Bodypercussion.dk. Koncert for mellemtrinnet

Transkript

1 Koncert for mellemtrinnet I denne sæson tager på skolekoncertturné med deres forrygende energiske og medrivende show. Trioen udgøres af tre topprofessionelle musikere og performere med stor erfaring i at formidle musik til børn. Bodypercussion er musik spillet på kroppen, og en kombination af lydene kan bl.a. få en krop til at lyde som et helt trommesæt! s show forstærkes ved hjælp af forskellige typer mikrofoner, så selv de mindste kropslyde når helt ned bagest i salen. Se videoen, og hør musik på hvor bodypercussionøvelserne også kan ses. er Kim Dahl, Kai Stensgaard, Tonny Fischer - krop Undervisningsmateriale og forberedelse til koncert Til koncerten knytter der sig et undervisningsmateriale til musik. Til musiklærer: Musikerpræsentationsark Arbejdsforslag til musiklærer Kontaktlæreren bedes udlevere materialet til de relevante lærere. Undervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside: Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS & LMS aktiviteter er støttet af Kunstrådet

2 Praktiske oplysninger Målgruppe Mellemtrinnet Antal elever til koncerten 140 Lokale Gymnastiksal eller lukket aula, helst med et rungende trægulv. Opstillings-/nedtagningstid 15 / 15 min. Scene På gulv - af træ. Ellers gerne et podium af træ på min. 5m (bred) x 4m (dyb) Publikumsplacering I en halvcirkel foran musikerne, dog ikke ude i siderne, da showet skal ses forfra! Adgang til omklædningsrum Ja Forplejning Vand, kaffe med mælk og sukker + evt. lidt brød/frugt Ved ankomst Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne, vise engagement og dele oplevelsen med dem. VIGTIGT! Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Kontaktperson Kai Stensgaard Mail: ks@marimba.dk (Tlf.: kun til brug under turné) NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for videreudviklingen af skolekoncertordningen. Evaluering foregår via nettet. Find link til det elektroniske evalueringsskema på LMS hjemmeside:

3 S K O L E K O N C E R T TU R N É UNDERVISNINGSMATERIALE MELLEMTRINNET

4 INDHOLD s. 1 : - Om undervisningsmaterialet s. 2 : - Info-ark om - til elev s. 3 : - Øvelser i bodypercussion - til lærer s. 4-6 : - Tillæg med basisøvelser inden for krop, puls og rytme s. 7 : - Lille koncertplakat til skolens opslagstavle CD-ROM - Videoeksempler på bodypercussion-øvelser til undervisningsbrug. Åbnes i Windows Media Player.

5 Undervisningsmateriale til musik Forberedelse til koncert Præsentation af musikgruppen Eleverne gøres bekendt med koncert og musikere inden koncerten, jf. s. 2. Forslag til undervisningsaktiviteter For at spore eleverne ind på koncerten, kan man med fordel arbejde med Body Rock - øvelsen s. 3. Med de større elever kan man evt. udvide med Body Rock med breaks. Opfølgning på koncert På den medfølgende cd-rom ligger der en instruktions-video med eksempler på bodypercussion-øvelser til undervisningsbrug. Videoen åbnes i Windows Media Player. Desuden kan man efter koncerten arbejde med øvelserne i bodypercussion på s. 3. (Se ovenfor under Forslag til undervisningsaktiviteter.) Endelig er der som undervisningssupplement indlagt forskellige grundøvelser inden for området krop, puls og rytme, jf tillæggene s

6 Til elev Hvem er? Tonny Kim Kai Tonny Fischer Percussionist og trommeslager Tonny har spillet på tromme hele sit liv, selvom han engang troede, han skulle være revisor. Han spiller trommesæt i forskellige rockorkestre og er helt vild med biler, gerne gamle amerikanske. Når han ikke spiller på trommer, ligger han og roder nede under sin gamle bil. Måske har Tonny spillet for meget bodypercussion, for han har næsten ingen hår på hovedet... Kim Dahl Percussionist og danselærer Kim er en trommespillende danselærer. Han har Fyns største danseskole og er vild med dans! Han kan danse hip-hop, step og alle mulige kendte og ukendte standard-danse. Faktisk danser han ca. 8 timer om dagen! Så spiller han også meget fodbold - altså den slags, hvor man står ved et bord og drejer på nogle stænger! Kim har noget mærkeligt hår - man kan ikke rede det med en kam. Percussionist og marimbasolist Kai spiller på alle slags trommer. Da han var yngre, spillede han endog i et stort symfoniorkester. Her var han slagtøjsspiller og stod bl.a. for at slå de store grydelåg (håndbækkener) sammen. Nu kan han bedst lide at spille slagtøj med melodi, altså marimba og xylofon. Men han er rigtig glad for at spille ved at slå på sig selv og danser så godt, han kan... Kai har meget hår, det er bare blevet lidt gråt. Kai Stensgaard 2

7 Til lærer BODYPERCUSSION KAI STENSGAARD

8 Tillæg 1 Rytmelege med klap og tramp Klap på tværs Denne rytmeleg går ud på, at man holder en puls i fødderne og en anden rytme i hænderne. Klassen deles i to grupper, som stiller sig i to rækker over for hinanden - gruppe 1 og gruppe 2. Hver person har en makker, som står overfor i modsatte række. Rækkerne skal stå så tæt, at de kan nå hinandens hænder. Start med en fælles puls i fødderne ved at gå på stedet. Gruppe 1 rækker hænderne frem og gør klar til at klappe i vandret plan. Gruppe 2 gør klar til at klappe lodret. Man skal stå så tæt på sin makker, at man kan klappe imellem hinandens hænder. Alle har pulsen i fødderne. Gruppe 1 klapper nu: (= slag på 1 og 3 og pause på 2 og 4) Gruppe 2 klapper: (= slag på 2 og 4 og pause på 1 og 3) Det gælder om ikke at ramme hinandens hænder! Udvidelser, som man kan benytte afhængigt af klassens niveau: A. Klap 1/8-underdelinger skiftevis 2 og 2 B. Klap 1/16-underdelinger skiftevis 4 og 4 C. Klap 1/16-underdelinger skiftevis 3 pause og 3 pause D. Klap 1/8 skiftevis i hver gruppe Idé: Jesper Falch 4

9 Tillæg 2 Gå puls klap puls Kredsopstilling. 4/4-takt: 1. Gå grundtrin/puls i én takt klap pulsen i næste takt Gå 2 pulsslag - klap 2 pulsslag Gå og klap skiftevis 1 pulsslag... Fortsæt med hver enkelt øvelse, til rytmen bliver stabil, og gruppen får oplevelsen af en god fælles feeling /puls. Prøv at sætte dem sammen, først 1 og 2, dernæst 2 og 3 og måske til sidst alle tre. OBS. Pas på ikke at løbe i tempo! Send pulsen rundt Kredsopstilling. 1. Alle klapper en fælles stabil 4/4-puls. 2. Send klappene rundt fra den ene til den næste i kredsen. Bevar den stabile puls fra før. 3. Som før med den tilføjelse, at man nu kan vende retningen således: den, der modtager et klap, undlader at sende det videre, men vender sig i stedet mod den afleverende og klapper to 1/8-dels klap. Det er tegnet til, at klappet skal vandre den modsatte vej. Nu kræver legen større opmærksomhed og koncentration. Især skal naboerne til den, der lige har modtaget klappet, være vågne, for klappes der to hurtige klap, skal den nabo, der lige har afleveret til en, være klar til at tage klappet tilbage og sende det i modsat retning (eller selv klappe 2 gange og sende tilbage til den afleverende), og naboen til den anden side skal passe på ikke at komme til at klappe, fordi han troede, at klappet ville gå videre. Sker det, er man nemlig død og skal sætte sig ned. Man dør, når man reagerer med et forkert klap. Lav fx en regel, der siger, at når 2 deltagere er døde, genoplives den, der døde først. Og så fremdeles. Variation: I stedet for at klappe to hurtige klap ved ændring af klapperetningen, kan man vende sig om og sige tydeligt Dong! til den person, der lige har klappet til en. Man kan selv opfinde nye regler til legen. 5

10 Tillæg 3 Periode- og pulstræning Kredsopstilling Øvelse over to 4/4-takter: Alle klapper 4 pulsslag i første takt. I anden takt holdes pause. Øvelsen fortsættes. Det, som denne øvelse træner, er fælles feeling. Det vil hurtigt blive klart, at pausen er det sværeste. Her skal man koncentrere sig meget. Et godt tip til pausen: Tæl inde i jer selv, og bevæg jer - det hjælper til at udfylde hullet. Hvis man står stille, kan det være svært at komme ind på samme tid efter pausen. Man kan variere takt to og markere de 4 pulsslag med foden. Eller man kan slå to vandflasker, claves eller andet sammen. Ekko-koordinering Kredsopstilling 1. Læreren klapper en rytme over en 4/4-takt de andre klapper efter som et ekko. 2. Det samme nu med tramp! 3. Gå videre til både at bruge klap og tramp, så der trænes koordinering af hænder og fødder. 4. Udvid med klap på lår, bryst, kinder, på hælen af en løftet fod, med knips og børste hænderne mod hinanden osv. NB. På hvert af de fire trin viser læreren for, men giver siden forklapperrollen videre til eleverne. Det er vigtigt, at perioden på en 4/4-takt bliver holdt, og at den, der klapper for, laver det så enkelt, at andre kan gøre det efter. Benyt fx en helt enkel rytme i starten og koordiner den på forskellige måder. Inddrag nye enkle rytmer. På den måde er der i starten primært fokus på koordineringen. Først senere kan man tage fat på sværere rytmer. Da der ofte er nogen, der ikke opfanger klappekoordineringen første gang, er det en god idé at lave den regel, at hvert koordineringsforslag vises to gange. Det kan være en fordel at inddrage stemmen til at understøtte lydene fra klap, tramp osv. Hvis der indgår et tramp, et klap og et knips, kan der laves tre forskellige illustrative stemmelyde, fx gung-gak-sik. Det hjælper til at huske lydrækkefølgen. Ekko-klap er meget velegnet til at samle tropperne i en livlig klasse og kan i øvrigt også bruges i andre fag end musik. 6

11 KONCERT MED KLASSER: STED: TIDSPUNKT: