København er Sydsveriges hovedstad
|
|
|
- Caspar Petersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad også hovedstad for beboerne i det sydlige Sverige i, for hvem Stockholm ligger en dagsrejse væk, mens en togtur til den danske millionby er ganske overkommelig. Der er et stort potentiale for at styrke forbindelserne i Øresundsregionen yderligere. Det vil både være til gavn for dansk erhvervsliv og sydsvenskerne, som kan få større glæde af at bo tæt på en millionby. Dansk Erhverv har i en ny befolkningsundersøgelse afdækket, hvor meget personer i Skåne og de nærliggende landområder bruger København og Danmark. Undersøgelsen taler sit tydelige sprog: København spiller på mange måder en større rolle for svenskerne i Øresundsregionen, end Stockholm gør. Sydsvenskerne er mere i København end i Stockholm, synes samlet set at København er en mere attraktiv by, og hver tiende sydsvensker har haft et arbejde, som enten foregik i Danmark eller indebar jævnlige møder i Danmark. I forhold til Stockholm oplever sydsvenskerne København som en storby, der har bedre karrieremuligheder, shoppingmuligheder, bedre natteliv og bedre kunst, kultur og oplevelsesmuligheder at byde på. Dette nyder dansk detailhandel og turistbranchen godt af, ligesom virksomheder i oplevelsesbranchen (fx kunst, kultur, forlystelser) tjener på tilrejsende sydsvenskere. Endvidere er Sydsverige en kilde til arbejdskraft i dansk erhvervsliv. Sydsvenskerne rejser oftere til København end til de svenske storbyer. Desuden opleves København som en mere attraktiv storby end Stockholm på næsten alle områder Beboerne i Sydsverige orienterer sig mod København I alt har 71 pct. af beboerne i det sydligste Sverige været i København inden for det seneste år, mens kun 43 pct. har været i Stockholm i samme tidsrum, jf. figur 1. Dermed er København på mange måder en vigtigere by for sydsvenskerne, end den mere fjerntliggende svenske hovedstad eller den næststørste svenske by Gøteborg. Figur 1 Rejser til udvalgte byer inden for de seneste 12 måneder København Gøteborg Stockholm Helsingør har været der 71 pct. 53 pct. 43 pct. 45 pct. har ikke været der 29 pct. 47 pct. 57 pct. 55 pct. Sydsvenskerne rejser oftere til København, end til de svenske storbyer Gøteborg og Stockholm Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, december 2011, n=1.008 Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 02
2 København er langt tættere på Sydsverige end både Stockholm og den næststørste svenske by Gøteborg. Som vist i figur 2 tager det godt en halv time at tage med tog fra Malmø til København H, og fra Helsingborg tager togturen under halvanden time. Det er relativt let at pendle eller tage på endagstur til København, men en dagsrejse at tage til Stockholm. Figur 2 Afstand fra Sydsverige til København, Helsingør, Gøteborg og Stockholm København Helsingør Gøteborg Stockholm Afstand fra Malmø Ca. 30 km Ca. 75 km 272 km 612 km Afstand fra Helsingborg Tidsforbrug i tog, Fra Malmø Tidsforbrug i tog, fra Helsingborg Ca. 75 km Ca. 5 km (færge) 215 km 555 km 0:35 1:24 3:09 4:37 1:16 0:20 (færge) 2:24 5:29 Man kan pendle eller foretage endagsture til København fra Sydsverige, mens det vil indebære en dagsrejse at tage til Stockholm Anm.: Tidsforbruget i tog kan variere afhængig af det præcise rejsetidspunkt. Afstand opgivet ved bilrejse Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, december 2011, n=1.008, eniro.se, krak.dk samt Som det ses, er København og Danmark mere tilgængelig fra Skåne og det omkringliggende land end de andre større befolkningscentre og økonomiske centre i Sverige er, og sydsvenskerne bruger samlet set den danske hovedstad mere end Stockholm. Stockholm er smuk, men København har bedre byliv Sydsvenskerne i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt København eller Stockholm er mest attraktive på følgende parametre: skønhed, natteliv, kunst og kultur, shopping og karrieremuligheder. Resultaterne er vist i figur 3. Figur 3 Hvilken by opfattes som bedst i forhold til de følgende Skønhed Natteliv Kunst, kultur Shopping Karrieremuligheder København 20 pct. 28 pct. 31 pct. 34 pct. 20 pct. Stockholm 45 pct. 8 pct. 11 pct. 10 pct. 9 pct. Lige gode 24 pct. 25 pct. 35 pct. 36 pct. 30 pct. Ved ikke 11 pct. 39 pct. 22 pct. 20 pct. 41 pct. København vurderes samlet set som mere attraktiv end Stockholm, når det gælder nattelivet, kunst, kultur, sport, shoppingmuligheder og karrieremuligheder Pct.point i Københavns favør (nettotal) -25 pct. 20 pct. 20 pct. 24 pct. 11 pct. Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, december n=1.008 DANSK ERHVERV 2
