Der er gået sport i alderdommen

Transkript

1 Der er gået sport i alderdommen Håndbold, petanque, senior-ol og sportsuger. Det er kun et udpluk fra profilplejehjemmet Hørgårdens bagkatalog af aktiviteter. Plejehjemmets profil hedder sport og leg, og den har centerchef Vibeke Hapiach Christensen brugt de seneste par på at gøre til en naturlig del af beboernes dagligdag. For hende handler profilen om at give de ældres liv værdi. tekst Mads degn /// foto JoachiM Rode

2 profilplejehjem /// 11 D et summer af liv på plejecentret Hørgården på Amager. Fredag morgen er kun lige blevet til formiddag, og det danske sensommervejr viser sig fra sin milde side. Inde fra gangene strømmer beboere i selskab med plejepersonale ud til den lille intime gårdhave, der, klemt inde mellem plejecentrets tre mastodontiske boligblokke, er i gang med at forvandle sig fra en idyllisk og fredfyldt oase til en decideret sportsarena. Her har godt 30 beboere allerede taget hul på dagens højdepunkt, Hørgårdens Mesterskaber. I det ene hjørne af gårdhaven bliver der spillet håndbold, mens andre er gået i gang med et alternativt spil petanque, hvor de traditionelle metalkugler er erstattet af små sandsække. At bo her handler om at være en del af et socialt fællesskab og have det skægt, forklarer teamchef Marianne Petersen, der følger med fra sidelinjen. Siden plejecentret Hørgården for knap fire år siden blev til et profilplejehjem med fokus på sport og leg, har Marianne Petersen sammen med centerchef Vibeke Hapiach Christensen arbejdet på at skabe et plejehjem, hvor ældre, der dyrker sport og leger, bliver en naturlig ting. Det kræver tålmodighed og nytænkning, men allerede nu mærker de to ledere forandringen fra tiden før profilen. Når jeg kigger rundt, så kan jeg se en ny gnist og glæde hos beboerne, og den har vi skabt med vores profil. Og når vi hvert år laver målinger på vores beboere, så kan vi se, at de aktiviteter vi har, giver deres liv værdi, siger Vibeke Hapiach Christensen.

3 12 /// profilplejehjem / danske kommuner / no.21 / 2016 plejecentret hørgården Hørgården er en selvejende institution med driftsoverenskomst medkøbenhavns kommune. På centret bor i alt 158 beboere fordelt på 110 værelser. I forbindelse med overgangen til profilplejehjem støttedekøbenhavns kommune Hørgården med midler fra ældrepuljen til indkøb af materiale og uddannelse. I dag er plejecentret økonomisk uafhængig af kommunen. dansk arbejder idrætsforbund efter at være blevet profilplejehjem har Hørgården indgået et samarbejde meddansk arbejder Idrætsforbund. dai har hjulpet Hørgården med at oprette et aktivitetscenter på plejecentret for lokalområdets seniorer og bistår med uddannelse og kurser til plejecentrets ansatte. Københavns Kommune Hørgården er gået sammen medkøbenhavns kommune i et projekt, der skal få nogle af lokalområdets udsatte til at engagere sig i plejehjemmets dagligdag og arbejde. Formålet er at give de unge en fremtid inden for hjemmeplejen og drage nytte af deres viden om, samt til at skabe en tryghed omkring plejecentret, der ligger i et af amagers udsatte områder. sport og leg er individuelt Vibeke Hapiach Christensen og Marianne Petersen er ofte blevet spurgt, hvordan det kan lade sig gøre at kombinere sport og alderdom. På plejecentret afholdes der jævnligt senior-ol og sportsuger og faciliteterne byder på træningscenter og fælles aktivitetsrum. Som udgangspunkt er det tanken, at alle deltager aktivt i de daglige og ugentlige arrangementer, men de to ledere understreger vigtigheden af at give beboerne friheden til at involvere sig i den udstrækning, de selv evner og lyster. Alt her er lagt an på træning, men det er ikke kun den fysiske del, der vejer tungt. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borger og finder ud af, hvad vedkommende godt kunne tænke sig. Det kan lige så vel være kognitiv træning, hvor borgerne spiller forskellige spil og træner hjernen, som det kan være fysiske aktiviteter, siger Vibeke Hapiach Christensen. Sammensætningen af beboere på Hørgår - den adskiller sig ikke fra den, der findes på de almindelige plejehjem. Her bor demente, blodpropramte og kørestolsbrugere. Ude i gårdhaven er det heller ikke alle beboere, der deltager fysisk. Rundt omkring ved havebordene nøjes nogle med at kigge på og komme med opmuntringer. Men det med at kigge på bliver på Hørgården også betragtet som aktiv deltagelse. Når man er social og ser andre, der gri - ner og pjatter, så bliver man også selv glad i låget. Den gode oplevelse kan også være at At bo her handler om at være en del af et socialt fællesskab og have det skægt. Teamchef Marianne Petersen se andre gøre noget, selvom man ikke selv er med. Vores succeskriterie er ikke, at alle skal være med til alle arrangementer. Hvis der er to beboere, der deltager, så har de fået en god oplevelse. Vi er nødt til at sætte kriterierne efter, hvad der er realistisk, for - klarer Marianne Petersen. fra grønsværen til brætspilsmester På ergoterapeut Allan Christensens go, kaster en gruppe af mandlige og kvindelige beboere kaskader af gule bolde afsted i gårdhaven og tvinger ergoterapeuten til at agere sprællemand mellem de tre opstillede håndboldmål i forskellige størrelser. En af skytterne er den lokale amagerdreng og tidligere maskinarbejder Knud Christiansen på 80 år. Han har boet på Hørgården, siden sporten og legen blev en del af hverdagen. Det er et dejligt sted at være. Vi kommer hinanden meget mere ved end tidligere, både personale og beboere, og der sker hele tiden noget på centret, siger Knud Christiansen.

