TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kultur- og Fritidsudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: Mandag den 13. april 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Brian Franklin, Einer Lyduch, Elise Andersen, Frants Nielsen, Heidi Ladegaard, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Paw Karslund, Vibeke Rasmussen Frants Nielsen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Valg af formand til Kultur- og Fritidsudvalget Meddelelser Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Driftsmæssige aktiviteter i Byparken 2015 og frem Ansøgning om tilskud til arrangement i foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra API Skytteforening Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra Pilen af Præsentation af politiske servicemål 2016 på serviceområderne under Kulturog Fritid Eventuelt...16 Bilagsoversigt

3 Kultur- og Fritidsudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/5229 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Godkendelse af dagsorden til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget /SHJ 1. At dagsorden til udvalgets møde den godkendes BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Tiltrådt. 2

4 Kultur- og Fritidsudvalget d Valg af formand til Kultur- og Fritidsudvalget Åben sag Sagsnr.: 15/10252 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ I henhold til lov om kommunernes styrelse 22, stk. 1, skal der vælges ny formand for Kultur- og Fritidsudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 28. oktober 2014 blev Winnie Sørensen (SF) valgt som formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Winnie Sørensen har været stedfortræder for Brian Franklin i perioden fra den 28. oktober 2014 til og med den 31. marts Det kan oplyses, at borgmester Henrik Zimino har den 26. marts 2015 modtaget meddelelse fra Brian Franklin om, at han pr. 1. april 2015 kan varetage sine kommunale hverv i henhold til styrelseslovens 15, stk. 3. Det kan yderligere oplyses, at Brian Franklin genindtræder i kommunalbestyrelsen som løsgænger, idet SF har meddelt borgmester Henrik Zimino, at SF den 18. marts 2015 har ekskluderet Brian Franklin af partiet. LOVGRUNDLAG Lov om kommunernes styrelse 22, stk. 1. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler over for Kultur- og Fritidsudvalget, /SHJ 1. at vælge ny formand for Kultur- og Fritidsudvalget. BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Einer Lyduch (A) blev valgt. 3

5 Kultur- og Fritidsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/5229 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ a. Kastrupgårdsamlingens Venner Generalforsamlingsreferat fra b. Vedtægter for Kastrupgårdsamlingens Venner, vedtaget på generalforsamling. c. Arrangementer april 2015, Tårnby Kommunebiblioteker d. Bibliotek og borger du er altid velkommen! Pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening. e. Baneudvalg referat fra møde INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget /SHJ 1. At punkterne a e tages til efterretning BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kastrupgårdsamlingens Venner - Generalforsamlingsreferat 57595/ pdf 2 Åben Vedtægter for Kastrupgårdsamlingens Venner vedtaget på 63448/15 generalforsamling.pdf 3 Åben Arrangementer april 2015, Tårnby Kommunebiblioteker.pdf 64084/15 4 Åben Bibliotek & Borger - du er altid velkommen! Pressemeddelelse fra 64088/15 Danmarks Biblioteksforening.docx 5 Åben Baneudvalg referat docx 69056/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Tiltrådt. 4

6 Kultur- og Fritidsudvalget d Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Åben sag Sagsnr.: 15/9836 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Tænketanken Fremtidens Biblioteker i Danmarks Biblioteksforenings regi har fået lavet en rapport Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske betydning, der viser at bibliotekerne bidrager med 6 milliarder til dansk økonomi. Mest signifikant er det at biblioteket bidrager med 2 mia. på uddannelsesområdet. Resultatet bør lede til overvejelser om hvorledes vi prioriterer kulturmidlerne siger formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen(A). Steen B. Andersen har videre udtalt. Vi har længe vidst at biblioteket løfter mange vigtige opgaver. Det nye ved denne undersøgelse er at der er sat kroner og ører på hvad biblioteket konkret bidrager med til dansk økonomi. Og resultatet er at biblioteket er en stor gevinst for samfundet. Det er jeg naturligvis meget glad for siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen. Lotte Hviid Dhyrbye fra Tænketanken Danmarks Biblioteker kommer med et indledende oplæg som her efter drøftes. Der afsættes 45 max. 60 minutter til nærværende punkt. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget: 1. At oplægget og drøftelsen tages til efterretning /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi.pdf 65821/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Oplægget drøftet og taget til efterretning. 5

7 Kultur- og Fritidsudvalget d Driftsmæssige aktiviteter i Byparken 2015 og frem. Åben sag Sagsnr.: 09/9839 Sagsansvarlig: cra.tf Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har udbedt sig en redegørelse om drifts- og vedligeholdelsesmæssige aktiviteter i Byparken. Teknisk Forvaltning fremlægger en kort redegørelse over aktiviteter, der er pågået i de foregående år, status i dag samt fremtidige drifts- og vedligeholdelsesmæssige planer og problemstillinger, som Teknisk Forvaltning anbefaler, der tages hånd om. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Teknisk Forvaltnings status og handleplan over Byparken er vedlagt som bilag, og består af en opsummering af de mest interessante drifts og vedligeholdelsesopgaver, der er udført i de sidste ca. 5 år og renoveringsopgaver, som forventes iværksat i nær fremtid. Emnerne er inddelt i drift og vedligehold af legepladsredskaber på naturlegepladsen, beplantning, belægninger, bassin samt inventar. Der er i år fokus på renovering af rådne dele af legepladsen, genopretning af 150 meter belægning, reparation af bassinets pumpe og en mere arbejdsmiljøvenlig metode at forårsrengøre vandbassinet på. Den flotte naturlegeplads er løbende blevet renoveret hen over årene på grund af råd i træet. Men særligt har det været svært at anskaffe et stort stykke træ til udskiftning af trædyrene samt en håndværker/kunstner, der kan forarbejde træet. Forvaltningen har nu fundet en kunstner, der kan udskære en ny flodhest, og et skovdistrikt på Lolland har sandsynligvis en velegnet 6 meter lang og forholdsvis tyk egestamme til projektet. Da Byparken blev anlagt, blev der etableret et parti med hække og små marker, hvor der årligt udsås sommerblomster. Temaet har referencer til planteskoler, som der engang var flere af på Amager. Hvert forår harves arealerne og der fjernes ukrudt, hvorefter der sås med frø af forskellige sommerblomster, over nogle gange, for at forlænge blomstringssæsonen. Til efteråret harves arealerne igen. I forhold til herlighedsværdien tager det forholdsmæssig meget tid at passe disse haver, og der er borgerklager over, at arealet ligger bart det meste af året og at sommerblomsterne ligner ukrudt. Derfor anbefales Temahaverne ændret til græsplæne med større bede med stauder efter en planteplan, som udarbejdes i og som etableres hen over nogle år. Flere af poplerne langs bassinet tættest på vandtårnet er knækket i storm. Skal beplantningsudtrykket opretholdes anbefales det, at der genplantes, men med en anden søjleformet træart, fordi popler ikke er så stærke i veddet og meget hurtigvoksende med en stor rodaktivitet, der får fliser til at løfte sig og på sigt kan genere bassinets sider, så det bliver utæt. 6

8 Kultur- og Fritidsudvalget d Det er et servicemål og resultatkrav i Tårnby Kommunes Budget for de senere år og i år, at Byparkens indretning er optimeret i forhold til brugernes behov og ønsker og i forhold til hvor meget parken bliver benyttet. Byparken benyttes flittigt af en bred vifte af borgere, og flere borgere har henvendt sig i de sidste 6 år for at spørge, om der kan blive opsat toiletter i Byparken. Det kan derfor overvejes, om disse snart bør opsættes. Teknisk Forvaltning har set på mulige bygningstyper og et skønnet overslag på etablering af en toiletbygning med inventar og tilslutning er 1 mio. kr. ØKONOMI Pleje og vedligehold af Byparkens beplantning, stier, inventar såvel som legeplads, skaterbane, bassin og andet samt køb af forskellige materialer, planter og arbejdsredskaber til gartnerarbejdet i Byparken foretages på konto for pleje og vedligehold af Byparken, som Teknisk Forvaltning har retten til at attestere på. Der er i Budget 2015 afsat knap 1,4 mio. kr. der også indeholder el-udgifter til belysning. Teknisk Forvaltning vurderer, at de planlagte opgaver i Byparken kan afholdes indenfor årsbudgettet i de næste par år, bortset fra renoveringen af Byparkens skaterbane og evt. opsætning af toiletbygning. Opgaver af større omfang kan ikke finansieres over ovenstående midler. INDSTILLING Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, 1. at Teknisk Forvaltning udskifter naturlegepladsens større trædyr efterhånden som det er nødvendigt på grund af råd. Det er en prioriteret opgave 2. at Teknisk Forvaltning udarbejder et forslag til ændring af Byparkens Temahaver til græs og staudebede til fremlæggelse i at popler ved bassinet udskiftes til en mindre rod-aktiv træsort 4. at det drøftes, hvorvidt etablering toiletbygning skal prioriteres /BGR /SHJ BILAG Status over Byparken. Dok. nr Kort over Byparken, Dok. nr BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Byparkenpark A3 _(9) 2012.pdf 32225/15 2 Åben Status over Byparken 2015, notat /15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Punkt 1: Det ønskes oplyst på næste møde hvad en udskiftning af et dyr koster og hvad der potentielt vil blive nedprioriteret. Punkt 2: Tiltrådt. Punkt 3: Tiltrådt 7

9 Kultur- og Fritidsudvalget d Punkt 4: En toiletbygning ønskes ikke prioriteret. Punkt 5 (tilføjet punkt): TF anmodes om efter anvisning fra Tårnby Naturskole at lægge plantemateriale langs bredden, så ællingerne kan skjule sig for måger og andre angrebslystne fugle. 8

10 Kultur- og Fritidsudvalget d Ansøgning om tilskud til arrangement i foreningen Hamsat- Samaa-Al-Taqafa Åben sag Sagsnr.: 15/9545 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Vedhæftet fremsendes ansøgning fra foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa om tilskud til afholdelse af et digt- og poesi arrangement den 11. og 12. april. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Hamsat-Samaa-Al-Taqafa er en frivillig forening som har fokus på digt og poesi. Foreningens formål er at dyrke og dele erfaringer indenfor det arabiske sprog i digtenes og poesiens verden. Foreningen har endvidere fokus på at bringe de forskellige kulturer sammen og på den måde skabe et tværkulturelt bånd mellem dansk og arabisk kultur. ØKONOMI Til arrangementet er der inviteret 20 poeter og digtere fra udlandet som har tilmeldt sig som frivillige deltagere i arrangementet. Gæsterne betaler selv for flybilletter og ophold. Foreningen søger om tilskud til aktiviteter i forbindelse med arrangementet. Budget for aktiviteterne på i alt kr. fremgår af ansøgningen. Et evt. tilskud afholdes over kontoen Andre kulturelle formål Med udgangspunkt i udvalgets normale bevillingspraksis resterer der p.t. ca kr. på denne konto. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget: /SHJ 1. At ansøgningen om et tilskud drøftes. 2. At udgiften til et evt. tilskud kan afholdes over kontoen Andre kulturelle formål BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning om støtte til foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa.pdf 63718/15 9

11 Kultur- og Fritidsudvalget d BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Der bevilges ikke tilskud. Dels har arrangementet fundet sted, dels har der ikke været offentlig omtale. Foreningen opfordres til at henvende sig på Tårnby Kommunebiblioteker med henblik på evt. oplæsning. 10

12 Kultur- og Fritidsudvalget d Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/9574 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Vedlagt fremsendes ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tårnbykoret deltager i mange forskellige arrangementer i og udenfor Tårnby Kommune i løbet af året på ældre-, fritids- og kulturinstitutioner. Koret har igennem mange år blandt andet repræsenteret Tårnby Kommune i de nordiske venskabsbyer og været på korbesøg i Estland m.m. Tårnbykoret har i årene modtaget kr. i årligt driftstilskud, samt en underskudsgaranti på kr. i 2014 i forbindelse med 70 års fødselsdagskoncert for koret. ØKONOMI Regnskabet 2014 fra Tårnbykoret viser et underskud på kr. og en egenkapital på kr. Et evt. tilskud på kr. som hidtil kan afholdes over kontoen Musikarrangementer Med udgangspunkt i udvalgets normale bevillingspraksis resterer der p.t. ca kr. på denne konto. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget: /SHJ 1. At Tårnbykoret bevilliges et driftstilskud for 2015 på kr. 2. At tilskuddet afholdes over kontoen Musikarrangementer. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2015.pdf 64060/15 2 Åben Regnskab 2014, Tårnbykoret.pdf 64061/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Tiltrådt. 11

13 Kultur- og Fritidsudvalget d Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra API Skytteforening Åben sag Sagsnr.: 15/8759 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Vedhæftet fremsendes ansøgning fra Amagerbanens Personale Skytteforening (API) om tilskud til anskaffelse af to nye våbenskabe. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Reglerne for opbevaring af våben er pr. 1. januar 2015 blevet skærpet, og politiet kræver at der anskaffes to nye våbenskabe. Skabene koster kr. pr. stk. ØKONOMI Regnskabet for 2014 fra API Skytteforeningen viser et overskud på kr. og en samlet egenkapital på ,40 kr. Et evt. tilskud afholdes over kontoen Tilskud til andre kulturelle institutioner Med udgangspunkt i udvalgets normale bevillingspraksis resterer der p.t. ca kr. på denne konto, ud af et budget på kr. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget: /SHJ 1. At ansøgningen om et tilskud drøftes 2. At udgiften til et evt. tilskud kan afholdes over kontoen Tilskud til kulturelle institutioner i 2015 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe.pdf 58196/15 2 Åben Regnskab API Skytteforening.pdf 58197/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Ansøgningen afslås med henvisning til at anskaffelse af inventar normalt ikke henhører under Kultur- og Fritidsudvalget. Foreningen henvises til evt. at søge Initiativpuljen i Folkeoplysningsudvalgets regi. 12

14 Kultur- og Fritidsudvalget d Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra Pilen af 1927 Åben sag Sagsnr.: 15/9532 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Vedhæftet fremsendes ansøgning fra skytteforeningen Pilen af 1927 om tilskud til anskaffelse af to nye våbenskabe. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Reglerne for opbevaring af våben er pr. 1. januar 2015 blevet skærpet, og politiet kræver at der anskaffes to nye våbenskabe. Skabene koster kr. pr. stk. ØKONOMI Regnskabet for 2014 fra Pilen af 1927 viser et overskud på kr. og en samlet egenkapital på kr. Et evt. tilskud afholdes over kontoen Tilskud til andre kulturelle institutioner Med udgangspunkt i udvalgets normale bevillingspraksis resterer der p.t. ca kr. på denne konto, ud af et budget på kr. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget: /SHJ 1. At ansøgningen om et tilskud drøftes. 2. At udgiften til et evt. tilskud kan afholdes over kontoen Tilskud til kulturelle institutioner i 2015 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning fra skytteforeningen Pilen af 1927.pdf 63663/15 2 Åben Regnskab 2014, Pilen af 1927.pdf 63666/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Ansøgningen afslås med henvisning til at anskaffelse af inventar normalt ikke henhører under Kultur- og Fritidsudvalget. Foreningen henvises til evt. at søge Initiativpuljen i Folkeoplysningsudvalgets regi. 13

15 Kultur- og Fritidsudvalget d Præsentation af politiske servicemål 2016 på serviceområderne under Kultur- og Fritid. Åben sag Sagsnr.: 15/8704 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Kultur- og Fritidsudvalgets budget omfatter følgende 6 serviceområder: 1. Rekreative områder 2. Fritidsfaciliteter 3. Havne 4. Folkebiblioteker 5. Kultur 6. Fritidsaktiviteter Hvert år fastlægges politiske servicemål på hvert enkelt serviceområde. Forslag til politiske servicemål 2016 på serviceområderne præsenteres med henblik på drøftelse. Herunder forelægges af en kort definition på Målsætning, Resultatkrav og Opfølgning INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen henstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At de 6 serviceområder, samt definitionerne på Målsætning, Resultatkrav og Opfølgning drøftes. /ShJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forslag til servicemål Rekreative områder /14 2 Åben Forslag til servicemål Fritidsfaciliteter /14 3 Åben Forslag til servicemål Havne /14 4 Åben Forslag til servicemål Folkebiblioteker 39888/15 5 Åben Forslag til servicemål Kultur /14 6 Åben Forslag til servicemål Fritidsaktiviteter 8260/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Målsætninger og resultatkrav for samtlige service områder i udvalgets regi godkendes. Det blev besluttet at definitionerne er som følger: 14

16 Kultur- og Fritidsudvalget d Målsætning: Konkret politisk fokuspunkt indenfor den eksisterende budgetramme. Resultatkrav: En operationel konkretisering af det politiske mål. Resultatkrav defineres derfor som et målbart kriterium for det, der skal opnås i relation til målsætningen. Opfølgning: Der følges systematisk op på sammenhængen mellem målsætninger og resultatkrav. Dette sker på administrativt-, bestyrelses- eller politisk niveau (Kultur- og Fritidsudvalget). 15

17 Kultur- og Fritidsudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/5229 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen INDSTILLING /SHJ BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Jan R. Jakobsen forespurgte om opmåling og beskæring på Fælleden er afsluttet. Dette afklares til næste møde. Elise Andersen meldte afbud til budgetmødet den 11. maj. 16

