Den danske hængekøje-effekt

Transkript

1 Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har lullet os i søvn. Denne analyse peger på, at der stilles færre krav til børn i Danmark, end i de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med og konkurrerer med internationalt. Arbejdsværdier har betydning for vækst og produktivitet, og derfor er det bekymrende, at: Et flertal af danskerne (57 pct.) mener, at kravene i folkeskolen til det faglige niveau er for lave. Men samtidig er langt de fleste forældre meget tilbageholdene med at stille krav til deres egne børn, og sammenlignet med andre lande, lægger dansk børneopdragelse meget lidt vægt på værdien af at yde en indsats. Kun 5 pct. af danskerne lægger stor vægt på værdien af hårdt arbejde. I Tyskland er det 17 pct., i Storbritannien 45 pct. og i flere østeuropæiske lande over 80 pct. af befolkningen. Et flertal af danskerne oplever, at kravene til børn i folkeskolen er for lave Danske folkeskoleelever har i gennemsnit færre timer end OECDgennemsnittet. Til sammenligning har fx italienske børn mere end 22 pct. flere timer i alderen 7-14 år, og franske, hollandske og australske børn pct. flere. Dansk Erhverv har i en befolkningsundersøgelse undersøgt danskernes syn på, om der i det danske samfund i dag stilles nok krav til danske børn. Svarene er gengivet i figur 1 til 4 nedenfor. Sammenlagt 57 pct. af danskerne meget enige eller enige i, at der stilles for få krav til børns faglige indlæring i skolen, mens 21 pct. er meget uenige eller uenige, jf. figur 1. Figur 1 Der stilles generelt for få krav til danske børns faglige indlæring i skolen 37% 20% 18% 16% Danskerne mener generelt, at der stilles for få krav til danske børn. 5% 4% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, april 2011, N=1206. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #40

2 I alt mener 78 pct. af danskerne, at der stilles for få krav til børn om at have respekt for de voksne, mens 9 pct. ikke mener, det er tilfældet, jf. figur 2. Figur 2 Der stilles generelt for få krav til, at danske børn har respekt for de voksne 44% 34% 11% 7% 2% 2% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, april 2011, N=1206. Tilsvarende mener danskerne, at børn har for få pligter i hjemmet, som vist i figur 3. Figur 3 Der stilles generelt for få krav til, at danske børn har pligter i hjemmet 48% 25% 17% 4% 1% 4% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, april 2011, N=1206. Mens 73 pct. af danskerne er enige eller meget enige i, at danske børn har for få pligter i hjemmet, er kun 5 pct. uenige eller meget uenige i det. Det er sammenlagt 68 pct. af danskerne, som er meget enige eller enige i, at der stilles for få krav til, at børn lærer at indgå i fællesskaber i stedet for at tænke på sig selv, mens 11 pct. er uenige eller meget uenige, jf. figur 4. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 4 Der stilles generelt for få krav til, at danske børn lærer at indgå i fællesskaber i stedet for at tænke på sig selv 41% 27% 17% 9% 2% 4% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, april 2011, N=1206 Det samlede billede er således, at danskerne mener, der i dag stilles for få krav til børn. Tilsammen giver de fire spørgsmål en beskrivelse af mange af de forhold, der er afgørende for en persons ageren på arbejdsmarkedet: faglige kompetencer, evne til at lytte til dem, der ved bedre, at være pligtopfyldende og have ansvarsfølelse, at kunne samarbejde og i øvrigt fungere sammen med andre. Få timer på skolebænken Danske elever bruger færre timer på skolebænken sammenlignet med en række andre lande. Vi ligger under gennemsnittet i såvel EU som OECD. Ser man på antallet af skoletimer, et barn kan forvente at have i alderen 7-14 år, har danske skoleelever samlet set i gennemsnit timer, men i en række lande har eleverne markant flere timer, jf. figur 5. Figur 5 Antal undervisningstimer i alderen 7-14 år i udvalgte lande Land Timer I forhold til DK I pct. Italien ,4% Holland ,1% Australien ,6% Frankrig ,0% OECD-gennemsnit ,0% Kilde: OECD: Education at a Glance Danske børn bruger færre timer end gennemsnittet på skolebænken og markant færre timer end lande som Italien og Holland. Det er især de yngste elever, der har færre timer, men også samlet set ligger Danmark lavt. Figur 6 viser det gennemsnitlige årlige antal skoletimer, en skoleelev har inden for aldersgrupperne 7-8 år, 9-11 år og år. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 6 Årligt antal skoletimer i bestemte aldersgrupper Italien Australien Irland Holland Belgien (wallonske del) Frankrig Luxembourg England Portugal Belgien (flamske del) Spanien Mexico EU-19 gennemsnit OECD gennemsnit Sverige Østrig Island Grækenland Japan Danmark Norge Tyskland Tjekkiet Ungarn Sydkorea Finland Polen år 9-11 år år Danske skoleelever har færre undervisningstimer end OECD-gennemsnittet Kilde: OECD: Education at a Glance Der er vist indended schooling i et skoleår i den viste alder Anm.: Der kan forventes at være visse forskelle i timeantallet mellem de danske kommuner og mellem de enkelte skoler. Bemærk, at de anvendte intervaller på år ikke er lige lange. Som vist er længden af en skoledag i Danmark lidt under OECD og EU-19 gennemsnittet. Danske børn kan med andre ord både forvente at have en skoledag, der er lidt kortere end mange af deres jævnaldrende i de lande, vi konkurrerer med internationalt. DANSK ERHVERV 4

5 Sen dansk skolestart Dertil kommer, at den officielle skolealder i Danmark er relativt høj. I en del af de lande, vi normalt sammenligner os med, begynder eleverne i skole et til to år før danske skoleelever, som det fremgår af figur 7. Selvom Danmark ligger på niveau med lande som Sverige og Finland hvad angår den officielle skolealder, er det værd at hæfte sig ved, at man i mange andre lande, vi normalt sammenligner os med, og som vi skal konkurrere med internationalt, finder det helt normalt at sende børnene i skole tidligere. Danske børn er med andre ord allerede et år bagud i forhold til mange af deres jævnaldrende i udlandet i det sekund, de træder ind i skolegården for første gang. Figur 7 Officiel skolealder i udvalgte lande Schweiz Sverige Finland Danmark Rumænien Polen Litauen Letland Ungarn Estland Kroatien Bulgarien USA Spanien Portugal Norge Luxembourg Italien Irland Island Grækenland Tyskland Frankrig Canada Belgien Østrig Kina Slovenien Slovakiet Rusland Tjekkiet Albanien Storbritannien Holland Malta Israel Kilde: UNESCO Anm.: Undersøgelsen medtager ikke børnehaveklasser og andre førskole-ordninger. De fleste danske børn begynder i skole i 7- årsalderen. I mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, begynder man et år før. DANSK ERHVERV 5

