Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Transkript

1 Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands forskellige aviser. Bag disse overskrifter er der virkelige historier, som har sat spor hos mange mennesker. Man hører dog ikke om begivenhederne bag facaden og sjældent baggrunden for voldshandlingerne. Der er en grønlandsk hjemmeside (De unges ekko) som unge grønlændere bruger til at skrive om alt muligt de er optaget af, eller har lyst og behov for at fortælle. I denne artikel skal fortællingerne om vold på hjemmesiden fremhæves for at vise hvad de unge tænker om vold, og hvordan de selv oplever volden. Hvad sker der med de enkelte unge, når de er vidne til vold eller selv udøver vold? Hvad skrives der om vold, og hvordan vil de unge selv forebygge vold? Der tages udgangspunkt i den nævnte hjemmesides debatforum Oqalliffik, hvor der er personlige fortællinger af, hvordan de unge oplever og hvad de tænker om vold. Der er 7 temaer som skal fremhæves i denne artikel. Det er: 1) Unge piger / Kvinder der slår 2) Voldelig adfærd arves 3) Parforholdsproblemer / Jalousi 4) Vold mod børn 5) Børn er vidner og ofre 6) Tvunget til sex med trusler om vold 7) Vold nogle forklaringer Der foregår en slags chat i Oqalliffik med forskudt tid. En bruger skriver et nyt debatindlæg, får svar, og derved startes kommunikationen mellem brugerne gennem flere omgange. Debatterne plejer at være op til 10 eller flere indlæg. En anden måde at bruge Oqalliffik på er, hvor brugerne fortæller om deres oplevelser eller tanker, og dermed får andre til at gøre det samme. Brugerne supplerer hinanden, og dermed oplever de, at de ikke er de eneste, der f. eks. har oplevet vold i forskellige sammenhænge. Unge piger / Kvinder der slår Fortællinger der er skrevet af unge piger og kvinder, der slog, handler meget om jalousi efter forelskelsen er overstået eller i forbindelse med graviditet. Livet er blevet til en rutine, og forelskelsen er erstattet med tryghed eller små børn. Oftest opfatter de unge piger eller kvinder at 1 Oqalliffik er et debatforum på (De unges ekko).

2 deres kærester flirtende med andre piger og kvinder. De er sure og jaloux på dem, fordi de snakker med andre af det modsatte køn. Slag og andet handler om at følelserne har ændret sig, men også meget om magt, kontrol og uligevægt i et parforhold. En anden type unge piger/kvinder der slår, er: unge piger/kvinder der har oplevet vold i familien. Der er frustrationer i deres liv som teenagere som kommer til udtryk via vold, og vold som er rettet mod deres nærmeste f. eks. mødre og kærester. Disse unge piger/kvinder begrunder deres voldelige adfærd med magtesløshed, ikke kendskab til dem selv, bebrejdelse (af f.eks. en mor fordi hun ikke havde trådt til, da der skete sexmisbrug) og manglende kommunikation med forældre og andre. Der er en kvinde, der skriver, at hun tog sit eget liv op til revision og kom i behandling i Qaqiffik 2, men hun fik overhovedet ikke støtte fra sin mor. Det virkede som om det var pinligt for moderen, at datteren kom i behandling, og hun gjorde nar ad hende. Det resulterer i at hun faldt i samme voldelige adfærd efter et par år, idet der ikke var gensidig forståelse mellem mor og datter. Voldelig adfærd arves Voldelig adfærd der foregår i hjemmet, arves. Unge piger eller drenge, der har oplevet vold mellem forældre fortæller i Oqalliffik deres historier med voldelig forældre og vold som de selv udøver. En mand fortæller i Oqalliffik, at han begyndte at opføre sig som sin far, når han fik en kæreste. Han fik tilfredsstillelse, når han udøvede vold mod kvinder og bagefter skammede han sig. Han fik selvmordstanker og forsøgte selvmord. Det fik ham til at indse, at han havde et problem. Han begyndte at bearbejde sine problemer, og sin voldelig adfærd ved selv at tage ansvaret for sine handlinger. Det har gjort ham til et bedre menneske. Når piger arver vold betyder det, at de selv bliver udsat for vold af en kæreste, som deres mødre gjorde, da de var børn. Deres bud på at undvige vold fra en kæreste er, at de tager ansvaret for kærestens og egne handlinger. Pigerne tror, at de er skyld i voldsudbruddet, og dermed lærer at undvige vold ved at følge mændenes adfærdsmønstre. Pigerne vælger som løsning at komme i behandling mod f. eks. alkoholisme. Det opstår som regel i forbindelse med medfølelse af kærestens følelser, og de anser deres vold mod dem som en kærlighedserklæring til dem. Det handler også meget om accept af fortiden, hvor mødrene fik bank. Pigerne vil gerne opnå at leve et godt liv. De svagheder som at påtage sig skylden for vold, karakteriserer disse piger, og synes at være noget som pigerne gerne vil lægge fra sig. Parforholdsproblemer & Jalousi 2 Qaqiffik Behandlingscenter mod alkohol og hashmisbrug. Frederiksbergcenteret. 2

