Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Transkript

1 Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige kvinder Side 3 Voldens forskellige former Side 4 Typiske tegn hos kvinden Side 5 Vold mod børn Side 6 Kan vold i hjemmet forebygges Side 7 Fakta Side 8 Litteratur/Kildeliste Side 9 Konklusion Side 10 Logbog Side 11 1

3 Overordnede emne: Det onde Delemne: Vold i hjemmet Michelle & Lasse Indledning: Vi har valgt vold i hjemmet, fordi vi har hørt fra nogle af vores bekendte, hvordan det har været at være udsat for vold i barndommen, og det begyndte at skræmme os. Det er et meget vigtigt emne, fordi det kan ødelægge børns fremtid og det er en virkelig smertefuld ting at opleve. Det er meget smertefuldt for de personer det går udover, ikke nok med det fysiske, men det vil også altid være der psykisk. Vi synes, det kunne være et utrolig spændende, men også et skræmmende emne at vide mere om. Det er også et emne der er kommet meget fokus på i Danmark, man kan f.eks. se det på plakater, folder og i Tv-avisen. Med emnet vold i hjemmet, mener vi al den menneskelige vold, som foregår i hjemmet. Det er en meget pinefuld straf for børnene, fordi ens forældre er dem, som man burde kunne stole på og finde tryghed hos. Vi glæder os meget til at finde ud af mere om emnet. Problemformulering: Vi har undret os over, hvad konsekvenserne for vold i hjemmet egentlig er og hvad årsagen kan være til, nogle ægtefæller eller kærestepar slår hinanden? Hvorfor specielt kvinder, der bliver slået, vælger at blive hos deres mand eller kæreste? Vi vil også undersøge hvor mange procent af børn, der oplever vold i hjemmet, og hvor mange der egentlig flytter på krisecenter. Derudover, vil vi kigge på de forskellige personlige tegn hos børn og voksne, som oplever vold i hjemmet, og se om det ændrer deres adfærd. Lever skoler og kommuner op til deres ansvar, og griber ind i tide? Hvad er lovgivningen, og hvor ender voldsramte kvinder og børn? Til sidst, vil vi undersøge, om børn som har oplevet dette eller er midt i det, nogensinde får en normal fremtid og om de kan reddes? Vi tror nok, at det mest er mænd, der slår deres børn/hustruer, men det vil vi undersøge nærmere. Vi vil gøre os tanker om, hvordan vold i hjemmet kan forebygges. Arbejdsbeskrivelse: For at få mere information om vold i hjemmet, har vi tænkt os at søge på Internettet. Vi har også tænkt os at besøge et krisecenter for voldsramte inde i København, for at høre nogle beretninger. Vi vil kontakte nogle af vores venner/veninder, som har været ude for vold i hjemmet og høre hvordan det har påvirket dem. Vi vil ringe til politiet, for at høre nærmere om lovgivningen. Vi har tænkt os at læse i bøger og bruge vores generelle viden. Vi vil holde meget øje med emnet både i aviser og tv et. Produkt: Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvad vi vil bruge som produkt, men vi har gjort os tanker om det. Vi har overvejet at lave et pap hus, som er meget ustabilt. Det skal være et symbol på et meget utrygt og ødelagt hjem. 2

4 Vold i hjemmet Vold mellem ægtefæller og kærestepar Vi har ringet til justitsministeriet og fået bekræftet, hvilke regler, der bliver brugt inden for vold i hjemmet: Hvis der er mistanke om vold i hjemmet, får personen en advarsel og derefter er det muligt at bortvise personen, hvis volden ikke stopper. Personen kan også få et tilhold, det betyder, at personen f.eks. skal holde sig 100 meter væk fra konen/manden, ellers kan han/hun blive straffet for det. Straffeloven for vold i hjemmet er den samme som for normal vold, det kan endda straffes hårdere i nogle tilfælde. Straffen for normal vold (knytnæve, spark og slag) er fra 40 dage til to måneder. Voldelige mænd Hvert år bliver ca kvinder udsat for vold i hjemmet. Det er meget udbredt, og det er et alvorligt problem. Hver uge bliver en kvinde udsat for drabsforsøg af deres mand, kæreste eller ekskæreste, og hver anden uge dør en kvinde på den måde i Danmark. Det siges, at fire ud af ti kvinder har en udenlandsk baggrund på alle Danmarks krisecentre. Der er selvfølgelig også kvinder, der begår vold mod deres mænd, men det er mest mændene. Det er meget svært for samfundet at gøre noget ved problemet, fordi vold i hjemmet foregår inden for husets fire vægge, og der er få kvinder, der melder det. Derfor er det så skræmmende, fordi det er skjult. Staten skal sikre, at det er muligt for kvinder at slippe bort fra voldelige mænd og sørge for, at de bliver retsforfulgt for deres overgreb. Børnene eller ægtefællerne skal først slås, før samfundet kan gribe ind og gøre noget, og det kan ødelægge et menneskes fremtid fuldstændig. Voldelige Kvinder Antallet af kvinder, der er dømt for vold, er næsten tredoblet de sidste 10 år. I 1992 blev 353 kvinder dømt for vold, og i 2002 blev 843 kvinder voldsdømt. De kvinder, der begår 3

