Indstilling. Revision af Vinterregulativ Tilpasning af Vinterregulativet som følge af Budgetforliget Resume. 2. Beslutningspunkter

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 10. januar 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Revision af Vinterregulativ Tilpasning af Vinterregulativet som følge af Budgetforliget Resume Det nuværende vinterregulativ blev vedtaget af Aarhus Byråd i Der er behov for en revision, fordi vintertjenesten fra 2013 og frem har et reduceret budget. Borgmesterens Afdeling har, i samarbejde med Teknik og Miljø, op til budgetforhandlingerne for 2013 beregnet, at vintertjenesten for en normal vinter har en kostpris på 37,5 mio. kr. årligt, hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes. Byrådets vedtagelse af budgettet for 2013 indebærer, at vintertjenestens budget skal beskæres med i alt 9 mio. kr. årligt i forhold til det serviceniveau, der har været gældende for vintertjenesten i perioden Indstillingen indeholder forslag til fordelingen af den årlige besparelse på forskellige vej- og stityper. Grøndalsvej Viby J Sagsnummer TOV/07/ Sagsbehandler Jens Bruun Jensen Telefon Direkte telefon E-post trafikogveje@aarhus.dk E-post direkte Lixtal:45 2. Beslutningspunkter At 1) at byrådet vedtager det tilpassede vinterregulativ og de nedjusterede klassificeringer og aktiviteter, således at vintertjenesten kan udføres for et budget på 28,5 mio. kr. for en normal vinter. 3. Baggrund Det nuværende Vinterregulativ blev vedtaget af Aarhus Byråd i Der er behov for en revision, fordi Vintertjenesten fra 2013 og frem, har et reduceret budget. Aarhus Byråd har ved budgetforhandlingerne for 2013 og årene frem vedtaget at reducere budgettet til vintertjeneste til 28,5 mio. kr.

2 Vintertjeneste for en normal vinter med det aktuelle serviceniveau koster 37,5 mio. kr. årligt. Det er derfor nødvendigt at tilpasse aktiviteterne fra og med 2013 til den nye økonomi. En normal vinter kan beskrives som det gennemsnitlige antal udkald til glatførebekæmpelse og det gennemsnitlige antal timer til snerydning pr. sæson, som danner grundlaget for beregning af den årlige omkostning til vintertjeneste for en almindelig gennemsnitlig vinter. En normal vinter baserer sig på følgende begreber for saltning: 100 udkald til saltning på A vejnettet 60 udkald til saltning på B vejnettet 15 udkald til saltning på C vejnettet 60 udkald til saltning på A stinettet 30 udkald til saltning på B stinettet Derforuden beregnes der brugt 180 timer pr. 50 km 2-sporet vej til snerydning. Budget og regnskab for vintertjenesten i Aarhus Kommune fremgår af nedenstående tabel. Mio. kr. (2012-priser) Normal vinter 37,5 37,5 Vedtaget budget 22,6 22,2 31,0 31,0 28,5 Regnskaber 35,9 78,1 40,0 Afvigelser (+=merudgift) +13,3 +55,9 +9,0 Kilde: Udtræk fra Aarhus Kommunes økonomisystem Der har i årene 2009, 2010 og 2011 været tale om budgetoverskridelser på henholdsvis 13,3 mio. kr., 55,9 mio. kr. og 9,0 mio. kr. Det skyldes primært to hårde vintersæsoner i perioden. Ved budgetforliget for 2012 vedtog Aarhus Byråd, at Borgmesterens Afdeling sammen med Teknik og Miljø skulle analysere vintertjenesten for at undersøge, hvordan området kan gøres mere styrbart. Side 2 af 7

