UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

Transkript

1 UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER MENNESKELIGE, FAGLIGE OG ORGANISATORISKE UDFORDRINGER VEJEN SEPTEMBER 2016 CAND.PSYCH. STEEN GULDAGER, SOCIALPSYKOLOGISK CENTER

2 INDHOLD Vilde og tamme problemer Når det ikke rigtigt spiller Einstein: Definitionen af sindssyge: At gøre det samme igen og igen og forvente forskellige resultater Det menneskelige Det faglige Det organisatoriske 2

3 UDGANGSPUNKTET Make no mistake : Et fantastisk land En fantastisk gruppe mennesker, som virkeligt gerne vil hjælpe Her: fokus på udviklingsmuligheder! 3

4 KOMPLEKSITETEN Menneskelige problemer er i sagens natur komplekse. Vi er som mennesker, organismer i et givent miljø, i et meget komplekst og dynamisk samspil med omgivelserne. Nogle af de måder, vi forsøger at håndtere kompleksiteten på i velfærdssamfundet, få et overblik, er gennem opdelinger, kategoriseringer og diagnoser. 4

5 KOMPLEKSITETEN Men de unge er naturligvis ikke opdelt indeni på den måde. Vi er alle byggede til at have brug for at være en del af fællesskabet og have en værdi i fællesskabet. Men vi kan have en tendens til uanset hvor rare og velmenende vi er til direkte eller indirekte at lave en opdeling mellem raske og syge, normale og unormale. Det kan de unge mærke og bryder sig ikke om! Eller finder et helle i at være syg. 5

6 KOMPLEKSITETEN Vi diagnosticerer, hvilket er godt, fordi vi skal vide, hvad vi har med at gøre, så vi kan finde den rette hjælp. Og skidt, hvis det bruges forkert, og patologiserer den unge. Oftest skal vi bruge flere diagnoser, for at rumme den unges problemer. Så kalder vi det nogle gange dobbeltdiagnoser eller trippediagnoser! 6

7 KOMPLEKSITETEN Vi har opdelt hjælpesystemerne på måder, der på trods af en række fordele, dybest set er ganske unaturligt i forhold til den enkelte unges sammensatte problematikker. Somatik, psykiatri, kommune/skole/ uddannelse/jobcenter, den private sektor, pårørende, etc. 7

8 DET MENNESKELIGE Eks. Den vrede unge kvinde Alle andre vil lave mig om. Så jeg ved ikke rigtigt ved hvem jeg selv er, alle vil have mig til at være noget forskelligt. Så bliver jeg ked af det, fordi jeg ikke må være den jeg er Jeg er ked af, at andre mennesker ikke overvejer, hvorfor jeg bliver så sur, og bare siger at jeg er for nærtagende. De tager mig aldrig alvorligt, jeg bliver jo kun så sur, fordi folk ikke hører efter, hvad jeg siger Jeg bliver helt ekstremt nervøs ved ingenting, når er til de der møder. Det er rigtigt underligt og uforståeligt, når jeg er med til møder. Jeg forstår slet ikke noget som helst, til møderne. Jeg forstår intet af, hvad der kommer ud af munden på dem, og jeg ved intet om, hvad de vil have mig til 8

9 DET MENNESKELIGE Hvad får den unge til at sige nej til et tilbud? De unge beretter selv ofte om dette: Ofte oplever de unge, at mødet med professionelle kan være fremmedgørende, angstprovokerende, det er svært helt at forstå, hvad der foregår og hvorfor. Den unge kommer let til at føle sig forkert, udstødt, anderledes, et skod, en fejlproduktion. Mødet med de professionelle er ikke altid præget af en tilstrækkelig forståelse for det almenmenneskelige, den unges oplevelse, i situationen. 9

10 DET MENNESKELIGE Rammerne for møder og samtaler kan bidrage til angst og fremmedgørelse. Den unge kan miste troen og overblikket, hvis den unges problemer skal håndteres i flere forskellige offentlige regi, og disse ikke er koordinerede ordentligt. 10

