Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde

Transkript

1 Notat Dato: Projekt nr.: T: E: Projekt: Nyt boligområde Tommerup Vest Emne: Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling: Jimmy Rahbek Christensen jrchr Assens Kommune 1 Indledning Med den nære placering til Odense og E20 Fynske Motorvej ser Assens Kommune et stort potentiale i at byudvikle i Tommerup. Det første udviklingsområde kommunen har taget fat på er et stort boligområde kaldet Tommerup Vest. Tommerup Vest forventes ved fuld udbygning at rumme et sted mellem 175 og 275 boligenheder. Området udbygges i mindre etaper i takt med efterspørgslen. Området skal bestå af forskellige bolig- og bebyggelsestyper, men forventningen er, at det primært vil blive bebygget med enfamilieshuse. Området kommer til at bestå af tre adskilte boligområder. Figur 1 angiver placering af de tre adskilte boligområder. Område A er tiltænkt et parcelhusområde. Det forventes, at område A kommer til at rumme boliger. Område B bebygges med fortrinsvis tæt/lav boligbebyggelse. Det forventes, at område B kommer til at rumme boliger. Figur 1 Lokalplanområdet opdelt i tre adskilte og forskellige boligområder. Kilde: Tommerup Vest, Projektmateriale, 24. august Område C bebygges med åben/lav bebyggelse. Det forventes, at område C kommer til at rumme boliger. MOE TETRAPLAN Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

2 Assens Kommune ønsker at få belyst de trafikale konsekvenser ved etablering af det nye boligområde Tommerup Vest med hensyn til trafiksikkerhed og trafikafvikling. Formålet med dette notat er at undersøge, om udbygningen giver anledning til, at der anbefales trafikale udbygninger inden lokalplanen igangsættes og om der er særlige problemstillinger, der bør belyses ved de foreslåede vejtilslutninger til de tre delområder. Udgangspunktet er én adgangsvej til hvert af de tre delområder: Område A tilsluttes til Vestervangen Område B tilsluttes til Skolevej ved den gamle station og suppleres evt. med en vejtilslutning til Sortebrovej Område C tilsluttes til Skovstrupvej mellem nr. 8 og 12. Figur 2 angiver mulige adgangsveje til de tre delområder jf. ovenstående udgangspunkt. Område C boliger Område B boliger Område A boliger Figur 2 Tilslutninger til de tre delområder i Tommerup Vest. Kilde: Assens Kommune. Vejene ind til boligområdet ønskes planlagt, så Tommerup Vest ikke kan benyttes som gennemkørsel. Derfor er Tommerup Vest opdelt i tre delområder, hvor der er tre forskellige adgange for den motoriserede trafik. Side 2 af 13

3 2 Dagens trafikale situation Der er i perioden den august 2016 gennemført maskinelle tællinger på: Skovstrupvej ved nr. 8 Sortebrovej ved nr. 22 Skolevej ved nr. 6 Vestervangen ved Skolevej Tællingerne danner udgangspunkt for den trafikale situation i Tommerup i dag. Figur 3 - figur 6 angiver trafikkens døgnfordeling på de fire lokaliteter. Figur 3 Skovstrupvej ved nr. 8. Figur 4 Sortebrovej ved nr Side 3 af 13

4 Figur 5 Skolevej ved nr. 6. Figur 6 Vestervangen ved Skolevej. Alle fire lokaliteter er præget af bolig-arbejdstrafik, hvilket ses ved de to spidser, der er over døgnet henholdsvis om morgenen og om eftermiddagen. Med udgangspunkt i tællingerne fastsættes følgende spidstimer: Morgenspidstimen kl. 7:00-8:00 Eftermiddagsspidstime kl. 15:00-16:00. Side 4 af 13

5 Eftermiddagsspidstime Morgenspidstime HDT ÅDT I tabel 1 er den trafikale situation på de fire lokaliteter angivet. Skovstrupvej Sortebrovej Skolevej Vestervangen Tabel 1 Trafiktal jf. maskinelle tællinger august Morgen- og eftermiddagsspidstimerne er den gennemsnitlige trafik på hverdage i kl. 7:00-8:00 og kl. 15:00-16:00. 3 Mertrafik fra Tommerup Vest En udbygning af Tommerup Vest vil givet belaste det eksisterende vejnet yderligere. Trafikbelastningen til og fra området forventes størst i morgen- og eftermiddagsspidstimerne, hvor det eksisterende vejnet også er mest belastet. Det antages, at hvert delområde udbygges med det maksimale antal boliger og at tæt/lav bebyggelsen har samme turrate som åben/lav bebyggelsen. Der tages dermed udgangspunkt i worst case scenario for et fuldt udbygget nyt boligområde med mest mulig trafik, der belaster det eksisterende vejnet. Det antages, at det primært er bolig-arbejde trafikken, der dominerer trafikmønstret i boligområdet. Det betyder, at trafikken primært er rettet væk fra området om morgenen og rettet ind mod området om eftermiddagen. Ud fra erfaringstal og trafiktællinger fra Tommerup er det antaget, at morgenspidstimen udgår 8 % af den samlede trafik til og fra området. Eftermiddagsspidstimen antages at udgøre 10 % af den samlede trafik til og fra området. Tabel 2 angiver forventede trafikmængder genereret af de tre delområdet ved fuld udnyttelse af rummeligheden. Side 5 af 13

6 Hverdagseftermiddagsspidstime Hverdagsmorgenspidstime Hverdagseftermiddagsspidstime - andel Hverdagsmorgenspidstime andel Antal bilture pr. døgn Turerate pr. bolig Forventet antal boliger Anvendelse Område Område A åben/lav 50 4, % % 23 Område B tæt/lav 125 4, % % 56 Område C åben/lav 100 4, % % 45 Samlet Tabel 2 Forventet trafik genereret af de tre delområder i Tommerup Vest. Figur 7 viser, hvordan trafikken til og fra de tre delområder forventes at fordele sig i morgenspidstimen. Det antages, at 90 % af trafikken i morgenspidstimen forlader delområderne og 10 % ankommer til delområderne Område C 36 biler 5 40 Område B 46 biler Område A 18 biler 16 2 Figur 7 Forventet trafik til og fra området i morgenspidstimen. Side 6 af 13

7 Figur 8 viser, hvordan trafikken til og fra de tre delområder forventes at fordele sig i eftermiddagsspidstimen. Det antages, at 70 % af trafikken i eftermiddagsspidstimen ankommer til delområderne og 30 % forlader delområderne Område C 45 biler Område B 56 biler Område A 23 biler 7 16 Figur 8 Forventet trafik til og fra området i eftermiddagsspidstimen. 4 Trafikbelastning I dette afsnit er der foretaget kapacitetsvurderinger af de tre (evt. fire) kryds, hvor de tre delområder kobles på det eksisterende vejnet for henholdsvis morgen- og eftermiddagsspidstimen. Retningsfordelingen af trafikken genereret af områderne er antaget ud fra en overordnet betragtning af trafikken på det eksisterende vejnet. Denne fordeling fremgår af diagrammer for hvert kryds. Den eksisterende trafik vil være ligeudkørende trafik med fordeling jf. trafiktællingerne. Kapacitetsvurderingerne er foretaget for henholdsvis morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen. Kapacitetsvurderingerne gælder alene motorkøretøjer. Der foreligger ingen tællinger af lette trafikanter. Dda det planlægges at etablere en cykelsti i den grønne kile gennem området, vurderes det, at lette trafikanter ikke vil få mærkbar indflydelse på kapaciteten ved de tre adgangsveje. Kapacitetsprogrammet DanKap er anvendt til beregning af trafikbelastningen i krydsene. Beregningerne giver en indikation af trafikbelastningen i de enkelte kryds. Kapacitetsberegningerne skal ses Side 7 af 13

8 Belastningsgrad Middelforsinkelse (sek.) uden signalregulering Middelforsinkelse (sek.) med signalregulering som en overordnet vurdering af, hvor belastet krydset er, samt om der er trafikstrømme i krydset, der er særlig belastet. DanKap regner på et kryds isoleret set og uden nogen begrænsning på f.eks. trafikpåvirkning fra naboliggende kryds. Resultaterne anvendes derfor som en indikation af krydsets belastningsgrad. Kapaciteten i krydsene vurderes på følgende parametre: Belastningsgraden i de enkelte tilfarter evt. opdelt på svingbaner. Belastningsgraden angiver hvor meget af den mulige kapacitet, der anvendes. Belastningsgraden opgøres i %. Middelforsinkelsen i de enkelte tilfarter evt. opdelt på svingbaner. Middelforsinkelsen angiver den gennemsnitlige tid et køretøj skal vente for at kunne passere krydset. Middelforsinkelsen opgøres i sek./kt. Kølængden i de enkelte tilfarter evt. opdelt på svingbaner. Kølængden er den kritiske kølængde, der kan forventes i de 3 mest kritiske minutter af spidstimen. Kølængden angives som antal køretøjer i kø (kt). Serviceniveau i de enkelte tilfarter evt. opdelt på svingbaner. Serviceniveauet er en anden måde at opgøre belastningsgrad og middelforsinkelsen. Serviceniveauet opgøres i intervallet A-F, hvor A er det bedste serviceniveau. Serviceniveau Beskrivelse A Næsten ingen forsinkelse <20 <10 <0,6 B Begyndende forsinkelser ,6-0,7 C Ringe forsinkelser ,7-0,8 D Nogle forsinkelser ,8-0,9 E Store forsinkelser ,9-1 F Meget store forsinkelser >100 >70 >1 Tabel 3 Serviceniveau. Et serviceniveau over D bør tilstræbes. I det følgende er vurderet trafikfordeling og resultaterne for DanKap beregningerne for de tre kryds angivet. Side 8 af 13

9 Vestervangen/Skolevej Trafikken til og fra område A skal afvikles i krydset Vestervangen/Skolevej. Krydset er et trebenet vigepligtsreguleret kryds uden kanaliseringer. MORGENSPIDSTIMEN EFTERMIDDAGSSPIDSTIMEN Beregninger viser, at den mertrafik der kommer i krydset ikke får mærkbar indflydelse på afviklingen af trafikken i krydset. Trafikken afvikles forsat med lav belastningsgrad, små middelforsinkelser og maksimalt en afventende bil på Vestervangen. Der opnås et serviceniveau A i krydset. Side 9 af 13

10 Skolevej/Område B Adgangsvejen til delområde B kobles på Skolevej ved den gamle Station. Krydset etableres som et trebenet vigepligtreguleret kryds uden kanaliseringer. MORGENSPIDSTIMEN EFTERMIDDAGSSPIDSTIMEN Beregninger viser, at trafikken i krydset vil afvikles med lav belastningsgrad, små middelforsinkelser og maksimalt en afventende bil inde fra området. Der opnås et serviceniveau A i krydset. Kobles der endnu en adgang på området vil trafikken mellem de to adgange fordele sig og belastningen ved begge adgange vil være begrænset. Rent trafikafviklingsmæssigt er der således ikke behov for at koble to adgange på delområde B. Desuden bør antallet af overkørsler begrænses. Det forventes, at område B genererer 45 biler i morgenspidstimen og 56 biler i eftermiddagstimen, svarende til gennemsnitlig mindre en 1 biler pr. minut. Dette er begrænsede trafikmængder. Side 10 af 13

11 Skovstrupvej/Område C Adgangsvejen til delområde C kobles på Skovstrupvej ml. nr. 8 og 12. Krydset etableres som et trebenet vigepligtreguleret kryds uden kanaliseringer. MORGENSPIDSTIMEN EFTERMIDDAGSSPIDSTIMEN Beregninger viser, at trafikken i krydset vil afvikles med lav belastningsgrad, små middelforsinkelser og maksimalt en afventende bil inde fra området. Der opnås et serviceniveau A i krydset. Side 11 af 13

12 5 Trafiksikkerhed I perioden til medio 2016 er der i Tommerup politiregistreret 15 uheld. Uheldene er fordelt på 1 personskadeuheld, 5 materielskadeuheld og 9 ekstrauheld. Figur 9 illustrerer, hvor der er registreret uheld omkring lokalplanområdet Tommerup Vest i perioden. Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Figur 9 Uheld omkring lokalplanområdet Tommerup Vest i perioden medio Kilde: Overordnet set er der ikke registreret mange eller alvorlige uheld i Tommerup gennem de sidste 5½ år. To uheld er registreret på samme lokalitet. De øvrige uheld er registret rundt i Tommerup primært langs Skolevej, Sortebrovej og Møllebakken, som er de største veje gennem byen. I 5 af uheldene er der lette trafikanter involveret i uheldet. 4 uheld med cyklister og 1 med fodgænger. Ud fra uheldsbilledet er der ingen lokaliteter, der anses for særlige problematiske i forhold til trafiksikkerhed, og hvor der bør fortages ændringer i forbindelse med udbygningen af det nye boligområde i Tommerup. Side 12 af 13

13 Et fuldt udbygget nyt boligområde med 275 boliger forventes at generere bilture på et gennemsnitligt hverdagsdøgn. Desuden vil området generere både fodgængere og cyklister rundt i byen. Derfor er det vigtigt, at stierne til området kobles på det eksisterende vej- og stinet på en sikker og tryg måde, så det bliver attraktivt at færdes som let trafikant i Tommerup. Den største andel af lette trafikanter til og fra området forventes at være skolebørn. Derfor bør der være særlig fokus på at sikre en sikker og tryg rute mellem boligområdet og Tommerup Skole. Det planlægges at der etableres en sti i den grønne kile gennem området og forbinder børnehaven med skolen. De tre (muligvis fire) vejadgange til området kobles på det eksisterende vejnet. For alle vejadgangene anbefales det ud fra et afviklingsmæssigt og økonomisk synspunkt, at der etableres overkørsler til området. I forhold til trafikmængder vurderes disse løsninger også for tilstrækkelige løsninger ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. 6 Anbefaling Det anbefales, at der etableres en adgang til hvert af de tre delområder til det nye boligområde, Tommerup Vest. Beregningerne viser, at der ikke vil forekomme afviklingsmæssige problemer i nogle af krydsene. Desuden bør antallet af overkørsler begrænses, også set i lyset af de forholdsvis begrænsede trafikmængder området vil generere. Det vurderes, at den nygenererede trafik fra udbygningen af Tommerup Vest ikke vil have væsentlig indflydelse på trafikafviklingen i det centrale kryds Sortebrovej/Skolevej i Tommerup. I den mest belastede time vil det samlede boligområde generere 124 nye bilture. Hvis det antages at de alle passerer krydset vil det betyde, at der i spidstimen kommer 2 ekstra biler i minuttet gennem krydset, hvilket ikke har betydning for trafikafviklingen. Tilsvarende vil merbelastningen i krydset Skovstrupvej/Sortebrovej, hvor trafik til/fra område C passerer, være på under 1 bil i minuttet i den meste belastede time og dermed ikke have betydning for trafikafviklingen i krydset. Tanken om, at området etableres med tre adgange, uden mulighed for gennemkørsel, sikrer fredeliggørelse af området, hvilket skaber attraktive forhold for beboerne i området. Etablering af en cykelsti i den grønne kile, der forbinder børnehaven med skolen, er en løsning, der skaber en forbindelse mellem området og skolen, hvor der forventes det største behov for en sikker og tryg rute for de lette trafikanter. Der anbefales, at der etableres en krydsningshelle på Skolevej, hvor stien planlægges at krydse. Det sikrer, at vejen kan krydses i to tempi, hvilket gør krydsningen mere tryg og sikker for skolebørn. På Skolevej ved den gamle Station, hvor delområde B planlægges at blive koblet på det eksisterende vejnet, anbefales det, at sløjfen nedlægges og den nye vejadgang etableres i direkte forbindelse til Skolevej i et regulært trebenet kryds. Side 13 af 13