3 Som det ses mener 45 pct., at Stockholm er den smukkeste by, mens 20 pct. peger på København. Til gengæld er der flere, som mener København har det bedste natteliv, de bedste muligheder for kunst og kultur og shopping, samt bedre karrieremuligheder, end Stockholm. Selvom en del har svaret, at de to byer er lige attraktive, betragtes København alt i alt som mere attraktiv end Stockholm i forhold til bylivet i en bred forstand. Ser man på nettotal, dvs. andelen som synes bedst om København fratrukket andelen, der synes bedst om Stockholm, ligger København på pct. netto, undtagen hvad angår hvor smuk byen som sådan er. Det er især de muligheder, man kun finder i storbyer - shopping, oplevelser fx inden for kunst, sport, kultur og scene - og ikke mindst Københavns Lufthavn, der trækker sydsvenskerne til landet. Det er også bemærkelsesværdigt, at hver tiende voksne sydsvensker har været i Danmark inden for det seneste år i forbindelse med møder eller andre arbejdsrelaterede sammenhænge. Det ses i den nedenstående figur 4. Figur 4 Har inden for de seneste 12 måneder været i Danmark med det formål at Formål Andel Shoppe 47 pct. Oplevelse (fx koncert, tivoli, festival, teater) 44 pct. Benytte Kastrup lufthavn 43 pct. Købe øl, vin, alkohol med hjem til Sverige 35 pct. Holde ferie i Danmark 20 pct. Besøge venner/familie 11 pct. Arbejdsrelateret, fx møde 10 pct. Sydsvenskerne tager især til København for at shoppe, få en oplevelse eller benytte Kastrup Lufthavn Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, december 2011, n=1.008 Anm.: Det har været muligt at opgive flere særskilte formål med rejser til Danmark. Det har været muligt at opgive, at man ikke har været i Danmark i denne tidsperiode. Kastrup Lufthavn er en vigtig enkeltstående årsag til, at mange svenskere rejser til Danmark, og et godt eksempel på, hvorfor sydsvenskere i stigende grad orienterer sig mod København. Kastrup er den største lufthavn i Skandinavien med 21,5 mio. passagerer årligt, mens Sturup lufthavn i Skåne til sammenligning har 1,6 mio. passagerer og kun 30 internationale destinationer (2010-tal). Kun hver tiende sydsvensker har inden for de seneste 12 måneder været i Danmark for at besøge venner og familie. Der er fortsat ikke så mange venskaber og familier på tværs af Øresund. Men integrationen over Øresund sker gradvist. På det årti, der er gået siden Øresundsbroen blev indviet i juni 2000, er antallet af togpassagerer over Øresund vokset markant fra ca. 5 mio. i 2001 til 11 mio. i 2010, jf. figur 5. DANSK ERHVERV 3
4 Figur 5 Antal rejser med tog over Øresund, , med tendenslinje Kilde: Øresundsbron Øresundsbroen har i dag en trafikal betydning, som nogenlunde svarer til Storebæltsbroen. Der er mindre transport med motorkøretøjer over Øresundsbroen, som til gengæld benyttes af flere togpassagerer. Dermed antager trafikken mellem Skåne og Danmark samme omfang som mellem Sjælland og de øvrige landsdele. Figur 6 Trafikken på Øresundsbroen og Storebæltsbroen, 2010 Øresundsbroen Storebæltsbroen Togpassagerer 11,0 mio. 8,4 mio. Motorkøretøjer 7,1 mio. 10,8 mio. Øresundsbroen har en trafikal betydning, der modsvarer Storebæltsbroen Kilde: Øresundsbron og Sund & Bælt Som vist i figur 1 ovenfor er det kun 29 pct. af de voksne personer i det sydlige Sverige, som ikke har været i København inden for det seneste år. Figur 7 viser, hvor mange gange sydsvenskerne har besøgt København det seneste år. Figur 7 Hvor mange gange har du været i København inden for de seneste 12 måneder? Godt hver tyvende sydsvensker er jævnligt i København, dvs. mindst hver anden måned Flere end 10 gange 7-10 gange 3% 2% 2-6 gange 7% 1 gang 59% 0 gange 29% Anm.: Der er stillet et åbent spørgsmål, og svarene er efterfølgende inddelt i intervaller Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, december 2011, n=1.008 DANSK ERHVERV 4
