Bedre cykelstatistik. Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen

Transkript

1 Bedre cykelstatistik Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen

2 Cykelpuljeprojekt: Bedre cykelstatistik Formål: Opstille forslag til potentielle udviklingstiltag og analyser, der kan bidrage til at forbedre cykelstatistikken på nationalt plan og hos kommunerne Hovedaktiviteter: Gennemgang af eksisterende cykeltrafikstatistik på nationalt niveau og hos kommuner Møder med udvalgte interessenter, herunder seks kommuner. Spørgeskemaanalyse hos kommunerne om deres brug af cykelstatistik (73 besvarelser) Uddybende delanalyser af udvalgte problemstillinger Opstilling af forslag til udviklingstiltag 2.

3 Udfordringer på nationalt niveau På nationalt niveau anvendes to hovedkilder til beskrivelse af cykeltrafikken: Vejdirektoratets cykeltrafikindeks baseret på permanente tællinger Den nationale spørgeskemaundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) baseret på ca årlige interviews af danskere Begge kilder, som er baseret på stikprøver, er behæftet med nogen statistisk usikkerhed. 3.

4 Udfordringer på kommunalt niveau På kommunalt anvendes forskellige metoder til beskrivelse af cykeltrafikken her kan nævnes: Forskellige typer af spørgeskemaanalyser ad hoc præget og med ikke ringe usikkerhed Panelundersøgelser med faste respondenter. Usikkerheden begrænses meget ved denne metode. For både landsdækkende og kommunale metoder er der en væsentlig usikkerhedsfaktor: vejrets påvirkning af cykeltrafikken 4.

5 Markante udsving fra år til år i cykelindeksets udviklingsforløb Indeks 100 = år ,0 120,0 Cykeltrafikindeks 110,0 100,0 90,0 Vejtrafikindeks 80,0 70,0 5.

6 Vejrets indflydelse på cykeltrafikken Cykeltrafikken er ifølge indekset faldet med 5,4 % i 2015 skyldes det en faldende efterspørgsel for cykeltransport eller ringere cykelvejr i 2015? 6.

7 Udfordringer på kommunalt niveau. Spørgeskemaundersøgelsen Svaret på spørgeskema 73 Cykelpolitik/-strategi 52 Udarbejder/anvender nøgletal 34 Cykelregnskal el. lign Antal kommuner 7.

8 Cykelstatistik på kommunalt niveau - dataindsamling Svaret på spørgeskemaet 73 Indsamler data om cykeltrafik 51 Maskinelle tællinger 46 Manuelle tællinger 20 Spørgeskemaer/interview Antal kommuner kommuner lægger IKKE maskinelt indsamlet data i MASTRA 12 kommuner lægger IKKE manuelt indsamlet data i MASTRA 8.

9 Hvilke behov/udfordringer peger kommunerne på? Cykeltrafikken svinger meget pga. vejret. Hvordan håndteres dette? Savner historiske data Mangler konsistente data og metoder der kan kortlægge en udvikling Mangler bedre viden/vejledninger om indsamling af cykeldata. Hvor mange data er nødvendige for at opnå troværdige resultater? Hvilke udstyr kan anbefales? Osv. Mangler fælles standarder for dataindsamling. Derfor problematisk at benchmarke i forhold til andre kommuner Behov for bedre opregningsfaktorer (af kortvarige tællinger) TU er for usikker/stikprøven for lille. TU er for dyr/indviklet. Kommunen mangler ressourcer til cykeltællinger 9.

10 Øvrige udfordringer identificeret af arbejdsgruppen Manglende dokumentation vedr. kvaliteten af registreringsudstyr En del cykeltælledata bliver ikke lagt i MASTRA Der anvendes mange forskellige typer af spørgeskemaer og interviewundersøgelser. Der mangler ofte viden om den statistiske usikkerhed på resultaterne Finansiering/organisering af tællinger/analyser på supercykelstier på tværs af kommunegrænser Mangelfuld statistik om cykelturismen og fritidscykling. Cykeltrafik er kun i begrænset omfang indarbejdet i trafikmodeller 10.

11 Udvalgte problemstillinger blev analyseret nærmere Undersøgelse af cykeltælleudstyr på markedet Hvordan kan Vejdirektoratets cykeltrafikindeks forbedres? Den statistiske usikkerhed knyttet til brug af TU (den nationale Transportvaneundersøgelse) hvordan kan den mindskes? Er panelundersøgelser en mulig løsning? Et kommunalt cykelindeks? Case study i Kolding Kommune Bedre opregning af kortvarige tællinger til årstrafikniveau Vejrkorrektionsfaktorer hvordan kan disse opstilles? 11.

12 Case study i Kolding Kommune - et kommunalt cykeltrafikindeks? Kolding kommune har i dag ca. 15 permanente cykeltællinger og ca. 110 steder, hvor der tælles periodisk (kortvarige tællinger) De permanente tællinger benyttes til at belyse trafikudvikling på de givne lokaliteter 12.

13 Case study i Kolding Kommune - et kommunalt cykeltrafikindeks Hvor mange flere permanente tællestationer er nødvendigt for at kunne opstille et troværdigt cykeltrafikindeks i Kolding Kommune? Ved de nuværende 15 permanente stationer x%-6% x% x%+6% Ved 30 permanente stationer kombineret med ca. 100 periodiske og en bedre stratifikation x%-3% x% x%+3% Et forslag til arbejdsprogram for det videre arbejde med udvikling af et cykelindeks blev opstillet som led i denne undersøgelse. Kolding Kommune har nu iværksat dette arbejde. 13.

14 Cykeltællinger i Mastra 14.

15 Nye opregningsfaktorer for seks trafiktyper 15.

16 Oplæg til opstilling af vejrkorrektionsfaktorer Behov for etablering af et datagrundlag bestående af permanente cykeltællinger samt vejrdata fra nærliggende vejrmålestationer. Umiddelbart viser Vejdirektoratets indledende analyser at der findes 44 permanente tællestationer med en vejrstation inden for 2 km afstand. Forslag til foranalyse: Præcisering af behov for typer af vejrkorrektion Etablering af datagrundlag med udgangspunkt i 1-2 tællestationer Udvikling af en analysemetode 16.

17 Oplæg til test af tælleudstyr Problemet: Manglende dokumenteret viden om kvaliteten af data indsamlet ved hjælp af forskellige typer at udstyr Formål: Testen skal primært afdække usikkerheden på tælledata fra de forskellige udstyr under forskellige givne trafikmiljøer Da en stor andel af cykeltrafikken finder sted i byerne er det vigtigt at have særligt fokus på de udfordringer der findes med at tælle cykler i byerne. Her tænkes især på tællinger på stærkt trafikerede cykelstier, hvor cyklisterne ofte cykler ved siden af hinanden i grupper. 17.

18 Oversigt over forslag til potentielle udviklingstiltag Metoder til dataindsamling Forslag 1. Marktest af cykeltælleudstyr for at vurdere kvaliteten af registreringer Forslag 2. Vejledning/best practice vedr. brug af TU og spørgeskemaer til belysning af cykeltrafikken i kommuner Bearbejdning af data Forslag 3. Videreudvikling af opregningsgrundlaget for cykeltrafiktællinger Forslag 4. Udarbejdelse af faktorer til korrektion af cykeltællinger for vejrlig Forslag 5. Udarbejdelse af vejledning om cykeltællinger: Planlægning, udførelse og efterbehandling 18.

19 Forslag til potentielle udviklingstiltag Cykelstatistik på nationalt plan Forslag 6. Forslag 7. Forslag 8. Forslag 9. Forslag 10. Forslag 11. Udviklingsmuligheder vedr. TU s belysning af cykeltrafikken på nationalt plan Forbedring af cykeltrafikindeksets validitet Styrket dialog med kommuner om overførsel af cykeltælledata til MASTRA Foranalyser vedr. regionale cykeltrafikmodeller Ideoplæg vedr. Supercykelsti trafikrapport Foranalyse vedr. muligheder for at tilvejebringe en bedre statistik om cykelturismen og rekreative cyklister 19.

20 Forslag til potentielle udviklingstiltag Cykelstatistik hos kommunerne Forslag 12. Pilotprojekt vedr. brug af kommunale panelundersøgelser til belysning af årlig udvikling i cykeltrafikken Forslag 13. Pilotprojekt vedr. opstilling af et kommunalt cykelindeks Forslag 14. Vejledning /best practice vedr. opstilling af kommunale cykelregnskaber 20.