Trafiktællinger. Planlægning, udførelse og efterbehandling. Vejledning. Rapport nr Tælleudvalget

Transkript

1 Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling Vejledning Rapport nr Tælleudvalget

2 Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling Vejledning Rapport nr

3 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postbox København K Telefon: Telefax : [email protected] Udgiver: Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet Konsulenter: TetraPlan A/S og COH ApS ISSN: ISBN: Rapport nr.: 315 Layout: Lis Jacobsen

4 Forord Denne vejledning er den første af sin art, der omhandler såvel manuelle som maskinelle trafiktællinger. Vejdirektoratet har tidligere med udgangspunkt i et samarbejde med lokale vejbestyrelser udgivet en vejledning i manuelle trafiktællinger. Den første udgave udkom i 1983, og i 1990 og 1995 er der udgivet reviderede udgaver. I perioden er der gennemført en række opdateringer og forbedringer af grundlaget for arbejdet med trafiktællinger. Der er således udviklet et nyt faktorsystem til brug for opregning af trafiktællinger. Desuden er der gennemført en revision af køretøjsklassifikationen ved manuelle tællinger. Vejdirektoratet har forestået arbejdet med disse ændringer. Undervejs i forløbet har ændringerne været præsenteret for og drøftet i Tælleudvalget, der har repræsentanter udpeget af Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtsrådsforeningen og Vejdirektoratet. Denne fjerde udgave af vejledningen adskiller sig på flere punkter fra de tidligere udgaver. Væsentligst er som nævnt, at vejledningen nu omfatter såvel manuelle som maskinelle tællinger. Desuden er ændringerne vedrørende opregning og køretøjsklassifikation indarbejdet i vejledningen, og billedmaterialet af køretøjsarterne er revideret. Som noget nyt er der desuden tilføjet et kapitel om målinger af hastighed samt et kapitel om tællinger og målinger i praksis. Sidstnævnte indeholder et case study, der beskriver arbejdet med at planlægge, gennemføre og efterbehandle trafikregistreringer i Kolding Kommune. Den aktuelle vejledning fremstår således nu som en samlet beskrivelse af arbejdet med trafikregistreringer, hvor de seneste års ajourføringer af væsentlige dele af området er indarbejdet. Vejledningen indeholder dog ikke andre former for trafikanalyser som f.eks. nummerskrivningsanalyser, postkortanalyser eller stopinterviewundersøgelser. Vejledningens primære målgruppe er de kommunale vejforvaltninger. Kommende ændringer vil blive indarbejdet løbende. Brugere bør derfor holde sig orienteret om kommende ændringer.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Definitioner og udtryk Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger Klassifikation med 10 køretøjsarter Maskinel køretøjsklassifikation Klassifikation efter køretøjets længde Klassifikation efter køretøjsart Indledende planlægning Den generelle arbejdsproces Usikkerhed Tællemetode Omkostninger Manuelle tællinger Tællingens formål og typen af resultater Placering af tælleposter Fastlæggelse af tælleperiode Bemanding af tælleposter og valg af tælleudstyr Tællemateriale, instruktion og tilsyn Maskinelle tællinger Formål og typer af resultater Planlægning af maskinel biltælling Planlægning af maskinel tælling af cykler og knallerter Hastighedsmålinger Anvendelser for hastighedsmålinger Måling af snithastigheder Måling af strækningshastigheder Kontrol af tællinger Kontrol af manuelle tællinger Kontrol af maskinelle tællinger

6 10. Opregning af tællinger Generelt om faktorsystemet Opregning til døgntrafik (DT) Opregning ugehverdagsdøgntrafik (UHDT) Opregning til ugedøgnstrafik (UDT) Opregning til ÅDT, JDT og HDT Beregningseksempel Usikkerhed ved opregning af biltrafik Usikkerhed ved opregning af cykel- og knallerttrafik Omregning mellem forskellige år Afledte trafikparametre Beregning af 30. og 100. største time Beregning af Æ10-belastning og Æ10-faktorer Præsentation af data Trafikregistreringer i praksis Undersøgelse af kommunernes trafiktællinger Case study: Kolding Kommune Bilag Klassifikation af køretøjer Beregning af usikkerhed Arbejdsbeskrivelse og tælleinstruktion Tælleskemaer Præsentationsskemaer Opregning af tællinger Manuel bestemmelse af trafiktype Tælling i 4-benet rundkørsel

7

8 1. Indledning Trafikregistreringer udføres med et bredt spektrum af formål, der strækker sig fra at understøtte den overordnede vejplanlægning til at besvare klagesager om f.eks. for høje hastigheder. Anvendelse af trafikregistreringer foregår i forbindelse med løsning af opgaver om trafiksikkerhed, miljøforhold, kapacitet, vejvedligeholdelse og lignende. Endelig foretages trafikregistreringer til brug for statistiske opgørelser over udviklingen i trafikken eller hastigheden på vejnettet. For at tilgodese alle disse konkrete behov skal der træffes en række beslutninger vedrørende valg af tælle- eller målesteder, valg af metoder og udstyr samt om efterbehandlingen af data, således at resultaterne af registreringerne kan formidles til de relevante beslutningstagere. Denne vejledning er udarbejdet som en støtte til tekniske forvaltninger i de lokale vejbestyrelser, som beskæftiger sig med registreringer af trafik. Vejledningen indledes med en gennemgang af begreber og klassifikationer. Kapitel 2 indeholder således en kort gennemgang af anvendte definitioner og udtryk. I kapitlerne 3 og 4 gennemgås køretøjsklassifikationerne ved henholdsvis manuelle og maskinelle tællinger. Kapitlerne 5-8 omhandler planlægning og gennemførelse af trafikregistreringer. Kapitel 5 beskriver den indledende planlægning af tællinger, herunder hvordan tælleomfang og metode kan planlægges under hensyntagen til den usikkerhed, der knytter sig til tællingen. Herefter gennemgås i kapitel 6 og 7, hvorledes henholdsvis manuelle og maskinelle tællinger planlægges og gennemføres. En del af det maskinelle tælleudstyr kan anvendes til hastighedsmålinger, ligesom det er muligt at gennemføre særlige målinger, der alene har til formål at registrere hastigheder. Målinger af hastighed beskrives i kapitel 8. Efterbehandling af trafikregistreringer beskrives i kapitlerne Kapitel 9 vedrører kontrol af tællinger, mens kapitel 10 beskriver metoderne til opregning af tællinger. I kapitel 11 om afledte trafikparametre beskrives, hvordan de opregnede trafiktal kan bruges som grundlag for beregning dels af trafikken i den 30. og 100. største time, dels af den såkaldte Æ10- belastning. Endelig indeholder kapitel 12 nogle retningslinier for præsentation af tælle- og måleresultater. Kapitel 13 om trafikregistreringer i praksis indeholder et case study, der beskriver arbejdet med at planlægge, gennemføre og efterbehandle trafikregistreringer i Kolding Kommune. Beskrivelsen giver således indblik i, hvordan de forskellige metoder anvendes i praksis. Endelig er der i kapitel 14 samlet nyttige bilagsafsnit. Der illustreres specielle køretøjsklassifikationer, der kan anvendes til særlige, formålsbestemte manuelle tællinger. Desuden gennemgås det teoretiske grundlag for beregning af usikkerheder. Herefter følger et eksempel på en arbejdsbeskrivelse og tælleinstruktion til manuelle tællinger samt eksempler på tælleskemaer og præsentationsskemaer. Bilagskapitlet afsluttes med en gennemgang af opregningsfaktorer fra Vejdirektoratets faktorsystem, en vejledning i manuel bestemmelse af trafiktyper samt en anvisning i tælling i 4-benede rundkørsler. 9

9 10

10 2. Definitioner og udtryk Dette kapitel omfatter en overordnet gennemgang af centrale begreber og definitioner. Begreberne introduceres, og i de tilfælde, hvor det er relevant, henvises til afsnit i vejledningen, hvor yderligere information kan findes. Følgende begreber vil blive gennemgået: Manuelle og maskinelle tællinger. Snittællinger og krydstællinger. Køretøjsarter. Snithastigheder og strækningshastigheder. Opregning og opregningsfaktorer. Årsdøgntrafik (ÅDT). Julidøgntrafik (JDT). Hverdagsdøgntrafik (HDT). Månedsdøgntrafik (MDT). Ugedøgnstrafik (UDT). Morgen- og eftermiddagsspidstimetrafik. 30. og 100. største time. Æ10-belastning og Æ10-faktorer. Personbilenheder (pe) og personbilækvivalenten (Æpe). Manuelle og maskinelle tællinger En manuel trafiktælling er en tælling, der foretages af en eller flere personer på den pågældende lokalitet, og hvor trafikmængderne registreres enten på tælleblokke eller på håndtællere eller -terminaler. Ved en maskinel tælling forstås en tælling, hvor trafikmængderne registreres af et tælleapparat uden menneskelig medvirken. Da såvel dataindsamling som bearbejdning og efterbehandling ved disse to typer af tællinger er væsentligt forskellige, foretages en separat gennemgang af metoderne ved henholdsvis manuelle og maskinelle tællinger i vejledningens hovedafsnit. Snittællinger og krydstællinger Der skelnes mellem snittællinger, hvor trafiktællingen foregår i et snit på en vejstrækning, og krydstællinger, hvor tællingen af trafikstrømme foregår i et kryds. Nedenfor i figur 2.1 vises eksempler på snit- og krydstællinger. Snittælling Krydstælling Figur 2.1. Eksempler på snit- og krydstællinger. Køretøjsarter Formålet med trafiktællinger er at få oplysninger om trafikken i et snit på en strækning eller i et kryds. Ud over antallet af køretøjer har også sammensætningen af køretøjer stor betydning. Ved planlægning af nye vejanlæg eller ved vurderinger af trafiksikkerhed, støjniveau, vejslid eller lignende har det f.eks. betydning, hvordan 11

11 antallet af køretøjer er fordelt på henholdsvis personbiler og lastbiler. Derfor opdeles køretøjerne i et antal køretøjsarter. Mulighederne for at opdele køretøjerne er forskellige ved henholdsvis manuelle og maskinelle tællinger. Derfor anvendes forskellige typer af klassifikationer. Ved manuelle tællinger opdeles typisk i 10 køretøjsarter, og denne opdeling gennemgås i kapitel 3. Denne klassifikation bygger på en detaljeret opdeling på i alt 100 køretøjsarter, der gennemgås i bilagsafsnit Denne detaljerede opdeling danner grundlag for forskellige varianter af grundklassifikationen på 10 køretøjsarter. Varianterne, der egner sig særligt til specielle tælleformål, gennemgås ligeledes i bilagsafsnittet. Ved maskinelle tællinger opdeles køretøjerne ofte efter deres længde. Køretøjsklassifikationen ved maskinelle tællinger gennemgås i kapitel 4. Snithastigheder og strækningshastigheder Snithastigheder forekommer som resultatet af målinger på et givet sted, hvor hastigheden på køretøjerne måles, idet de passerer målestedet. Strækningshastigheder er baseret på målinger af den gennemsnitlige rejsetid og den kørte distance på en strækning. Det vil sige, at hastigheden i dette tilfælde defineres som køre- eller rejsehastigheden, hvor tidsforbrug ved standsninger i kryds mv. indregnes, ligesom forskelle i hastigheden som følge af eventuelle skift i vejens karakter over den betragtede strækning indgår i opgørelsen af køre- eller rejsetiden. Måling af snithastigheder og strækningshastigheder er således principielt forskellige metoder, og de to måletyper samt forskellene herimellem er nærmere beskrevet i kapitel 8. Opregning og opregningsfaktorer Hvis der kun er talt i en begrænset periode, er det nødvendigt at foretage en opregning af trafiktallene. Ved hjælp af opregninger beregnes den gennemsnitlige trafik i f.eks. et hverdagsdøgn, et julidøgn eller et årsdøgn. Opregningen vil i de fleste tilfælde med fordel kunne baseres på relevante lokale tælledata, hvis sådanne findes. I modsat fald er der mulighed for at benytte sig af Vejdirektoratets faktorsystem til opregning af manuelle og maskinelle tællinger. Opregning ved hjælp af faktorsystemet gennemgås i kapitel 10. Årsdøgntrafik (ÅDT) Årsdøgntrafikken (ÅDT) er trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over hele året. ÅDT anvendes som et sammenfattende mål for trafikmængden på en given lokalitet. Hvis trafikken kun er talt i en begrænset periode, kan ÅDT beregnes ved hjælp af Vejdirektoratets faktorsystem. Julidøgntrafik (JDT) Julidøgntrafikken (JDT) er trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over dagene i juli. Julidøgntrafikken viser således trafikkens omfang i en periode, der er præget af ferie. Hverdagsdøgntrafik (HDT) Hverdagsdøgntrafikken (HDT) er defineret som den gennemsnitlige trafik i et hverdagsdøgn uden for sommermånederne (juni, juli og august). Månedsdøgntrafik (MDT) Månedsdøgntrafikken (MDT) er defineret som den gennemsnitlige trafik pr. døgn i en given måned. 12

12 Ugedøgnstrafik (UDT) Ugedøgnstrafikken (UDT) er defineret som den gennemsnitlige trafik pr. døgn i en given uge. Morgen- og eftermiddagsspidstimetrafik Morgen- og eftermiddagsspidstimetrafik er trafikken i den time om morgenen, henholdsvis om eftermiddagen, hvor trafikken er størst. Hvis trafiktællingerne foretages med hele timeintervaller, vil spidstimerne blive fastlagt som en hel klokketime, f.eks. kl. 7-8 om morgenen og kl om eftermiddagen. Hvis man vil have en mere nøjagtig bestemmelse af spidstimetrafikken, kan man f.eks. foretage trafiktællingerne med 5-minutters intervaller, og så vil spidstimerne f.eks. kunne være kl og kl og 100. største time I forbindelse med dimensionering af veje anvendes ofte trafikbelastningen i årets 30. største eller 100. største time. Med udgangspunkt i ÅDT for alle motorkøretøjer under ét er det muligt at beregne trafikken i den 30. største og 100. største time. Beregningerne gennemgås i kapitel 11. Æ10-belastning og Æ10-faktorer Æ10-belastning er betegnelsen for»antal ækvivalente 10 ton akseltryk«. Dette defineres som det antal 10 ton aksler, der giver samme påvirkning (udmattelse og nedbrydning) på en vejbefæstelse, som alle de i en given periode faktisk forekommende akseltryk. Æ10-belastningen kan beregnes ved hjælp af Æ10-faktorer med udgangspunkt i f.eks. ÅDT. Æ10-faktorerne findes opdelt på køretøjsarter. Da person- og varebiler under 3,5 ton totalvægt praktisk talt ikke bidrager til vejsliddet, medtages disse køretøjer ikke i Æ10-beregningen. Æ10-faktorerne findes også opgjort på køretøjslængder til brug for beregninger baseret på maskinelle tællinger. Æ10-faktorer og beregning af Æ10- belastning gennemgås i kapitel 11. Personbilenheder (pe) og personbilækvivalenten (Æpe) Ved vurdering af kapacitetsudnyttelsen af vejanlæg og ved dimensionering af veje er det hensigtsmæssigt med en fælles måleenhed for trafikmængden. Sædvanligvis anvendes antal personbilenheder, pe, som mål for trafikmængden, og derfor er det nødvendigt at kunne omregne andre køretøjsarter til personbiler. Til dette formål er defineret personbilsækvivalenten, Æpe, der er en given køretøjsarts gennemsnitlige forbrug af vejanlæggets kapacitet i forhold til tilsvarende forbrug for en standard personbil. Defineret på denne måde udtrykker personbilsækvivalenten således udelukkende køretøjsarternes relative forbrug af kapacitet og ikke f.eks. køretøjsarternes indvirkning på trafikkens hastighedsfordeling, indvirkning på trafikanternes oplevelse af komfort eller lignende. 13

13 14

14 3. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger Dette kapitel indeholder en gennemgang af den køretøjsklassifikation, der anvendes ved manuelle trafiktællinger. Opdelingen i køretøjsarter er foretaget under hensyntagen dels til de typiske formål med sådanne tællinger, dels til de praktiske muligheder for at observere og gruppere køretøjerne under tællingerne. Klassifikationen er ændret i forhold til tidligere gældende opdelinger. Ændringerne skyldes udviklingen blandt visse køretøjsarter samt fremkomsten af nye køretøjsarter. Klassifikationen er som hidtil opdelt i 10 køretøjsarter. Dette anses under normale omstændigheder for at være det maksimale antal køretøjsarter, der hensigtsmæssigt kan håndteres af tællerne. Køretøjerne kan også inddeles mere overordnet i 5 køretøjsarter eller mere detaljeret i henholdsvis 25 eller 100 køretøjsarter. De detaljerede opdelinger anvendes ikke ved tællinger i marken, men de viser, hvilke køretøjsarter, der er indeholdt i de mere overordnede artsinddelinger. Desuden giver de detaljerede opdelinger mulighed for at etablere specielle klassifikationer til bestemte tælleformål. Her gennemgås grundklassifikationen med 10 køretøjsarter, mens den overordnede og de detaljerede opdelinger gennemgås i bilagsafsnit Sidst i bilagsafsnittet gives eksempler på formålsbestemte inddelinger. Ændringerne i forhold til den tidligere gældende klassifikation beskrives, og gennemgangen ledsages af billedeksempler, der viser typiske køretøjer blandt de enkelte køretøjsarter. Desuden er vist eksempler på køretøjer, der kan være vanskelige at placere korrekt. 3.1 Klassifikation med 10 køretøjsarter Nedenfor i tabel 3.1 vises køretøjsklassifikationen ved manuelle tællinger. Nr. Art 1 Personbil 2 Varebil 3 Sololastbil, sætteforvogn 4 Lastbil med påhæng 5 Lastbil med sættevogn 6 Bus 7 Motorcykel, scooter og knallert 45 8 Knallert 30 9 Cykel 10 Øvrige køretøjer Tabel 3.1. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger. Den væsentligste ændring i forhold til den tidligere klassifikation er, at der ikke længere opdeles mellem person- og varebiler op til 2 ton totalvægt samt vare- og lastbiler fra 2 til 3,5 ton totalvægt. I den nye klassifikation foretages en opdeling mellem henholdsvis person- og varebiler i begge tilfælde på op til 3,5 ton. Den nye opdeling skal ses i sammenhæng med fremkomsten af nye biltyper som f.eks. de såkaldte Multi Purpose Vehicles eller MPV s, der er relativt høje og med plads til op til 7 personer. Totalvægten på de større af disse køretøjer ligger over 2 ton. De nye biltyper sælges og anvendes både som person- og varebiler, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at bibeholde grænsen på 2 ton. I det følgende gennemgås de enkelte køretøjsarter. 15

15 Personbil Denne gruppe omfatter personbiler på maksimalt 3,5 ton totalvægt med plads til maksimalt 9 personer føreren inklusive. En personbil har ikke lad eller lukket varerum og kan derfor almindeligvis kendes ved, at der er sideruder bagest. Gruppen omfatter således personbiler, stationcars, MPV er, minibusser, SUV er (Sport Utility Vehicles) samt terrænbiler (off-roaders). Varebiler på gule nummerplader med sideruder bagest grupperes som personbiler. Visse biler har meget mørkt tonede sideruder bagtil, og på mørke biler kan det være vanskeligt i forbifarten at se, om der er tale om en bil med eller uden ruder bagtil. Sådanne biler skal om muligt grupperes som personbiler. Campingbiler (autocampere) og ambulancer grupperes som personbiler. Gruppen omfatter også personbiler med påhæng som f.eks. trailer eller campingvogn. Figur 3.1. Eksempler på personbiler. 16

16 Varebil En varebil defineres som en bil på maksimalt 3,5 ton totalvægt, der er helt eller delvist uden sidevinduer bagtil, enten fordi der er et lukket varerum, eller fordi der er et lad. Gruppen omfatter således varebiler med lukket varerum baseret på stationcars og MPV er, kassevogne samt terrænbiler (offroaders) med lukket varerum. Desuden omfatter gruppen ladvogne og pick-ups samt de såkaldte mandskabsvogne (ladvogne med dobbeltkabine). Det skal bemærkes, at nogle pick-ups er udstyret med en hard-top, der kan være udformet og lakeret, så bilen umiddelbart fremstår som en stationcar eller off-roader med sideruder. Sådanne biler bør om muligt grupperes som varebiler. Gruppen omfatter også varebiler med campingvogne eller andet påhæng. Figur 3.2. Eksempler på varebiler. 17

17 Figur 3.3. Eksempler på sololastbiler og sætteforvogne. Sololastbil og sætteforvogn Denne gruppe omfatter sololastbiler over 3,5 ton og sætteforvogne. Lastbiler over 3,5 ton adskiller sig typisk fra mindre lad- og varevogne ved at have større hjul og tvillinghjul på bagakslen samt eventuelt mere end 2 aksler. Lastbil med påhæng Denne gruppe omfatter lastbiler over 3,5 ton med påhæng undtagen sættevogne. Gruppen omfatter også kranvogne over 3,5 ton, som slæber eller trækker et andet køretøj. Figur 3.4. Eksempler på lastbiler med påhæng. 18

18 Figur 3.5. Eksempler på lastbil med sættevogn. Lastbil med sættevogn Denne gruppe omfatter sættevognstog over 3,5 ton. Et sættevognstog består af en sætteforvogn, der trækker en sættevogn. Sættevognen har ingen foraksel, og under kørsel hviler sættevognen på sætteforvognen. Bus Gruppen omfatter alle busser med plads til mindst 10 personer føreren inklusive, der anvendes f.eks. til rutebil, bybus, handicaptransport, turistbus eller skolebus. Sådanne busser har som hovedregel tvillinghjul på bagakslen. Alle busser er udstyret med et lille skilt på siden, hvor det højest tilladte antal passagerer er angivet. Køretøjerne er større minibusser (10 - ca. 20 personer), handicapbusser, øvrige 2 og 3-akslede busser med 1 eller 2 etager samt Figur 3.6. Eksempler på busser. 19

19 Figur 3.7. Eksempler motorcykler, scootere og knallert 45. ledbusser. Gruppen omfatter ligeledes busser med påhæng. Motorcykel, scooter og knallert 45 Motorcykler, scootere og knallert 45 er alle registreringspligtige køretøjer og kan således kendes i forhold til knallert 30 på, at de har nummerplade. Knallert 45 adskiller sig på nogle punkter fra scooteren og motorcyklen. Knallert 45 må højest kunne køre 45 km/t. Den skal placere sig på kørebanen som øvrige registreringspligtige køretøjer, men den må ikke køre på motortrafikveje og motorveje. Det kan være vanskeligt at skelne en knallert 30 og en knallert 45 alene på baggrund af køretøjernes udseende. Hvor køretøjerne normalt registreres forfra, kan det derfor i nogle tilfælde være nødvendigt for tælleren at registrere køretøjet bagfra, efter at det har passeret tællestedet, for at konstatere om der er nummerplade eller ej. Hvis der er cykelsti, kan køretøjets placering på vejen anvendes som kriterie for indplaceringen. Ud over den almindeligt udbredte 2-hjulede knallert 45 findes nogle 3-hjulede varianter, herunder bl.a. de såkaldte scootcars med 2 siddepladser, 3 hjul og 2 støttehjul samt små kasse- og ladvogne til lettere varetransport med åben førerplads eller en lille lukket kabine til chaufføren. Motorcykler forekommer hyppigst som 2-hjulede solokøretøjer. Der findes imidlertid også 3-hjulede motorcykler, 2-hjulede motorcykler med sidevogn og motorcykler med påhæng. Knallert 30 Knallert 30 er knallerter uden nummerplade. Disse knallerter skal anvende cykelsti, når en sådan forefindes. Gruppen omfatter Figur 3.8. Eksempler på knallert

20 Figur 3.9. Eksempler på cykler. ligeledes 3-hjulede knallerter uden nummerplade (invalideknallerter). Cykel Denne gruppe omfatter dels traditionelle 2- hjulede cykler, dels mere specielle konstruktioner, herunder 3- eller 4-hjulede cykler med lad eller kabine. Gruppen omfatter også cykler med påhængsvogn eller sidevogn. Cykler med el-hjælpemotor klassificeres som cykler. Øvrige køretøjer Denne gruppe omfatter entreprenørmateriel, landbrugsmaskiner, traktorer, gaffeltrucks, fejemaskiner, kampvogne, mobilkraner, blokvogne og andre køretøjer, der ikke direkte kan klassificeres i nogle af de øvrige grupper. Militær- og brandkøretøjer samt politibiler placeres i de grupper, hvortil de naturligt hører. Figur Eksempler på øvrige køretøjer 21

21 22

22 4. Maskinel køretøjsklassifikation 4.1 Klassifikation efter køretøjets længde En maskinel tælling kan også omfatte klassifikation af køretøjer, og den mest anvendte metode er klassifikation efter køretøjets længde. I Danmark gennemføres maskinelle tællinger overvejende baseret på spoler nedfræset i asfalten, slanger trukket tværs over kørebanen eller plader fastmonteret på vejen. For en nærmere beskrivelse af maskinelle tællinger henvises til kapitel 7. Det skal dog bemærkes, at der skal nedfræses to spoler pr. spor eller udlægges to slanger efter hinanden for at kunne måle køretøjets længde, eller afstanden mellem akslerne. Da der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem længde og køretøjsart, bør der kun benyttes få længdeklasser. Vejdirektoratet anbefaler følgende tre længdeklasser: 0 m - 5,80 m. 5,80 m - 12,50 m. 12,50 m - 22,00 m. Længdeklassen 0 m - 5,80 m omfatter primært personbiler og motorcykler, men den inkluderer også varebiler. Længdeklassen 5,80 m - 12,50 m indeholder typisk sololastbiler, busser og store varebiler. Men person- og varebiler med påhæng vil også blive placeret i længdeklassen. Endelig omfatter længdeklassen 12,50 m - 22,00 m lastbiler med påhæng og sættevognstog. Da busser kan have en længde op til 15,00 m, vil der udover ledbusser også forekomme almindelige busser i længdeklassen. Busser klassificeres således ikke entydigt ud fra 12,50 m grænsen. Hvis der registreres meget lange køretøjer, vil det normalt være en fejl og bør frasorteres. Vejdirektoratet anbefaler en øvre grænse på 22,00 m. Tabel 4.1 illustrerer sammenhæng mellem længdeklasser og køretøjsart. Længdeklasse Køretøjsart 0 m - 5,80 m Motorcykel, personbil og varebil 5,80 m - 12,50 m Sololastbil, bus, stor varebil, person- og varebil med påhæng 12,50 m - 22,00 m Lastbil med påhæng, sættevognstog og bus Tabel 4.1. Illustration af typiske køretøjslængder. 4.2 Klassifikation efter køretøjsart I de senere år er der udviklet en ny og mere avanceret metode baseret på nedfræsede spoler, som muliggør en direkte klassifikation af køretøjsarter. Apparaterne»oplæres«til at kunne genkende køretøjer ud fra det elektriske impulsmønster fra spolerne, og metoden benævnes ofte mønstergenkendelse. Det kan nævnes, at metoden anvendes i praksis flere steder i udlandet. I 2003 blev der gennemført en større dansk undersøgelse for at belyse kvalitet og brugbarhed under danske trafikforhold 1. Der henvises til undersøgelsen for en foreløbig vurdering af metoden. Der findes andre teknologier til automatisk klassifikation af køretøjer eksempelvis billedgenkendelse ud fra videooptagelser. Det er dog ikke særligt udbredt og omtales derfor ikke nærmere her. 1 Vejdirektoratet, Køretøjsklassifikation. Marktest af apparatur til mønstergenkendelse, Notat nr. 93,

