Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Transkript

1 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

2 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål

3 Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse, autoristeret ved Sundhedsstyrelsen Uddannelsen består af viden omkring: Ernæring Sygdomslære, sundhedsfremme og forebyggelse Fødevarer, metode og formidling Behandling og intervention i et formidlende perspektiv. Viden og anbefalinger tager udgangspunkt i evidensbaseret viden og anbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen Nationale kliniske retningslinjer Rammeplaner fra foreningen af kliniske diætister

4 Introduktion Mette Johansen Klinisk diætist uddannet i januar 2016 Projekt-ansat som klinisk diætist i Fredensborg kommune (okt-16 til feb-17) Arbejdsområder: Kompetence udvikling af plejepersonalet på plejecentre og uddannelse af nøglepersoner i ernæring. Kvalitetsudvikling af måltidsservice i Fredensborg Kommune i samarbejde med køkkenets økonomaer (Tidlig Opsporing; Ældre i hjemmeplejen med utilsigtet vægttab) Pernille Gammelmark Klinisk diætist uddannet i januar 2013 Ansat i Fredensborg kommune april 2015 Arbejdsområder: Tidlig Opsporing; Ældre i hjemmeplejen med utilsigtet vægttab, samt kompetenceudvikling af hjemmeplejen ift. ernæringsscreening Forløbsprogrammer; Borgere henvist fra egen læge eller hospital med Cancer, KOL, Diabetes, Hjertekar, nyopstået Lænd-ryg

5 Indsats: Tidlig opsporing: Utilsigtet vægttab blandt hjemmeboende ældre i hjemmeplejen samt Pilebo Baggrund: Midler fra Ældrepuljen At forebygge (gen)indlæggelser hos den ældre medicinske patient - via en tidlig indsats Målet med indsatsen At stabilisere (evt. øge) kropsvægten, og derved sikre mulighed for hurtigere mobilisering og hurtigere restitution i forhold til at kunne klare almindelige daglige færdigheder, og dermed bevare og/eller optimere funktionsniveau. At italesætte vigtigheden af regelmæssig vejning og ernæringsscreening Status Undervisning i alle udegrupper i bl.a. ernæringsscreening Synlig sparingspartner og deltagelse triagemøde og tværfaglige møder. Henvisning af borgere: 2015: 92 (apr-dec 2015) 2016: 145 Samarbejdspartnere/snitflader Hjemmeplejen, terapeuter, visitationen, Pilebo, Demenskoordinatorer, forebyggelseskonsulenter, produktionskøkkener mf. Udfordringer Ofte svært underernæret allerede og derved svært at hjælpe til en bedre ernæringstilstand.

6 Indsats: Forløbsprogrammer; Ernæringsindsats Baggrund: Forløbsprogrammer/Patientuddannelse har til formål at styrke borgerens egenomsorg, handlekompetence og autonomi og dermed forbedre deres helbredsstatus og livskvalitet og gøre dem i stand til på bedst mulig måde at leve livet med kronisk sygdom. Patientuddannelse skal også bibringe borgeren en forståelse af sygdommen og dens behandling og omfatter også indøvning af nødvendige færdigheder. Målet med indsatsen Den enkelte borger får den rette indsats og støtte i forhold til at ændre mad- og måltidsvaner. Ved identificeret behov (flertallet ved debut af sygdom) bør patienten tilbydes en indsats i form af individuel diætbehandling. Status Undervisning på patient forløbsprogrammerne; 3 undervisningsgange x 2-3 gange årligt. Individuel diætbehandling; Henvisning modtaget: 2015: 20 (aug.-dec. 2015) Samarbejdspartnere/snitflader Terapeuter 2016: 66 Udfordringer 7 timer afsat ugentligt til forløbsregi, hvilket betyder ca.4 ugers venteliste til første individuel diætbehandling.