18 Kultur- og Fritidsudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Kastrupgårdsamlingens Venner - Generalforsamlingsreferat pdf (57595/15) 2. Vedtægter for Kastrupgårdsamlingens Venner vedtaget på generalforsamling.pdf (63448/15) 3. Arrangementer april 2015, Tårnby Kommunebiblioteker.pdf (64084/15) 4. Bibliotek & Borger - du er altid velkommen! Pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening.docx (64088/15) 5. Baneudvalg referat docx (69056/15) 4. Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi 1. Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi.pdf (65821/15) 5. Driftsmæssige aktiviteter i Byparken 2015 og frem. 1. Byparkenpark A3 _(9) 2012.pdf (32225/15) 2. Status over Byparken 2015, notat. (32044/15) 6. Ansøgning om tilskud til arrangement i foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa 1. Ansøgning om støtte til foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa.pdf (63718/15) 7. Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2015.pdf (64060/15) 2. Regnskab 2014, Tårnbykoret.pdf (64061/15) 8. Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra API Skytteforening 1. Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe.pdf (58196/15) 2. Regnskab API Skytteforening.pdf (58197/15) 9. Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra Pilen af Ansøgning fra skytteforeningen Pilen af 1927.pdf (63663/15) 2. Regnskab 2014, Pilen af 1927.pdf (63666/15) 10. Præsentation af politiske servicemål 2016 på serviceområderne under Kultur- og Fritid. 1. Forslag til servicemål Rekreative områder (205574/14) 2. Forslag til servicemål Fritidsfaciliteter (206352/14) 3. Forslag til servicemål Havne (206614/14) 4. Forslag til servicemål Folkebiblioteker (39888/15) 5. Forslag til servicemål Kultur (232745/14) 6. Forslag til servicemål Fritidsaktiviteter (8260/15) 17

19 Bilag: 3.1. Kastrupgårdsamlingens Venner - Generalforsamlingsreferat pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57595/15

20 Referat af generalforsamling i Kastrupgårdsamlingens Venner, mandag den , kl i Stakladen på Kastrupgårdsamlingen Formanden Marianne Bytoft bød velkommen til de ca. 200 fremmødte medlemmer, og orienterede herefter om aftenens program: Efter selve generalforsamlingen præsentation og udlevering af årets særtryk. Kaffepause i Caféen, og i pausen også mulighed for køb af tidligere års særtryk. Efter pausen musikalsk underholdning. 1. Valg af dirigent og referent Til dirigenthvervet valgtes Hans Jørgen Laursen, og som referent valgtes Eva Høeg. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt, at foreningens regnskab for 2014 samt udkast til vedtægtsændringer var udleveret (fordelt på stolene inden mødet) og gav herefter ordet til formanden. 2. Beretning om foreningens virksomhed siden sidste generalforsamling På sidste års generalforsamling genvalgtes bestyrelsesmedlemmerne Marianne Bytoft og Eva Høeg samt suppleanten Inger Maibom. På revisorsiden genvalgtes revisor Lene Thomsen og revisorsuppleant Alice Hemmingsen. Bestyrelsen har i årets løb afholdt 5 bestyrelsesmøder, og formanden takkede medlemmerne for nogle fornøjelige, idérige og hyggelige møder. For alle Vennerne har der siden sidste generalforsamling været afholdt 13 arrangementer: Generalforsamling i Stakladen, hvor ca. 200 medlemmer deltog. Årets særtrykkunstner var Sonia Brandes, som havde klippet et af sine smukke papirklip til Vennerne. Efter pausen underholdt kvintetten Emanon. Fem unge lovende musikere, der studerer på Det kgl. Danske Musikkonservatorium Omvisning i Asger Jorn/Jørgen Rømer udstillingen med 30 deltagere v/museumsinspektør Mette Mansa, Omvisning på Tårnby Rådhus med 40 deltagere v/svend Olsen fra kulturel forvaltning, som formidlede sin store viden om det fredede rådhus med dets mange kunstværker Omvisning på Københavns Rådhus (tegnet af arkitekt Martin Nyrop og opført i årene ) v/jakob Næsager, medlem af Københavns Borgerrepræsentation. 20 Venner deltog, og fik i oven i købet smagt de berømte rådhuspandekager Sensommerkoncerten med Den Kongelige Livgardes Messingensemble og Povl Dissing som solist, i samarbejde med Tårnby Kommunes Hovedbibliotek, blev på grund af voldsomt uvejr afholdt på Skottegårdsskolen, og således gik de 150 publikummer ikke glip af den fremragende koncert Vennernes kunst- og kulturrejse til Budapest i samarbejde med 65-rejser (nu Vitus). 20 Venner deltog, og det var en oplevelsesrig og vellykket tur Omvisning i Hanne Varmings skulpturudstilling v/datteren Karen Margrethe Varming. 36 deltog Omvisning i Erik A. Frandsens udstilling v/museumsleder Mette Mansa, som fortalte om kunstnerens grafiske virke gennem mere end 30 år. 30 deltog Caféaften med guitaristen Thomas Negrijn, som bl.a. underholdt med et repertoire fra den danske sangskat og egne kompositioner. 40 deltog Nytårskoncerten med operakvartetten Happy Hour. Det var underholdning i topklasse og en god start på det nye år for 200 glade og tilfredse tilhørere NB. Besøg i Vartovbygningen i København. Thorstein Balle gav Vennerne et fremragende foredrag om Vartov og Grundtvigs virke. 20 Venner deltog. Foredraget Sorte billeder v/maleren Thomas Kluge i samarbejde med Hovedbiblioteket, blev også afholdt samme sted for 120 deltagere. Rundvisning i Bjørn Wiinblads spændende kunstnerhjem og atelier "Det Blå Hus" i Lyngby v/rené Schultz, som er en af de personer som stod BW nær. 40 Venner deltog. Alle arrangementerne har løbende været uddybende beskrevet i nyhedsbrevene, og kan læses på foreningens hjemmeside

21 Arrangementer i nærmeste fremtid, bl.a.: Omvisning på Samlingen i den aktuelle Peter Carlsen udstilling v/mette Mansa Caféaften med kunsthistorikeren Birgitte Zacho, som i anledning af 100 året for kvinders valgret, vil give et historisk vue på kvindeportrætter. Formanden gjorde yderligere opmærksom på, at man p.t. kan se en ophængning på Kastrupgårdsamlingen af nylig erhvervede værker af yngre kvindelige kunstnere NYHEDSBREVE. Foreningen har siden årsskiftet 2013 udsendt nyhedsbreve elektronisk. Det er kommet for at blive. Vi er også mere og mere gået over til at modtage tilmeldinger m.v. elektronisk, eller via sms og mobiltelefon. Vi vil dog fortsat udsende pr. brev, men kun til medlemmer der ikke har mulighed for at modtage elektronisk post. SÆRTRYK. For at modtage årets særtryk skal man aflevere medlemskortet for Medlemmer der ikke har kortet med, eller ikke var til stede til generalforsamlingen, kan afhente særtrykket på museet i åbningstiden mod aflevering af medlemskortet for Alt andet gælder ikke. FERNISERINGER. Medlemskortet skal medbringes og vises til ferniseringer, såfremt man ønsker at få den aktuelle udstillingsplakat med hjem. Plakaten udleveres kun gratis til medlemmer på ferniseringsdagen. STUDIEKREDSEN 'Ska det være kunst' er fortsat aktiv. Aktivitetsplan - til inspiration for Vennerne - kan ses på hjemmesiden. TAK TIL: Svend Olsen Kultur- og Fritidsforvaltningen (som siden sidste generalforsamling er gået på pension), skal have stor tak, for ofte at have givet foreningen en hjælpende hånd og støtte til foreningens arbejde. Tårnby Kommune for godt samarbejde og støtte i forbindelse med større arrangementer. Tårnby Kommune, Kastrupgårdsamlingen, for observatørposter i 'hinandens' bestyrelser. Museets personale, både det faste personale og de løse medarbejdere, for godt samarbejde. Tårnby Hovedbibliotek for støtte til foreningens praktiske arbejde, samt samarbejde om fælles arrangementer. Foreningens kasserer og sekretær for arbejdet med at holde styr på administrationen. Der var ingen spørgsmål til beretningen, som herefter blev godkendt. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab Foreningens kasserer Lis Lassen gennemgik det udleverede reviderede regnskab punkt for punkt. Foreningen har haft kr i indtægter og kr i udgifter, hvilket giver et overskud på kr Foreningens egenkapital pr kr Regnskabet blev godkendt med applaus fra forsamlingen. 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant Bestyrelsesmedlemmerne Ninna Feldvoss, Neel de Thurah Simonsen og Lis Lassen blev genvalgt. Suppleant Peter-Stig Andersen havde ønsket at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen indstillede i stedet Inger Kjær Jansen, som herefter blev valgt ved applaus fra forsamlingen. 5. Valg af revisor og revisorsuppleant S. Troels Berg (revisor), var på valg og ønskede ikke at genopstille. Bestyrelsen indstillede i stedet Gert Højerup, som herefter blev valgt ved applaus fra forsamlingen. 6. Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslog kontingentet fastholdt således: Enkeltpersoner kr Husstande kr Institutionsmedlemsskaber kr Blev vedtaget. 7. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne 1) Et medlem uddybede sit indsendte forslag om, at der blev arrangeret en efterårsklaverkoncert i Stakladen med tema/program, som afspejlede billedkunstens betydning og inspiration for komponister mv. Formanden gav udtryk for, at det ikke er uden problemer at planlægge koncerter i stakladen, idet man ikke altid kan regne med at kunsten hænger på væggen. Bestyrelsen vil dog gerne tage det med i sine overvejelser. 2) Et medlem uddybede sit spørgsmål/forslag om det var tilladt, at tage en anden end ægtefællen med når man har et familiemedlemskab. Det bekræftede formanden. Et familiemedlemskab gælder 2 personer. Begge spørgerne var tilfredse med formandens svar. 8. Eventuelt Intet. Dirigenten takkede herefter for god ro og orden under generalforsamlingen, gav ordet til formanden, som takkede den afgående suppleant Peter-Stig Andersen for indsatsen i bestyrelsen, samt takkede den afgående revisor S. Troels Berg, som har været med til, helt fra foreningens start, at revidere det årlige regnskab. Så var det tid til præsentation af årets særtryk, og Marianne Bytoft kunne herefter afsløre, at årets særtryk er et kobbertryk fremstillet af Inge Lise Westman, som tidligere har udstillet på Kastrupgårdsamlingen i 2009 (sammen med Jane Balsgaard). Der er fremstillet 2 forskellige tryk på kobbertrykker Mette Marotts værksted. Både kunstner og trykker præsenterede værkerne, og værkernes tilblivelse. (Eva Høeg )

22 Bilag: 3.2. Vedtægter for Kastrupgårdsamlingens Venner vedtaget på generalforsamling.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63448/15

23 Kastrupgårdsamlingens Venner Kastrupgårdsamlingens Venners Vedtægter som vedtaget på generalforsamlingen Foreningens navn er Kastrupgårdsamlingens Venner. 2 Foreningens formål er at udbygge Kastrupgårdsamlingens kunstneriske miljø ved at udbrede kendskabet til museets samlinger og udstillinger, samt at etablere en arrangementsvirksomhed i form af f.eks. omvisninger på museet og foredrag, studiekredse, litterære aftener, koncerter m.v. 3 Som medlem kan optages enhver interesseret person, husstand eller institution. Foreningens medlemmer opnår følgende fordele: gratis adgang til Kastrupgårdsamlingen, indbydelse til fernisering i forbindelse med Kastrupgårdsamlingens udstillinger, en plakat udleveres i forbindelse med de enkelte udstillinger, dog kun til ferniseringen, og ved personligt fremmøde. Medlemskort skal forevises, deltagelse i en årlig bortlodning af kunstbøger, grafik m.v. eller uddeling af et særtryk. Institutioner får uddelt 5 særtryk. Særtryk skal være afhentet inden næste års ordinære generalforsamling - derefter tilfalder uafhentede særtryk foreningen, orienterende nyhedsbrev vedrørende Kastrupgårdsamlingens Venners aktiviteter, samt deltagelse i foreningens arrangementer. Institutioner kan deltage med indtil 5 personer. 4 Kontingent for det næstfølgende kalenderår fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet betragtes som rettidigt betalt, hvis det er indbetalt senest 1. februar. Medlemskabet følger kalenderåret. Kun medlemmer, der har betalt kontingent for beretningsåret, har stemmeret ved generalforsamlingen og har ret til at få udleveret et eventuelt særtryk. Medlemskabet ophører ved udmeldelse eller ved kontingent restance af længere varighed. 5 Foreningen repræsenteres af generalforsamlingen eller bestyrelsen. 6 Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær umiddelbart efter den årlige generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2- årig periode. I lige år er 2 bestyrelsesmedlemmer og en suppleant på valg. I ulige år er 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant på valg. Formanden for Kastrupgårdsamlingens bestyrelse deltager som observatør i Foreningen Kastrupgårdsamlingens Venners bestyrelsesmøder. I tilfælde af afgang blandt bestyrelsens medlemmer indtræder de af generalforsamlingen valgte suppleanter i bestyrelsen. Formand og næstformand afgår på skift. Formanden indkalder til bestyrelsesmøde med 14 dages varsel efter behov. side 1 af 2

24 Kastrupgårdsamlingens Venner Kastrupgårdsamlingens Venners Vedtægter som vedtaget på generalforsamlingen 2015 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der føres protokol over bestyrelsens møder. Foreningen har 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Alle vælges for 2 år ad gangen, revisorerne vælges på skift. 7 Bestyrelsen indkalder skriftligt til ordinær generalforsamling med 14 dages varsel inden udgangen af januar måned. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med 14 dages varsel, enten efter forslag fra bestyrelsen, eller efter skriftligt forlangende af mindst 1/4 af medlemmerne. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af revideret regnskab. 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant. 5. Valg af revisor og evt. revisorsuppleant. 6. Fastsættelse af kontingent. 7. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 8. Eventuelt. Der udsendes referat af generalforsamlingen. 8 Vedtægtsændringer kan kun ske efter forslag optaget på dagsordenen til generalforsamlingen. Vedtagelse kræver, at 3/4 af generalforsamlingen stemmer for. 9 Foreningen hæfter alene med sin formue for foreningens forpligtelser. Medlemmer og bestyrelse hæfter ikke for foreningens forpligtelser. 10 Beslutning om foreningens opløsning kan kun ske efter forslag optaget på dagsordenen til en generalforsamling. Vedtagelse kræver, at 3/4 af generalforsamlingen stemmer for. Ved foreningens opløsning tilfalder dens formue Kastrupgårdsamlingen til anvendelse i overensstemmelse med foreningens formål. Forslag fra medlemmerne må være formanden i hænde mindst 8 dage før generalforsamlingen. Forslagene fremsættes i skriftlig form. side 2 af 2

25 Bilag: 3.3. Arrangementer april 2015, Tårnby Kommunebiblioteker.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64084/15

26 APRIL 2015 Arrangementer på biblioteket Danmark Læser Dagen Tårnby er med, når bøger deles gratis ud på Verdens Bogdag den 23. april. I de to uger op til Danmark Læser Dagen sætter Tårnby Bibliotek fokus på læseglæde med en række læseinspirerende tiltag bl.a. en Halfdan Rasmussen teaterforestilling, litteraturcaféer, forfatterforedrag med Kim Fupz Aakeson, indretning af hyggelige læsemiljøer for børn og voksne, novellekonkurrence og meget andet. Doner dine bøger til udsatte børn og unge Vi sætter også en indsamlingsboks op i læselandskabet, hvor du kan donere dine egne brugte børnebøger (i pæn stand) til Læs for Livet, der samler bøger ind til udsatte børn og unge, der bor på børnehjem, asylcentre og andre institutioner. Stifter af Læs for Livet, Rachel Röst, gæster biblioteket mandag d. 20. april. Filmklubber for børn og unge Bibliotekets filmklubber inviterer indenfor til hygge, popcorn og gode film. Følg programmet på hvor du også kan printe gratis billetter. Hovedbiblioteket For de 8-10 årige: første onsdag i måneden - Onsdag den 1. april kl For de årige: sidste onsdag i måneden - Onsdag den 29. april kl Vestamager Bibliotek For de 8-10 årige: første mandag i måneden - Mandag den 6. april kl For de årige: sidste mandag i måneden - Mandag den 27. april kl Højtlæsning for børn - kom og hør en historie Tirsdage kl og torsdage kl Tårnby Hovedbibliotek og Vestamager Bibliotek / Fri adgang Vi har fundet gode bøger frem og læser op i tøsehulen på Hovedbiblioteket og i småbørnsområdet på Vestamager Bibliotek. Dokumentarfilmklubben Tårnby Dox viser filmen - Drone Onsdag den 1. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Den prisbelønnede dokumentar omhandler USA's hemmelige krig i Mellemøsten og hvordan USA bruger droner til at dræbe Al-Qaeda folk. Vi kommer tæt på både dronepiloten og de mennesker, der er berørt. Vi ser hvordan USA manipulerer med omverdenen for at legitimere disse angreb. Instr: Tonje Hessen Schei. Norge, 2014, varighed: 58 min. Øvrige film i Tårnby Dox: 6. maj: Så meget godt i vente 3. juni: Krigerne fra Nord Vi ses den første onsdag i måneden fra april til juni. Tårnby Kommunebiblioteker taarnbybib.dk

27 Poesi Karaoke for alle Torsdag den 9. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang Vær med når vi for første gang slår dørene op for poesi karaoke og fylder biblioteket og hinandens øregange med dårende dejlige digte, pragtfuldt provokerende poesi og lemlæstende lækker lyrik. Lige som i traditionel karaoke kan du her, i stedet for en sang, ønske et digt, som du har lyst til at læse højt. Det kan være et du selv har skrevet, eller bare et du er vild med. Vi kommer til at høre Tove Ditlevsen, Søren Ulrik Thomsen, Inger Christensen, Simon Grotrian og mange andre kendte og ukendte digtere. Poesi sport - Speciel guest er Anders Carson, canadisk poet med et svensk twist, medlem af bibliotekets poesiklub og pt. postbud i Tårnby, som skriver digte på stedet ud fra ord, han får fra publikum. Sådan en slags teatersport med poesi. OBS! Anders digter på engelsk! Så kom og læs et digt eller giv et ord, så lover vi at give en hånd - og en kop kaffe! Arrangementet afholdes af biblioteket i samarbejde med medlemmer af Poesiklubben Ordlyd. Tyskerne kommer - P6 Beatklub om Kraftwerk Torsdag den 9. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Kom og hør en kort koncert, der tager udgangspunkt i Kraftwerks forunderlige temaer, en gennemgang af den stilskabende tyske gruppes univers, og P6 Beatklubbens traditionsrige quiz: denne gang om The Rolling Stones. En hyldest til Halfdan Rasmussen Signes Sokker - Teaterforestilling ved André Andersen Fredag den 10. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Billet 50 kr. købes via billetten.dk Halfdan Rasmussen ville være fyldt 100 år i Vi hylder ham med en teaterforestilling af og med en af Danmarks bedste fortællere, André Andersen. Forestillingen er inspireret af faxerier med Johannes Møllehave og biografien Halfdan - og selvfølgelig også den store mængde af digte. Der vil være salg af øl, vin og vand og hyggelig foyerstemning fra kl Varighed 70 min. Tryk på kunsten - Billedværksted for familier med børn fra 6 år Lørdag den 11. april kl / Vestamager Bibliotek / Gratis billetter Kom og lav jeres egne højtryk og lavtryk i skumpap med Kastrupgårdsamlingens undervisere. Vi ruller os ud med farver, ridser i plader og trykker flotte billeder inspireret af de kunstværker, man kan se på Kastrupgårdsamlingen - Tårnby Kommunes eget kunstmuseum. Børn er også velkomne uden forældre. Husk at tage tøj på som kan tåle maling og kreativ leg! da kvinder og tyende blev borgere Foredrag ved Pia Fris Laneths Tirsdag den 14. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 60 kr. købes via aof.dk Ved grundlovsændringen i 1915 fik kvinder og tjenestefolk endelig stemmeret til Folketinget - en stor sejr for demokratiet og mere end halvdelen af den voksne befolkning. Hør forfatter og journalist Pia Fris Laneths foredrag over temaet "Fra stemmeret til statsminister". Foredraget afholdes i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker. Akvarelcafé Onsdag den 15. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang Måske maler du allerede eller har lyst til at prøve i selskab med andre. I akvarelcaféen er du velkommen, uanset om du er nybegynder eller godt i gang.

28 Litteraturcafé Onsdag den 15. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Mangler du tips og inspiration til gode læseoplevelser? Bibliotekarerne fortæller om et udvalg af sæsonens nyheder og andre læseværdige bøger - romaner, krimier og fagbøger. Tilbage til fremtiden med 3D-print Foredrag ved David Bue Pedersen fra DTU Torsdag den 16. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Kom og hør om fagre nye verden med 3D-print - en teknik som får stor betydning for din hverdag. Er der nogen grænser for, hvad man kan printe? Hvilke materialer kan man printe i? David Bue Pedersen har skrevet ph.d. om 3D-print og forsker nu ved Institut for Mekanisk Teknologi ved DTU i fremtidens brug af teknikken. Tårnby Bibliotek har indkøbt 2 stk. 3D-printere, som du naturligvis kan se i funktion sammen aften. Se hvad du allerede nu kan printe i 3D. Læs for livet - Rachel fandt friheden i bøgerne Mandag den 20. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Rachel Röst er opvokset i et fanatisk mormonhjem på Amager. Midt i den religiøse fanatisme blev bøgerne hendes tilflugtssted og en vej til social opstigning og et bedre liv. Det er en del af baggrunden for, at hun i 2012 stiftede Læs for Livet, der samler bøger ind til udsatte børn og unge, der bor på børnehjem, asylcentre og andre institutioner. Her indretter hun små biblioteker, der passer til beboerne og børnenes og de unges interesser. Rachel Röst (1976) er cand.mag. i litteraturvidenskab, børnebogsforfatter, foredragsholder og projektleder for Læs for Livet. I 2014 modtog hun fem priser for sit arbejde med udsatte børn og unges læsning. Litteraturcafé Tirsdag den 21. april kl / Vestamager Bibliotek / Gratis billetter Mangler du tips og inspiration til gode læseoplevelser? Bibliotekarerne fortæller om et udvalg af sæsonens nyheder og andre læseværdige bøger - romaner, krimier og fagbøger. Novellekonkurrence - reception med kåring og oplæsning af vindernovellen Torsdag den 23. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang I dag på Danmark Læser Dagen, som også er Verdens Bogdag, udløses spændingen, når vi kårer vinderne af bibliotekets og 2770 s novellekonkurrence ved en festlig reception, hvor vindernovellen læses højt. Juryen har nomineret et antal bidrag, hvoraf der kåres én 1. præmievinder. De øvrige nominerede får 2. præmie. De nominerede får direkte besked inden dagen. Alle er velkomne til receptionen, hvor vi byder på et glas vin, sodavand og snacks. Mød forfatteren Kim Fupz Aakeson Torsdag den 23. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Børnene kender ham fra bøgerne om Vitello, og de voksne fra filmen "Den eneste ene", som han skrev manuskript til. Men Kim Fupz Aakeson har mange flere historier bag sig. Kom og hør ham fortælle, hvor de kommer fra, og hvad man gør, hvis de ikke kommer. Tårnby Kommunebiblioteker taarnbybib.dk

29 Syng dig glad Sangeftermiddag ved Marianne Kragh Mandag den 27. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Bliver du også i godt humør af at synge, og kan du lide at synge sammen med andre? På programmet er årstidens højskolesange, revyviser og minder fra den danske sangskat. Marianne Kragh vælger de indledende sange, men der er masser af plads til sangønsker fra deltagerne. Klassisk lytteklub Dmitrij Sjostakovitj ved cand. mag. i musik Palle Andkjær Olsen Tirsdag den 28. april kl / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Symfoniske værker fra det 20. århundrede. Det tredje og sidste foredrag i rækken om symfonier i det 20 århundrede tager fat på den russiske komponist Dmitrij Sjostakovitj. Til trods for at Dmitrij Sjostakovitj er mere end 40 år yngre end Carl Nielsen og 25 år yngre en Bartok, kan man ikke tale om, at symfonien som genre har udviklet sig i dette tidsrum, men han er som disse dybt præget af det sted og den kultur, hvor han har haft sit virke. Hormoner i balance - Foredrag ved Charlotte Bech Tirsdag den 28. april kl / Vestamager Bibliotek / Billet 60 kr. købes via aof.dk Du behøver ikke tage hormoner, blot fordi du er kvinde i alderen år. Og hvad nu, hvis det virkelig er muligt at passere de 40, uden stigninger i kropsvarme, og uden at tage på i vægt? Du behøver ikke affinde dig med overvægt og væskeophobninger, mener læge Charlotte Bech, der forener lægevidenskab med den indiske sundhedsfilosofi Ayurveda. Foredraget afholdes i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker. Billetbestilling Billetter købes / bestilles online på taarnbybib.dk eller ved personligt fremmøde på et af Tårnby Kommunes biblioteker. Ved arrangementer, der afholdes af AOF i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker købes billetter på tlf eller via For alle arrangementer gælder at resterende billetter sælges ved indgangen. Din idé - sammen med os Kan du spille, synge, danse eller noget helt fjerde, eller ved du noget om et emne, som du gerne vil dele med andre, så har du nu muligheden for at lave et offentligt tilgængeligt arrangement i form af f.eks. en opvisning, et foredrag eller en workshop sammen med biblioteket. Vi kalder det Levende Rum. Både foreninger og privatpersoner er velkomne. Har du lyst til at lave et arrangement eller vil du bare høre mere om mulighederne, kan du kontakte os på tlf eller bibliotek@taarnby.dk Tårnby HOVEDBIBLIOTEK Kamillevej 10, 2770 Kastrup Tlf , bibliotek@taarnby.dk Vestamager Bibliotek Ugandavej 111, 2770 Kastrup Tlf , bibliotek@taarnby.dk Tårnby Kommunebiblioteker taarnbybib.dk

30 Bilag: 3.4. Bibliotek & Borger - du er altid velkommen! Pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening.docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64088/15

31 Fra: Michael Hartz Larsen Sendt: 19. marts :30 Til: Danmarks Biblioteksforening Emne: Bibliotek & Borger - du er altid velkommen! Pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening PRESSEMEDDELELSE Danmarks Biblioteksforening 19. marts 2015 Bibliotek og Borger du er altid velkommen! Bibliotekerne giver digitaliseringen et menneskeligt ansigt Størstedelen af de danske kommuners borgerservicecentre og biblioteker arbejder nu sammen. En opdateret undersøgelse lavet af konsulentfirmaet Knudsen Syd viser, at samarbejde nu finder sted i hele 90 af landets 98 kommuner. I næsten halvdelen af disse 90 samarbejdende kommuner bliver udvalgte borgerserviceopgaver nu lagt over i biblioteket og udført af biblioteksmedarbejdere, og i 14 af kommunerne har man også valgt at omorganisere på ledelsesniveau og slået stillingerne som biblioteks- og borgerservicechef sammen i én. Rapporten viser, at samarbejdet mellem biblioteker og borgerservice er til gavn for borgerne, når der drejer sig om at lære at begå sig i den digitale verden og komme i kontakt med det offentlige. Bibliotekerne kan i kraft af deres fokus og kompetencer indenfor information, viden og læring være med til at lære borgerne, hvordan man gør, så de er godt hjulpet til selv at begå sig ved digitalt møde med det offentlige, siger kulturminister Marianne Jelved. Undersøgelsens resultater og konklusioner er samlet i rapporten Bibliotek og borger du er altid velkommen, publiceret af Danmarks Biblioteksforening sammen med Kulturstyrelsen og Bibliotekschefforeningen. Rapporten giver inspiration til forskellige kommunale modeller for samarbejde med henblik på at udnytte de fysiske rammer og medarbejdernes kompetencer optimalt, dér hvor borgerne færdes naturligt. Samarbejdet mellem borgerservice og biblioteker opfattes i dag de fleste steder som helt oplagt, i modsætning til for blot 4-5 år siden, hvor der ofte var en form for demonstrativ tavshed i begge lejre ved tanken om, at borgerservice og bibliotek kunne arbejde tættere sammen og i værste fald fusionere. I dag oplever de samme aktører, at man har et naturligt samarbejde. I dag er hele 90 % af landets biblioteker involveret i kommunernes lokale It-udviklingsarbejde på strategisk niveau. Bibliotekerne er beviseligt blevet et knudepunkt for information og læring. Både i bibliotek og i borgerservice er fokus i dag på den digitale vejledning og på at gøre borgerne digitalt selvhjulpne. Bibliotekerne kan medvirke til at give digitaliseringen et menneskeligt ansigt. Bibliotekernes tilgang er ikke bare at løse borgernes borgerservice opgaver, men at myndiggøre dem, så de næste gang selv kan løse opgaven. Derfor er borserviceopgaven godt placeret på biblioteket, i naturlig forlængelse af deres øvrige vejlednings- og læringsopgaver siger Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B. Andersen (A) i anledning af den nye undersøgelse. Danmarks Biblioteksforening har helt tilbage fra etableringen af de første samarbejder bakket kraftigt op om disse. Bibliotekerne er nemlig efterhånden et af de få steder der er tilbage i den offentlige sektor, hvor

32 borgerne stadig kan få hjælp af et rigtigt levende menneske. Digitaliseringen af det offentlige Danmark fortsætter ufortrødent, men der vil stadig være mange tilfælde, hvor borgerne har brug for at snakke med en kompetent person ansigt til ansigt, når digitaliseringen driller. Derfor er bibliotekernes tilbud om den menneskelige kontakt fortsat så vigtig. Download rapporten som pdf For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening Formand Steen B. Andersen, tlf , Direktør Michel Steen-Hansen, tlf ,

33 Bilag: 3.5. Baneudvalg referat docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69056/15

34 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Baneudvalget DATO: STED: Hovedbiblioteket møderum 6 kl SAGSNR.: 02/14562 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 1/2015 Linda Sommer, Henrik Pedersen, Jesper Kofod, Thomas Thestrup, Jeanette Jensen, Frank Larsen, Jørgen Jørgensen, Michael Christensen, Michael Strøm, Allan Macon, Martin Schjellerup, Henrik Malmros, Mads Andersen, Jørgen Panduro, Jens Lauridsen, Tom Lisborg, Lars Holm Kristian Engelbrecht Jens Lauridsen bød alle velkommen. Punkt 1. Forløbet af vintersæsonen 2014/15 Der har været ganske få aflysninger på kunstgræsbanerne i vintersæsonen. Alle 3 kunstgræsbaner trænger til at få udskiftet græstæpperne. Dette er med i overvejelserne til budget Jørgen Panduro oplyste, at der er bestilt renoveringsarbejde til dele af kunstgræsbanen på Idrætsanlægget Ved Diget. Amager Demons efterlyser en bedre udnyttelse af tiderne på kunstgræsbanerne. De har ved flere lejligheder oplevet banerne stod tomme, når de mødte frem. Klubberne opfordres til at blive bedre til at tale sammen. AB Tårnby og Tårnby FF prøver selv at fordele kunstgræstiderne mellem sig til den kommende vintersæson. Hvis ikke Kultur og Fritid har modtaget en fordelingsoversigt inden laver Kultur og Fritid fordelingen. De 2 klubber skal, hvis det bliver tilfældet, indsende deres medlemstal pr Der forventes opstart af etablering af kunstgræsbane i Travbaneparken til Amerikansk Fodbold og Rugby i slutningen af Punkt 2. Turneringsplan 2015 Klubberne bedes give vagtmandskabet på de forskellige anlæg besked på evt. ændring/aflysning af kampe så andre kan benytte banerne. Amager Atletik Club afvikler stævner på Tårnby Stadion i weekenderne og Punkt 3. Ibrugtagning af udendørsanlæg Græsbanerne frigives til træning tirsdag den Der vil blive givet besked til de forskellige anlæg på dagen, hvis dette ikke kan overholdes. Kastrup Boldklub har afviklet kamp den på banen ved Røllikevej. Kampe i påsken (1. senior) på Tårnby Stadion forsøget gennemført på opvisningsbanen hvis den er klar til brug, ellers på anden egnet bane. Andre kampe gennemføres på kunstgræs indtil åbning af græsbanerne. Stort problem for klubberne at banerne lukkes når det regner meget. Kommunen er klar over dette og vil derfor undersøge hvilke muligheder der er for at afhjælpe dette inden for de økonomiske rammer man har rådighed. 1

35 TÅRNBY KOMMUNE Klubberne vil gerne så tidligt som muligt have besked om aflysning på græsbanerne p.g.a. vejret, da de skal give besked til DBU. Ved for sent besked (3 dage før?) til DBU pålægges klubberne et administrationsgebyr/bøde som man finder helt urimeligt, da hverken kommunen eller klubberne er herre over vejret. Det er aftalt med KTIS Jørgen Jørgensen, at de sammen med klubberne retter henvendelse til DBU for at få en forklaring på ovenstående. Klubberne er enige om, at det fortsat er vagten på de enkelte anlæg i samarbejde med gartnerne der giver besked om, hvornår banerne ikke må benyttes p.g.a. vejret. Punkt 4. Brugen af opvisningsbanerne på Tårnby Stadion/Uganda Ground Opvisningsbanen på Tårnby Stadion benyttes i foråret 2015 af følgende hold: AB Tårnby 1. herresenior, Kastrup Boldklub 1. herresenior og AB Tårnby U19 drenge (3.div.) Opvisningsbane på Uganda Ground benyttes i foråret 2015 af følgende hold: Tårnby FF 1. herresenior, AB Tårnby U17 drenge (3.div.) og 1. damesenior for henholdsvis Tårnby FF og AB Tårnby. Amager Atletik Club benytter Tårnby Stadion til stævner, holdkampe og træning. Ekstra nødvendige fodboldkampe på Tårnby Stadion (pokal o.lign.) skal afvikles på onsdage af hensyn til atletikklubben. Tårnby FF afvikler jubilæumsarrangement på opvisningsbanen på Uganda Ground lørdag den Punkt 5. Eventuelt Idrætsprisoverrækkelse på rådhuset tirsdag den Stor ros til mandskabet på de forskellige anlæg samt gartnerafdelingen for arbejdet med banerne i løbet af sæsonen. Klubberne samt KTIS oplyser, at der p.g.a. øget nedbør er behov for yderligere kunstgræsbaner. Kultur og Fritid tager dette til efterretning. Linda Sommer fra AB Tårnby stiller spørgsmålstegn ved den måde de andre klubber opgør deres medlemstal i forhold til deres tilskuds/bane-ansøgninger. Gartnerafdelingen ser gerne, at det kun er en person fra hver klub som har kontakten til dem. Problemer med parkering på Gemmas Alle. Sagen er videresendt til Teknisk Forvaltning. Afventer. Mødet slut kl