3 På baggrund af analysen blev det besluttet at følge arbejdsgruppens anbefaling om, at vintertjenesten er et styrbart område, som kan korrigeres/efterreguleres for vejrliget med udgangspunkt i Vejdirektoratets salt- og sneindeks. 3.1 Opdelingen af veje og stier i Aarhus Kommune Veje og cykelstier er opdelt i vinterklasser (A, B og C) afhængig af deres trafikale betydning. Det sikrer, at indsatsen prioriteres ud fra vejenes trafikale betydning og belastning. A-veje er det overordnede vejnet, som har afgørende betydning for afvikling af den gennemgående og overordnede trafik. Det er f. eks. de store indfaldsveje, ringveje samt primære busruter, som ofte er klassificeret som A-veje. Veje, som ændrer klasse fra A til B med denne indstilling, er følgende veje: Beder Landevej, Sletvej, Carl Nielsens Vej, Rosenvangs Allé, Kolt Østervej, Rosbjergvej, Logistik Parken, Anelystvej, Sommervej, Skjoldhøjvej, Jernaldervej, Tilst Skolevej, Stillingvej, Herredsvej, Marienlystvej, Skejby Nordlandsvej, Mejlbyvej - nord for Hjortshøj, Kaløvej og Koldkærvej. En forudsætning for at denne besparelse kan blive en realitet er, at der kan indgås aftaler med de nuværende vognmænd, som har kontrakter på kørsel på disse ruter frem til april B-veje er veje, som har stor betydning for afvikling af trafikken i det øvrige vejnet. Det er f.eks. forbindelsesveje mellem større bydele og større betydende veje på landet og øvrige veje, hvor der kører busser i rute. C1-veje er sekundære veje, som forbinder mindre bydele og byer på landet samt stamveje i boligkvarterer. B-veje, som foreslås ændret til C1-veje, er f.eks. vejtyper som: Bispelundsvej v/beder, Storskovvej v/ormslev, Skibbyvej v/brabrand, Hæstvej v/todbjerg samt stamveje i boligkvarterer. C2-veje er øvrige veje, som eksempelvis boligveje samt mindre betydende veje på landet. Side 3 af 7

4 Til hver klasse fastsættes servicemål for glatførebekæmpelse og snerydning. Servicemålet er udtryk for, hvornår glatførebekæmpelsen sættes ind, og hvilken tilstand vejen kan forventes at have i vinterhalvåret. Nedenfor ses forslag til den fremtidige fordeling af vejene ud fra vinter-vejklasse: Vinter-vejklasse Vinterregulativet Nyt regulativ 2013 A-veje 248 km. ca. 110 km. B-veje 446 km. ca. 484 km. C1 og C2-veje 570 km. ca. 410 km. C1 ca. 260 km. C2 I alt km km. 3.2 Samarbejde med Vejdirektoratet Vintertjenesten foregår i et tæt samarbejde med Vejdirektoratet, der i vinterperioden har en permanent overvågning af vejret og føret på vejene fra en bemandet vagtcentral i Aalborg. Der er indgået aftale om, at Vejdirektoratet i dag foretager udkald til forebyggende saltning af A-ruterne i Aarhus Kommune. Med denne indstilling foreslås denne praksis ændret således, at Vejdirektoratet kontakter kommunens egen vintervagt, som herefter - på baggrund af de lokale veje- og vejrforhold - træffer beslutning om omfang og igangsætning af glatførebekæmpelsesindsatsen. 4. Den forventede effekt De foreslåede nødvendige nedjusteringer af serviceniveau på vintertjenesten rammer bredt inden for alle typer vintertjenesteopgaver. Det har således ikke været muligt at friholde det nuværende A-vejnet for besparelser, da A-vejnettet er den gruppering af veje, der har den største økonomi. A-stinettet, som er prioriteret højt, friholdes helt for besparelser, derimod vil de ca. 200 km B-stier, som hovedsagligt ligger uden for Ringvejen, ikke blive ryddet for sne, når dette ikke kan lade sig gøre med det materiel (mindre traktorer), som er beregnet til denne opgave. Det er generelt en meget vanskelig og kostbar opgave at friholde disse stier ved snefald og -fygning. Side 4 af 7

