Årsrapport for 2014 vedr. Misbrugsbehandling

Transkript

1 Årsrapport for 24 vedr. Misbrugsbehandling Direktoratet for Kriminalforsorgen Center for Straffuldbyrdelse Koncern Resocialisering Forfatter: Niels Løppenthin

2 Årsrapport 24 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING... 3 INDLEDNING NATIONAL STRATEGI FOR MISBRUGSBEHANDLING I FÆNGSLERNE FLERE TYPER BEHANDLING OMFANGET AF MISBRUG NYE TILBUD OG NYE SAMARBEJDSPARTNERE I BEHANDLINGSGARANTI NØGLETAL FOR BEHANDLINGEN VURDERING AF DE ENKELTE KATEGORIER AF BEHANDLINGSFORLØB EFFEKT OG RECIDIV AKKREDITERING... 5 Side 2 af 5

3 Årsrapport 24 Årsrapport for 24 vedr. misbrugsbehandling Sammenfatning I 24 blev der igangsat cirka 42 behandlingsforløb i Kriminalforsorgens institutioner, heraf 26 i fængslerne og 6 i arresthusene. Af disse blev 25 forløb gennemført og 8 forløb blev afbrudt. I forhold til 23 er der sket en marginal nedgang i antallet af iværksatte behandlingsforløb på ca. 2. Nedgangen skyldes formentlig en kombination af driftstab i forbindelse med reorganiseringen og dels en generel nedgang i belægget. Klienter med et behandlingsbehov bør altid overvejes anbragt i en institution udenfor kriminalforsorgen, jævnfør straffuldbyrdelseslovens 78. Langt de fleste forløb sker dog i kriminalforsorgens institutioner en tendens der er øget gennem de seneste ti år, hvor antallet af 78-anbringelser er faldet fra 6 til 49, hvor årsagen var alkohol- eller stofmisbrug. Kriminalforsorgen tilbyder en bred vifte af sociale misbrugsbehandlingstilbud, der retter sig mod misbrug af narkotika, hash og alkohol. De findes i både høj- og lavintensiv form og dækker forbehandling, primær behandling og efterbehandling. Efterbehandlingen er hovedsagligt rettet mod indsatte, der har afsluttet en højintensiv behandling, men fortsat skal afsone. Herudover tilbyder Kriminalforsorgen medicinsk substitutionsbehandling, det vil sige lægekontrolleret indtagelse af metadon/buprenorphin. Behandlingsgarantien vedrører alene den sociale behandling. I 24 overholdt Kriminalforsorgen samlet set behandlingsgarantiens 4-dages frist i 9 pct. af alle tilfælde. Der blev i 24 i lighed med de foregående år taget vilkårlige urintests på godt 2 pct. af klienterne, og andelen af positive tests har ligget stabilt siden 2 på omkring 8.5 pct. De stoffer, der hyppigst findes spor af, er hash, der udgør 2/3 af alle positive tests, mens kokain og øvrige såkaldte feststoffer udgør 7 pct. på andenpladsen. En måling foretaget på indsatte i behandling viser, at ca. 5 pct. ikke er vendt tilbage til kriminalitet, men at den anden halvdel recidiverede til kriminalitet. Sammenlignet med resten af klientellet forekommer det umiddelbart højt, men sammenholdt med resultater for behandling i det øvrige samfund, er tallet ikke afvigende. Behandling af stofmisbrug er en kompleks proces og dens succes er afhængig af flere faktorer som f.eks. efterbehandling i kommunalt regi som en af de helt centrale. Dertil kommer, at gruppen af indsatte i behandling, vurderes at være mere socialt belastet end det øvrige klientel alene med udgangspunkt i misbruget. Side 3 af 5

4 Årsrapport 24 Indledning Indsatsen mod stofmisbrug i de danske fængsler afspejlede i 24 indsatsen mod stofmisbrug i det øvrige samfund. Det vil sige, at både den nuværende og den forrige regerings nul-tolerancepolitik overfor narkotika blev ført sideløbende med en omfattende behandlingsindsats. 24 har ikke nået niveauet for 23, som var et rekordår for så vidt angår efterspørgsel på behandling. Men med 42 iværksatte forløb har antallet stabiliseret sig på et højt niveau, dog med en marginal tilbagegang på omkring 5 tilfælde, som formentlig skyldes en kombination af pladslukninger som følge af en generel nedgang i belægget samt et mindre driftstab i forbindelse med reorganiseringen. Året har budt på en øget fokus på de registreringsmæssige vanskeligheder, der har præget området i flere år. Fokuseringen er ikke mindst blevet kvalificeret sidst på året qua nedsættelse af et underpartnerskab vedr. misbrugsbehandling, som dog først er blevet etableret officielt i 25, men som i 24 fungerede som en arbejdsgruppe med repræsentation af de nye områdekontorer. Denne øgede opmærksomhed vil blive styrket yderligere i 25, hvor områdekontorerne vil skulle stå for en stadig større støtte- og kontrolopgave i relation til institutionerne.. National strategi for misbrugsbehandling i fængslerne Den nationale strategi for behandling af indsatte med misbrug i kriminalforsorgens institutioner er i god balance med Kriminalforsorgens samlede strategi. Således er det strategiske tema om et tæt samarbejde med omverdenen helt centralt for at behandlingen bliver succesfuld, i form af en koordinering af handleplaner med kommunerne i relation til efterbehandling, ligesom kriminalforsorgen ikke udvikler sin egen behandling men arbejder efter en importmodel. Også det strategiske tema om effektiv opgavevaretagelse, herunder at de klientrettede indsatser skal ave en evidensbaseret tilgang, er vigtigt for misbrugsbehandlingen. Således er det kun behandlingsinstitutioner, som lever op til kriminalforsorgens akkrediteringskrav, som vil blive tilbudt kontrakt om en fortsat behandling. Endelig er det strategiske tema om lavere recidiv et vigtigt fokuspunkt, om end kriminalforsorgen først i 24 er begyndt at måle recidivet hos indsatte i behandling. Der vil således være et sammenligningsgrundlag fremadrettet. Før 997 var der ingen misbrugsbehandling i Kriminalforsorgens institutioner. Et fåtal kunne få behandling i institutioner uden for fængslerne jævnfør straffuldbyrdelseslovens 78 (tidligere straffelovens 49, stk. 2), men den langt overvejende population af indsatte var afskåret fra behandling. Siden 27 har det ikke længere været et spørgsmål, om man kunne tilbydes behandling, men snarere hvilken behandling, man skal tilbydes. Side 4 af 5