3 Vold opstår også i forbindelse med jalousi i et parforhold. Der er eksempler på det i Oqalliffik, og det lyder: to mennesker blev forelsket i hinanden og begyndte at komme sammen selvom den ene allerede i forvejen havde en kæreste. Pigen i dette eksempel fortæller, at hun følte, at hun havde gjort noget forkert. Der opstod jalousi, og det endte med at kæresten begyndte at slå hende foran hendes barn. Hun ved ikke hvad hun skal gøre, så hun skriver i Oqalliffik. Hendes historie fik en anden til at fortælle sin historie. Kvinden har oplevet vold så ekstremt at selv geværer blev brugt som redskaber til at slå hende. Men hun og manden har valgt at stå sammen for at komme ud af deres problemer. En anden kvindes historie ender anderledes idet det voldelige parforhold sluttede. Geværer og knive var redskaber, der blev brugt. Det er som regel kvinden, der skal føle, at hun ingenting er værd. Andre kvinder får bank, når de finder ud af, at manden er utro. De er bekymrede, fordi de får også bank selvom deres børn ser på. Disse kvinder ved ikke, hvad de skal gøre ifølge deres beretninger i Oqalliffik. Vold mod børn Børn bliver også udsat for vold fra voksne. Der er en speciel beretning i Oqalliffik, skrevet af en ung pige. Pigens mor plejer at slå hende og sågar efter moren har hentet hende uanmeldt fra skolen. Hun var en ukoncentreret elev i skolen, og læreren prøvede at gøre noget. Forgæves. Moren er alkoholiker og alenemor. Efter noget tid, flytter pigen hen til sin far, og der oplever hun først, at andre forældre ikke bruger vold mod deres børn. Denne beretning får en 14-årig pige til at skrive sin egen historie. Hun blev også slået som barn af sine forældre, og den eneste udvej for hende var, at tilgive forældrene for deres handlinger for at have det godt med sig selv. Der foregår en interaktion mellem brugerne i Oqalliffik, hvor teenagere og unge voksne giver hinanden støtte i deres virkelige verden med forskellige erfaringer og oplevelser. Sætninger i Oqalliffik såsom: Det er din mor der har problemer med sig selv, og ikke dig. Derfor er du nødt til at tilgive hende optræder hyppigt i næsten alle debatindlæg og kan dermed siges at være karakteristisk ved Oqalliffik. Børn er ofre Børn forstår ikke hvorfor mor skal have bank fra far. Børn forstår heller ikke hvorfor mor skal lide, og far skal skamme sig bagefter, eller hvad han nu gør bagefter. Børn ser, hører, lægger mærke til alt, ser ændringer hos forældrene, oplever angst, vrede og andet negativt, når far slår mor. Børn har en forståelsessans, de undrer sig og tænker over tingene. En pige fortæller i Oqalliffik: Min far plejede at spørge sine venner; Hvorfor flygter mine børn til krisecentreret, når det er min kone der skal flygte?! Pigen skriver, at hun godt ved, at faderen elsker sine børn, men han har en voldelig adfærd han ikke kan styre. For faderen betyder hans slag, at det tilhører konen som skulle lide og 3