23 24

24 5. Indledende planlægning Trafiktællinger gennemføres for at tilgodese forskellige formål i det daglige arbejde i vejforvaltningerne. Det kan handle om formål fra belysning af kapacitetsforhold i et kryds til kortlægning af trafikstrømme på kommunens eller amtets veje. Når en tælleopgave skal udføres, kræver det planlægning. Planlægningsprocessen kan groft inddeles i tre trin: Formulering af behov. Udarbejdelse af løsningsforslag. Detailplanlægning af tælling. Tælleudvalget, som er nedsat af vejbestyrelserne, gennemførte i år 2000 en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner 2. Den viste bl.a., at de hyppigste formål med tællinger var i forbindelse med sikkerhedsvurderinger, behandling af klagesager og almindelig sagsbehandling. For en nærmere omtale af undersøgelsen henvises til kapitel 13. Teknikerens første opgave er ofte en præcisering af behovet, da det kan være udtrykt af politikere eller borgere i almene vendinger. Eksempelvis kan politikerne ønske omfanget af tung trafik i byen belyst. Det skal præciseres, idet bl.a. følgende spørgsmål skal besvares: Hvad menes med tung trafik? Hvordan afgrænses byen? Er målet trafikarbejde eller strækningsbelastninger? Skal trafikken opgøres som ÅDT, HDT eller andet? Hvilke veje skal medtages? Efter præcisering af behovet udarbejdes et forslag til løsning af tælleopgaven. Løsningsforslaget skal afdække ressourcebehovet samt graden af målopfyldelse og danner dermed rammerne for den mere detaljerede planlægning af tællingen. Nærværende kapitel belyser udarbejdelse af et løsningsforslag. Planlægning af manuelle og maskinelle tællinger omtales i kapitlerne 6 og Den generelle arbejdsproces Figur 5.1 illustrerer arbejdsprocessen i det generelle tilfælde. Det skal indledningsvis understreges, at man i det konkrete tilfælde selv må vurdere, hvorvidt der er behov for at gennemføre alle skitserede arbejdstrin. Eksempelvis kan udarbejdelse af et løsningsforslag måske helt udelades i rutinemæssige tælleopgaver, så man går direkte fra et udtrykt behov til udførelse. Udarbejdelse af løsningsforslag er opdelt i følgende emner: 1) krav til nøjagtighed og økonomiske muligheder, 2) vurdering af det eksisterende datagrundlag, 3) foreløbig vurdering af tælleomfang, 4) besigtigelse af tællested eller tællesteder, 5) valg af tællemetode til indsamling af trafikdata, 6) beregning af ressourceforbrug, økonomi og usikkerhed. Der er tale om en iterativ proces, idet resultatet af det sidste trin skal sammenlignes med de opstillede krav. På basis af de præciserede behov bør der ideelt set opstilles krav, som skal opfyldes af tællingen. Idet der sjældent er ubegrænsede ressourcer til rådighed, omfatter kravene en undersøgelse af de økonomiske muligheder. Et andet væsentligt element er forventning til nøjagtighed. I eksemplet om tung trafik kan man f.eks. opstille et krav om, at antallet af lastbiler (køretøjer over 3,5 ton) på et gennemsnitligt hverdagsdøgn skal kunne bestemmes inden for ±10% på en given strækning. Før der iværksættes nye tællinger, bør det undersøges, hvorvidt der allerede foreligger trafiktal, som kan opfylde behovet 2 Vejdirektoratet (2002), Trafiktællinger og tælleudstyr i de danske vejbestyrelser, rapport

25 Detailplanlægning Løsninsforslag Opgave Behov 1. krav nøjagtighed økonomi 2. Eksisterende datagrundlag 3. Foreløbig vurdering af tælleomfang 4. Besigtigelse 5. Tællemetode 6. Beregning af: ressourcer økonomi usikkerhed Kapitler 6 og 7 Figur 5.1. Skematisk illustration af arbejdsprocessen i forbindelse med gennemførelse af tællinger. inden for den ønskede nøjagtighed. Hvis det er tilfældet, er opgaven afsluttet. Det kan dog være nødvendigt med en efterbehandling og opregning af foreliggende trafiktal til indeværende år. Det foreslås, at der gennemføres en foreløbig vurdering af tælleomfanget. Ved hjælp af overslagsberegninger over usikkerhed, skønnes tælleomfanget set i lyset af de opstillede krav. Hvis denne vurdering resulterer i et urealistisk stort tælleomfang for at kunne opfylde nøjagtighedskravene, bør muligheden for at justere kravene allerede nu undersøges. Når man er nået så vidt og har konstateret, at der skal gennemføres en eller flere nye tællinger, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en besigtigelse. Omgivelser og trafikafvikling kan være helt afgørende for valg af metode. Er der eksempelvis store køproblemer i myldretiderne, kan det være umuligt at gennemføre maskinelle tællinger. Med tællemetode forstås her først og fremmest valg mellem manuel og maskinel tælling eller en kombination af disse. Det sidste arbejdstrin indeholder en nærmere beregning af tælleomfang, usikkerhed og økonomi, som sammenlignes med de opstillede krav. Når beslutningstagerne har accepteret løsningsforslaget, kan detailplanlægningen iværksættes. 5.2 Usikkerhed Der er altid en vis usikkerhed forbundet med tælling af trafik. Selvom trafikken tælles permanent, vil der være en usikkerhed stammende fra apparatur. Den er dog som regel lille. En anden og noget større usikkerhed skyldes, at trafikken ofte kun delvis tælles. Det kan f.eks. være, at ÅDT bestemmes ud fra tællinger over to uger. Da trafikken varierer henover året, vil den beregnede værdi af ÅDT være behæftet med en usikkerhed i forhold til den sande ÅDT. Man siger nu, at den sande ÅDT med en given sandsynlighed vil ligge inden for intervallet fra ÅDT(1 U) til ÅDT(1+U), hvor U er usikkerheden i procent. Det er normalt at anvende en sandsynlighed på 95%, hvilket betyder, at den sande ÅDT i 95 ud af 100 tilfælde vil ligge i intervallet ÅDT(1 U) til ÅDT(1+U). Kapitel 10 angiver nogle vejledende værdier for usikkerheden, det vil sige værdien af U, som kan benyttes i planlægningen. I bilagsafsnit 14.2 udledes den teoretiske beregning af usikkerhed, så det i forbindel- 26

26 se med en konkret tælling er muligt at beregne en mere præcis værdi. 5.3 Tællemetode I første omgang er det typisk et valg mellem manuel og maskinel tælling. Ved manuelle tællinger er det muligt at klassificere køretøjerne efter behov. Det er simpelt, fleksibelt og kan gennemføres under næsten alle trafikforhold. Omvendt er det begrænset til kortere tidsrum, hvilket resulterer i nogen usikkerhed. Det er også begrænset hvor mange biler, som det er muligt at tælle i timen (se tabel 6.3 i kapitel 6). Maskinelle tællinger, som behandles i kapitel 7, kan gennemføres på flere forskellige måder. Et fælles træk ved maskinelle tællinger er dog, at de gennemføres over længere tidsrum end manuelle tællinger. Det medfører, at f.eks. ÅDT kan bestemmes væsentlig mere nøjagtigt ved maskinel tælling end ved manuel tælling. Det er også en fordel, at en maskinel tælling normalt passer sig selv, når den først er etableret. Køretøjsklassifikation og tælling i stop-og-kør trafik er derimod typiske svagheder ved maskinelle tællinger. Endelig kan det nævnes, at maskinel tælling af cykel- og knallerttrafik normalt kun bør gennemføres under særlige forhold, som diskuteres nærmere i kapitel 7. I forbindelse med større tælleopgaver kan manuelle og maskinelle tællinger kombineres, således at den manuelle tælling benyttes til køretøjsklassifikation, og den maskinelle tælling anvendes til en mere præcis registrering af det samlede antal køretøjer. Det fordyrer dog tællingen. 5.4 Omkostninger Omkostninger ved gennemførelse af tællinger afhænger af mange forhold som f.eks.: tælleperiodens længde, vejens størrelse (antal spor), trafikmængde og type af tælleudstyr. Omkostningerne må derfor beregnes på basis af den konkrete tælling. Formålet er her alene at give et sammenlignende indtryk af omkostninger forbundet med manuel og maskinel tælling. Alle priser er ekskl. moms. Omkostninger til en manuel tælling omfatter primært aflønning af tællepersonale. Derudover er der udgifter forbundet med instruktion, kontrol samt transport til og fra tællestedet. Endvidere kan der være omkostninger forbundet med anskaffelse af håndterminaler el.lign. Erfaringsmæssigt vil en 6-timers manuel tælling på en almindelig to-sporet vej koste omkring kr. Det koster typisk omkring kr. at få gennemført en maskinel tælling med gummislange eller plade (se kapitel 7) på en tosporet vej over en hel uge. Prisen afhænger dog af det antal snit, som ønskes talt. Hvis der kun skal tælles i ét snit, må der forventes en lidt større pris pr. tælling. Og omvendt hvis der tælles i et større antal snit. For nogenlunde samme omkostning kan der således tælles over en længere periode maskinelt end manuelt. Til gengæld giver en manuel tælling mulighed for en mere nøjagtig og arbitrær valgt køretøjsklassifikation. Man kan også selv gennemføre maskinelle tællinger. Udgift til køb af tælleapparat med gummislanger eller plader til en to-sporet vej er kr. Dertil kommer omkostninger til opstilling, nedtagelse og dataopsamling, som skønnes at være ca kr. Hvorvidt det kan betale sig at købe udstyr afhænger således af brugen. Hvis apparatet f.eks. benyttes til 50 forskellige ugetællinger over dets levetid, vil de gennemsnitlige omkostninger pr. tælling være ca kr. Hvis apparatet benyttes endnu hyppigere, vil det i stigende grad være profitabelt at købe udstyr og selv gennemføre tællinger. Hvis trafikken skal tælles permanent eller periodisk i en fast rutine, er maskinel tælling baseret på spoler, jf. kapitel 7, en oplagt mulighed. Nedfræsning af spoler på 27

27 en to-sporet vej og opsætning af skab koster typisk ca kr. Tælleapparater fås i mange prisklasser typisk omkring kr. Der skal også indregnes udgifter til dataopsamling, som afhænger af hyppighed og tællestedets lokalisering. Hvis der f.eks. vælges en løsning, hvor data hentes automatisk via modemforbindelse, så er der udgifter på grund af installation af telefonforbindelse og strøm. I yderområder eller på utilgængelige lokaliteter kan der vælges en løsning med mobiltelefon, men det giver en større driftsudgift. Prisen på etablering af en permanent tællestation på en to-sporet vej er typisk omkring kr. Der kan dog være betydelig variation i prisen, idet den afhænger af apparatur, afstand fra strøm og telefon. Endelig skal dertil lægges mindre omkostninger til modtagertelefon og software til automatisk hjemtagning af data. 28

28 6. Manuelle tællinger En manuel tælling defineres som en tælling, hvor det er en eller flere personer, der registrerer trafikken. Manuelle tællinger er velegnede, når der er behov for at kende trafikkens sammensætning på forskellige køretøjsarter eller trafikkens opdeling på specifikke trafikstrømme. Køretøjsklassifikationen ved manuelle tællinger samt forskellige formålsbestemte variationer heraf er gennemgået i kapitel 3 og bilagsafsnit En manuel tælleopgave har normalt følgende forløb: Tællingens formål og typen af resultater fastlægges. Placeringen af tælleposter besluttes. Tælleperiode fastlægges. Bemanding af tælleposter fastlægges og tælleudstyr vælges. Tællemateriale klargøres, tællere instrueres, og der føres tilsyn. Tælleresultaterne efterbehandles. Tællingens forløb gennemgås i det følgende, idet dog spørgsmålet om efterbehandling af tælleresultaterne gennemgås særskilt i kapitlerne Tællingens formål og typen af resultater For enhver tælling er det vigtigt først at fastlægge tællingens formål, og hvilken type af resultater der ønskes. Disse forhold er nemlig afgørende for omfang og metode. I tabel 6.1 listes en række af de hyppigst forekommende formål med manuelle tællinger, og for hvert formål vises eksempler på typen af resultater. 6.2 Placering af tælleposter Tællernes placering på tællestedet fastlægges, idet der tages hensyn til: Trafiksikkerheden Her tænkes specielt på, at biler, hvorfra der skal tælles, bør kunne parkeres på en sådan måde, at de ikke er til gene for trafikken. Tællingens formål Generel viden om trafikmængder og køretøjssammensætning på strækninger Et sammenfattende tal, der beskriver trafikkens størrelse Beregning af vejslid Beregning af trafikuheldskonsekvenser Støjberegninger Trafikøkonomiske vurderinger af vejprojektforslag Trafiksanering og regulering, planlægning af cykelstier Beregning af kapacitet i kryds Eksempel på tælleresultat ÅDT opdelt på køretøjsarter ÅDT eller ÅDT opgjort i personbilenheder (pe) ÅDT opdelt på busser, sololastbiler og sætteforvogne, lastbiler med påhæng samt lastbiler med sættevogn. ÅDT opdelt i personbiler, varebiler samt lastbiler ÅDT for køretøjer henholdsvis under og over 3,5 ton totalvægt ÅDT opdelt i personbiler, varebiler samt lastbiler ÅDT opdelt i cykler og knallerter, person- og varebiler (inkl. knallert 45, scooter og motorcykel), busser samt lastbiler Spidstime-, spidskvarters eller spidsfemminutterstrafik opgjort i køretøjsarter og trafikstrømme Tabel 6.1. Eksempler på tælleformål og resultater. 29

29 Tællere uden bil bør ligeledes kunne finde en hensigtsmæssig plads, hvor de ikke er udsatte, og hvor de ikke generer trafikken. Udsynsforholdene Tælleren skal såvel siddende som stående have frit udsyn til de strømme, der skal tælles. Der skal tages hensyn til antallet af fodgængere, parkerede biler, udstillingsmontre, træer og lignende. Herunder bør det undersøges, om forholdene kan forventes at ændre sig på de tidspunkter, hvor der skal tælles. Antallet af køretøjer Hvis trafikmængderne på stedet ikke kendes, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en 10 minutters tælling i myldretiden for at få et skøn over trafikmængden og dermed det antal tællere, der er nødvendigt. Til brug for planlægningen af tællingen er det nyttigt med et detaljeret kort over tællestedet. Hvis et sådant ikke findes, kan der laves en skitse på stedet. 6.3 Fastlæggelse af tælleperiode Valget af tælleperiode har stor betydning for den usikkerhed, der knytter sig til opregningen af trafiktallene til f.eks. ÅDT. Først og fremmest er det nødvendigt at fastlægge det eller de tidspunkter på året, hvor tællingen eller tællingerne ønskes gennemført. Spørgsmålet om hensigtsmæssigt valg af tælleuge/-uger er identisk for såvel manuelle som maskinelle tællinger og behandles i kapitel 7. Herudover skal følgende fastlægges ved manuelle tællinger: Ugedag/-dage for tællingerne. Tælleperiodens længde for den enkelte tælling. Tælleperiodens placering inden for dagen. Nedenfor formuleres nogle»gode råd«, som sigter mod at gennemføre den manuelle tælling mest optimalt Valg af dag og tidspunkt Med mindre weekendtrafikken skal belyses, bør der ikke tælles manuelt lørdage og 11% Andel af døgntrafik 10% 9% Tirsdag-torsdag Fredag 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Kl. 0% Figur 6.1. Eksempel på trafikkens variation pr. time over et hverdagsdøgn (tirsdag-fredag) på en vej præget af bolig-/arbejdsstedstrafik. 30

30 søndage. Det frarådes også normalt at tælle mandage og fredage, da trafikken på specielt fredag kan være noget anderledes med hensyn til variation og størrelse end på de øvrige hverdage. Det illustreres af figur 6.1, som viser typiske fordelinger af trafikken over hverdagsdøgn på en vej præget af bolig-/arbejdsstedstrafik. Timeandelen er beregnet som antallet af køretøjer i timen divideret med det samlede antal køretøjer henover døgnet. Figuren antyder, at myldretiderne har relativ mindre betydning, og hjemkørsel fra arbejde starter en time tidligere om fredagen end på hverdage midt i ugen (tirsdag-torsdag). Døgntrafikken specielt på veje med ferie- og fritidstrafik kan også være væsentlig større på fredage end øvrige hverdage. Der tælles sjældent manuelt et helt døgn. Typisk gennemføres tællinger af 4, 6 eller 12 timers varighed, som opregnes til døgntrafik. Vejdirektoratet har gennemført analyser med henblik på at identificere den optimale tidsmæssige placering af tællingerne. Hvorvidt der skal vælges tællinger af 4, 6 eller 12 timers varighed afhænger af den ønskede nøjagtighed og ressourcer. Usikkerheden forbundet med opregning af en 4-, 6- og 12-timerstælling til døgntrafik behandles nærmere i kapitel 10, som der henvises til. Det skal dog nævnes, at det kan overvejes at erstatte en lang tælling (f.eks. en tælling af 12 timers varighed) med to tællinger af den halve varighed på to forskellige hverdage, da det kan forbedre bestemmelsen af døgntrafikken. Især for cykel- og knallerttrafik, der varierer meget som følge af vejrlig og årstid, kan det være en fordel at dele tællingen op i flere korte tællinger på forskellige dage. To tællinger, hvor den ene er placeret på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, giver dog ikke nødvendigvis større nøjagtighed ved opregning sammenlignet med opregning fra en enkelt tælling, der er gennemført på et hensigtsmæssigt tidspunkt (se eksempel i afsnit 7.2.4). Det optimale tælletidspunkt inden for døgnet afhænger af trafikmængden i den pågældende tælleperiode og dens variationen henover døgnet. Tabel 6.2 indeholder generelle anbefalinger ved manuel tælling af trafikken på en normal hverdag (tirsdag til torsdag) uden for sommerferien. Anbefalingerne er opdelt efter den eller de køretøjsarter, som ønskes mest præcist bestemt for bedst muligt at kunne opfylde tællingens formål. Da personbiler udgør langt den største andel af motorkøretøjer (typisk 70-80%), er det i de fleste tilfælde vigtigt at kunne opregne personbiler præcist. Det medfører, at det generelt optimale tælletidspunkt svarer til tælling med fokus på personbiler. Hvis formålet med tællingen f.eks. er at beregne vejslid, er det især vigtigt at kunne bestemme den tunge trafik. De optimale tælletidspunkter for vare- og lastbiltrafik afviger fra de optimale tælletidspunkter for personbiler, idet vare- og lastbiltrafik i højere grad afvikles i dagtimerne. De optimale tælletidspunkter er derfor forskudt 1-2 timer i forhold til personbiler. Det skal nævnes, at det optimale tælletidspunkt på vejstrækninger domineret af fjerntrafik afviger fra tabel 6.2. Ved en tælling af 12 timers varighed på en vejstrækning domineret af fjerntrafik anbefales således at tælle vare- og lastbiler i tidsrummet kl Tælles med det formål at belyse cykelog knallerttrafik er det vigtigt at omfatte eftermiddagsmyldretidstrafikken. Tællinger, som foretages med henblik på kapacitetsvurderinger, bør omfatte både morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Et forhåndskendskab til trafikkens døgnfordeling kan udnyttes til at reducere tælleperioden og fravige fra ovenstående anbefalinger. Hvis det helt særligt gælder, at døgnfordelingen på stedet er stabilt over 31

31 året, og forhåndskendskabet til døgnfordelingen er god, så er det principielt muligt at bestemme døgntrafikken præcist ud fra ganske få timers tællinger. Normalt kendes døgnfordelingen dog ikke præcist, idet den varierer fra uge til uge. Alligevel kan en vis viden om døgnfordelingen udnyttes sammen med timeandelene i bilagsafsnit 14.6 til at bestemme det optimale tælletidspunkt, idet den relative andel af den forventede trafik over den planlagte tælleperiodes længde bedst muligt skal svare til summen af andelene i bilaget. Der bør kun tælles i ferieperioder, hvis tællingerne har til formål at belyse ferietrafikken, og det er vanskeligt at give generelle retningslinier med hensyn til tælleperiode. Uden nærmere viden om trafikken kan tabel 6.2 benyttes Valg af tidsintervaller Tidsintervaller ved manuelle tællinger er de perioder, som tællingens resultater samles og opgøres i. Antallet af køretøjer kan således f.eks. opgøres i 15 minutters eller 60 minutters intervaller. Tidsintervallerne bør vælges under hensyntagen til det aktuelle formål med tællingen samt eventuelle behov ved senere anvendelser. Tidsintervallerne ved almindelige snittællinger er ofte 60 minutter men kan afvige herfra f.eks. ved vurderinger af kapacitet eller fremkommelighed. For krydstællinger, hvor tælleresultaterne skal bruges f.eks. til kapacitetsvurderinger eller til dimensioneringen af signalanlæg, bør tidsintervallerne højst være 5-15 minutter. 6.4 Bemanding af tælleposter og valg af tælleudstyr Når tælleposter og tælleperioder ligger fast, bestemmes bemandingen af tælleposterne ud fra den skønnede trafikmængde ved hver post. Erfaringer har vist, at kvaliteten af tælleresultaterne er stærkt afhængig af tællemandskabet. Hvor det er muligt, må det anbefales, at der benyttes erfarne tællere. Desuden skal der planlægges pauser for de enkelte tællere. Endelig skal der tages stilling til, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende tælleudstyr (håndtællere, terminaler eller tællepulte) til opgaven Antallet af tællere I dette afsnit angives retningslinier for det antal tællere, der er nødvendigt, når der ikke tages hensyn til pauser. I næste afsnit beskrives planlægningen af pauser m.m. De primære rele- Eksempler på tællingens formål Tælleperiodens Anbefalet tids vante køretøjsarter længde (timer) punkt Generel viden om biltrafik 4 Kl Alle Beregning af støj og uheld 6 Kl Trafikøkonomiske vurderinger 12 Kl Personbiler Persontrafikandel Personer pr. bil 4 Kl Kl Kl Kl Varebiler Analyse af distributions- og varekørsel 6 Kl Kl Lastbiler Cykler og knallerter Beregning af vejslid Analyse af tung trafik Planlægning af cykelstier Udvikling i cykel- og knallerttrafik 4 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Tabel 6.2. Anbefalede tidspunkter ved tælling af trafikken på en normal hverdag (tirsdag til torsdag) uden for sommerferien. 32

32 Tællingstype Totalt antal køretøjer Antal tællere Antal trafikstrømme pr. time pr. tæller Snittæling Krydstælling i 3-benet kryds Krydstælling i 4-benet kryds Tælling i 4-benet rundkør sel af trafik fra tilfart fordelt på 1. afk., 2. afk. og resten Tælling i 4-benet rundkørsel af trafik fra tilfart fordelt på afk. og resten samt forbikørende Tælling i 4-benet rundkørsel af trafik fra tilfart samt forbikørende Tabel 6.3. Bemanding af manuelle tælleposter. Af økonomiske grunde bør antallet af tællere ikke sættes for højt. Omvendt kan en underbemanding resultere i uanvendelige tælleresultater. Både antallet af tælletimer og disses placering på døgnet er af betydning for tælleøkonomien. 12-timerstællinger medfører således, at der eventuelt skal betales overarbejdspenge for nogle af timerne. Til gengæld vil flere korte tællinger give ekstra transporttid til tællerne og dermed øgede udgifter. Hvis man ikke har kendskab til trafikken på den pågældende lokalitet, bør man jf. beskrivelsen i afsnit 6.2 ovenfor foretage en mindre prøvetælling med henblik på at fastlægge det nødvendige antal tællere. I ovenstående tabel 6.3. er det angivet, hvor mange erfarne tællere, der skal anvendes ved forskellige manuelle tælleopgaver. Det forudsættes, at trafikken i begge retninger henholdsvis alle trafikstrømme skal registreres, og at alle trafikstrømme er delt op i 10 køretøjsarter. Retningslinierne bygger på de erfaringer, der er gjort i vejbestyrelserne. Det nødvendige antal tællere kan afvige herfra på grund af specielle forhold, ligesom egne erfaringer kan betinge, at vejledningen fraviges. Til ovenstående retningslinier kan følgende tilføjes: Ved hjælp af diverse hjælpemidler som eksempelvis mekaniske eller elektroniske håndtællere, kan der tælles væsentligt flere køretøjer. Ved anvendelse af mindre øvede tællere vil der være behov for en forøgelse af tællemandskabet i forhold til det i tabellen anførte. Som regel er det tilstrækkeligt med en ekstra tæller på de største strømme. Ved tællinger i kryds og rundkørsler er det nødvendige antal tællere i høj grad afhængig af oversigtsforholdene og trafikmængderne samt trafikkens fordeling mellem de enkelte ben. Ved krydstællinger i 4-benede kryds tælles for hver af tilfartsvejene, hvor mange køretøjer der kører henholdsvis til højre, ligeud og til venstre. Metoden er den samme for 3-benede kryds, idet der dog her kun er to retninger at fordele den indkomne trafik på. Trafikken i 4-benede rundkørsler kan, som det fremgår af tabel 6.3, tælles på tre 33

33 måder. Den første måde er identisk med metoden for tællinger i kryds. Det vil sige, at den indkomne trafik i hver tilfart fordeles på køretøjer, der drejer fra henholdsvis første gang, anden gang samt resten af køretøjerne. Denne metode bør foretrækkes, hvis det er muligt, af hensyn til oversigtsforholdene. Ved den anden tællemetode forudsættes anvendt 4 tællere, der hver især tæller trafikken i en tilfart opdelt på køretøjer, der drejer første gang samt resten af køretøjerne. Herudover skal de også tælle den trafik, der passerer tilfarten. Ved den tredje tællemetode forudsættes anvendt 4 tællere, der hver især tæller trafikken i en tilfart samt den trafik, der passerer tilfarten. Ved denne metode kan man ikke beregne de enkelte trafikstrømme, men kun trafikken i snit. De tre tællemetoder for 4-benede rundkørsler er mere detaljeret beskrevet i bilag Pauser Det er svært at angive retningslinier for antallet og længder af pauser, da det afhænger meget af tællemandskabet. Hvis erfaringerne med tællemandskabet er begrænsede, kan følgende rettesnor anvendes: Ved tællinger under 4 timers varighed gives normalt ingen pauser. Det kan dog anbefales at have en ekstra tæller, som kan afløse i forbindelse med toiletbesøg og lignende. Ved tællinger af 4 til 6 timers varighed kan det skønnes, om pauser er nødvendige. Det afhænger bl.a. af trafikkens størrelse og af årstiden. Sidstnævnte gælder især, hvis tællerne ikke sidder i læ. Ved tællinger over 6 timers varighed gives mindst 1 times pause hver tredje time. En 12-timerstælling kan f.eks. gennemføres således, at ét hold tæller i perioderne kl. 6-9 og og et andet hold i perioderne kl og Der bør udarbejdes en tælleplan, med mindre det drejer sig om en lille og let overskuelig tælling. Tælleplanen skal indeholde oplysninger om, hvor, hvornår og eventuelt hvad hver enkelt tæller skal tælle Valg af tælleudstyr Ved tælling af større trafikmængder kan det være problematisk at anvende papir- og blyantmetoden. Der findes forskellige hjælpemidler lige fra simple håndtællere til forskellige former for terminaler og tællepulte. En håndtæller består af et simpelt tælleværk, der tæller 1 frem, hver gang, der trykkes på en knap. Desuden kan der normalt nulstilles med en anden knap. Håndtællerne anvendes i udstrakt grad til at tælle den køretøjsart, der forekommer hyppigst (oftest personbiler), mens de øvrige køretøjsarter optælles ved hjælp af streger på tælleskemaer. Terminaler og tællepulte indeholder flere tælleværk og kan derfor anvendes til registrering af flere køretøjsarter eller kørselsretninger ved snittællinger eller til flere trafikstrømme ved krydstællinger. Visse terminaler og tællepulte kan udstyres med forskellige frontplader, der angiver, hvilke køretøjsarter eller trafikstrømme der skal registreres. 6.5 Tællemateriale, instruktion og tilsyn Der bør fremstilles følgende skriftlige materiale til hver tæller: Arbejdsbeskrivelse indeholdende tælledato, mødetid og -sted, kort med stedets placering, angivelse af trafikstrømme og køretøjsarter, der skal tælles, oplysninger om pauser og udskiftning, sluttid og materialets aflevering. Desuden kan der oplyses om kontaktmulighed ved sygdom eller tvivlsspørgsmål samt om, hvordan man bliver kontaktet, hvis tællingen må aflyses eller flyttes. Endelig 34

34 kan der evt. oplyses om aflevering af skattekort og aflønning. Generel tælleinstruktion der indeholder en kort gennemgang af praktiske forhold og køretøjsarter samt en instruktion i udfyldelse af de tælleblokke og -skemaer, der anvendes til henholdsvis snit- og krydstællinger. Tælleskemaer, hvor skemahovedet bør være udfyldt på forhånd. I bilagsafsnit 14.3 vises et eksempel på en arbejdsbeskrivelse samt en generel tælleinstruktion. I bilagsafsnit 14.4 vises tælleskemaer for snittællinger samt for krydstællinger med henholdsvis 3 og 6 retninger. I krydstællingsskemaet med 6 retninger er det muligt at tælle op til seks trafikstrømme. Der bør dog ikke tælles mere end tre trafikstrømme af samme tæller, medmindre trafikmængderne er små. I kryds nummereres de enkelte ben i krydset. Trafikstrømmene nummereres som et to-cifret tal, hvor første og andet ciffer angiver henholdsvis»fra ben nummer«og»til ben nummer«. Hvis der benyttes uøvede tællere, bør der holdes et instruktionsmøde, hvor følgende punkter kan gennemgås: Tællingens formål og forløb i korte træk. Gennemgang af den generelle tælleinstruktion. Hver tæller gennemlæser sin individuelle arbejdsbeskrivelse på stedet, således at så mange spørgsmål som muligt kan afklares på mødet. En eller flere gange under tællingen føres der tilsyn med hver enkelt tællepost, hvor det kontrolleres, at tællerne står rigtigt placeret. Ved krydstællinger bør tællerne så vidt muligt stå i hver sit hjørne af krydset. Det kontrolleres endvidere, at de enkelte tællere registrerer de rigtige trafikstrømme og i øvrigt udfører tællingen korrekt. Især for uøvede tællere er det vigtigt, at et sådant tilsyn føres straks fra tællingens start. Instruktionen og tilsynet har flere funktioner. Et væsentligt element er at informere og motivere tællerne. Jo mere motiverede og interesserede tællerne er, desto bedre bliver kvaliteten i tællearbejdet. Og jo mere de ved om tællingens formål, desto større mulighed har de for at vurdere betydningen af arbejdet og vigtigheden af præcision i registreringerne. Gennemgangen af tællingens formål under instruktionen er derfor én af de væsentlige motiverende faktorer. Desuden er der følgende muligheder for at sikre en høj grad af interesse og motivation blandt tællerne: Benytte tællere, der formodes at være interesseret i tællearbejdet og eventuelt i at deltage en anden gang. Benytte tællere, der enten er ansat i forvaltningen, eller på anden måde har erfaring med registreringsarbejde. Sørge for god forplejning under tællingen. 35

35 36

36 7. Maskinelle tællinger 7.1 Formål og typer af resultater En maskinel tælling defineres som en tælling, hvor trafikken registreres automatisk uden menneskelig medvirken. En maskinel tælling vælges frem for en manuel tælling på grund af formål og krav til nøjagtighed. Således kan maskinelle tællinger benyttes til at tælle trafikken over en længere periode, hvilket resulterer i en mere præcis bestemmelse af f.eks. ÅDT end ved en manuel tælling. Som tidligere nævnt, er manuelle tællinger egnet til belysning af køretøjssammensætning. Hvis det er tilstrækkeligt at tælle det samlede antal køretøjer eller opdele i få klasser ud fra længden, kan maskinelle tællinger benyttes. Som nævnt i kapitel 4, findes der i dag også mere avanceret udstyr, som kan klassificere køretøjer efter køretøjsart. Der er endnu kun få erfaringer med sådant udstyr i Danmark. Maskinelle tællinger kan inddeles i permanente tællinger, periodiske tællinger og ad hoc tællinger. Permanente tællinger registrerer trafikken over et helt år. Periodiske tællinger indgår typisk i et tælleprogram, hvor apparatet systematisk cirkulerer mellem tællesteder. Ad hoc tællinger gennemføres på basis af et konkret behov og typisk i kortere tidsrum. Tabel 7.1 illustrerer nogle hyppige formål med maskinelle tællinger. Der er for hvert formål vist eksempler på typiske resultater. 7.2 Planlægning af maskinel biltælling I den indledende fase er tællested, omfang og metode foreløbigt fastlagt, som skrevet i kapitel 5. Hvis det er besluttet at gennemføre maskinel tælling, kan den videre planlægning inddeles i følgende seks trin: 1. Indhentning af tilladelse 2. Valg af teknologi 3. Placering af tællestation 4. Valg af tælletidspunkt 5. Indretning af tællested 6. Dataopsamling Indhentning af tilladelse Det er nødvendigt at indhente tilladelse hos vejbestyreren, da en maskinel tælling ofte er forbundet med udlægning af sensorer på kørebanen. Tællingens formål Viden om generel trafikudvikling Belysning af trafikkens sæsonvariation Strømkort Undersøgelse af kapacitet Før og efter analyse Vurdering af behov for cykelstier Eksempel på tælleresultat ÅDT for løbende år Ugedøgnstrafik afbildet som funktion af uge ÅDT fordelt på vejstrækninger Trafik i spidstime eller mindre tidsinterval ÅDT til brug for beregning af overflyttet trafik ÅDT på veje og stier Tabel 7.1. Eksempler på anvendelser af maskinelle tællinger. 37

37 Valg af teknologi En markstation omfatter sensorer og dataregistreringsenhed. Sensorerne detekterer køretøjet eller dets aksler og sender impulserne til registreringsenheden. Af sensorer kan nævnes: Spole (enkelt- og dobbeltspole). Spoler ved signalanlæg. Plade. Gummislange (enkelt eller dobbelt). Radar. Video. Koaxialkabel. Spoler er den mest udbredte form for sensorer. Elektriske ledninger fræses ned i asfalten, lægges i et antal omgange og danner dermed en spole. Spolen er forbundet til en registreringsenhed, i daglig tale tælleapparatet, som er placeret i vejsiden. For at beskytte tælleapparatet mod vejr og tyveri bør det låses inde i et skab. Spolen påføres en lille spænding, og når et køretøj er over spolen, dannes en impuls, som måles og registreres. Når der ses bort fra meget langsomt kørende biler (hastighed under 5 km/t), kan der opnås meget stor nøjagtighed med fejl under 1%, og spolerne kan normalt fungere pålideligt i flere år. Til gengæld er det relativt dyrt. Med en spole er det muligt at tælle antallet af køretøjer. Med to spoler i køreretningen er det endvidere muligt at registrere hastighed og klassificere efter køretøjets længde eller type. Spoler kan benyttes til maskinelle tællinger af trafik over snit og i kryds. I trafikstyrede signalanlæg er der i tilfarterne til krydset placeret spoler til regulering af signalerne, som i princippet kan udnyttes til en billig form for tælling. Da spolerne ligger i tilfarterne, kan tællingen på grund af holdende og svingende køretøjer dog være behæftet med forholdsvis stor usikkerhed. Som supplement kan der i signalregulerede kryds relativt billigt etableres tællinger i frafarterne, det vil sige i køresporet i den modsatte retning. Nøjagtigheden ved tælling i frafarterne er større end ved tælling i tilfarterne, da bilerne har passeret krydset. Samtidigt opnås ved tælling i frafarterne, at trafikken tælles i begge retninger på strækningen. Plader, som boltes fast på kørebanen, har i de senere år vundet større udbredelse. Det skyldes først og fremmest, at det er fleksibelt at flytte mellem tællesteder. Sensor og registreringsenhed er sammenbygget i en lille plade, som placeres under en dækmåtte. Plade med dækmåtte har en højde på godt 2 cm. Hver gang et køretøj passerer henover pladen ændres magnetfeltet, og ændringen omsættes til længde og hastighed på det passerede køretøj. Nøjagtigheden med plader er mindre end for spoler. Plader kan kun benyttes over kortere tidsrum typisk en uge. Gummislanger udspændes over vejen og registrerer køretøjets aksler ved ændring i lufttrykket. Dataregistreringsenheden, som placeres i vejsiden, omsætter det til antal køretøjer. Placeres to slanger over vejen, er det også muligt at registrere køretøjets hastighed. Teknikken er gennemprøvet over mange år, fleksibel og billig. Den egner sig dog bedst til tællinger af kortere varighed (typisk en uge). Nøjagtigheden er noget mindre end for spoler, idet fejl på typisk 5% må forventes i almindelig trafik. Nøjagtigheden aftager ved store trafikmængder og ved måling over flere kørespor. Radar placeret i vejkanten kan benyttes til både tælling og måling af hastighed. Registreringsenheden er indbygget i apparatet. Det er fleksibelt og ved måling i et spor også mere nøjagtig end gummislanger. Hvis radar benyttes til registrering af køretøjer i flere spor, må der forventes en større usikkerhed. Radarudstyr er relativt dyrt, og der er risiko for tyveri, så radaren bør beskyttes eller overvåges. 38

38 Video kan benyttes til tælling og klassificering af køretøjer. Det er fleksibelt og kan anvendes til mere avancerede registreringer. Det er dog dyrt og ikke altid pålideligt. Endvidere er det nødvendigt at beskytte videokameraerne for tyveri. I Danmark er der kun få eksempler på anvendelse af video til trafikregistreringer. Koaxialkabel monteres i en skinne, som nedfræses i vejen. Som gummislangen registrer det køretøjets aksler. Det kan udover at tælle også benyttes til måling af køretøjets vægt. Da det er dyrt, vanskeligt at installere og kræver jævnlig vedligeholdelse, anvendes det sjældent. Valget af udstyr bør afpasses efter formålet med tællingen. I tabel 7.2 er de mest almindelige teknologier vurderet i forhold til få udvalgte parametre Placering af tællestation Da placering af den maskinelle tælling kan have stor indflydelse på resultat og nøjagtighed, bør det nøje overvejes. Der kan nævnes følgende vigtige forhold: Tællestedet skal placeres, så det opfylder formålet med tællingen. Tællestedet bør ikke placeres i nærhed af kryds el. lign, hvor køretøjerne holder stille eller kører meget langsomt. Hvis der skal lægges sensorer i eller på vejen, bør overfladen være jævn uden sporkøring. Så vidt muligt skal det sikres, at der ikke opstår forhold f.eks. vejarbejde, som kan genere tællingen. Tælleapparatet bør placeres, så målingen kan kontrolleres under opsætning og nedtagning uden at forstyrre trafikken. Afhængig af det valgte udstyr kan det også være relevant at undersøge adgang til strøm og kommunikation Valg af tælletidspunkt Trafikken varierer henover året på grund af ferie, helligdage, vejrlig mv. Eksempelvis vil veje med meget bolig-arbejdstedstrafik have mindre trafik i sommermåneder og være atypisk for den øvrige del af året. Det har betydning, hvis der foretages periodiske eller ad hoc tællinger. Maskinelle tællinger gennemføres normalt af mindst en uges varighed. På basis af permanente tællinger i 1999 er usikkerheden ved opregning af en maskinel ugetælling til ÅDT undersøgt. Figur 7.1 viser usikkerheden angivet ved 95% konfidens opgjort efter uge (data for uge 12 og 52 mangler). Fremgangsmåden ved opregning af tællinger gennemgås nærmere i kapitel 10. De røde søjler i figuren markerer særlige ferie- og helligdagsuger. Ud af disse er ugen efter påske (uge 14 i 1999), ugen med grundlovsdag (uge 22 i 1999) og ugen før efterårsferie (uge 41 i 1999) øjensynlig brugbare tælleuger, da usikkerheden er min- Parameter Spole Plade Gummislange Radar Tælling Permanent Periodisk Periodisk Periodisk Ad-hoc Ad-hoc Ad-hoc Ad-hoc Vejtype Alle Især to-sporede veje To-sporede veje Et spor Trafikforhold Ikke kø Især mindre trafik Mindre trafik Uindskrænket Antal Antal Antal Antal Resultat Hastighed Hastighed Hastighed Hastighed Længde/type Længde Længde Længde Nøjagtighed Stor Mindre-Medium Mindre-Medium Medium Pris Høj Lav Lav Middel Tabel 7.2. Sammenfatning af de mest almindelige teknologier til maskinel tælling. 39

39 25% 24% 23% 22% 21% 20% 19% 18% 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Usikkerhed (95% konfidens) Figur 7.1. Usikkerhed ved opregning af maskinel ugetælling til ÅDT baseret på permanente tællinger i dre. Derimod kan de øvrige ferie- og helligdagsuger ikke anbefales som tælleuger. De bedste tælleuger ligger generelt om efteråret fra midten af september til midten af oktober, idet usikkerheden er mindst. De dårligste tælleuger ligger generelt i januar, februar og juli måneder. Tælles trafikken eksempelvis i uge 39 er usikkerheden ved opregning til ÅDT 4,5% med 95% konfidens. Tælles i stedet for i uge 6 er usikkerheden 13,8%. Der er således meget at tjene med hensyn til nøjagtighed ved hensigtsmæssigt valg af tælleuge. I førnævnte eksempel kan det endvidere beregnes, at det er mere nøjagtigt at benytte tællingen fra uge 39 frem for gennemsnittet af de to ugers tællinger. Figur 7.1 giver et generelt billede. De optimale tælleuger afhænger imidlertid af trafikkens sammensætning. Hvis vejen eksempelvis er domineret af ferietrafik, så kan trafikken også med fordel tælles i sommermåneder. Derimod er det meget usikkert at tælle i vintermånederne Indretning af tællested Den praktiske indretning af tællestedet afhænger af den valgte teknologi. Det største forarbejde er forbundet med etablering af markstation baseret på nedfræsede spoler. Arbejdet omfatter: Eventuel etablering af strøm og kommunikation afhængig af det valgte udstyr. Nedfræsning af spoler. Opsætninger af skab til tælleapparat, telefon mv. Opkobling af tælleapparat til spoler. Igangsættelse af tælling. Nedfræsningen kræver stor præcision og bør foretages af eksperter. Sikkerhedsforanstaltningerne omkring arbejdet skal være godkendt, da det foretages i trafik. Arbejdet bør derfor kun foretages af personale, der har gennemgået kurset»vejen som arbejdsplads«eller lignende kurser. Det er vigtigt at overholde sikkerhedsforskrifter ved udlægning af slanger over vejen for at undgå påkørsel. Registreringsenheden (tælleapparatet) tilsluttes slangerne og placeres i vejkanten, hvorefter tællingen igangsættes. 40

40 Montering af plader i vejen kræver nogen erfaring. Det bør foretages i tidsrum med mindst trafik på vejen. På flersporede veje kan det være nødvendigt at afspærre køresporet under montering. Der kræver nogen erfaring at opsætte og indstille radar, så den ønskede nøjagtighed opnås. Hvor etablering af tællested baseret på nedfræsede spoler kan tage flere uger, kan en tælling baseret på gummislanger, plader eller radar for en erfaren person etableres på meget kort tid (under en time) Tilrettelæggelse af dataopsamling I dag er det almindeligt at indsamle data ved at besøge tællestedet og manuelt tappe de aktuelle data fra registreringsenheden eller fra kontoret at ringe op til tælleapparatet og overføre data elektronisk. En tommelfingerregel siger, at ved permanente tællinger opsamles data mest hensigtsmæssigt via en telefonforbindelse. Normalt indsamles data ved periodiske og ad hoc tællinger mest hensigtsmæssigt manuelt. 7.3 Planlægning af maskinel tælling af cykler og knallerter Planlægning af maskinel tælling af cykler og knallerter adskiller sig principielt ikke fra planlægning af maskinel tælling af biltrafik. Der er dog særlige forhold, som man skal være opmærksom på ved maskinel tælling af cykler og knallerter. For det første kan plade og koaxialkabel ikke benyttes til tælling af cykler og knallerter. Maskinel tælling af cykler og knallerter foregår i Danmark næsten udelukkende ved hjælp af spoler. I den forbindelse skal nævnes: At der er større fejl forbundet med tælling af cykler og knallerter end ved tælling af biler. At der opnås det bedste resultat ved tælling af cykler og knallerter på stier i eget trace i passende afstand fra vej. Anvendes en spole placeret tæt på biltrafik, er der risiko for, at bilerne påvirker signalet fra spolen. At det kræver ideelle forhold for at opnå et rimeligt resultat af en tælling i bytrafik. At det generelt må frarådes af tælle cykler og knallerter ved hjælp af spoler i blandet trafik. Gummislanger kan anvendes til kortvarige tællinger af cykler og knallerter. I Danmark er der dog kun få erfaringer. I det omfang cykler og knallerter kan adskilles fra øvrige køretøjer, kan radar lige så godt benyttes til maskinel tælling af cykler og knallerter som til tælling af biler. På indeværende tidspunkt er der dog ingen erfaringer med dette i Danmark. Der er heller ingen erfaringer i Danmark med anvendelse af video til registrering af cykler og knallerter. Da cykel- og knallerttrafikken ofte er relativ lille og udsat for store udsving på grund af vejrlig, er opregning til ÅDT (se kapitel 10) normalt behæftet med stor usikkerhed. En mere præcis vurdering af cykelog knallertrafikken kræver derfor tælling over længere tid. 41

41 42

42 8. Hastighedsmålinger Denne vejledning omfatter primært beskrivelser af manuelle og maskinelle tællinger af antallet af køretøjer. Der kan imidlertid også være behov for at kende hastigheden på køretøjerne. Målinger af hastighed kan foretages enten i forbindelse med maskinelle tællinger eller ud fra særskilte manuelle registreringer af rejsetider. Det skal indledningsvist bemærkes, at hastigheder kan måles på to principielt forskellige måder. Enten kan der foretages snitmålinger på en given lokalitet, hvor hastigheden på køretøjerne måles, idet de passerer målestedet. Registrering af hastigheder fra sådanne målinger benævnes snithastigheder. Eller hastigheden kan måles ved hjælp af den gennemsnitlige rejsetid og den kørte distance som den gennemsnitlige rejsehastighed på en strækning. Det vil sige, at hastigheden defineres som køre- eller rejsehastigheden, hvor tidsforbrug ved standsninger i kryds mv. indregnes, ligesom forskelle i hastigheden som følge af eventuelle skift i vejens karakter over den betragtede strækning indgår i opgørelsen af køre- eller rejsetiden. Denne type opgørelser af hastigheder benævnes strækningshastigheder. Ved opgørelsen af gennemsnitlige snithastigheder sættes summen af de målte hastigheder i forhold til antallet af målte køretøjer. Ved opgørelsen af gennemsnitlige strækningshastigheder sættes strækningslængden i forhold til den gennemsnitlige rejsetid. De to typer af gennemsnitshastigheder kan derfor ikke direkte sammenlignes og kan være meget forskellige. Typisk vil strækningshastigheden være lavere end snithastigheden. Begge typer af hastighedsmålinger vil blive gennemgået i det følgende. I afsnit 8.1 gennemgås anvendelsesområderne for hastighedsmålinger. I afsnit 8.2 beskrives måling af snithastigheder, mens afsnit 8.3 beskriver måling af strækningshastigheder. 8.1 Anvendelser for hastighedsmålinger Data om hastigheder anvendes til en lang række opgaver vedrørende vurderinger af trafiksikkerhed, fremkommelighed, støj, trafikplanlægning og trafikantinformation. Vejdirektoratet gennemfører kontinuerligt snitmålinger af hastigheder bl.a. til brug for trafiksikkerhedsmæssige vurderinger, men også for at følge udviklingen i hastighedsbilledet på forskellige vejtyper og til vurdering af fremkommeligheden. Hastighedsdata indgår også som væsentlige parametre i trafikmodelberegninger. Hastighedsdata er desuden en forudsætning for at kunne beregne rejsetider til brug for trafikantinformation. 8.2 Måling af snithastigheder Måling af snithastigheder kan finde sted enten på permanente målestationer eller med mobilt måleudstyr. Det meste af det udstyr, der anvendes til maskinelle tællinger, kan også anvendes til hastighedsmålinger, jf. afsnit Hastighederne måles køretøj for køretøj, og apparaterne kan alt efter behov stilles til at vise køretøjernes hastighed individuelt eller aggregeret over tidsintervaller. Ved aggregering af data kan observationerne fordeles på køretøjskategorier og i hastighedsklasser. Hvis hastighedsberegningerne foretages på baggrund af registrerede snithastigheder for enkeltkøretøjer, kan det være praktisk 43

43 vanskeligt at håndtere de store datamængder, der indgår i beregningerne. Det anbefales derfor at samle observationerne i hastighedsklasser. Man skal være opmærksom på, at hastighedsklasserne indstilles, så de tilgodeser det formål, der er med hastighedsmålingen. Oftest vil man være interesseret i en gennemsnitshastighed og måske et spredningsmål for hastigheden på stedet. Hvis det er tilfældet, bør hastighedsklasserne placeres således, at den forventede gennemsnitshastighed befinder sig ca. midt i hastighedsklasserne. Kender man ikke hastighedsniveauet på stedet, anbefales det at vælge den generelle eller skiltede hastighedsbegrænsning på stedet som midtpunkt for hastighedsklasserne. Hvis man ønsker at belyse andelen af biler, der overskrider en bestemt hastighedsgrænse, skal man sikre sig, at denne hastighedsgrænse bliver en intervalgrænse. Ved før-/eftermålinger f.eks. i forbindelse med ombygning af strækninger, ændringer af hastighedsgrænser eller lignende skal hastighedsklasserne være ens i de to målinger. Det meste hastighedsmålingsudstyr vil kunne måle hastigheder i 8 eller 12 hastighedsklasser. Hvis ikke der er specielle formål med hastighedsmålingen, anbefales det at anvende de i tabel 8.1 og tabel 8.2 angivne hastighedsklasser. Ved beregning af middelhastigheder skal man specielt være opmærksom på, hvilke hastighedsværdier der anvendes i de to yderintervaller. I det laveste interval (fra 0 til næste intervalgrænse) anbefales det at Intervalgrænser Forventet gennemsnits hastighed Tabel 8.1. Anbefalede intervalgrænser ved 8 hastighedsklasser. Intervalgrænser Forventet gennemsnits hastighed Tabel 8.2. Anbefalede intervalgrænser ved 12 hastighedsklasser. 44

44 anvende en værdi svarende til 80% af anden intervalgrænse. Hvis det første interval er 0-40 km/t anbefales derfor en gennemsnitshastighed på 32 km/t for bilerne i dette interval. I det øverste interval anbefales det at anvende en gennemsnitshastighed på laveste intervalgrænse + 10 km/t. Hvis det sidste interval er km/t, anbefales derfor en gennemsnitshastighed på 110 km/t for bilerne i dette interval. 8.3 Måling af strækningshastigheder Strækningshastigheder kan defineres og måles på forskellige måder. Vejdirektoratet anvender to forskellige metoder, der benævnes henholdsvis hastighedsprofilmålinger samt måling af strækningslængder og -hastigheder. Hastighedsprofiler (hastighedens variation langs en vejstrækning) tilvejebringes ved målinger, hvor en målebil forfølger tilfældige køretøjer med samme køremåde og hastighed, som køretøjet der forfølges. Målingerne må selvsagt opgives, hvis køretøjet, der forfølges, kører for hurtigt. Denne type målinger anvendes bl.a. til før- /efteranalyser af ombyggede vejstrækninger og til strækningsanalyser. Måling af strækningslængder og -hastigheder finder sted ved en række gennemkørsler af de udvalgte strækninger med en målebil, der skal forsøge at følge den hastighed, trafikken kører med. I praksis kan det gøres ved at overhale lige så mange biler, som man overhales af. I modsætning til metoden ved indsamling af hastighedsprofiler baseret på forfølgelser af andre køretøjer taler man i denne sammenhæng om målinger udført med en såkaldt»flydende bil«. Begge typer af målinger af strækningshastigheder kan udføres i eller uden for myldretiden afhængigt af anvendelsen af resultaterne. Målinger af hastighedsprofiler og strækningsmålinger kan udføres med en målebil hvor der er monteret måleudstyr og pc til registrering og behandling af de indkomne data. Som alternativ til målingerne med specielt udstyrede målebiler er det muligt at udføre hastighedsmålinger med GPSudstyr, f.eks. kombineret med en mobiltelefon, der løbende sender data til en server. Endelig er der mulighed for at foretage måling af strækningshastigheder ved hjælp af nummerskrivningsanalyser. Denne metode kan specielt være relevant i tilfælde, hvor bilisterne ofte overskrider hastighedsgrænserne. I sådanne tilfælde kan det også overvejes i stedet at gennemføre snitmålinger, jf. beskrivelsen heraf i afsnit 8.2. Nummerskrivningsanalysen kan også foretages automatisk ved hjælp af specielle kameraer, der fotograferer bilernes nummerplade forskellige steder på en vejstrækning, og hvor man ud fra det nøjagtige tidspunkt for bilernes passage på disse steder kan beregne strækningshastigheden. 45

45 46

46 9. Kontrol af tællinger Der kan opstå fejl i forbindelse med en trafiktælling, hvilket f.eks. kan skyldes, at noget apparatur svigter eller tællepersonalet har misforstået opgaven. Ved en fejl vil vi normalt forstå, at der registreres noget andet end det, der kører på vejen. Det betyder f.eks., at manglende registreringer som følge af en afbrydelse i tællingen, såkaldte»huller«, ikke opfattes som fejl. Unormal trafik i forbindelse med f.eks. trafikuheld er ifølge definitionen heller ikke en fejl. I forbindelse med ad hoc og periodiske tællinger bør der dog almindeligvis ses bort fra sådanne perioder, idet tællingen ellers giver et forkert billede af f.eks. ÅDT. 9.1 Kontrol af manuelle tællinger Efterbehandlingen af data fra manuelle tællinger kan foretages enten manuelt eller maskinelt. Maskinel efterbehandling er formentlig den hyppigst anvendte metode. Når tælleskemaerne fra en manuel tælling er indsamlet efter tællingens afslutning, skal der først og fremmest foretages en kontrol af materialet. For de indkomne tælleskemaer kontrolleres det, Om skemaerne fra alle poster og alle tidsperioder er afleveret. Om tællestregerne er talt sammen i sumkolonnen (ellers gøres det). Om tallene ser rimelige ud. Om der på skemaerne er påført væsentlige bemærkninger. Hvis den videre behandling foretages manuelt, skal data efterfølgende samles og opregnes. Hvis tællematerialet skal edbbehandles, foretages først kontrol og inddatering, hvorefter de ønskede resultater beregnes maskinelt. 9.2 Kontrol af maskinelle tællinger Ved en maskinel tælling kan der opstå fejl i sensorerne eller med registrering af impulser fra sensorerne. Endelig kan lagring og overførsel af data svigte. Typisk sker fejl på grund af ødelagte ledninger og sensorer, strømsvigt, tekniske fejl i tælleapparat på grund af komponentfejl el.lign. Der kan også opstå fejl på grund af særlige trafikforhold som f.eks. parkerede biler. Derfor bør maskinelle tællinger altid kontrolleres grundigt, selvom det kan være ressourcekrævende. En manuel kontrol kræver nogen erfaring og overblik, da det kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt der er tale om fejl, unormal trafik eller blot tilfældige udsving i trafikken. En manuel kontrol kan f.eks. gennemføres med udgangspunkt i udskrifter af spor- og timeopdelte ugetællinger, hvor den talte timetrafik: Sammenlignes med registreret trafik i tilsvarende timer og dage i ugen. Sammenlignes med registreret trafik i tilsvarende timer og dage i forudgående uger. Sammenlignes på tværs af spor og retning, idet en lille timetrafik i et spor eller en retning kan skyldes overflyttet trafik til et andet spor eller retning på grund af trafikuheld, vejarbejde el.lign. Det kan være vanskeligt at kontrollere en ad hoc tælling over en uge, da sammenligningsgrundlaget er lille. I det tilfælde kan det være nødvendigt at have et godt lokalkendskab til stedet. Ellers må man benytte 47

47 sig af en mere generel viden om trafikkens mønster f.eks., at trafikken bør være størst i myldretiderne, at hverdagstrafikken er større end weekendtrafikken, og at trafikken på fredage normalt er større end på de øvrige hverdage. Samtidig med udarbejdelsen af denne vejledning er Vejdirektoratet i gang med udvikling og implementering af en automatisk kontrol af maskinelle biltællinger i det edb-baserede database- og beregningssystem Mastra. Kontrollen omtales kort nedenfor. Den automatiske kontrol består af en grovkontrol og en finkontrol. Grovkontrollen identificerer de store og umiddelbare fejl og kan anvendes til kontrol af alle former for maskinelle tællinger. Den anvender tællingen i form af timetrafik opdelt efter spor og omfatter: Kontrol af successive»nuller«. Kontrol af små timetrafiktal. Kontrol af store timetrafiktal. Kontrol af tidspunkt for døgnets største timebelastninger. Kontrol af sekvens med fejl. Den hyppigste fejl er forekomsten af timer, hvor der er registreret nul biler. I nattetimer på mindre trafikerede veje kan det være rigtigt, at der inden for en time ikke registreres noget køretøj. Derudover er der ofte tale om fejl. Erfaringsmæssigt er der en forøget sandsynlighed for, at den talte trafik i timen efter en fejlregistrering også er fejlbehæftet. På grundlag af et stort antal tællinger er derfor udviklet en automatisk kontrol, som undersøger, hvorvidt det er rimeligt, at der i en eller flere timer ikke er registreret noget køretøj. Kontrollen afhænger af vejens forventede døgntrafik, vejtype, dag og tidspunkt på dagen. På tidspunkter af dagen må der forventes en vis trafik. Hvis der eksempelvis forventes en døgntrafik på omkring biler, så er en registrering af 10 biler i timen kl på en hverdag formodentlig fejlagtig. Baseret på den forventede døgntrafik, vejtype, dag og tidspunkt på dagen er der bestemt grænseværdier for timetrafikken. Hvis den registrerede trafik ligger under denne grænse, er det sandsynligvis en fejl. Der må tilsvarende være en øvre grænse for timetrafikken. Eksempelvis kan den registrerede trafik ikke overstige vejens kapacitet. Der er derfor også implementeret en kontrol mod for store timetrafiktal. På hverdage vil de største timetrafiktal normalt forekomme i myldretiderne. Hvis det ikke er tilfældet, er der formodentlig tale om veje med et særligt trafikmønster, unormal trafik eller fejl. Grovkontrollen undersøger, hvorvidt de tre største timetrafiktal forekommer på forventede tidspunkter på dagen. Det er ikke givet, at de nævnte kontroller er i stand til at identificere alle fejl over en længere fejlperiode. Det kan f.eks. skyldes, at fejlene er af forskellig type og måske mere eller mindre tydelige. Dermed kan der opstå»huller«i tællingen, hvor kontrollen kun har fjernet nogle af timetrafiktallene. Den sidste af grovkontrollerne er en slags oprydning, som under givne forudsætninger fjerner de registrerede trafiktal i de mellemliggende timer. Finkontrollen er beregnet til kontrol af permanente tællinger og er mere præcist i stand til at identificere fejl, idet de aktuelle timetrafiktal kan sammenlignes med trafikken i tilsvarende timer fra de forudgående uger og måneder. 48

