30 af Resulterende støjbelastning i natperioden Figur 21: Resulterende støjbelastning i natperioden. Vejledende støjgrænse i omdannelsesområdet er 40 db angivet som grænsen mellem gul og grøn farve. Dele af omdannelsesområdet kan således være støjbelastet om natten.

36 Miljøredegørelse 31 af Konklusion og vurdering Den primære kilde til støjbelastning af omdannelsesområdet er utvivlsomt aktiviteterne ved den sydlige kaj (losning og lastning af skibe mv.). Specielt lastning af skrot er meget støjbelastende. Problemstillingerne er vist i nedenstående skema. Virksomhed/aktivitet Havnetrekanten Nordhavnen Overskridelse af 55 db i dagperioden Overskridelse af 40 db i natperioden Overskridelse af 55 db i dagperioden Overskridelse af 40 db i natperioden Colas nej ja nej ja Hornsyld Købmandsgård Håndtering af almindeligt gods kaj 4 Håndtering af almindeligt gods kaj 6-12 Håndtering af almindeligt gods kaj Håndtering af skrot kaj 4 Håndtering af skrot mellem kaj 8 og 10 ja ja nej nej ja nej ja, hvis det forekommer 1) ja, hvis det forekommer 1) nej nej ja, hvis det forekommer 1) ja, hvis det forekommer 1) nej nej nej ja, hvis det forekommer 1) ja nej forudsættes ikke at forekomme forudsættes ikke at forekomme ja ja forudsættes ikke at forekomme forudsættes ikke at forekomme 1) Overskridelse kan forekomme i tilfælde af skib i venteposition også uden håndtering af gods. Vurderingen af støjbelastningerne afhænger meget af, på hvilke tidspunkter aktiviteterne pågår. For almindelige laste/losseaktiviteter (andet end skrot) er forholdene bortset fra Havnetrekanten uproblematiske indenfor dagperioden på hverdage (mandag-fredag kl og lørdag kl ). Ved aktivitet i øvrige tidsrum (aften, nat og weekend) forekommer overskridelser af støjgrænsen. Overskridelse af støjgrænserne er ikke ensbetydende med, at der ikke kan etableres støjfølsom bebyggelse, men det kræver benyttelse af de specielle regler for etablering af støjfølsomme boliger i eksisterende støjbelastede byområder. Disse regler omfatter facadeisolering og afskærmning af opholdsarealer mv., se specielt notat herom. Lastning af skrot medfører større støjbelastninger, og det må konstateres, at losning af skrot på kaj 4 ikke er hensigtsmæssigt i forhold til acceptabel støjbelastning af Havnetrekanten. Jo mere støjen kan reduceres ved støjkilderne eller ved regulering af driftsforholdene, jo mindre bliver kravene til støjdæmpende foranstaltninger internt i omdannelsesområdet i form af facadeisolering og afskærmning af opholdsarealer. Følgende foranstaltninger vil teoretisk kunne reducere de kritiske støjbelastninger og vil dermed kunne begrænse støjdæmpende tiltag internt i omdannelsesområdet. Foranstaltningerne er anført i prioriteret rækkefølge, med de foranstaltninger først, som vil have den største effekt.

37 Miljøredegørelse 32 af Aftale med havnen gående ud på, at der af hensyn til støjbelastning af Havnetrekanten ikke lastes og losses skibe på kaj 4. Specielt lastning af skrot ved kaj 4 er problematisk. 2. Aftale med havnen om, at der som hovedregel kun losses og lastes skibe på hverdage i dagperioden. 3. Aftale med havnen om, at der etableres strømforsyning ved kaj, således at skibe i venteposition ikke udsender støj fra hjælpemotor. 4. I forbindelse med revision af miljøgodkendelse for Hornsyld Købmandsgård afklaring af, om virksomheden fremadrettet kan overholde vejledende støjgrænser på Havnetrekanten. 5. Forhandling med Colas med hensyn til overholdelse af støjgrænser fremadrettet i omdannelsesområdet. Det skal bemærkes, at støjudbredelsen i omdannelsesområdet vil være påvirket af bebyggelsen i området. Der vil være en udpræget tendens til, at bygningerne i første række mod havnen vil skærme for bygninger beliggende bagved. Der vil således være behov for de mest omfattende lyddæmpende foranstaltninger i bygninger med udsigt til havnebassinet. Den udarbejdede digitale støjmodel er velegnet til dimensionering af facader mv. for alternative bebyggelsesplaner. Beregningsresultaterne vist i afsnit 1.6 og 1.7 er udført med akustisk hårdt terræn i omdannelsesområdet. Ved udførelse af beregninger for konkrete bebyggelsesplaner, kan der regnes med terræn svarende til de faktiske planlagte forhold (akustisk hårdt eller akustisk porøst terræn).