4 ikke hans børn. Men det gjorde det alligevel. Alkohol skader også familielivet på lige fod med vold, og som en anden bruger i Oqalliffik skriver: vi var sultne, havde slidte tøj, og mor fik tæsk de var alkoholikere; men heldigvis tog min faster mig og mine søskende. Tvunget til sex med trusler om vold Historier fra unge piger der handler om voldtægt, fremstår også i Oqalliffik s debatrum om vold. Unge piger fortæller, at de blev tvunget til sex af ældre mænd med trusler om vold. Det skete, mens pigerne var fulde, så de ikke kunne styre sig. De bliver også forfulgt af de ældre mænd med trusler om at smadre dem, når de fik mulighed for det, hvis de ikke havde sex med dem. Pigerne er som regel svagere af kropsbygning og er for det meste fulde, når det sker. De har intet andet valg end at følge med disse mænd. Det resulterer i, at disse piger føler sig beskidte, dumme og flove. De bliver anset som løsagtige piger, får tilråb som ludere selvom de faktisk blev tvunget, men det ved de andre i samfundet jo ikke. Disse piger henvender sig ikke til politiet og melder det som voldtægt. Det ved de i deres egne hoveder, og de bliver bebrejdet af konerne eller kæresterne. En pige skriver: Jeg var sammen med ham selvom jeg ikke havde lyst, jeg var jo bange. Efter det havde konen fået at vide, at jeg har været sammen med manden, da hun var i en anden by for at føde. Da hun kom hjem, råbte hun til mig, at jeg var pinlig jeg burde skamme mig, og at jeg forstyrrede et parforhold. Jeg sagde til hende, at han voldtog mig. Men der blev ikke sagt mere efter det. Det forekommer ikke de unge piger oplagt at skulle henvende sig til myndighederne. Der kan være flere årsager, og det eneste jeg kan komme i tanke om er, at pigerne simpelthen ikke tænker den mulighed at anmelde en voldtægt, som en del af deres ret som en almindelig borger i det grønlandske samfund. Pigerne bliver bange for mændene, og de tror blindt på, at de vil få tæsk, hvis de sladrer. De fleste bor i mindre samfund, og det kan endda være en bygd, men voldtægtsmanden kan også være et familiemedlem. Det kan også være ord mod ord. Vold nogle forklaringer Vold blandt piger forekommer, det er en form for misundelse der resulterer i, at nogle piger overfalder en anden pige. I Oqalliffik forklares vold blandt jævnaldrende og piger som misundelse. En af skribenterne drager parallel til den misundelse, der forekom blandt storfangerne i det traditionelle grønlandske samfund. Det er, når en fanger har succes med fangst, bliver andre fangere misundelige eller jaloux på ham. En anden forklaring på vold er, kolonisering af Grønland og kultursammenstød mellem grønlændere og danskere. Det har ført til, at de fleste grønlændere har identitetskriser og identitetsforvirring. Resultaterne er psykiske problemer, de har mistet lysten til livet, problemfyldte familier, depressioner etc. Brugeren mener, at synlige beviser på dårligdom er: store rygningsproblemer, alkoholmisbrug, hashmisbrug og andet misbrug. Konsekvenserne af 4

5 misbrug er: selvmord, mord/mordforsøg, vold, dårlig behandling af andre mennesker. Brugeren af Oqalliffik afslutter sit debatindlæg med at fortælle, at han har en voldeligt far. Han tror, at det er arvet fra bedstefaderen. Det mest gennemgående forklaring på vold i forskellige sammenhænge i Oqalliffik er, at der altid er manglende kommunikation og alkohol imellem parterne. Det er også uligevægt i et parforhold, økonomiske problemer, misbrug, psykiske problemer, vrede, frustrationer og jalousi. Jalousi er et vigtigt emne, de unge i Oqalliffik skriver og fortæller om. Det ene part plejer at opleve jalousi det er f. eks. i forbindelse med kæresten flirter med en anden, eller har en familie i forvejen (som han jævnligt må se til) og oplevelser i barndommen, der gør, at man bliver vred på kæresten m/k. Vold kædes sammen med parforholdsproblemer, personlige problemer, misundelse, jalousi, tvang og kontrol, tilfredsstillelse af behov. Vold bliver fortalt i detaljer i Oqalliffik, men ikke når det gælder, hvordan mor fik bank fra far. Når historierne handler om vold de unge selv oplever, fortæller de gerne baggrundshistorien først, og dernæst hvad der er gået galt. Udveje til at undgå vold, og tankerne der handler om at få hjælp, handler mest om Qaqiffik, og hvad Qaqiffik kan tilbyde for at hjælpe unge med problemer. Erkendelsen af at man har et problem og tilgivelse samt at være åben for forandringer, motiverer de unge brugere i Oqalliffik. Hjælp til forbedring af deres liv handler også meget om at selv tage kontrollen over deres eget liv, og deres problemer. Brugerne af Oqalliffik vægter højt på, at deres indlæg får respons fra andre uanset om det er positivt eller negativt. Når brugerne får respons, starter som regel debatten, kommunikationen og interaktionen på tværs af tid og stedsforskelle. Brugerne af Oqalliffik har oplevet vold, har selv brugt vold, og har været ofre for vold. Vold har været en del af deres liv som barn, ung og voksen. Det er vold, de selv indgår i, vold som er deres forældres, og som også er andres. Trusler om vold for at få sex, er mændenes redskab, vold mod en kvinder er rettet mod kvinden og dets børn eller fælles børn. Det kan nogle mænd ikke forstå, og slår deres kvinder selvom børnene kigger på. Det lader til, at mændene ikke mener, at de skader deres børn ved at slå moderen. Personlig udvikling, selvhjælp samt Qaqiffik ser brugerne af Oqalliffik som muligheder for at forebygge vold, og dermed kunne få et harmonisk liv. En voksen mand filosoferer over, at forebyggelse af vold skete alt for sent for ham, fordi han allerede har forårsaget dårlige oplevelser for de kvinder han har kendt. Det burde være omvendt. 5