11 DET MENNESKELIGE Er vi i stand til og har vi tilstrækkelig opmærksomhed på om vi SELV bidrager til at den unge får modstand på at samarbejde? Har vi nok indblik i en unges funktionsprofil, fx kognitivt, til at kalibrere vore metoder og krav til den unges funktionsniveau? Hvis ikke, vil den unge ofte reagere med frustration, opgivelse, manglende compliance, manglende motivation, indad- eller udadreagerende adfærd, og vi risikerer at projicere vores egen utilstrækkelighed over i den unge og gøre den unges reaktioner til en del af den unges konstitution og personlighed Er vi nok ude i de unges miljøer og lære om deres dagligdag, og møde dem i rammer, der er mere trygge for dem? 11

12 DET MENNESKELIGE Kan vi sætte en stemning, der er mere beroligende, kontaktfuld end teknisk og fremmedgørende, en stemning, der gør den unge mere tryg, og dermed med mindre modstand mod samarbejde? En stemning, der er præget mere af nærhed og almenmenneskelighed end psykopatologi og sygdom? Er vi i stand til at formulere os så klart og enkelt og med hverdagssprog og konkrete eksempler, at den unge rent faktisk forstår det? Er vi i stand til at inddrage den unge og familien respektfuldt og ligeværdigt, så det af dem opleves som teamwork, og ikke dem og os? 12

13 DET MENNESKELIGE Alle børn og unge - også børn med nedsat funktionsevne - bør have chancen for at få et godt liv og bidrage til samfundet, når de bliver voksne. 13

14 EKSEMPEL PÅ EN DEL AF EN LIDT BREDERE ANALYSE 2: At være en ressource! At kunne bidrage, 'blive til i fællesskabet' 3: Socialt liv Vennekreds, familie, (professionelle), etc. 1: Det basale (bolig, økonomi, ernæring, hygiejne, søvn, somatik, psyke, etc.) 4: Pædagogisk/ terapetisk strategi Hvilken tilgang har den enkelte brug for/profiterer af ift. vedkommendessamlede profil? 5: Medicinsk behandling Psykofarmaka/ substitutionsbehandling 14

15 DET FAGLIGE: PROBLEMDEFINITIONENS KONSEKVENSER Vi ser adfærd og symptomer, får præsenteret problemer, som lander i klangbunden af vores individuelle rammer, tænkning og værdisæt og vi danner os en problemdefinition Vores problemdefinition dikterer vores behandlingsstrategi/-design Men hvad sker der, hvis vores problemdefinition er forkert??? Ex konkret hverdagshændelse 15

16 DET FAGLIGE Ex: socialpsykiatrisk botilbud, KBH, 16 års fejldiagnosticering Sætter vi os sammen på tværs af fagligheder, fx hjerneskade, autisme/adhd, psykiatri, etc., så vi i fællesskab med den unge kan få lavet en præcis nok udredning? Kan vi skelne primære lidelser og følgelidelser fra hinanden? Er en spiseforstyrrelse i virkeligheden en følgelidelse i form af forstyrret spisning på baggrund af en autismespektrumlidelse? Er en social angst eller en depression en følgelidelse af en hjerneskade? Er borderline i virkeligheden ADD/autisme? Uden dette bliver vores formulering af problemet ofte uskarp eller direkte forkert, hvilket avler løsninger, der ikke virker! 16

17 DET ORGANISATORISKE Eks: fra dreng til ung mand, fra kaos i livet og systemerne (somatik, psykiatri, kommune) til en lykkelig slutning. Sidder vi solidt plantet i vores egen fagforståelse, organisationskultur, budget, selvforståelse og prøver at skubbe opgaver og udgifter over på andre, eller sidde på opgaven? Eller tør vi tage et ærligt, fælles ansvar, og vores del af kagen, byde ind og invitere ind? Er vi klar til at bygge bænke, når de unge falder ned mellem stole? Kan vi lave en dagsorden, hvor ALLE byder ind med gaver : Faglighed, viden og ressourcer? Ex med lægen: konkurrence eller fælles hjælp til den unge 17

18 DET ORGANISATORISKE Kan vi identificere blokeringerne for et smidigt, koordineret, og tæt samarbejde? Og sammen konstruere og afprøve effektive og klart strukturerede koordineringsfora, der både er tidseffektive og løsningseffektive? Kan vi samlet set spare tid og ressourcer, eller i det mindste gå i nul ved at koordinere bedre, så vi undgår svingdørsborgere etc.? 18

19 FÆLLES DRØFTELSER Tanker Erfaringer Holdninger Idéer eksempler og metoder Ift. Det menneskelige Det faglige Det organisatoriske Og 19