4 danske kommuner / no.21 / 2016 / profilplejehjem /// 13 Det er ikke alle ældre på Hørgården, der er lige gode til at åbne op. Derfor har centerchef Vibeke Hapiach Christensen været nødt til at træne sit personale i at være mere opsøgende og til at spotte, hvor de kan tænde en flamme hos den enkelte. For nogle år siden fik Knud Christiansen en blodprop. Den har sat sine spor hos den tidligere jitterbugdanser og fodboldspiller, ikke mentalt, men fysisk. Venstre arm er ikke længere, hvad den har været, og kun tre fingre på højre hånd fungerer upåklage - ligt. Det forhindrer ham dog ikke i at deltage i håndboldspillet ude i gården, dog med lidt hjælp fra Marianne Petersen. Blodproppen gør det lidt svært at være med, men det går. Jeg spiller mest brætspillet Jakkolo, men der er jeg til gengæld den bedste og har vundet Amagermesterskabet, fortæller Knud Christiansen med et grin. Ud over at Knud Christiansen og de andre beboere har det sjovt, når de spiller håndbold eller Jakkolo, så har legene også en anden virkning. Når vi leger, så glemmer vi det, vi ikke kan. Og når for eksempel Knud deltager, så får han også trænet sin krop, siger Marianne Petersen. Hørgården har cirka 120 ansatte til knap 160 beboere, og de spiller alle en rolle i at få sport og leg-profilen rodfæstet. Det er derfor ikke et usædvanligt syn, at Jørgen Carlsen, pleje - centrets værkstedsmand, i dag sidder indenfor og spiller brætspillet Jakkolo sammen med beboeren Birthe Frederiksen, eller at det er rengøringsmanden Allan Rosenqvist, der om nogle uger tager Knud Christiansen med på stadion, når den lokale fodboldstolthed Fremad Amager skal spille. Hele tanken er, at det her skal foregå tværfagligt. I mange tilfælde er det pleje - personalets ansvar, at beboerne bliver aktiveret, men her er det alle, der er inde over. Det kan ligeså godt være køkkenpersonalet, som det kan være plejepersonalet, der står for et arrangement. Vi forsøger at få løftet det her projekt ved at sige, at alle er med, uanset hvilken titel man har i huset, siger Marianne Petersen. For halvandet år siden tog de to ledere ini - tiativ til at starte en række temadage for alle medarbejdere. Med hjælp fra et konsu - lentfirma var medarbejderne igennem en læringsproces, der skulle samle dem som et team og give dem redskaberne til motivere plejecentrets beboere. Vores personale har skulle lære at spørge ind til beboernes behov og acceptere den pædagogiske præmis om, at nye ting tager tid. Det kan godt være, at nogle i et stykke tid bare skal have lov til at sidde og kigge på, og så lige pludselig, vil de gerne være med, forklarer Marianne Petersen, og suppleres af Vibeke Hapiach Christensen. Vi skal lære, at man godt kan træne, blive forpustet og træt, selvom man er blevet ældre. Det er en grænse, vi skal komme over, siger hun. en profil i konstant udvikling Om kort tid står et nyt stort aktivitetsrum færdig. Her vil være alt fra billardbord og airhockey til små spilleøer. Længere ude i fremtiden er det Vibeke Hapiach Christensens plan, at der skal være dansepavilion og små stisystemer rundt omkring på pleje - centrets grund. Samtidig med at være et tilbud til beboerne håber hun, at sådanne tiltag kan være med til at åbne Hørgården op for lokalområdet og andre, der ønsker at komme på besøg. Vi skal ikke gøre det her, fordi vi synes, det er skægt. Der skal være en rød tråd, så det giver beboerens liv værdi. Centerchef Vibeke Hapiach Christensen Vi vil gerne skabe åbenhed om vores sted. Plejecentre får tit ry for at være et lukket sted, men det her er jo en offentlig instituti - on. Det er ikke kun vores ejendom, men alle kommunens borgeres. Hvis vi får inviteret dem ind, vil de se, at her bor mennesker, som stadig har en masse at byde på, siger hun. Hvordan Hørgården ser ud i fremtiden, er svært for Vibeke Hapiach Christensen at spå om. Først og fremmest skal de økonomi - ske ressourcer hænge sammen, men vigtigst af alt skal beboernes ønsker prioriteres. Det er beboerne, der bestemmer. Vi skal ikke gøre det her, fordi vi synes, det er skægt. Der skal være en rød tråd, så det giver beboerens liv værdi, forklarer Vibeke Hapiach Christensen. Ude i gårdhaven fortsætter Hørgårdens Mesterskaber ufortrødent de næste par timer. Humøret er højt, og som der står skrevet på et banner inde i gangen, Her kan man glemme, hvad man ikke kan. mdje@kl.dk