5 Årsrapport 24 Den nationale strategi for stofbehandling af Kriminalforsorgens klientel baserer sig udover de overordnede strategiske temaer for kriminalforsorgens virke på et af hovedprincipperne for hele Kriminalforsorgens virksomhed; normaliseringsprincippet, som tilsiger, at forholdene i fængslerne skal ligne det øvrige samfund mest muligt i alle forhold, og at de indsatte så vidt det er muligt skal have adgang til de samme tilbud som i det øvrige samfund. Kriminalforsorgens generelle strategi har som et af Konkret betyder det, at Kriminalforsorgens klientel i videst muligt omfang skal benytte det øvrige samfunds misbrugsbehandlingstilbud. For løsladte klienter og betinget dømte gælder det, at de på linje med ustraffede personer skal søge behandling via opholdskommunen, og for indsatte gælder det, at der i videst muligt omfang finder en overførsel sted fra fængslet til en egnet behandlingsinstitution. En sådan overførsel kræver, at den indsatte ikke er flugttruet, ikke kan betegnes som værende farlig, eller at retsfølelsen ikke vurderes at blive stødt i øvrigt ved en sådan anbringelse. Anbringelsen i en behandlingsinstitution kan desuden planlægges og påbegyndes allerede før eller i forbindelse med afsoningens start. Trods dette er der kun ganske få sager, der rent faktisk munder ud i en anbringelse i en behandlingsinstitution som følge af et stof- eller alkoholmisbrug i betragtning af, at en sådan anbringelse er udgangspunktet for visitation til al behandling. Siden 25 er tallet endda faldet fra 6 til 49. Siden 997 er der gradvis opbygget behandlingstilbud i fængslerne møntet på dem, som ikke bliver overført til behandling udenfor fængslet. Den nationale strategi har endvidere lige siden baseret sig på den såkaldte import-model, altså en model hvor private og offentlige behandlingsinstitutioner udenfor Kriminalforsorgens regi tilbyder behandling i fængslerne i et tæt samarbejde med Kriminalforsorgens eget personale. Målgruppen for importmodellen er således den gruppe af indsatte, som ikke kan benytte det øvrige samfunds tilbud. 2. Flere typer behandling Kriminalforsorgen annoncerer efter mulige behandlingsleverandører, når en ny samarbejdspartner skal findes i overensstemmelse med gældende regler herfor. Valget af behandlingsleverandør sker ud fra en vurdering af, hvad det bedst mulige tilbud er inden for de givne økonomiske rammer. Med henblik på at sikre behandling til denne gruppe er normaliseringsprincippet samtidig også i fokus. Som et spejl på det øvrige samfunds behandlingstilbud har en udvalgt række behandlingsinstitutioner, som repræsenterer forskellige metoder indenfor stofmisbrugsbehandling, etableret behandling på alle fængsler i landet på nær Institutionen Ellebæk, hvor målgruppen er frihedsberøvede asylansøgere. I 993 blev der etableret et antal såkaldte kontraktafdelinger, hvis formål var at tilbyde en stoffri afsoning under frivillig og skærpet kontrol. Der foregik som udgangspunkt ikke egentlig behandling, men der blev arbejdet med at motivere de indsatte til at søge behandling i forbindelse med løsladelsen. Side 5 af 5

6 Årsrapport 24 Som nævnt blev det første rigtige behandlingstilbud etableret i 997 under relativ stor bevågenhed fra medier og eksperter. Mange stillede spørgsmålstegn ved, hvordan det ville fungere, når behandling og straf skulle gå hånd i hånd. Det var på dette tidspunkt, at importmodellen blev indført, og Kriminalforsorgen indledte et samarbejde med den private behandlingsinstitution Kongens Ø om en særlig behandlingsafdeling i Statsfængslet i Vridsløselille. At dømme efter efterspørgslen var det en ubetinget succes, og efter kun ét år måtte behandlingskapaciteten udvides fra 8 til 3 pladser (i dag 24). Med flerårsaftalen blev der etableret tilsvarende behandlingstilbud i Statsfængslet i Jyderup og Statsfængslet Midtjylland med andre eksterne samarbejdspartnere, og med finansiering af satspuljeaftalen i 23 (gældende fra 24) blev der etableret yderligere behandlingsafdelinger i 4 fængsler. Med satspuljeaftalen for gik det for alvor stærkt med udbygningen af det samlede behandlingstilbud. Behandlingstilbuddet blev blandt andet udvidet til at omfatte dagbehandling i lighed med behandlingspraksis i det øvrige samfund. I satspuljeaftalerne de følgende år er det samlede behandlingstilbud blevet suppleret med hjørner, som var vanskelige at forudse, herunder behandling af særlige målgrupper. I dag er det samlede udbud således suppleret med tilbud til f.eks. kokainmisbrugere og tidligere opstart af behandlingen i den svære afgiftningsfase (hidtil har en veloverstået afgiftning som hovedregel været en forudsætning for at komme i behandling) Samlet set er der fra 997 til i dag sket udvidelser i kapaciteten fra 8 til omkring 25 pladser på egentlige behandlingsafdelinger. Dertil kommer kontraktafdelingspladserne og et skiftende antal indsatte, som er i dagbehandling. 2. Konkrete behandlingstyper Der er tale om flere typer af behandlingstilbud i fængslerne: Misbrugsbehandling kan inddeles i to hovedkategorier: Højintensiv behandling, som finder sted på særafdelinger, hvor de indsatte ikke har kontakt med andre indsatte i fængslet. Lavintensiv behandling, som parallelt med andre beskæftigelsestilbud finder sted i dagtimerne, og hvor deltagerne ikke er isoleret fra andre indsatte. Den lavintensive behandling kan være dagbehandling eller behandling en til tre dage om ugen. Der tilbydes motivations- og forbehandling i alle arresthuse og arrestafdelinger i hele landet. Disse er for størstedelens vedkommende baseret på de stedlige kommuners misbrugscentre, og formålet er, at forberede varetægtsarrestanterne på den behandling, de kan få i fængslerne ved afsoning eller efter Side 6 af 5