5 59 pct. har været på en enkelt tur til København, 7 pct. har været i hovedstaden 2-6 gange, 2 pct gange, og hele 3 pct. flere end 10 gange. Dermed har godt hver tyvende sydsvensker været i København oftere end hver anden måned. Sydsvenskerne er åbne over for at arbejde i Danmark I alt har hver tiende sydsvensker enten tidligere haft eller har i dag en erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. 6 pct. af den sydsvenske befolkning har arbejdet i Danmark. Desuden svarer 4 pct. af sydsvenskerne, at de ikke har arbejdet i Danmark, men har haft en stilling, der indebar regelmæssige møder i Danmark. Figur 8 Er du i dag eller har du tidligere været ansat i Danmark? 90% 4% 6% I alt har hver tiende sydsvensker haft en tilknytning til det danske arbejdsmarked: 6 pct. har arbejdet i Danmark, og 4 pct. har haft jævnlige møder i Danmark Nej Nej, men har haft arbejde, der indebærer jævnlige møder i Danmark Ja Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, december n=1008 Tager man i opgørelsen kun udgangspunkt i personer, som i dag er i arbejde, er andelen, som har eller tidligere har haft en erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, lidt højere, 7 pct., mens 5 pct. har haft en stilling, der indebar jævnlige møder i Danmark. En medlemsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv blandt tilfældigt udvalgte medlemsvirksomheder i Øresundsregionen i 2010 viste, at 27 pct. af virksomhederne inden for de seneste år havde ansat arbejdskraft, der bor i Sydsverige. Til sammenligning havde 24 pct. ansat arbejdskraft, der bor på Fyn eller Jylland. Det er vist i figur 9. Erhvervslivet er tydeligvis opmærksomt på arbejdskraften fra Sydsverige. Figur 9 Rekruttering blandt danske virksomheder i Øresundsregionen Andel ja-svar Har virksomheden ansat medarbejdere, der bor på Fyn eller i 24 pct. Jylland inden for det seneste år? Har virksomheden ansat medarbejdere, der bor i Sydsverige inden for det seneste 27 pct. år? Anm.: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, april 2010, n=84. Spørgsmål stillet til et udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i Øresundsregionen DANSK ERHVERV 5
6 Og sydsvenskerne er generelt set meget åbne over for at søge arbejde i Danmark. Hele 53 pct. af de adspurgte sydsvenskere i befolkningsundersøgelsen har svaret, at de godt kunne forestille sig at arbejde i Danmark, hvis de fik tilbudt et attraktivt job, de havde lyst til. Omkring en tredjedel svarer, at de ikke ville have lyst til at arbejde i Danmark, selvom de fik tilbudt et attraktivt job, mens 17 pct. er i tvivl og har svaret ved ikke. Det er vist i den nedenstående figur. Figur 10 Kunne du forestille dig at arbejde i Danmark, hvis du fik tilbudt et arbejde, der var attraktivt, og som du havde lyst til? Ja 53% Over halvdelen af sydsvenskerne kunne forestille sig at arbejde i Danmark, hvis de fik tilbudt et attraktivt job Nej 31% Ved ikke 17% Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, december 2011, n=1008 Over halvdelen af sydsvenskerne kunne altså være interesserede i at flytte til Danmark for at få et attraktivt og interessant job, men kun 6 pct. har faktisk haft et job i Danmark. Desuden opfattes København, som vist ovenfor i figur 3, som en by, der har bedre karrieremuligheder end den svenske hovedstad. Samlet set er der således et stort potentiale for at tiltrække arbejdskraft fra Sydsverige, hvis man er i stand til at tilbyde de rette, attraktive ansættelsesmuligheder. Desuden er unge og veluddannede overrepræsenterede blandt dem, som ville være interesserede i at arbejde i Danmark, hvis det rette job viser sig (ej vist grafisk). Det tyder på, at København i stigende grad fungerer som det vigtigste økonomiske kraftcenter i regionen. Ifølge 2010-tal fra Tendens Øresund, pendler godt mennesker hver dag fra Sydsverige til Danmark. Dette afspejler formentlig ikke mindst, at rejsetid og omkostninger ved at pendle til København fra mange skånske provinsbyer ligger på niveau med sjællandske byer, hvor mange beboere arbejder i København hver dag. Dermed vil Skåne og det øvrige Sydsverige kunne fungere som opland for København, på samme måde som Sjælland på mange måder gør i dag, hvor de job- og karrieremuligheder, som en hovedstad byder på, kan komme sydsvenskere til gode akkurat som mulighederne for kultur, oplevelser og shopping. Figur 11 viser tidsforbrug og den månedlige udgift for et pendlerkort fra sjællandske og skånske provinsbyer til København H. Ligesom på Sjælland er prisniveauet i Skåne under niveauet i København (hvor gennemsnitsprisen er kr./m² ii ). DANSK ERHVERV 6