5 14 /// profilplejehjem / danske kommuner / no.21 / 2016 FriheDen til selv at vælge De københavnske profilplejehjem er ikke tænkt som en luksusmodel, hvor de få udvalgte kan finde sammen. De er for alle og et forsøg på at give de ældre en større grad af frihed til at fortsætte deres liv, selv efter de er flyttet på plejehjem. Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen vil af med idéen om, at alle ældre skal have detsamme. tekst Mads degn /// foto JoachiM Rode I løbet af de seneste år har Københavns Kommuneetableret seks profilplejehjem i og omkring centrum af hoved- staden. Formålet med profilplejehjemmene er, til forskel fra de almindelige somatiske plejehjem, i højere grad at kunne imødekomme de ældres interesser og behov. Ud over at skabe øget mulighed for fællesskaber blandt de ældre, skal profilplejehjemmene også bidrage til at forebygge ensomhed og give mere valgfrihed. Vi skal væk fra idéen om, at alle bare skal have det samme, når de kommer på pleje- hjem og i stedet forstå, at når de ældre bliver svækket og oplever, at de har brug for hjælp fra kommunen, så betyder valgfrihed endnu mere, fordi man oplever at være hæmmet på så mange fronter, forklarer sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen (SF). Sammen med sit politiske udvalg i Køben- havns Kommune er hun initiativtager til konceptet bag profilplejehjemmene. Udvalgets ældrepolitik har rod i de tre centrale kerneværdier, frihed, medborgerskab og tryghed, og de værdier er tænkt ind i profilplejehjemmene. Ninna Thomsen arbejder ud fra en frihedsdagsorden, og for hende handler det om at vende billedet, så de ældre selv får mulighed for at vælge fremtiden, fremfor at det er kommunen, der vælger for dem. Vi er forskellige, også når vi bliver ældre. Vi prøver med profilplejehjemmene at være mere forfinet i at se på, hvordan vi kan give nogle rammer, der gør, at de ældre kan fortsætte med det liv, de altid har haft, siger Ninna Thomsen. Sammen med LGBT-Danmark, foreningen Gay and Grey og AIDS-Fondet har forstander Henriette Højsteen været med til at tilrettelægge et udviklingsforløb for medarbejderne. De har skullet vende sig til at snakke seksualitet med de ældre på en naturlig måde, og det kræver mod, erfaring og viden. Regnbuen over slottet Senest i rækken af profilplejehjem er plejehjemmet Slottet på Nørrebro, som i sommeren 2015 blev udvalgt af kommunen til at være regnbueprofil. Fokus ligger her på at skabe et trygt og frit rum til ældre, som lever og har levet med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end majoriteten. Slottet skal være et frirum, hvor der er en professionel naturlighed i forhold til, at ældre har en seksualitet, og at den er for- skellig. Denne gruppe har behov for pleje og omsorg, og omsorg er også at værne om sin seksualitet. Vi uddanner voresansatte i at være professionelle og bevidste om, at seksualitet også er en faglig indsats og indgangsvinkel, som vi skal kunne håndtere uden at gå på kompromis med egne grænser eller beboernes grænse, fortæller forstander Henriette Højsteen. Opstarten af regnbueprofilen kom efter en dialog med LGBT-miljøet i København, der efterlyste behovet for et plejehjem for bøs- ser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, også kaldet LGBT er. Herefter traf Ninna Thomsen en politisk beslutning om, at København skulle have en regnbueprofil, men sådan har det ikke været i forhold til etableringen af de øvrige profilplejehjem. Vi har spurgt plejehjemmene, hvad de har lyst til at byde ind med. Hvis I skulle tænke jer som profil, hvordan skulle det så se ud? I forhold til profilplejehjemmene handler det for mig om at se på, hvilke socioklasser vi har i byen, og hvad der bliver efterspurgt i lokalområderne, siger Ninna Thomsen.

6 Indtil videre er Helge Madsen den eneste homoseksuelle, der bor på Slottet. Da Slottet sidste sommer fejrede sin nye profil, deltog han sammen med en række andre beboere i Copenhagen Pride.