7 Årsrapport 24 løsladelse fra varetægtsfængsling. Afsoner man sin straf i et arresthus er forbehandling det eneste tilbud, der er. Der er en pendant til den traditionelle døgnbehandling, som langt overvejende retter sig mod total stoffrihed, i de såkaldte behandlingsafdelinger (i modsætning til fællesskabsafdelinger, som er navnet på de afdelinger, hvor indsatte almindeligvis placeres, hvis de ikke har særlige behov, er særligt svage eller negativt stærke). Behandlingsafdelingerne er som udgangspunkt helt isoleret fra det øvrige fængselsmiljø og defineres dermed som døgnbehandling, idet de indsatte hele tiden befinder sig i et terapeutisk behandlingsmiljø. Disse tilbud er også udvalgt efter normaliseringsprincippet, idet der er indgået kontrakter med et udvalg af de behandlingsinstitutioner, som kommunerne typisk anvender, når deres borgere skal placeres i døgnbehandling. Kun én behandlingsafdeling, Mælkebøtten på Statsfængslet Midtjylland, har ikke et primært mål om total stoffrihed, idet der her er tale om en målgruppe af indsatte, som har behov for en særlig støtte i forbindelse med en medicinsk understøttet behandling (substitutionsbehandling). Der er etableret efterbehandlingstilbud i udvalgte åbne og lukkede fængsler. Indsatsen retter sig mod indsatte, som typisk har længere domme, og som har gennemført primærbehandlingen. Primærbehandling kan sjældent stå alene, og indsatte, som har gennemført en sådan behandling, har almindeligvis behov for efterbehandling i et miljø, hvor man gradvis giver den indsatte mere ansvar, og hvor frihedsgraden øges. Efterbehandlingen har stor fokus på uddannelse / beskæftigelse og udslusning og sker også efter importmodellen. Flere af efterbehandlingsafdelingerne deler målgruppe med indsatte, som aldrig har haft noget misbrug eller forbrug af stoffer. Der er tilbud om psykosocial støtte i forbindelse med substitutionsbehandling (medicinsk behandling med metadon/subotex) på tværs af de eksisterende afdelinger i alle fængsler. Målgruppen er indsatte, der er i substitutionsbehandling. Den medicinske behandling bør ikke stå alene og følges derfor op af støttende/motiverende samtaler. Tilsvarende tilbydes der behandling mod hashmisbrug i alle fængsler. Denne behandling er den mest efterspurgte, hvilket hænger sammen med, at hash efter alt at dømme er det mest udbredte stof i fængslerne såvel som i det øvrige samfund. I de åbne fængsler tilbydes særskilt behandling mod kokainmisbrug og andre centralstimulerende stoffer. Både hash-, kokain- og substitutionsbehandling tilbydes som dagbehandling (ambulant behandling), hvor de indsatte er placeret på fællesskabsafdelinger og i dagtimerne deltager i behandling i kortere eller længere tid som supplement til eller i stedet for egentlig undervisning/anden beskæftigelse. Disse tilbud er ligeledes baseret på importmodellen, og der anvendes både kommunale Side 7 af 5

8 Årsrapport 24 og private aktører til opgaven. Hash-, kokain- og substitutionsprojekterne er primærbehandling, men er mindre intensive tilbud end den behandling, som foregår i de særlige og dertil indrettede behandlingsafdelinger. Der er kontraktafdelinger på udvalgte fængsler, hvor der som udgangspunkt ingen behandling finder sted, men hvor indsatte, som ikke ønsker at afsone sammen med misbrugere kan sikres en stoffri afsoning. På nogle af disse afdelinger kan der dog tilbydes plads til færdigbehandlede stofmisbrugere. Der tilbydes i begrænset omfang efterbehandling. Kriminalforsorgen råder desuden over 6 udslusningspensioner, hvoraf én tilbyder efterbehandling til misbrugere ved Kriminalforsorgens eget personale og én ved importmodellen i samarbejde med et åbent fængsel. Side 8 af 5

9 Procent Årsrapport Omfanget af misbrug Siden 24 har det været et krav i forbindelse med nul-tolerance politikken, at der skal gennemføres narkotests på Kriminalforsorgens klienter i et omfang, der svarer til mindst 2 % af det daglige belæg. I perioden fra juni 25 til og med december 24 er der i alt registreret narkotests, hvilket svarer til gennemsnitligt narkotest om måneden eller 6 tests om dagen. Figur 3 viser det månedlige antal narkotests sat i forhold til det gennemsnitlige belæg pr måned for alle fængsler og arresthuse i årene 26 til og med 24. I gennemsnit for hele denne periode har andelen været på 2,6 %. Figur : Antal narkotests i procent af det gennemsnitlige månedlige belæg 3,5 Alle fængsler og arresthuse, ,5 2,5,5 3. Andel positive narkotests Den testplade, der bruges til narkotikakontrol, indeholder tests for syv forskellige stoffer, nemlig: Hash Opiater Benzodiazepin Kokain Metamfetamin Amfetamin samt Metadon Side 9 af 5

10 Procent Årsrapport 24 De testplader, der bruges, kan spore kokain og amfetaminer i urinen i -2 dage efter indtagelsen og hash i op til otte uger efter indtagelsen. Først efter disse tidsperioder er overskredet, kan man være sikker på, at stofferne er indtaget i Kriminalforsorgens institutioner eller i forbindelse med udgang. De positive tests, der ligger inden for disse tidsperioder, opgøres ikke som positive, medmindre indsatte undtagelsesvis erkender at have indtaget stofferne i institutionen. Der bliver fra tid til anden fundet andre stoffer end de, der bliver testet for, som f.eks. Fantasy. Hvilke stoffer der er in eller out afhænger til dels af udbud og efterspørgsel men hænger endvidere tæt sammen med situationen på stofmarkedet i det øvrige samfund. Figur 4. viser, at andelen af positive tests har været faldende i perioden fra juni 25 til juni 27. Efter juni 27 har niveauet varieret omkring 8-9 % positive test. I 25 var den samlede andel af positive tests knap 6 %, og denne andel er altså faldet til omkring 8 % i Fra 2 til og med 23 har andelen af positive tests varieret omkring 8,7 %, mens den i 24 har varieret omkring 8 %. Faldet ligger indenfor den statistiske usikkerhed, og betragtes derfor som tilfældigt. Figur 2: Antal positive tests i pct. i alt, samt for hash og hårde stoffer Hele Kriminalforsorgen, juni Pos. i alt excl. Hash U8 Pos. Hash, excl. Hash U8 Pos. hårde stoffer Opdeler man, som i figur 4., den samlede andel af positive urinprøver i prøver positive for hash og prøver positive for hårde stoffer, ses det, at udviklingen for de to stoftyper er ganske parallel over tid. Andelen af tests positive for hash har siden starten af 29 ligget ret konstant på mellem 8- %. Andelen af tests positive for hårde stoffer ligger i samme periode på knap 2 %. Side af 5

11 Årsrapport 24 Sandsynligheden for at blive testet positiv for hårde stoffer er mindre end sandsynligheden for at blive testet positiv for hash på grund af den længere halveringstid for hash (den tid, det tager fra indtagelse af et givent stof, til man ikke længere kan spore det ved en test). De indsatte kan derfor frygtes at være tilbøjelige til at erstatte brug af hash med brug af hårde stoffer for at minimere risikoen for at blive testet positiv den såkaldte substitutionseffekt. Af figur 4. kan man ikke se nogen umiddelbar substitutionseffekt. Der er altså ingen synlig påvisning af, at andelen af tests positive for hårde stoffer stiger, som konsekvens af, at klienterne i større omfang erstatter hash med hårde stoffer. Hvorvidt der er en substitutionseffekt vil dog altid være præget af nogen usikkerhed, idet erstatningen af hash med andre stoffer med kortere halveringstid jo netop har til det formål at holde det skjult for personalet. 3.2 Udviklingen for de enkelte stoftyper Langt størstedelen af de positive tests er positive for hash. I 24, hvor 8 % af de opgjorte test var positive, udgjorde hash 69 % af disse positive tests, jævnfør figur 4.2. Figur 3: Positive prøver fordelt på stoftype, Hele Kriminalforsorgen, 24 Amfetamin(%); 6 Metadon (%); 3 Metamfetamin(%); Kokain(%); Benzodiazepin (%); 7 Opiater (%); 4 Hash (%); 69 Side af 5