7 Figur 11 Tidsforbrug og månedlige omkostninger ved at pendle til København H Tidsforbrug Månedlig udgift Huspriser Malmø 0: kr DKK/m² Lund 0: kr DKK /m² Landskrona 1: kr DKK /m² Roskilde 0: kr DKK /m² Køge 0: kr DKK /m² Ringsted 0: kr DKK /m² Det er ikke væsentligt dyrere eller mere tidskrævende at pendle til København fra Sydsverige end fra mange sjællandske provinsbyer Anm.: Tidsforbruget i tog kan naturligvis variere afhængig af det præcise rejsetidspunkt. Der er taget udgangspunkt i en rejse gennemført den 16. januar 2012 med ankomsttidspunkt omkring kl Kilde: og boliga.dk samt beregninger ud fra kvadratmeterpris.nu Stort potentiale for større samhørighed mellem Danmark og Sydsverige Sydsvenskerne er positivt stemt over for flere tiltag, der kan øge integrationen i Øresundsregionen yderligere. To ud af tre mener således, at politikerne bør arbejde for at skabe fælles regler, infrastruktur, offentlige institutioner eller lignende. Kun 12 pct. mener ikke, at politikerne skal arbejde for tættere integration, jvf. figur pct. af sydsvenskerne Figur 12 Mener du, at politikerne bør arbejde for at skabe en tættere integration af Øresundsregionen, så forskellen på om man bor i Sverige eller Danmark bliver mindre (fx fælles regler, fælles infrastruktur, fælles offentlige institutioner) mener, det bør være et mål for politikerne at skabe tættere integration i Øresundsregionen Ja Nej Ved ikke 65 pct. 12 pct. 23 pct. Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, december 2011, n=1.008 Overordnet set er der behov for at få Øresundsregionen til at fungere som ét arbejdsmarked. Samtidig er der behov for at styrke de infrastrukturelle bånd, eksempelvis med en ny fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør eller en reduktion af priserne for at krydse Øresundsbroen i bil. Desuden bør det være et politisk mål at fjerne administrative forhindringer i Øresundsregionen. Eksempelvis giver det vanskeligheder at have vikararbejde eller flere deltidsjob på begge sider af sundet, ligesom der er behov for større klarhed omkring reglerne for beskatning og udbetaling af offentlige ydelser til personer, som ikke bor og arbejder på samme side af Øresund. Den kommende Femernforbindelse vil kunne styrke Københavns position som bindeled mellem Sverige og Europa, til gavn for både Skåne og Danmark. DANSK ERHVERV 7
8 OM DENNE UDGAVE København som Sydsveriges hovedstad er 2. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 29. februar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Analysechef Geert Laier Christensen på [email protected] eller tlf NOTER Fakta om befolkningsundersøgelsen Befolkningsundersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning i Sydsverige, defineret som det område der ligger inden for en radius af 100 km fra Helsingborg. Da der ikke foreligger demografiske baggrundsoplysninger for dette specifikke område, er data vægtet ud fra landsgennemsnit. Resultaterne må kun offentliggøres med henvisning til, at de er indsamlet af Interresearch for Dansk Erhverv. i Perspektivet ser nærmere på det område, der ligger inden for en radius af 100 km af Helsingborg, dvs. Skåne og dele af Småland og Halland. ii Ifølge tal fra den uafhængige boligportal Boliga.dk, per februar DANSK ERHVERV 8
Ældre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Janteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Det rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Frokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Eksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Danskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Offentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.
Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF
Millioner at spare ved at reducere sygefraværet
Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i
ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed
ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og
33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem
33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Store gevinster ved sundhedsforsikringer
Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private
Kæmpe potentiale i dansk turisme
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER
Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Ikke alle kommuner er på jobtoget
Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede
ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter
Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-
Den danske hængekøje-effekt
Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst
Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,
Er vi klar til Disruption?
Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer
2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1
Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