6 Forældre vil gerne stille krav til folkeskolen men ikke til deres egne børn Hængekøjeeffekten ses også i den omfattende europæiske European Values Study, der blandt andet kortlægger, hvilke værdier i børneopdragelsen den europæiske befolkning lægger særligt vægt på. Danmark og den vestlige verden har oplevet en enorm rigdom. Denne velstand er ikke kommet af sig selv. Dansk Erhverv har undersøgt sammenhængen i OECD-landene, mellem hvor mange der peger på værdien af hårdt arbejde som særlig vigtig, og på antallet af arbejdstimer hos en gennemsnitlig person i beskæftigelse. Her ses en stærk sammenhæng. En høj arbejdsmoral hænger sammen med hårdt arbejde. Værdier betyder noget. Men European Values Study undersøgelsen viser, at kun 5 pct. af danskerne oplever hårdt arbejde som en værdi, det er særlig vigtigt at lægge vægt på at lære børn og det, selvom man har kunnet vælge mellem 5 ud af 11 mulige værdier. Det er vist i figur 8. Figur 8 De vigtigste værdier for danskernes børneopdragelse Tolerance og respekt over for andre Ansvarsfølelse Selvstændighed Gode manerer Tænker på andre Fantasi Beslutsomhed/udholdenhed Lydighed Sparsommelighed Opdragelse i den kristne tro Hårdt arbejde Kilde: European Values Study. N=1.504 Anm.: Det har været muligt at angive op til 5 ud af 11 mulige værdier. 5% 10% 8% 14% 27% 32% 64% 87% 81% 79% 76% Kun 5 pct. af danskerne peger på hårdt arbejde som en værdi, det er særlig vigtigt at lære. Spørgsmålet er derfor, om velstanden har gjort os for selvtilfredse og sløve. Vi oplever i dag en fænomenal økonomisk udvikling i lande som Kina og Indien, mens danskerne har udsigt til flere års lavvækst. Tigerøkonomierne vil formodentlig indhente vores velstandsniveau, og konkurrencen med udlandet bliver endnu skarpere, både på de videnstunge og mindre videnstunge områder. Men det kniber med denne erkendelse. Meget tyder på en hængekøje-effekt i Danmark: vi tager det høje danske velstandsniveau for givet og slider ikke for at bevare det. Det gælder både i folkeskolen og hjemme hos mor og far. DANSK ERHVERV 6

7 Hvad angår at lægge vægt på værdien af hårdt arbejde, ligger Danmark helt i bund i Europa, som vist i figur 9. Det er påfaldende, at de rigeste lande, og landene med de højeste sociale ydelser for arbejdsløse andre velfærdsordninger, alle ligger i bunden af oversigten. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at velstandsniveauet, og herunder en veludviklet velfærdsstat, har været medvirkende til at præge de værdier, som befolkningen lægger vægt på. Figur 9 Vurderingen af hårdt arbejde som værdi i børneopdragelse Slovakiet Polen Litauen Estland Letland Ungarn Tjekkiet Rumænien Irland Luxembourg Frankrig Malta Island Storbritannien Italien Belgien Slovenien Grækenland Svejts Spanien Nederlandene Tyskland Østrig Norge Sverige Finland Danmark Danmark i bund i Europa hvad angår andelen, der mener, at det er særligt vigtigt at lære børn værdien af hårdt arbejde. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: European Values Stuby. Antal respondenter varierer mellem landene, men er omkring Danmark er et af de rigeste lande i verden, men vores velstand kommer ikke af sig selv. Der stilles langt færre krav til danske børn om at gøre en indsats, end man gør i udlandet. Og det bliver stadigt tydeligere, at det har betydning. Mens vi i Danmark oplever en hængekøje-effekt og er mere optagede af at nyde end at fremtidssikre vores velstand, har man en helt anden indstilling i Asien, Østeuropa og andre lande med høj vækst og større arbejdsvilje. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Den danske hængekøje-effekt er 40. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 8. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på og giver baggrund og perspektiv på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Gundelach, P. (red.) (2011) Små og store forandringer. Danskernes værdier siden København: Hans Reitzels Forlag European Values Study, 4. bølge. Gennemført i 2008, udgivet december N=1.507 i det danske datasæt, interviews gennemført blandt danskere over 18 år. SFI (2007) Interviews med 11-årige børn. Erfaringer fra et web-baseret pilotprojekt SFI (1998) Ansvar og værdier. En undersøgelse i børnefamilier OECD: Education at a Glance 2010, samt statistikken average number of hours actually worked per worker Eurostat: Education, UOE data collection, 2008, medianalder på tertiær uddannelse UNESCO: Global Education Database 2006, alder ved skolestart Interresearch a s for Dansk Erhverv, april Befolkningsundersøgelse med internetbaserede interviews blandt danskere i alderen år KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne opinionsundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA, analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), Underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., Chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. Jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc, Journalist. DANSK ERHVERV 8