Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen
|
|
- Sara Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 12, 2008 Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen Med afsæt i den foregående artikel af forskere fra CRF giver Niels Løppenthin fra Kriminalforsorgen i det følgende sit bud på de rejste dilemmaer og kritikpunkter. AF NIELS LØPPENTHIN Der er ingen tvivl om, at det at bedrive behandling i et fængsel er væsensforskelligt fra at bedrive behandling udenfor. Ofte er det blevet sagt halvt i spøg, at det er nemmere at behandle inden for murene, fordi så ved man i hvert fald altid, hvor man har de indsatte. Men frihedsberøvelsen afstedkommer langt flere aspekter end dette og desværre ofte negative aspekter. Det påpeger adjunkt Torsten Kolind, lektor Vibeke Asmussen og ph.d.-stud. Helle Dahl fra Center for Rusmiddelforskning, der har lavet en undersøgelse af hash- og substitutionsbehandlingen i to åbne og to lukkede fængsler, som blandt andet rummer kritik af fængselsfunktionærernes rolle. I den foregående artikel fokuserer de tre forskere fra CRF på tre temaer, som hver især har stor indflydelse på behandlingens udmøntning og på behandlernes muligheder for at yde en optimal behandling. De tre temaer er: De disciplinære konsekvenser af den skærpede urinprøvekontrol Forholdet til fængselsfunktionærerne De negative konsekvenser af selve indespærringen. Pragmatik og nul-tolerance Det fremgår af CRF-artiklen, at behandlerne relativt samstemmende udtrykker, at stofbehandling i fængsler kræver en pragmatisk tilgang, fordi der grundlæggende er meget stor forskel på behandlerkulturen og fængselskulturen. Denne oplevelse understøttes af nul-tolerancepolitikken, som i praksis baseres på et meget højt antal urintests. Behandlerne kan se både fordele og ulemper ved disse tests, idet en del indsatte motiveres for behandling af selve den stressfaktor, som urinprøverne er. På den anden side stilles der reelt spørgsmålstegn ved, om motivationen er ægte, idet flere behandlere oplever, at motivationen for afholdenhed i relation til hash falder proportionalt med, at løsladelsestidspunktet rykker nærmere, og truslen fra urinprøverne dermed bliver mindre. 1
2 Der er ingen tvivl om, at behandlernes delvise skepsis over for nul-tolerancen rammer noget centralt. Nul-tolerancen i sig selv har med sikkerhed bidraget til en mere hård og konfronterende linie i fængslerne. Der meldes endvidere fra fængslernes sundhedspersonale om en betydelig opfindsomhed hos mange indsatte i bestræbelserne på at lægge en ren urintest trods indtagelse af stoffer. Det er her værd at bemærke, at indførelsen af nul-tolerancen ikke er indført ud fra en behandlingsmæssig synsvinkel. Nul-tolerancen var og er et politisk ønske om, at fængslerne skal være fri for stoffer, og den skal ses i sammenhæng med en række ordens- og sikkerhedsmæssige initiativer f.eks. i forbindelse med risiko for indsmugling samt øgede sanktioner ved besiddelse af stoffer. Udvikling af behandling i fængsler I perioden fra 2003 til 2006 skete der en betydelig opgradering af det samlede behandlingstilbud i fængslerne. Regeringens ønske om en øget kontrolpolitik generelt i samfundet blev samtidig fulgt op af indførelsen af behandlingsgarantien i Der blev ikke i den forbindelse oprustet i form af flere behandlingspladser, men indførelsen af garantien var i høj grad et signal til de daværende amter om at stramme sagsgange og procedurer op, så behandling hurtigt og effektivt kunne iværksættes, når der var et ønske og behov for det. Hurtigt fulgte ønsket om at indføre en tilsvarende garanti inden for murene. For at dette mål skulle kunne nås, måtte der nødvendigvis tilføres en række behandlingstilbud, som primært blev finansieret af satspuljemidler, særligt ved satspuljeforligene i 2003 og Behandlingsgarantien blev som bekendt indført 1. januar 2007, altså relativt kort tid efter at nul-tolerancen for alvor blev systematiseret med blandt andet daglige stikprøvevise