6 Om metoden og Oqalliffik Debatindlæg / kommunikation på Inuusuttut akisunnerats debatforum Oqalliffik, pr. 28. august til 26. september 2006: der findes ikke en oversigt over brugere i Inuusuttut akisunnerat s hjemmeside, men jeg har prøvet at følge diskussionerne om vold i flere debatemner, idet den gamle debatside ikke var emneinddelt. I den nyere udgave af debatsiden, er emnerne delt op. Det er rimelig nyt, og derfor er der ikke skrevet så meget i den seneste tid. De materialer jeg har indsamlet, er 10 indlæg i alt med forskellige debatindlæg, der typisk løber op til 5-10 indlæg. Det er alt afhængig af, hvor interessant emnet er, og om den første skribent bliver ved med at supplere sin historie. Faktuelle oplysninger om Oqalliffik Inuusuttut akisunnerat debatten om vold. - Oversigt over materialer: (printudskrifter) Alder: Ud fra mit datamaterialer varierer alderen rigtig meget idet det svinger fra tidlig teenagealder til voksne mennesker. Op til 28 år. Definitionen af unge er fra år, så man må sige, at alder er ingen hindring for at benytte Inuusuttut akisunnerats oqalliffik. Der er anonymitet. Køn: der er overvægt af piger og kvinder, der skriver i Oqalliffik. Det lader til at det kommer an på emnet, hvis drengene og mændene gider at skrive noget. Der er nogle brugere, der godt vil skrive, at de har medfølelse med en person, der har oplevet noget dårligt, men idet brugerne af Oqalliffik ikke markerer ordentligt, hvilket køn /dukke de vælger i Oqalliffik (de muligvis glemmer funktionen). Brugerne markerer de tit i overskriften, hvilket køn de har og retter i et andet indlæg med det samme navn hvilket køn. Sammenligning af børne- og unge telefon Oqalliffik, indsamlede materialer om vold. Pr. 9. oktober inuusuttut akisunnerat: 10 emner, og 29 indlæg om vold. Før Oqalliffik blev lavet om, var der ikke lavet en statistisk oversigt over emnerne. Børne- og ungetelefon pr. 2005: 22 henvendelser om vold, som er det tredjestørste samtale emne og problemområde. Børn mellem 8 og 18 års problemer i top tre er: seksuelle overgreb, det andet er om vold, og det tredje handler om alkohol misbrug. Voksne fra 19 år og opefter er fokus anderledes idet vold ligger som nogle af det nederste i top ti samtaleemnerne, hvor selvmord er en hyppig samtaleemne. Telefon og Internettets markante forskel er, at enhver bruger på Oqalliffik ikke giver sig selv til kende ud over sit brugernavn. Vedkommende kan skrive og fortælle om alt i et rum, hvor hun eller han er alene. Dertil kommer disse detaljerede beskrivelser af deres følelser, oplevelser og 6

7 erfaringer som de har brugt lang tid på at skrive. Enkelte kan dog finde på at sige, at de ikke havde så meget tid til at skrive, så ender historien brat. I telefonrådgivning snakker man med en anden person anonymt. Under kommunikationen med en f. eks. socialrådgiver, finder man respons med det samme og gode råd, som er ikke eksisterende i et debatforum. I et debatforum som Oqalliffik skal man vente på at få svar, hvis man overhovedet får svar. Alene det at man skriver sine oplevelser, frustrationer, erfaringer, og tanker i Oqalliffik gør, at brugeren allerede får tilfredsstillelse idet hun eller han kommer af med det ting hun eller han vil fortælle. 7