48 10. Opregning af tællinger Til brug for planlægning anvendes normalt den gennemsnitlige trafik over en længere periode f.eks. et år eller en måned. Det er ressourcekrævende at tælle trafikken permanent over en længere periode, og derfor er det ønskeligt at kunne tælle over mindre tidsrum, eksempelvis en uge. Da trafikken varierer både i sammensætning og i mængde henover døgn, uge, måned og år, afhænger tælleresultatet af det valgte tidspunkt og tidsrum. Derfor kan kortvarige tællinger sjældent benyttes direkte, da det kan give et falsk og atypisk billede af trafikmængden. Løsningen er omhyggeligt valg af tælletidspunkt eller opregning. I praksis er det vanskeligt at kontrollere og identificere det rigtige tælletidspunkt, idet der pludselig kan opstå behov. Derfor bør der næsten altid anvendes opregning af tællinger til f.eks. ÅDT. Opregningen kan gennemføres på basis af lokalt kendskab til trafikkens variation over dag, uge og måned eller ved hjælp af permanente tællinger fra lignende veje. Den kan også baseres på faktorsystemet, som er udviklet af Vejdirektoratet og implementeret i Mastra, hvilket beskrives nedenfor Generelt om faktorsystemet Faktorsystemet behandler opregning af såvel biltrafik som cykel- og knallerttrafik. Den tredje version af faktorsystemet 3, som blev taget i brug 2002, omfatter fire beregningstrin: 1. Opregning fra timetrafik til døgntrafik (DT) på tælledagen. 2. Opregning fra DT til gennemsnitlig hverdagsdøgntrafik (UHDT) i tælleugen. 3. Opregning fra UHDT til gennemsnitlig døgntrafik (UDT) i tælleugen. I forhold til det foregående trin tages her hensyn til weekendtrafikken. 4. Opregning til ÅDT, JDT og HDT. En opregning af eksempelvis en manuel 12-timerstælling til ÅDT omfatter alle fire trin. En opregning til HDT vil derimod omfatte tre trin, idet der ikke opregnes fra UHDT til UDT. Endelig kan nævnes, at opregning af maskinelle tællinger typisk alene omfatter det sidste trin, da der normalt vil være talt i mindst en uge. For at en tælling kan opregnes, skal trafikken normalt være talt i et helt tværsnit over vejen for en sammenhængende tidsperiode. Det er således ikke muligt at opregne trafik til DT, hvis der kun er talt i en retning. I faktorsystemet tages hensyn til trafikkens variation og dens sammensætning. Opregningsfaktorerne for biltrafik er således opdelt efter køretøjsart og trafiktype. Bilagsafsnit 14.6 indeholder opregningsfaktor for tællinger, der er foretaget i normale og anbefalede perioder. For opregninger af tællinger udenfor disse perioder henvises til anvendelse af Mastra. Trafiktyperne beskriver typiske sæsonvariationer, f.eks. bolig-arbejdsstedstrafik, og er illustreret i figur Trafiktypen kan enten skønnes ud fra lokalkendskab eller beregnes i Mastra (se bilag 14.7). Matematisk kan opregningen til eksempelvis ÅDT beskrives som følgende multiplikation af faktorer: (10.1) x = tælling (f.eks. manuel 12-timerstælling) 3 Vejdirektoratet, Opdatering af faktorsystem til opregning af trafiktællinger. Dokumentation, juli

49 2,5 UDT/ÅDT 2 1,5 1 Bolig arbejdsstedstrafik Lokaltrafik Regionaltrafik Fjerntrafik Moderat ferietrafik Ferietrafik Sommerlandstrafik 0, Figur Illustration af trafikkens sæsonvariation opdelt på syv trafiktyper forholdet UDT/ÅDT afbildet som funktion af ugenr.). faktor til opregning til DT fra timeinterval t, dag d, køretøjsgruppe g og trafiktype j (trin 1) faktor til opregning til UHDT for dag d, køretøjsgruppe g og trafiktype j (trin 2) faktor til opregning til UDT for køretøjsgruppe g og trafiktype j (trin 3) faktor til opregning til ÅDT for uge u, køretøjsgruppe g og trafiktype j (trin 4) højde for, at trafikkens timevariation en given hverdag kan variere hen over året. Hvis trafikken er talt en hverdag d i tidsrummet t (f.eks. kl. 6-18), opregnes den talte trafik x til DT som følger: I faktorsystemet foreligger opregningsfaktoren ikke direkte, men beregnes ud fra summen af timeandelene, som er angivet i bilagsafsnit 14.6: 10.2 Opregning til døgntrafik (DT) Det første trin i opregningen er opregning af timetrafik til DT. Det er i faktorsystemet kun muligt at opregne tællinger på hverdage, idet der ikke findes opregningsfaktorer for weekendtrafik. Opregningen til DT forekommer typisk i tilfælde af manuelle tællinger eller ved maskinelle tællinger, hvor trafikken en given hverdag kun er delvis talt. Opregning til DT foregår baseret på en normal uge. Det vil sige, at der ikke tages 10.3 Opregning til ugehverdagsdøgntrafik (UHDT) Hvis man eksempelvis lader talt biltrafik på en mandag svare til UHDT, så undervurderes den typisk. Det omvendte gælder for cykel- og knallerttrafik. Derfor opregnes DT til UHDT, givet at der er talt m hverdage i tælleugen: 50

50 Opregningsfaktorer fremgår af bilagsafsnit Hvis der eksempelvis er delvis talt to hverdage i tælleugen, opregnes de separat til DT, hvorefter (10.4) anvendes. I det tilfælde, hvor der er talt væsentlige flere timer og mere trafik den ene dag end den anden, er de to DT er behæftet med forskellig usikkerhed. I Mastra anvendes derfor reglen: Hvis der en hverdag i ugen er talt mindre end 50% af tiden i forhold til den længst talte hverdag i ugen og, summen af faktorsystemets timeandele for de talte timer samtidigt er mindre end 30% af timeandelene for den længst talte hverdag i ugen, så ses der bort fra hverdagen i opregningen Opregning til ugedøgnstrafik (UDT) Hvis weekendtrafikken er talt i tælleugen, kan UDT umiddelbart beregnes ved hjælp af UHDT og den talte weekendtrafik. Hvis trafikken derimod ikke er talt i en weekend, er det nødvendigt at opregne fra UHDT til UDT for at tage højde for en normalt mindre weekendtrafik. Opregningsfaktorerne fremgår af bilagsafsnit 14.6: 10.5 Opregning til ÅDT, JDT og HDT Der findes ikke faktorer til beregning af månedsdøgntrafik (MDT). I det tilfælde der er talt i flere uger i den pågældende måned, kan MDT beregnes som et gennemsnit af UDT erne. Hvis der ikke er talt en eller flere hele uger, kan eksempelvis fremgangsmåden i Mastra benyttes. Her beregnes et MDT, hvis der i en måned blot er talt 5 fulde dage fordelt på en mandag, en tirsdag, onsdag eller torsdag, en fredag, en lørdag og en søndag. Hvis der f.eks. er talt på flere mandage beregnes en gennemsnitlig døgntrafik. Dernæst bestemmes MDT som et vægtet gennemsnit, hvor vægtene svarer til antallet af de pågældende dage i måneden. Ved opregning til ÅDT, JDT og HDT bør så vidt muligt alle uger med tællinger benyttes. Hvis der er talt med et meget varieret omfang i ugerne, så de enkelte UDT er er behæftet med væsentlig forskellig usikkerhed, kan det være hensigtsmæssigt at frasortere uger, hvor der er talt kortest tid. I Mastra benyttes følgende regel: Hvis en UDT er baseret på et antal talte timer, som er mindre end 50% af det antal timer, den længste talte uge er baseret på, så ses bort fra UDT en i opregningen. Opregningen til ÅDT foretages ud fra UDT. Hver UDT opregnes separat ved hjælp af opregningsfaktorer, og ÅDT findes som et gennemsnit af opregningerne. Hvis der eksempelvis er talt i m uger, er ÅDT givet ved: JDT er defineret som den gennemsnitlige døgntrafik i juli måned. Opregningen til JDT svarer principielt til opregning til ÅDT. Dog anbefales det at basere JDT på tællinger i ugerne 27-31, hvis sådanne er foretaget. Hvis det ikke er tilfældet, benyttes tællinger uden for juli. HDT er defineret som den gennemsnitlige hverdagsdøgntrafik uden for sommermånederne (juni, juli og august). Beregning af HDT baseres derfor på UHDT og ikke UDT: Ved beregning af HDT anbefales det primært at benytte tællinger uden for sommermånederne. Tællinger i sommermånederne bør alene benyttes, hvis der ikke foreligger tællinger uden for sommermånederne. 51

51 Opregningsfaktorer til beregning af ÅDT og HDT fremgår af bilagsafsnit Beregningseksempel I det følgende illustreres principperne ved et eksempel. Lad os antage, at der er gennemført en tælling af biler onsdag den 7. maj 2003 i tidsrummet kl Tællingen ligger således i uge 19. Der er talt 550 biler, som skal opregnes til ÅDT. På basis af lokalkendskab skønnes trafiktypen at være bolig-arbejdsstedstrafik. Første trin er beregning af DT. I bilagsafsnit 14.6 under trafiktypen bolig-arbejde og tirsdag-torsdag findes timeandelene for tidsrummet kl , som adderes: Dermed er opregningsfaktoren jf. (10.3) 1/0,437, og DT er givet ved: I det andet trin beregnes UHDT. I bilagsafsnit 14.6 under bolig-arbejde og onsdag aflæses opregningsfaktoren 1,01, hvorefter UHDT beregnes: Da weekendtrafikken ikke er talt, er det nødvendigt at opregne UHDT til UDT. I samme tabel under bolig-arbejde findes opregningsfaktoren 0,91. Dermed er UDT: Det fjerde og sidste trin er beregning af ÅDT. I bilagsafsnit 14.6 under bolig-arbejde findes for uge 19 opregningsfaktoren 0,93, og ÅDT kan endelig beregnes: 10.7 Usikkerhed ved opregning af biltrafik Usikkerheden skyldes dels tilfældig usikkerhed (dvs. usikkerheden som følge af trafikkens tilfældige variation og tællefejl) og dels opregningsusikkerhed (dvs. den usikkerhed, der er forbundet med opregningsfaktorerne). I det følgende anvendes en 95% konfidens ved beregning af usikkerhed. Tabel 10.1 illustrerer usikkerheden ved opregning af motorkøretøjer til DT på en normal hverdag, når der er talt 4 timer, 6 timer henholdsvis 12 timer, og tælletidspunkter svarer til anbefalingerne i tabel 6.2. Det vil sige, tælletidspunkterne kl , kl og kl Tabellen er alene indikativ men viser, at usikkerheden afhænger af trafiktype og tælleperiodens længde. Det ses, at forbedringen ved at tælle flere timer kan være moderat. Tabel 10.2 viser usikkerhed ved opregning fra DT (tirsdag-torsdag) til UHDT i en normal uge. Der er mindst usikkerhed ved opregning af fjerntrafik og størst usikkerhed ved opregning af sommerlandstrafik. Tabel 10.3 viser usikkerheden ved opregningen fra UHDT til UDT i en normal uge. Opregning fra UHDT til UDT kan bortset fra veje med meget ferietrafik generelt bestemmes inden for ±5%. Tabel 10.4 illustrerer usikkerheden ved opregning af talt UDT i en tilfældig uge til ÅDT. Usikkerheden afhænger meget af trafiktypen. Eksempelvis har beregning af ÅDT ud fra en ugetælling på en vej med sommerlandstrafik en usikkerhed på ±37%, mens lokaltrafik har en usikkerhed på ±8%. Usikkerheden falder som skønsmæssigt angivet i tabellen med stigende antal tælleuger. Tabellen er beregnet på basis af en tilfældig tælleuge. Kapitel 7 viser imidlertid, at usikkerheden kan reduceres ved hensigtsmæssigt valg af tælleuge. Typisk kan usikkerheden på opregning fra UDT til ÅDT således halveres ved valg af en optimal tælleuge i forhold til en tilfældig valgt tælleuge. I afsnit 10.6 blev en 6-timerstælling opregnet til ÅDT. Ved hjælp af tabellerne 52

52 Talte Trafiktype timer BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie/sommerland 4 11,6% 11,0% 11,0% 6,3% 9,8% 13,0% 6 6,5% 9,5% 8,4% 6,0% 7,4% 11,0% 12 4,7% 8,8% 4,3% 5,9% 5,7% 6,7% Tabel Usikkerhed ved opregning af motorkøretøjer til DT på en normal hverdag opgjort på trafiktype. Trafiktype BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 5% 5% 6% 4% 8% 9% 11% Tabel Usikkerhed på opregning af motorkøretøjer fra DT (tirsdag-torsdag) til UHDT i en normal uge opgjort på trafiktype. Trafiktype BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 4% 4% 4% 4% 6% 6% 13% Tabel Usikkerhed på opregning af motorkøretøjer fra UHDT til UDT i en normal uge opgjort på trafiktype. Talte Trafiktype uger BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Ud. ferie Sommerland 1 8% 8% 8% 9% 12% 16% 37% 2 6% 6% 6% 6% 8% 12% 26% 3 5% 5% 5% 5% 7% 9% 21% 4 4% 4% 4% 5% 6% 8% 18% 5 4% 4% 4% 4% 5% 7% 16% 6 3% 3% 3% 4% 5% 7% 15% 7 3% 3% 3% 3% 5% 6% 14% 8 3% 3% 3% 3% 4% 6% 13% Tabel Usikkerhed ved opregning af motorkøretøjer fra UDT til ÅDT opgjort på trafiktype kan usikkerheden på den beregnede værdi af ÅDT tilnærmelsesvis skønnes: Da ÅDT er beregnet til biler, vil den sande værdi af ÅDT således med 95% sandsynlighed ligge inden for intervallet 948 og biler. Som tidligere nævnt, har trafiktypen væsentlig indflydelse på usikkerheden. Opregning af korttidstællinger på veje domineret af ferietrafik må således forventes at være behæftet med væsentlig større usikkerhed Usikkerhed ved opregning af cykel- og knallerttrafik Opregningen af cykel- og knallerttrafik er behæftet med væsentlig større usikkerhed end opregning af biltrafik, og generelt må 53

53 korttidstællinger af cykel- og knallerttrafik frarådes. Tabel 10.5 viser usikkerheden som et gennemsnit over alle trafiktyper ved opregning af cykler/knallerter fra UDT til ÅDT. Da det har væsentlig betydning, hvorvidt der tælles i helligdagsuger, er usikkerheden angivet både i tilfældet, hvor helligdagsuger indgår, og i tilfældet, hvor helligdagsuger ikke indgår. I det første tilfælde beregnes, at ÅDT med 95% sandsynlighed kan bestemmes inden for ±39% ved tælling i en tilfældig uge. I det andet tilfælde er usikkerheden ±34%. Antal talte Alle Ekskl. uger uger helligdagsuger 1 39% 34% 2 28% 24% 3 23% 20% 4 20% 17% 5 18% 15% 6 16% 14% 7 15% 13% 8 14% 12% 10.9 Omregning mellem forskellige år Der kan opstå behov for at kunne omregne et aktuelt trafiktal f.eks. ÅDT til et andet år. Lad os eksempelvis antage, at der er bygget en ny omfartsvej, og der foreligger tællinger fra tidligere år på det eksisterende vejnet. En tælling på den nye vej kan derfor ikke direkte benyttes til at belyse overflytning af trafik fra de eksisterende veje til den nye omfartsvej, idet der kan være sket en trafikvækst i de mellemliggende år. Hvis der er observeret en generel stigning i trafikken på v% fra det ene tælleår (X) til det aktuelle år (Y), så kan ÅDT omregnes fra det tidligere tælleår X til det aktuelle tælleår Y ved hjælp af formlen Omvendt kan den aktuelle ÅDT omregnes til det tidligere tælleår X ved hjælp af formlen: Værdien af trafikvæksten v% kan baseres på et lokalt skøn eller Vejdirektoratets trafikindeks. Tabel Usikkerhed på opregning af cykler/knallerter fra UDT til ÅDT. 54

54 11. Afledte trafikparametre Til brug for bl.a. dimensionering af vejanlæg og belysning af vejslid er det almindelig praksis at omregne den talte trafik til mere anvendelsesspecifikke trafikparametre. I det følgende er det valgt at behandle omregning til 30. og 100. største time og ækvivalente 10 ton aksler (Æ10) Beregning af 30. og 100. største time Ved dimensionering af vejanlæg vil det i mange tilfælde være uhensigtsmæssigt at dimensionere anlægget for den største trafiktime i løbet af året. Der vil ofte være en væsentlig anlægsøkonomisk besparelse ved at vælge en mindre trafikeret time som dimensioneringsgrundlag. Hvis det kan accepteres, at trafikken i et beskedent antal timer over et år er større end den, som vejen dimensioneres for, kan der anvendes en dimensionerende timetrafikmængde, der er mindre end årets absolut største. Det er således almindeligt at anvende årets 30. største time eller den 100. største time. For hver af de trafiktyper, der blev omtalt i afsnit 10.1, er der på basis af data fra permanente tællestationer fundet værdier til beregning af 30. og 100. største time ud fra ÅDT, se tabel ÅDT betegner, som tidligere nævnt, en gennemsnitlig døgntrafik i begge retninger tilsammen. Tabel 11.1 angiver for 30. og 100. største time den procentvise andel af ÅDT i såvel begge retninger som for én retning. Ofte vil der være en skæv retningsfordeling af trafikken i myldretiderne f.eks. vil trafikken ofte primært foregå i retning mod byen i morgenmyldretiden og modsat i eftermiddagsmyldretiden. Dette kommer til udtryk i tabel 11.1, hvor det f.eks. ses, at 30. største time i procent af ÅDT er større end halvdelen af den tilsvarende procent for begge retninger. Da vejanlæg skal fungerer mange år frem i tiden, er det vigtigt, at anlægget ikke dimensioneres på basis af den aktuelle ÅDT. ÅDT til brug for dimensionering bør derfor fremskrives et passende antal år ud i fremtiden, hvilket f.eks. kan foretages ud fra Vejdirektoratets trafikprognose. I forbindelse med meget store vejanlæg bør der Begge retninger tilsammen Én retning % af ÅDT % af ÅDT Trafiktype 30. største time 100. største time 30. største time 100. største time 1. Bolig-arbejdssted trafik 12,0 11,5 7,0 6,5 2. Lokaltrafik 11,5 11,0 6,5 6,0 3. Regionaltrafik 11,5 11,0 7,0 6,5 4. Fjerntrafik 12,0 11,0 6,5 6,0 5. Moderat ferietrafik 13,0 11,5 7,5 6,5 6. Udpræget ferietrafik 18,5 15,5 10,0 8,5 7. Sommerlandstrafik 25,0 20,5 14,0 11,5 Tabel Trafikmængde samlet for begge retninger og for én retning i årets 30. og 100. største time som procent af ÅDT (begge retninger tilsammen) for de enkelte trafiktyper. 55

55 gennemføres trafikprognoser baseret på en trafikmodel Beregning af Æ10-belastning og Æ10-faktorer Dimensionering af vejbefæstelser og broer samt planlægning af vejvedligeholdelse kræver bl.a. kendskab til de belastninger, som trafikken udsætter vejene for. De metoder, der anvendes ved dimensionering, forudsætter en standardiseret beskrivelse af belastningen. Derfor skal de registrerede akseltryk omsættes til et standardiseret udtryk: Den ækvivalente 10 ton aksel. Belastningerne fra de enkelte køretøjer omregnes til antal ækvivalente 10 ton akseltryk, som benævnes Æ10. Det defineres som det antal 10 ton aksler, der giver samme påvirkning (udmattelse og nedbrydning) på en vejbefæstelse, som alle de i en given periode faktisk forekommende akseltryk. Empiriske analyser viser, at Æ10- belastningen kan beregnes, som det aktuelle akseltryk divideret med 10 ton og opløftet til 4. potens. Et akseltryk på 1 ton vil således resultere i en Æ10-belastning på 0,0001 og et akseltryk på 10 ton i en Æ10- belastning på 1. I praksis er det dyrt og derfor sjældent, at akseltrykkene måles direkte. Det er derfor hensigtsmæssigt at kunne omregne tællinger til Æ10-belastning. Den talte trafik kan omregnes til Æ10-belastning ved hjælp af følgende formel, hvor der summeres over de talte køretøjsarter eller længdeklasser: Da køretøjssammensætning og kapacitetsudnyttelse varierer fra sted til sted, vil Æ10-faktorerne også i nogen grad afhænge af stedet. Analyser viser, at især bygader uden gennemkørende trafik afviger i forhold til øvrige veje. Æ10-faktorerne er derfor differentieret på henholdsvis bygader uden gennemkørende trafik og alle øvrige veje. Tabel 11.2 viser Æ10-faktorerne opdelt efter køretøjsarterne bus, sololastbil, lastbil med påhæng og sættevognstog og kan f.eks. anvendes i forbindelse med manuelle tællinger. Tabel 11.3 viser Æ10-faktorerne opgjort efter køretøjets længde og kan anvendes i forbindelse med længdeklassificerede maskinelle tællinger. Resultatet er dog behæftet med noget større usikkerhed, da personbiler med påhæng (trailer eller campingvogn) og store varebiler bliver registreret sammen med busser og sololastbiler. Faktorerne er de gældende på tidspunktet for udarbejdelse af denne vejledning men bliver revideret i takt med udviklingen i og udnyttelsen af vognparken. Vejdirektoratet kan oplyse om de nyeste faktorer. Det har vist sig, at de såkaldte supersingledæk, der anvendes på mange af de større vogntog, har en langt større skadeeffekt på vejbefæstelsen end de traditionelle tvillinghjul. Forekomsten af biler med supersingledæk er typisk størst på de overordnede veje. Korrektionen af Æ10-belastningen for supersingleeffekten sker ved hjælp af formlen: Tabellerne 11.2 og 11.3 viser de aktuelle omregningsfaktorer (Æ10-faktorer). Da person- og varebiler under 3,5 ton totalvægt praktisk talt ikke bidrager til vejsliddet, er det ikke nødvendigt at medtage disse køretøjer i Æ10-beregningen. Tabel 11.4 viser korrektionsfaktoren Æ10ss opdelt på motorvej, øvrige hovedlandeveje og landeveje samt kommuneveje. På kommuneveje bør den øvre grænse anvendes for de større kommunale trafikveje, mens den nedre grænse bør benyttes for de øvrige kommuneveje. 56

56 Køretøjsart Æ10-faktor Bygade uden gennemkørende trafik Øvrige veje Busser 0,60 0,60 Sololastbiler, sætteforvogne 0,30 0,40 Lastbiler med påhæng 0,90 1,50 Lastbiler med sættevogn 0,50 1,20 Tabel Faktorer til beregning af Æ10-belastning opdelt efter køretøjsart. Køretøjslængde Æ10-faktor Bygade uden gennemkørende trafik Øvrige veje 5,80 m 12,50 m 0,25 0,35 Over 12,50 m 0,65 1,35 Over 5,80 m 0,30 0,75 Tabel Faktorer til beregning af Æ10-belastning opdelt efter køretøjslængde. Vejtype Korrektionsfaktor for supersingledæk, Æ10ss Motorveje 1,5 Hovedlandeveje og landeveje 1,3 Kommuneveje 1,0 1,2 Tabel Faktorer til korrektion af Æ10-belastning for supersingledæk. 57

57 58

58 12. Præsentation af data Når resultaterne af en tælling eller måling skal formidles, har præsentationsformen stor betydning. Det er vigtigt, at de ofte store og komplekse datamængder præsenteres på en enkel og overskuelig måde. Det er også vigtigt, at præsentationen afpasses efter modtagernes konkrete behov. Skal præsentationen f.eks. indgå som en del af en overordnet afrapportering på teknisk niveau om trafikken på forvaltningens vejnet, må fremstillingen gerne være relativt omfattende og detaljeret. Er der omvendt tale om en præsentation til det politiske niveau med henblik på at kunne træffe beslutninger om konkrete foranstaltninger eller udbygninger, bør præsentationen være mere specifikt rettet mod den konkrete problemstilling eller udbygningsplan, som tællingen sigter mod at belyse. Edb-programmer til efterbehandling af de indsamlede data vil normalt have faciliteter til forskellige former for præsentation af data. Desuden kan data efterbehandles i regneark og herfra præsenteres enten grafisk eller i tabeller. I bilagsafsnit 14.5 vises eksempler på skemaer til nogle generelle præsentationsformer, der egner sig til detaljerede fremstillinger på det tekniske niveau. Der vises præsentationsskemaer for henholdsvis snittællinger og krydstællinger. Ud fra disse skemaer er der mulighed for i forskellig grad at variere præsentationsformen eller at uddrage væsentlige totaler. Specielt vil det viste skema til præsentation af sammenfattende og opregnede trafiktal fra snittællinger samt den viste grafiske præsentation af resultaterne fra krydstællinger være egnede til mere sammenfattende og summariske præsentationer af tælleresultater. Beskrivelsen af trafikregistreringer i Kolding Kommune i kapitel 13 indeholder desuden nogle eksempler på præsentationsformer for forskellige typer af tællinger og målinger. 59

59 60

60 13. Trafikregistreringer i praksis Dette kapitel beskriver arbejdet med at planlægge, gennemføre og efterbehandle trafikregistreringer i kommunerne. Beskrivelsen giver således indblik i, hvordan de forskellige metoder anvendes i praksis. Kapitlet indledes med en generel gennemgang af formål med og planlægning af tællinger. Herefter følger et case study om Kolding Kommune. Først gives en generel beskrivelse af kommunen og vejnettet heri. Dernæst beskrives såvel gennemførte som planlagte tælle- og måleaktiviteter i kommunen, og der vises eksempler på forskellige former for præsentation af resultater fra trafikregistreringer Kommunernes trafiktællinger Trafikregistreringer kan tjene mange formål og planlægningen af tælleaktiviteterne varierer efter tællingernes formål. Tælleudvalget har i 2000 foretaget en undersøgelse af kommunernes trafiktællinger 4. Kortlægningen af trafiktællingerne blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse omfattende samtlige landets kommuner. Formålet var, at Tælleudvalget herved kunne danne sig et indtryk af, hvordan trafiktal registreres i de enkelte kommuner, hvordan tallene fra tællingerne efterfølgende behandles statistisk, og med hvilket formål tællinger foretages. I alt 247 kommuner af de 275 kommuner besvarede og returnerede spørgeskemaet, hvilket gav en besvarelsesprocent på 90 pct. Blandt de 247 kommuner, der besvarede spørgeskemaet, udfører 213 kommuner (86 pct.) trafiktællinger, mens 34 kommuner ikke udfører tællinger. Undersøgelsen viser, at tællingerne i altovervejende grad er gennemført på anmodning eller opfordring. I henhold til definitionerne i afsnit 7.1 er der således overvejende tale om ad hoc tællinger. Kun 9 kommuner foretager udelukkende tællinger efter en fastlagt målestedsplan. Omkring halvdelen af kommunerne, hovedsagelig de mindre kommuner, foretager udelukkende tællingerne på anmodning/opfordring, medens ca. 40 pct. af kommunerne udfører tællingerne såvel efter en målestedsplan som på anmodning eller opfordring. Kun få kommuner foretager tællinger efter en fastlagt tidsplan. Målinger efter henholdsvis målestedsplan og tidsplan kan normalt karakteriseres som periodiske tællinger, jf. definitionerne i afsnit 7.1. I undersøgelsen er også spurgt om det typiske antal målesteder for henholdsvis maskinelle tællinger med mobilt udstyr og manuelle tællinger samt den typiske varighed for de maskinelle tællinger. 76 kommuner har 1-10 målesteder med maskinelle tællinger, og kun 26 kommuner har mere end 30 målesteder. Generelt set er antallet af målesteder med maskinelle tællinger voksende med stigende indbyggertal i kommunen. I altovervejende grad foretager kommunerne typisk de maskinelle tællinger med en varighed på 1 uge. Kun 12 kommuner udfører typisk maskinelle tællinger med en varighed på 2 eller flere uger. 36 kommuner udfører manuelle tællinger, og de har typisk 1-5 målesteder. 4 kommuner har dog 20 eller flere målesteder med manuelle tællinger. Det er fortrinsvis de større kommuner, der foretager manuelle tællinger. I alt 9 kommuner (hovedsageligt større bykommuner) har angivet, at de udfører 4 Vejditektoratet 2002, Trafiktællinger og tælleudstyr i de danske vejbestyrelser, rapport

61 permanente trafiktællinger, hvilket vil sige, at der tælles på de samme lokaliteter alle årets timer. 2 af kommunerne udfører disse i signalregulerede kryds. 5 af kommunerne med permanente tællinger har 9 eller flere målesteder pr. kommune, mens de resterende 4 kommuner har 1-2 målesteder med permanente trafiktællinger. Kommunerne blev endvidere spurgt om formålet med at foretage trafiktællingerne. De almindeligste formål med anvendelse af data fra trafiktællinger er i forbindelse med trafiksikkerhedsvurderinger (192 kommuner), i forbindelse med kommunernes behandling af klagesager (165 kommuner) samt i den almindelige sagsbehandling i øvrigt (127 kommuner). Hertil kommer brug af data fra tællinger i forbindelse med vejvedligeholdelsen (111 kommuner) samt den overordnede vejplanlægning (105 kommuner). Undersøgelsens spørgsmål om efterbehandling af tælleresultater viser, at langt størstedelen af kommunerne foretager en elektronisk baseret efterbehandling. Således anvender 181 kommuner enten et edbprogram fra en forhandler eller Kommune- Mastra. 38 kommuner anvender anden elektronisk talbehandling (f.eks. regneark). Endelig er der 27 kommuner, der foretager manuel talbehandling Case study: Kolding Kommune Vejnettet Kolding Kommune er placeret i Trekantområdet, der er landsdelscenter for det sydøstjyske og vestfynske område. Trekantområdet tæller foruden Kolding Kommune også Børkop Kommune, Fredericia Kommune, Lunderskov Kommune, Middelfart Kommune, Vamdrup Kommune, Vejen Kommune og Vejle Kommune. Kolding Kommune har godt indbyggere, hvoraf 93 pct. bor i bymæssig bebyggelse. Karakteristisk for kommunens vejstruktur er motorvejen, der ligger som en ydre ring rundt om byområdet. I kommunen er desuden to motorvejskryds, dels mellem den Sønderjyske Motorvej og Esbjergmotorvejen, dels forgreningen mellem Den Sønderjyske Motorvej mod nord og Taulovmotorvejen mod Fyn. Fra motorvejen fører en række indfaldsveje ind til bymidten, som omkranses af ringgadenettet. Det samlede vejnet i Kolding Kommune har en længde på ca. 750 km, hvoraf 32 km er motorveje, motortrafikveje eller øvrige hovedlandeveje. 52 km er landeveje. 460 km er kommuneveje. 207 km er private fællesveje i by- eller landområde. Vejnettet er opdelt i trafik- og lokalveje, hvoraf trafikvejene igen er opdelt i primære og sekundære trafikveje. Trafikvejene omfatter hele det overordnede vejnet i kommunen. De primære trafikveje afvikler overordnet gennemfartstrafik og trafik mellem Kolding og nabobyerne, samt giver forbindelse til byens vigtigste rejsemål såsom bymidten og større erhvervsområder. De primære trafikveje skaber desuden forbindelse mellem de enkelte bydele. De sekundære trafikveje fordeler trafikken inde i bydelene og sammenbinder bydelenes enkelte lokalområder med hinanden. Alle øvrige veje er lokalveje, som i princippet er forbeholdt trafik med ærinde i det lokalområde, som er afgrænset af de nærmeste trafikveje. I den eksisterende kommuneplan (Kommuneplan ) er der udlagt arealer til nye erhvervsområder nord for byen og motorvejen. I begyndelsen af 2004 er der udbudt arealer til salg i Bramdrup Erhvervspark og Industripark Bramdrup. Udbygning med nye boliger planlægges bl.a. at ske inden for de eksisterende byområder, hvor der er plads til at opføre ca boliger, svarende til 40 pct. af det vurderede 62

62 behov i planperioden. Disse boliger vil blive bygget i bymidten, i Bramdrupdam, i Brandkjær, Nr. Bjert-Strandhuse, i Vonsild, Seest og i Harte. Den resterende del af det forventede boligbehov (1850 boliger) planlægges bygget i nye boligområder. De største af disse nye områder er Drejens Boligby i byens østlige udkant nord for Kolding Fjord samt et område syd for Kolding By mellem Vonsild i vest og Dalby i øst. Derudover er der udlagt arealer til boligbebyggelse i Almind- Viuf, Bramdrup Øst og i mere begrænset omfang enkelte andre steder. Salg af parcelhusgrunde i Drejens Boligby blev indledt i efteråret Herudover er der i januar 2004 udarbejdet et strukturplanforslag for byudvikling i området ved Dalby og Vonsild. Kommunens politik på trafik- og miljøområdet er at følge de mål, som staten har opstillet i»trafik 2005«. Det betyder primært, at der skal ske en målrettet indsats for at reducere generne fra biltrafikken og en opprioritering af den kollektive trafik og cyklisttrafikken. Samtidig er det målet at undgå unødige hindringer for personers og varers mobilitet. De to målsætninger er umiddelbart modstridende. Derfor sigter kommunens trafikplan mod at finde en fornuftig balance mellem hensynet til miljøet og hensynet til mobiliteten og mellem de forskellige trafikarter indbyrdes. I kommunens budget for perioden indgår følgende projekter vedrørende vej- og stiudbygninger, trafiksikkerhedsforbedringer mv: Bykerneforanstaltninger (fortsat forskønnelse af bymidtens gader og pladser). Forlægning af Dons Landevej (amtslig medfinansiering). Cykelsti fra Agtrupvej til Dalby Skole. Ny vejforbindelse til Drejens Boligby. I figur 13.1 er de nye bolig- og erhvervsområder samt de planlagte vej- og stiudbygninger vist på et kort Gennemførte trafikregistreringer Kolding Kommune råder over følgende udstyr til trafikregistreringer: 3 stk. Golden River Marksman af ældre dato (primo/medio 1980 erne) med slanger. Dette udstyr anvendes alene til snittællinger uden klassifikation. 4 stk. HiStar plader, der anvendes med og uden hastigheds- og længdeklassifikation. Nedfræsede tællespoler i ca. 25 signalregulerede kryds. Herudover har kommunen i forbindelse med større tællinger lånt HiStar plader fra Vejle Amt. I visse tilfælde suppleres maskinelle tællinger med manuelle tællinger for verifikation af tælleresultater samt med henblik på opdeling i køretøjsarter. Ved manuelle trafiktællinger benytter kommunen sig af»papir og blyant«-metoden. Fra Golden River Marksman overføres data typisk til Golden River Retriever på kontoret, når apparatet er hjemkommet fra tælling. Overførsel kan dog også i sjældne tilfælde ske i marken. Til at overføre data fra Retriever til pc anvendes et indkøbt edb-program. Ligeledes overføres data direkte fra HiStar pladerne til pc med et indkøbt edb-program. Til efterbehandling af data benyttes typisk standardudskrifter fra de anvendte edb-programmer. I nogle tilfælde importeres data til viderebehandling i regneark. I tabel 13.1 nedenfor vises antallet af tællinger og målinger i Kolding Kommune i perioden fordelt på de forskellige tælle- og målemetoder. Maskinelle registreringer med mobilt udstyr omfatter tællinger og målinger med de nævnte Golden River Marksman apparater samt HiStar pladerne. Tabellen omfatter således alle trafikregistreringer i kommunen i den pågældende periode undtagen tællingerne ved signalregulerede kryds. 63

63 I alt Maskinelle registreringer med mobilt udstyr Uden klassifikation Med længdeklassifikation Med hastighedsklassifikation Med længde- og hastighedsklassifikation Manuelle tællinger»papir og blyant«1 3 4 Terminaler/pulte I alt Tabel Antal tællinger og målinger udført i fordelt på årstal og udstyr. Det store antal registreringer i 2002 er foretaget som optakt til udarbejdelsen af en ny trafikplan for kommunen. Resultaterne anvendtes dels til kalibrering af kommunens trafikmodel, dels til at få et godt statusbillede af trafikmængderne på det kommunale vejnet. Derudover er langt de fleste målinger gennemført efter anmodning, f.eks. i forbindelse med konkrete vejprojekter eller borgerhenvendelser. Mens tællingerne ved de signalregulerede kryds er permanente, er de øvrige trafikregistreringer i kommunen således primært foretaget på ad hoc basis. På kortet i figur 13.1 vises det, hvor der er gennemført trafikregistreringer i Ved forskellige signaturer vises henholdsvis manuelle tællinger, maskinelle tællinger og målinger med mobilt udstyr samt permanente tællinger ved signalregulerede kryds. I nogle tilfælde er der gennemført flere tællinger eller målinger på samme lokalitet, hvorfor antallet af tællinger og målinger er større i tabel 13.1 end på kortet i figur Tabellerne 13.2, 13.3 og 13.4 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af de gennemførte registreringer med mobilt udstyr og manuelle tællinger i femårsperioden For hver registreringsmetode og type af apparatur vises henholdsvis fordeling efter formål (tabel 13.2), antal snitog krydstællinger fordelt på vejtyper (tabel 13.3) samt registreringernes gennemsnitlige varighed (tabel 13.4). Præsentation af tælle- og måleresultater I figur 13.2, figur 13.3 og figur 13.4 vises nogle udvalgte eksempler på præsentation af tælle- og måleresultater. Eksemplerne tjener som illustration af mulige former for præsentationer. Præsentationsformerne varierer fra kommune til kommune afhængig af udstyr og programmel samt individuelle ønsker og behov. I bilagsafsnit 14.5 findes desuden nogle forslag til skabeloner, der kan anvendes ved præsentation af data. Planlagte tælle- og måleaktiviteter Størstedelen af de hidtil foretagne trafikregistreringer er udført på ad hoc basis typisk i forbindelse med borgerhenvendelser eller forud for konkrete vejprojekter. Desuden er der i 2002 foretaget et stort antal registreringer i forbindelse med udarbejdelse af ny trafikplan for kommunen. Kommunen overvejer imidlertid at få opstillet et program til gennemførelse af en række periodiske registreringer på det kommunale vejnet, således at forvaltningen til stadighed har kendskab til trafikmæng- 64

64 Figur Kort over Kolding Kommune med angivelse af nye erhvervs- og boligområder, vej- og stiprojekter samt tælle- og målesteder. 65

65 Maskinelle registreringer med mobilt udstyr Trafik- Øvrig Trafik- Klage- Sagsbeh. Andet I alt plan planlæg- sikker- sager i øvrigt ning hed Uden klassifikation Med længdeklassifikation Med hastighedsklassifikation Med længde- og hastighedsklassifikation Manuelle tællinger»papir og blyant«1 3 4 Terminaler/pulte I alt Tabel Antal tællinger og målinger udført i fordelt på formål og udstyr. Maskinelle registreringer med mobilt udstyr Snittællinger Krydstællinger I alt Lokalveje Trafikveje Trafikveje Uden klassifikation Med længdeklassifikation Med hastighedsklassifikation Med længde- og hastighedsklassifikation Manuelle tællinger»papir og blyant« Terminaler/pulte I alt Tabel Antal tællinger og målinger udført i fordelt på snit- og krydstællinger, vejtype og udstyr. Antal Gennemsnitlig varighed Maskinelle registreringer med mobilt udstyr Uden klassifikation 242 4,5 dage Med længdeklassifikation 14 4,8 dage Med hastighedsklassifikation 100 5,6 dage Med længde- og hastighedsklassifikation Manuelle tællinger»papir og blyant«4 1 dag Terminaler/pulte I alt 360 4,8 dage Tabel Antal tællinger og målinger udført i fordelt på varighed og udstyr. 66

66 den på specielt det overordnede vejnet, ligesom det vil gøre det muligt at beskrive trafikudviklingen dels for kommunen som helhed, dels på udvalgte trafikveje. I en del af 1980 erne og første halvdel af 1990 erne gennemførtes periodiske manuelle tællinger i åsnittet dvs. på alle de veje fra motorvejen i vest til Østerbrogade i øst, som passerer Kolding Å. Da der taltes såvel bil- som cykel- og knallerttrafik, blev der opnået et godt billede af trafikudviklingen, dels mellem de enkelte veje i snittet, dels mere overordnet mellem den nordlige og sydlige bydel. Kommunen vurderer, at en sådan åtælling med fordel vil kunne genindføres evt. i revideret form. Det overvejes ligeledes at etablere en række permanente tællestationer (nedfræsede spoler) i udvalgte snit på det overordnede vejnet. Kommunen vurderer, at det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at investere i nyere klassifikationsudstyr til erstatning for de ca. 20 år gamle Marksman. Med mobilt Golden River-udstyr vil det f.eks. være muligt at udføre periodiske registreringer, uden at der hver gang skal fastgøres slanger til kørebanen. Kommunen ønsker primært at anvende HiStar plader, hvor de kan placeres i veldefinerede kørespor, så tælleusikkerhed i forbindelse med»modstrømskøretøjers«passage undgås. Det vil sige på veje med midterrabat eller fuldt optrukken spærrelinie og helst uden tilfældig kantstensparkering. Endelig overvejer kommunen at etablere overvågning på alle lyskryds med veldefinerede tællespoler. Dette vil bevirke, at der til stadighed sikres et godt overblik over trafikstrømmene i de enkelte kryds. Trafik på Jens Holms Vej torsdag den 19. april Trafik mod syd Trafik mod nord Figur Eksempler på præsentation af trafikkens fordeling på timer. 67

67 68 Figur Illustration af trafikmængder på kort.

68 Antal biler Hastighedsklasser Filnavn Start/Stop :00 / :00 Vejnavn Agtrupvej udfor nr.152 m.vest Operatør MN By Kolding HiStar Serienr Amt Vejle HiStar Type NC90 Tilladt hast. km/t 50 Talt total Hastighedsklasser 1: 0-10 km/t 0% Nøgletal Ugefaktor Æ10: 714 2: km/t 0% Gnm. hastighed: 52 km/t 3: km/t 1% 4: km/t 2% Hast. overskr. 61 % 85 pct. fraktil: 62 km/t 5: km/t 4% 6: km/t 10% 7: km/t 21% 8: km/t 25% 9: km/t 18% 10: km/t 11% 11: km/t 4% 12: km/t 2% 13: km/t 1% 14: km/t 1% 15: km/t 0% Figur Eksempel på præsentation af trafikkens fordeling på hastighedsklasser. 69

69 70

70 14. Bilag 14.1 Klassifikation af køretøjer Klassifikationen af køretøjer indeholder 10 køretøjsarter på grundniveauet. Herudover er der et mere overordnet niveau med 5 køretøjsarter samt to detaljerede niveauer med henholdsvis 25 og 100 køretøjsarter. Det mest overordnede niveau benævnes niveau 1, mens grundklassifikationen med 10 køretøjsarter benævnes niveau 2. De to mest detaljerede niveauer benævnes henholdsvis niveau 3 og 4. Klassifikationens 4 niveauer gennemgås i bilagsafsnit Opdelingen af klassifikationen i flere niveauer giver mulighed for at foretage særlige opdelinger til specielle formål. I bilagsafsnit vises eksempler på sådanne særlige opdelinger Klassifikation i 4 niveauer Klassifikationens tre første niveauer vises skematisk i tabel 14.1 nedenfor. I de efterfølgende tabeller (tabel 14.2 til tabel 14.11) vises de to mest detaljerede niveauer (niveau 3 og niveau 4) for hver af klassifikationens 10 hovedgrupper. På det overordnede niveau 1 er cykel og knallert 30 i samme gruppe. Desuden er person- og varebil slået sammen i en gruppe, der også omfatter knallert 45, scooter og motorcykel. Endelig omfatter denne inddeling grupperne bus, lastbil og øvrige køretøjer. Niveau 2 er grundklassifikationen, der er identisk med den i kapitel 3 viste klassifikation til manuelle tællinger. Nummereringen af køretøjsarterne er dog forskellig i de to tilfælde, idet rækkefølgen for køretøjsarterne i skemaer mv. ved tællinger i marken er fastlagt under hensyntagen til, hvor hyppigt de enkelte køretøjsarter forekommer. På niveau 3 foretages en yderligere opdeling af køretøjstyperne. For de lette af køretøjerne (dvs. cykel, scooter, motorcykel, personbil, varebil) samt for busserne opdeles efter, hvorvidt der køres med påhængskøretøj. For person- og varebilerne samt for bussernes vedkommende inddeles desuden efter påhængskøretøjets art (campingvogn eller andet påhængskøretøj). Opdelingen mellem campingvogne og øvrige påhængskøretøjer anvendes til særlige tællinger, der dog ikke omtales nærmere i denne sammenhæng. For de tunge køretøjer dvs. busser og lastbiler indeholder niveau 3 en opdeling efter, om køretøjerne har singlehjul på ikke-styrende aksler. Niveau 4 er som nævnt en samlet liste over køretøjstyper. Specielt for de tunge køretøjer (busser og lastbiler) indeholder dette niveau en oversigt over de forskellige kombinationer af køretøjstyper og akselantal. 71

71 Niveau 1 Niveau 2 Niveau Cykel og knallert 2.1 Cykel 3.1 Cykel 3.2 Cykel m. påhængsvogn el. sidevogn 2.2 Knallert 3.3 Knallert (U. nummerplade) (U. nummerplade) 1.2 Person- og varebil 2.3 Knallert Knallert 45 < 3,5 ton totalvægt (Nr.plade m. 3 cifre) samt knallert 45, 3.5 Scooter/Motorcykel scooter og motorcykel Scooter/Motorcykel (Nr.plade m. 5 cifre) 3.6 Scooter/Motorcykel m. påhængskøretøj 2.4 Personbil 3.7 Personbil (Bil m. sideruder) 3.8 Personbil m. påhængskøretøj undt. campingvogn 3.9 Personbil m. campingvogn 2.5 Varebil 3.10 Varebil (Bil helt eller delvist uden sideruder pga Varebil m. påhængskøretøj entenvarekasse ell. lad) undt. campingvogn 3.12 Varebil m. campingvogn 1.3 Bus 2.6 Bus 3.13 Bus m. tvillinghjul på > 9 personer > 9 personer ikke styrende aksler 3.14 Bus m. tvillinghjul på ikke styrende aksler og påhængskøretøj undt. campingvogn 3.15 Bus m. tvillinghjul på ikke styrende aksler og campingvogn 3.16 Bus m. singlehjul på den ene ikke styrende aksel 3.17 Bus m. singlehjul på den ene ikke styrende aksel og påhængskøretøj 1.4 Lastbil 2.7 Sololastbil/Sættefor Sololastbil/Sætteforvogn m. > 3,5 ton totalvægt vogn tvillinghjul på ikke styrende aksler 3.19 Sololastbil/Sætteforvogn m. singlehjul på den ene ikke styrende aksel 2.8 Lastbil m. påhængs Lastbil m. påhængskøretøj køretøj undt. sættevogn undt. sættevogn og tvillinghjul på ikke styrende aksler 3.21 Lastbil m. påhængskøretøj undt. sættevogn og singlehjul på en eller flere ikke styrende aksler 2.9 Sættevognstog 3.22 Sættevognstog m. tvillinghjul på ikke styrende aksler 3.23 Sættevognstog m. singlehjul på en eller flere ikke styrende aksler 1.5 Øvrige køretøjer 2.10 Øvrige køretøjer 3.24 Øvrige køretøjer (Identifikation via ) billedeksempler 3.25 Øvrige køretøjer m. påhængskøretøj Tabel Køretøjsklassifikation, niveau 1, 2 og 3. 72

72 Niveau 2 Niveau 3 Niveau Cykel 3.1 Cykel hjul el. 4 hjul, kabinecykler mv. 3.2 Cykel m. påhængs hjul m. påhængsvogn vogn el. sidevogn el. sidevogn el. 4 hjul, kabinecykler mv. m. påhængsvogn el. sidevogn Tabel Detaljeret klassifikation for gruppe 2.1:»Cykel«. Niveau 2 Niveau 3 Niveau Knallert 3.3 Knallert hjul (U. nummerplade) (U. nummerplade) 4.6 Invalideknallert m. 3 hjul Tabel Detaljeret klassifikation for gruppe 2.2:»Knallert«. Niveau 2 Niveau 3 Niveau Knallert Knallert Knallert 45 m. 2 hjul (Nr.plade m. 3 cifre) Scooter/Motorcykel 4.8 Knallert 45 m. 3 hjul mv., (Nr.plade m. 5 cifre) herunder scootcars samt knallert 45 med varekasse el. lad 3.5 Scooter/Motorcykel 4.9 Scooter/Mc m. 2 hjul 4.10 Scooter/Mc m. 2 hjul og sidevogn 4.11 Scooter/Mc m. 3 hjul 3.6 Scooter/Motorcykel 4.12 Scooter/Mc m. 2 hjul m. påhængskøretøj 4.13 Scooter/Mc m. 2 hjul og sidevogn 4.14 Scooter/Mc m. 3 hjul Tabel Detaljeret klassifikation for gruppe 2.3:»Knallert 45, Scooter/Motorcykel«. 73

73 Niveau 2 Niveau 3 Niveau Personbil 3.7 Personbil 4.15 Personbil/Stationcar (Bil m. sideruder) 4.16 MPV/Minibus max. 9 personer/ambulance 4.17 Off-Roader 4.18 Campingbil/Autocamper 4.19 Personbil/Stationcar 3.8 Personbil m MPV/Minibus max. påhængskøretøj 9 personer undt. campingvogn 4.21 Off-Roader 4.22 Campingbil/Autocamper 4.23 Personbil/Stationcar 3.9 Personbil m MPV/Minibus max. campingvogn 9 personer 4.25 Off-Roader 4.26 Campingbil/Autocamper Tabel Detaljeret klassifikation for gruppe 2.4:»Personbil«. Niveau 2 Niveau 3 Niveau Varebil 3.10 Varebil 4.27 Stationcar/MPV (Bil helt eller delvist uden sideruder pga Kassevogn enten varekasse eller lad) 4.29 Off-Roader 4.30 Ladvogn/Pick-up 4.31 Ladvogn m. dobbeltkabine 3.11 Varebil m påhængs Stationcar/MPV køretøj undt. campingvogn 4.33 Kassevogn 4.34 Off-Roader 4.35 Ladvogn/Pick-up 4.36 Ladvogn m. dobbeltkabine 3.12 Varebil m Stationcar/MPV campingvogn 4.38 Kassevogn 4.39 Off-Roader 4.40 Ladvogn/Pick-up 4.41 Ladvogn m. dobbeltkabine Tabel Detaljeret klassifikation for gruppe 2.5:»Varebil«. 74

74 Niveau 2 Niveau 3 Niveau Bus 3.13 Bus m. tvillinghjul 4.42 Minibus, 10 ca. på ikke styrende 20 personer aksler 4.43 Handicapbus 4.44 Øvrige m. 2 aksler aksler aksler, 2 etager aksler, 2 etager 4.48 Ledbus 3.14 Bus m. tvillinghjul 4.49 Minibus, 10 ca. på ikke styrende 20 personer akslerog påhængskøretøj undt Øvrige m. 2 aksler campingvogn aksler aksler, 2 etager aksler, 2 etager 3.15 Bus m. tvillinghjul 4.54 Minibus, 10 ca. på ikke styrende 20 personer m. aksler og camping- campingvogn vogn 3.16 Bus m singlehjul aksler på den ene ikke styrende aksel aksler, 2 etager 4.57 Ledbus 3.17 Bus m. singlehjul aksler på den ene ikke styrende aksel og påhængskøretøj aksler, 2 etager Tabel Detaljeret klassifikation for gruppe 2.6:»Bus«. Niveau 2 Niveau 3 Niveau Sololastbil/ 3.18 Sololastbil/Sættefor aksler Sætteforvogn vogn m. tvillinghjul på ikke styrende aksler aksler aksler 3.19 Sololastbil/Sættefor aksler vogn m. singlehjul på den ene ikke aksler styrende aksel aksler Tabel Detaljeret klassifikation for gruppe 2.7:»Sololastbil/Sætteforvogn«. 75

75 Niveau 2 Niveau 3 Niveau Lastbil m. påhængs Lastbil m. påhængs akslet lastbil m. køretøj undt. køretøj undt. enkeltakslet sættevogn sættevogn og tvilling- påhængskøretøj hjul på ikke styrende aksler akslet lastbil m. 2 akslet påhængskøretøj akslet lastbil m. 3 akslet påhængskøretøj akslet lastbil m. 2 akslet påhængskøretøj akslet lastbil m. 3 akslet påhængskøretøj akslet lastbil m. 2 akslet påhængskøretøj akslet lastbil m. 3 akslet påhængskøretøj 3.21 Lastbil m. påhængs akslet lastbil m. køretøj undt. sætte- enkeltakslet påhængskøretøj vogn og singlehjul på en eller flere ikke akslet lastbil m. styrende aksler 2 akslet påhængskøretøj akslet lastbil m. 3 akslet påhængskøretøj akslet lastbil m. 2 akslet påhængskøretøj akslet lastbil m. 3 akslet påhængskøretøj akslet lastbil m. 2 akslet påhængskøretøj akslet lastbil m. 3 akslet påhængskøretøj Tabel Detaljeret klassifikation for gruppe 2.8:»Lastbil m. påhængskøretøj undt. sættevogn«. 76

76 Niveau 2 Niveau 3 Niveau Sættevogn 3.22 Sættevogn m akslet forvogn + tvillinghjul på ikke enkeltakslet sættevogn styrende aksler akslet forvogn + 2 akslet sættevogn akslet forvogn + 3 akslet sættevogn akslet forvogn + 2 akslet sættevogn akslet forvogn + 3 akslet sættevogn akslet forvogn + 3 akslet sættevogn 3.23 Sættevogn m. single akslet forvogn + hjul på en eller flere enkeltakslet sættevogn ikke styrende aksler akslet forvogn + 2 akslet sættevogn akslet forvogn + 3 akslet sættevogn akslet forvogn + 2 akslet sættevogn akslet forvogn + 3 akslet sættevogn akslet forvogn + 3 akslet sættevogn Tabel Detaljeret klassifikation for gruppe 2.9:»Sættevogn«. Niveau 2 Niveau 3 Niveau Øvrige køretøjer 3.24 Øvrige køretøjer 4.92 Gaffeltruck o.a. håndteringsudstyr 4.93 Fejemaskine 4.94 Traktor 4.95 Landbrugsmateriel 4.96 Entreprenørmateriel 4.97 Mobilkran/blokvogn 4.98 Andet køretøj 3.25 Øvrige køretøjer m Traktor m. et eller to påhængskøretøj påhængskøretøjer Bloksættevogn Tabel Detaljeret klassifikation for gruppe 2.10:»Øvrige køretøjer«. 77

77 Klassifikation til specielle formål Til tællinger, der tjener bestemte formål, kan der med udgangspunkt i ét eller flere af klassifikationens 4 niveauer udvælges eller aggregeres nogle grupper, som tilsammen skaber en variant eller en delmængde af grundklassifikationen (niveau 2). Nedenfor gennemgås nogle eksempler på anvendelsesområder samt nogle dertil knyttede opdelinger. De 10 køretøjsklasser, der under normale omstændigheder anses for at være det maksimale, der hensigtsmæssigt kan håndteres af tællerne, sætter en øvre grænse for antallet af køretøjs-klasser. Der er ikke på samme måde en nedre grænse. Hvis formålet f.eks. er at måle vejslid, er det umiddelbart tilstrækkeligt at tælle nogle få udvalgte grupper af tunge køretøjer. Det er dog værd at huske, at tællingerne uanset det aktuelle formål også senere vil kunne tjene som nyttig statistik over trafikken på en given lokalitet. Derfor kan det være uhensigtsmæssigt at reducere antallet af grupper. I de følgende forslag til specielle klassifikationer er anført de køretøjsgrupper, som er nødvendige til det pågældende formål. Når antallet af grupper er mindre end 10, er der mulighed for at udvide eller detaljere klassifikationen. Forslag til sådanne udvidelser er nævnt i teksten. I forbindelse med opdelingerne angives, hvilke køretøjstyper på niveau 4, der er indeholdt i hver køretøjsart. Desuden angives for hver art en reference til en eller flere køretøjsarter på det højest mulige aggregeringsniveau. Kapacitet Ved kapacitetsmålinger er udover antallet af køretøjer også størrelsen og hastigheden på køretøjerne af betydning. Ved vurderinger af kapacitetsudnyttelsen på en vejstrækning beregnes trafikintensiteten med udgangspunkt i de såkaldte personbilækvivalenter. Disse er opgjort for følgende fire overordnede køretøjsarter: Motorcykler. Person- og varebiler. Lastbiler og busser. Sætte- og påhængsvogntog. Personbilækvivalenterne afhænger ud over køretøjsarten også af vejens stigningsgradienter. Ved en mere detaljeret vurdering af trafikintensiteten kan der desuden være behov for at inddele køretøjerne yderligere efter deres maksimalt tilladte hastighed. Det indebærer, at person- og varebiler samt busser må opdeles efter, om de kører solo eller trækker et påhængskøretøj, idet den maksimalt tilladte hastighed med et registreringspligtigt påhængskøretøj er 70 km/t. Tilsvarende hastighedsbegrænsning gælder for motorcykler med registreringspligtigt påhængskøretøj, hvorfor der også i dette tilfælde må skelnes mellem på den ene side motorcykler solo eller med sidevogn samt på den anden side motorcykler med påhængskøretøj. For biler og motorcykler, hvortil der er tilkoblet et ikke-registreringspligtigt påhængsredskab, og for traktorer og motorredskaber må hastigheden aldrig overstige 30 km i timen. Betydningen heraf for trafikintensiteten og dermed kapacitetsudnyttelsen vurderes at være marginal, hvorfor det ikke er søgt at inddrage disse køretøjstyper i særskilte klasser. Nedenfor i tabel vises en klassifikation, der kan anvendes såvel til beregning af trafikintensiteten ved hjælp af personbilækvivalenter som til mere detaljerede vurderinger af trafikintensiteten ud fra opgørelser af antal motorcykler, person- og varebiler samt busser med påhængskøretøjer. Som det fremgår, kan køretøjsarterne til beregning af personbilækvivalenter etableres ved sammenlægning af grupperne A.1 og A.2 (cykler, knallerter og motorcykler), A.3 og A.4 (person- og varebiler), A.5, A.6 78

78 Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsart til niveau 4 ordnet niveau A Knallert 45 samt scooter/mc solo el. m. sidevogn A Scooter/mc m. påhængskøretøj A Person- eller varebil solo A Personbil- eller varebil m. påhængskøretøj A Bus solo A Bus m. påhængskøretøj A Sololastbil/Sætteforvogn A Lastbil/Sætteforvogn m. påhængskøretøj/sættevogn Tabel Klassifikation til kapacitetsmålinger. og A.7 (lastvogne og busser) samt A.8 (sætte- og påhængsvogntog). Klassifikationen kan evt. udvides med gruppen af cykler og knallerter (gruppe 1.1) samt gruppen af øvrige køretøjer (gruppe 1.5/2.10). Herved vil alle køretøjstyper være repræsenteret. Vejslid I forbindelse med opgørelser af vejslid foretages en omregning af trafiktallene for de forskellige køretøjsarter med de såkaldte Æ10-faktorer. Der er beregnet Æ10-faktorer for følgende køretøjsarter: Bus. Sololastbil/sætteforvogn. Lastbil m. påhængskøretøj undtagen sættevogn. Sættevognstog. Desuden er der korrektionsfaktorer til forskellige vejtyper for køretøjer med singlehjul på en eller flere ikke styrende aksler. Disse faktorer beregnes af Vejdirektoratet med udgangspunkt i tællinger, hvor køretøjerne opdeles efter hjulmonteringen. Opdelingen i klassifikationens niveau 3 på køretøjsarter med henholdsvis tvillinghjul og singlehjul skyldes behovet for sådanne korrektionsfaktorer men har ikke praktisk betydning for andre vejbestyrelser. Vejslidsberegninger kan derfor foretages med udgangspunkt i tællinger, hvor køretøjerne er klassificeret som vist i tabel nedenfor. For tællinger, der alene har til formål at registrere vejslid, er det således tilstrækkeligt med disse 4 grupper, svarende til gruppe 6, 7, 8 og 9 i grundklassifikationen på niveau 2. Med henblik på evt. anvendelse af tælleresultaterne til andre formål kan det vælges at supplere med de øvrige 6 køretøjsarter på niveau 2. Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsart til niveau 4 ordnet niveau B Bus B Sololastbil/sætteforvogn B Lastbil m. påhængskøretøj undt. sættevogn B Sættevognstog Tabel Klassifikation til vejslidsberegninger. 79

79 Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsart til niveau 4 ordnet niveau C Person- og varebil < 3,5 ton samt knallert 45, scooter og motorcykel C Bus og lastbil > 3,5 ton Tabel Klassifikation til støjberegninger. Støj Til støjberegninger anvendes antallet af motorkøretøjer samt de tunge køretøjers andel heraf. En klassifikation til dette er vist i tabel nedenfor. Ud over antallet af køretøjer indgår også køretøjernes hastighed i støjberegninger. Kilder og metoder til hastighedsmålinger gennemgås særskilt i kapitel 8. Inddelingen er som det fremgår ikke udtømmende, og det bør derfor overvejes at tælle flere arter. Hvis der tælles på klassifikationens niveau 1 eller 2, er det muligt at udvælge de grupper, der skal indgå i støjberegningerne. Vurdering af vejprojektforslag Ved trafikøkonomiske vurderinger af vejprojektforslag, herunder beregning af trafikuheldskonsekvenser, anvendes Vejdirektoratets trafikøkonomiske enhedspriser. Disse enhedspriser opgøres for følgende køretøjsarter: Personbiler. Varebiler. Lastbiler. En tælling, der alene har til formål at danne grundlag for trafikøkonomiske vurderinger, kan derfor foretages efter den i tabel viste inddeling. Hvis der ønskes en udtømmende klassifikation til disse tællinger, kan det vælges at tælle på klassifikationens niveau 1 eller 2 og efterfølgende udvælge de grupper, der skal indgå i vurderingen af de pågældende vejprojektforslag. Trafiksanering og regulering samt planlægning af cykelstier Ved planlægning af trafiksaneringer og -reguleringer samt ved vurdering af behovet for cykelstier er der behov for at kende trafikkens fordeling på fire overordnede køretøjsarter, jf. tabel nedenfor. Øvrige køretøjer er ikke medtaget i denne klassifikation. Forekomsten af øvrige køretøjstyper (eksempelvis mejetærskere) kan dog godt have betydning for udformningen og dimensioneringen af de planlagte vejanlæg. Det kan derfor vælges at gennemføre sådanne tællinger med udgangspunkt i klassifikationens niveau 1, hvor øvrige køretøjer er omfattet. Hvis der er behov herfor, kan tællerne instrueres i at registrere arten af de øvrige køretøjer (jf. opdelingen i niveau 4). Hvis der til andre formål er behov for at kende køretøjssammensætningen mere detaljeret, kan grundklassifikationen (niveau 2) naturligvis også anvendes. Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsart til niveau 4 ordnet niveau D Personbil < 3,5 ton D Varebil < 3,5 ton D Lastbil > 3,5 ton Tabel Klassifikation til vurdering af vejprojektforslag. 80

80 Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsart til niveau 4 ordnet niveau E Cykel og knallert E Person- og varebil < 3,5 ton totalvægt samt knallert 45, scooter og motorcykel E Bus E Lastbil > 3,5 tontotalvægt Tabel Klassifikation til planlægning af trafiksanering og -regulering Beregning af usikkerhed I nærværende bilagsafsnit udledes en teoretisk beregning af usikkerhed. Lad os antage, at vi på en given strækning har talt trafikken alle dage i løbet af et år. Idet døgntrafikken betegnes med x i, er årets gennemsnitlige døgntrafik derfor: Variationen blandt de talte døgntrafikker beskrives ved hjælp af variansen: mellem trafikken på de talte dage. Teoretisk holder det sjældent. Hvis der er tale om få dage fordelt over året, kan (14.2.5) dog i praksis benyttes som en tilnærmelse. Usikkerheden på den estimerede værdi er: hvor z betegner fraktilen i den anvendte fordeling, hvilket i praksis vil sige normalfordelingen. Hvis z sættes lig med 1,96, svarer det til, at det sande gennemsnit i 95 ud af 100 tilfælde ligger inden for intervallet: Hvis der kun tælles d tilfældige dage, estimeres gennemsnittet som: Det er ikke muligt at beregne den sande variation blandt døgntrafikkerne, da trafikken ikke er talt alle årets dage. Som en tilnærmelse estimeres variansen ud fra stikprøven med d talte dage: Lad os nu antage, at vi ønsker at bestemme det sande gennemsnit inden for ± U%. Ved omskrivninger ud fra (14.2.5) og (14.2.6) kan antallet af nødvendige tælledage beregnes, hvor s r betegner den relative spredning: Variansen på gennemsnittet, det vil sige variansen på estimatoren (14.2.3), er: Hvis antallet af talte dage er lille, kan der ses bort fra korrektionen (1-f d ). Anvendelse af (14.2.5) forudsætter uafhængighed Tilnærmelsen gælder, hvis d er lille i forhold til 365 dage. Lad os antage, at den gennemsnitlige døgntrafik er beregnet til biler, og spredningen er 500, det vil sige, at den relative spredning er 50%. Hvis der kræves en nøjagtighed på 20%, betyder det ifølge (14.2.8), at der skal tælles mindst 24 dage. 81

81 14.3 Arbejdsbeskrivelse og tælleinstruktion Indhold Eksempel på arbejdsbeskrivelse. Praktiske forhold. Opdeling af køretøjsarter. Udfyldelse af tælleblokomslag og tælleskemaer. Eksempel på udfyldt tælleblokomslag og tælleskema til krydstælling. Eksempel på udfyldt tælleblokomslag og tælleskema til snittælling. Eksempel på arbejdsbeskrivelse Arbejdsbeskrivelse for manuel krydstælling onsdag d. 26. maj 2004 tæller nr. 2 og nr. 6. Mødetidspunkt: min. før tællingen starter. Mødested: På tællestedet. Tælleperiode: For tæller nr. 2: Klokken og For tæller nr. 6: Klokken og Pauser: De 2 tællere skiftes til at tælle og holde pause 3 timer ad gangen. Tællested: Krydset mellem vejene Haderslevvej/Vonsildvej og Tankedalsvej/Sdr. Ringvej. Man kan stå (parkere) til højre for Vonsildvej. Haderslevvej Vonsildvej Søndre Ringvej Tankedalsvej 82

82 Trafik: Den nordgående trafik ad Vonsildvej tælles i 3 strømme, de højresvingende mod Søndre Ringvej (35), de ligeudkørende mod Haderslevvej (37) og de venstresvingende mod Tankedalsvej (31). (Se skitsen) Trafikken deles op i de 10 køretøjsarter, der fremgår af tælleskemaerne. Aflevering: De udfyldte tælleskemaer afleveres, når tællingen er slut, til den i forvejen aftalte person eller sted. Afbud: Hvis du bliver forhindret i at møde ved tællingen, bedes du hurtigst melde afbud på tlf. nr. xx xx xx xx. Praktiske forhold. Det er vigtigt at være på tællestedet i så god tid, at tællingen kan begynde præcist. Husk at medbringe: Tælleskemaer, håndtællere eller andet udleveret. Blyanter (husk ekstra) og eventuelt viskelæder. Tusser o. lign. må ikke benyttes. Ovenstående arbejdsbeskrivelse, hvor tællested og tid er anført. Denne instruktion. Et præcist ur, der er stillet korrekt. En klapstol eller eventuelt en bil, hvis der kan parkeres således, at der er udsyn til de færdselsretninger, der skal tælles og at bilen ikke er til gene for trafikken. Tøj som kan klare alle typer vejrforhold. Mad og drikkevarer. 83

83 Opdeling i køretøjsarter Hvis ikke andet er nævnt, opdeles køretøjerne i de 10 køretøjsarter, der fremgår af tælleskemaerne. Køretøjsarterne beskrives i kapitel 3 og bilag Hvis der ved en snittælling skal tælles fodgængere, noteres disse i nederste rubrik på tælleskemaet. Udfyldelse af tælleblokomslag og tælleskemaer Denne forklaring tager udgangspunkt i Vejdirektoratets tælleblokke til manuelle tællinger. Disse tælleblokke er opbygget således, at efterbehandlingen af tælleresultaterne både kan foretages manuelt og ved hjælp af edb. Ønsker man selv at foretage efterbehandlingen af tælleresultaterne manuelt, findes der skemaer, der kan bruges til dette. Før trafiktællingen påbegyndes, er der en række felter på tælleblokomslaget og tælleskemaerne, som skal udfyldes med nødvendige oplysninger vedrørende tællemyndighed og tællested m.v. Det drejer sig om: Tællemyndighed nr. og navn Angiver den myndighed, der udfører tællingen. Kommune nr. og navn Skal udfyldes med nummer og navn på den kommune, hvori tællingen foregår. Vejnavn Udfyldes med navnet eller betegnelsen for vejen. Vejbestyrelse Udfyldes med vejbestyrelsens administrative nummer. Vejnr. Udfyldes med vejens administrative nummer. Vejdel Udfyldes med 0 ved normalt vejforløb. Ved specielle vejforløb, som eksempelvis delt tracé (afstanden mellem vejsiderne er større end 50 m.), særlige vejudformninger (niveauforskelle, uens længde af højre og venstre vejside), forbindelses- og tilslutningsanlæg anvendes begrebet vejdele. Alle ovennævnte vejelementer kilometreres. Kilometreringen er en entydig længdestedfæstelse, der måles langs en referencelinie (undertiden benævnt tracé) placeret midt mellem vejsiderne, og højre og venstre side af et vejforløb er i kilometreringsretningen. Vejdelene angives med numrene fra 0 til 8 og altid med følgende betydning: 0: normalt vejforløb (samlet) 1: dele af normalt vejforløb (ved delt tracé, højre side) 2: dele af normalt vejforløb (ved delt tracé, venstre side) 3: frakørselsrampe i højre side 4: frakørselsrampe i venstre side 5: tilkørselsrampe i højre side 6: tilkørselsrampe i venstre side 7: parallelbaner, fællesforløb af til/frakørsel, forbindelsesanlæg mv. i højre side 8: parallelbaner, fællesforløb af til/frakørsel, forbindelsesanlæg mv. i venstre side. Ved ovennævnte definition, der følger vejens kilometrering, får alle elementer i højre side ulige vejdelnumre og alle elementer i venstre side lige vejdelnumre. Km og Meter Udfyldes med kilometerdelen før skråstregen eller i første felt efterfulgt af meterdelen. På kommuneveje, der ikke er kilometreret, skriver man typisk 0/000 eller 999/999 i feltet. Retning (krydstællinger) Udfyldes med et + for den tælleretning, som følger vejens kilometrering og et for den tælleretning, som går mod vejens kilometrering. 84

84 Fra kl. og Til kl. Udfyldes på tælleblokomslaget med start- og sluttidspunktet for hele perioden. For tælleskemaerne gælder det derimod, at der skiftes side hvert hele timeinterval eller andet aftalt minutinterval. Hvis tællingen starter kl. 6.00, udfyldes Fra kl. med 6.00 og Til kl. med 6.15, hvis det er 15 minutters intervaller og 7.00, hvis det er timeintervaller. Er kolonnerne ud for en køretøjsart udfyldt inden 6.15 (7.00) skiftes der side, og på næste side noteres samme klokkeslæt. Mod (for snittællinger) Udfyldes med kendte stednavne i de to tælleretninger (eventuelt med retninger: øst, vest osv.). Ben nr. (for krydstællinger) Udfyldes med numrene fra 1 til 8. Som ben nr. 1 vælges den mest betydende vej (den laveste vej.id). De øvrige ben i krydset nummereres herefter mod uret. Et almindeligt 4-benet kryds består af benene 1, 3, 5 og 7. For hvert køretøj sættes en streg, ud for de anførte køretøjsarter efter de regler, der er gennemgået i kapitel 3. Hver 5. streg er en tværstreg,»havelåger«. 85

85 86 Eksempel af en udfyldt FORSIDE til KRYDSTÆLLINGER

86 Eksempel på en udfyldt BAGSIDE til forsiden til KRYDSTÆLLINGER 87

87 88 Eksempel på et udfyldt TÆLLEBLAD til KRYDSTÆLLINGER

88 Eksempel på en udfyldt FORSIDE til SNITTÆLLINGER 89

89 90 Eksempel på et udfyldt TÆLLEBLAD til SNITTÆLLINGER

90 14.4 Tælleskemaer De følgende sider indeholder de tælleskemaer, som Vejdirektoratet normalt anvender. Skemaerne kan frit kopieres eller eventuelt downloades fra den elektroniske udgave af rapporten til anvendelse til manuelle trafiktællinger. 91

91 MANUELLE TRAFIKTÆLLINGER KRYDSTÆLLINGER 1 KOMMUNE, NR. OG NAVN TÆLLEMYNDIGHED, NR. OG NAVN STEDNAVN DATO (dag, md, år) FRA KL. TIL KL. BEMÆRKNING BEN I KRYDSET BEN VEJ- VEJNR. VEJ- KM/M/RETN. 1) VEJNAVN NR. BEST. DEL 1) se vejledningen næste side TALT AF: FRA KL. FRA KL. FRA KL. FRA KL. TIL KL. TIL KL. TIL KL. TIL KL.

92 Vejledning for manuel krydstælling Inden tællingen påbegyndes, skal omslaget og det første tælleblad være udfyldt med stednavn m.v., dato og klokkeslæt. På skitsen nedenfor markeres det aktuelle kryds med fuldt optrukne linier. De trafikstrømme, der tælles på denne tælleblok, påføres skitsen. Retning FRA og MOD på tællebladene udfyldes enten med vejnavn eller med tal jf. skitsen. Det skraverede felt over sum udfyldes med nummeret på den trafikstrøm, der fremgår af skitsen, idet en trafikstrøm fra f.eks. ben nr. 3 til ben nr. 1 benævnes 31 osv. Der skiftes tælleblad hver time eller efter det aftalte tidsrum. Hvis rubrikkerne for en af køretøjsarterne er udfyldt inden periodeskift, påbegyndes nyt tælleblad for alle køretøjsarters vedkommende Benene nummereres således: Som ben nr. 1 vælges den mest benyttede vej, hvis kilometreringsretning går med krydset (har kun betydning, hvor mindst én vej i krydset er kilometreret). Et almindeligt 4-benet kryds består af benene 1, 3, 5 og 7.

93 VEJBEST. VEJNR. VEJDEL KM/M VEJNAVN SIDEVEJ DATO FRA KL. TIL KL. KØRETØJSART Personbiler (Biler med sideruder) RETNING fra mod SUM RETNING fra mod SUM RETNING fra mod SUM Varebiler < 3,5t (Biler helt eller delvist uden sideruder pga. enten varekasse eller lad) Sololastbiler >3,5t (Inkl. sætteforvogne) Lastbiler m. påhæng (Undtagen sættevogne) Sættevognstog Busser (Til 10 personer eller mere) Motorcykler (Inkl. scootere og knallert 45) Knallerter (Knallert 30) Cykler Øvrige (traktorer m.v.) BEMÆRKNINGER TALT AF

94 MANUELLE TRAFIKTÆLLINGER KRYDSTÆLLINGER 2 KOMMUNE, NR. OG NAVN TÆLLEMYNDIGHED, NR. OG NAVN STEDNAVN DATO (dag, md, år) FRA KL. TIL KL. BEMÆRKNING BEN I KRYDSET BEN VEJ- VEJNR. VEJ- KM/M/RETN. 1) VEJNAVN NR. BEST. DEL 1) se vejledningen næste side TALT AF: FRA KL. TIL KL. FRA KL. TIL KL. FRA KL. TIL KL. FRA KL. TIL KL.

95 Vejledning for manuel krydstælling Inden tællingen påbegyndes, skal omslaget og det første tælleblad være udfyldt med stednavn m.v., dato og klokkesl æ t. På skitsen nedenfor markeres det aktuelle kryds med fuldt optrukne linier. De trafikstrømme, der tælles på denne tælleblok, påføres skitsen. Retning FRA og MOD på tællebladene udfyldes enten med vejnavn eller med tal jf. skitsen. Det skraverede felt over sum udfyldes med nummeret på den trafikstrøm, der fremgår af skitsen, idet en trafikstrøm fra f.eks. ben nr. 3 til ben nr. 1 benævnes 31 osv. Der skiftes tælleblad hver time eller efter det aftalte tidsrum. Hvis rubrikkerne for en af køretøjsarterne er udfyldt inden periodeskift, påbegyndes nyt tælleblad for alle køretøjsarters vedkommende. Benene nummereres således: Som ben nr. 1 vælges den mest benyttede vej, hvis kilometreringsretning går med krydset (har kun betydning, hvor mindst én vej i krydset er kilometreret). Et almindeligt 4-benet kryds består af benene 1, 3, 5 og 7.

96 VEJBEST. VEJNR. VEJDEL KM/M VEJNAVN SIDEVEJ DATO FRA KL. TIL KL. KØRETØJSART Personbiler (Biler med sideruder) RETNING fra mod SUM RETNING fra mod SUM RETNING fra mod SUM RETNING fra mod SUM RETNING fra mod SUM Varebiler < 3,5t (Biler helt eller delvist uden sideruder pga. enten varekasse eller lad) Sololastbiler > 3,5t (Inkl. sætteforvogne Lastbiler m. påhæng (Undtagen sættevogne) Sættevognstog Busser (Til 10 personer eller mere) Motorcykler (Inkl. scootere og knallert 45) Knallerter (Knallert 30) Cykler Øvrige (traktorer m.v.) BEMÆRKNINGER TALT AF RETNING fra mod SUM

97 MANUEL SNITTÆLLING TÆLLEMYNDIGHED, NR. OG NAVN: VEJNAVN: VEJBST.: VEJNR.: VEJDEL: LOKALITET: KM: METER: KOM.NR.: DATO: BEMÆRKNING: RETNING MOD: + - Talt af: Fra kl. Fra kl. Fra kl. Fra kl. Til kl. Til kl. Til kl. Til kl. Vejledning Retning mod udfyldes med vejens endepunkter. Retning + = retning med kilometreringsretningen Retning - = retning mod kilometreringsretningen Alle benyttede tekstblade bør udfyldes med dato, tidspunkter og retning + og/eller -. Der skiftes tælleblad hver time eller efter det aftalte tidsrum. Hvis rubrikkerne for en af køretøjsarterne er udfyldt inden periodeskift påbegyndes nyt tælleblad for alle køretøjsarters vedkommende. Fodgængere tælles kun efter særlig aftale.

98 Vejbest.: Vejnr.: Vejdel: Km/m: Vejnavn: Dato: Fra kl.: Til kl.: Køretøjsart Retning: MOD SUM Retning: MOD SUM Personbiler (Biler med sideruder) Varebiler <3,5t (Biler helt eller delvist uden sideruder pga. enten varekasse eller lad) Sololastbiler > 3,5t (Inkl. sætteforvogne) Lastbiler m. påhæng (Undtagen sættevogne) Sættevognstog Busser (Til 10 personer eller mere) Motorcykler (Inkl. scootere og knallert 45) Knallerter (Knallert 30) Cykler Øvrige (traktorer m.v.) Fodgængere Bemærkninger: Talt af:

99 14.5 Præsentationsskemaer I det følgende vises eksempler på skemaer, der kan anvendes til præsentation af resultaterne fra snit- og krydstællinger. Tabel kan anvendes til at vise tælleresultater for en snittælling fordelt på timeintervaller i tælleperioden. Samme type tabel uden angivelse af kørselsretninger kan anvendes til præsentation af timefordelingen for trafikken ind i et kryds enten fra et enkelt ben eller totalt. Timefordelinger kan i øvrigt oplagt præsenteres grafisk som f.eks. søjlediagrammer. Tabel og anvendes til at vise trafikkens fordeling på køretøjsarter. Tabel med angivelse af kørselsretninger Køre- Kørsels- Tælleperiode tøjsart retning mod I alt Motor- A køretøjer B i alt Begge retninger Cykler A og B knallert Begge 30 retninger Tabel Talt trafik i timeintervaller. Kørsels- Person Vare- Lastbiler Bus- Motor- Motor- Knal- Cyk- Køreretning biler biler ser cykler køre- lert 30 ler tøjer mod Solo Med Med tøjer i alt på- sætte i alt hæng vogn A B Begge retninger Tabel Talt trafik fordelt på køretøjsarter. I alt fra Person Vare- Lastbiler Bus- Motor- Motor- Knal- Cyk- Køreben nr. biler biler ser cykler køre- lert 30 ler tøjer Solo Med Med tøjer i alt på- sætte i alt hæng vogn Total trafik ind i krydset 100 Tabel Talt trafik fordelt på køretøjsarter.

100 anvendes til snittællinger, mens tabel anvendes til krydstællinger, hvor trafikken ind i krydset fordeles på krydsets ben. Tabel viser opregnede trafiktal for de overordnede køretøjsarter og omregnede trafiktal for motorkøretøjer i alt. Desuden vises andelene af henholdsvis tunge køretøjer (lastbiler og busser) og lastbiler. I figur 14.1 vises en grafisk præsentation af trafikken i et kryds. Enten vises den samlede trafik eller trafikken for enkelte køretøjsarter. Trafikmængderne kan vises efter behov som f.eks. talt trafik, 30. højeste time eller andet. Køretøjsart Person- og Lastbiler Busser Motorkøre- Cykler og varebiler samt tøjer i alt knallert 30 motorcykler Årsdøgntrafik (ÅDT) X Y Z Æ10 belastning inkl. supersingleeffekt 30. højeste time Andel tunge køretøjer, pct. Andel lastbiler, pct. Xx100/Z (X+Y)x100/Z Tabel Sammenfattende og opregnede trafiktal mm. Figur Grafisk præsentation af trafikstrømme. 101

101 14.6 Opregning af tællinger Opregning til døgntrafik (timeandele) Alle motorkøretøjer - mandag Tidspunkt Trafiktype kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 6-7 0,042 0,059 0,062 0,051 0,056 0,042 0, ,089 0,086 0,087 0,089 0,082 0,068 0, ,081 0,069 0,063 0,091 0,072 0,066 0, ,054 0,055 0,054 0,071 0,059 0,061 0, ,050 0,053 0,055 0,056 0,057 0,060 0, ,051 0,054 0,056 0,052 0,054 0,061 0, ,053 0,056 0,055 0,051 0,054 0,064 0, ,058 0,061 0,059 0,052 0,058 0,068 0, ,068 0,071 0,068 0,058 0,065 0,075 0, ,092 0,094 0,095 0,071 0,083 0,087 0, ,098 0,093 0,091 0,082 0,089 0,087 0, ,073 0,066 0,063 0,068 0,065 0,070 0, ,054 0,045 0,048 0,048 0,049 0,053 0,047 Alle motorkøretøjer - tirsdag-torsdag Tidspunkt Trafiktype kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 6-7 0,039 0,058 0,058 0,039 0,051 0,037 0, ,087 0,083 0,086 0,076 0,078 0,064 0, ,080 0,067 0,063 0,085 0,069 0,063 0, ,053 0,054 0,054 0,067 0,056 0,059 0, ,048 0,051 0,051 0,050 0,055 0,060 0, ,050 0,053 0,053 0,048 0,053 0,062 0, ,052 0,055 0,053 0,049 0,054 0,064 0, ,058 0,061 0,060 0,054 0,059 0,067 0, ,068 0,071 0,069 0,063 0,067 0,074 0, ,091 0,094 0,095 0,078 0,085 0,089 0, ,095 0,091 0,094 0,091 0,087 0,089 0, ,073 0,067 0,067 0,079 0,067 0,070 0, ,058 0,050 0,052 0,056 0,052 0,054 0,048 Alle motorkøretøjer - fredag Tidspunkt Trafiktype kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 6-7 0,037 0,052 0,050 0,030 0,041 0,031 0, ,082 0,074 0,074 0,056 0,062 0,054 0, ,074 0,058 0,052 0,059 0,055 0,052 0, ,050 0,048 0,049 0,051 0,045 0,051 0, ,051 0,051 0,048 0,046 0,048 0,056 0, ,054 0,055 0,052 0,049 0,052 0,061 0, ,064 0,066 0,062 0,056 0,060 0,066 0, ,069 0,074 0,074 0,067 0,069 0,072 0, ,083 0,087 0,084 0,079 0,080 0,085 0, ,090 0,089 0,093 0,090 0,088 0,088 0, ,081 0,080 0,086 0,095 0,084 0,084 0, ,070 0,068 0,072 0,088 0,077 0,075 0, ,056 0,052 0,055 0,068 0,062 0,060 0,

102 Personbiler - mandag Tidspunkt Trafiktype kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 6-7 0,040 0,059 0,064 0,047 0,048 0,051 0, ,081 0,086 0,095 0,095 0,094 0,069 0, ,072 0,069 0,068 0,102 0,087 0,063 0, ,053 0,055 0,056 0,076 0,066 0,055 0, ,052 0,053 0,051 0,055 0,058 0,052 0, ,053 0,054 0,051 0,048 0,050 0,053 0, ,054 0,056 0,052 0,047 0,050 0,055 0, ,058 0,061 0,057 0,049 0,056 0,060 0, ,070 0,071 0,065 0,057 0,063 0,067 0, ,094 0,094 0,095 0,073 0,084 0,079 0, ,097 0,093 0,095 0,085 0,093 0,080 0, ,073 0,066 0,067 0,072 0,067 0,070 0, ,058 0,045 0,046 0,051 0,047 0,047 0,047 Personbiler - tirsdag-torsdag Tidspunkt Trafiktype kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 6-7 0,038 0,058 0,057 0,033 0,040 0,047 0, ,080 0,083 0,091 0,080 0,087 0,066 0, ,070 0,067 0,067 0,094 0,081 0,060 0, ,052 0,054 0,054 0,069 0,061 0,054 0, ,049 0,051 0,048 0,048 0,053 0,051 0, ,050 0,053 0,049 0,045 0,049 0,051 0, ,053 0,055 0,050 0,045 0,053 0,052 0, ,059 0,061 0,058 0,051 0,059 0,058 0, ,071 0,071 0,067 0,063 0,067 0,071 0, ,094 0,094 0,097 0,081 0,088 0,083 0, ,096 0,091 0,099 0,098 0,094 0,083 0, ,074 0,067 0,071 0,088 0,074 0,072 0, ,060 0,050 0,052 0,062 0,052 0,054 0,048 Personbiler - fredag Tidspunkt Trafiktype kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 6-7 0,035 0,052 0,048 0,024 0,030 0,034 0, ,076 0,074 0,075 0,054 0,065 0,050 0, ,068 0,058 0,052 0,060 0,060 0,044 0, ,050 0,048 0,045 0,048 0,046 0,044 0, ,053 0,051 0,041 0,042 0,047 0,044 0, ,056 0,055 0,047 0,046 0,050 0,048 0, ,065 0,066 0,059 0,053 0,058 0,057 0, ,071 0,074 0,074 0,066 0,070 0,068 0, ,086 0,087 0,083 0,081 0,081 0,078 0, ,095 0,089 0,099 0,093 0,095 0,085 0, ,080 0,080 0,093 0,105 0,090 0,084 0, ,069 0,068 0,076 0,099 0,078 0,079 0, ,056 0,052 0,057 0,077 0,063 0,066 0,