urinprøvekontroller. Set i bakspejlet har det været en vanskelig balancegang at få disse to store initiativer, nul-tolerance og behandlingsgaranti, til at spille sammen. Det er altid nemmere at vurdere godt og skidt tilbage i tiden, end det er at spå om fremtiden, og det er nok spørgsmålet, om Kriminalforsorgen kunne have gjort noget væsentlig anderledes med de erfaringer, vi har i dag. Såvel nul-tolerancen som behandlingsgarantien var som nævnt politisk bestemt og blev dermed et vilkår at drive forretning på med dertil hørende fordele og ulemper. Måske kunne man hævde, at det - de specifikke fængselsforhold taget i betragtning - var nødvendigt med flere ressourcer til behandlingen end i det øvrige samfund? Det er dog højst tvivlsomt, om det var realistisk at få sådanne ressourcer, idet der rent faktisk blev investeret betydelige ressourcer i bestræbelserne på at få et behandlingssystem på benene, som bare tilnærmelsesvis kunne matche tilbuddet udenfor. Kritik velkommen Dermed ikke sagt, at CRF-forskernes kritik er uvedkommende. Tværtimod. Kriminalforsorgen har i høj grad brug for at få den slags indspark for at kunne udvikle sig. Kritikken inviterer til en (endnu) større og bedre dialog både ude i fængslerne mellem behandlere og fængslets personale om 2
3 metoder, vaner og praksis i dagligdagen - og mellem moderinstitutionerne og direktoratet om forventninger og vilkår for behandlingens udførelse. Et centralt element i sådanne drøftelser kunne være metoder til at følge op på tilbagefald, stofbesiddelse og lignende for indsatte, som allerede er i behandling. Behandlernes metode bygger på en helt anden filosofi end Kriminalforsorgens, som i sin grundform opleves straffende på trods af Kriminalforsorgens erklærede dobbeltopgave, straf og resocialisering, udtrykt i det ny motto: Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde. Alternativet til den straffende eller sanktionerende form er ikke at lade være med at foretage sig noget. Udfordringen er, at de forholdsregler, som kriminalforsorgen tager i sådanne situationer, spiller nøje sammen med behandlingen, så det bedst mulige resultat nås, samtidig med at nultolerancepolitikken i al væsentligt i øvrigt overholdes. Den udfordring står direktoratet netop over for at tage op, og de indledende drøftelser er i skrivende stund påbegyndt, vel vidende at det fordrer en hårfin balancegang og på ingen måde bliver nogen nem opgave. Det er dog i sagens natur for tidligt at sige noget om, hvordan resultatet af disse drøftelser vil blive udmøntet, men det forventes, at direktoratet vil have afsluttet dette arbejde medio Kultursammenstød En anden væsentlig kritik er behandlernes oplevelse af, at fængselsfunktionærer ikke understøtter behandlingen og undertiden direkte modarbejder den. Det er vigtigt at gøre sig klart, at det, der er i spil her, er hash- og substitutionsbehandling, som tilbydes som såkaldt dagbehandling. Det betyder, at behandlingen ikke tilbydes på en særlig behandlingsafdeling, hvor man opholder sig afsondret fra det øvrige fængselsklientel, men at man i dagtimerne går til behandling på linie med at gå i skole, på værksted eller lignende. Understregningen af dette skyldes, at det er min vurdering, at behandlingsafdelingerne ikke oplever samme problem, idet fængselsfunktionærerne hér er tættere knyttet til behandlingen/behandlerne, da de dagligt går sammen og har med samme indsatte at gøre. Dermed tvinges de to personalegrupper ofte til at indgå nogle kompromisløsninger, som er med til at øge en gensidig forståelse. Allerede da den første behandlingsafdeling, Kongens Ø på Statsfængslet i Vridsløselille, så dagens lys i 1997, blev der talt om kultursammenstød mellem behandlere og fængselsfunktionærer, og det blev debatteret, om behandling og straf overhovedet kunne være under samme tag. Tiden har vist, at mange kanter er blevet mere runde, og kløfter mellem faggrupper, oprindeligt med hver sit fokus, er blevet fyldt op i takt med, at større