12 Procent Årsrapport 24 Generelt kan det siges, at hash, benzodiazepin, opiater og metadon, der tilsammen udgør 83 % af alle de positive tests i 24, kan karakteriseres som downers, altså sløvende stoffer, mens kokain, amfetamin og metamfetamin, der udgør de sidste 7 % af de positive tests, kan karakteriseres som uppers, eller stimulerende stoffer. Dette er en markant stigning i tests positive for kokain, amfetamin og metamfetamin i forhold til 29, hvor disse stoffer udgjorde % af alle positive test. Stigningen i forhold til 29 er gældende for alle årene 2 til 23, hvorefter den er blevet på samme niveau i 24. I 2 var andelen %, i 2 2 %, i 22 4%, i 23 7 % og i 24 altså også 7 %. Af figur 4.2. kan det ses, at der er et fald i andelen af positive tests for alle de stoffer der testes for, hvis man sammenligner niveauet i 25/6 med niveauet i 24. Fra til 24 er der dog, som ovenfor beskrevet, sket en stigning i antallet af test positive for kokain og amfetamin. Dog synes der at være et fald i test positive for kokain i 24. Den statistiske usikkerhed på målingerne på koncernniveau er på +/-,3 procentpoint, hvorfor det ikke kan afgøres med sikkerhed, om stigningen fra 27 til 24 er reel eller tilfældig. Figur 4: Antallet af positive prøver i pct. fordelt på stoftype Hele Kriminalforsorgen, juni Hash Opiater Benzodiazepin Kokain Metamfetamin Amfetamin Metadon Udviklingen for de enkelte institutionstyper Ser man generelt på andelen af positive test for de enkelte institutionstyper kan det siges, at der konstateres flest positive test i arresthusene og i de åbne fængsler, jævnfør figur 4.3. Side 2 af 5

13 Procent Årsrapport 24 Figur 5: Procent positive prøver fordelt på institutionstype Hele Kriminalforsorgen, juni Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns fængsler Arresthuse Pensioner For fængsler og arresthuse er udviklingen fra 28/9 til 24 ganske stabil, og variationen mellem årene er inden for den statistiske usikkerhed. I Københavns fængsler ses en stigning på omkring 2,5 procentpoint fra 23 til 24, men det ser mest ud til, at det lave niveau i 23 var en undtagelse. I pensionerne varierer andelen af positive tests dog betydeligt fra år til år, hvilket skyldes, at populationen er lille, og der derfor tages relativt få tests. 3.4 Urinprøver på behandlingsafdelinger og lignende En yderligere faktor, der skal tages med i betragtning, er at ca. hver 7. urinprøve (4,5 %) i 24 er taget på en behandlingsafdeling, kontraktafdeling eller lignende. Resultaterne af prøverne på behandlingsafdelingerne er i sagens natur væsentligt bedre på behandlingsafdelingerne, bortset fra Mælkebøtten i Stf. Midtjylland, hvor målgruppen netop er indsatte, som ikke umiddelbart magter stoffrihed. Trækker man disse afdelingstyper ud, vil andelen af prøver positive for stoffer stige tilsvarende på de resterende afdelinger. Eksempelvis var andelen af positive urinprøver for både hash og hårde stoffer på behandlingsafdelinger og lignende 3 %, mod knap 8,9 % i de øvrige afdelinger i 24. Tages behandlingsafdelingerne ud af beregningen, stiger den samlede andel af prøver positive for hash og hårde stoffer fra 8 % til altså 8,9 %. Side 3 af 5

14 Årsrapport Nye tilbud og nye samarbejdspartnere i 24 Der er ikke kommet nye samarbejdspartnere til i Behandlingsgaranti I 24 var overholdelsesprocenten for behandlingsgarantien på 89 pct. Der er dog relativt store variationer fra institution til institution og dermed også fra område til område. Således er områdekontor Syddanmark med en overholdelsesprocent på 85 et stykke fra områdekontor Hovedstaden med 93 pct. overholdelse. Særligt to fængsler har en overholdelse, der er utilfredsstillende, Sønder Omme og Nyborg, hvor der fra områdekontorets side er blevet fulgt op. Tabel. Procentvis overholdelse af behandlingsgarantien i områderne 24 Område Procent (%) Kriminalforsorgen Hovedstaden 93 Kriminalforsorgen Sjælland 92 Kriminalforsorgen Midt- & Nordjylland 89 Kriminalforsorgen Syddanmark 85 (Grænseværdier:Grøn 9-, gul 86-9, rød -85) 5. Baggrund og historik I 22 blev der indført behandlingsgaranti for stofmisbrugere i Danmark. Loven gjaldt imidlertid ikke for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Der blev i de følgende år arbejdet hen imod, at også Kriminalforsorgens indsatte kunne blive omfattet af en sådan garanti, bl.a. ved finansiering via flere års satspuljeforlig samt flerårsaftalen for Det er på denne baggrund, at Kriminalforsorgen indenfor en periode på bare godt år er gået fra at være så godt som uden behandlingstilbud til i dag at være en af landet største enkeltudbydere af behandling. Behandlingsgarantien i fængslerne trådte i kraft den. januar 27. Den er forankret i straffuldbyrdelsesloven og svarer stort set til behandlingsgarantien i serviceloven (dog er der ikke frit institutionsvalg af indlysende fængselsspecifikke grunde). Hovedelementet i garantien er den såkaldte 4-dages regel, som betyder, at Kriminalforsorgen så vidt muligt skal have afklaret behandlingsbehovet, foretaget en visitation og iværksat behandlingen inden udløbet af 4 dage fra den dag, den indsatte har udtrykt ønske om at komme i behandling. Da loven blev indført var visse grupper af indsatte ikke omfattet af garantien. Den indsatte skulle have 3 måneders I 27 blev der i Kriminalforsorgen indført behandlingsgaranti for stofmisbrugere som supplement til den allerede eksisterende garanti for alkoholmisbrugere. Det betyder, at alle, der ønsker og har behov for det, er garanteret behandling inden for 4 dage under afsoning. Misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgens institutioner udføres primært af personale fra eksterne behandlingsinstitutioner, som Kriminalforsorgen har indgået kontrakt med. Side 4 af 5

15 Årsrapport 24 forventet reel afsoning foran sig på ansøgningstidspunktet og skulle i øvrigt af personalet være erklæret egnet til og motiveret for behandling. Behandlingsgarantien gjaldt heller ikke for varetægtsarrestanter. Det betød dog ikke, at varetægtsarrestanter og afsonere med kortere domme ikke blev tilbudt behandling, men blot at de ikke var omfattet af garantien. Det har altså fra starten været intentionen, at alle skulle kunne tilbydes behandling, uanset status som korttidsindsat eller varetægtsarrestant. Derfor er alle, der har ønsket behandling, blevet vurderet i relation til egnethed og motivation. For så vidt angår de korttidsindsatte, er der i vidt omfang blevet iværksat en behandling, som har kunnet fortsættes i kommunalt (eller i mindre omfang privat) regi efter løsladelse. For varetægtsarrestanter er den behandling, der tilbydes, alene forbehandling, som tager sigte mod at forberede de indsatte på at indgå i et egentligt behandlingsforløb efter domsafsigelse, hvad enten behandlingen skal gives i frihed eller under afsoning. De første år efter indførelsen af garantien har Kriminalforsorgen opfyldt garantien i knap ni ud af ti tilfælde, og i en meget stor del af de tilfælde, hvor fristen på 4 dage er blevet overskredet, er behandlingen blevet iværksat ganske kort tid efter. I den samme periode er flere tusind indsatte kommet i kortere eller længere behandlingsforløb. 5.2 Behandlingsgarantien i tal Som nævnt i afsnit 5. er behandlingsgarantien alene dokumenteret i Klientsystemet, og i visse tilfælde kan der være tale om en underregistrering. Der er således tale om en minimumsregistrering, og resultatet er antageligt lidt bedre end det umiddelbart fremstår. Statsfængslet i Ringe har haft stor fokus på overholdelse af garantien med en overholdelsesprocent på 97,5 og har samtidig formået at have en fin registreringspraksis. Statsfængslet i Vridsløselille har i den anden ende overholdt behandlingsgarantien i lige knap to tredjedele af sagerne, hvilket er meget utilfredsstillende. Konkret viser registreringerne, at 6 sager ikke blev iværksat på noget tidspunkt, og sager blev for sent iværksat. En manuel gennemgang i marts 23 af de enkelte sager, hvor garantien ikke var blevet registreret som værende overholdt i Statsfængslet i Vridsløselille, har imidlertid vist, at en del af de sager, som tilsyneladende ikke er blevet iværksat på noget tidspunkt er registreret aldeles mangelfuldt, men det er ikke muligt præcist at rekonstruere disse forløb. Gennemgangen af de tilfælde, hvor behandlingen ifølge registreringerne blev iværksat for sent, viser, at samtlige af disse sager blev iværksat indenfor fristen, hvilket bevirker, at overholdelsesprocenten er væsentligt højere. Der er således en begrundet formodning om, at Kriminalforsorgens samlede grad af overholdelse af behandlingsgarantien er betydelig højere end landsgennemsnittet (82 %). Det kan dog ikke blive andet end Side 5 af 5

16 Årsrapport 24 en formodning, da det ikke er realistisk at gennemgå samtlige sager manuelt. At det reelt kunne se værre ud, end tallene viser, er næppe sandsynligt, idet behandlingsleverandørernes registreringer på alle andre punkter viser, at der er kvalitet i arbejdet og stor aktivitet og fokus på opgaverne, men at dokumentationen af indsatsen er mangelfuld. Tabel 2 Overholdelse af behandlingsgarantien i pct. pr. fængsel i 24 Nyborg Midtjylland Vridsløse Renbæk Østjylland Jyderup Horserød Behandlingsgaranti (Grænseværdier: Grøn 9-, gul 86-9, rød -85) Figur 6 Overholdelse af behandlingsgaranti i pct. for alle fængsler fra Den. juni 2 blev målgruppen udvidet til at gælde alle indsatte uanset status og længden af reststraffen på ansøgningstidspunktet. Det var Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at udvidelsen af Side 6 af 5

17 Årsrapport 24 målgruppen ikke umiddelbart ville få negative konsekvenser for den samlede overholdelsesprocent for behandlingsgarantien. Dette har i store træk vist sig at holde stik, hvilket primært skyldes, at de indsatte, der havde et misbrug og deraf følgende behov for behandling, og som. juni 2 er blevet tilført målgruppen, som nævnt ovenfor i vid udstrækning hidtil er blevet tilbudt behandling, uagtet at de ikke tilhørte målgruppen. 6. Nøgletal for behandlingen Siden 22 har Kriminalforsorgen lagt behandlingsleverandørernes registreringer af tilfælde af behandling til grund, da kriminalforsorgens registreringer i Klientsystemet ikke er tilstrækkeligt valide. Imidlertid har der ikke været tilstrækkelig konsensus i opfattelsen af definitionen af gennemførte og afbrudte forløb i 22 og 23, og derfor indeholder nærværende rapport alene en sammenligning med tidligere år for så vidt angår antallet af iværksatte forløb. 6. Iværksatte forløb Der er sket en marginal nedgang i antallet af iværksatte behandlingsforløb i 24 sammenlignet med 23, som til gengæld var markant højere end i 22 (se tabel 6.). Nedgangen ses hovedsagelig i arresthussektoren og skyldes formentlig, at flere arresthuse har været helt lukket ned. Dertil kommer muligheden af et mindre driftstab som følge af reorganiseringen i kriminalforsorgen. Tabel 3. Antallet af iværksatte behandlingsforløb 22-4 Institutionstyper 22 (n) 23 (n) 24 (n) Fængsler Arresthuse I alt I 24 var der altså fortsat stor efterspørgsel på behandling i fængslerne. Som det fremgår af Tabel 6..2, er der i mere end 25 tilfælde sat et behandlingsforløb i gang af en eller anden slags. Mere end en tredjedel af disse forløb er hashmisbrugsbehandling, som således er klart den største gruppe i lighed med tidligere. Gruppen af opioidmisbrugere, der søgte behandling er relativt lille (93), men lægger man denne gruppe sammen med gruppen af klienter i substitutionsbehandling, som jo har samme slags misbrug, udgør gruppen i al 267 tilfælde). Gruppen af misbrugere af alkohol er næststørst. 25 tilfælde af påbegyndte behandlinger på behandlingsafdelinger sættes i relief af, at der alene er to deciderede alkoholbehandlingsafdelinger i landet, men de øvrige behandlingsafdelinger tager i forskellig grad også denne gruppe i behandling sammen med stofmisbrugerne. Der er ikke noget, der tyder på, at en sådan behandlingsmæssig konstellation er uhensigtsmæssig for størstedelen af klientellet. Antallet af indsatte, der søgte misbrugsbehandling for centralstimulerende midler (kokain, amfetamin, ecstasy o.lign.) er den tredjestørste lige efter alkoholmisbrugere. Gruppen er vokset de senere år i lighed med udviklingen i resten af samfundet, men er i 24 faldet marginalt fr339 i 23 til 328 i 24. Side 7 af 5

18 Årsrapport 24 Tabel 4 Antallet af iværksatte behandlingsforløb i fængslerne i 24 Iværksatte behandlingsforløb Opioid misbrug Afklar. Forløb Substitution Hashmisbrug) Alkoholist Motivations- og forbehandling Centralstimulerende midler Afgiftning Efterbehandling I alt Lidt mere end 2/3 (68 pct.) af alle iværksatte forløb sker ambulant, altså lavintensive forløb, mens den sidste tredjedel sker på en behandlingsafdeling i et intensivt forløb, jævnfør tabel 5 og 6. I samfundet i øvrigt har antallet af døgnanbringelser i flere år været faldende. Af figur 7 kan det ses, at der er relativt store forskelle på nogle af stoftyperne i relation til intensitet i behandlingen. De enkelte kategorier af behandlingsforløb vurderes mere indgående i afsnit 7. Figur 7. Antallet af iværksatte behandlingsforløb fordelt på behandlingstype i Ambulant (n) Behandlingsafdeling (n) Side 8 af 5

19 Årsrapport 24 Tabel 5. Antallet af iværksatte ambulante behandlingsforløb i fængslerne i 24 Iværksatte behandlingsforløb Antal(n) Opioid misbrug 49 Afklar. forløb 45 Substitution 33 Hashmisbrug 82 Alkoholist 45 Motivations- og forbehandling 228 Centralstimulerende midler 224 Afgiftning 5 Efterbehandling 87 I alt 736 Tabel 6. Antallet af iværksatte behandlingsforløb på behandlingsafdelinger i fængslerne i 24 Iværksatte behandlingsforløb Antal(n) Opioid misbrug 44 Afklar. Forløb Substitution 4 Hashmisbrug 54 Alkoholist 25 Centralstimulerende midler 4 Afgiftning 7 Efterbehandling 67 3 I alt 89 Side 9 af 5

20 Årsrapport 24 Tabel 7. Antal iværksatte forløb i hhv. åbne og lukkede fængsler i 24 fordelt på behandlingstyper og -kategorier. Område Midt- og Nordjylland Fyn, Syd- og Sønderjylland Sjælland Hoved - stade n Midt- og Nordjylland Fyn, Syd- og Sønderjylland Sjælland Institutioner Nr. Snede Kærsh gård Møgel kær Sdr. Omme Søby Kragskovhede Renbæk Jyderup Horserød Opioid (amb) Opioid (b.afd) Afklarende (amb) Afklarende (b.afd) Substitution (amb) Substitution (b.afd) Hash (amb) Hash (b.afd) Alkohol (amb) Alkohol (b.afd) Forbehandling (amb) Centralsti. (amb) Centralsti. (b.afd) Afgiftning (amb) Afgiftning (b.afd) Efterbeh.(amb) Efterbeh. (b.afd) I alt I alt pr. beh.sty pe i Åben t I alt åben Nr. Snede Vrid s- løse Østjylland Nyborg Ringe Herstedvester I alt pr. beh.st ype i lukk et I alt lukk et Side 2 af 5 I alt I alt pr. behandl ingst ype

21 Årsrapport 24 Som det fremgår af tabel 7.3 bliver der sat langt flere forløb i værk i åbent regi; 773 mod 772 (som følge af fordelingen mellem åbne og lukkede pladser). Der er imidlertid også relativt store forskelle på hvilke typer af behandling, der bliver sat i værk i hhv. åbent og i lukket regi. Således er hashmisbrugsbehandling mere efterspurgt i åbne fængsler end lukkede med hver 3. iværksatte behandlingsforløb i åbent regi mod knap hver 4. i lukket regi. Hashmisbrugsbehandling er dog mest efterspurgt i begge regi (bortset fra forbehandling i lukket regi på grund af de mange arrestafdelingspladser). Behandling af indsatte med opioider som førstepræparat er en relativt lille gruppe i begge regi, men det er bemærkelsesværdigt, at denne gruppe i lukket regi langt overvejende afsoner i behandlingsafdelinger, mens den samme gruppe i åbent regi næsten udelukkende ses i den ambulante behandling. Misbrugere af opioider i substitutionsbehandling er næsten udelukkende i ambulant behandling på nær de indsatte i Nr. Snedes behandlingsafdeling Mælkebøtten. Antallet af alkoholmisbrugere i behandling er nærmest ikke-eksisterende i lukket regi, men udgør mellem hver 5. og 6 iværksatte forløb i åbent regi. Antallet af indsatte, der påbegyndte behandling for misbrug af centralstimulerende er væsentligt større i åbent regi end lukket. Endelig er efterbehandling langt mere efterspurgt i åbent end i lukket, hvilket er ganske overraskende set i lyset af, at der afsones længere domme i lukket end i åbent regi. Der er relativt store forskelle på enkelte umiddelbart sammenlignelige fængsler fsv angår antallet af iværksatte forløb. F.eks. er der blevet iværksat næsten dobbelt så mange behandlingsforløb i Østjylland som i vridsløse Antallet af iværksatte forbehandlingsforløb i arresthusene udgør knap en tredjedel af alle igangsatte forløb i institutionerne, svarende til i alt 654 behandlingsforløb. Der er en stor efterspørgsel på behandlingen, selvom denne alene består af en motiverende forberedende indsats med henblik på at gøre overgangen til egentlig behandling nemmere. Hver enkelt kategori af behandlingsforløb bliver behandlet mere indgående i afsnit 7.. Af tabel 7.5 fremgår det, at knap 4.2 forløb blev iværksat i institutionerne i hele året. Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en del af forbehandlingsforløbene, der blev fulgt op af et behandlingsforløb. Dette ville kræve, at registreringerne fra Klientsystemet blev lagt til grund. Det ville være ønskeligt, idet det ville kunne sige noget om effekten af forbehandlingen, ikke mindst i relation til gennemførsel. Tabel 8 Antal iværksatte, gennemførte og afbrudte behandlingsforløb i alle arresthuse og fængsler i 24. Iværksatte forløb Gennemførte forløb Afbrudte forløb Arresthuse Fængsler I alt fængsler og arresthuse Side 2 af 5

22 Årsrapport Afsluttede forløb Antallet af afsluttede forløb er ikke identisk med antallet af iværksatte. Dette skyldes, at mens antallet af iværksatte forløb alene er fra 24, er nogle af disse iværksat i 23. Af de i alt afsluttede forløb i fængslerne blev lige godt halvdelen gennemført som planlagt og lidt under halvdelen blev afbrudt urettidigt af en række forskellige grunde, jævnfør tabel 8.. I arresthusene afsluttedes.629 forløb, hvoraf lige godt 2/3 blev gennemført. Et gennemført forbehandlingsforløb er i modsætning til et egentligt behandlingsforløb kendetegnet ved altid at være afsluttet efter 6 uger. Figur 8. Antallet af afsluttede forløb fordelt efter type og efter gennemførte og afbrudte forløb i Gennemførte (n) Afbrudte (n) Figur 9. Antallet af afsluttede forløb fordelt efter gennemførte og afbrudte forløb i 24. I alt Gennemførte (n) Afbrudte (n) Ser man på forskellen på forholdet mellem andelen af afsluttede forløb i såkaldte lav- og højintensitetsforløb, henholdsvis ambulante forløb og forløb på behandlingsafdelinger, er resultatet, at knap 3 ud af 4 afsluttede forløb er lavintensive. Selvom antallet af iværksatte ikke er identisk med antallet af afsluttede, er tendensen den samme ved de afsluttede som de iværksatte forløb; antallet af lavintensive (ambulante) forløb er væsentligt større end højintensive. Side 22 af 5

23 Årsrapport 24 Figur. Antal afsluttede behandlingsforløb fordelt efter behandlingstype i kategorien Ambulant regi i alle fængsler i Gennemførte (n) Afbrudte (n) Fiur. Antal afsluttede behandlingsforløb fordelt efter behandlingstype i kategorien Ambulant regi i alle fængsler i 24. I alt Gennemførte (n) Afbrudte (n) Figur 2. Antal afsluttede behandlingsforløb fordelt efter behandlingstype i kategorien Behandlingsafdelinger i alle fængsler i Gennemførte (n) Afbrudte (n) Side 23 af 5

24 Årsrapport 24 Figur 3. Antal afsluttede behandlingsforløb fordelt efter behandlingstype i kategorien Behandlingsafdelinger i alle fængsler i 24. I alt Gennemførte (n) Afbrudte (n) 6.2. Gennemførte forløb For at et forløb kan betragtes som gennemført skal behandlingen være færdiggjort i overensstemmelse med behandlingsbehovet. For at vurdere om målet er nået, er det en forudsætning, at der er opstillet målbare behandlingsmål, herunder eventuelle delmål. Der vil altid være tale om en konkret vurdering, der ikke er helt ligetil i modsætning til f.eks. en bestået/ikke bestået eksamen. Når et behandlingsforløb er gennemført, vil der som udgangspunkt ikke være behov for yderligere behandling udover efterbehandling. Der blev iværksat langt flest lavintensive forløb i 24, jævnfør afsnit 8.,, og selvom de gennemførte forløb ikke er en fuldstændig delmængde af disse, går denne tendens igen her. Der er ikke tale om, at der generelt er en lavere gennemførselstendens på behandlingsafdelingerne end i de ambulante forløb. Der er dog forskelle, når det gælder de enkelte kategorier af behandlingsforløb (se afsnit 8.3). Der gennemføres dobbelt så mange forløb i åbent regi som i lukket, men iværksættes tilsvarende flere. De enkelte behandlingskategorier uddybes i Afsnit 7.. Side 24 af 5

25 Årsrapport 24 Tabel 9. Antal gennemførte forløb pr. fængsel i 24 Område Midt- og Nordjylland Fyn, Syd- og Sønderjylland Sjæl- Land Institution Nr. Snede Kærsh. gård Møgel kær Sdr. Omme Søby Hove dstad en Hors e-rød I alt åbe n I alt åbe nt pr beh. styp e Midt og Nord Kragskovhede Renbæk Jyderup Østjylland Nr. Snede Fyn, Syd- og Sønder Sjælland Nyborg Ringe Vridsløse Opioid (amb) Opioid (b.afd) Afklar. (amb) Afklar (b.afd) 2 2 Substit (amb) Substit(b.afd) Hash (amb) Hash (b.afd) Alko (amb) Alko (b.afd) Forbeh (amb) Cntrlst (amb) Cntrlst (b.afd) Afgift (amb) Afgift (b.afd) Efterb (amb) Efterb (b.afd) I alt Hersted -vester I alt Luk ket I alt lukk et pr. beh.sty pe I alt I alt pr. beh. stype Side 25 af 5

26 Årsrapport Afbrudte forløb Den hyppigste årsag til et afbrudt forløb næsten halvdelen - er løsladelse og overførsel til en anden institution, jævnfør Figur 4. Det er vigtigt at bemærke, at et forløb defineres som afbrudt, når ) behandlingens specifikke mål ikke er nået og/eller 2) der er yderligere behandlingsbehov, der ikke kunne nås i den aktuelle situation. Et afbrudt forløb med denne begrundelse er således ikke udtryk for en mislykket proces, men snarere at tiden er udnyttet maksimalt, men opgaven ikke er færdig. Et andet centralt punkt for forståelsen af afbrudte forløb er, at overført til anden institution IKKE gælder de situationer, hvor indsatte af disciplinære årsager flyttes fra eksempelvis åbent til lukket regi. Flyttes en indsat af disciplinære eller sikkerhedsmæssige grunde, skal årsagen til den afbrudte behandling registreres i stedet (f.eks. indtagelse/besiddelse af stoffer, vold/trusler, ny kriminalitet og lignende). Det er med andre ord muligt, at en behandling afbrydes som følge af en disciplinær overtrædelse, som følges op af en overførsel til en anden institution, men forløbet skal registrere den disciplinære overtrædelse, ikke overflytningen. Når afbrydelsen af behandlingen derimod sker på grund af overførsel til anden institution, er det kun i de situationer, hvor overførslen er et planmæssigt led i fuldbyrdelsen, som f.eks. progression i afsoningsforløbet fra lukket til åbent fængsel eller videre fra fængsel til en pension. Manglende deltagelse/motivation og eget ønske er andre forhold, der ofte begrunder en afbrydelse. Forskellen på de to er, at den manglende deltagelse/motivation defineres af personalet, mens eget ønske jo netop er den indsattes eget valg. Begge kan altså dreje sig om motivation, men fra hver sit perspektiv. En kategori, der ligner lidt disse to, er det behandlingsmæssige skøn. Dette skøn drejer sig ikke om motivation, men om hvorvidt det specifikke behandlingstilbud nu også er det rette valg, det rigtige match til den unikke person. Man kan altså afbryde et behandlingsforløb gerne efter gensidig overenskomst fordi, tilbuddet alligevel ikke ramte plet. Afbrydelse efter et behandlingsmæssigt skøn bør følges op af et alternativt tilbud (med mindre det behandlingsmæssige skøn skyldes, at den indsatte ikke vurderes at have et behandlingsbehov, der kan imødekommes i kriminalforsorgens regi). Begrundelsen udgangsmisbrug skal alene forstås som situationer, hvor en klient har indtaget stoffer på udgang eller medbragt stoffer i fængslet efter endt udgang. Det er altså ikke for sen tilbagekomst eller andre overtrædelser af udgangsvilkår, der er i spil i en vurdering af, om en behandling skal afbrydes. Kun ganske få afbryder deres behandling grundet udgangsmisbrug. Side 26 af 5

27 Årsrapport 24 Tendenserne er ikke helt de samme for ambulante forløb som for forløb på behandlingsafdelinger. Særligt løsladelse og overførsel ses i mindre omfang som begrundelse for en afbrydelse i behandlingsafdelinger som i ambulante forløb. Derimod er indtagelse af stoffer og eget ønske højere på behandlingsafdelingerne. En årsag til denne tendens kan være, at forløb i behandlingsafdelinger er mere krævende for den enkelte klient, og at behandlingsbehovet ofte er større på grund af et mere intensivt misbrug. Som beskrevet ovenfor er flere af kategorierne beslægtet med hinanden, og en samling af årsager til afbrydelse i relaterede grupperinger giver et billede af næsten lige store grupper af årsager, der skyldes stofrelateret adfærd og årsager der er afsoningsrelaterede (løsladelse og overførsel) og mindre grupperinger, der skyldes en afvigende adfærd (vold, kriminalitet og undvigelse) samt andet, som tilsammen udgør mindre end ti procent. Figur 4.. Afbrudte forløb efter relaterede årsagsgrupper i alle fængsler, eksl. KF i 24 (n= 27) Stofrelateret adfærd Afvigende adfærd Afsoningsrelateret 64 Tabel. Afbrudte forløb efter relaterede årsagsgrupper i alle fængsler, eksl. KF i 24 (n= 27) Årsagsgrupper Årsager Antal Pct. Stofrelateret adfærd Eget ønske Indtagelse Manglende deltagelse Behandlingsm. skøn Udgangsmisbrug Afvigende adfærd Afsoningsrelateret Vold Ny kriminalitet Undvigelse Løsladelse Overførsel Dødsfald I alt Side 27 af 5

28 Årsrapport 24 Tabel. Afbrudte forbehandlingsforløb i 24efter type og årsag i arresthusene inkl. KF Årsag Midt- og Nordjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden I alt I alt I alt Forbeh Opioid Forbeh Ialt Forb.l. Sub Hash Forbeh I alt Forbeh For + andet Eget ønske Indtagelse Vold Mgl. delt Beh. skøn Ny krim Udg. misbr Undvigelse Dødsfald Løsladelse Overførsel I alt Denne tendens er endnu mere udtalt i arresthusenes forbehandlingstilbud, hvor afbrydelse som følge af overførsel og løsladelse sker i næsten ni ud af ti tilfælde, jævnfør XX og YY Side 28 af 5

29 Årsrapport 24 Figur 5. Afbrudte forløb i 24 efter relaterede årsagsgrupper i arresthusene inkl. KF Stofrelateret adfærd Afvigende adfærd Afsoningsrelateret Tabel 2. Afbrudte forløb i 24 efter relaterede årsagsgrupper i arresthusene inkl. KF Årsagsgrupper Årsager Antal I alt Pct. i alt Stofrelateret adfærd Eget ønske Indtagelse Manglende deltagelse Behandlingsmæssigt skøn Udgangsmisbrug Afvigende adfærd Afsoningsrelateret 499 Vold Ny kriminalitet Undvigelse Løsladelse Overførsel Dødsfald I alt Side 29 af 5

30 Årsrapport 24 Tabel 3. Behandlingsleverandørernes registrering af afbrudte behandlinger i fængslerne i 24 fordelt på behandlingstyper og kategorier. Område Midt- og Nordjylland Fyn, Syd- og Sønderjylland Sjælland Institution Nr. Snede Kærsh. gård Sdr. Omme Søby Jyderup Hors e- rød I alt åben Midt- og Nord Hov edstad en Kragskovhede Møgelkær Renbæk Østjylland Nr. Snede Fyn, Syd- og Sønderjylland Sjælland Nyborg Ringe Vridsløse Opioid (amb) Opioid (b.afd) Afklar. (amb) Afklar (b.afd) Substit (amb) Substit(b.afd) Hash (amb) Hash (b.afd) Alko (amb) Alko (b.afd) Forbeh (amb) Cntrlst (amb) Cntrlst (b.afd) Afgift (amb) Afgift (b.afd) Efterb (amb) Efterb (b.afd) I alt Hersted vester I alt Lukket I alt Side 3 af 5

31 Årsrapport Vurdering af de enkelte kategorier af behandlingsforløb 7. Behandling af opioid misbrug Tabel 4. Antal af iværksatte, gennemførte og afbrudte opioide behandlingsforløb fordelt på type og art i fængslerne i 24 Iværksat Gennemført Afbrudt Opioid misbrug (amb) Opioid misbrug (b.afd) I alt Tabel 5. Antal iværksatte opioide behandlingsforløb i fængslerne Iværksatte behandlingsforløb Opioid misbrug Opioid misbrug er først og fremmest behandling af klienter, der er afhængig af heroin. Den almindelige opfattelse er, at heroin er et stærkt afhængighedsskabende, og da heroin er et dyrt stof på gadeplan, er misbrug af heroin en stærk kriminogen faktor. På grund af den stærke afhængighed er behandling af heroinmisbrugere en særlig udfordring og ofte skal der flere behandlinger til, før det lykkes at gennemføre og forblive stoffri. Antallet af opioide behandlingsforløb er faldende i disse år i samfundet generelt og også i fængslerne. Der blev iværksat 93 forløb i 24, men lægges gruppen af substitutionsbehandlingsforløb (typisk buprenorphin eller metadon) sammen med denne gruppe (substitutionsmedicin gives til heroinmisbrugere, der ikke magter stofrfrihed), er antallet 267. Det er dog markant færre end de foregående år; således påbegyndtes 329 behandlingsforløb i 23 og 7 i 23. Der er ikke den store forskel på antallet af iværksættelser i åbent og i lukket regi, og heller ikke den store forskel i antallet af ambulante forløb og forløb på behandlingsafdelinger. En stor del af de ambulante opioide behandlingsforløb afbrydes på grund af overførsel og løsladelse (ni ud af ti), mens forløbene på behandlingsafdelingerne hovedsagelig afbrydes på grund af klientens eget ønske. Fortsættes denne tendens er der behov for at vurdere dette fænomen nærmere med henblik på at bremse tendensen/udvikle en mere hensigtsmæssig/relevant model til netop denne gruppe. Side 3 af 5