103 Varebiler - mandag Sololastbiler - mandag Tidspunkt Trafiktype Trafiktype kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern 6-7 0,052 0,082 0,070 0,063 0,052 0,050 0,063 0, ,083 0,096 0,086 0,069 0,083 0,079 0,082 0, ,086 0,070 0,080 0,068 0,086 0,080 0,083 0, ,083 0,059 0,070 0,066 0,083 0,076 0,077 0, ,081 0,056 0,060 0,065 0,081 0,075 0,073 0, ,080 0,057 0,058 0,065 0,080 0,074 0,072 0, ,080 0,060 0,056 0,067 0,080 0,075 0,072 0, ,082 0,065 0,056 0,071 0,082 0,079 0,073 0, ,084 0,074 0,063 0,072 0,084 0,083 0,076 0, ,077 0,100 0,083 0,071 0,077 0,083 0,078 0, ,060 0,079 0,083 0,066 0,060 0,066 0,070 0, ,045 0,054 0,060 0,051 0,045 0,049 0,051 0, ,030 0,041 0,047 0,039 0,030 0,036 0,032 0,039 Varebiler - tirsdag-torsdag Sololastbiler - tirsdag-torsdag Tidspunkt Trafiktype Trafiktype kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern 6-7 0,051 0,077 0,066 0,053 0,051 0,047 0,059 0, ,080 0,098 0,082 0,065 0,080 0,078 0,078 0, ,088 0,073 0,076 0,067 0,088 0,084 0,079 0, ,083 0,061 0,066 0,064 0,083 0,079 0,073 0, ,080 0,058 0,057 0,063 0,080 0,077 0,072 0, ,078 0,059 0,057 0,063 0,078 0,077 0,071 0, ,078 0,062 0,056 0,064 0,078 0,077 0,072 0, ,083 0,067 0,058 0,070 0,083 0,082 0,075 0, ,087 0,075 0,066 0,074 0,087 0,084 0,079 0, ,080 0,102 0,087 0,076 0,080 0,084 0,081 0, ,065 0,075 0,087 0,069 0,065 0,062 0,075 0, ,042 0,050 0,060 0,054 0,042 0,044 0,051 0, ,026 0,037 0,046 0,041 0,026 0,031 0,031 0,041 Varebiler - fredag Sololastbiler - fredag Tidspunkt Trafiktype Trafiktype kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern 6-7 0,048 0,072 0,062 0,045 0,048 0,045 0,055 0, ,078 0,088 0,068 0,054 0,078 0,070 0,065 0, ,083 0,066 0,067 0,058 0,083 0,076 0,070 0, ,084 0,060 0,062 0,059 0,084 0,078 0,070 0, ,083 0,060 0,057 0,060 0,083 0,079 0,071 0, ,082 0,061 0,058 0,061 0,082 0,079 0,072 0, ,082 0,064 0,059 0,062 0,082 0,079 0,073 0, ,084 0,070 0,064 0,070 0,084 0,084 0,078 0, ,083 0,095 0,084 0,079 0,083 0,084 0,082 0, ,075 0,082 0,084 0,077 0,075 0,073 0,078 0, ,060 0,068 0,074 0,071 0,060 0,060 0,068 0, ,044 0,055 0,064 0,063 0,044 0,049 0,054 0, ,033 0,042 0,052 0,048 0,033 0,039 0,043 0,

104 Øvrige lastbiler - mandag Busser - mandag Tidspunkt Trafiktype Trafiktype kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist 6-7 0,051 0,049 0,059 0,053 0,059 0,071 0, ,072 0,066 0,068 0,052 0,067 0,067 0, ,093 0,076 0,069 0,058 0,063 0,065 0, ,096 0,078 0,080 0,062 0,063 0,049 0, ,065 0,071 0,085 0,064 0,062 0,045 0, ,071 0,062 0,084 0,065 0,062 0,049 0, ,073 0,062 0,082 0,065 0,061 0,055 0, ,072 0,061 0,078 0,064 0,061 0,061 0, ,070 0,060 0,074 0,063 0,061 0,075 0, ,066 0,057 0,067 0,061 0,062 0,073 0, ,061 0,054 0,057 0,058 0,062 0,072 0, ,050 0,049 0,040 0,054 0,061 0,071 0, ,039 0,044 0,028 0,048 0,048 0,051 0,049 Øvrige lastbiler - tirsdag-torsdag Busser - tirsdag-torsdag Tidspunkt Trafiktype Trafiktype kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist 6-7 0,050 0,058 0,054 0,051 0,059 0,071 0, ,071 0,068 0,056 0,051 0,067 0,067 0, ,088 0,071 0,074 0,056 0,063 0,065 0, ,086 0,065 0,081 0,061 0,063 0,049 0, ,067 0,065 0,083 0,063 0,062 0,045 0, ,072 0,066 0,082 0,064 0,062 0,049 0, ,075 0,066 0,081 0,063 0,061 0,055 0, ,076 0,065 0,078 0,062 0,061 0,061 0, ,073 0,063 0,075 0,060 0,061 0,075 0, ,068 0,060 0,069 0,058 0,062 0,073 0, ,060 0,055 0,058 0,055 0,062 0,072 0, ,048 0,049 0,042 0,051 0,061 0,071 0, ,039 0,043 0,028 0,046 0,048 0,051 0,049 Øvrige lastbiler - fredag Busser - fredag Tidspunkt Trafiktype Trafiktype kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist 6-7 0,048 0,050 0,063 0,058 0,059 0,070 0, ,065 0,063 0,065 0,055 0,067 0,067 0, ,081 0,070 0,080 0,061 0,063 0,064 0, ,078 0,064 0,086 0,064 0,063 0,049 0, ,072 0,069 0,087 0,065 0,062 0,045 0, ,077 0,070 0,085 0,065 0,062 0,048 0, ,081 0,069 0,080 0,064 0,061 0,054 0, ,079 0,066 0,074 0,063 0,061 0,060 0, ,075 0,062 0,067 0,060 0,061 0,076 0, ,070 0,057 0,059 0,056 0,062 0,075 0, ,060 0,052 0,046 0,051 0,062 0,074 0, ,048 0,046 0,035 0,045 0,061 0,074 0, ,037 0,042 0,025 0,039 0,048 0,050 0,

105 Cykler og knallerter - mandag Tidspunkt Trafiktype kl. By Bynær Land Ferie 6-7 0,056 0,067 0,068 0, ,149 0,150 0,093 0, ,076 0,053 0,042 0, ,039 0,040 0,032 0, ,031 0,029 0,035 0, ,033 0,034 0,046 0, ,042 0,039 0,060 0, ,060 0,051 0,080 0, ,082 0,077 0,104 0, ,112 0,118 0,112 0, ,101 0,111 0,098 0, ,068 0,068 0,070 0, ,042 0,040 0,040 0,031 Cykler og knallerter - tirsdag-torsdag Tidspunkt Trafiktype kl. By Bynær Land Ferie 6-7 0,055 0,057 0,064 0, ,146 0,137 0,090 0, ,075 0,052 0,044 0, ,040 0,039 0,037 0, ,032 0,031 0,040 0, ,033 0,037 0,046 0, ,043 0,045 0,057 0, ,062 0,058 0,080 0, ,083 0,084 0,109 0, ,106 0,113 0,109 0, ,098 0,100 0,090 0, ,065 0,063 0,052 0, ,041 0,046 0,039 0,030 Cykler og knallerter - fredag Tidspunkt Trafiktype kl. By Bynær Land Ferie 6-7 0,055 0,062 0,062 0, ,146 0,132 0,080 0, ,073 0,048 0,053 0, ,036 0,037 0,050 0, ,036 0,045 0,054 0, ,043 0,057 0,062 0, ,061 0,069 0,074 0, ,084 0,086 0,095 0, ,095 0,088 0,098 0, ,093 0,085 0,092 0, ,073 0,066 0,073 0, ,052 0,046 0,052 0, ,038 0,038 0,038 0,

106 Faktorer til opregning fra døgntrafik (DT) til ugehverdagsdøgntrafik (UHDT) og til ugedøgnstrafik (UDT) Alle motorkøretøjer Opreg- Ugedag Trafiktype ning Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland Til UHDT Mandag 1,02 1,02 1,04 1,07 1,06 1,06 1,06 Tirsdag 1,02 1,02 1,03 1,06 1,05 1,07 1,06 Onsdag 1,01 1,01 1,02 1,04 1,04 1,05 1,05 Torsdag 0,99 1,00 1,00 0,99 1,01 1,01 1,02 Fredag 0,96 0,95 0,92 0,87 0,87 0,85 0,85 Til UDT 0,91 0,91 0,94 0,96 0,97 1,00 1,09 Personbiler Opreg- Ugedag Trafiktype ning Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland Til UHDT Mandag 1,02 1,02 1,07 1,11 1,06 1,09 1,09 Tirsdag 1,02 1,02 1,04 1,09 1,09 1,16 1,16 Onsdag 1,01 1,01 1,03 1,05 1,06 1,09 1,09 Torsdag 0,99 1,00 1,00 0,98 1,01 1,01 1,01 Fredag 0,96 0,95 0,88 0,83 0,83 0,76 0,76 Til UDT 0,92 0,93 0,97 0,99 1,01 1,05 1,09 Varebiler Sololastbiler Opreg- Ugedag Trafiktype Trafiktype ning Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern Til UHDT Mandag 0,99 1,01 1,05 1,06 0,99 1,01 1,05 1,06 Tirsdag 1,01 1,02 1,02 1,04 1,01 1,02 1,02 1,04 Onsdag 1,01 1,02 1,02 1,03 1,01 1,02 1,02 1,03 Torsdag 1,01 1,00 0,98 0,98 1,01 1,00 0,98 0,98 Fredag 0,98 0,95 0,94 0,91 0,98 0,95 0,94 0,91 Til UDT 0,83 0,86 0,86 0,88 0,83 0,86 0,86 0,88 Øvrige lastbiler Busser Opreg- Ugedag Trafiktype Trafiktype ning Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist Til UHDT Mandag 1,00 1,00 1,00 1,05 1,00 1,01 1,00 Tirsdag 1,00 1,01 1,01 0,98 1,00 1,00 1,00 Onsdag 1,01 1,01 1,01 0,96 1,00 1,00 1,00 Torsdag 0,99 0,98 0,98 0,96 1,00 1,00 1,00 Fredag 1,00 1,00 1,00 1,06 1,00 0,99 1,00 Til UDT 0,78 0,88 0,78 0,79 0,91 0,86 1,15 Cykler og knallerter Opreg- Ugedag Trafiktype ning By Bynær Land Ferie Til UHDT Mandag 0,97 0,95 0,98 0,98 Tirsdag 0,95 0,94 0,98 0,98 Onsdag 0,98 1,00 0,99 0,99 Torsdag 1,00 1,03 1,00 1,00 Fredag 1,11 1,10 1,05 1,05 Til UDT 0,81 0,83 0,87 0,88 107

107 Faktorer til opregning fra ugedøgnstrafik (UDT) til ÅDT Alle motorkøretøjer Ugenr. Trafiktype Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 1 1,04 1,12 1,20 1,28 1,28 1,39 1,91 2 1,02 1,10 1,14 1,24 1,27 1,35 1,88 3 1,01 1,09 1,10 1,22 1,25 1,33 1,85 4 1,00 1,09 1,09 1,20 1,22 1,32 1,76 5 1,00 1,08 1,08 1,16 1,19 1,30 1,69 6 1,00 1,07 1,08 1,15 1,18 1,25 1,61 7 0,99 1,05 1,08 1,14 1,17 1,22 1,59 8 0,99 1,04 1,06 1,12 1,15 1,20 1,54 9 0,99 1,03 1,06 1,11 1,14 1,19 1, ,98 1,03 1,06 1,10 1,13 1,18 1, ,97 1,02 1,05 1,09 1,12 1,16 1, ,96 1,01 1,03 1,08 1,11 1,15 1, ,96 0,98 1,01 1,06 1,10 1,14 1, ,95 0,97 1,00 1,04 1,08 1,11 1, ,95 0,96 0,99 1,03 1,02 1,09 1, ,94 0,96 0,97 1,02 0,99 1,05 1, ,93 0,95 0,95 0,99 0,98 0,99 1, ,93 0,94 0,93 0,97 0,98 0,98 1, ,93 0,94 0,93 0,95 0,97 0,97 1, ,93 0,95 0,95 0,94 0,97 0,97 1, ,95 0,96 0,96 0,93 0,97 0,97 0, ,97 0,97 0,96 0,93 0,97 0,96 0, ,98 0,97 0,95 0,93 0,93 0,92 0, ,99 0,97 0,95 0,93 0,91 0,87 0, ,00 0,96 0,94 0,92 0,87 0,82 0, ,05 0,96 0,93 0,90 0,80 0,76 0, ,12 0,97 0,93 0,87 0,77 0,70 0, ,25 0,99 0,93 0,85 0,73 0,62 0, ,28 1,00 0,91 0,83 0,71 0,59 0, ,16 1,00 0,91 0,82 0,73 0,60 0, ,05 0,97 0,91 0,85 0,78 0,69 0, ,99 0,96 0,92 0,86 0,83 0,76 0, ,98 0,95 0,93 0,87 0,88 0,84 0, ,97 0,94 0,94 0,88 0,89 0,88 0, ,95 0,94 0,95 0,90 0,94 0,96 0, ,95 0,95 0,97 0,93 0,97 0,99 0, ,95 0,97 0,97 0,95 1,00 1,02 1, ,95 0,97 0,97 0,97 1,02 1,05 1, ,94 0,98 0,98 0,99 1,03 1,08 1, ,94 0,98 0,98 0,99 1,03 1,10 1, ,96 0,98 0,99 1,00 1,03 1,11 1, ,97 0,99 1,00 1,01 1,03 1,13 1, ,97 0,99 1,01 1,01 1,03 1,15 1, ,97 0,99 1,02 1,01 1,08 1,16 1, ,97 1,00 1,02 1,02 1,11 1,19 1, ,97 1,00 1,03 1,02 1,12 1,20 1, ,96 1,00 1,03 1,03 1,14 1,22 1, ,95 1,00 1,04 1,05 1,14 1,23 1, ,95 1,00 1,04 1,08 1,15 1,23 1, ,95 1,00 1,05 1,10 1,16 1,25 1, ,97 1,01 1,07 1,13 1,18 1,27 1, ,00 1,02 1,09 1,15 1,20 1,29 1,96 108

108 Personbiler Ugenr. Trafiktype Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 1 1,02 1,12 1,23 1,33 1,32 1,43 1,91 2 1,00 1,10 1,14 1,22 1,28 1,41 1,88 3 1,00 1,09 1,11 1,20 1,27 1,39 1,85 4 1,00 1,09 1,08 1,19 1,25 1,37 1,76 5 0,99 1,08 1,06 1,16 1,22 1,35 1,69 6 0,99 1,07 1,06 1,15 1,18 1,31 1,61 7 0,98 1,05 1,05 1,14 1,16 1,28 1,59 8 0,98 1,04 1,05 1,12 1,16 1,25 1,54 9 0,98 1,03 1,05 1,11 1,16 1,23 1, ,97 1,03 1,05 1,10 1,15 1,22 1, ,97 1,02 1,04 1,09 1,15 1,22 1, ,96 1,01 1,04 1,08 1,14 1,19 1, ,95 0,98 1,03 1,06 1,12 1,18 1, ,95 0,97 1,02 1,05 1,10 1,15 1, ,94 0,96 1,00 1,04 1,04 1,12 1, ,94 0,96 0,96 1,02 1,01 1,10 1, ,93 0,95 0,95 1,00 1,00 1,05 1, ,93 0,94 0,94 0,98 0,99 1,03 1, ,93 0,94 0,94 0,95 0,98 1,01 1, ,94 0,95 0,95 0,95 0,97 0,98 1, ,96 0,96 0,96 0,94 0,96 0,95 0, ,98 0,97 0,96 0,93 0,96 0,92 0, ,99 0,97 0,95 0,93 0,94 0,89 0, ,00 0,97 0,95 0,93 0,93 0,85 0, ,00 0,96 0,93 0,93 0,87 0,81 0, ,04 0,96 0,93 0,91 0,79 0,75 0, ,14 0,97 0,92 0,87 0,76 0,69 0, ,23 0,99 0,91 0,85 0,71 0,61 0, ,27 1,00 0,90 0,84 0,68 0,57 0, ,16 1,00 0,87 0,82 0,70 0,57 0, ,03 0,97 0,88 0,84 0,76 0,68 0, ,00 0,96 0,89 0,86 0,82 0,76 0, ,99 0,95 0,92 0,87 0,87 0,83 0, ,98 0,94 0,93 0,88 0,90 0,88 0, ,96 0,94 0,95 0,91 0,94 0,93 0, ,95 0,95 0,96 0,93 1,01 0,96 0, ,95 0,97 0,97 0,95 1,04 1,00 1, ,95 0,97 0,98 0,98 1,04 1,05 1, ,94 0,98 0,99 0,98 1,04 1,08 1, ,94 0,98 0,99 0,98 1,01 1,09 1, ,96 0,98 0,99 0,99 1,01 1,11 1, ,97 0,99 1,00 0,99 1,00 1,12 1, ,97 0,99 1,02 1,00 1,03 1,15 1, ,98 0,99 1,03 1,00 1,08 1,18 1, ,98 1,00 1,04 1,01 1,11 1,19 1, ,98 1,00 1,04 1,02 1,11 1,20 1, ,98 1,00 1,05 1,03 1,12 1,22 1, ,96 1,00 1,05 1,05 1,13 1,25 1, ,94 1,00 1,05 1,09 1,14 1,27 1, ,94 1,00 1,11 1,10 1,15 1,27 1, ,96 1,01 1,14 1,12 1,18 1,28 1, ,99 1,02 1,12 1,20 1,22 1,30 1,96 109

109 Varebiler Sololastbiler Ugenr. Trafiktype Trafiktype Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern 1 0,99 1,11 1,20 1,39 0,99 1,06 1,12 1,20 2 0,98 1,11 1,16 1,33 0,98 1,03 1,08 1,16 3 0,96 1,05 1,14 1,30 0,96 1,02 1,05 1,14 4 0,95 1,02 1,12 1,27 0,95 1,01 1,04 1,10 5 0,94 1,00 1,11 1,22 0,94 1,00 1,03 1,08 6 0,93 1,00 1,10 1,19 0,93 0,99 1,01 1,05 7 0,93 0,99 1,09 1,16 0,93 0,98 1,00 1,02 8 0,93 0,99 1,08 1,12 0,93 0,98 1,00 1,00 9 0,93 0,98 1,06 1,09 0,93 0,97 0,99 0, ,92 0,97 1,05 1,06 0,92 0,97 0,99 0, ,91 0,96 1,03 1,04 0,91 0,96 0,98 0, ,90 0,95 1,00 1,01 0,90 0,95 0,97 0, ,89 0,93 0,98 0,99 0,89 0,94 0,96 0, ,88 0,87 0,96 0,98 0,88 0,93 0,94 0, ,88 0,86 0,95 0,97 0,88 0,93 0,93 0, ,88 0,86 0,95 0,96 0,88 0,92 0,93 0, ,87 0,84 0,93 0,95 0,87 0,91 0,91 0, ,87 0,84 0,92 0,93 0,87 0,90 0,90 0, ,86 0,85 0,91 0,91 0,86 0,88 0,87 0, ,85 0,87 0,91 0,91 0,85 0,87 0,83 0, ,85 0,88 0,91 0,90 0,85 0,88 0,83 0, ,91 0,90 0,91 0,89 0,91 0,89 0,84 0, ,96 0,90 0,90 0,88 0,96 0,90 0,89 0, ,09 0,97 0,90 0,87 1,09 0,91 0,88 0, ,18 1,03 0,91 0,88 1,18 1,05 0,91 0, ,33 1,05 0,91 0,88 1,33 1,14 0,91 0, ,52 1,10 0,94 0,89 1,52 1,22 0,97 0, ,69 1,22 1,01 0,93 1,69 1,32 1,18 1, ,79 1,25 1,12 0,95 1,79 1,33 1,35 1, ,72 1,18 1,02 0,94 1,72 1,23 1,25 1, ,33 1,03 0,97 0,92 1,33 1,01 1,02 0, ,18 0,96 0,94 0,91 1,18 0,93 0,94 0, ,01 0,91 0,93 0,90 1,01 0,89 0,92 0, ,96 0,89 0,92 0,89 0,96 0,88 0,91 0, ,92 0,88 0,92 0,88 0,92 0,88 0,91 0, ,90 0,89 0,91 0,88 0,90 0,88 0,92 0, ,85 0,90 0,91 0,88 0,85 0,88 0,92 0, ,88 0,92 0,91 0,88 0,88 0,89 0,93 0, ,88 0,94 0,92 0,89 0,88 0,91 0,93 0, ,88 0,97 0,92 0,91 0,88 0,93 0,93 0, ,89 1,00 0,92 0,91 0,89 0,94 0,94 0, ,89 1,01 0,94 0,92 0,89 0,96 0,95 0, ,90 1,01 0,95 0,93 0,90 0,95 0,96 0, ,90 1,00 0,96 0,95 0,90 0,95 0,98 0, ,91 0,99 0,96 0,97 0,91 0,96 0,98 0, ,91 0,98 0,95 0,99 0,91 0,97 0,99 0, ,92 0,97 0,95 1,00 0,92 0,98 0,99 0, ,92 0,96 0,94 1,00 0,92 1,00 1,00 0, ,93 0,97 0,96 1,02 0,93 1,03 1,00 0, ,93 0,99 0,99 1,04 0,93 1,05 1,01 0, ,94 1,01 0,99 1,05 0,94 1,06 1,01 0, ,96 0,99 0,99 1,07 0,96 1,08 1,06 0,99 110

110 Øvrige lastbiler Busser Ugenr. Trafiktype Trafiktype Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist 1 0,99 1,06 1,11 1,22 0,99 1,00 1,79 2 0,98 1,03 1,08 1,20 0,99 1,00 1,72 3 0,96 1,02 1,06 1,16 0,98 1,00 1,54 4 0,95 1,01 1,03 1,12 0,98 1,00 1,41 5 0,94 1,00 1,01 1,09 0,98 1,00 1,33 6 0,93 0,99 0,99 1,06 0,98 0,99 1,28 7 0,93 0,98 0,98 1,03 0,98 0,99 1,25 8 0,93 0,98 0,97 1,00 0,97 0,99 1,22 9 0,93 0,97 0,96 0,98 0,97 0,99 1, ,92 0,97 0,96 0,95 0,97 0,98 1, ,91 0,96 0,96 0,94 0,97 0,98 1, ,90 0,95 0,95 0,92 0,97 0,97 1, ,89 0,94 0,94 0,90 0,96 0,96 1, ,88 0,93 0,93 0,89 0,96 0,95 1, ,88 0,93 0,92 0,88 0,95 0,95 0, ,88 0,92 0,92 0,87 0,95 0,95 0, ,87 0,91 0,91 0,86 0,96 0,96 0, ,87 0,90 0,91 0,86 0,96 0,95 0, ,86 0,88 0,90 0,86 0,98 0,95 0, ,85 0,87 0,89 0,86 0,99 0,96 0, ,85 0,88 0,88 0,85 0,99 0,96 0, ,91 0,89 0,88 0,85 1,01 0,98 0, ,96 0,90 0,92 0,86 1,01 0,98 0, ,09 0,91 0,97 0,93 1,04 0,98 0, ,18 1,05 1,03 0,96 1,04 1,00 0, ,33 1,14 1,09 0,97 1,04 1,01 0, ,52 1,22 1,18 1,03 1,04 1,04 0, ,69 1,32 1,28 1,12 1,06 1,11 0, ,79 1,33 1,33 1,23 1,10 1,18 0, ,72 1,23 1,25 1,20 1,09 1,11 0, ,33 1,01 1,03 1,01 1,08 1,06 0, ,18 0,93 0,93 0,94 1,06 1,00 0, ,01 0,89 0,89 0,91 1,02 0,96 0, ,96 0,88 0,86 0,89 0,98 0,94 0, ,92 0,88 0,86 0,89 0,96 0,93 0, ,90 0,88 0,86 0,90 0,95 0,93 0, ,85 0,88 0,87 0,91 0,95 0,93 0, ,88 0,89 0,88 0,92 0,95 0,93 0, ,88 0,91 0,90 0,93 0,95 0,94 0, ,88 0,93 0,92 0,95 0,96 0,95 0, ,89 0,94 0,93 0,97 0,97 0,95 0, ,89 0,96 0,93 0,97 0,98 0,95 0, ,90 0,95 0,93 0,97 0,98 0,96 0, ,90 0,95 0,93 0,98 0,98 0,96 1, ,91 0,96 0,94 0,99 0,97 0,97 1, ,91 0,97 0,95 0,99 0,97 0,97 1, ,92 0,98 0,95 0,98 0,96 0,97 1, ,92 1,00 0,96 0,96 0,95 0,98 0, ,93 1,03 0,97 0,95 0,94 0,98 0, ,93 1,05 0,97 0,95 0,94 0,98 1, ,94 1,06 0,97 0,96 0,94 0,98 1, ,96 1,08 0,97 0,99 0,95 0,98 1,19 111

111 Cykler og knallerter Ugenr. Trafiktype By Bynær Land Ferie 1 1,35 1,53 1,82 2,27 2 1,35 1,53 1,82 2,27 3 1,33 1,50 1,79 2,22 4 1,33 1,50 1,79 2,22 5 1,33 1,50 1,79 2,22 6 1,33 1,50 1,79 2,22 7 1,32 1,48 1,75 2,22 8 1,30 1,46 1,72 2,17 9 1,23 1,38 1,61 2, ,19 1,27 1,54 1, ,16 1,19 1,49 1, ,14 1,15 1,35 1, ,11 1,12 1,25 1, ,07 1,08 1,09 1, ,00 1,05 1,02 1, ,93 0,97 0,94 0, ,83 0,86 0,85 0, ,78 0,77 0,77 0, ,78 0,75 0,73 0, ,76 0,76 0,70 0, ,76 0,76 0,70 0, ,76 0,75 0,70 0, ,76 0,75 0,70 0, ,75 0,73 0,68 0, ,02 0,90 0,84 0, ,14 0,88 0,81 0, ,15 0,81 0,67 0, ,33 0,93 0,71 0, ,33 0,93 0,71 0, ,05 0,72 0,60 0, ,70 0,68 0,58 0, ,68 0,67 0,58 0, ,68 0,66 0,59 0, ,68 0,66 0,61 0, ,68 0,67 0,65 0, ,69 0,68 0,68 0, ,71 0,71 0,79 0, ,74 0,78 0,85 0, ,81 0,86 0,98 1, ,87 0,94 1,06 1, ,89 0,97 1,10 1, ,93 1,01 1,12 1, ,95 1,06 1,12 1, ,98 1,11 1,18 1, ,99 1,16 1,22 1, ,03 1,22 1,30 2, ,10 1,32 1,41 2, ,15 1,40 1,52 2, ,30 1,53 1,75 2, ,43 1,71 2,00 3, ,42 1,72 2,02 2, ,42 1,72 2,02 2,15 112

112 Faktorer til opregning fra ugehverdagsdøgntrafik (UHDT) til HDT Alle motorkøretøjer Ugenr. Trafiktype Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 1 1,03 1,09 1,11 1,18 1,15 1,16 1,43 2 1,03 1,07 1,09 1,16 1,14 1,15 1,42 3 1,02 1,06 1,08 1,14 1,12 1,14 1,41 4 1,01 1,05 1,06 1,12 1,11 1,12 1,39 5 1,01 1,04 1,05 1,11 1,10 1,11 1,34 6 1,00 1,03 1,04 1,10 1,09 1,10 1,31 7 1,00 1,03 1,03 1,09 1,08 1,09 1,24 8 0,99 1,02 1,02 1,08 1,07 1,08 1,21 9 0,99 1,01 1,02 1,06 1,06 1,06 1, ,99 1,01 1,01 1,05 1,05 1,05 1, ,99 1,00 1,00 1,03 1,04 1,04 1, ,98 0,99 0,99 1,02 1,03 1,03 1, ,97 0,98 0,99 1,01 1,02 1,01 1, ,97 0,97 0,98 1,00 1,00 1,00 1, ,97 0,96 0,97 0,99 0,97 0,97 0, ,96 0,96 0,97 0,98 0,96 0,94 0, ,96 0,95 0,97 0,97 0,95 0,91 0, ,96 0,94 0,96 0,95 0,94 0,91 0, ,96 0,94 0,95 0,94 0,94 0,90 0, ,96 0,94 0,94 0,93 0,93 0,90 0, ,96 0,95 0,94 0,93 0,93 0,89 0, ,96 0,95 0,94 0,92 0,93 0,90 0, ,96 0,95 0,94 0,91 0,88 0,83 0, ,97 0,96 0,93 0,90 0,85 0,81 0, ,00 0,96 0,93 0,89 0,84 0,78 0, ,05 0,97 0,93 0,89 0,81 0,72 0, ,14 0,98 0,93 0,88 0,76 0,67 0, ,27 1,01 0,93 0,86 0,74 0,61 0, ,33 1,03 0,92 0,85 0,70 0,56 0, ,22 1,00 0,91 0,83 0,70 0,57 0, ,05 0,96 0,91 0,84 0,75 0,65 0, ,01 0,95 0,92 0,85 0,79 0,71 0, ,99 0,94 0,92 0,85 0,83 0,76 0, ,98 0,94 0,93 0,87 0,85 0,82 0, ,96 0,95 0,94 0,88 0,88 0,88 0, ,96 0,96 0,95 0,90 0,93 0,91 0, ,96 0,96 0,95 0,91 0,94 0,93 0, ,96 0,96 0,96 0,92 0,96 0,95 0, ,96 0,96 0,96 0,93 0,97 0,98 0, ,96 0,97 0,97 0,93 0,97 0,99 0, ,96 0,97 0,97 0,94 0,97 1,01 0, ,96 0,97 0,97 0,95 0,98 1,02 0, ,97 0,97 0,98 0,96 0,98 1,03 0, ,97 0,97 0,99 0,96 0,99 1,04 1, ,98 0,98 0,99 0,97 1,00 1,05 1, ,99 0,98 1,00 0,97 1,01 1,05 1, ,98 0,98 1,00 0,98 1,02 1,06 1, ,98 0,98 1,00 0,99 1,02 1,08 1, ,97 0,98 1,01 1,00 1,03 1,09 1, ,97 0,98 1,01 1,01 1,03 1,09 1, ,98 0,98 1,02 1,01 1,03 1,10 1, ,99 0,99 1,02 1,01 1,04 1,11 1,44 113

113 Personbiler Ugenr. Trafiktype Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland 1 1,02 1,09 1,15 1,33 1,16 1,30 1,43 2 1,01 1,07 1,11 1,22 1,15 1,27 1,42 3 1,01 1,06 1,07 1,14 1,14 1,23 1,41 4 1,00 1,05 1,05 1,11 1,12 1,22 1,39 5 1,00 1,04 1,03 1,10 1,11 1,18 1,34 6 1,00 1,03 1,02 1,09 1,10 1,14 1,31 7 0,99 1,03 1,02 1,08 1,09 1,11 1,24 8 0,99 1,02 1,01 1,06 1,08 1,10 1,21 9 0,98 1,01 1,00 1,05 1,06 1,09 1, ,98 1,01 1,00 1,04 1,05 1,08 1, ,98 1,00 1,00 1,03 1,04 1,08 1, ,97 0,99 0,99 1,02 1,03 1,06 1, ,97 0,98 0,99 1,01 1,02 1,05 1, ,96 0,97 0,98 1,00 1,01 1,04 1, ,96 0,96 0,97 0,99 0,99 1,01 0, ,95 0,96 0,96 0,98 0,98 0,98 0, ,95 0,95 0,96 0,98 0,97 0,95 0, ,95 0,94 0,95 0,97 0,96 0,93 0, ,95 0,94 0,95 0,96 0,96 0,92 0, ,95 0,94 0,94 0,95 0,95 0,91 0, ,96 0,95 0,94 0,95 0,94 0,90 0, ,97 0,95 0,94 0,94 0,93 0,87 0, ,98 0,95 0,93 0,94 0,87 0,81 0, ,00 0,96 0,93 0,93 0,86 0,77 0, ,03 0,96 0,93 0,92 0,85 0,74 0, ,08 0,97 0,92 0,91 0,79 0,69 0, ,15 0,98 0,91 0,90 0,74 0,63 0, ,23 1,01 0,90 0,88 0,68 0,56 0, ,30 1,03 0,88 0,86 0,65 0,51 0, ,20 1,00 0,87 0,85 0,64 0,51 0, ,06 0,96 0,88 0,85 0,70 0,60 0, ,01 0,95 0,89 0,87 0,75 0,68 0, ,00 0,94 0,90 0,88 0,81 0,74 0, ,99 0,94 0,91 0,88 0,85 0,80 0, ,98 0,95 0,93 0,90 0,88 0,85 0, ,97 0,96 0,93 0,91 0,93 0,89 0, ,97 0,96 0,95 0,93 0,94 0,93 0, ,97 0,96 0,97 0,94 0,96 0,94 0, ,97 0,96 0,98 0,95 0,97 0,96 0, ,97 0,97 0,98 0,95 0,97 0,98 0, ,98 0,97 0,99 0,95 0,98 0,99 0, ,98 0,97 0,99 0,96 0,98 1,00 0, ,99 0,97 1,00 0,95 0,99 1,00 0, ,99 0,97 1,00 0,96 0,99 1,03 1, ,99 0,98 1,01 0,96 1,00 1,05 1, ,99 0,98 1,01 0,97 1,01 1,05 1, ,99 0,98 1,01 0,98 1,01 1,06 1, ,98 0,98 1,02 0,99 1,02 1,06 1, ,98 0,98 1,02 1,00 1,03 1,08 1, ,97 0,98 1,03 1,00 1,04 1,08 1, ,97 0,98 1,03 0,99 1,05 1,07 1, ,97 0,99 1,04 0,98 1,06 1,08 1,44 114

114 Varebiler Sololastbiler Ugenr. Trafiktype Trafiktype Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern 1 1,07 1,12 1,19 1,32 1,07 1,08 1,12 1,18 2 1,05 1,09 1,15 1,27 1,05 1,04 1,07 1,15 3 1,03 1,06 1,12 1,23 1,03 1,03 1,05 1,13 4 1,01 1,03 1,11 1,20 1,01 1,02 1,04 1,09 5 0,99 1,01 1,10 1,17 0,99 1,01 1,03 1,06 6 0,97 1,00 1,08 1,14 0,97 1,00 1,01 1,04 7 0,96 1,00 1,07 1,11 0,96 0,99 1,00 1,01 8 0,96 0,99 1,06 1,08 0,96 0,99 1,00 0,99 9 0,96 0,99 1,05 1,05 0,96 0,98 0,99 0, ,95 0,98 1,04 1,03 0,95 0,98 0,99 0, ,95 0,97 1,02 1,01 0,95 0,97 0,98 0, ,94 0,95 0,99 0,98 0,94 0,96 0,97 0, ,93 0,91 0,97 0,96 0,93 0,95 0,96 0, ,93 0,88 0,95 0,95 0,93 0,94 0,94 0, ,93 0,87 0,94 0,94 0,93 0,94 0,92 0, ,92 0,87 0,94 0,93 0,92 0,93 0,92 0, ,92 0,85 0,91 0,92 0,92 0,92 0,91 0, ,92 0,85 0,90 0,90 0,92 0,91 0,89 0, ,91 0,85 0,90 0,88 0,91 0,84 0,86 0, ,91 0,88 0,89 0,88 0,91 0,88 0,84 0, ,91 0,89 0,90 0,87 0,91 0,89 0,83 0, ,91 0,90 0,89 0,86 0,91 0,86 0,84 0, ,98 0,91 0,89 0,85 0,98 0,91 0,89 0, ,07 0,97 0,89 0,85 1,07 0,92 0,88 0, ,30 1,04 0,90 0,86 1,30 1,06 0,91 0, ,49 1,06 0,90 0,86 1,49 1,15 0,91 0, ,69 1,11 0,93 0,86 1,69 1,23 0,97 0, ,85 1,23 1,00 0,90 1,85 1,33 1,17 1, ,96 1,26 1,11 0,92 1,96 1,35 1,35 1, ,75 1,19 1,01 0,91 1,75 1,25 1,25 1, ,45 1,04 0,96 0,89 1,45 1,02 1,02 0, ,19 0,97 0,93 0,88 1,19 0,94 0,94 0, ,09 0,92 0,91 0,87 1,09 0,90 0,92 0, ,01 0,90 0,90 0,86 1,01 0,89 0,91 0, ,96 0,89 0,90 0,86 0,96 0,89 0,91 0, ,95 0,90 0,90 0,85 0,95 0,89 0,92 0, ,94 0,91 0,90 0,85 0,94 0,89 0,92 0, ,94 0,92 0,90 0,86 0,94 0,90 0,92 0, ,93 0,95 0,90 0,86 0,93 0,92 0,93 0, ,93 0,98 0,90 0,87 0,93 0,94 0,93 0, ,94 0,99 0,91 0,88 0,94 1,02 0,94 0, ,95 1,00 0,93 0,89 0,95 1,03 0,95 0, ,96 1,01 0,94 0,90 0,96 0,96 0,96 0, ,97 1,01 0,95 0,92 0,97 1,02 0,98 0, ,97 1,00 0,95 0,94 0,97 0,97 0,98 0, ,97 0,99 0,94 0,96 0,97 0,98 0,99 0, ,98 0,98 0,94 0,97 0,98 0,99 0,99 0, ,99 0,97 0,93 0,98 0,99 1,01 1,00 0, ,99 0,98 0,95 0,99 0,99 1,04 1,00 0, ,00 0,99 0,97 1,00 1,00 1,06 1,01 0, ,00 0,99 0,98 1,01 1,00 1,07 1,02 0, ,01 0,99 0,98 1,01 1,01 1,12 1,04 0,97 115

115 Øvrige lastbiler Busser Ugenr. Trafiktype Trafiktype Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist 1 1,07 1,08 1,13 1,22 1,00 1,01 1,67 2 1,05 1,04 1,10 1,20 1,00 1,01 1,61 3 1,03 1,03 1,08 1,16 0,99 1,01 1,44 4 1,01 1,02 1,05 1,12 0,99 1,01 1,31 5 0,99 1,01 1,02 1,09 0,99 1,01 1,24 6 0,97 1,00 1,00 1,06 0,99 1,00 1,20 7 0,96 0,99 0,99 1,03 0,99 1,00 1,17 8 0,96 0,99 0,98 1,00 0,99 1,00 1,14 9 0,96 0,98 0,98 0,98 0,99 1,00 1, ,95 0,98 0,98 0,95 0,99 0,99 1, ,95 0,97 0,98 0,94 0,99 0,99 1, ,94 0,96 0,97 0,92 0,98 0,98 1, ,93 0,95 0,96 0,90 0,98 0,97 1, ,93 0,94 0,94 0,89 0,98 0,96 0, ,93 0,94 0,93 0,88 0,97 0,96 0, ,92 0,93 0,93 0,87 0,96 0,96 0, ,92 0,92 0,92 0,86 0,97 0,97 0, ,92 0,91 0,92 0,86 0,98 0,96 0, ,91 0,84 0,91 0,86 0,99 0,96 0, ,91 0,88 0,90 0,86 1,00 0,97 0, ,91 0,89 0,89 0,85 1,00 0,97 0, ,91 0,86 0,89 0,85 1,03 0,99 0, ,98 0,91 0,93 0,86 1,03 0,99 0, ,07 0,92 0,98 0,93 1,05 0,99 0, ,30 1,06 1,05 0,96 1,06 1,01 0, ,49 1,15 1,10 0,97 1,06 1,02 0, ,69 1,23 1,19 1,03 1,06 1,05 0, ,85 1,33 1,30 1,12 1,08 1,12 0, ,96 1,35 1,35 1,23 1,12 1,19 0, ,75 1,25 1,27 1,20 1,10 1,12 0, ,45 1,02 1,05 1,01 1,09 1,07 0, ,19 0,94 0,94 0,94 1,08 1,01 0, ,09 0,90 0,91 0,91 1,04 0,97 0, ,01 0,89 0,87 0,89 0,99 0,95 0, ,96 0,89 0,87 0,89 0,98 0,94 0, ,95 0,89 0,87 0,90 0,97 0,93 0, ,94 0,89 0,88 0,91 0,97 0,93 0, ,94 0,90 0,89 0,92 0,97 0,94 0, ,93 0,92 0,91 0,93 0,97 0,95 0, ,93 0,94 0,93 0,95 0,98 0,95 0, ,94 1,02 0,94 0,96 0,98 0,96 0, ,95 1,03 0,94 0,97 0,99 0,96 0, ,96 0,96 0,95 0,97 0,99 0,97 0, ,97 1,02 0,95 0,98 0,99 0,97 0, ,97 0,97 0,96 0,99 0,99 0,98 0, ,97 0,98 0,97 0,99 0,98 0,98 0, ,98 0,99 0,97 0,98 0,98 0,98 0, ,99 1,07 0,98 0,97 0,97 0,99 0, ,99 1,09 0,98 0,96 0,96 0,99 0, ,00 1,06 0,98 0,96 0,96 0,99 1, ,00 1,07 0,99 0,96 0,96 0,99 1, ,01 1,12 0,99 0,95 0,96 0,99 1,11 116

116 Cykler og knallerter Ugenr. Trafiktype By Bynær Land Ferie 1 1,27 1,40 1,54 1,59 2 1,27 1,38 1,54 1,59 3 1,27 1,35 1,54 1,59 4 1,27 1,32 1,54 1,59 5 1,25 1,32 1,52 1,59 6 1,25 1,32 1,49 1,59 7 1,22 1,30 1,45 1,59 8 1,19 1,23 1,39 1,56 9 1,14 1,14 1,35 1, ,09 1,08 1,28 1, ,06 1,04 1,25 1, ,04 1,01 1,20 0, ,04 1,01 1,11 0, ,04 1,01 1,02 0, ,97 0,93 0,92 0, ,89 0,86 0,82 0, ,81 0,79 0,74 0, ,74 0,68 0,65 0, ,73 0,67 0,61 0, ,72 0,66 0,57 0, ,72 0,65 0,57 0, ,72 0,66 0,57 0, ,72 0,66 0,56 0, ,72 0,65 0,56 0, ,93 0,77 0,65 0, ,14 0,81 0,69 0, ,16 0,76 0,58 0, ,37 0,94 0,64 0, ,39 0,93 0,66 0, ,04 0,68 0,52 0, ,68 0,61 0,49 0, ,65 0,60 0,48 0, ,64 0,60 0,50 0, ,65 0,61 0,52 0, ,65 0,62 0,55 0, ,66 0,64 0,59 0, ,67 0,67 0,64 0, ,71 0,71 0,70 0, ,75 0,76 0,76 0, ,81 0,82 0,82 0, ,87 0,90 0,88 1, ,88 0,92 0,89 0, ,89 0,93 0,90 1, ,91 0,93 0,94 1, ,93 0,99 0,99 1, ,97 1,08 1,09 1, ,02 1,15 1,16 1, ,08 1,25 1,27 1, ,19 1,37 1,41 2, ,30 1,52 1,61 2, ,33 2,04 2,17 2, ,03 2,44 2,70 3,03 117

117 14.7 Manuel bestemmelse af trafiktype Via ugedøgnsvariation Trafiktypen på en vej er bestemt af variationen af ugedøgnstrafikken (UDT) hen over året. Den trafiktype, hvis kurve passer bedst til trafikken på vejen, er vejens trafiktype. Trafiktyperne er BO_ARB BY REGIONAL FJERN MOD_FERIE UDPR_FERIE SOMMERLAND Bolig-/arbejdsstedtrafik By-/lokaltrafik Regionaltrafik Fjerntrafik Moderat ferietrafik Udpræget ferietrafik Sommerlandstrafik Man kan matematisk bestemme trafiktypen ud fra ovenstående definition, hvis der er talt mindst 2 fulde uger på vejen inden for samme år; men bestemmelsen ud fra 2 UDT er er ikke god. Jo flere uger der er talt, jo bedre bliver den matematiske bestemmelse af trafiktypen ud fra definitionen. Via lokalkendskab Ofte har man kun talt én uge eller mindre på et givet sted, og så må man ty til andre måder til at fastlægge trafiktypen på. Man kan så forsøge at se på, hvilken type vej det er, hvilket område den ligger i, og/eller bruge sit lokalkendskab. For køretøjsarten motorkøretøjer (MOTORKTJ) forsøges der følgende at give nogle retningslinier for udvælgelse af de enkelte trafiktyper. Bolig-/arbejdsstedstrafik BO-ARB Forbinder vejen boligområder med områder med mange arbejdspladser, er der stor sandsynlighed for, at der er tale om bolig- /arbejdsstedstrafik. Indfaldsveje til større byer har typisk bolig-/arbejdsstedstrafik. Trafikken er præget af en tidlig, kraftig morgenspids i den ene retning, og en kraftig eftermiddagsspids i den anden retning. I sommerperioden er trafikken mindre end ellers. UDT-ÅDT 1/faktor for motorkøretøjer 2,5 2 1/faktor 1,5 1 BO_ARB BY (LOKAL) REGIONAL FJERN MOD_FERIE UDPR_FERIE SOMMERLAND 0, Ugenr. 118

118 By- og lokaltrafik BY Selv om trafiktypen i Mastra kaldes BY findes den også udenfor byerne, da det dækker over by- og lokaltrafik. I byer er det typisk veje, hvor trafikanterne kører til institutioner, handler ind eller kører andre småture, der har by- og lokaltrafik. I åbent land er det typisk veje, der ikke er i forbindelse med ferieområder, og som ikke er en decideret gennemfartsvej, altså lokalveje, der har by- og lokaltrafik. Det er den mest sæsonneutrale af trafiktyperne. Regionaltrafik REGIONAL Trafiktypen regionaltrafik er beregnet på at beskrive trafikken på veje, der forbinder»regioner«. Årsvariationen for regionaltrafik er svag og uden markant stigning i sommerperioden. Fjerntrafik FJERN Der er tale om veje, der har langturstrafik. En gennemgående vej, som trafikanterne naturligt vælger, når de skal køre længere strækninger. Der vil være en del tunge køretøjer. Trafikken i sommerperioden er 1,5 gange større end januar. Udpræget ferietrafik UDPR FERIE Vejene med udpræget ferietrafik findes som større veje i og omkring ferie- og sommerhusområder. Tilkørselsveje til disse områder er ofte udpræget ferietrafik. Ugetrafikken i en sommerferieuge kan være op til 2,5 gange så høj som trafikken i en uge i januar måned. Der er som regel en ringe eller ingen morgenspids. Sommerlandstrafik SOMMERLAND Sommerlandstrafik er en ekstrem trafiktype, der ikke findes mange steder. Vejene med sommerlandstrafik findes i ferie- og sommerhusområder. Tilkørselsveje til disse områder kan også have sommerlandstrafik. Ugetrafikken i en sommerferieuge kan være 4 gange så høj som trafikken i en uge i januar måned. Der er som regel ingen morgenspids. Ferietrafik Der er 3 typer ferietrafik, moderat, udpræget og sommerland. Vejene ligger i eller til/fra ferie-/sommerhusområder, større turistattraktioner og veje til/fra udlandet. Der er ofte mere end 1 person i vognen, når man befinder sig på ferieveje. Moderat ferietrafik MOD FERIE Moderat ferietrafik ligner meget fjerntrafik, altså med gennemgående eller langturstrafik, men er på veje med ferietrafik. Sommertrafikken er dobbelt så stor som vintertrafikken. 119

119 De andre køretøjsarter Person-og varebiler, motorcykler, samt øvrige har samme trafiktype som motorkøretøjer. Vare-og lastbiler, busser og cykler/knallerter kan der gives en tommelfingerregel for. Vare- og lastbiler MOTORKTJ Kommunevej Øvrige stat- og amtsveje Motorveje Trafiktype Mindre Større BO-ARB ERHVERV LOKAL LOKAL REGIONAL BY LOKAL LOKAL LOKAL REGIONAL REGIONAL REGIONAL REGIONAL REGIONAL REGIONAL FJERN REGIONAL REGIONAL FJERN FJERN MOD FERIE REGIONAL REGIONAL FJERN FJERN UDPR FERIE REGIONAL REGIONAL FJERN FJERN SOMMERLAND REGIONAL LOKAL LOKAL FJERN Busser MOTORKTJ Kommunevej Øvrige stat- og amtsveje Motorveje Trafiktype Land By Mindre Større BO-ARB RUTEBIL BYBUS RUTEBIL RUTEBIL RUTEBIL BY RUTEBIL BYBUS RUTEBIL RUTEBIL RUTEBIL REGIONAL RUTEBIL BYBUS RUTEBIL RUTEBIL TURIST FJERN RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST MOD FERIE RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST UDPR FERIE RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST SOMMERLAND RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST Cykler og knallerter MOTORKTJ Land By Trafiktype BO-ARB LAND/BYNÆR BY BY LAND/BYNÆR BY REGIONAL LAND BY FJERN LAND BY MOD FERIE LAND BY UDPR FERIE FERIE BY SOMMERLAND FERIE BY 120

120 Et praktisk eksempel fra Kolding Kommune Hvilke trafiktyper er valgt og hvorfor. Motorvejene Trafiktypen på motorvejene er oftest Fjerntrafik, der er markeret med lyseblåt, undtagen motorvejen syd for udfletningen vest for Kolding by, her mod syd er trafiktypen Moderat ferietrafik, der er markeret med mørkeblåt. Gader og veje i og nær byer Trafiktypen på gader og veje i byer og nærmeste omegn er som hovedregel By- /lokaltrafik. Trafiktypen By-/lokaltrafik er ikke markeret, undtagen på ganske få gennemgående- og indfaldsveje, disse er markeret gule. Alle veje eller områder, der ikke er markeret har trafiktypen By-/lokaltrafik og burde være markeret eller skraveret gule. Disse områder har trafiktypen Moderat ferietrafik eller trafiktypen Udpræget ferietrafik og er skraveret med henholsvis mørkeblåt og orange. Indfaldsveje Fra ferie-/turistområderne og fra syd kommer indfaldsveje med trafiktypen Moderat ferietrafik, da det netop er indfaldsveje til byen fra ferie-/turistområder. Disse er markeret med mørkeblåt. Fra lokalområder omkring Kolding er der flere indfaldsveje med trafiktypen Regionaltrafik. Disse er markeret med grønt. Mere befærdede indfaldsveje fra større trafikårer, såsom motorvejen, eller fra større bebyggelser mod industrikvarterer eller bykernen er ofte trafiktypen Bolig- /arbejdsstedstrafik. Disse er markeret med rødt. Specielle områder Veje og gader i og omkring industriområder har ofte trafiktypen Bolig-/arbejdsstedstrafik. Veje der fører fra boligområder og til industriområder har også ofte trafiktypen Bolig-/arbejdsstedstrafik. I mange kommuner/byer er der udlagt industriområder. Eksempelvis som i Kolding syd og nordvest for byen. Vejene i disse områder og vejene fra boligkvarterer hertil har derfor trafiktypen Bolig-/arbejdsstedstrafik og markeret/skraveret rødt. Ligeledes har området omkring havnen trafiktypen Bolig-/arbejdsstedstrafik. Erhvervshavne er som oftest et arbejdsområde. Veje og gader i ferie-/turistområder har ofte trafiktyperne Moderat ferietrafik, Udpræget ferietrafik eller Sommerlandstrafik. I Kolding er der områder med mange sommerhuse og strande og også turistattraktioner både nord og syd for fjorden. 121

121 Kolding skitseret på kort Trafiktyper: Bolig-Arbejdssted By- og lokaltrafik Regionaltrafik Fjerntrafik Moderat ferietrafik Udpræget ferietrafik Alle veje i de skraverede områder er omfattet af den pågældende trafiktype Alle ikke markerede veje eller skraverede områder er gule. 122

122 123

123 14.8 Tælling i 4-benet rundkørsel Der er flere måder at tælle trafik i rundkørsler på, alt efter oversigtsforhold og formål med tællingen. I det følgende beskrives 3 metoder, hvoraf metode 3 ikke altid tilfredsstiller kravene i kapacitetsberegninger. Der er naturligvis også mulighed for at foretage en nummerskrivningsanalyse, men det skal være en meget nøjagtig nummerskrivning, da alle køretøjer skal kunne genfindes. Det er desuden umuligt at have cykler og knallerter med i en nummerskrivning. 1. For hvert af de 4 ben tælles de indkørende køretøjer i 3 strømme De køretøjer der kører ud af 1. afkørselsben. (Drejer til højre, hvis det hade været et kryds.) De køretøjer der kører ud af 2. afkørselsben. (Kører ligeud, hvis det havde været et kryds.) Resten der antages at køre ud af 3. afkørselsben. (Drejer til venstre, hvis det havde været et kryds.) Denne tælling kan behandles som et kryds, idet man har alle strømme. 2. For hvert af de 4 ben tælles de indkørende køretøjer i 2 strømme De køretøjer der kører ud af 1. afkørselsben. Resten der antages at køre ud af 2. eller 3. afkørselsben. Herudover tælles de køretøjer, der kører forbi benet. Der tælles altså også her 3 strømme for hvert ben, og som vist nedenfor kan alle strømme regnes ud, så denne metode også har alle strømme. 3. For hvert af de 4 ben tælles de indkørende køretøjer samt de køretøjer, der kører forbi benet. Der tælles altså 2 strømme for hvert ben, og de udkørende for hvert ben kan beregnes. Man kan ikke beregne strømme, kun snit. 124

124 Metode 1 For hvert ben tælles de indkørende biler i 3 strømme, nemlig: 1. De, der kører fra 1. gang (eks. fra ben 1 til ben 3), det samme som at dreje til højre i et kryds. 2. De, der kører fra 2. gang (eks. fra ben 1 til ben 5), det samme som at køre ligeud i et kryds. Denne metode kræver et godt overblik, da tælleren skal kunne se de indkørende, samt de næste 2 afkørsler. Eksempelvis skal tælleren, der tæller de indkørende på ben 1 også kunne se om de kører ud af ben 3 eller ben 5. Resten kører så ud af ben 7, men denne behøver man ikke at kunne se. Dette kan efterbehandles som et almindeligt kryds, da alle strømme findes. Derfor kan metoden bruges til alle formål. 3. Resten (eks. fra ben 1 til ben 7), det samme som at dreje til venstre i et kryds

125 Metode 2 For hvert ben tælles der 3 strømme, nemlig: 1. De forbikørende. (eks. kører forbi ben 1) 2. De indkørende, der drejer af 1. gang. (eks. fra ben 1 til ben 3) 3. Resten af de indkørende, der ikke drejer af 1. gang. (eks. fra ben 1 til ben 5 eller 7, eller rettere fra ben 1, men forbi ben 3) Her skal man kun kunne se 2 ben, nemlig de indkørende og 1. afkørsel. Til gengæld tælles mange af køretøjerne mere end 1 gang, dvs. i en stærk befærdet rundkørsel skal der måske mere end 1 tæller på hvert ben. Det er muligt at beregne alle strømme ved denne tællemetode, så den kan behandles som kryds, og dermed bruges til alle formål

126 Beregning af alle strømme: 7rest 7->1 R7 5rest 5->7 R R1 1->3 1rest R3 3->5 3rest Her vises hvad der menes med de forskellige forkortelser. F.eks. er der ved ben 1 talt følgende: R1 er de køretøjer, der kører forbi ben 1, 1->3 er de indkørende køretøjer fra ben 1, der drejer fra ad ben 3 og 1rest er resten af de indkørende køretøjer fra ben 1 (kører ind af ben 1, men ikke ud af ben 3). Beregningen foretages efter følgende formler: 1 -> 3 = talt direkte 1 -> 5 =»1rest«-»1->7«(beregnes i næste linie) 1 -> 7 = R5»3rest«3 -> 5 = talt direkte 3 -> 7 =»3rest«-»3->1«(beregnes i næste linie) 3 -> 1 = R7»5rest«5 -> 7 = talt direkte 5 -> 1 =»5rest«-»5->3«(beregnes i næste linie) 5 -> 3 = R1»7rest«7 -> 1 = talt direkte 7 -> 3 =»7rest«-»7->5«(beregnes i næste linie) 7 -> 5 = R3»1rest«127

127 Metode 3 Der tælles 2 strømme for hvert ben: 1. De forbikørende. 2. De indkørende. Denne metode kan give snittrafikken på de 4 ben, samt på de 4 dele af rundkørslen. De udkørende kan beregnes på hver afkørsel, som f.eks.: Udkørende ben 1 = (forbikørende ben 7 + indkørende fra ben 7) forbikørende ben 1. Eller U1 = (R7 + I7) R1 Snittrafikken kan beregnes som f.eks.: Er snittrafikken ben1 = I1 + U1, som blev beregnet ovenfor og snittrafikken mellem ben 1 og ben 3 = I1 + R1. Der kan ikke beregnes trafikstrømme. Derfor kan metoden ikke bruges til visse kapacitetsmålinger, hvor det er krævet at kende alle trafikstrømme. I1 R1 I7 R

128