36 Bilag: 4.1. Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65821/15

37

38 Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og Danmarks Biblioteksforening Forfattere: Christian Jervelund, Partner Anders Oskar Kjøller-Hansen, Economist Jossi Steen-Knudsen, Economist Johanne Jørgensen, Analyst

39 Forord De danske folkebiblioteker løfter mange samfundsmæssige opgaver på lokalt og nationalt plan, og der er ingen tvivl om, at mange danskere opfatter bibliotekerne som et betydende bidrag til vores samfund. Men i de fleste undersøgelser måles bibliotekernes bidrag ofte ud fra brugertilfredshed og antal af udlånte bøger. Interessante og relevante faktorer men langt fra fyldestgørende, hvis vi vil blive klogere på, hvordan vi værdisætter bibliotekernes samfundsmæssige rolle og betydning- ikke mindst som velfærdsinstitution. Det er baggrunden for, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker har bedt Copenhagen Economics om, at vurdere folkebibliotekernes samfundsøkonomiske betydning. Undersøgelsen er den første af sin art, som værdisætter folkebiblioteket i kroner og ører og i forhold til BNP. Undersøgelsen Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi har til formål at styrke bibliotekernes handlings- og udviklingsmuligheder i arbejdet med at tydeliggøre deres samfundsmæssige rolle. Ikke nødvendigvis som en selvstændig størrelse, men som medskaber i at løfte nogle af velfærdssamfundets kerneopgaver. Undersøgelsen dokumenterer på overbevisende vis bibliotekernes styrker og potentialer, men danner også grundlag for en debat om, bibliotekernes fremtidige rolle, hvad deres primære opgaver skal være, og hvad de skal måles på. Der eksisterer allerede en ISO-standard (ISO-16439) for at vurdere bibliotekers samfundsøkonomiske betydning. Bibliotekers værdisætning kan anskues gennem én eller flere analyser: 1) Værdi for brugerne/ikke-brugere; 2) effekt på økonomien gn. kompetenceløft og 3) bibliotekernes rolle som arbejdsgiver (lønsum, der beskattes) og indkøber af fx bøger, rengøring mv. Vi har valgt at fokusere på analyse 1 og 2, da den tredje analyse gælder for alle offentlige institutioner og private virksomheder. Undersøgelsen er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje og Danmarks Biblioteksforening. Tænketanken Fremtidens Biblioteker vil herudover særligt takke en meget aktiv arbejdsgruppe for deres indsats og bidrag til undersøgelsen. Arbejdsgruppen har bestået af May-Britt Diechmann, Varde Bibliotek; Isabella Gothen, Roskilde Bibliotekerne; Morten Skovvang Jensen, Center for Kultur og Fritid i Hørsholm; Steffen Nissen, Odense Centralbibliotek; Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne; Nanna Kahn-Rasmussen, IVA; Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen og Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening. Vi håber, at den mangfoldighed af viden, som undersøgelsen bidrager med, vil blive anvendt både internt i biblioteksverdenen og eksternt som afsæt til en vigtig debat om kulturen og kulturens bidrag til velfærdssamfundet. God læselyst! Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Christian Jervelund, Copenhagen Economics 3

40

41 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sammenfatning 9 1 Det kulturelle og sociale bidrag Ikke-brugere Betalingsvillighed Kulturelle bidrag Sociale bidrag Opsummering 19 2 Uddannelsesbidrag Læsefærdigheder Uddannelsesniveau Produktivitet Samfundsøkonomi Opsummering 28 3 Digitaliseringsbidrag Digitalisering Samfundsøkonomi Opsummering 36 4 Fremtidige bidrag? Informationsarkitektur Den næste Skype Opsummering 41 Litteraturliste 42 5

42 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Oversigt over tabeller Tabel 1 Studier som inddrager ikke-brugsværdi 16 Tabel 2 Hvor får børn der fritidslæser deres bøger fra? 27 Oversigt over bokse Boks 1 Befolkningen tillægger bibliotekerne stor betydning 22 Boks 2 Beregning af samfundsøkonomisk effekt 28 Boks 3 Strukturering af information bliver vigtigere 37 Boks 4 Potentialet i bibliotekarernes stærke kompetencer i informationsarkitektur høstes i private virksomheder 38 Boks 5 Eksempler på undervisningsforløb for skoleelever 39 Boks 6 Eksempel på betydning af bøger for innovation 41 6

43 Oversigt over figurer Figur 1 Værdisætning af Det Kongelige Teater 13 Figur 2 Ikke-brugere mener biblioteker er vigtige 14 Figur 3 Motivation for værdiangivelse af biblioteket 15 Figur 4 Kulturudbud i Danmark med og uden biblioteker 17 Figur 5 Antal besøg og udlånte bøger 19 Figur 6 Sammenhæng mellem læselyst og læseevner 20 Figur 7 Læseglade børn låner bøger på biblioteket 21 Figur 8 Bibliotekernes udlån til børn 22 Figur 9 Sammenhæng mellem læseevner og uddannelsesniveau 23 Figur 10 Benyttelse af biblioteker og uddannelsesniveau 24 Figur 11 Sammenhængen mellem uddannelse og årsindkomst 25 Figur 12 Det samfundsmæssige afkast af uddannelse 26 Figur 13 Bibliotekernes bidrag til gevinster ved digitalisering 30 Figur 14 Store gevinster ved digitalisering af marginale borgere 32 Figur 15 Omkostninger ved almindelig post vs. e-post 33 Figur 16 Medarbejder tidsforbrug ved betjening af borgere 34 Figur 17 Pris ved betaling af indbetalingskort 35 Figur 18 Tidsbesparelse ved besøg på borger.dk 36 Figur 19 Fordeling af beskæftigelse for nyuddannede bibliotekarer på sektorer 38 7

44

45 Hard facts. Clear stories. Sammenfatning Folkebibliotekernes traditionelle rolle er under forandring. Fra tidligere at repræsentere en unik adgang til viden er biblioteker i dag én blandt mange vidensleverandører på et hav af platforme. Uden sin traditionelle rolle som vidensbank oplever bibliotekerne, at det bliver sværere at forsvare sin samfundsøkonomiske berettigelse. Det medfører et stadigt voksende behov for at demonstrere værdien for samfundet. Forståelsen af bibliotekernes samlede værdiskabelse i Danmark er relativt begrænset. Vi ved, at mere end 36 mio. danskere årligt besøger biblioteket, og dermed gør det til landets mest besøgte kulturinstitution. Vi ved også, at de knap 500 biblioteker sikrer danskere landet over en forholdsvis nem adgang til bibliotekerne og deres tilbud. Men ét er aktivitet det kan vi måle noget andet er værdi. Her er vores viden indtil nu meget sparsom. Værdi gennem kulturelle og sociale bidrag I denne analyse sætter vi tal på folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag. Vi vurderer, at borgerne værdsætter bibliotekerne svarende til, at de tilsammen er villige til at betale op i mod 4 mia. kroner om året for at have dem. Det er betydeligt mere end de 2½ mia. kroner de i dag betaler for bibliotekerne over skatten. Årsagen til den høje betalingsvillighed er, at bibliotekerne løfter en betydelig opgave som kulturel-, social- og læringsinstitution. Det tillægger borgerne høj værdi, som de er villige til at betale for. Men værdien i befolkningen opstår ikke kun, når den enkelte borger selv anvender bibliotekets ydelser til fx at låne bøger eller musik. Den enkelte tillægger det også værdi, at andre anvender bibliotekets ydelser. Vi finder det underbygget i adskillige studier, at ikke-brugere af biblioteket er villige til at betale for at have biblioteket, selvom de altså ikke selv direkte bruger det. Det har en værdi for dem, at de kunne anvende bibliotekerne, hvis de ville, at andre har glæde af bibliotekerne og at bibliotekerne har en kulturbærende og social funktion. Som kulturbærer sikrer bibliotekerne, at danskerne har nem og gratis adgang til litteratur, musik, foredrag, kurser, m.m. Det betyder, at mere bliver læst end uden biblioteker og bibliotekernes fokus på at udvælge også smal kvalitetslitteratur betyder, at mere smalt bliver tilbudt og læst end uden. 9

46 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Bibliotekerne spiller også en rolle ved at udligne mulighederne for, at være en aktiv borger på tværs af sociale og økonomiske skel. Personer med lav indkomst og lav uddannelse bruger oftere end andre biblioteket som mødested. Ligeledes bruger minoritetsgrupper biblioteket på flere måder end ikke minoritetsgrupper blandt andet som fysisk mødested. Bibliotekets rolle som socialt centrum giver sig blandt andet til udtryk ved, at antallet af besøgende på bibliotekerne har udviklet sig stabilt de senere år på trods af, at antallet af fysiske udlån er faldet. Det afspejler, at bibliotekernes fysiske rum har værdi ud-over selve udlånet af fx bøger og musik. Af de 4 mia. kroner borgerne er villige til at betale for bibliotekernes ydelser, vurderer vi, at det kun er godt halvdelen 60 procent som skyldes den direkte glæde af selv at benytte biblioteket. Resten skyldes andres glæde og den kulturbærende og sociale funktion. At folk har nytte af, og er villige til, at betale for andres brug kan virke overraskende, men er ikke et usædvanligt fænomen. Det samme gælder for naturområder såsom åer, skove og parker, og for andre kulturområder fx scenekunsten. Som bærer af kultur og sociale relationer indskriver bibliotekerne sig i rækken af institutioner som fx DR og Det Kongelige Teater, hvis samfundsværdi knytter sig ikke alene til den enkeltes direkte brug, men til en bredere sammenkittende funktion. Værdi gennem læsning Denne betalingsvillighedstilgang afspejler imidlertid slet ikke den sande samfundsøkonomiske værdi af bibliotekerne. Vi har beregnet, at bibliotekerne skaber værdi for formenligt helt op imod 2 mia. kroner af Bruttonationalproduktet (BNP) om året ved, at styrke primært børns læsefærdigheder. Det svarer til 0,1 procent af BNP. Her er altså tale om en værdi, som ikke afspejler en nytte og glæde i befolkningen gennem det kulturelle og sociale, som var de 4 mia. kroner fra før, men helt konkret, at bibliotekerne bidrager til, at øge velstanden i samfundet, som er hvad BNP udtrykker. Bibliotekerne gennemfører nemlig en række aktiviteter, der bidrager til at øge børns læselyst, herunder og meget vigtigt også i fritiden. Gennem stimulering af læsefærdigheder finder vi, at bibliotekerne øger sandsynligheden for, at det enkelte barn i sidste ende uddanner sig videre end ellers. Mere uddannelse hæver det generelle uddannelsesniveau i Danmark, som vi ved fører til højere produktivitet og lønninger. Det øger BNP. Vi finder endda et vist belæg for, at bibliotekernes indsats for at styrke læsningen, kan virke som en modvægt hos børn, der kommer fra hjem, hvor læsning ikke er en del af dagligdagen. Med andre ord kan bibliotekernes indsats for at styrke læsningen hos børn være med til at bryde en negativ social arv. Gevinsten på 2 mia. kroner mere velstand årligt synes betragteligt. Især i lyset af, at det ikke er vores opfattelse, at denne indsats er dyrket til perfektion i de enkelte biblioteker. Resultatet er snarere et positivt udslag af grundydelsen om at levere et litteraturudvalg 10

47 og samarbejde med skolerne. Det indikerer, at bibliotekerne vil kunne forfine deres tilbud og dermed stimulere børns læselyst mere, end det er tilfældet i dag med endnu højere BNP-effekt til følge. Et oplagt sted at starte kunne være samarbejdet med skolerne. Som et kuriosum til effekten fra bedre læsefærdigheder, kan bibliotekerne måske også virke som inkubator for fremtidens topiværksættere. Den mulighed for fordybelse og dyb specialisering i et emne eller en interesse som bibliotekerne tilbyder, kan være det, der er med til at forme grundlæggeren af det næste Skype eller Microsoft. Værdi gennem digital omstilling Endelig finder vi, at biblioteker er med til at accelerere den digitale omstilling i samfundet. Det skaber værdi gennem offentlige og private besparelser. Bibliotekernes bidrag til digitalisering udspringer af de danskere, som årligt får opgraderet deres digitale kompetencer på bibliotekerne. Det accelererer og smidiggør omstillingen til et mere digitalt samfund, hvilket både giver offentlige besparelser og private gevinster svarende til mellem 100 og 200 mio. kroner årligt. Dette tal er behæftet med betydelig usikkerhed, og kan være større. Blandt andet dækker tallet ikke over værdien af den 1/2 million borgere, der får individuel hjælp og anvender bibliotekernes IT-cafeer samt de virksomheder, som også modtager hjælp til digitale opgaver på bibliotekerne. Hvis bibliotekerne skal øge sin samfundsværdi gennem digital omstilling, kan det ske ved at tage fat i de borgere, der har allersværest ved det; og som uden bibliotekernes hjælp, ikke vil formå at omstille sig. Vi finder nemlig, at den gruppe borgere vil forsinke udfasningen af de offentlige ikke-digitale løsninger, som i mange år vil løbe side om side med de nye digitale løsninger. Det er nemlig ikke sådan, at det offentlige kan udfase ikke-digitale løsninger i takt med, at borgerne lærer at kommunikere digitalt med det offentlige. Det er snarere sådan, at ikke-digitale systemer først kan lukkes helt ned hvorved de store besparelser indtræffer når alle borgere har omstillet sig til digital kommunikation. Hvorvidt bibliotekerne har fat i netop de borgere med størst omstillingsudfordringer ved vi faktisk ikke, men der er formentlig forbedringsmuligheder, da bibliotekerne i dag ikke systematisk målretter deres tilbud denne gruppe. Et første skridt kunne være systematisk at målrette indsatsen mod gruppen med de største udfordringer. På trods af, at besparelsen tælles i hundrede millioner er det et spørgsmål værd, om bibliotekerne fremover er de rigtige til at løse omstillingsopgaven? Bibliotekerne har et godt udgangspunkt for, at løse opgaven gennem sit fintmaskede filialnet på 500 biblioteker spredt over hele landet, der giver let adgang for borgere og virksomheder, der har brug for hjælp. Det er formentlig også en af de væsentlige årsager til, at Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen har udpeget bibliotekerne som samarbejdspartnere til den digitale omstilling. Men høj kvalitet i undervisning og rådgivning følger ikke automatisk af en stærk fysisk tilstedeværelse. Det kræver kompetencer, som helt umiddelbart betragtet, ikke nødvendigvis følger af klassiske biblioteks-kernekompetencer. Vi har ikke belæg for at konkludere, at bibliotekerne fremover vil levere en ydelse til hjælp til digital omstilling, 11

48 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI som andre kunne levere bedre eller billigere; virksomheder, institutioner eller myndigheder med et DNA, der ligger tættere på den relevante kunnen end bibliotekernes. Men det er en relevant diskussion at tage i lyset af det store spørgsmål i disse år om, hvad bibliotekernes kernekompetence egentligt er, og hvilke ydelser den fremover bør give sig udslag i. Samlet set Vi finder altså, at borgernes betalingsvillighed for bibliotekerne er på op i mod 4 mia. kroner. Eftersom borgerne i dag betaler 2½ mia. kroner årligt over skatterne, skaber bibliotekerne mere nytte end de koster. Men derudover øger bibliotekerne årligt velstanden i samfundet målt ved BNP med 2 mia. kroner gennem en styrkelse af børns læsefærdigheder, der betyder, at flere vil tage en længere uddannelse end ellers. De 4 mia. kroner indgår reelt set ikke i BNP, da det er et udtryk for borgernes værdisætning af bibliotekerne. Men hvis man et øjeblik betragtede de 4 mia. kroner som BNP, fordi beløbet netop afspejler værdien for borgerne, kan man sige, at bibliotekernes samfundsøkonomiske betydning er på ~6 mia. kroner af BNP årligt (4 mia. kroner plus 2 mia.; hertil kommer besparelserne fra digitalisering). For at gøre dette tal større viser vores analyser, at bibliotekerne bør overveje at dyrke de kulturelle og sociale ydelser endnu mere. Det kunne være at optimere værdien af det fysiske rum. Her er bibliotekerne i forvejen stærke. Derudover synes der at ligge et betydeligt potentiale ved at styrke læselyst- og uddannelseskanalen yderligere. Fællestrækket for disse to kultur/social og læselyst/uddannelse er, at de ligger tæt op ad de klassiske bibliotekarkompetencer. Hvis vi ekstrapolerer videre ad det spor, at fremtidens biblioteker fokuserer på ydelser, der udspringer af bibliotekarernes kernekompetencer, så falder vores fokus på den enorme mængde information som dagens digitale samfund producerer. Snarere end at kunne finde information, er der i dag efterspørgsel efter dem, der evner at finde frem til den rigtige information. Dette kræver strukturering af information og effektiv opbygning af databaser og søgefunktioner, som er nogle af kernekompetencerne hos bibliotekarer. Det viser sig blandt andet ved, at private virksomheder, der ansætter kandidater fra Informationsvidenskabsuddannelsen (den tidligere bibliotekaruddannelse) benytter dem til at udføre den slags opgaver. Det understreger, at der er en reel markedsværdi forbundet med kompetencer inden for informationsarkitektur, ellers ville private virksomheder ikke have dem ansat. Faktisk er omkring en fjerdedel af de nye Informationsvidenskabsuddannede i dag ansat i private virksomheder. Bibliotekerne kunne muligvis i højere grad end i dag udnytte disse kompetencer til at skabe værdi for borgere og virksomheder. Mange biblioteker tilbyder i dag virksomheder ydelser, der skaber værdi gennem informationsarkitektur og informationssøgning. Men vi vurderer, at de fleste af disse tilbud har potentiale til at blive skærpet og blive stærkere forankret i bibliotekerne. 12

