Stofmisbrugsbehandling i fængsler

Transkript

1 Formidlingsdag - Onsdag den 18. juni 2008 Stofmisbrugsbehandling i fængsler

2 Behandlingsgarantien 2007: Sikrer indsatte med minimum 3 mdr.s restafsoning ret til stofbehandling indenfor 14 dage Danner udgangspunkt for et forskningsprojekt om Hvordan politik omsættes til praksis? med fokus på hashbehandling og psykosocial støtte til indsatte i substitutionsbehandling

3 Oplæggets fokus og indhold 1. Baggrund og betingelser for samt centrale elementer i den udvidede adgang til behandling i danske fængsler 3. Generelle dilemmaer vedr. behandling i fængsler belyst fra behandlerperspektiv 5. Specifikke dilemmaer og udfordringer vedr. hashbehandling ift. målgruppe, motivation, behandlingsmål

4 Kampen mod narko (2003) Nul - tolerance afskaffer forskel ml. hårde / bløde stoffer; brug/misbrug; brugere/forhandlere Skærpelse af kontrol og straf Styrkelse og udvidelse af eksisterende behandlingstilbud Sikre at indsatte stofmisbrugere (ca. 50%) a) har adgang til behandling tilsvarende udenfor b) gives mulighed for at afsone i stoffrit miljø Mål: stoffrihed på kortere eller længere sigt

5 Kronologisk oversigt over oprettelse af tilbud til kriminelle stofmisbrugere Kontrakt- og stoffri afdelinger (ingen egentlig behandling) (1994) Behandlingsafsoning efter 49/ 78 Første stoffri behandlingsafdeling, døgnbaseret (1996) efter 2003 flere af slagsen Motivations-/forbehandlingsprogrammer (arresthus) (2002)- efter 2003 alle arresthuse Stofspecifikke programmer (hash, substitutionsmedicin) baseret på dagbehandling/den ambulante model alle fængsler (2007)

6 Nul-tolerance i fængsler Øget kontrol (ydre sikring, teknologi, hunde mm) Øget urinkontrol (daglige vilkårlige tests) Skærpet sanktionspolitik ved overtrædelse af love og regler Al besiddelse og salg af illegale stoffer, inkl. hash udløser politianmeldelse, sanktioner og straf Positive urinprøver udløser bøder (+) strafcelle, inddragelse af udgang og orlov, afskærer mulighed for prøveløsladelse Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol: Fald i hashpositive prøver fra 14 % til 9 % (Kriminalforsorgen 2006)

7 Iboende dilemmaer vedrørende behandling i fængsler Straf Behandling Fængselskultur (hierarkisk) Behandlingskultur (egalitær) Frihedsberøvelse Frivillighed Mistro og mistillid Tiltro og tillid

8 Behandlerperspektiv på dilemmaer og udfordringer i praksis 1. Afhængighed af samarbejde med betjentene, af betjentenes velvillighed og anerkendelse i dagligdagen vs. visse betjentes modvillighed/ modstand og skepsis 3. Forskelligt menneskesyn (straf vs hjælp) 5. Forskelligt syn på behandling (nytter/nytter ikke)

9 Visitationskriterier og motivation Hash som det primære stof Ønske om ændring: at mindske brug eller stoppe I praksis: Hash er ikke nødvendigvis primærstof/sjældent rent hashproblem Hash ses ikke nødvendigvis som et problem, men som løsning på problemer Primær motivation = udgang/orlov

10 Klienter i hashprogrammerne Tunge/tungere at arbejde med Mange er psykisk svært belastede Mange har noget psykiatrisk, men er udiagnosticerede Langt de fleste er belastede af indespærringen/ fængselsmiljøet

11 Behandlernes syn på deres indsats og opgaver Primære mål med behandlingsindsatsen: Afbøde skader og negative virkninger af fængselsopholdet Ruste de indsatte til at klare sig gennem afsoningen Styrke livskvalitet, selvværd, social adfærd Stofbehandling sekundært Empowerment forudsætning for stoffrihed