viden og forståelse for hinandens arbejdsopgaver har vundet frem. Tiden har naturligvis gjort sit, men ingenting kommer af sig selv, og der ligger også hårdt (sam)arbejde bag for at komme derhen, hvor ligeværdigheden er en realitet. Direktoratet har i de senere år haft meget fokus på at tilskynde og yde konkret støtte til internater, seminarer og lignende, hvor behandlere og fængselspersonale sætter sig sammen med henblik på et bedre samarbejdsklima, vidensdeling og lignende. Anderledes er det med behandlerne i hash-og substitutionsbehandlingen. Denne form for behandling er fængselsfunktionærerne ikke tæt på på samme måde som på en behandlingsafdeling. 3
4 Når behandlerne oplever, at der ikke er nogen kobling mellem den behandling, de yder, og den øvrige hverdag, de indsatte indgår i, er det forståeligt. Behandlerne oplever, at fængselsfunktionærerne ikke understøtter behandlingen, mangler konkret viden om stofbrug og indholdet i behandlingen, f.eks. om kognitive metoder, der måske prøves af i en bestemt fase af behandlingen, og endelig oplyser de, at fængselsfunktionærer ofte ser behandlerne som blødsødne og naive. Alt sammen er med til at forstærke behandlernes oplevelse af en generel negativ attitude fra fængselsfunktionærernes side og i nogle tilfælde decideret modarbejdelse. Som en løsning på problemet peges der på undervisning for fængselsfunktionærer i behandlingsmetoder, misbrugsmønstre og adfærd. Brugbare løsninger Allerførst er det vigtigt at slå fast, at der er undervisning i behandling på grunduddannelsen for fængselsfunktionærer. Der er dog alene tale om et tema, og temaet går ikke i dybden med nærmere analyser af diverse behandlingsretninger eller vurderinger og effekter af de pågældende metoder. Ved indgåelsen af kontrakterne med en stor del af de behandlingsinstitutioner, der i dag er i fængslerne, blev det endvidere aftalt, at behandlerne skulle tilbyde undervisning til relevant personale i begrænset omfang. Det er i sagens natur ikke muligt for behandlerne at undervise hele personalet på et givent fængsel, og tilsvarende har ikke alle fængselsfunktionærer gennemgået behandlingstemaet på grunduddannelsen, da dette er forholdsvis nyt. Der er derfor ingen tvivl om, at CRF-forskerne og behandlerne rammer en øm tå, når de oplever ringe eller manglende viden om konkret behandlingsindhold. Direktoratet har således i behandlingsgarantiens første år, 2007, overvejet, hvordan man kan opkvalificere fængselsfunktionærernes viden på behandlingområdet, og det blev besluttet at afsætte midler på flerårsaftalen for 2008 til og med 2011 til en bedre og mere tidssvarende undervisning på grunduddannelsen blandt andet med fokus på behandling. Det fritager imidlertid ikke Kriminalforsorgen for at have et problem her og nu ude i fængslerne. Det er dog uhyre vanskeligt og uforholdsmæssigt omkostningsfuldt, hvis alle funktionærer inden for relativ kort tid skulle på kursus, om end det ville være ønskeligt. Fængselsmiljøets betydning Det tredje tema i CRF-forskernes artikel er spørgsmålet om, hvad selve frihedsberøvelsen gør ved de indsatte, og hvordan konsekvenserne af indespærringen påvirker behandlingen? Det er behandlernes klare erfaring, at indespærringen og det hårde miljø imellem indsatte indbyrdes samt indsatte og ansatte imellem spiller en negativ rolle i bestræbelserne på at holde fokus og gå efter det erklærede mål om enten stoffrihed eller harm reduction. 4