5 vold mod deres mænd/kærester, er oftest dem, som ikke har fået nok opmærksomhed og er blevet svigtet som små. De har været vant til at klare tingene selv i hjemmet, da de var mindre, så de kan ikke skelne mellem, hvad de kan eller ej. Derfor bliver de meget barske senere hen i livet, men indeni mangler de i virkeligheden en masse kærlighed. De fleste, der begår vold i hjemmet, enten mod børn, hustru eller mand har i deres barndom været udsat for mishandling, kriminalitet og haft en masse angst. De har også haft mangel på tryghed, omsorg og beskyttelse fra deres forældre, de har aldrig haft nogle at søge hen til for at få kærlighed. Så lige så snart de møder en mand, der udøver vold imod dem og behandler dem, som deres forældre gjorde, siger de bare: Hvad har jeg nu gjort?, og de finder sig i det, fordi det er så normalt for dem. Kvinder, som ikke er vokset op med vold i hjemmet, ville sige: Hvad har du dog gang i?. De ville have haft en meget stærkere reaktion på det. Af de kvinder, der forsøger at slippe ud af et voldeligt forhold ved at forlade hjemmet og søge hjælp udefra, vender godt halvdelen af dem tilbage til partneren igen efter ganske kort tid. Volden kan have forskellige former Volden kan have forskellige former. Det kan være psykisk, fysisk eller seksuelt, men lige meget hvad, vil det have konsekvenser psykisk, socialt og for det meste også fysisk. Psykisk vold er for det meste, når kvinden bliver truet med vold, forfulgt, kritiseret konstant, råbt af, og hvis du bliver nedgjort og ydmyget foran andre mennesker. Seksuel vold er oftest voldtægt og skyldes tit, at manden føler en sorg indeni eller føler, at han er blevet forsømt af sin kone/kæreste. Fysisk vold er, når kvinden/manden bliver slået, skubbet til, sparket, låst inde, holdt fast, smidt rundt med, kvælningsforsøg eller måske endda truet med våben. Folk, der er voldelige over for andre, er ikke født med de gener, det er en ting, som har haft stor indflydelse på dem enten i barndommen eller senere hen i livet. Volden ændrer sig gradvist mellem mand og hustru. Manden skubber gradvist kvindens grænser, og til sidst kommer han til at bestemme mere og mere. Det kan være meget svært for nogle kvinder at se deres mand/kæreste begynde at blive voldelige over for dem, fordi mændene starter med at udøve psykisk vold. Det kan også være, hvis manden begynder at smadre møbler, slå eller sparke i døre, rive ting i stykker og kaste med ting. 4

6 Det kan være meget svært for kvinden at se, hvad manden har gang i, hvis hun er meget forelsket i ham, og hvis hun først finder sig i at blive slået en gang, er det meget lettere at acceptere det næste gang. Et eksempel på hvordan en kvinde havde det, da hendes mand udøvede vold på hende: Man mister troen på sig selv, når man hele tiden får at vide, man ikke dur til noget. Jeg følte nærmest, det var min egen skyld og tænkte: Hvis jeg går, vil alle forsvinde for mig, og jeg vil miste mine børn, forklarer Bente. Typiske tegn hos kvinden, hvis hun er udsat for vold Mange helbredsmæssige problemer, f.eks. mavepine, søvnforstyrrelser, hovedpine og depressioner. Mange sygemeldinger, mange skadestue- og lægebesøg Manglende troværdighed, hvis kvinden har fået skader og de indlysende ikke passer til den forklaring, hun giver på dem. Bagatellisering af problemerne, hvis kvinden ikke mener, det er noget alvorligt med deres skader og de nærmest gemmer det væk. Nervøsitet, hvis kvinden snakker med usammenhængende tale og måske ikke kan huske, hvad hun sagde.. Ulykkelig eller stille og fjern, (hvis hun græder meget) Camouflage, hvis kvinden skjuler skaderne, med f.eks. solbriller eller rullekrave eller langærmede bluser. Følgeskab af manden, hvis manden er overdrevent opmærksom, kontrollerende eller modvillig til at forlade kvindens side. 5

7 Vold mod børn Forældres ret til at slå deres børn, hedder revselsesretten, den blev afskaffet af Folketinget i Men love gør ikke arbejdet alene. Samfundet arbejder aktivt for at informere, at det er forkert og ulovligt at slå sine børn. Hvert år flytter ca børn på krisecenter med deres mor på grund af vold i hjemmet. Alle børn, der har været ude for vold eller overværet vold mellem forældrene i hjemmet, snakker sjældent om det. De snakker ikke om det, fordi de ved godt, at det er forkert, og inderst inde elsker de jo deres forældre, så de vil helst ikke afsløre hemmeligheden. Hvis børnene ikke får bearbejdet deres følelser omkring vold i hjemmet, er der stor sandsynlighed for, at de selv bliver voldelige eller finder en voldelig partner i fremtiden. Der findes heldigvis et rigtig godt krisecenter i København, som hedder Dannerhuset. Det blev bygget i De fleste børn, der ankom til Dannerhuset med deres mødre, åbnede sig utrolig meget for personalet. De fortalte til alt, hvad de følte, og det rystede alle mødrene, at høre alle de ting, deres børn havde haft gemt indeni, og som de ikke anede noget om. Så det er et meget trygt sted, siden børnene åbner sig. E et eksempel på hvordan en dreng ved navn Thomas har haft det med vold i familien: Jeg var meget bange for, at der skulle ske mor noget. Far slog hende og sparkede hende med sine store støvler, og én gang så meget, at hun måtte på skadestuen. En gang så jeg også, at han tog mors hoved og slog det ind i væggen. Mor blødte, og jeg råbte, at han skulle lade hende være, men han hørte mig ikke. Så prøvede jeg at ringe til politiet fra min mobil, men jeg gik helt i panik, og hver gang trykkede jeg forkert. En dag henne i ungdomsklubben skældte en af de voksne mig ud, og jeg begyndte at græde helt vildt. Han spurgte, hvad der var i vejen, og jeg fortalte, at min mor blev banket. Jeg vil ikke slå nogen som helst overhovedet, men efter det med min mor er sket, så føler 6

8 jeg, at jeg har en indre vrede, jeg ikke kan styre. På krisecentret, hvor jeg flyttede hen med min mor, snakkede jeg med børnepædagogen om, hvordan jeg havde det, og nu får jeg ind imellem hjælp fra en psykolog. Det gør meget ondt på børnene både at se forældrene slås, og at de selv bliver udsat for vold. De vil altid have det gemt inden i som et meget grimt minde. De vil altid være skræmt og huske de grimme billeder af f.eks. deres far, der slår deres mor eller huske frygten lige inden, de selv blev slået. Hvis børn ser deres forældre slås tit, kan de få depressioner, tilbagetrækning fra andre mennesker, dårlige skoleresultater og adfærdsproblemer. Der er nogle børn, der bliver meget indelukket af volden. Der er også nogle børn, der bliver meget aggressive, fordi de ikke føler, de får gjort gengæld derhjemme, fordi deres forældre jo er dem de elsker, og de har jo lært at acceptere, at det er okay, at de gør det. Men inderst inde gør det ondt på dem, de er de tomme indvendigt og kærlighedsløse, så lige så snart den mindste ting sker uden for hjemmets fire vægge, går de helt amok og bliver voldelige over for andre mennesker. Hvis børn er midt i vold eller har oplevet vold, får de meget svært ved at få en bedre fremtid, men hvis børnene kan komme på et krisecenter og snakke med en psykolog i tide, så kan de få en normal fremtid. For nogle børn, der ser deres mor blive slået og mishandlet, er det lige så slemt, som hvis det gik ud over dem selv. Der er mange undersøgelser om, der viser, at børn ofte ser, hører og blander sig i de voldelige episoder i hjemmet. Kan vold i hjemmet forebygges Vold i hjemmet er en meget svær ting at forebygge, fordi det er så skjult. Det er svært for samfundet at holde øje med familierne mere, end de gør nu. Det mest forfærdelige er, at der skal først ske en skade eller trusler før, samfundet kan gøre noget. I USA er der blevet foretaget et forsøg, hvor en gruppe kvinder gik til selvforsvarskurser i 2 måneder. På sådan et kursus lærte kvinderne at gennemskue voldelige hensigter og imødegå volden med passende greb og handlinger, som har formålet at stoppe en voldsmands hensigter. Kvinderne blev også meget mere frisindede og afslappede. Kurset gav også tillid, så de kunne klare sig i praktiske og sociale problemer f.eks. problemer i familien eller stressende situationer. Kvinderne fik meget mere selvtillid. Helt op til 2 måneder kunne man se en 7

9 svækkelse i kvindernes daglige vrede. Det kunne være en måde at forebygge vold i hjemmet, da det også er muligt at afreagere til denne træning. Det synes vi personligt også kunne være en god idé at have i Danmark. Fakta I alt oplever ca børn og unge( = ca. 2 pr. klasse) vold i familien i Danmark. I dag har alle pligt til at oplyse det, hvis de har mistanke om, at der er vold i hjemmet. Ca. 40 % af de piger, som har oplevet vold i deres barndom, accepterer vold i et kæresteforhold. Ca. halvdelen af alle de drenge/unge mænd, som har oplevet vold i barndommen, bliver selv nogle, der kommer til at udøve vold mod sin familie eller kæreste. Erfaring blandt kvinder, der har været i voldelige forhold viser, at har kæresten først slået en gang, så gør han det igen. Det er bedst at anbefale unge til at søge hjælp hvis de har problemer med vold. Bedst er en vens forældre, en lærer eller politiet. Man kan også gå ind på eller ringe på en hotline. 8

10 Litteraturliste: Internet hjemmesider: Interview Justitsministeriet, Nina Ringsted Jurist, Birgitte Schneider Krisecenteret Dannerhuset, Stine. 9