49 Kapitel 1 1 Det kulturelle og sociale bidrag I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag gennem dets kulturelle og sociale betydning. 1.1 Ikke-brugere For at beregne bibliotekernes sociale og kulturelle værdi, er det vigtigt først at forstå, for hvem bibliotekerne skaber værdi. Det er nemlig ikke kun brugerne af biblioteksydelser, der er villige til at betale for bibliotekernes eksistens. Også ikke-brugere sætter i bogstavelig forstand pris på biblioteker. Det er en egenskab, som er helt central for værdisætningen af biblioteker. Biblioteker har denne egenskab tilfælles med andre kulturinstitutioner såsom teatre, museer og nationale monumenter. Men også mere abstrakte fænomener som offentlige skove, vadehavet og Møns Klint deler dette træk. Grundlæggende er årsagen, at vi har at gøre med noget, der berører os alle sammen, også selvom vi ikke bruger, oplever eller tænker på det ofte. Alligevel mener vi, at det er vigtigt, at det er til stede og at andre har glæde af det. Netop dét gælder om biblioteker og spiller en afgørende rolle, når den kulturelle og sociale værdi skal opgøres. Et godt dansk eksempel på denne altruistiske betragtning er værdisætningen af Det Kongelige Teater. I en rundspørge blandt knap danske skattebetalere, kom 82 procent af den samlede betalingsvillighed fra borgere, som ikke selv brugte teatret, jf. Figur 1. At langt den største betalingsvillighed kommer fra ikke-brugere afspejler, at man godt kan have glæde af en kulturinstitution uden selv at bruge den. Figur 1 Værdisætning af Det Kongelige Teater Procent Brugere 82 Ikke-brugere Note: Rundspørge blandt danske skattebetalere Kilde: Bille Hansen (1996), Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater 13

50 Kapitel 1 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Det samme gælder som sagt for biblioteker: Vi sætter pris på, at andre bruger biblioteket. Det indikerer forskningsresultater fra Danmark, Sverige og Norge. Spørger man folk om de mener, at biblioteket er vigtigt svarer de ja. Spørger man derefter om de bruger det, svarer mange nej. Det afslører, at der findes en stor gruppe som mener, at biblioteket er vigtigt, på trods af, at de ikke selv bruger det. I Danmark, Sverige og Norge gælder det for henholdsvis 32, 28 og 36 procent af befolkningen, jf. Figur 2. Figur 2 Ikke-brugere mener biblioteker er vigtige Ikkebrugere 32% Ikkebrugere 28% Ikkebrugere 36% Brugere 68% Brugere 72% Brugere 64% Kilde: Moos-Bjerre (2014) Fremtidens Biblioteker, Hoglund (1999) Bibliotekens Värde, Reppen (1998) Bruk av folkebibliotek 1998 Vi kan altså samlet konkludere, at ikke-brugernes betalingsvillighed er helt central i værdisætningen af biblioteker. Det betyder, at den samlede værdi af biblioteker ikke kan findes ved blot at fokusere på antallet af besøgende, udlånte bøger eller tilsvarende mål. Alle sådanne tilgange ignorerer værdien hos ikke-brugerne og undervurderer dermed den samlede værdi. I stedet bør ikke-brugerne inkluderes i analysen. 1.2 Betalingsvillighed Der findes ingen danske studier, der estimerer værdien for brugere og ikke-brugere af de danske biblioteker. Og det har ikke været fokus i denne rapport at gennemføre en egen såkaldt betalingsvillighedsanalyse. Imidlertid eksisterer der et omfattende norsk studie, som har værdisat det norske Folkebibliotek og kortlagt motivationen bag værdiangivelsen 1. Et relevant resultat er, at kun godt halvdelen af bibliotekernes værdi 60 procent skyldes den direkte glæde vi har af at bruge biblioteket, jf. Figur 3. Resten skyldes andres glæde og den kulturbærende og sociale funktion. 1 Aabø (2004) The Value of Public Libraries 14

51 Figur 3 Motivation for værdiangivelse af biblioteket Procent af bibliotekernes værdi Kulturelle, sociale og samfundsmæssige årsager: 23 Andres brug: 16 Min egen og min families mulighed for brug: 60 Kilde: Aabø (2004) The Value of Public Libraries Figur 3 viser ganske tydeligt, at værdien af biblioteker ikke blot stammer fra nytten hos de personer, der ofte låner bøger og musik. Også de personer, der sjældent benytter bibliotekerne sætter stor pris på bibliotekerne. Kulturelle og sociale forhold er hovedårsagen til, at 40 procent af bibliotekernes værdi skal findes hos ikke-brugere. Konkret peger adspurgte individer på tre betydningsfulde roller, som biblioteket spiller på kulturområdet 2 : 1. Rollen som formidler af kultur og viden 2. Rollen som beskytter af kulturarven 3. Rollen som motor for den generelle udvikling af kreativitet og social sammenhæng Hertil kommer det sociale forhold, at altruisme i sig selv spiller en rolle. Vi borgere glædes ved, at andre oplever glæde. Ofte er værdien her fra knyttet til de svageste i samfundet og baserer sig på kerneværdier, som at skabe gratis og lige muligheder for alle. 2 Usherwoord (2002) Demonstrating impact through qualitative research. Performance and Metrics, 3. Kerslake and Kinnel (1997) The social impact of public libraries: A literary review. Boston Spa: British Library Innovation centre 15

52 Kapitel 1 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Målt i kroner og øre vurderer vi, at de danske borgere er villige til at betale 3-4 mia. kroner i skat for bibliotekerne. Det tal er baseret på det norske studie og forudsætter derfor implicit, at danskere og nordmænd værdsætter biblioteket i lige høj grad. Vi vurderer umiddelbart, at resultatet er robust i forhold til Danmark. Det understøttes af nærmest identiske opfattelser blandt ikke-brugere af værdien af biblioteket, jf. Figur 2. Udover betydeligt sammenfald i samfundsmodel og kulturel baggrund, kan vigtige resultater fra den norske analyse genfindes i andre analyser, fx at ikke-brugere af diverse kulturelle institutioner værdisætter dem ganske højt, jf. Tabel 1. Ingen har dog gået så grundigt til værks som den norske analyse. Tabel 1 Studier som inddrager ikke-brugsværdi Kulturinstitution St. Louis Public Library Studie Holt et al. (1999) Land USA Ikke-brugsværdi Behov for biblioteksydelser fra fattige, børn og lokalmiljøet Lincoln Cathedral Pollicino and Maddison (2001) UK Kulturarv og dannelse Durham Cathedral Willis (1993) UK Bevaringsværdi Teatro Colon Roche Riviera (1998) Argentina Bevaringsværdi, dannelse, kulturarv, prestige Det Kongelige Teater Bille Hansen (1997) Denmark Kulturarv, dannelse, andenhåndsforbrug, prestige Museer National TV Martin (1994) Papandrea (1999) Canada Australien Kulturarv, bevaringsværdi, options-værdi Nationalstolthed, bedre forståelse for landet og befolkningens livsstil Kilde: Aabø (2004) The Value of Public Libraries Ved at oversætte den norske analyses resultater til Danmark, finder vi, at en gennemsnitlig dansk husholdning er villig til at betale mellem og kroner årligt i skat for bibliotekers ydelser. Opskaleres det tal med antallet af danske husholdninger fås de 3-4 mia. kroner. Af dette samfundsbidrag stammer 40 procent svarende til mellem 1,2 og 1,6 mia. kroner direkte fra bibliotekernes kulturelle og sociale effekter. 1.3 Kulturelle bidrag Fordi danskere både værdsætter selv at læse bøger og værdsætter at andre læser bøger, er den samlede værdi pr. læst bog større end værdien for læseren selv. Men når vi er nede i boghandelen, tager vi kun højde for vores egen værdi, når vi overvejer at købe en bog. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det et problem, fordi det fører til for få købte og læste bøger for lidt kultur i forhold til det samfundsmæssigt optimale. 16

53 Eksempelvis vil en bog til 100 kroner ikke blive købt af et individ med en betalingsvillighed på 90 kroner. Hvis resten af Danmark (ikke-brugerne) til sammen værdisætter, at denne bog bliver læst, med mere end 10 kroner, vil det være samfundsøkonomisk optimalt, at bogen blev købt og læst. Men resten af Danmark er ikke med hos boghandleren og kan derfor ikke eksekvere deres betalingsvillighed. Derfor vil der i et hypotetisk Danmark uden biblioteker blive købt og læst for få bøger i forhold til det samfundsmæssigt optimale. I økonomiske termer betyder det, at biblioteket med dets gratis udlån løser markedsfejlen, der opstår i et ureguleret marked. Markedsfejlen opstår idet et privat bogmarked ikke understøtter ikke-brugernes betalingsvillighed. Men det gør bibliotekerne ved at levere gratis kultur. Ovenfor så vi, at ikke-brugere forklarer deres betalingsvillighed, ved at pege på bibliotekernes rolle som formidler af kultur og viden og som beskytter af kulturarven. En lavpraktisk fortolkning af disse udsagn lyder, at værdien i høj grad stammer fra mængden af kultur der vides, nydes og udbydes i Danmark. Som ingen anden institution øger biblioteket mængden af kultur i Danmark. Det sker endda på kvalificeret vis; et ekspertudvalg bestemmer hvad der står på hylderne, så resultatet bliver et balanceret udvalg af mainstream og mere smalkulturelle tilbud. I denne kontekst skal smal kultur forstås som resultatet af en professionel kulturudvælgelse. Det betyder, at et Danmark uden biblioteker vil være et mere kulturfattigt Danmark. Den pointe har vi forsøgt at illustrere i Figur 4, hvor bøger repræsenterer kultur og højden på bogstablen repræsenterer mængden. Figur 4 Kulturudbud i Danmark med og uden biblioteker Uden biblioteker Med biblioteker Smalkultur Mainstream Smalkultur Smalkultur Mainstream Smalkultur Kilde: Copenhagen Economics 17

54 Kapitel 1 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI 1.4 Sociale bidrag Biblioteket som mødested spiller en betydelig rolle, ved at udligne mulighederne for at være en aktiv borger på tværs af sociale og økonomiske forskelle 3. Det er illustreret ved en positiv sammenhæng mellem lav indkomst og lav uddannelse og brug af biblioteket som mødested, hvilket flere studier finder. Konkret gælder det, at gruppen af nydanskere oftere bruger biblioteket end befolkningen som helhed. Faktisk besøger 36 procent af nydanskerne bibliotekerne mindst én dag om måneden eller oftere, mens det samme gælder for 25 procent af den samlede befolkning. Det svarer til en besøgsgrad næsten halvanden gang så stor. Disse tal er fra 2012, og samme tendens var gældende i Det virker altså som et robust resultat. Et tilsvarende billede tegner sig i andre skandinaviske lande, hvor individer med anden kulturel og sproglig baggrund anvender biblioteket på flere måder end resten af befolkninge 5. Omvendt benytter nydanskere i mindre omfang kunst- og kulturtilbud som teater, museer og koncerter. Blandt kulturinstitutionerne er bibliotekerne altså særlig gode til at tiltrække nydanskere. De primære årsager til nydanskernes højere biblioteksanvendelse er ikke lån af bøger, musik eller lydbøger. Det er heller ikke foredrag og musikarrangementer. På alle disse områder er nydanskerne faktisk mindre aktive end den resterende del af befolkningen. Årsagen til den større besøgshyppighed er derimod primært drevet af to forhold: Brugen af bibliotekets faciliteter, såsom aviser, kopimaskine og pc er, og andre ting, såsom at komme, fordi det er et rart sted at være og i forbindelse med møder. Seks procent angiver årsagen kommer for at mødes med andre (fx i cafe og til sociale arrangementer), hvilket er dobbelt så mange som for resten af befolkningen 6. Selvom det bestemt ikke er den eneste årsag til besøg, er der noget der tyder på, at biblioteket har en tiltrækningskraft som følge af at være et trygt og inkluderende rum. Det gælder især nydanskere og nok i højere grad den del af befolkningen med lav indkomst og lav uddannelse. Derved skaber biblioteket altså sammenhængskraft ved, at fremme integration og give plads til de dårligst stillede. Samtidig understøtter ovenstående sammenhænge et behov for biblioteket som fysisk rum og mødested, som ikke kan opgøres i udlånte bøger. Det bekræfter et konstant besøgstal trods fald i udlån jf. Figur Aabø, S., Audunson, R. & Vårheim, A. (2010) How do public libraries function as meeting places? 4 Kulturministeriet (2012) Danskernes kulturvaner 5 Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark: en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter 6 Kulturministeriet (2012) Danskernes kulturvaner

55 Figur 5 Antal besøg og udlånte bøger Mio ,0 36,0 32, ,7 mio. (11,5 procent) 28, Udlån af bøger Besøgstal Kilde: Danmarks Statistik Lokalbefolkningen i Oslo både brugere og ikke-brugere lægger i et fokusgruppeinterview vægt på bibliotekets rolle som mødeplads, som integrationsarena, som samhørighedsfremmende og som stedsudvikler, der kan bidrage til at udvikle den lokale identitet 7. I et litteraturstudie af bibliotekets rolle i skabelsen af social kapital konkluderes det, at der er stor tillid til biblioteket som samfundsmæssig institution, samt at biblioteket udgør et unikt mødested for alle, og at biblioteket spiller en betydelig rolle i dannelsen af social kapital både for den enkelte medborger, mere kollektivt, institutionelt og på områdeniveau 8. I et citat fra en engelsk undersøgelse lyder det: Selvom en bruger ikke nødvendigvis snakker med nogen under et biblioteksbesøg, kan følelsen af fællesskab stadig være stærk, og opbygge en fornemmelse af solidaritet og det at høre hjemme Opsummering Med dets mange kulturtilbud og sociale arrangementer løfter biblioteket en betydelig opgave på kultur- og socialområdet. Vi har i dette kapitel karakteriseret effekterne fra et økonomisk perspektiv. Samlet finder vi, at bibliotekerne bidrager med hvad der svarer til 3-4 mia. kroner fra sociale og kulturelle effekter. Denne værdi afspejler ikke kun folks egen mulighed for at anvende bibliotekets ydelser, men også værdien fra ikke-brugeres og folks generelle opfattelse af bibliotekernes kulturelle og sociale værdi for samfundet. 7 Audunson and Aabø (2013) Biblioteket som motor i å skape lokalsamfunn med sammenhengskraft i en flerkulturell storbykontekst 8 Nagel Delica (2013)!Biblioteker og social kapital 9 Goulding (2005) A community forum: UK public libraries as meeting places 19

56 Kapitel 2 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI 2 Uddannelsesbidrag I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag fra øget uddannelsesniveau. 2.1 Læsefærdigheder Børn der læser i deres fritid er dygtigere læsere end børn, der aldrig læser i deres fritid. Sammenhængen er markant og veldokumenteret i PISA-undersøgelser i både Danmark, Norden og OECD-landene generelt 10. PISA-testen måler børns læsefærdigheder på en skala fra point, som placerer børnene på forskellige læseniveauer. PISA-undersøgelsen viser, at danske elever med stor læselyst læser betydeligt bedre end danske elever med lille læselyst, jf. Figur 6. Størstedelen af de elever der scorer lavest på læseskalaen læseniveau 1 og 2 er elever med mindre læselyst end gennemsnittet. Omvendt er størstedelen af de elever der scorer højest læseniveau 4, 5 og 6 elever med større læselyst end gennemsnittet. Blandt de elever der scorer allerhøjst læseniveau 5 og 6 findes ikke én elev med læselyst under gennemsnittet. Figur 6 Sammenhæng mellem læselyst og læseevner Procent Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Læseniveau (fra lav til høj) Mindre læselyst end gennemsnit Større læselyst end gennemsnit Note: Niveau 1 dækker over niveau 1 a og under. Niveau 5 inkluderer også Niveau 6, som dog udgør under en procent af eleverne. Kilde: PISA (2009) Danske unge i en international sammenligning 10 PISA (2009) Danske unge i en international sammenligning 20

57 Elever der læser minimum en halv time om dagen scorer i gennemsnit 47 point højere end elever, der ikke læser i deres fritid (hhv. 512 og 465 point). Denne forskel i læsefærdigheder er statistisk signifikant og afspejler, at fritidslæsning hænger tæt sammen med en væsentlig forbedring af børns læseevner. Biblioteker står for en væsentlig del af denne fritidslæsning. I Danmark læser langt de fleste børn ofte eller sommetider. Og langt størstedelen af de børn, låner bøger på biblioteket, jf. Figur 7. På landsplan svarer det til, at læseaktive børn i alderen 7-15 år hvert år får læsestof fra biblioteket. Figur 7 Læseglade børn låner bøger på biblioteket Procent år år år Andel børn der læser ofte eller sommetider Andel børn der læser ofte eller sommetider og låner bøger på biblioteket Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 og 2012 Bibliotekernes udlån af bøger til børn er således, et væsentligt bidrag til børns fritidslæsning. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de 5-9-årige lånte over 1 mio. biblioteksbøger i 2013, mens de årige lånte knap 2 mio. bøger, jf. Figur 8. Det svarer til, at 5-9 årige i gennemsnit låner 3 biblioteksbøger om året, og tilsvarende 6 bøger for de årige. Dette er en gennemsnitsbetragtning som inkluderer alle børn i aldersgruppen. Der vil således være nogle som aldrig låner bøger på biblioteket, og nogle børn som låner langt over 3-6 bøger om året. 21

58 Kapitel 2 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 8 Bibliotekernes udlån til børn Mio. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1,1 5-9 år 1, år Kilde: Danmarks Statistik Spørger man danskerne selv er der ingen tvivl om, at de tillægger biblioteket en betydning for udviklingen af deres læseevne og sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse, jf. Boks 1. Boks 1 Befolkningen tillægger bibliotekerne stor betydning Danmarks befolkning mener selv, at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i at give børn og voksne læsefærdigheder samt hjælper dem til at gennemføre en uddannelse. Dette er blevet påvist i adskillige undersøgelser som Moos-Bjerre har foretaget for biblioteksforeningen. Moos-Bjerre har gennemført omfattende kvalitative interviews der påviser at: 93 procent af befolkningen vurderer, at biblioteket bidrager til børns læselyst. Herudover mener 76 procent af befolkningen, at biblioteket bidrager positivt til at få folk til at læse generelt og 51 procent har direkte selv oplevet at biblioteket har givet dem lyst til at læse. Dette er særligt udtalt blandt den yngre og ældre del af befolkningen, hvor 58 procent af de årige og 64 procent blandt folk over 70 år har oplevet at biblioteket har givet dem læselyst. 74 procent af befolkningen mener, at biblioteket har hjulpet dem i skole- eller uddannelsesmæssig henseende og 36 procent af befolkningen vurderer, at biblioteket direkte har haft betydning for gennemførelsen af uddannelsen. Dette er særligt udtalt for folk med en gymnasial, mellemlang eller videregående uddannelse, samt de yngre aldersgrupper hvor 62 procent af de årige og 64 procent af de årige påpeger, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse. Kilde: Moos-Bjerre (2014) Fremtidens Biblioteker samt Moos-Bjerre (2011) Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011 Samlet finder vi altså, at fritidslæsning øger elevers læsefærdigheder og at biblioteker står for en væsentlig del af denne fritidslæsning. Det betyder, at bibliotekerne bidrager til at øge danske børns læsefærdigheder. Det resultat bygger vi videre på i næste afsnit, hvor vi kigger på netop læsefærdigheder og sammenhængen med uddannelsesniveau. 22

59 2.2 Uddannelsesniveau Gode læsefærdigheder øger sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse. Kun 5 procent af de elever med de dårligste læsefærdigheder som 15-årig (niveau 1), var i gang med, eller havde fuldført, en lang videregående uddannelse som 27-årig. Omvendt havde 56 procent af de elever med de bedste læsefærdigheder (niveau 5 og 6) påbegyndt eller fuldført en lang videregående uddannelse som 27-årig, jf. Figur 9. Ser vi på sandsynligheden for, at have grundskolen som højest fuldførte uddannelse, tegner der sig tydeligt et tilsvarende mønster. Godt halvdelen af de elever der scorer ringest på læseskalaen (niveau 1) stopper under eller lige efter folkeskolen. Kun 1 procent af de, der scorer højest stopper efter folkeskolen. Figur 9 Sammenhæng mellem læseevner og uddannelsesniveau Procent Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Grundskole er højeste uddannelsesniveau LVU er højeste uddannelsesniveau Note: LVU = Lang videregående uddannelse Kilde: SFI (2014) Fra 15 til 27 år PISA 2000-eleverne i 2011/2012 Da gode læsefærdigheder til dels stammer fra biblioteket, kan man også forvente en positiv sammenhæng mellem biblioteksbrug som barn og uddannelsesniveau som voksen. Netop denne sammenhæng bekræfter en undersøgelse foretaget af Moos-Bjerre for Tænketanken Fremtidens Biblioteker Bibliotekernes uddannelseseffekt : Børn der bruger bibliotekerne har en større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse senere i livet, jf. Figur 10. Blandt danskere med en lang videregående uddannelse er 88 procent enige i, at de i høj grad anvendte biblioteket som børn, mens andelen er 71 procent for de, som kun har gennemført grundskolen. 23

60 Kapitel 2 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 10 Benyttelse af biblioteker og uddannelsesniveau Procent Grundskole Erhvervsuddannelse Kort uddannelse Gymnasial uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Enig i at have brugt biblioteker i høj grad Uenig i at have brugt biblioteker i høj grad Note: Meget enig og enig er sammenlagt i gruppen enig. Uenig og meget uenig er sammenlagt i gruppen uenig Kilde: Moos-Bjerre for Tænketanken Fremtidens Biblioteker: Bibliotekernes uddannelseseffekt (2014) Med udgangspunkt i resultaterne fra ovenstående figur har Moos-Bjerre i 2014 udført en statistisk analyse, der forsøger at isolere effekten af brug af biblioteker på uddannelsesniveau. For selvom interviews viser en tydelig positiv sammenhæng mellem brug af biblioteker som barn og en højere uddannelse som voksen, betyder det ikke nødvendigvis, at der er en direkte årsagssammenhæng det kunne være, at de børn, der ofte bruger bibliotekerne kommer fra hjem med højtuddannede forældre, som så er årsagen til at barnet får en højere uddannelse. I analysen kontrollerer Moos-Bjerre netop for forældrenes uddannelse samt individets køn og alder og konkluderer, at biblioteksbrug har en statistisk signifikant positiv effekt på uddannelsesniveauet. Det giver umiddelbart mening, da mere læsning uanset årsag, øger sandsynligheden for at få en længere uddannelse. Konkret finder Moos-Bjerre, at det at være biblioteksbruger som barn øger sandsynligheden for at tage en uddannelse efter folkeskolen med 7-9 procent. Resultaterne fra Moos-Bjerre giver en vigtig pejling, og understreger, at biblioteker gennem bidraget til øgede læsefærdigheder er med til at øge uddannelsesniveauet i Danmark. Og fordi der er kontrolleret for forældrenes uddannelse betyder det, at biblioteker kan være med til at bryde den sociale arv. 24

61 2.3 Produktivitet Høj uddannelse giver et stort samfundsøkonomisk afkast. Årsagen er, at flere højtuddannede betyder flere højproduktive beskæftigede, hvilket fører til en samlet produktivitetsstigning i Danmark. Produktivitetsgevinsten kan anskues gennem lønninger. Højere produktivitet ved vi fører til højere lønninger. Folk med længere uddannelse har i gennemsnit højere lønninger, jf. Figur 11. I gennemsnit tjener en person med lang videregående uddannelse kroner årligt, mens en erhvervsuddannet tjener kroner årligt. Den højtuddannede tjener altså i gennemsnit 83 procent mere, hvilket afspejler et betydeligt afkast af uddannelse. Figur 11 Sammenhængen mellem uddannelse og årsindkomst Kr. (1000) % 20% % Erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Note: Årsløn i 2011 Kilde: Danmarks Statistik Figur 11 illustrerer en sammenhæng baseret på tal fra Danmarks Statistik. Sammenhængen indikerer en positiv effekt, men en stor del af differencen er også forklaret af evner. I gennemsnit vil dygtige og arbejdsomme individer nemlig tjene mere uanset hvilken uddannelse de har. I en analyse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd isoleres effekten af uddannelse på løn. Dermed opnås den isolerede samfundsøkonomiske effekt fra uddannelse. Analysen viser, et samfundsøkonomisk afkast på 7 mio. kroner set over en livstid for en enkelt person af en lang videregående uddannelse, jf. Figur 12. Til sammenligning er afkastet 2,1 mio. kroner for en erhvervsuddannelse. Begge dele udtrykker merafkastet i forhold til grundskole og viser den store betydning af uddannelse på samfundsøkonomien. 25

62 Kapitel 2 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 12 Det samfundsmæssige afkast af uddannelse Kr. (mio.) 8 7 7, ,1 2,4 2,9 1 0 Erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Note: Det samfundsmæssige afkast er fundet ved at opveje udgiften til uddannelse med det afkast samfundet får i form af f.eks. skattebetaling, sammenlignet med folk der ikke har anden uddannelse end grundskolen, over et livsforløb. Kilde: Copenhagen Economics baseret på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006) Ovenstående tal er centrale, når vi skal vurdere bibliotekernes samfundsøkonomiske bidrag. Ved at øge det generelle uddannelsesniveau bidrager bibliotekerne til positive samfundsøkonomiske effekter. I næste afsnit sætter vi kroner og øre på dette bidrag. 2.4 Samfundsøkonomi Vi har nu etableret tre centrale sammenhænge, som samlet set implicerer, at bibliotekerne skaber samfundsøkonomisk værdi gennem uddannelse: 1. Biblioteker øger børns læsefærdigheder 2. Bedre læsefærdigheder fører til uddannelsesniveau 3. Høje uddannelse resulterer i en større samfundsøkonomisk gevinst Lægger vi de tre effekter sammen kan vi få et tal for bibliotekernes samfundsøkonomiske effekt gennem uddannelse i kroner og øre. Mens effekt 2 og 3 er kvantificeret i studier og derfor forholdsvis simpel at sætte i beregningsmæssig kontekst, er vi nødt til at foretage en vigtig antagelse i forhold til effekt 1. En central antagelse er nemlig, præcis hvor stor en andel af fritidslæsningen, der skyldes bibliotekerne. Udfordringen er, at ingen undersøgelser vi kender til har opgjort dette tal. Vi ved, at børn og unge låner mellem 1-2 mio. bøger om året på bibliotekerne baseret på tal fra Danmarks Statistik, jf. Figur 8. Samtidig ved vi fra kulturvaneundersøgelsen, at mellem procent af børn og unge sommetider læser i deres fritid, jf. Figur 7. Ideelt set vil vi gerne 26

63 vide, hvor meget af denne fritidslæsning, der kommer fra materialer lånt på bibliotekerne eller læsning inspireret af bibliotekerne 11. Den undersøgelse som er tættest på, at indeholde dette tal er Trine Bille m.fl. (2004), der har spurgt de børn og unge der fritidslæser, hvor de får deres bøger fra. Undersøgelsen viser, at 89 procent af de som fritidslæser sommetider låner bøger på biblioteket og 30 procent har forældre som låner bøger på biblioteket til dem, jf. Tabel 2. Tabel 2 Hvor får børn der fritidslæser deres bøger fra? Svarmuligheder De låner dem på biblioteket Forældrene låner dem på biblioteket Låner bøger fra kammerater Køber selv bøger Får bøger i gave Andet Procent 89% 30% 22% 48% 82% 25% Note: Da respondenterne har haft mulighed for at afkrydse flere svar kategorier er summen over 100%. Respondenterne har svaret på om de sommetider gør en eller flere følgende ting. Aldersgruppen er 7-15 årige Kilde: Copenhagen Economics baseret på Trine Bille, m.fl. (2004) Samtidig viser undersøgelsen, at børn får deres bøger flere forskellige steder fra. Ud over biblioteker køber de selv bøger, får bøger i gave og låner dem hos kammerater. Ser man på den andel af svar, der angiver biblioteket som kilde til fritidslæsning, og sætter det i forhold til totalen svarer det til at 40 procent af fritidslæsningen skyldes bibliotekerne. Beregningen af de 40 procent forudsætter en ensartet kvantitativ fordeling mellem de forskellige svarkategorier. Ligesådan er ikke alle typer af fritidslæsning inkluderet i tabellen. Af begge årsager ligger der en vis usikkerhed i beregningen af de 40 procent. Vi halverer derfor andelen af fritidslæsning der kan henføres til bibliotekerne til 20 procent i den faktiske samfundsøkonomiske beregning. Det vurderer vi er en konservativ antagelse. PISA (2009) har påvist, at fritidslæsning øger børns læsefærdigheder, og at en væsentlig andel af denne fritidslæsning er fra biblioteksbøger. Baseret på denne forudsætning kan vi udregne effekten af biblioteksdrevet fritidslæsning på uddannelsesniveau ved hjælp af AKF-studiet, der viste at bedre læsefærdigheder øger sandsynligheden for uddannelse. Sammenkobles dette med det samfundsmæssige afkast af uddannelse fås et estimat af, hvor meget bibliotekerne bidrager til uddannelse. Beregningen er forklaret step by step i Boks Fx hvis bibliotekaren anbefaler at læse en hjemmeside e.lign. 27

64 Kapitel 2 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Boks 2 Beregning af samfundsøkonomisk effekt Beregningen step-for-step: 1. Vi tager udgangspunkt i, at fritidslæsning øger OECD elevers læsefærdigheder med 47 point for de 67 procent der fritidslæser, ifølge en PISA undersøgelse i I Danmark kan en væsentlig del af denne læsning tilskrives bøger lånt på bibliotekerne. En dansk undersøgelse af børn og unges kulturvaner i viser at mellem procent af unge mellem 7-15 år sommetider læser i fritiden. På den baggrund finder vi det rimeligt at antage, at danske unges fritidslæsning er på niveau med OECD s gennemsnit på 67 procent. Dette vurderes at være en konservativ antagelse. 2. Dernæst benytter vi, at AKF har estimeret sammenhængen mellem læsefærdigheder og sandsynligheden for uddannelse. AKF finder at en stigning i læsefærdighederne på 1 point øger sandsynligheden for uddannelse med 0,4 procent. 3. Herefter omregnes sandsynligheden for uddannelse til et beløb i kroner og øre. Dette gøres på baggrund af tal fra AE rådet. AE rådet har påvist, at det samfundsmæssige afkast af uddannelse er minimum 2,1 mio. kroner per person. 2,1 mio. kroner er det samfundsmæssige afkast ved en erhvervsuddannelse, og vi har valgt dette, som et nedre skøn for det gennemsnitlige samfundsmæssige afkast af uddannelse. 4. Ved at sammenkoble alle disse undersøgelser fås en samlet effekt på 2 mia. kroner årligt. Sammenkoblingen består i, at beregne det samfundsøkonomiske bidrag gennem mersandsynligheden for at tage en uddannelse som stammer fra bibliotekerne. Det samfundsøkonomiske bidrag af bibliotekernes uddannelseseffekt for det enkelte individ, forekommer over et helt livsforløb. Bibliotekerne giver hver ungdomsårgang et samfundsmæssigt afkast igennem uddannelseseffekten, og da alle årgange på arbejdsmarkedet har fået dette bidrag fra bibliotekerne, samtidig med at, der hvert år kommer en ny årgang, bliver effekten årlig. Kilde: Copenhagen Economics 2.5 Opsummering Samlet finder vi, at bibliotekerne bidrager med 2 mia. kroner årligt gennem produktivitetsgevinster fra højere uddannelse. Bidraget er et resultat af tre på hinanden følgende effekter: For det første bidrager bibliotekerne til at øge børns læsefærdigheder. Dernæst øger bedre læsefærdigheder sandsynligheden for, at tage en uddannelse. Endelig betyder højere uddannelse højere produktivitet og dermed en positiv samfundsøkonomisk effekt. Udregner vi den kvantitative effekt skridt for skridt ender vi med 2 mia. kroner. 12 Trine Bille, m.fl. (2004) Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til

65 Kapitel 3 3 Digitaliseringsbidrag I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag til øget digitalisering i samfundet. 3.1 Digitalisering Der er betydelige samfundsgevinster forbundet med øget digitalisering. Digitalisering giver borgere og virksomheder nye og mere effektive muligheder for at kommunikere med myndigheder og med hinanden. I et økonomisk perspektiv bidrager det overordnet med to positive effekter: Offentlige besparelser og privatøkonomiske gevinster. Gevinsterne er så betydelige, at man i Danmark har oprettet en styrelse, Digitaliseringsstyrelsen, alene med det formål at øge digitaliseringen i samfundet. De offentlige besparelser kommer af færre administrative omkostninger. Det gælder i særdelshed personaleomkostninger, men også direkte produktionsomkostninger som fx porto ved forsendelse af fysiske breve. Besparelserne optræder på områder, hvor borgeren, som alternativ til at møde fysisk op på borgerservice, kan anvende digital selvbetjening på borger.dk. Eksempelvis koster en anmeldelse af flytning op til 30 gange så meget, når borgerne møder op personligt på borgerservice, i forhold til når de betjener sig selv på nettet. Ligesådan koster det 100 kroner for det offentlige at behandle en blanket på papir, mens prisen er 5 kroner, hvis borgeren i stedet har udfyldt en elektronisk blanket. Digitaliseringsstyrelsen vurderer samlet, at overgangen til e-post og digital kommunikation mellem myndigheder og borgere giver en offentlig besparelse på ca. 1 mia. kroner om året 13. Oven i det kommer de privatøkonomiske gevinster i form af tidsbesparelser og færre udgifter for borgere i forbindelse med kommunikation med myndigheder, banker og lignende. At nå målet om besparelser på 1 mia. kroner om året kræver en betydelig indsats. Mens Digitaliseringsstyrelsen har en målsætning om, at 80 procent af alle henvendelser til myndigheder foregår digitalt i 2015 var andelen imidlertid kun 40 procent i Hvis målsætningen skal opnås, skal den digitale kommunikation altså fordobles i perioden fra 2012 til Her spiller bibliotekerne en rolle som digital katalysator. 13 Ramböll (2010) Business Case, Digitalisering af offentlige breve og dokumenter 29