7 16 /// profilplejehjem / danske kommuner / no.21 / 2016 Misse (nederst th.) fejrer sin 86 års fødselsdag med veninderne fra madholdet. Middagen og champagnen sluttes af med sangen Livets glæder af Poul Bundgaard. de seks profilplejehjem: Plejecenter Hørgården: Profil med fokus på sport og leg rundskuedagens Plejecenter: Profilplejehjem for madentusiaster Plejecentret sølund: Profilplejehjem med fokus på musik Peder Lykke Centret: Mangfoldighedsprofilplejehjem slottet: Regnbueprofilplejehjem Bonderupgård: Profilplejehjem med fokus på udeliv og dyr Centerchef Jan Nybo Jensen mærker en stigende interesse i Sølund, efter de er blevet musikprofilplejehjem. Både frivillige og musikforeninger har budt sig til, og flere potentielle beboere har været på besøg. socialpædagogiske slagskibe En kilometers penge fra Slottet ligger Sølund. De har siden 2014 været profilplejehjem med fokus på musikken. De arrangerer ugentlige musikcaféer for beboerne, og andre der har lyst til at kigge forbi, afholder koncerter og engagerer sig i musikarrangementer som gadefestivalen Distortion. Centerchef Jan Nybo Jensen håber, at deres profil kan åbne dørene til plejehjemmet. Vi skal være en integreret del af lokalområdet. Vi skal turde åbne os op og være en aktiv del af Nørrebro, fordi det er godt for vores gamle beboere. De skal mærke livet ude på den anden side og opleve mangfoldigheden. Vores beboere har mange gange ikke selv kræfterne til at gå ud og være opsøgende, og så må vi jo bringe livet ind på Sølund i stedet for at afskærme det. Det er vores tænkning, siger han. Både Slottet og Sølund er ifølge Ninna Thomsen eksempler på de sidegevinster, der følger med profilplejehjemmene. Ud over at være et tilbud til de ældre om at have større grad af medbestemmelse over deres liv, så animerer profilplejehjemmene også samfundet til at komme indenfor, og der bliver prøvet nogle nye faglige værktøjer af. På personalesiden bliver profilplejehjemmene et slagskib i forhold til styrkelsen af den socialpædagogiske udvikling, og det kan på sigt være med til at sætte fokus på andet end selve plejeopgaven. Og så er profilplejehjemmet en god anledning til at få samfundet ind på plejehjemmet, så man ikke tænker det som en ghetto, der er afsondret fra omverdenen, siger Ninna Thomsen. ikke en luksusmodel De seks københavnske profilplejehjem er en blanding af selvejende og kommunale plejehjem. I forbindelse med overgangen til profilplejehjem har Københavns Kommune støttet dem økonomisk med midler fra ældrepuljen. Pengene er blevet delt ud over perioder på et til tre år, så plejehjemmene har haft mulighed for at foretage indkøb af materiale og til uddannelse af personale. Efterfølgende er profilplejehjemmene vendt tilbage til regulær drift. Det har været meget vigtigt for mig og mit politiske udvalg, at det her ikke skal være en luksusmodel af plejehjem. De har en særlig profil, men livet skal på den måde ikke være dyrere end på de andre plejehjem. Det skal stadigvære for alle, siger Ninna Thomsen. mdje@kl.dk

8 danske kommuner / no.21 / 2016 / profilplejehjem /// 17 vi skal imødegå Den sociale DØD Det sociale liv er ved at forsvinde på vores plejehjem. Profilplejehjemmene er en god måde at imødegå den tendens, mener ekspert i ældres sociale liv. tekst Mads degn J ens Kofod, forskningsog udviklingskonsulent på Det Samfundsfaglige og PædagogiskeFakultet, Professionshøjskolen Metropol, har igennem flere år forsket i ældre og deres sociale liv og er blandt andet forfatter til bogen Gamles sociale liv. Ifølge ham er et af problemerne ved det gængse plejehjem, at de personer, som bor der, ikke har andet til fælles end at størstedelen af dem enten er syge, gamle eller demente. Det manglende fællesskab, mener han, kan profilplejehjemmene styrke. Det sociale liv på plejehjemmene er ved at forsvinde og er blevet afløst af det, man kan kalde en social død. Der, hvor vi kan imødegå det, er ved at få livshistorierne med ind på plejehjemmene og få dem gjort aktive og levende. Det er det, de ældre lægger rigtig meget vægt på, og det bliver alt andet lige lettere, hvis de har en fælles referenceramme eller de samme interesser eller seksualitet, siger han. Mere liv til alle Profilplejehjemmene kan også være med til at invitere omverdenen indenfor, mener Jens Kofod. Der er anledning til at skabe noget mere åbenhed, som ellers godt kan være svær at finde. Tidligere har man ikke lagt plejehjemmene tæt på andre institutioner. De bedst fungerende beboere på plejehjemmene sætter sig tit ned i receptionen og kigger på det liv, der er der og udenfor. Det går de så tilbage på afdelingen og fortæller de andre beboere, og det giver dem en højere status. Så hvis der kan komme noget mere liv ind til alle beboere, så er det rigtig godt, siger Jens Kofod. mdje@kl.dk Dit Digitale magasin download vores app fra app store eller Google Play og læs dit magasin på smartphone eller tablet.