38 Miljøredegørelse 33 af Eksempel på anvendelse af støjmodellen til dimensionering af nødvendig facadeisolation For en tænkt planlagt bygning på Nordhavnen er der til illustration af støjmodellens anvendelighed beregnet resulterende støjbelastninger på facaderne. Beregningsresultatet er vist i en 3D fremstilling. Det skal bemærkes, at beregningsresultater for hvert facadepunkt er støjniveau hidrørende fra den virksomhed eller aktivitet, som medfører det højeste niveau i punktet, og ikke summen af alle virksomheder og aktiviteter. Som beskrevet tidligere skal støjen fra virksomheder og aktiviteter ikke lægges sammen. Støjgrænser gælder for hver virksomhed eller aktivitet for sig. Figur 22: Eksempel på facadestøjberegning vist i 3D. Figuren viser resulterende støjbelastning på facaderne.

39 Miljøredegørelse 34 af MODELLER FOR BYUDVIKLING I OMRÅDER MED STØJ FRA VIRKSOMHEDER 2.1 Indledning Dette notat redegør for de bestemmelser i Planloven, der suppleret af Miljøstyrelsens vejledninger, gør det muligt at gennemføre byudvikling af områder, der er udsat for støj fra virksomheder. Bestemmelserne omfatter dels reglerne for ny støjfølsom arealanvendelse i eksisterende støjbelastede byområder, dels reglerne for ekstern støj i byomdannelsesområder. Der anvendes en række forskellige løsninger og fortolkninger af disse regler i danske kommuner, som gennemgås. Endvidere gives eksempler på de konkrete, tekniske løsninger, der kan anvendes i fremtidigt byggeri. 2.2 Ny støjfølsom arealanvendelse i eksisterende støjbelastede byområder Planlovens bestemmelser I henhold til planlovens 15a må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Det er kommunen som planmyndighed, der vurderer, hvorledes 15a opfyldes. Ved afgørelse af om et område er støjbelastet, anvendes Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. I henhold til Planlovens 15, stk. 2, nr. 21 kan en lokalplan indeholde bestemmelser om isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Det fremgår af bemærkningerne til disse bestemmelser i Planloven, at de har til hensigt at imødekomme ønsket om fornyelse og udvikling af eksisterende boligområder og af blandede byområder samt gøre det muligt at planlægge nye områder for blandede byfunktioner. Det skal være muligt at planlægge for nye boliger, der kan integreres i eksisterende byområder, også når bygningerne er støjbelastede. Der peges bl.a. på, at mange havneområder ofte rummer store herlighedsværdier, som gør dem attraktive for omdannelse og udvikling til integrerede byområder. Et andet eksempel, der omtales, er situationer med behov for at planlægge for et nyt indslag af boliger i ældre, eksisterende byområder, der grænser op til ældre, men velfungerende erhvervsområder, hvor der fortsat kan være virksomheder, der belaster omgivelserne med støj. Redskabet til at imødekomme disse ønsker er bestemmelsen om, at lokalplaner kan indeholde bestemmelser om støjisolering af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller i områder, der udlægges til blandede byfunktioner. Det anføres som en forudsætning, at bebyggelsen kan udformes, så boligerne fortsat kan luftes ud, at fri- og opholdsarealerne er afskærmet mod støj og at støjen især i nattetimerne kan begrænses Definition af støjbelastede arealer Hvis et område udsættes for støj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj, anses det for at være støjbelastet. De vejledende grænseværdier for den støj, som en virksomhed udsender til naboområder, er gengivet i Tabel 4.

40 Miljøredegørelse 35 af 78 Områdetype Dagperioden Hverdage kl Lørdage kl Aftenperioden Hverdage kl Lørdage kl Søndage kl Natperioden Alle dage kl Erhvervs- og industriområder Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder. Blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Sommerhusområder. Offentligt tilgængelige rekreative områder i det åbne land. Kolonihaveområder i det åbne land. Særlige naturområder (maks. 55) 40 (maks. 55) 35 (maks. 50) 35 (maks. 50) Tabel 4. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder 3. Om natten er der vejledende grænseværdier for støjens maksimalværdi ved boliger (i parentes). Grænseværdierne er støjbelastningen, L r, i db(a) fra hver enkelt virksomhed. Støjen fra flere virksomheder skal ikke lægges sammen. Grænseværdierne gælder for den støj, en virksomhed spreder i omgivelserne og måles eller beregnes ved nabovirksomheder og i de støjfølsomme områder i omgivelserne. Ved planlægning af nye områder til støjfølsom anvendelse skal det sikres, at planlovens 15a kan opfyldes for den fremtidige anvendelse. Det er derfor udgangspunktet, at de vejledende grænseværdier skal overholdes i ethvert punkt i det støjfølsomme område ikke kun på dedikerede opholdsarealer og ved bygningsfacader. Det er dog praksis at se bort fra vejarealer. 3 Miljøstyrelsens vejledning 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder