FFD- strategi og indsatsområder. Sekretærkursus november 2013

Transkript

1 FFD- strategi og indsatsområder Sekretærkursus november 2013

2 Punkter FFD s strategi nedslag Lov og beslutninsgforslag Hvordan trænger vi igennem? Omdømmeundersøgelse Effektundersøgelse Aktuelle temaer

3 FFD s strategi Interessevaretagelse Skoleformens frihed. Der er vedtaget en ny selvstændig lov om folkehøjskoler. Nye højskoler. Uddannelse. Højskolen er anerkendt som en kvalificeret medspiller i forhold til at højne det generelle udannelsesniveau i Danmark, jf. også afsnit C. Barrierer. De barrierer, der findes i forskellige regelsæt for særlige gruppers deltagelse i et højskoleophold, er fjernet. En stærk forening. Foreningens organisation og struktur anses som stærkest mulig til at varetage en optimal interessevaretagelse. Involvering. Foreningen og dens medlemmer er repræsenteret i råd, udvalg og fora centralt og lokalt for dermed at varetage skoleformens interesser bredt set. Tværgående samarbejde. Foreningen har et godt samarbejde med foreninger og organisationer med fokus på varetagelse af fælles interesser.

4 FFD s strategi Pædagogisk udvikling Uddannelsessamarbejde videregående uddannelser: Højskolerne har opnået status som et naturligt led i unges vej til videregående uddannelse både før og under de formelle uddannelsesforløb. Uddannelsessamarbejde ungdomsuddannelser: Højskolen anerkendes som et naturligt og ligeværdigt element i fleksible ungdomsuddannelser både indholds- og finansieringsmæssigt. Læring for livet: Højskolernes korte kurser har betydning for voksne i alle aldre. Højskolen har endvidere markeret sig som en anerkendt og betydningsfuld aktør med efteruddannelsestilbud i tilknytning til arbejdslivet og til de overgangsperioder, som voksne i stigende grad oplever. Information og markedsføring Elevfremgang: Foreningens oplysning om højskolerne er nået bredt ud og har medvirket til, at højskolerne har fremgang i antallet af deltagere på både korte og lange kurser. Kendskab: Foreningens informations- og oplysningsvirksomhed har bidraget til, at højskolen bredt set er anerkendt. Internationalt Internationalt kendskab: Information og viden om højskolen er let tilgængelig og understøtter, at unge fra hele verden finder et højskoleophold i Danmark attraktivt. Støtte til udenlandske elever. Der er fortsat statslige støttemuligheder til udenlandske elevers deltagelse på højskoleophold.

5 Lovarbejdet 1. Administrative fællesskaber 4,2 2. Oplysningsvirksomhed 4,3 3. Nye skoler eje/leje - 4,4 4. UBAK Årsplan Mentortilskud < 12 uger - 26

6 Hvordan trænger vi igennem? 1. Resultater diverse undersøgelser 1. Effektundersøgelse 2. Mentorordning 3. Infoeva 4. Ud gennem Presseomtale (centralt og lokalt) 5. Ud via politikerkontakt 2. Elever/Kursister 1. Mund til mund 2. Messerne - elevdeltagelse 3. Påvirkningsagenter (forældre/bedsteforældre) 3. Et godt omdømme 4. God markedsføring 1. FFD 2. Skolerne 5. Vi skal blande os i debatten

7 Højskolernes omdømme ifølge danskerne

8

9

10

11 LEGO Group (LEGO) Novo Nordisk Højskolerne Danfoss A.P. Møller - Mærsk Google Grundfos Falck Carlsberg Group (Carlsberg) Matas Novozymes Apple Inc. (Apple) Bang & Olufsen Siemens Wind Power Coloplast Group IKEA koncernen (IKEA) Coop Microsoft Dansk Supermarked Arla Foods JYSK Vestas Hennes & Mauritz Nordea The Coca-Cola Company JP/Politikens hus Danish Crown Shell (Dansk Shell) PANDORA Group Berlingske media ISS Telenor SuperBest TDC 3 Aldi Saxo Bank Telia McDonald's BP Danske Bank-koncernen 35,8 42,3 82,2 81,5 79,5 79,1 79,0 78,9 76,6 75,7 74,9 73,9 73,9 73,5 72,9 72,6 72,2 70,4 68,3 66,1 65,9 65,6 65,0 61,9 61,6 60,2 58,3 57,9 56,6 56,2 54,3 52,9 51,6 51,2 50,6 49,7 48,5 47,9 46,9 46,0 87,1 100 Rangeringen af private virksomheder 2013 RepTrak Pulse Rangering 2013 n =

12 LEGO Group (LEGO) Novo Nordisk Højskolerne Danfoss A.P. Møller - Mærsk Google Grundfos Falck berg Group (Carlsberg) Matas Novozymes Apple Inc. (Apple) Bang & Olufsen Siemens Wind Power Coloplast Group IKEA koncernen (IKEA) Coop Microsoft Dansk Supermarked Arla Foods JYSK Vestas 82,2 81,5 79,5 79,1 79,0 78,9 76,6 75,7 74,9 73,9 73,9 73,5 72,9 72,6 72,2 70,4 68,3 66,1 65,9 65,6 65,0 87,1 100 RepTrak Pulse Ra Rangeringen af private virksomheder

13 JP/Politikens hus Danish Crown Shell (Dansk Shell) PANDORA Group Berlingske media ISS Telenor SuperBest TDC 3 Aldi Saxo Bank Telia McDonald's BP Danske Bank-koncernen 35,8 42,3 58,3 57,9 56,6 56,2 54,3 52,9 51,6 51,2 50,6 49,7 48,5 47,9 46,9 46,0 Rangeringen af private virksomheder 2013

14 Folketingets Ombudsmand (Ombudsmanden) Forbrugerombudsmanden Højskolerne Højesteret Nationalbanken Danmarks Domstole Politiet Forsvaret ATP Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen PET Arbejdstilsynet Folkeskolen Fødevarestyrelsen Miljøstyrelsen DR SAS Miljøministeriet Justitsministeriet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Kulturministeriet Finanstilsynet SKAT Folketinget Finansministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Forsvarsministeriet Dong Energy Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Ligestilling og Kirke Statsministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Transportministeriet Skatteministeriet Socialforvaltningen Social- og Integrationsministeriet Banedanmark Beskæftigelsesministeriet DSB 83,6 82,0 81,5 81,4 81,4 81,0 78,9 75,0 73,0 72,3 69,4 67,7 65,4 62,8 62,8 62,3 62,0 61,7 60,7 60,4 59,6 57,5 56,8 56,8 55,9 54,9 54,5 54,3 54,3 53,9 52,7 51,0 49,2 48,2 47,0 46,4 44,1 43,6 42,0 41,3 40,8 Rangeringen af offentlige organisationer 2013 RepTrak Public Pulse Danmark Fremragende / Højeste niveau Stærk / Robust Gennemsnitlig / Moderat Svag / Sårbar Dårlig / Laveste niveau < n = 9.560

15 ts Ombudsmand (Ombudsmanden) Forbrugerombudsmanden Højskolerne Højesteret Nationalbanken Danmarks Domstole Politiet Forsvaret ATP onkurrence- og Forbrugerstyrelsen PET Arbejdstilsynet Folkeskolen Fødevarestyrelsen Miljøstyrelsen DR SAS Miljøministeriet Justitsministeriet isteriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Kulturministeriet Finanstilsynet SKAT 83,6 82,0 81,5 81,4 81,4 81,0 78,9 75,0 73,0 72,3 69,4 67,7 65,4 62,8 62,8 62,3 62,0 61,7 60,7 60,4 59,6 57,5 56,

16 Fødevarestyrelsen Miljøstyrelsen DR SAS Miljøministeriet Justitsministeriet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Kulturministeriet Finanstilsynet SKAT Folketinget Finansministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Forsvarsministeriet Dong Energy Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Ligestilling og Kirke Statsministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Transportministeriet Skatteministeriet Socialforvaltningen Social- og Integrationsministeriet Banedanmark Beskæftigelsesministeriet DSB 62,8 62,8 62,3 62,0 61,7 60,7 60,4 59,6 57,5 56,8 56,8 55,9 54,9 54,5 54,3 54,3 53,9 52,7 51,0 49,2 48,2 47,0 46,4 44,1 43,6 42,0 41,3 40,8 n = 9.560

17 Højskolernes omdømme er markant bedre end Danmarks gennemsnittet for offentlige organisationer 100 RepTrak Pulse & Dimensionsscorer Højskolerne ,5 79,4 75,4 70,7 77,7 80,6 78, RepTrak Public Pulse Services Udvikling Arbejdsplads Etik Ansvarlighed Ledelse Højskolerne Danmarks gennemsnit 2012 n = 302 n = Fremragende / Højeste niveau 80+ Stærk / Robust Gennemsnitlig / M oderat Svag / Sårbar Dårlig / Laveste niveau < 40

18 Effektundersøgelse Unge, der har afbrudt ungdomsuddannelser, øger deres chancer betragteligt for at komme tilbage i uddannelsessystemet ved at tage på højskole. Andel af afbrudte fra ungdomsuddannelser tilbage i uddannelse efter 2 år 45 % 57 % Uden uddannelsesaktivitet Med højskoleophold

19 Effektundersøgelse 2 Kontrollerer man for effekterne af øvrige forskelle i de to grupper, ender man med, at effekten er 17 % større ved et højskoleophold i forhold til tilbagevenden til uddannelse end ved ikke at være i uddannelsesaktivitet. Denne effekt er særlig markant for unge, der falder fra en erhvervsrettet uddannelse. Her er effekten hele 27 % større.

20 Højskoleophold er i særlig grad til gavn for unge, der kommer fra ikke-uddannelsesvante hjem I forhold til tilbagevenden til uddannelse efter frafald på en ungdomsuddannelse, viser det sig, at sandsynligheden for at vende tilbage til uddannelsessystemet efter afbrudt erhvervsfaglig uddannelse øges med hele 55 % for unge fra ikkeuddannelsesvante hjem, hvis de tager på højskole efter afbruddet.

21 Effektundersøgelse 3 Unge, der tager på højskole forud for påbegyndelse af videregående uddannelse, øger deres chancer markant for at gennemføre deres uddannelser. Andel af studerende på videregående uddannelser med afbrud inden for 2 år 20 % 16 % Uden højskoleophold Med højskoleophold

22 Effektundersøgelse 4 Hos de studerende, der forud for påbegyndelse af en videregående uddannelse havde været på højskole, var 16 % efter 2 år faldet fra uddannelsen. Dette skal holdes op mod et frafald på 20 % hos studerende uden forudgående højskoleophold. Kontroller man for effekterne af øvrige forskelle i de to grupper, står man tilbage med en positiv effekt på 6-7 %. Effekten er størst på universiteternes bacheloruddannelser, hvor højskoleophold reducerer frafaldet med ca. 10 %.

23 Højskoleophold er i særlig grad til gavn for unge, der kommer fra ikke-uddannelsesvante hjem I forhold til frafald på videregående udannelser viser der sig også en større effekt for denne gruppe. Frafaldsrisikoen på de videregående uddannelser falder med højskoleophold for unge fra ikkeuddannelsesvante hjem med ca. 15 %, og på universitetsbacheloruddannelserne er faldet på ca. 33 % efter ét års og ca. 23 % efter to års studier.

24 Aktuelle temaer 1. Genopretning 2. Omstillingsmidler 3. Fokus på enkeltgrupper UUU stat eller kommune betalingslov kontanthjælp puljeforslag 4. Fleksuddannelse 5. Beskæftigelsesreform 6. B6