66 Kapitel 3 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI 3.2 Samfundsøkonomi Bibliotekerne bidrager til at høste både offentlige besparelser og private gevinster ved øget digitalisering. Gennem kurser i digitale redskaber giver biblioteker borgere mulighed for at træne deres digitale kompetencer. Det letter omstillingen til det digitale samfund. Samlet hjælper bibliotekerne årligt ca borgere til at udvikle nødvendige digitale kompetencer gennem kurser. Det svarer til 1,1 procent af de danske borgere over 18 år 14. Vi vurderer, at det væsentligste økonomiske bidrag fra biblioteker gennem digitalisering foregår via fire kanaler. 1. Offentlige besparelser ved overgangen til e-post 2. Offentlige besparelser ved digital selvbetjening 3. Privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank 4. Privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid ved digital selvbetjening Opgør vi effekten af bibliotekernes bidrag til digitalisering gennem disse fire kanaler for borgere, der gennemgår kurserne i et enkelt år, finder vi en samlet samfundsøkonomisk værdi på ca. 45 mio. kroner, jf. Figur 13. Figur 13 Bibliotekernes bidrag til gevinster ved digitalisering Kr. (mio) Overgang til e-post 11 9 Digital selvbetjening Digitale bankbetalinger Sparet tid ved digital selvbetjening Offentlige besparelser Privatøkonomiske gevinster I alt 5 45 Sum Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Finansministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, Odense Kom-mune, Randers Kommune, DTU Transport Copenhagen Economics baseret på data fra Danmarks Statistik, Københavns, Roskilde og Odense Kommuner, data for 2012 og Beregningen er baseret på faktisk statistik for kursusdeltagelse i de tre kommuner og skaleret til resten af landet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

67 Samfundsgevinsterne relateret til disse kursister vil imidlertid også eksistere året efter. Ligesom der vil være kursister året før, som året efter stadig har glæde af kurset og dermed bidrager til samfundsværdien. Værdien på de 45 mio. kr. er altså kun et udtryk for den årlige værdi for én enkelt årgang kursister, mens den samlede årlige værdi er noget større som følge af denne sneboldeffekt fra tidligere kursistkuld. For at sætte kroner og øre på den samlede årlige værdi, er det nødvendigt at estimere størrelsen af denne sneboldeffekt. Hvis én årgang kursister genererer 45 mio. kr. i værdi i år 1, vil samme årgang i princippet også genere 45 mio. kr. i år 2. Altså 45 mio. kr. i besparelser årligt fra blot én årgang. I år 2 hvor 2 årgange kursister har været i gennem vil besparelsen så løbe op i 90 mio. kr. 135 mio. kr. i år 3 osv. Det forudsætter dog, at sneboldeffekten aldrig dør ud, svarende til at disse kursister aldrig havde lært de samme kompetencer på anden vis. Det er en urealistisk antagelse, da man må formode, at kursisterne på et eller andet tidspunkt vil tillære sig et mål af digitale kompetencer selv uden bibliotekernes kurser, som følge af det generelle fokus på digitalisering i samfundet. Det vil muligvis ske langsommere, end det gør gennem deltagelse på kurserne, hvilket betyder at bibliotekernes bidrag først og fremmest skal ses som en acceleration af den digitale omstilling. Sneboldeffekten vil altså på et givet tidspunkt dø ud. Der eksisterer ingen evidens for præcis hvor lang tid sneboldeffekten varer. Bibliotekerne begyndte, at udbyde kurser i digitale redskaber og særligt digital selvbetjening, NemID mv. i større omfang i Det betyder, at kurserne har løbet i 3-4 år. Hvis vi antager, at sneboldeffekten varer 3-4 år, svarende til at kursisterne efter 3-4 år alligevel vil have tillært sig kompetencerne, så opnår vi en samlet årlig effekt på ca mio. kr. Beregningerne til hver af de fire gevinster er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Det vil imidlertid typisk være sådan, at de store besparelser opstår, når man flytter de marginale borgere fra et system til et andet, og derfor ikke skal holde væsentlige dele af to systemerne kørende på samme tid. Det betyder, at besparelserne indledningsvist vil være mindre end gennemsnittet og til sidst markant større. Det fænomen understøttes af Digitaliseringsstyrelsens business case-model for overgangen til digital post. Modellen viser, at besparelserne stiger betydeligt ved høje niveauer af dækningsgraden. At få de sidste 20 procent flyttet giver en samlet besparelse på 1,5 mia. kroner årligt, mens de midterste 20 procent sparer det offentlige for 0,25 mia. kroner. Besparelserne er altså over seks gange større for de sidste 20 procent, jf. Figur København Kommunes Biblioteker og Roskilde Bibliotekerne. Det skal dog nævnes, at bibliotekerne aktivt har understøttet de offentlige selvbetjeningsløsninger siden borger.dk s start i 2007, og at bibliotekerne har udbudt forskellige IT kurser siden internettet holdt sit indtog i Danmark i sidste halvdel af 1990 erne 31

68 Kapitel 3 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 14 Store gevinster ved digitalisering af marginale borgere Kr. (mio) Dækningsgrad Kilde: Copenhagen Economics baseret på Digitaliseringsstyrelsens model til opgørelsen af besparelserne ved digitalisering af post Hvis bibliotekernes hjælp og kurser netop flytter de marginale borgeres digitale kompetencer, vil bibliotekernes bidrag være større end i vores beregninger. De 45 mio. kroner kan derfor betragtes som et konservativt skøn. Og viser samtidig, at bibliotekerne opnår større samfundsøkonomisk effekt af kurserne jo bedre de formår at tiltrække de borgere der har sværest ved den digitale omstilling. Herudover er der en række andre årsager til, at vi mener vores skøn for digitaliseringsbidraget er konservativt. Bibliotekerne yder også individuel hjælp til borgere gennem fx IT-caféer samt til virksomheder og foreninger. Andre opgørelser af brugen af bibliotekernes hjælp til digitalisering viser, at der over tid er en betydelig andel af danskerne der har fået hjælp på bibliotekerne. Således svarer 13 procent af de adspurgte i en undersøgelse fra 2014, at de har fået hjælp til at bruge digitale tjenester på bibliotekerne, svarende til ca. til borgere 16. Derudover er der, over de seneste to år ydet hjælp til virksomheder og foreninger ca gange. Disse bidrag er ikke værdisat i denne rapport. I det følgende beskriver vi beregningen af hver af de fire gevinster i detaljer. 1. Offentlige besparelser ved overgangen til e-post I Danmark sender offentlige myndigheder årligt 126 mio. breve til borgere og virksomheder 17. Finansministeriet har vurderet, at myndigheder i gennemsnit kan spare ca. 6 kroner pr. masseforsendelse og ca. 20 kroner pr. enkeltforsendelse ved overgang til digital post, jf. Figur Moos-Bjerre Analyse (2014) Danmarks Biblioteksforenings opinionsmåling Digitaliseringsstyrelsen 32

69 Figur 15 Omkostninger ved almindelig post vs. e-post Kr Enkelt Masse 1 Almindelig post E-post Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Digitaliseringsstyrelsen Besparelsen ved e-post indtræder kun, hvis borgere gnidningsfrit er i stand til at overgå til digital post. Behov for ekstra assistance, såsom telefonisk hjælp, vil udhule besparingspotentialet. Ca. 1,1 procent af befolkningen, svarende til borgere, får årligt hjælp til udvikling af digitale kompetencer gennem bibliotekerne. Bibliotekernes bidrag til offentlige besparelser ved overgangen til e-post kan dermed udregnes til at være ca. 20 mio. kroner. 2. Offentlige besparelser ved digital selvbetjening Bibliotekernes kurser i digitale kompetencer betyder, at borgere skal have færre interaktioner med myndigheder (telefonisk og borgerservice). Heri ligger også en besparelse for det offentlige. Traditionel borgerkontakt er tidskrævende. Betjening af fysiske besøg og telefonisk kontakt med borgerservice tager i gennemsnit henholdsvis 12 minutter og 0,43 sekunder, jf. Figur 16. Ved at hjælpe borgere årligt er bibliotekerne med til, at reducere både antallet af betjeninger og den gennemsnitlige betjeningstid. 33

70 Kapitel 3 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 16 Medarbejder tidsforbrug ved betjening af borgere Minutter Borgerservice 1 Telefonisk Kilde: Odense og Roskilde Kommune Vi beregner effekten af, at der gennemsnitligt reduceres tre fysiske besøg om året for hver af de borgere, der har fået hjælp. Vi antager, at borgerne stadig vil have behov for én telefonisk kontakt med borgerservice. Det svarer til en besparelse på ca timer af medarbejdernes tid. Det er et konservativt skøn, idet danske borgere, der ikke bruger digitale løsninger, kan forventes at have markant mere kontakt med det offentlige end tre fysiske besøg og én telefonisk kontakt. Omregnet ved standard timepriser svarer det til, at bibliotekerne bidrager med ca. 11 mio. kroner gennem offentlige besparelser ved digital selvbetjening. 3. Privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank I 2012 blev 30 procent af alle indbetalingskort betalt på enten posthuse eller i banker 18. I gennemsnit koster betalinger i banken 40 kroner, mens betalinger digitalt kun koster 2 kroner, jf. Figur 17. Med opkvalificeringen af digitale kompetencer er biblioteker med til at reducere antallet af betalinger med indbetalingskort og giver dermed et direkte bidrag til privatøkonomiske gevinster. 18 SAS (2012) 34

71 Figur 17 Pris ved betaling af indbetalingskort Kr I banken 2 Netbank Kilde: Danske Bank Hvis bibliotekernes hjælp til digital selvbetjening reducerer antallet af fysiske indbetalinger for de borgere der har fået hjælp, svarende til, at de betaler som en gennemsnitlig borger (70 procent digitale indbetalinger) vil det medføre et fald i betalinger på et posthus eller bank med yderligere 0,7 procentpoint. Det svarer til, at borgere betaler ca færre indbetalingskort på posthuse eller i banker. Det betyder, at hver person der har været på bibliotekernes digitale kurser, i gennemsnit betaler seks indbetalingskort færre ved kassen i banker eller posthuse. Den samlede besparelse for de omfattede personer er dermed 9 mio. kroner i et enkelt år. Der er i denne beregning ikke taget højde for tidsbesparelser forbundet med betalinger i netbank, hvilket betyder at estimatet sandsynligvis er et underkants skøn. 4. Privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid ved digital selvbetjening En væsentlig gevinst ved digital selvbetjening er den komfort der er for borgere ved, at de kan ordne informationsudveksling med myndigheder hjemmefra. Når borgere betjener sig selv online, eller betaler regninger via netbank i stedet for på posthus eller i bank, sparer de i tillæg til direkte udgifter tid. Dels i form af transport, dels i form af ventetid, jf. Figur

72 Kapitel 3 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 18 Tidsbesparelse ved besøg på borger.dk Minutter Transporttid 10 Ventetid 40 Samlet Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Odense Kommune, Roskilde Kommune, Randers Kommune og DTU Transport Med udgangspunkt i de danskere der får hjælp til digital selvbetjening årligt, har vi opgjort tidsbesparelserne fra vente- og betjeningstid på borgerservice og i telefon, samt transport til borgerservice. Vi antager, at der for de pågældende borgere stadig vil være behov for ét fysisk besøg om året, da ikke alle services er digitaliseret. Samlet finder vi, at den gennemsnitlige tidsbesparelse er 80 minutter pr. person om året, for hver af de borgere. Omregnes det til et samlet tal i kroner og øre, svarer det til en privatøkonomisk gevinst på ca. 5 mio. kroner. 3.3 Opsummering Bibliotekerne hjælper årligt ca borgere med at forbedre deres digitale kompetencer gennem kursusdeltagelse. Det accelererer og smidiggør omstillingen til et mere digitalt samfund, som resulterer i en nemmere og mere effektiv kommunikation mellem borgere og myndigheder. Samlet finder vi, at bibliotekerne skaber værdi for mio. kroner årligt ved deres bidrag til den digitale omstilling. Det bidrag kommer fra fire effekter: Offentlige besparelser ved overgangen til e-post, offentlige besparelser ved digital selvbetjening, privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank og privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid ved digital selvbetjening. Vi vurderer, at dette estimat er konservativt. Udover selve deltagelsen på kurser yder bibliotekerne også individuel hjælp til både borgere og virksomheder. Dette vil trække i retning af et højere bidrag fra øget digitalisering. 36

73 Kapitel 4 4 Fremtidige bidrag? I de foregående kapitaler har vi sat tal på en række konkrete og forventede samfundsøkonomiske effekter af bibliotekerne. I forbindelse med de analyser og beregninger faldt vi imidlertid over en række effekter, der kom lidt uventet, som er svære at sætte tal på, men som ikke desto mindre kan være betydelige. 4.1 Informationsarkitektur I dagens digitale samfund, hvor uoverskuelige mængder af information er til rådighed bygger en række nye og succesfulde forretningsmodeller på evnen til at finde frem til den helt rigtige information. Eksempler er Facebook, Amazon og Nemlig.com, der optimerer kundetilbud baseret på viden om tidligere købsmønstre. Big data bliver det ofte kaldt, når man referer til den værdiskabelse som viden om fx forbrugsmønstre baseret på store mængder data kan give anledning til. Indsamling, struktur og overblik over al den information er helt centrale ord i den kontekst og er på mange måder kernekompetencer hos bibliotekarer. Boks 3 Strukturering af information bliver vigtigere Every two days now the human race creates as much information as we did from the dawn of civilisation until That s about five exobytes of data a day, for those of you keeping score. The challenge becomes, not finding that scarce plant growing in the desert, but finding a specific plant growing in a jungle. We are going to need help navigating that information to find the thing we actually need. Eric Schmidt, tidligere CEO i Google Kilde: The Guardian (2013) Bibliotekarer har i dag stærke kompetencer i forhold til strukturering af information, system design, opbygning af databaser og design af søgemaskine funktioner. Det viser sig fx ved at private virksomheder i høj grad ansætter uddannede bibliotekarer til at udføre disse typer af opgaver, se eksempler på næste side. Faktisk bliver 27 procent af de bibliotekaruddannede ansat i private virksomheder, jf. Figur

74 Kapitel 4 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Figur 19 Fordeling af beskæftigelse for nyuddannede bibliotekarer på sektorer Procent Privat: 27 Stat, region, anden: 25 Kommune: 48 Kilde: Københavns Universitet, Data fra dimittendundersøgelsen 2013 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Boks 4 Potentialet i bibliotekarernes stærke kompetencer i informationsarkitektur høstes i private virksomheder Novo Nordisk Novo Nordisk har blandt andet bibliotekarer ansat til at arbejde med Competitive Information, hvor bibliotekarer arbejder sammen med naturvidenskabelige analytikere om at være opdaterede på og have let adgang til information om konkurrenters produktudvikling. Bibliotekarerne anvender deres kompetencer til at sikre højeste kvalitet og troværdighed af den informationen de indhenter om konkurrenters udvikling af nye lægemidler og produkter. Desuden sørger de for at viden om konkurrenters udvikling af nye lægemidler er struktureret og let at søge i for videnskabelige analytikere. Herning Bibliotek/Infogate Infogate er en selvstændig enhed forankret i Herning Kommune, der bliver hyret af virksomheder til at hjælpe med informationssøgning. Bibliotekarerne skaber værdi for virksomheder ved at udnytte en kernekompetence hos bibliotekarer. Nemlig en struktureret tilgang til informationssøgning. Infogate hjælper på denne måde deres kunder med at sikre en høj effektivitet og kvalitet i tilvejebringelsen af information. Infogate hjælper blandt andet virksomheder der søger information om eksportmarkeder, men også ved opstart af nye projekter i kommunale forvaltninger. Devoteam Devoteam leverer IT-løsninger til private virksomheder og offentlige institutioner, og ansætter bibliotekarer til at håndtere kunders udfordringer i forhold til information management. Det drejer sig blandt andet om informationsstrategier, elektronisk sags- og dokumenthåndtering, records management, opbygning af databaser med de rigtige kategorier og implementering af søgemaskinefunktioner der sikre høj kvalitet af information og at det rigtige materiale kan findes frem effektivt når der brug for det. Kilde: Interview med bibliotekarer ansat i de tre organisationer 38