5 I en fængselskontekst er det de umiddelbare og kortsigtede individuelle mål, der vejer tungest. Der er f.eks. ikke overskud til at tænke langsigtet, hvis der er en stofgæld, der skal indfries i morgen. Behandlerne tvinges derfor ofte til at anlægge et andet fokus - eller med andre ord at skrue ned for ambitioner, forventninger og mål - hvis man overhovedet skal have en chance for at være i øjenhøjde med de indsatte og blive taget alvorligt. Psykolog Anja Leavens, der blandt andet arbejder i Statsfængslet i Vridsløselille, har beskrevet de mekanismer, der går i gang, når man frihedsberøves og indsættes i arresthus og fængsel. Hun nævner, hvordan der bruges uforholdsmæssig megen energi på at holde sammen på sig selv, afkode sig det øvrige fængselssamfunds adfærdsformer og normer for i stedet at opbygge et panser eller værn, så den ny tilværelse ikke overmander én fuldstændig. Der er derfor al mulig grund til at lytte til behandlernes erfaringer. Det er hårdt nok at tage en beslutning om at gå i behandling ude i det øvrige samfund. Det er endnu mere krævende at sige ja til behandling samtidig med, at ens frihed er berøvet og de indsattes kompromisløse hierarki hersker samt at man ufrivilligt er blevet afskåret fra at have et normalt liv med en eventuel familie. Er rammerne de rigtige? Det er en konstant udfordring for Kriminalforsorgen at leve op til vort eget principprogram. Et af de grundlæggende principper for al vores virksomhed er normalisering. Normaliseringsprincippet tilsiger, at fængselsopholdet med alt, hvad det indebærer, i alt væsentligt skal ligne samfundet udenfor mest muligt. Med andre ord skal straffen ideelt set alene bestå i selve frihedsberøvelsen. Det er for omfattende at komme ind på de mange tiltag, der gøres for at opnå en størst mulig normalisering, men adgang til relevant behandling, arbejde og undervisning er nogle af grundelementerne sammen med muligheden for at bevare forholdet til familien under afsoningen. Det er imidlertid utopisk at forestille sig, at et fængselsophold ikke har nogle negative konsekvenser ud over frihedsberøvelsen i sig selv. Det er tankevækkende, at selve fængselsopholdet i den grad påvirker behandlingen, som det beskrives af behandlerne i CRF-artiklen. Der er ingen tvivl om, at dagbehandling således oplever ekstra hårde vilkår, og det kan ikke undgås at beskrivelsen af disse forhold tvinger Kriminalforsorgen til at stille skarpt på, om de rammer, vi tilbyder hash-og substitutionsbehandlingen, nu også er de rigtige. Det var ved opstarten i 2006 direktoratets vurdering, at hashbehandling såvel som substitutionsbehandling ikke umiddelbart egnede sig til at foregå i særafdelinger (=behandlingsafdelinger). Begrundelsen var, at det kun i meget begrænset omfang er tilfældet i det øvrige samfund, som vi jo i normaliseringens navn hele tiden bestræber os på at ligne mest muligt. Denne behandling bliver i det øvrige samfund typisk tilbudt ambulant. Imidlertid må man konstatere, at den virkelighed, der hersker i fængslerne sammenlignet med den virkelighed, der er udenfor, er ulige meget mere belastende, og normaliseringen er således et skævvredet begreb i denne sammenhæng. Derfor vil det ud fra en rent behandlingsmæssig vinkel uden tvivl have en større effekt, hvis hash- og substitutionsbehandlingen skete i et mere beskyttet 5
6 miljø i en behandlingsafdeling. Derimod er oprettelse af særafdelinger set ud fra en ressourcemæssig betragtning særdeles omkostningsfuld og uhensigtsmæssig rent driftsmæssigt. Der er ingen nemme løsninger, og det er i sidste ende et prioriteringsspørgsmål, om man kan leve med, at fængslerne i stigende grad har særlige afdelinger, hvor det kvalitative niveau er højt behandlingsmæssigt, men hvor der undertiden ikke er fuld kapacitetsudnyttelse grundet kravet om særlige målgrupper. To citater fra behandlerne understreger problemstillingen krystalklart: Når de forlader behandlingen, glemmer de alt om den. De vælger ikke at tænke på det, fordi de ikke kan klare at være i den stemning, der er i behandlingssituationen, når de er ude blandt de andre indsatte. Det er ret svært for dem at håndtere. Sammenlagt handler behandlingen således i lige så stor grad om at mindske de negative indflydelser af indespærringen, som det handler om traditionel stofbehandling, nemlig at reducere eller ophøre med brugen af stoffer. Hører behandling hjemme i fængsler? Er det, når alt kommer til alt, overhovedet en god idé at tilbyde behandling i et fængsel? Svaret er fortsat et klart ja. Men man bør