Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior"

Transkript

1 1 Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ1: Summarize the historical and current understanding of the basic cellular structure of the neuron. - I dette kapitel begynder udforskningen af adfærdens fysiologiske dybere lag, ved at bese hjernens struktur og basis funktionerne. - Neuroscientists har flere forskellige perspektiver, når det gælder at beskrive hjernens fysiske proportioner. - I dette kapitel begyndes med at introducere hjernens mikroskopiske cellulære anatomi dens HISTOLOGY (Studiet af vævs strukturen aka. Hjernens mikroskopiske cellulære anatomi). - Derefter introduceres hjernens GROSS NEUROANATOMY dvs. hjernes neurale strukturer (konstrueret af celullærer bygge klodser) som kan ses med det nøgne øje / de af nerve systemtes anatomiske træk, som kan ses med øjet. THE NERVOUS SYSTEM IS COMPOSED OF CELLS: - Most important cells = NEURONS/NERVE CELLS basis enheden I nevesystemet, som vær især er komponeret af A CELL BODY, RECEPTIVE EXTENTIONS (Dendrits), og TRANSMISSION EXTENTIONS ((er)). - Neurons are CONTIGUOUS (= close to each other, but tiny gaps keep them apart, so they are NOT quite continous). THE NEURON DOCTRINE: - Doctrinen definerer neruoner og deres forbindelser. - HISTORISK OPSUMMERING PÅ DEN CELLULÆRE BASIS STRUKTUR FORSTÅELSE AF NEURONER: - I det 19 århundrede prøvede anatomister at forstå forskellen på menneske og dyrer hjerner, ved at bruge mikroskoper til at studerer hjerne celler. Ved brug af specielle stains, som gjorde de normalt transparante celler synlige, fandt de ud af, at hjernen indeholder en stor samling af mærkeligt formede neuroner. I modsætning til andre organers celler, var neuronerne enormt varierede i størrelse og form. - Den interne forbindelse af nerve celler var meget debateret i den moderne neuro videnskabs dage: - Nogle 19 århundrede anatomister (Ex. Golgi) troede at neuroner var CONTINUOUS med hinanden, og formede et næsten endeløst netværk af forbundende tuber, gennem hvilke flød information. - Men, Cajal udviklede ved brug af Golgi s staining techniqus et overbevisende alternativ: På basis af et studie af neuroner, tegnet så præcist at de er forblevet brugbare i dag (jf. side 24), argumenterede han for at selvom neuroner kommer meget tæt på hinanden dvs. de er CONTIGUOUS så er de ikke continous med hinanden. Cajal insisterede på at der ved hvert kontakt punkt imellem neuronerne, er et kløft, som holder neuronerne sepererede. - Fra disse stuider dukkede et nyt perspektiv aka. NEURON DOKTRINEN (= Hypotesen om at hjernen er sammensat af seperate celler, der er distinktivt strukturerede, metabolisk og funktionelt) -frem. Denne fastslog at: - 1) Hjernen består af separate neuroner, og andre celler, der er uafhængigt: Strukturerede. Stofskifte mæssige. Funktions mæssige. - 2) Neuroners information trasmiteres fra celle til celle via. små kløfter, som senere blev navngivet Synapser. - I 1950 erne havde det elektroniske mikroskops høj resolutions evner, fuldt ud bekræftet THE NEURON DOKTRINE.

2 2 - NUTIDIG OPSUMMERING PÅ DEN CELLULÆRE BASIS STRUKTUR FORSTÅELSE AF NEURONER: - Den typisk neuron: - Samler signaler (information) fra flere kilder. - Integrer informationen. - Distribuerer den processerede information til andre celler, via dens egen ELECTROCHEMICAL OUTPUT signal. - Da neuroner er celler, består de som andre celler af de sædvanlige CELLE KOMPONENTER som er fælles for alle kroppens celler. Komponenterne inkluderer: MITROKONDIER: Organeller der producer og tilgængeliggøre stofskifte (metabolisk) energi til celle processerne. CELLE NEUKLIDER: Cellens kugle formede centrale strukturer, der indeholder KROMOSOMER (som indeholder de genetiske instruktioner). RIBOSOMER: Strukturene i celle kroppen der OVERSÆTTER den genetiske instruktion til proteiner; Producer altså proteiner. - Udover mitrokondier, celle nuklider & ribosomer deler neuroner også INFORMATIONS PROCESSERENDE DELE der repræsenter 4 zoner: DE 4 INFORMATIONS PROCESSERENDE ZONER: 1) INPUT ZONEN: (Den del af neuronen som modtager information fra andre neuroner. Som regel dendritterne). 2) INTEGRATIONS ZONEN: (Den del af neuronen som initerer nerve aktivitet, såfremt alle hæmmende og fremmende postsynaptiske potentialer overskrider threshold værdien. Som regel neuronens hillock). 3) KONDUKTIVE ZONE: (et leder væk fra celle kroppen, og fungere som den konduktive zone der transmitter cellens elektriske impulser væk fra celle kroppen). 4) OUTPUT ZONE: ( terminallerne kommunikere cellens aktivitet videre til andre celler. DENDRITTERNE fungere som INPUT ZONEN og modtager (Er modtageren) information fra andre neuroner. CELLE KROPPEN/SOMA er defineret ved tilstedeværelsen af celle nuklider. Selve celle krops regionen indeholder nuklider, OG, kan modtage additionel synaptisk kontakt. I de fleste neuron typer, er inputsne kombineret og transformeret af specielle struktere der fungere som integrations zonen = for det meste celle kroppen. AXONET Transmitere cellens elektroniske impuls VÆK fra celle kroppen, og hen til andre neuroner. AXON TERMINALERNE er enden af et, der former synapsen på en neuron, eller et andet mål: Altså hvor cellens elektriske aktivitet er konvojeret til andre celler. - I mange neuroner er axoner kun få micrometer. - MEN - I neuronerne der forbinder ryg marven med resten af kroppen, rækker axonerne mere end en meter i længde. (Jf. giraffer, eller når man vrikker med tæerne). KLASSIFIKATION AF NEURONER: - Neuroner kan klassifiseres efter: Form Størrelse Funktion - Via. (celle kroppens, dendritter og axoners) FORM får man de tre principielle typer (som vær især er specialliserede for/til en bestemt type af informations processering) som er: 1) MULTIPOLAR NEURONER: Har mange dendritter og et enkelt : Er den mest almindelige type. (Cell body i input zone).

3 3 2) BIPOLAR NEURONER: Har en enkelt dendrit i den ene ende, og et enkelt axon i den anden ende. Er almindelig i sesoriske systemer som eks. Retina. (Cell body i input zone). 3) MONOPOLAR NEURONER: Har en enkelt extension (som regel referet til som et axon), der forgrener sig ud i to retninger, efter at have forladt celle kroppen. Den ene ende er en modtager pol (input zonen), den anden ende er en output zone. Sådanne typer celler transmitter information fra kroppen og ind i ryg marven. (Cell body i conduction zone). I ALLE TRE TYPER er dendritterne i INPUT ZONEN og i multi og bipolar er celle kroppen også en del af INPUT ZONEN. INPUT ZONE: Hvor neuroner samler og integrer information, fra enten omgivelser, eller andre celler. MULTIPOLAR: Dendritter og celle krop. BIPOLAR: Dendrit og celle krop. MONOPOLAR: Dendritter INTEGRATETS ZONE: Hvor beslutningen om at producere et neuralt signal bliver lavet CONDUKTIVE ZONE: Hvor information kan blive transmiteret over store distancer. ( Hillock) ( Hillock) ( Hillock) Celle krop OUTPUT ZONE: Hvor neuroner transformere information til andre celler. Terminals Terminals Terminals - Neuroner kan også klassificeres efter STØRRELSE (Side 27 nederst). - Neuroner kan også klassificeres efter FUNKTION: - EX: terminallerne på MOTONEURONS (aka. Motoriske neurons En nerve celle i ryg marven der transmitterer motoriske beskeder fra ryg marven til musklerne) kontakter muskler eller kirtler, og sørger derved for at hjernen og ryg marven har adgang til at kontroler krops bevægelser og organ funktioner. - EX: SENSORY NEURONS (aka. Sensoriske neuroner En neuron direkte påvirket af ændringer i omgivelser, eks. lys & duft) bliver direkte påvirket af stimuli fra omgivelserne. - EX: INTERNEURONS dvs. de resterende neuroner som konstituer det store flertal modtager input fra- og sender input til, andre neuroner. Dvs at Interneurons er en neuron der HVERKEN ER MOTORISKE ELLER SENSORISK: Den fungere altså som mellemled og modtager og sender blot input og output. OM AXONET SOM OUTPUT ZONE & AXON HILLOCK SOM INTEGRATIONS ZONE: - Et typisk axon har flere distinktive regioner. - I MULTIPOLAR NEURONER udgår et fra THE AXON HILLOCK (En kegle formet areal hvorfra axonet udgår fra celle kroppen). - The axon hillock er neuronens integrations zone hvorfra de elektroniske impulser der bærer neuronens meddelelser, udgår fra, ned langs axonet mod deres mål. - et over the hillock er tube formet.

4 4 - Med få undtagelser har nerve celler kun ET AXON med axoner deler sig ofte ud i flere grene som kaldes AXON COLLATERALS (En forgrening af et axon fra en enkelt neuron). Pga. denne forgrening kan en enkelt neuron udøve indflydelse over en bred vifte af andre celler. - Mod sin ende dele et axon eller et collateral sig typisk i utallige fine forgreninger. Ved disse forgreningers ende findes AXON TERMINALERNE som laver den synaptiske kontakt med andre celler, eller INNERVATE (yder neuralt input) dem. Forskellen mellem AXONER & DENDRITTER: PROPERTY AXONS DENDRITES Antal Som regel 1 pr. neuron, med mange Som regel mange pr. neuron. terminal forgreninger. Diameter Ensartet indtil starten af terminal forgreningen. Aftager progresivt i tykkelsen, mod deres ender. Hillock Tilstede. Ingen hillock. Sheating Som regel dækket af myelin. Ingen myelin. Længde Rangerer fra nærmest ikke Som regel meget kortere end er. eksisterende til adskillige meter lang. Forgreninger Langs dens længde, tendenser forgreningerne at være prependicular. Langs længden, kan der være forgreninger over store vider med spidse vinkler. - Celle kroppen manufakturer PROTEINER under indflydelse af DNA. Proteiner der er nødvendige for at cellen kan fungerer som den skal, må derfor transporteres fra celle kroppen til fjerne regioner i axonet, og recycled materiale må retuneres til celle kroppen. Denne bevægelse af materialer INDEN I et er referet til som AXONAL TRANSPORT (Transportationen af materiale fra neuron celle kroppen til fjerne regioner i dendritter og axon, OG fra axon terminaler tilbage til celle kroppen). - Nogle molekyler er transporterede langs et med lav fart (mindre end 8mm pr.dag). - Andre molekyler bliver transporteret via et hurtigt system ( mm pr.dag). Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ2: Detail the components of a synapse and describe the sequence of events at a synapse when information is transmitted. GENERELT: - En neurons dendrit arrengemengt reflekter cellens information-process funktion. - Dendritternes overflade er dækket med kontakt fra andre neuroner: Synapsen. Dendritter har også dendritic spines som tillader ekstra synaptiske kontaker, ved at forøge dendrittens overflade areal. - De felste neuroner modtagre tusinde af synapstiske kontakter gennem hvilke: Information bliver transmiteret Fra PRESYNAPTIC NEURONS (The region of the synapse that RELEASES NEUROTRANSMITTER) Til POSTSYNAPTIC NEURONS (The region of the synapse that RECEIVE & RESPOND To neurotranismitter)

5 5 DE TRE TYPISKE SYNAPSE KOMPONENTER (/Detail the components of a synapse): 1) På den presynaptiske neurons axon terminal: THE PRESYNAPTIC MEMBRANE ( terminalens SPECIALISEREDE membran, på den neuron der transmiter information ved at frigive neurotransmittere). 2) På overfladen af den postsynaptiske neurons dendritter eller celle krop: THE POSTSYNAPTIC MEMBRANE (Den SPECIALISEREDE membran på overfladen af cellen der modtager information fra en presynaptisk neuron). 3) Kløften på ca nanometer der adskiller den presynaptiske og den postsynaptiske membran: THE SYNAPTIC CLEF (Mellemrummet mellem de presynaptiske og postsynaptiske elementer). SYNAPTIC VESICLES (/describe the sequence of events at a synapse when information is transmitted.): (I DEN PRESYNAPTISKE NEURON) - Presynaptiske axon terminaler indeholder mange små spheres; nm i diameter - kaldet SYNAPTIC VESICLES (En lille kugleformet struktur, der indeholder synaptiske transmitter molekyler). - Hver vesicles indeholder en specialiseret kemisk substans = NEUROTRANSMITTER (aka. Synaptic, chemical or simply transmitter = Det kemikalie som den presynaptiske axon terminal frigiver, og som fungerer som basisen for kommunikation mellem to neuroner) som neuronen bruger til at kommunikere med de postsynaptiske neuroner. - Som respons på den elektroniske aktivitet i axonet, svejser vesiclerne sig på den presynaptiske membran, og frigøre de neurotransmitiske molekyler ud i den synaptiske kløft. (I DEN POSTSYNAPTISKE NEURON) - Efter at neurotransmitterne er flydt over kløften producerer de elektroniske ændringer i den postsynaptiske celle ændringer som kan være enten FREMMENDE eller HÆMMENDE. - Den postsynaptiske neuron indeholder en høj tæthed af RECEPTORS (aka. Receptor molecules Et protein der fanger og reager på molekylerne fra transmittere eller hormoner) det specialiserede protein molekyle, der fanger og reager på neurotransmitterens molekyler. Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ3: Discuss the forms and functions of glial cells. - Udover neuroner findes der en anden vigtig klassifikation a celler i nerve systemet: Nemlig Glial cells. Der begynder at samle sig bevis på at Glial cells er en vigtige deltagere i informations procesesen, men fordi neuroner generelt er større og producer læseligt målelige elektroniske signaler, ved vi meget mere om disse, end om Glial celler. - Oprindeligt mente man at Glial celler - (Glial cells = Ikke-neurale hjerne celler, der yder STRUKTURAL & NEUTRITIORAL support til hjernen) holdt nerve systemet sammen, og det er nu klart at den strukturelle støtte er en af Glial cellernes biologiske rolle. - Men, Glial celler kan også kommunikere med hinanden og med neuroner, og de kan direkte påvirke neruonale funktioner ved at forsørge neuronene med rå materialle og kemiske signaler, der ÆNDRER den neurale struktur og pirrelighed. - Den neurale doktrine var med sin eksklusion af Glial celler, måske oversimplificeret. - I modsætning til de mange hundrede neuron typer, findes der kun fire basale Glial celle typer. FIRE BASIC TYPER AF GLIAL CELLS: ASTROCYTE Stjerne formet med utallige extensions der løber i alle retninger. MICRO GLIAL CELLS Fjerne celle debris fra tilskadekommende og døde celler. OLIGODENDROCYTE Type der er associeret med nerve celle kroppe: (I hjernen og ryg marven: dvs. CNS) Fomer Mylin sheets. SCHWANN CELLS Yder mylin sheets i det pærifære nervesystem: (Udenfor hjerne og ryg marv: dvs. CNS) Dvs. på axoner UDENFOR hjerne og rygmarv.

6 6 ASTROCYTES: - Astrocytes er en stjerne formet celle med utallige fremspring/extensions, der løber i alle retninger, og bølger mellem neruoner og axoner. - EX: Den protoplasmiske astrocyte er en type, som kontakter kapilærer, og er nærtliggende nerve celle membraner. - Andre Astrocyter former sugelignede end feet på blood karende i hjernen, og fungere måske som en konduit mellem det vaskulære system og hjernen. - Synaptiske signalering, formationen af nye synapser og den dynamiske kontrol af den lokale blod strøm, er alle direkte koordineret af neuroner og Astrocyter i samarbejde. - Selvom Astrocyter ikke er i stand til at generer deres egne elektriske impuser, så modtager de synapser direkte fra neuroner, og moniter også den nærliggende neuronale synapse aktivitet. De kommunikerer derefter imellem dem selv, og med deres nabo neuroner, for at modulerer de neuronale responser. - Jf. billede side 29: Processes fra astrocyter omgiver og isolerer synapsen, og modificerer direkte den synaptiske aktivitet. MICROGLIAL CELLER: - Som navnet suggesterer er microglial celler ekstremt små. De er også forbavsende aktive, kontinuerligt i gang med at forlænge og tilbagetrække meget fine extentioner der (når de kommer i kontakt med a site of damage) former en kugleformet containment zone rundt om de tilskadekommende (neuroner). - Microglial celler i større mængder, migrer til sites of injury or disease i nerve systemet tilsyndeladende for at fjerne efterladenskaber fra tilskadekommende og døde celler. MYELIN SHEATHS: - Hele vejen langs axonet på mange neuroner, pakker nærtligende Glial celler dele af axonet ind i sheathes of myelin (a fatty insulating substance der forbedre nerve impulsernes konduktion). - Denne process kaldes myelination (myelin formations processen). - Mellem vær myelinerede segmenter (på axonet) er der en lille kløft hvor axon membranen er synlig. Disse kaldes nodes of ranvier (kløften mellem myelin segmenter hvor axon membranen er synlig). - Myelin sheathsne + nodes of ranvier FORØGER/FORBEDRE nerve impulsernes konduktion). Alt der interferer med myelin sheathsne som ex den demyelinaterende sygdom SKELROSE (sygdom karakteriseret ved bred degeneration af myelin) kan havde katestrofale konsekvenser for individet. - IKKE ALLE AXONER ER MYELIN ISOLEREDE De axoner der mangler myelin indpakningen, kaldes U-MYELINEREDE AXONER, og disse er indkapslede i Glial cellernes rende/bølgedal/trug/kar. (Jf. billede side. 29). Disse u-myelinerede axoner er mindre og kortere, men er altså omgivet af oligodendrocyter og schwann celler, som acts til at udskille de u-myelinerede axoner. Enviddere er deres role at isolerer og isolerer synapser, for at forhindre indblanding. OLIGODENDROCYTE (Myelin formerer i CNS (hjerne + ryg marv): - I hjernen og ryg marven bliver myelin sheaths formet af den Glial celle type som hedder Oligodendrocyte (Glial celle normalt associeret med nerve cell kroppe). Denne cell type er meget mindre end astrocyten, og har færre extensioner (OLIGOS = FÅ). - En enkelt oligodendrocyt kontribuerer typisk myelin sheating til utallige nærtligende axoner, og oligodendrocyter er også normalt associeret med nerve celle kroppe. - (OM MYELIN FORMERINGEN) Oligodendrocytens extensioner former myelin indpakningen på axoner. Lagende af myelin er mange, og en oligodendrocyt kan indpakke ikke bare et axon, men kan være op til ex. Fire af gangen. (Jf. grafik s.29). - Myelin processen fortsætter i mennesker i lang tid i nogle hjerne regioner i op til år efter fødslen, og sikkert hele vejen gennem livet. SCHWANN CELLER (myelin formerer udenfor CNS): - er udenfor CNS, bliver provideret med myelin af schwann celler (former myelin i det perifære nervesystem). - En enkelt schwann celle kan ensheath en limited længde af et enkelt axon.