75 Er der et yderligere potentiale i disse kompetencer? Traditionelt har bibliotekerne fungeret som vidensbank, hvor borgere kunne få adgang til viden og kultur, og dermed brugt disse kompetencer til, at strukturere informationen fysisk på biblioteker. Med opblomstringen af internettet har bibliotekerne også opbygget digitale vidensbanker. Spørgsmålet er, om der med hastigt stigende mængder af information ligger et uudnyttet potentiale i nye services som bibliotekerne kunne tilbyde borgerere, virksomheder og offentlige institutioner? Nye services kunne fx være informationssøgninger for kommunale forvaltninger og undervisning af skoleelever og studerende i effektiv informationssøgning. Dette ses så småt rundt omkring i landet blandt andet på Gentofte, Fredensborg og Aarhus bibliotekerne, men kan helt givet optimeres og professionaliseres, jf. Boks 5. Boks 5 Eksempler på undervisningsforløb for skoleelever Fredensborg Bibliotekerne Mediekompetence og information literacy på skemaet Fredensborg bibliotekerne sætter fokus på digitale kompetencer for udskolingen gennem et undervisningsforløb, der sætter eleverne i stand til, at håndtere forskellige digitale platforme og medier på en sikker og hensigtsmæssig måde. Projektet er et samarbejde mellem alle kommunens skoler og folkebibliotekerne og Skolen i Virkeligheden. Udviklingsarbejdet er sket i et tæt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekarer. Der er udviklet en helhedsindsats med tre spor; undervisningsforløb for eleverne, undervisning af lærer og udarbejdelse af undervisningsmateriale, som lærerne kan gøre brug af i deres undervisning med fokus på informationssøgning og kildekritik. Undervisningen til eleverne varetages af både lærere, skole- og folkebibliotekarer. Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune Undervisnings- og læringsforløb Projektet består af fire forskellige undervisningsforløb for skoleklasser. Det første forløb er en introduktion til informationssøgning for folkeskolernes 8. klasser. Eleverne får kendskab til bibliotekets databaser og introduceres til forskellige søgeteknikker. Gennem praktisk handson undervisning finder eleverne artikler i forskellige databaser og introduceres til kildekritik. Det andet forløb er biblioteksorientering for skolernes 5. klasser. Eleverne præsenteres for bibliotekets tilbud som reference i forbindelse med projekter og fritidsinteresser og som socialt mødested. Eleverne introduceres til bibliotekets fysiske materialer og hjemmesiden. De løser opgaver i biblioteket. Forløbet afsluttes med en introduktion til Palles Gavebod og en booktalk om nyere ungdomsbøger. Det tredje forløb er en introduktion af e-reolen til folkeskolernes 6. klasser. Eleverne præsenteres for e-reolens skøn- og faglitterære titler, som kan lånes og læses direkte på elevens pc, tablet eller smartphone. Igen er der fokus på hands on -undervisning, så eleverne selv får lov at søge i e-reolen. Det fjerde forløb er for folkeskolernes 2. klasser og giver tips og tricks til den første læsning. Eleverne præsenteres for børnebibliotekets materialer og børnebiblioteket som et socialt mødested. Eleverne introduceres til børnebibliotekets fysiske materialer, bibliotekets opstillingssystem og præsenteres for gode børnebøger. Kilde: Fredensborg Bibliotekerne og Lokalbibliotekerne i Århus Kommune. 39

76 Kapitel 4 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI 4.2 Den næste Skype Et kendetegn ved skaberne af nogle af de største IT forretningssuccesser er, at de alle som børn har levet sig ind i en fantasifuld verden, hvor gode idéer blev belønnet og alt var muligt. En af kanalerne var bøger. Bibliotekets karakteristika (åbent, trygt, stille, imødekommende personale) skaber et frirum, hvor børn og voksne kan hengive sig til, de verdener de finder mest interessante. Låne verdenerne med hjem, eller lade dem udspille sig på biblioteket. Biblioteket har som rum positive dannelses- og opdragelseseffekter. Rammerne er trygge og rummet er neutralt, det er inkluderende og man kan få hjælp efter behov. Alle rum har en stedsidentitet, som påvirker besøgende og på biblioteket er emnefeltet viden og dannelse. Der er en almen accept af bibliotekets rolle og en forståelse af den forventede adfærd. Adfærden er reproducerende vi ved hvordan, vi skal opføre os, når vi kommer ind på biblioteket. Der er stille-zoner og folk der fordyber sig. Der er andre end dig selv til stede, man skal tage hensyn. Men man føler sig velkommen selvom det er gratis i pengetermer kunne det koste noget på andre områder. Samlet betyder det, at biblioteket udover at have bøger osv. er et rum, der danner og opdrager. Biblioteket kan her igennem give et frirum, hvor fantasi og interesseudvikling som barn kan føre til kreativitet og innovation som stor. Den mulighed for at fordybe sig og specialiserer sig inden for et specifikt emne kan have betydning for udviklingen af fremtidens store forretningssuccesser. Det er i hvert fald den historie Malcolm Gladwell fortæller i sin berømte bog Outliers. Her er tesen, at man for at blive virkelig succesfuld, tidligt i sit liv skal bruge timer på at mestre et område og at dette, hvis man er heldig senere viser sig at være et af de vigtigste områder for økonomisk udvikling. Arkeeksemplet i Malcom Gladwells bog er Bill Gates, der brugte en stor del af sin barndom og ungdom på at programmere 19. Ideen er, at man ikke skal styre enere, men i stedet give dem et rum, der giver dem et nyt perspektiv på tilværelsen. Det er netop det bibliotekerne gør, ved at skabe et fysisk rum, hvor supernørder har plads til at udvikle deres egenskaber. De bliver ikke sociale tilfælde, men i stedet enere, såsom superprogrammører, der kan udvikle den næste Skype. 19 Gladwell (2008) 40

77 Boks 6 Strukturering af information bliver vigtigere I was in China in 2007, at the first party-approved science fiction and fantasy convention in Chinese history. And at one point I took a top official aside and asked him why? SF had been disapproved of for a long time. What had changed? It s simple, he told me. The Chinese were brilliant at making things if other people brought them the plans. But they did not innovate and they did not invent. They did not imagine. So they sent a delegation to the US, to Apple, to Microsoft, to Google, and they asked the people there who were inventing the future about themselves. And they found that all of them had read science fiction when they were boys or girls. Fiction can show you a different world. It can take you somewhere you ve never been. Once you ve visited other worlds, like those who ate fairy fruit, you can never be entirely content with the world that you grew up in. Discontent is a good thing: discontented people can modify and improve their worlds, leave them better, leave them different. Neil Gaiman, Science Fiction forfatter Kilde: Neil Gaiman, Science Fiction forfatter Samlet set er pointen, at bibliotekerne er med til, at fremme specialisering ved at være et frirum, hvor sindet får ro og tanker frit kan flyde. For andre er det et sted, hvor koncentrationen topper og ideerne spirer. Mens nogle gennem fiktion vil finde på nye løsninger, vil andre finde, udvikle og dyrke deres interesser. Biblioteket er et frirum, der giver nogle rammer, hvor der er ro til at læse. Denne form for ro kan bidrage til udvikling af kreativitet og innovation, der skaber værdi på mange planer. For individet, for fællesskabet og for samfundet. Gennem familiehygge, teaterstykker og ingeniørløsninger, der giver konkrete økonomiske gevinster. 4.3 Opsummering Vi har i dette kapitel beskrevet en række interessante effekter og vinkler, hvorigennem bibliotekerne skaber værdi for samfundet. Disse effekter er ikke i sig selv værdisat. Vi mener dog stadig at de er så interessante, at de er værd at tage med i bibliotekernes videre arbejde med, at udvikle deres bidrag til samfundet. Og selvom disse effekter i sig selv ikke er værdisat er de til dels fanget i kapitel ét om de kulturelle og sociale effekter, hvor en del af borgernes værdisætning netop kommer gennem bibliotekernes sociale bidrag. 41

78 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Litteraturliste Aabø (2004) The Value of Public Libraries Aabø, S., Audunson, R. & Vårheim, A. (2010) How do public libraries function as meeting places? AE Rådet (2006) Økonomiske Tendenser 2006, rapport AKF (2007) Læsefærdigheder, Arbejdsmarked og Indkomst, working paper Audunson and Aabø (2013) Biblioteket som motor i å skape lokal samfunn med sammenhengskraft i en flerkulturell storbykon tekst Bille Hansen (1996) Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater Bille et al. (2004) Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 Gladwell (2008) Outliers The Story of Success Goulding (2005) A community forum: UK public libraries as meeting places Hoglund (1999) Bibliotekens Värde Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark: en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter Kerslake and Kinnel (1997) The social impact of public libraries: A literary review Moos-Bjerre (2014) Fremtidens Biblioteker Moos-Bjerre (2011) Danskernes holdning til bibliotekerne 2011 Moos-Bjerre for Tænketanken Fremtidens Biblioteker (2014) Bibliotekernes uddannelseseffekt Nagel Delica (2013) Biblioteker og social kapital PISA (2009) Danske unge i en international sammenligning Bind 1 resultatrapport Ramböll (2010) Business Case, Digitalisering af offentlige breve og dokumenter Reppen (1998) Bruk av folkebibliotek 1998 SFI (2014) Fra 15 til 27 år - PISA 2000-ELEVERNE I 2011/12, rapport The Guardian (2013) Neil Gaiman: Why our future depends on libraries, reading and daydreaming, artikel Trine Bille, m.fl. (2004) Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964, rapport Usherwood (2002) Demonstrating impact through qualitative research 42

79

80 Tænketanken Fremtidens Biblioteker skaber viden og debat om bibliotekernes rolle i fremtidens velfærds- og videnssamfund

81 Bilag: 5.1. Byparkenpark A3 _(9) 2012.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32225/15

82 Oversigtskort Byparken Mål 1: 2500 i A3 format Udarbejdet August 2012 Teknisk Forvaltning Tårnby Kommune Englandsvej P Tårnbyvej Vandtårn Indgang Hæk Nåletræer Løvtræer Bede Græs Vand Tema-staudehaver Naturlegeplads Parkeringsplads Baskeball bane Skatebord Bane Rulleskøjte Bane Petangue Bane Bænk Cykelforbindelse Frugtlund Motionsredskaber Labyrint P Adgang Hæk Nåletræer Løvtræer Bede Græs Vand Tema-staudehaver Parkeringsplads Legeplads Baskeball bane Skatebord Bane Rulleskøjte Bane Petangue Bane Siddeplads Bord & Bænk Cykelforbindelse Frugtlund Motionsredskaber Labyrint Hjertestien P Almegårds allé Englandsvej Nyttehaver P Blykobbervej P P Listedvej Vinkelhuse Øresundsmotorvejen Overdækningen Gemmas allé

83 Bilag: 5.2. Status over Byparken 2015, notat. Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 13. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32044/15

84 Byparken Sag: 09/9839. Dok Den 24. feb Teknisk Forvaltnings status over Byparken Byparken blev anlagt i perioden på det gamle motorvejstracé. Parken udgør sammen med Overdækningen, Travbaneparken, Amagerhallen og Tårnby Stadion et større, centralt og frodigt grønt parkområde med en bred vifte af rekreative og oplevelsesmæssige muligheder og tilbud for Amagers borgere og besøgende. Byparkens centrale element, vandbassinet inklusiv kanalen, starter ved vandtårnet og snor sig gennem parken indtil mødet med overdækningen. Færdes man ad stien gennem parken, finder man mange muligheder for leg, motion og ophold og varierede sanseoplevelser, som eksempelvis gangbroer, motionsudstyr, basketbane, skaterbane, naturlegeplads, temahaver og staudebede. Byparken er velbenyttet af byens borgere i alle aldre samt af institutioner, skoler og motions/aktivitetsklubber, og særligt anvendes lokaliteterne med motionsudstyr, naturlegeplads, borde-bænke sættene ved bassinet og skaterbanene. Endvidere anvendes Overdækningens petanquebane flittigt. Drift og vedligehold Inddelt efter emnerne Byparkens Legeplads, Beplantning og belægninger, Inventar, Vandbassin og Borgerønsker. Byparkens legeplads Byparkens naturlegeplads består af en ramme formet som en kompasrose med verdenshjørnerne illustreret ved bogstaver indgraveret i sten og 4 dyr udkåret i elmetræ af en kunstner. Flodhesten, isbjørnen, tigeren og bisonoksen illustrerer de forskellige verdenshjørner. Imellem disse er der placeret menneskehoveder i træ, efter hvilket folkeslag, der bor i den retning fra kompasrosen. Legepladsen er omkranset af et pilehegn, og tre flyvere udskåret i træ er placeret med åben udsigt til de lettende og landende fly til og fra lufthavnen. Isbjørn i rimelig stand, august Flodhest i meget dårlig stand, august Hvepsebolig hvert år siden 2009.

85 Bisonokse i fin stand i august Tiger, som var i fin stand i august 2011, Men som nu også er ved at gå i stykker. handleplan: Teknisk Forvaltning har løbende vedligeholdt legepladsen og følgende opgaver er blevet udført: I : - Dele af naturlegepladsens kanter og trædestolper blev udskiftet pga. råd. - Barkflis blev udlagt i kompasrosen. - Legehulen/gravhøjen i midten af kompasrosen bestod af en tunnel i træ med jord hen over. Denne blev udskiftet bl.a. pga. legehulens gentagende funktion som hvepsebolig. Der blev i stedet lavet en abegrotte som man kan klatre på. - Flodhesten, tigeren og en træflyver blev repareret og limet. - En udskåret træbænk måtte smides ud pga. råd og hærværk. - Der blev opsat 4 borde-bænkesæt, hvor familier og institutioner kan holde picnic ved legepladsen. - Pilehegnet ved legepladsen, der sikrer at børnene ikke kan komme direkte til vandbassinet blev udskiftet, da hegnet var ved at gå i stykker. Naturlegepladsens nye abegrotte.

86 I : - Kompasrosens hoveder blev udskiftet pga. råd. - En udskåret træbænk måtte smides ud pga. råd. - I ca blev 2 rådne flyvere udskiftet. - Reparation af træbroen med den fine udskæring af Midgårdsormen. - I efteråret 2014 undersøgte Region Hovedstaden legepladsen mht. forurenet jord, og målinger viste, at jorden er let forurenet, men at jorden ikke skal fjernes, idet der ofte er lettere forurenet jord i byområder. Læs evt. mere herom på dette link: ng/taarnby+kommune.htm - Motionsudstyr med 8 maskiner blev opsat i vinteren 2011/2012 og borgerne er meget glade for dem. Billeder fra Amager Skovhjælpere arbejder med udskæring af kompashovederne. Nord viking, Øst - en vis kineser, Vest stenfigur fra påskeørerne, Syd - afrikansk maske. 2 rådne fly er blevet udskiftet med to nye fly som Amager Skovhjælpere har bygget. Den sidste flyver udskiftes snart. Træbroen med Midgårdsormen er blevet repareret i I 2015 bliver Byparkens motionsudstyr.

87 broen renset og får oliebehandling. Planer for legepladsen i 2015 og derefter: - Legepladsinspektion og udarbejdelse af legepladsrapport af certificeret legepladsinspektør. - Rensning og oliebehandling af træbro med Midgårdsormen. - Udlægning af nyt sandkassesand og barkflis i kompasrosen. - Udskiftning af den sidste flyver, som Amager Skovhjælpere bygger. - Teknisk Forvaltning arbejder på at udskifte flodhesten i Opgaven har været nødvendigt i flere år, men Teknisk Forvaltning har ikke kunnet finde træ eller kunsthåndværker til opgaven. Teknisk Forvaltning har kontaktet kunstneren Dorte Wulff Sørensen, som har god erfaring og udfører flotte træarbejder. Hun kan udskære en flodhest i sommerhalvåret Tilbud og evt. kontrakt på opgaven afhænger bl.a. af, hvilken størrelse egetræ, som det er muligt at skaffe til flodhest og øvrige opgaver. Det er ikke ligetil at få fat i et helt og meget stort stykke sundt egetræ. - Hvis muligt erstattes de fjernede, udskårede træbænke med to nye. - Tigeren udskiftes også indenfor de nærmeste år. - I 2016, 2017 og derefter gennemgås legepladsen for behov for renovering pga. råd og det forventes, at nogle af de gamle bjælker og stolper skal udskiftes, hvilket også kan være aktuelt for de øvrige trædyr. - Der er ansøgt om, at der afsættes midler i 2016 til at renovere skaterbanen i 2016, fordi skaterbanens forvitrede elementer kan forårsage at brugerne kommer til skade og dels fordi skaterbanen er velbenyttet og brugerne ønsker flere spændende udfordringer. Sagen er forelagt Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget, og sidstnævnte har taget indstillingen til efterretning. Teknisk Forvaltning forventer at driftsbudgettet støtter op om anlægsarbejdet bl.a. i forbindelse med jordarbejder. Det er en løbende vedligeholdelsesproces at renovere Byparkens naturlegeplads efterhånden som delene rådner samt, at finde træ til reparation/udskiftning og dygtige håndværkere. Legepladsen efterses et par gange årligt af Teknisk Forvaltning og når/hvis gartnerne, der har det daglige tilsyn finder overraskelser findes en løsning på problemet. Eksempler på træskærerarbejder, som kunstneren Dorthe Wolff Sørensen har udført. Skaterbanen benyttes flittigt af kommunens børn og unge i fritiden og sammen med skolen eller fritidsklubben. Der er brugerønsker om at få flere buede udfordringer på skaterbanen og repareret ujævne belægninger.