7 Indsats: Kompetenceudvikling af plejepersonalet på plejecentre og uddannelse af nøglepersoner i ernæring Baggrund: Værdighedsmidler: Øge fokus på mad og måltider på kommunens 5 pleje- og aktivitetscentre blandt andet gennem uddannelse af nøglepersoner i ernæring Målet med indsatsen: Understøtte de optimale forudsætninger for det gode måltid med fokus på det ernæringsmæssige, madkvaliteten samt oplevelsen af spisesituationen Status: Afholdt 2 undervisningsdage med Workshop for nøglepersoner i ernæring Opfølgning af ernæringsindsats på de 5 plejecentre Samarbejdspartnere/snitflader: Plejepersonalet og ledelsen på de 5 plejecentre både i dag- og i aftenvagt. Udfordringer Beboernes ernæringsstatus er ikke dokumenteret, og det er dermed vanskeligt for plejepersonalet at vurdere den ældre beboers ernæringsmæssige behov Behov for løbende diætetisk sparring på plejecentre

8 Indsats: Kvalitetsvurdering af måltidsservice i Fredensborg Kommune Baggrund: Værdighedsmidler: I forhold til at efterleve de nye Anbefalinger for den danske institutionskost Sikre at der foreligge næringsberegnede opskrifter, som indeholder den anbefalede mængde næringsstoffer for ældre. Sikre at der er et tilbud om mellemmåltider både til plejecentre og ved madudbringning Målet med indsatsen: Sikre at maden på plejecentrene og til hjemmeboende borgere bidrager med den mest optimale ernæring i forhold til at opfylde det ernæringsmæssige behov Status: Anbefalinger til eventuelle ændring i kostformer eller diæter med udgangspunkt i de nye Anbefalinger for den danske institutionskost (under udarbejdelse) Samarbejdspartnere/snitflader: Ledende Økonomaer for køkkenet på Lystholm og Øresundhjemmet Udfordringer Mange hjemmeboende borgere får leveret en Fuldkost, som de spiser over flere dage. Dette er en medvirkende faktor til, at det er vanskeligt for borgerene at få dækket deres ernæringsmæssige behov Opdatering af kostprogrammet Master Cater System ift. næringsberegning.

9 Perspektivering - ernæringsindsats Fredensborg hjemmepleje samt Pilebo Kompetence udvikling Diætbehandling til hjemmeboende ældre og på Pilebo Kvalitetsstandarder Næringsberegning Madservice Kostformer og diæter Rehabilitering National kliniske retningslinjer Forløbsprogrammer Følgehjem teamefter udskrivelse Sparring omkring borger Synlighed og deltagelse i triage-og tværfagligemøder Madspild Mellemmåltiderog berigelse Forebyggelse Overvægt Projekt GLA:D Pleje-og aktivitetscentre Kompetenceudviklingaf plejepersonale Ernæringsscreening og behandling

10 Spørgsmål.

11 Tak for i dag

12 Litteratur Astrup, A et al. (red.) (2011) Menneskets ernæring. 3. udgave, Munksgaard Danmark, København Beck, A et al.(2013) Værktøjer til systematisk identifikation af ernæringstilstand (underernæring), Sundhedsstyrelsen. Beck, A & Hansen, B (red.) (2008) Individuel diætvejledning med ernæringsterapi, Foreningen af Kliniske Diætister Hessov, I & Jeppesen, P (red.) (2012): Klinisk Ernæring. 5. Udgave, Munksgaard, København NNR (2012): Nordic Nutrition Recommendations Integrating nutrition and physical activity. 5. Udgave. Nordic Council of Ministers 2014 Pedersen, A & Ovesen, L (2009): Anbefaling for den danske institutionskost. 4. udgave, 1, Komiteen for sundhedsoplysning, Fødevarestyrelsen Schelde, B et al (2011) Diætbehandling ved type 1 diabetes, Foreningen af Kliniske Diætister Sundhedsstyrelsen (2013) Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter: Værktøjer til hverdagsobservationer Sundhedsstyrelsen (2016) National kliniske retningslinjer: Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Søndergaard, K et al (2001) Diætbehandling ved forebyggelse og behandling af atherosklerose, Foreningen af Kliniske Diætister

13 Kontakt: Kliniske diætister i Fredensborg Kommune: Pernille Gammelmark & Mette Johansen Tlf: pega@fredensborg.dk