huske på, at førstevalget altid skal være det øvrige samfunds tilbud. Altså at alle indsatte, som ønsker behandling, skal vurderes med henblik på, om behandlingen kan foregå i et behandlingstilbud uden for fængslet, jævnfør 78 og i overensstemmelse med normaliseringsprincippet. Behandlingstilbuddet udenfor er således at foretrække ikke ud fra et isoleret behandlingsmæssigt synspunkt, men netop på grund af rammerne og de ikke-optimale vilkår, som fængselsverdenen altid vil byde på. Trods alle ulemperne er det min vurdering, at Kriminalforsorgen er kommet nådigt fra start i relation til at udstede behandlingsgaranti. Eksempelvis blev godt indsatte tilbudt behandling af kortere eller længere varighed i Denne tendens ser ud til at fortsætte i Som CRFartiklen påpeger, er der lang vej endnu, før vi bliver helt tilfredse om nogensinde. Også på andre områder kan vi se muligheder for forbedringer. Flere fængsler mangler et kvalificeret afgiftningstilbud forud for den egentlige stoffri behandling, idet indsatte alene tilbydes frivillig enrumsanbringelse, mens afgiftningen finder sted. Endvidere har den store søgning til behandling genereret et stigende behov for efterbehandling. Som det tegner sig i øjeblikket, bliver det vanskeligt at garantere indsatte efterbehandling fremover med det nuværende tilbud. Imidlertid udvikles og kvalificeres det samlede behandlingstilbud hele tiden. Således er Kriminalforsorgen blevet tildelt satspuljemidler ved det netop indgåede satspuljeforlig i oktober 2008 med henblik på at opkvalificere den meget vigtige udredning og visitation til den mest relevante behandling i fængslerne. Endvidere er kontraktafdelingen på Statsfængslet i Ringe blevet tilgodeset med tilførsel af behandlingsressourcer, primært som følge af en akkreditering, som påviste dette behov. 6
7 Behandlingstilbuddet i fængslerne er kommet for at blive, men tilbuddet må og skal aldrig blive cementeret. Det skal til stadighed udvikles og være i tråd med udviklingen i det øvrige samfund samt være åben over for kritik. Derfor er CRFs undersøgelse, hvor ondt resultatet end måtte gøre, noget af det, der skal til for at komme videre mod et endnu bedre behandlingstilbud og dermed en endnu bedre Kriminalforsorg. FORFATTER NIELS LØPPENTHIN CHEFKONSULENT I KRIMINALFORSORGEN 7
Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen
behandling i fængslet Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen Med afsæt i den foregående artikel af forskere fra CRF giver Niels Løppenthin fra Kriminalforsorgen i det følgende
Læs mereStofmisbrugsbehandling i fængsler
Formidlingsdag - Onsdag den 18. juni 2008 Stofmisbrugsbehandling i fængsler Behandlingsgarantien 2007: Sikrer indsatte med minimum 3 mdr.s restafsoning ret til stofbehandling indenfor 14 dage Danner udgangspunkt
Læs merenr. 12. vinter 2008 / 2009 tidsskrift for stofmisbrugsområdet
nr. 12. vinter 2008 / 2009 tidsskrift for stofmisbrugsområdet REDAKTION: Mads Uffe Pedersen (ansvarshavende) Birgitte Jensen Michael Jourdan (redaktører) Grafisk tilrettelæggelse: Lucky Seven / Info@lucky7.dk
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:
Læs mereDilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer
STOF nr. 12, 2008 Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid & forandring og kontrol & overvågning. AF TORSTEN KOLIND,
Læs merebehandlernes erfaringer
behandling i fængslet Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid & kontrol. AF TORSTEN KOLIND, VIBEKE ASMUSSEN frank
Læs mereAARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl
AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEn succeshistorie. Behandling set fra et politisk niveau
STOFMISBRUGS BEHANDLING I FÆNGSLER ER MANGE TING Er det en entydig succes, at mange stofbrugere i fængsel bruger tiden dér til at gå i behandling for deres stofbrug? Det kommer an på, fra hvilken vinkel
Læs mereMisbrugsbehandling i fængsler er lidt af et kultursammenstød. Hvordan får man det til at fungere?
STOF nr. 14, 2009 Projekt Over Muren Misbrugsbehandling i fængsler er lidt af et kultursammenstød. Hvordan får man det til at fungere? AF CAMILLA HJØRNHOLM OLSEN Det er velkendt, at forskellen mellem behandlerkulturens
Læs mereIndsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler
Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler va@crf.au.dk Baggrund Deltagere: 2 lukkede og 2 åbne fængsler Øget behandlingsindsats siden 2003 Behandlingsgaranti for indsatte stofbrugere
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen
RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder
Læs mereMinisteren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen
Læs mereTema om misbrugsbehandling. Dok.nr. 14/ / RI
Tema om misbrugsbehandling Dok.nr. 14/00877-4/ RI 2/9 Hvad har temaet ført til? Misbrugsbehandling var tema for de tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY
Læs mereFængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013
Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En
Læs mereStofmisbrugsbehandling i fængsler er mange ting
STOF nr. 27, 2016 Stofmisbrugsbehandling i fængsler er mange ting Er det en entydig succes, at mange stofbrugere i fængsel bruger tiden dér til at gå i behandling for deres stofbrug? Det kommer an på,
Læs mereStofmisbrugsbehandling Servicelovens 101
Stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Pixiudgave - kort udgave af kvalitetsstandarden for social behandling og af stofbrug Find kvalitetstandarden i sin helhed på Glostrup.dk søg på kvalitetsstandard
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereKriminalpolitisk program
Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper
Læs mereForandring i fængslet hvorfor og hvordan?
STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller
Læs mereKravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen Kravspecifikation København, den 7-7-2011 Journalnr.: VRI 09-64-0004 AVH 09-64-0013 RIN 09-64-0007 REN 09-64-0003 KRA 09-64-0010 MID 09-64-0024 SDO 09-64-0006 HOR 09-63-0012 JYD 10-64-0005
Læs mereKØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM
KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne
Læs mereKravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for indsatte i Statsfængslet Midtjylland
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 28. september 2012 Journalnr.: 09-64-0025 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende
Læs mereTillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE
Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium
Læs mereKravspecifikation vedrørende drift af behandlingstilbud til indsatte i Statsfængslet på Søbysøgård
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 28. august 2012 Journalnr.: (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingstilbud
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1411 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 15. september 2010 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2010-792-1407
Læs mereSkrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet
Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereFaglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter...
Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter... Formålet med samarbejdsaftalen er en sikring af de faglige kvalitetskrav og forventninger, som Rusmiddelcenter Viborg ønsker
Læs mereLov om Social Service
Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs merePensionen har oplyst at skriftlig instruktion i brugen af de enkelte motionsredskaber er udarbejdet og hængt op hvilket jeg tager til efterretning.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 20. august 2004 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 24. marts 2004 af Kontraktpensionen Fyn, og den 18. april 2005 afgav jeg den første opfølgningsrapport.
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereFaglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter
Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter Formålet med samarbejdsaftalen er en sikring af de faglige kvalitetskrav og forventninger, som Rusmiddelcenter Viborg ønsker opfyldt
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål W fra Folketingets Retsudvalg den 28. januar 2016
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 28. januar 2016 Dok.: 1841016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål W fra Folketingets Retsudvalg den 28. januar 2016 Samrådsspørgsmål W: Vil
Læs merePræcisering af arbejdsopgaver for kognitive instruktører
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Til alle institutionspostkasser København, den 5. december 2008 Journalnr.: 02-0221-13 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon
Læs mereGod, bedre, bedst Behandling September 2011
God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,
Læs mereProjekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014
Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser
Læs mereÅrsrapport for 2014 vedr. Misbrugsbehandling
Årsrapport for 24 vedr. Misbrugsbehandling Direktoratet for Kriminalforsorgen Center for Straffuldbyrdelse Koncern Resocialisering Forfatter: Niels Løppenthin Årsrapport 24 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING...
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. marts 2016 Dok.: 1898570 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål
Læs mereAnsøgningsskema til Ophold / Efterbehandling på Pension Kværndrup. Institution Midtfyn
Ansøgningsskema til Ophold / Efterbehandling på Pension Kværndrup Institution Midtfyn Bøjdenvejen 35 Egeskov 5772 Kværndrup Ansøger Navn: Cpr. nr.: Tak for din interesse for et muligt ophold på Pension
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt me«, Information den 11. marts, kalder justitsministerens udtalelser for amatøragtigt og er citeret for at sige:»det er ikke værdigt
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mereRusmiddelcenter Middelfart
Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil
Læs mereKravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for alkohol- og stofmisbrugere i Statsfængslet i Jyderup
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 14. maj 2012 Journalnr.: 09-64-0029 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift
Læs mereKriminalforsorgen Kort og godt
Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2015 Kontor:
Læs mereTale til Statsfængslet i Vridsløselilles 150 års jubilæum den 4. december 2009
Tale til Statsfængslet i Vridsløselilles 150 års jubilæum den 4. december 2009 (Det talte ord gælder) Allerførst vil jeg gerne sige mange tak for invitationen til at være med til at fejre 150 års jubilæet
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Læs mereAnmeldt tilsyn på Behandlingsinstitutionen Kysten i Nysted, Københavns Kommune. Fredag 11. december 2009 fra kl
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Behandlingsinstitutionen Kysten i Nysted, Københavns Kommune Fredag 11. december 2009 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12
Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling
Læs mereSocialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015
Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
Læs mereTal fra kriminalforsorgen april 2018
Tal fra kriminalforsorgen april 218 Koncernsekretariatet 19. april 218 Direktoratet for Kriminalforsorgen Indledning Tal fra kriminalforsorgen er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen og har
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereEt styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien
Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereResultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen
Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen
Læs mereKravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for indsatte i Statsfængslet ved Sdr. Omme
Kriminalforsorgen København, den 23. marts 2010 Journalnr.: 10-64-0003 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for indsatte i
Læs mereKvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101
Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde
Læs mereAkkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger
Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereKravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling, efterbehandlingsafdeling og støtte under afgiftning i Statsfængslet i Vridsløselille
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 15. juni 2012 Journalnr.: 09-64-0017 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift
Læs mereFaglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter..
Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Formålet med samarbejdsaftalen er en sikring af de faglige kvalitetskrav - og forventninger som Rusmiddelcenter Viborg ønsker
Læs mereKokain ændrer din hjerne
Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller
Læs mereFængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler
Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler Torsten Kolind, Helle Vibeke Dahl, Louise Nielsen og Vibeke Frank Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer
Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Standarden er godkendt af Udvalget for Social og Sundhed
Læs mereNR. 27. VINTER 2016 TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÅDET
NR. 27. VINTER 2016 TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÅDET leder At skrue på sindet For snart 20 år siden hørte jeg en chef på misbrugsområdet sige lidt opgivende: Nogle gange tænker jeg, at det, vi prøver
Læs mereANSØGNINGSSKEMA MÆLKEBØTTEN Behandlingen leveres af CSU Center for Socialt Udsatte, Horsens kommune
ANSØGNINGSSKEMA MÆLKEBØTTEN Behandlingen leveres af CSU Center for Socialt Udsatte, Horsens kommune CSU NR. Navn_ CPR nr. 1. Ansøgningsdato 4. Har du en partner Nej Ja, Ikke samboende Ja, samboende 5.
Læs mereDirektoratet for Kriminalforsorgen Juridisk Kontor Strandgade København K
Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk Kontor Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs mereSEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?
SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101
1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Lovgrundlag Behandlingsgaranti Lov om social service 101 og Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for
Læs mereTal fra kriminalforsorgen april 2019
Tal fra kriminalforsorgen april 2019 Koncernledelsessekretariatet 25. april 2019 Indledning Tal fra kriminalforsorgen er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen og har til formål løbende at give
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.
Læs mereForandring i fængslet hvorfor og hvordan? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Hvad er en behandlingsafdeling?
Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Stofbehandling er blevet en fast del af fængslernes behandlingstilbud. Hvad mener de indsatte om det?
Læs mereTil alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene
Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302
Læs mereElektronisk fodlænke
Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform
Læs mereAkkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger
Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden
Læs mereOversigt over akkrediterede behandlingstilbud
Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mere1. Formål og baggrund. Direktoratet for Kriminalforsorgen
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 3. april 2012 Journalnr.: 09-64-0001 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift
Læs mereHøringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014
Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereINDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015
Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver
Læs mere22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereOplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereFængselsbetjente i Kampen mod Narko
Fængselsbetjente i Kampen mod Narko 10.semester Vejleder Lars Skov Henriksen Antal ord: 49994 Af Louise Nielsen og Michelle Bryde Nielsen Side 1 af 135 Forord Nærværende speciale er udarbejdet på sociologistudiet
Læs mereGribskov Misbrugsbehandling Ydelseskatalog August 2014
Gribskov Misbrugsbehandling Ydelseskatalog August 2014 Oversigt over ydelser Figuren nedenfor giver et samlet overblik over de ydelser, som leveres af Gribskov Kommunes misbrugsbehandling. 1 Råd og vejledning
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes varetægtsfængslede,
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget
Læs mere