5 Generelt er der søgt at levere den bedst mulige service, hvor den gør gavn for det største antal trafikanter i bil eller på cykel. Trafik og Veje kan foreslå følgende muligheder for besparelse: Forslag: Emne Mio. kr. S1 Vagtberedskab reduceres 1,0 S2 Ca. 138 km A-veje nedklassificeres til B-veje og udkald 3,2 på A-veje overgår til kommunens egne vagter S3 Ca. 100 km B-veje nedklassificeres til C-veje 0,9 S4 Ca. 260 km C-veje nedklassificeres til C2-veje 0,9 S5 Ca. 200 km B-stier ryddes ikke for sne, hvis ikke dette 1,2 kan gøres med det materiel, der er knyttet til ruten S6 Bortkørsel af sne i byområder undlades stort set 0,8 S7 Engangsbesparelser for vintermateriel som følge af øvrige besparelser 1,0 Sum: 9,0 De enkelte besparelsesmuligheder og konsekvenser er beskrevet i bilag 2. Det må forventes, at både bilister og cyklister kan mærke ændringerne. Trafikanterne vil derfor opleve et lavere serviceniveau på såvel kommunens veje, stier og fortove mv. i vintermånederne. Det må også forventes, at fremkommeligheden bliver påvirket. Rejsetiden vil i nogle vinterperioder blive længere. Risikoen for skader forøges formentlig som følge af flere glatføreuheld. Især må det forventes, at bus og lastbil trafikken bliver påvirket, idet det erfaringsmæssigt er de trafikantgrupper, der klarer sig dårligst i glat føre. Derfor vil Trafik og Veje også forsøge at mindske de trafikantgruppers ulemper ved at have ekstra fokus på især veje med større stigninger, hvor busser og lastvogne ofte sidder fast. Det må også forventes, at affaldsindsamlingen kan blive påvirket af den ændrede indsats. Især når der falder sne kan det - selv ved den nuværende indsats - være svært at få indsamlet husholdningsaffaldet. Der har over de sidste åringer været længerevarende perioder, hvor det ikke har været muligt at få indsamlet affald. Side 5 af 7

6 Ved større snefald vil der, som følge af at sneen ikke bortkøres, kunne ophobe sig sne i kvarterer med smalle gader og megen parkering, f.eks. i Latinerkvarteret og i Ø-gadekvarteret. 5. De planlagte ydelser Vintertjeneste tilrettelægges udført efter de anbefalinger og retningslinjer, der er anført i denne indstilling. Efter vinteren 2012/2013 vil Teknik og Miljø i 2. kvartal 2013 tage initiativ til en drøftelse i Teknisk Udvalg af erfaringerne med Vintertjenesten i denne første sæson. Der vil i perioden frem til en drøftelse i Teknisk Udvalg i 2. kvartal 2013 blive gennemført dialog med interessenterne, hvilket vil blive forelagt udvalget i forbindelse med drøftelserne i udvalget. Vintertjenesteindsatsen efter det nye regulativ foreslås evalueret efter vinteren 2013/2014. Ved evalueringen tages der stilling til, om der er behov for yderligere justeringer i indsatsen. Det nye Vinterregulativ med beskrevet serviceniveau og indsats er, ifølge lov om Glatførebekæmpelse og Renholdelse, forelagt Østjyllands Politi til godkendelse. Politiet ønskede Randersvej uden for Djurslandsmotorvejen bibeholdt som en A vej. Dette er taget til efterretning, ellers havde de ingen kommentarer til det forelagte regulativ. 6. Organisering af indsatsen Vintertjenesten varetages af Trafik og Veje i samarbejdet med Vejdirektoratet. Der udarbejdes en kommunikationsstrategi for formidling af den ændrede indsats til borgere og trafikantgrupper via relevante medier. 7. Konsekvenser for ressourcer I forbindelse med analyse af Vintertjenesten anbefalede Borgmesterens Afdeling: At der indføres en reguleringsmodel for vintertjenesten baseret på vejrforhold, som beskrevet i analysen. Side 6 af 7

7 At Borgmesterens Afdeling - i samarbejde med Teknik og Miljø - fastlægger de tekniske forudsætninger for udmøntning af beløb afsat i reguleringsmodellen, vedrørende merudgifter til præventiv saltning i milde vintre. Den praktiske udmøntning af reguleringsmodellen anbefales i analysen udført efter nedenstående procedure. - Vejrligskorrektionen foretages hvert år i forbindelse med regnskabet. - Regnskabsårets indekser vedrørende glatførebekæmpelse og snerydning udregnes på baggrund af Vejdirektoratets indekser. Laura Hay Rådmand / Michael Kirkfeldt Vejchef Bilag Bilag 1: Forslag til nyt Vinterregulativ Bilag 2: Beskrivelse af de enkelte besparelsesforslag og deres konsekvenser Bilag 3: Oversigtskort veje Bilag 4: Oversigtskort stier Bilag 5: Analyse af vintertjenesten 2012 udarbejdet af Borgmesterens Afdeling Tidligere beslutninger Vinterregulativ er vedtaget af Aarhus Byråd i december 1970 Revision af Vinterregulativ er vedtaget af Aarhus Byråd den 6. oktober 2010 Side 7 af 7