Udkast til Kommissorium for: Bæredygtighedsstrategi

Transkript

1 Udkast til Kommissorium for: Bæredygtighedsstrategi april

2 Formål: Bæredygtighedsstrategi afløser Bæredygtighedsstrategi , som byrådet vedtog i foråret 2013 og som har haft stor betydning for den lokale indsats for en bæredygtig udvikling, både som en integreret del af kommunens planlægning og forskellige projekter, men også i form af konkrete bæredygtighedsaktiviteter i kommunen, erhvervslivet og detailhandelen. Gennem bæredygtighedsstrategien lever Aalborg Kommune op til forpligtelserne for en bæredygtig udvikling jf. Aalborg Commitments og planlovens bestemmelser om, at kommunerne skal udarbejde lokale strategier for en bæredygtig udvikling, hvert 4. år med følgende formål: 1. Mindskelse af miljøbelastningen. 2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse. 3. Fremme biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet. 5. Fremme et samspil mellem beslutninger vedr. miljø, trafik, erhverv, sociale forhold, sundhed, uddannelse, kulturelle og økonomiske forhold. Bæredygtighedsstrategien er kommunens overordnede strategi for Aalborg Kommunes miljø-, natur-, energi- og klimapolitik og skal sikre sammenhæng og helhed til kommunens øvrige planlægning, herunder planstrategi, kommuneplan, erhvervsplan, SMART Aalborg, sektorplaner for vand, varme, spildevand og affald og energistrategi mv. Strategien skal skabe rammerne for en bæredygtig omstilling i Aalborg Kommune og udvikle medborgerskab gennem inddragelse af borgere, foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i projekter. Samtidigt skal strategiens handlingsdel fastlægge løsninger til at nå kommunens mål på miljø-, natur- og klimaområdet. Bæredygtighedsstrategien skal jf. planloven være vedtaget i Aalborg Byråd senest halvvejs igennem byrådsperioden dvs. inden udgangen af Fig.1 Målet er at flest mulige indsatser favner alle tre bæredygtighedsvinkler. En indsats som prioriterer fx den miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed højere end den sociale kan godt være bæredygtig i bred forstand, hvis dette sker som følge af en afvejning ift. helheden. 2

3 Definition af bæredygtighed Bæredygtighedsstrategien tager udgangspunkt i den brede definition af bæredygtighed fra verdenstopmødet i Rio 1992, hvor bæredygtighed opdeles i tre ligeværdige dele: Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Strategien søger at adressere fællesnævneren mellem de tre, men ud fra en bevidsthed om, at det kan være svært at løse alle bæredygtighedshensyn lige godt i alle sammenhænge, kan der også være tale om valg og fravalg af perspektiver. Bæredygtighed i den brede forstand handler således både om at skabe merværdi og synergi ved at samtænke områder, men også om at foretage helhedsorienterede afvejninger mellem forskellige bæredygtighedshensyn. Ambitionen er at den brede bæredygtighedstænkning skal integreres i hele Aalborg Kommunes aktivitetsområde - såvel planlægning som sagsbehandling og løsning af velfærdsopgaver. Tematisering: Bæredygtighedsstrategi følger temaerne fra den tidligere Bæredygtighedsstrategi( ) og er suppleret af temaet Borgerne og det gode liv som sætter fokus på borgernes rolle og motivation for en bæredygtig omstilling. Helt centralt for bæredygtighedsarbejdet er fremme af tiltag som bidrager til at reducere de største globale udfordringer. De områder hvor Klodens planetary boundaries er overskredet betydeligt. Udfordringer med en bæredygtig anvendelse af jordens ressourcer, tab af natur og biologiske mangfoldighed, klimaforandringerne og miljøfremmede stoffers trussel mod miljø og sundhed, vurderes fortsat at være nogle af de centrale udfordringer i forhold til en bæredygtig udvikling i Danmark og Aalborg Kommune. En central forudsætning for en bæredygtig omstilling, er at det sker i samskabelse med borgerne og kommunens interessenter og at kommunen skaber en attraktiv ramme for det gode liv. Strategiens temaer tager udgangspunkt i miljøudfordringerne, samtidigt med at den sætter fokus på uddannelse, sundhed og sociale tiltag, så der skabes merværdi og synergier mellem flere områder. 3

4 Strategien søger at adressere fællesnævneren mellem miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed (fig. 1), så løsninger på miljø, klima og naturområdet også kan skabe økonomisk og social udvikling og værditilvækst i kommunen. Igangværende indsatsområder fra tidligere bæredygtighedsstrategier ( * og **) og fra Klimastrategi *** videreføres i den nye strategi. Bæredygtighedsstrategien understøtter kommunens SMART CITY satsning ved at lægge op til at data og IKT integreres i de bæredygtige løsninger, der skal igangsættes over de næste 4 år, både internt i kommunens forvaltninger og eksternt blandt kommunens interessenter. Strategien bliver målrettet følgende tværgående tematisering: Bæredygtig byudvikling Bæredygtige bebyggelser Bæredygtige landskaber Bæredygtig forsyning Borgerne og det gode liv Miljø og klima Bæredygtig vækst og omstilling Bæredygtig byudvikling Aalborgs byer skal udvikles ansvarligt som bæredygtige og attraktive rammer for mennesker - hele livet. Kommuneplanens vision om Aalborg som Norddanmarks vækstdynamo et centrum for uddannelser, kultur og erhvervsudvikling skal gennem en helhedsorienteret fysisk planlægning udmøntes med fokus på klima, miljø, natur, arkitektur, social sammenhængskraft og borgernes livskvalitet. Målet er en mobilitetsbaseret byudvikling med udgangspunkt i vækstaksen og en kommende letbane. Byfortætning prioriteres således frem for byspredning, og dette skal i den konkrete udmøntning forenes med hensyn til kulturarv, arkitektonisk kvalitet og fortsat udvikling af smukke, identitetsskabende, grønne og levende byrum. I byudviklingen skal der arbejdes med at fremme byens natur ved at samtænke hensynet til borgernes sundhed, de rekreative muligheder, ønsket om øget biodiversitet og behovet for at håndtere stadig mere regnvand i fremtiden. Byfortætning og funktionsintegration skal medvirke til at skabe grundlag for en sammenhængende, SMART og bæredygtig infrastruktur, og derved gøre det mere attraktivt at tage bus, tog eller cykel. God adgang til indkøb, service og arbejdspladser skal fremmes ved at prioritere kollektive transportformer og stiforbindelser i byudviklingen og ved at udvikle byens transportknudepunkter *Bæredygtighedsstrategi , **Bæredygtighedsstrategi , *** Klimastrategi , 4

5 som urbane mødesteder med samlokalisering af butikker, private og offentlige servicetilbud samt aktivitets- og opholdssteder. Bæredygtige bebyggelser Der skal arbejdes med at fremme bæredygtige byggerier og udearealer, med fokus på god kvalitet, helhedsvirkning med omgivelser og langstidsholdbar arkitektur. Bebyggelsesplaner og byggerier skal søges energioptimeret gennem indpasning i forhold til terrænforhold, solorientering og kompakthed. Byggerier skal opføres med fokus på bygningens bæredygtighedsprofil, i form af et lavt energiforbrug, et godt indeklima, tilgængelighed for alle, multifunktionalitet og bæredygtige byggematerialer. Der skal arbejdes med at optimere ganglinier og sammenhæng med byens stisystem, kollektiv trafik og urbane mødesteder. Og indretningen af udearealer skal søges optimeret gennem stedlige vurderinger af parkeringsbehov og løsninger, mulighed for flersidig funktionalitet, fleksibilitet, stedstypisk beplantning, LAR-løsninger, mulighed for at minimere befæstelse, mv. Bæredygtige landskaber En markant indsats skal ske for at skabe ny natur og forøge beskyttelsen af den eksisterende natur baseret på de statslige vand- og naturplaner. Klimatilpasningstiltag skal ske under hensyntagen til at mindske risikoen for tab af værdi og i respekt for naturen. Benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land skal ske på et bæredygtigt grundlag med plads til oplevelser, natur, erhvervsinteresser og vedvarende energi. Det åbne land skal danne rammen om levende og aktive områder. Der skal søges løsninger, hvor der kan ske en flersidig arealanvendelse, og interesserne skal afvejes, så de så vidt muligt kan eksistere sammen. Fortsat udvikling af sammenhængende landskaber, skove, natur- og vandområder skal være med til at fremme et kvalitets rigt natur- og friluftsliv både i det åbne land og i byen og skal samtidig medvirke til at vende tilbagegangen i biologisk mangfoldighed til fremgang. Økologisk og bæredygtig landbrugsproduktion skal fremmes ligesom placeringen af energianlæg i det åbne land skal prioriteres (fx. biogas, vindmøller og solenergi). En sådan udbygning kan få konsekvenser for naboer, landskab mv. og skal ske, som bevidste valg der træffes på et oplyst grundlag. 5

6 Bæredygtig forsyning Bæredygtig forsyning er et meget vigtigt fundament for et moderne samfund. Det er derfor afgørende, at forsyningsselskaberne kan levere energi og vand og kan håndtere regn- og spildevand samt affald både klima- og miljørigtigt. En fortsat indsats er nødvendig for at nå kommunens målsætninger på klimaområdet med 40 % reduktion af CO2 inden 2020 og en uafhængighed af fossile brændsler i Og det kræver at der fortsat er fokus på at gennemføre energibesparelser og omlægge til vedvarende energiproduktion, både hvad angår transport og energiforsyning. Borgerne og virksomheder kan bidrage ved at reducere behovet for energi. Aalborg Kommune har allerede planer for, hvordan kommunen med en bæredygtig energiforsyning senest i 2050 kan være uafhængig af fossile brændsler. Kommunen har også lavet planer for, hvordan kommende generationer kan sikres rent drikkevand. Aalborg Kommune har desuden planer for separatkloakering, der gør det nemmere at håndtere mere nedbør i fremtiden og forbedre vandmiljøet. Endelig har Aalborg Kommune planer for øget genbrug og nyttiggørelse af affald, som en ressource. Alle planer revideres løbende i takt med ny viden, nye politiske målsætninger, nationale krav og den teknologiske udvikling. Borgerne og det gode liv En bæredygtig omstilling med balance i det økologiske kredsløb, forudsætter at borgerne deltager(samskabelse) og oplever aktivt medborgerskab. Et aktivt medborgerskab og samskabelse, realiseres ved at udvikle attraktive deltagelses muligheder med vide rammer for menneskers læring, sociale liv, sundhed, bæredygtighed og velfærd. Aalborg Kommune vil sammen med borgerne fremme mulighederne for at leve et godt liv, ved at udvikle fællesskaber, der motiverer borgernes engagement og aktiverer erfaringer med at skabe de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og bæredygtigt liv. En bæredygtig grøn omstilling forudsætter at borgerne har en reel oplevelse af at have indflydelse på eget liv og ansvar for egen velfærd og sundhed. Bæredygtighed, velfærdstiltag, undervisning, rehabilitering, omsorg og menneskelig trivsel, løses i konkrete møder hvor borgerens egen oplevelse, ressourcer og ønsker for fremtiden spiller sammen med kommunens muligheder. Borgerne bliver aktive medspillere og medejere af projekter og 6

7 initiativer. I samarbejdet med borgerne skaber Aalborg Kommune helhed og sammenhæng på tværs af forvaltningerne, med fokus på at højne livskvalitet i form af tillid, retfærdighed og samarbejde. Gennem grønne og sociale fællesskaber som byhaver, kreative genbrugs værksteder, fødevaregrupper, aktive byrum, Bæredygtighedsfestival m.m, vil Aalborg Kommune sammen med borgerne skabe en bæredygtig og grøn omstilling, der giver mening for mennesker, miljø og natur. Miljø og klima I Aalborg Kommune skal vi arbejde med at reducere miljøbelastningen i form af støj, luftforurening, affald og miljøfremmede stoffer. Reduktionen af belastningen fra overfladevand og overløb fra spildevand til miljøet, vil være helt central for en reduktion i belastningen ligesom udfasning af de farligste miljøfremmede stoffer vil være afgørende. Fokus på at minimerer risikoen for udvaskning af miljøfremmede stoffer herunder pesticider, vil ligeledes være et centralt fokusområde. Ligesom en proaktiv grundvandsbeskyttelse vil minimerer udspredningen af miljøfremmede stoffer. Centralt i arbejdet med at reducerer ressourceforbruget, er fremme af den cirkulære økonomi i form af cirkulære ressourceloops særligt i forhold til plast, byggeaffald og elektronik. En væsentlig indsats i forhold til den cirkulære økonomi er etableringen af industrielle symbioser, hvor affald fra en virksomhed anvendes som ressource i en anden. Et stærkt fokus på at gennemføre klimarisikostyring i alle sager, hvor de ændrede klimaforhold kan bevirke oversvømmelser og skade på bebyggelser og infrastruktur. Dertil indtænke klimaforandringernes betydning for naturbeskyttelse og truede naturtyper. Bæredygtig vækst og omstilling Aalborg Kommune vil fokusere på grøn vækst og grønne arbejdspladser, for fortsat at være en attraktiv og konkurrencedygtig kommune. Aalborg Kommune vil være en vækstdynamo for udviklingen i Norddanmark. Aalborg Kommune har stærke virksomheder, som leverer bæredygtige produkter og løsninger inden for energi-sektoren, IKT, byggeri og andre brancher. Aalborg Kommune vil understøtte udviklingen af disse virksomheder og kompetencer. 7

8 Adgang til øgede kompetencer er et afgørende fundament for at ruste erhvervslivet til at være konkurrencedygtige på parametre som fx uafhængighed af fossile brændsler og ikke fornyelige råvarer. Kommunen vil samarbejde og vidensdele for at understøtte virksomhedernes adgang til lokal arbejdskraft med bæredygtige kompetencer. Aalborg Kommune vil de kommende år understøtte væksten i antallet af bæredygtige socialøkonomiske virksomheder, der på kort sigt skaber nye jobs til personer med funktionsnedsættelser, og på længere sigt skaber øget omsætning og vækst ved udvikling af nye forretningsområder. Aalborg Kommune vil styrke samarbejdet med erhvervslivet, jobcenteret samt skoler og uddannelsesinstitutioner for at øge opgraderingen af kompetencerne inden for bæredygtighed. Det er afgørende at have i mente at skal en grøn omstilling være mulig skal den omfatte en samtidig grøn omstilling af industrien, en bæredygtig by- og boligudvikling, en grøn forbrugsadfærd og en grøn mobilitet, da disse områder er hinandens forudsætning for succes. Bæredygtighedsstrategien forankres bredt. Strategien skal sikre, at de kommunale beslutninger og aktiviteter som kan påvirke miljø, natur og klima sammentænkes og koordineres, så fokus er på fælles løsninger, der skaber synergier mellem politikområder og understøtter flest mulige mål indenfor de enkelte sektorer. På baggrund af erfaringerne med den nuværende strategi er der behov for at styrke proces og initiativer, som kan bidrage til forøget forankring af strategien. Der lægges derfor op til en involverende proces i udarbejdelse af strategien, særligt internt i kommunens forvaltninger, men også blandt kommunens eksterne interessenter indenfor miljø- natur- og klimaområdet. Kommunens PlanKoordineringsgruppen (PK) har besluttet, at Bæredygtighedsstrategi og Planstrategi, skal søges koordineret såvel indholdsmæssigt som tidsmæssigt. Indholdsmæssigt koordineres strategierne således at Bæredygtighedsstrategien primært opererer på et konkret strategisk operationelt niveau, der peger på konkrete bæredygtighedsmål og tiltag, mens Planstrategien opererer på et mere strategisk visionært niveau. Koordineringen forventes indholdsmæssigt at ske efter principperne vist i figur 2. Koordineringen sker så der samtidig sker en samtænkning med SMART Aalborg initiativet og kommunens Klimastrategi. 8

9 Fig 2. Koordinering mellem Planstrategi og Bæredygtighedsstrategi. Bæredygtighedsstrategien opdeles i 2 dele, en del med visioner og strategier(bæredygtighedsstrategi) og en del med konkrete mål og handlinger (Bæredygtighedsplan). Ambitionen er at fastlægge målsætninger fælles for alle forvaltninger og tilpasse handlingsdelen til hver enkelt forvaltnings muligheder og ambitioner. Strategidelen bliver som hovedprincip videreført fra Bæredygtighedsstrategi og justeres i forhold til gældende politiske målsætninger og strategier. Bæredygtighedsplanen kommer til at indeholde konkrete og målbare mål(nye såvel som gamle der videreføres) og bliver en mere fleksibel handlingsplan med konkrete initiativer, der skal igangsættes for at nå de fælles bæredygtighedsmål. Bæredygtighedsplanen tilpasses tidsmæssigt til forvaltningernes budgetlægning og følges op af et implementeringskatalog, der tydeliggør hvilke forvaltninger, der har ansvaret for implementering, økonomi, dokumentation mv. Der vil for hvert initiativ i handlingsplanen, blive udvalgt de virkemidler (krav, vejledning, dialog mv.), der sikrer en vellykket implementering. Det bliver primært via eksisterende kommunale planer på miljø-, klima- og naturområdet at bæredygtighedsstrategien og handlingsplan skal implementeres, finansieres samt løbende justeres og det sker under 9

10 hensyntagen til planernes rammer og bindinger. Eksempler på eksisterende planer hvorigennem Bæredygtighedsstrategien primært skal udmøntes: Planstrategi / Kommuneplan Klimaplan Erhvervsplan Energiplan/strategi 2030 Vindmølle- og biogasplanlægning Landdistriktspolitik Mobilitetsstrategi Vandhandleplaner Sektorplaner indenfor varme, affald, spildevand Kollektiv trafikplan Vandforsyningsplan inkl. indsatsplaner Sundhedspolitik Indkøbspolitik Frivillighedspolitik Øvrige planer fra SKO, ÆHR, og FB Proces: Der nedsættes en arbejdsgruppe via kommunens Plan og Koordineringsgruppe(PK-gruppen) med repræsentanter fra hver af kommunens 7 forvaltninger. Hver repræsentant afgør selv, hvordan egen forvaltning, (ledelse og medarbejdere) involveres, om der f.eks. afholdes workshops el.lign. Arbejdsgruppen færdiggør kommissoriet, som godkendes i hhv. PK-gruppen, Miljø- og Energiforvaltningen og Magistraten. Arbejdsgruppen udarbejder et oplæg til Bæredygtighedsstrategi og Bæredygtighedsplan, som præsenteres på en temadag for byrådet, sammen med Planstrategien. Fra arbejdsgruppen og PK-gruppen nedsættes et rejsehold, der gennemfører en dialog med de enkelte fagudvalg om strategiens målsætninger og forankring. På baggrund af byrådets / fagudvalgenes drøftelser, udarbejdes 1. udkast til Bæredygtighedsstrategi, som via PK-gruppen forelægges og godkendes af Magistraten. Arbejdsgruppen udarbejder 2. udkast til Bæredygtighedsstrategi der forelægges eksterne interessenter via dialogmøde, for at sikre en bred forankring i alle sektorer (industri, landbrug, organisationer mv.). 10

11 Strategien færdiggøres(3. udkast) og sendes herefter i grundig intern høring i forvaltningerne, inden den sendes i ekstern høring blandt de eksterne interessenter i forbindelse med Bæredygtighedsfestivalen Efter dialog med fagudvalgene om målsætninger og forankring(rejsehold) følger den politiske behandling i hhv. fagudvalg, Magistrat og Byråd. Tidsplan Arbejdet med Bæredygtighedsstrategien koordineres med øvrig planlægning via PK-gruppen. Bæredygtighedsstrategien koordineres både indholdsmæssigt og tidsmæssigt med Planstrategien. Processen forventes at få et meget komprimeret forløb, efter følgende overordnede tids- og aktivitets plan. Tidsplanen vil blive foldet ud, når kommissoriet er godkendt. Tidspunkt 2015 Januar Marts / April April/Maj Juni August August September September Oktober Oktober Nov. / Dec. BS Aktiviteter Arbejdsgruppen etableres og færdiggør kommissorium. Godkendelse af kommissorium i PK-gruppen, Miljø og Energiudvalget (20/5) og Magistraten(sammen med Planstrategi). Arbejdsgruppen udarbejder 1. udkast til Bæredygtighedsstrategi der godkendes af PKgruppen. Temamøde i Byrådet (fælles m. Planstrategien) hvor indhold og forankring drøftes. 2.udkast til Bæredygtighedsstrategi forelægges PK-gruppen og godkendes af Magistraten. Dialogmøde om 2. udkast til Bæredygtighedsstrategi med eksterne interessenter. Høring af 3. udkast til Bæredygtighedsstrategi i fagforvaltningerne (administrativ høring). Offentlig høring af Bæredygtighedsstrategien, med start i Bæredygtighedsfestivalen 2015 Rejsehold i dialog med fagudvalg om målsætninger og forankring (fælles m. Planstrategien) Godkendelse i PK-gruppen og politisk behandling i fagudvalg Vedtagelse i Magistrat og byråd 11

12 Organisering: Plan og Koordineringsgruppen(PK-gruppen) er koordineringsgruppe for Bæredygtighedsstrategien. PK-gruppen udpeger nøglepersoner fra alle forvaltninger til arbejdsgruppen. Miljø og Energiforvaltningen har projektledelsen. Administrativ koordineringsgruppe: PK-gruppen Arbejdsgruppen: Forvaltningerne har via PK-gruppen udpeget følgende repræsentanter til arbejdsgruppen: Pia Juul Eriksen Sundhed- og Kulturforvaltningen Lene Lykkegaard, Business Aalborg, Borgmesterens Forvaltning Jens Bak Rasmussen, Skoleforvaltningen Niels Jørgen Routhe, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Mikkel Elkær Ibsen/Jan P Nielsen, PK-gruppen, Borgmesterens Forvaltning Anette Rosenbæk, By- og Landskabsforvaltningen Birgitte Krebs Schleemann, Miljø-og Energiforvaltningen Steffen Lervad Thomsen, Miljø- og Energiforvaltningen (Projektleder) Tematiske projektgrupper(ad hoc): Nedsættes efter behov afhængig af tematisering. De involverede fag- / planansvarlige vurderer nødvendigheden af projektgrupper. 12