7 7 GLIAL CELL & CLINICLAL INTEREST: - Glial celler er klinisk interessante fordi de former mange af de tumorer som opstår i hjernen. - Endviddere er nogle Glial celler (specielt astrocyter) respondenter til hjerne skader ved at ændre form: Dvs. ved at svulme op. Dette edema (vævs hævelse, specielt i hjernen, som response på tilskadekomst) skader neuroner og er ansvarlig for mange hjerne skade symptomer. NEURONER & GLIAL CELLER FORMER INFORMATIONS-PROCESSERINGS KREDSLØB: - Neuroner former ensambler der, støttet og under indflydelse af Glial celler, OG delende informatinon over synapsen, yder intrikate informations processer, og ensambler som på mange måder er subjekt for konstant re-modelering, som respons på livs erfaringer. - For komplicerede høj-level processer, involvere disse celle asemblier utallige celler og synaptiske contakter, som kombinerer sig sammen til kredsløb og strukturer der er synlige for det nøgne øje, som eks. de anatomiske komponenter i CNS. - I de fleste tilfælde ÆNDRER mønsteret af forbindelser mellem neuroner sig i form, og funktion, som respons på livs erfaringer.

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials).

EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). Essay Question regarding EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). - Kompleks adfærd kræver mere end

Læs mere

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals 1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

Outline. Biological Bases of Behavior. Current Techniques. Neuroimaging: Localization of Function. Biological Psychology

Outline. Biological Bases of Behavior. Current Techniques. Neuroimaging: Localization of Function. Biological Psychology Outline History of Mind-Brain Dualism Nervous System Peripheral Nervous System Central Nervous System Brain Social Behavioral Mental Physiological Cellular Molecular Current Techniques Clinical Observation

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

TrP Akupunktur kursus

TrP Akupunktur kursus TrP Akupunktur kursus Hvad er jeres forventninger og erfaringer med emnet? Vores forventninger er at i bliver fortrolige med TrP aku, og at i føler jer rustet til at behandle med nåle overfor visse smertetilstande.

Læs mere

Basal Ganglia. - Four areas of gray matter in the lower part of the brain s cerebral hemispheres.

Basal Ganglia. - Four areas of gray matter in the lower part of the brain s cerebral hemispheres. Adrenal glands Pair of glands, one on each kidney, that are part of the endocrine system of organ and glands that secrete hormones into the blood to regulate bodily activities. The adrenal glands release

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Forløbsplan for Humanvidenskab

Forløbsplan for Humanvidenskab Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 1. Biological Psychology: Scope and Outlook

Essay Question regarding Chapter 1. Biological Psychology: Scope and Outlook 1 Essay Question regarding Chapter 1. Biological Psychology: Scope and Outlook EQ3: Explain and give examples of the ways in which experience can cause changes in neural structure and function; draw links

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem. Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey. 1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser

Læs mere

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom Forskere designer

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Tankeformernes intelligens

Tankeformernes intelligens Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,

Læs mere

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat. 1 I min vindueskarm ligger en død flue. I dens evige kamp for at flyve mod lyset har den slået sin jordiske krop så slemt, at den nu ligger livløs hen. Det får mine tanker til at vandre. Er det mon det

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Bevidsthedstræning II Episode

Bevidsthedstræning II Episode Bevidsthedstræning II Episode 2 16.3.2017 Velkommen i denne transmission, som trodser jeres opfattelse af tid og rum og hvordan man kan forbinde sig med hinanden. Dette felt som åbnes som var åbnet til

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

Introduktion til EEG-biofeedback

Introduktion til EEG-biofeedback Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere