NYE REVISIONSSTANDARDER IHT. ISA 700 & ISA EN ANALYSE AF REVISORS PÅTEGNING

Transkript

1 Aarhus Universitet Business & Social Sciences Institut for Økonomi Cand. merc. aud. NYE REVISIONSSTANDARDER IHT. ISA 700 & ISA EN ANALYSE AF REVISORS PÅTEGNING Forfatter: Vejleder: Casper Ejlerskov René Ferrer Ruiz Antal anslag: Januar 2016

2 EXECUTIVE SUMMARY This thesis seeks to analyze the new standards for the auditor s independent report, as passed by the International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB) in January The purpose of the extensive changes of the auditor s report is to enhance the communicative value of the report for the users of the financial statements. In the wake of the financial crisis in 2008, there has a mass shout out against the report, which many users find lacking in quality. The IAASB, who is an independent auditing standard-setting body that serves the public s interest by setting high-quality international standards for auditing, therefore set out to analyze, to which extent the users find the report lacking. Several surveys and studies have been conducted on behalf of IAASB since early 2009, where the objective has been to identify the user s requests for information in the auditor s report. Following these studies, the IAASB has released a number of consultation papers up to June 2013, where all users and preparers of the report has been encouraged to give word on the proposed changes. There has been a fair amount of support for the changes to the Auditor s Report, where it s almost universally agreed, that the new standard is an improvement to the earlier binary pass or fail model. The biggest adjustment to the report is the new standard ISA 701, which introduces the concept of Key Audit Matters. The aim of these matters is, to give the auditor an opportunity to provide the users of the financial statements a more in-depth insight into both the audited company and the audit itself, and therefore offer more transparency to the process. The new standards also addresses the concern raised after the financial crisis about going concern, and gives a more comprehensive picture of the auditor s considerations regarding this. The new approaches are designed to partly eliminate both the audit expectation gap and the information gap that exists between auditor and users of financial statements. There has been some concern, however, that, amongst others, the new report is giving the auditor to much subjective freedom. Other worries include the report being too long, and filled with boilerplate language, which provides no new company-specific information to the reader of the report. This thesis will take a closer look on the contents of IAASB s papers, and subsequently the received answers and comments from the users of the financial statements. The thesis will examine how IAASB is implementing the changes, and if the new standards are creating communicative value for the users of the financial statements. Side 2 af 90

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE STRUKTUR REVISORS PÅTEGNING LOVGRUNDLAG ERKLÆRINGSBEKENDTGØRELSEN ÅRSREGNSKABSLOVEN INTERNATIONALE STANDARDER DANSKE STANDARDER KRITIK AF DEN NUVÆRENDE ISA OPSUMMERING ANALYSE AF IAASB S FORSLAG VÆSENTLIGE ÆNDRINGER AF ISA KONKLUSION GRUNDLAG FOR KONKLUSION FORTSAT DRIFT KEY AUDIT MATTERS ANALYSE AF KEY AUDIT MATTERS DEFINITION AF KEY AUDIT MATTERS VIRKSOMHEDER OMFATTET AF ISA PRÆSENTATION I REVISORS PÅTEGNING ILLUSTRATIVE EKSEMPLER PÅ KEY AUDIT MATTERS OPSUMMERING ANALYSE AF HØRINGSSVAR EMPIRI RESPONDENTER HØRINGSSVAR ALTERNATIVER TIL IAASB S STANDARDER KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG Side 3 af 90

4 1 INDLEDNING Revisor er, som citeret i Revisorlovens 16, offentlighedens tillidsrepræsentant. Dermed er tillid til revisors arbejde og udtalelser altafgørende for udeforståendes opfattelse af selskabers finansielle oplysninger. Det kan kaldes revisors store tragedie, at potentielt tusindvis af arbejdstimer skal koges ned til en enkelt sides konklusion, hvoraf størstedelen er standardiseret tekst. Revisors påtegning på et revideret regnskab er en opsummering af en række revisionshandlinger, som samlet set konkluderer hvorvidt revisor er enig i de finansielle oplysninger, som ledelsen har opstillet. Revisors påtegning har således stor vægt for tredjeparter, som ikke har mulighed for samme indsigt i virksomheden som revisor. Det er derfor vigtigt, at revisors påtegning kan give et handlingsgrundlag for den pågældende tredjepart. Revisionsbranchen har dog gennem en årrække været under beskydning, og tilliden til revisors konklusioner er dalet. Særligt finanskrisen har været medvirkende til den dalende tillid, da danske banker krakkede på stribe - revisors blanke påtegning til trods. Følgeligt, da de tumultariske scener rundt omkring på børserne var stilnet af, begyndte investorerne at lede efter et sted at placere en skyld. I vore nationale forhold, er det eksemplificeret ved, at revisorerne fik en hård medfart af den såkaldte Rangvid-rapport fra , skrevet af professor ved CBS Jesper Rangvid, hvor årsagerne til finanskrisen blev undersøgt. Det blev heri blandt andet konkluderet, at der er behov for en mere tydelig kommunikation fra revisor, og en forventningsafstemning til hvilke opgaver og ansvar revisor besidder. Fra international side har der allerede tidligere været rejst kritik af revisors påtegning, og International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB) påbegyndte allerede i 2006 en omfattende videnskabelig undersøgelse af påtegningen. Resultatet var ensidigt, at brugerne af revisors påtegning ikke var tilfredse med den nuværende udformning. De tydeligste reaktioner var, at der, som også nævnt i Rangvid-rapporten, hersker tvivl om hvad revisor egentlig foretager sig ved en revision. Revisors påtegning har indtil nu været præget af standardiserede tekster, som kort opridser revisors rolle og ansvar, ledelsens rolle og ansvar samt revisors konklusion på årsregnskabet, hvilket ikke har givet brugerne den fornødne viden om revisionen. Reaktionen på undersøgelserne blev, at IAASB udsendte nye revisionsstandarder og herunder og nye revisionspåtegninger i januar 2015, som skal imødekomme regnskabsbrugernes forventninger omkring revisors påtegning. 1 Side 4 af 90

5 Denne afhandling omhandler de nye standarder for revisionspåtegninger, herunder også den nye standard ISA 701 vedrørende det nye koncept Key Audit Matters (KAM), og vil forsøge at undersøge, hvorvidt IAASB har formået at imødekomme kritikken af revisors påtegning samt imødekomme regnskabsbrugernes ønsker herfor. 1.1 PROBLEMSTILLING IAASB har foretaget store ændringer af de internationale revisionsstandarder og herunder også revisors påtegning, for at skabe mere informative og virksomhedsspecifikke påtegninger til fordel for regnskabsbrugerne. Formålet med denne afhandling er at undersøge hvorvidt IAASB har formået at give revisors påtegning det tiltrængte og ønskede kvalitetsløft på baggrund af de modtagne høringssvar fra 2013 samt de videnskabelige undersøgelser fremlagt i Det undersøges hvorvidt opdateringen vil øge regnskabsbrugernes informationsniveau, og om tilføjelserne i de nye standarder ultimativt vil styrke brugernes tillid til reviderede regnskaber. 1.2 PROBLEMFORMULERING På baggrund af ovenstående problemstilling, er der formuleret et hovedspørgsmål: Vil opdateringen af revisors rapportering imødekomme regnskabsbrugernes ønsker, og vil den bidrage med forøget værdi? Som grundlag for besvarelsen af ovenstående hovedspørgsmål, er der opdelt i følgende underspørgsmål: 1. Hvordan er revisors påtegning opbygget, og hvad er den nuværende regulering? 2. Hvorfor har IAASB igangsat den omfattende opdatering af revisors påtegning? 3. Hvad er Key Audit Matters, og hvordan implementeres de i revisors påtegning? 4. Lever opdateringen op til regnskabsbrugernes ønsker? Formålet med opdateringen af revisionsstandarderne er, at øge regnskabsbrugernes informationsniveau gennem mere relevant og også mere subjektiv information i revisors påtegning. Der er tale om en større opdatering af standarderne, som er igangsat på baggrund af en større undersøgelse af regnskabsbrugernes informationsbehov. Opgaven vil derfor centrere sig om en analyse af de iværksatte ændringer til revisors erklæring, som vil blive sammenholdt med grundlaget for ændringen, samt høringssvar fra faggrupperne, for at analysere om ændringerne reelt imødekommer regnskabsbrugernes ønsker. Side 5 af 90

6 Regnskabsbruger vil i denne opgave koncentrere sig om investorer, som IASC også definerer som de primære regnskabsbrugere iflg. deres begrebsramme helt tilbage fra 1989 for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber. I paragraf 9 beskrives således: While all of the information needs of these users cannot be met by financial reports, there are needs which are common to all users. As investors are providers of risk capital to the entity, the provision of financial reports that meet their needs will also meet most of the needs of other users that financial reports can satisfy AFGRÆNSNING Rapporten vil centrere sig omkring de berørte ISA er som omhandler revisionspåtegningen, hvilket ifølge afhandlingens problemformulering vil betyde ISA 700 og ISA 701. IAASB s øvrige opdaterede standarder indeholder ISA 260, ISA 570, ISA 705, ISA 706 og ISA 720. Samtidig er der foretaget tilpasninger af ISA 210, ISA 220, ISA 230, ISA 510, ISA 540, ISA 580 og ISA 600. De nye standarder hertil vil ikke blive gennemgået, men vil udelukkende blive inddraget i uddrag, såfremt det har relevans for besvarelsen af hovedspørgsmålene. Grundet afhandlingens omfang vil der ikke blive behandlet teori omkring forventnings- og informationskløften. For at undgå misforståelser, kan teorierne på basalt niveau kort forklares som følger: Forventningskløften er udtryk for en uoverensstemmelse mellem, hvad offentligheden forventer at revisor udfører i sin revision, og hvad revisor faktisk skal udføre for at leve op sine forpligtelser. Informationskløften er et udtryk for forskellen mellem den viden om virksomheden som revisor og ledelse har, kontra den information som offentliggøres for investorer. Forventningskløften er todelt og består af henholdsvis rimelighedskløften og ydelseskløften, hvoraf førstnævnte handler om, hvad det er rimeligt at forvente af revisor, og er altså et udtryk for manglende forståelse af, hvad revisors hverv egentlig består af. Ydelseskløften omhandler revisors arbejde og er også todelt. Der kan både være tale om, at revisor ikke udfører sit arbejde tilstrækkeligt, og revisionsstandarderne kan også være utilstrækkelige for at revisor kan opnå det ønskede. Afhandlingen vil ikke indeholde teoretiske behandlinger af disse udtryk, da ovenstående betragtes som fyldestgørende for den videre forståelse, men teorierne vil nævnes i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Der vil fokuseres på de danske oversatte standarder, hvor de er tilgængelige, mens kritikken samt høringssvar vedrørende revisors påtegning vil blive inddraget fra international side, da der findes primære videnskabelige artikler der ligger til grund for hele IAASB s arbejder vedrørende de nye 2 IASC, Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements 1989 Side 6 af 90

7 standarder, som rapporten omhandler, samt en stor mængde publicerede høringssvar i forbindelse med udarbejdelsen af standarderne. Det vil i handlingen være naturligt at redegøre for revisors virke, hvorfor lovgrundlaget for revisor vil blive berørt. Der vil udelukkende blive inddraget dansk lovgivning, og der bliver dermed set bort fra alle øvrige landes regulering af revisors virke. Det er vurderet at lovgrundlaget ikke er afgørende for afhandlingens problemformulering, hvorfor der ikke vil blive dybdegående analyseret herpå, men samtidig er det vigtigt for forståelsen af revisors virke. I løbet af analysen af høringssvar til IAASB, vil der blive set bort fra en stor del af respondenterne, da det indledningsvist er fastslået, at afhandlingen vil fokusere på regnskabsbrugere. Samtidig er det dog konstateret, at høringssvarene fra IAASB s seneste spørgsmålsrunde, primært har fokuseret på selve udførelsen og de nærmere detaljer af revisionen, hvorfor mange investorer ikke har haft indflydelse eller interesse i mange af de drøftede emner. Der er derfor valgt et udsnit af respondenter fra revisionsbranchen, som også vil blive inddraget, da det er interessant at se på forskellene mellem revisor og regnskabsbruger. Afslutningsvis bemærkes det, at afhandlingen udelukkende fokuserer på IAASB s erklæringer, og der vil derfor ikke blive set nærmere på eventuelle EU-krav eller øvrige standarder fra andre myndigheder, med undtagelse af den engelske ISA 700, som er vedtaget forud for IAASB ændringer, da denne vil indgå som en referenceramme af erfaringer til den nye standard for revisionspåtegninger ANVENDTE FORKORTELSER Der vil blive benyttet følgende forkortelser i resten af denne afhandling: - IAASB International Auditing and Assurance Standards Boards - IFAC International Federation of Accountants - FRC Financial Reporting Council (UK) - FSR Foreningen af Statsautoriserede Revisorer - ISA International Standards on Auditing - RL Revisorloven - ERKL Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer - ÅRL Årsregnskabsloven - SEL Selskabsloven - KAM Key Audit Matters (centrale forhold ved revisionen) - ESMA European Securities and Markets Authority Side 7 af 90

8 1.4 METODE Afhandlingen vil tage udgangspunkt i overordnede love, bekendtgørelser, standarder og derefter bevæge sig mod det specifikke, hvor praktiske problemstillinger inden for brugernes opfattelse af erklæringer vil blive gennemgået. Den dokumentariske undersøgelsesmetode er anvendt som den primære kildeindsamlingsmetode. Ved anvendelse heraf tages der udgangspunkt i allerede eksisterende datamateriale, f.eks. love, bekendtgørelser, direktiver, høringssvar m.v. Der er adgang til en større mængde kvantitative data i form af høringssvar, hvorfor der søges at konkluderes generaliserende på disse der benyttes altså den induktive metode inden for denne afhandling, da der tager udgangspunkt i empiri som indeholder et udsnit af regnskabsbrugere, og der konkluderes dermed generelt på deres behov og ønsker DATAINDSAMLING OG KILDEKRITIK Der er til denne afhandling udført en samlet kvantitativ undersøgelse af regnskabsbrugernes forventninger og reaktioner på IAASB s forslag til ændringer. Materialet bærer præg af både at indeholde kvantitativ og kvalitative data, da der primært er tale om lukkede spørgsmål, men giver også mulighed for at uddybe sin holdning. Jeg har valgt at primært fokusere på det kvantitative element, og inddrager den kvalitative del på enkeltbasis som supplering for at få en bredere og dybere analyse. Fokus på kvantitative data er valgt for at give et struktureret overblik over respondenterne, og skabe en sammenlignelighed mellem dem 4. Det har derfor ikke været nødvendigt at være opmærksom på pålideligheden af de indsamlede data, da data kommer direkte fra respondenterne. De indsamlede data fremkommer fra respondenterne til høringsoplægget, så det må antages at være professionelle fagfolk, som afgiver svarene. Derfor vil disse kommentarer indeholde en vis form for kvalitet og de vil samtidig være i stand til at forholde sig kritisk til forslaget. Jeg vil samtidig forholde mig objektivt til svarene, da det ikke kan afvises at enkelte respondenter kan have en bias i deres svar, for at højne reliabiliteten i afhandlingen 5. Der vil blive indhentet en række holdninger og svar, og det vil derfor være naturligt at kigge på, om nogle svar bakkes op af andre svar. Da dette forventes at være tilfældet, vurderes der ikke at være en risiko for konkludere på et fejlbehæftet grundlag af respondentsvar. 3 Ole Riis, s Ole Riis, s Lotte Andersen, s. 101 Side 8 af 90

9 Selvom de anvendte høringssvar er et par år gamle, vurderes de stadig at være aktuelle og anvendelige, da der ikke efterfølgende er sket store skred på området, ligesom regnskabsbrugers behov ikke er ændret siden publikationen af disse. IAASB har i deres projektbeskrivelse præsenteret den data de har baseret udkastet på. Der er derfor i høj grad anvendt denne data, som forudsættes yderst valid, da det kommer direkte fra IAASB selv. Denne type litteratur antages helt naturligt at være synonym med organisationens generelle holdning, og der vil ikke blive forholdt sig yderligere kritisk til denne. Som sekundær litteratur vil der blive inddraget kvalitative data, heriblandt de fire videnskabelige artikler, som er udført på bestilling fra IAASB samt lovgivning, internationale standarder, artikler, mv. 1.5 STRUKTUR Afsnittet har til mål, at vejlede læseren om opgavens struktur og opbygning. Afhandlingen er bygget op i seks hovedafsnit. Nedenstående figur giver et illustrativt billede af afhandlingens forløb. 1. Indledning Præsentation af afhandlingens emne, problemformulering og omfang. 2. Revisors påtegning Redegørelse for den nuværende regulering af revisors påtegning, samt kritikken af den nuværende form som fører til den nye regulering. 3. Analyse af IAASB s forslag Analyse af de væsentligste ændringer i forhold til den nuværende regulering, og hvordan forslaget imødekommer kritikken. 4. Analyse af ISA 701, Key Audit Matters Analyse af den nye revisionsstandard ISA Analyse af regnskabsbrugernes høringssvar Analyse af modtagne høringssvar på forslaget, og om hvorvidt ændringerne lever op til regnskabsbrugernes forventninger. 6. Alternativer til IAASB s standarder Gennemgang af den engelske ISA 700, og opsamling på erfaringerne af denne. 7. Konklusion Opsamling på IAASB s ændringer og konklusion på afhandlingens problemstilling. Figur 1 Egen tilvirkning Side 9 af 90

10 Ovenstående afsnit 2 vil besvare underspørgsmål 1 i problemformuleringen: Hvordan er revisors erklæring opbygget, og hvad er den nuværende regulering? Der vil blive foretaget en gennemgang af den danske revisorregulering og den nuværende påtegning. Afsnit 2 vil samtidig besvare underspørgsmål 2 i problemformuleringen: Hvorfor har IAASB igangsat den omfattende opdatering af revisors påtegning? Afsnittet vil også give læser en baggrund for IAASB s opdaterede erklæring, hvilket primært kan henføres til fire videnskabelige publikationer, som dannede grundlaget for de iværksatte ændringer. Det er hensigten at gennemgå udvalgte kritikpunkter med henblik på at knytte en forbindelse til den nye påtegning. Afsnit 3 og 4 vil gennemgå den nye påtegning herunder Key Audit Matters, og afsnittet vil dermed også besvare underspørgsmål 3 i problemformuleringen: Hvad er Key Audit Matters, og hvordan implementeres de i revisors erklæring? Hensigten med afsnit 5 er at delvist besvare underspørgsmål 4 i problemformuleringen: Lever opdateringen op til regnskabsbrugernes ønsker?. Der vil i afsnittet blive analyseret på udvalgte indsendte høringssvar på det af IAASB udsendte Exposure Draft til de nye ISA er. Der vil her foretages en vurdering af, om hvorvidt forslaget tilgodeser regnskabsbrugernes ønsker og behov for information i revisors påtegning. Hensigten med afsnit 6 er at gennemgå den engelske ISA 700, som blev indført i Opbygningen af denne model ligner meget IAASB s nye ISA 700, og der er dermed allerede erfaringer praksis med udfordringerne og tilbagemeldingerne på denne. Afhandlingens afsluttende afsnit består af konklusionen, der vil afrunde de omhandlede forhold samt give en besvarelse på de behandlede undersøgelsesspørgsmål i henhold til den indledende problemformulering. Side 10 af 90

11 2 REVISORS PÅTEGNING Hensigten med afsnittet er, at redegøre for revisors virke under gældende dansk lovgivning. Da afhandlingen har sit hovedfokus på revisors revisionspåtegninger på årsregnskaber, er revisors øvrige erklæringsopgaver ikke omfattet af gennemgangen. Det bemærkes, at der udover nedenstående beskrevne lovgrundlag, findes enkelte bestemmelser i SEL som regulerer hvornår der skal afgives en revisorpåtegning. Disse bestemmelser er ikke behandlet nærmere i denne afhandling. 2.1 LOVGRUNDLAG Revisorloven (RL) af 17/ er det øverste lovgrundlag som regulerer revisors virke i Danmark. Det bemærkes desuden, at da titlen revisor ikke er en beskyttet titel, regulerer loven kun godkendte revisorer og revisionsvirksomheder 7. Dette spekuleres der ikke yderligere på i denne afhandling, da den centrerer sig om revisionspåtegningen, som kun godkendte revisorer må afgive. Loven indeholder således både bestemmelser vedrørende hvordan revisor skal agere under udførsel af deres arbejder, regler forbundet hermed og hvordan der føres offentligt tilsyn med revisors arbejde. Det oplistes i RL 1 stk. 2 og stk. 3, hvilke af revisors opgaver der er omfattet af loven: 1. Revisors afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber 2. Revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven 3. Revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. 4. Revisors afgivelse af andre erklæringer, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. Ovenstående punkt 1 og 2 knytter sig til revisors påtegning af et revideret regnskab. Punkt 3 knytter sig til andre opgaver, hvor revisor udtrykker en konklusion med sikkerhed. Det vil typisk være vedrørende review af regnskaber samt udvidet gennemgang af regnskaber. Punkt 4 vedrører erklæringer som afgives uden sikkerhed. Som eksempel, kan det dreje sig om assistance med opstilling af finansielle oplysninger. Her er det præciseret i loven, at kun dele af loven vedrører denne type opgave. Herunder gælder eksempelvis 16 hvor det gælder, at revisor skal udvise professionel kompetence og fornøden omhu RL 1, stk. 1 Side 11 af 90

12 2.2 ERKLÆRINGSBEKENDTGØRELSEN Indholdet i RL giver hjemmel til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8 (nu blot Erhvervsstyrelsen) til at udstede bekendtgørelser om godkendte revisorers erklæringer: Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer, eller populært kaldet erklæringskendtgørelsen (ERKL). ERKL indeholder bestemmelser om afgivelse af erklæringer, herunder revisionspåtegninger på reviderede regnskaber, erklæringer om udvidet gennemgang af regnskaber, erklæringer om review, andre erklæringer med sikkerhed og på nuværende tidspunkt et bilag med en erklæringsstandard for udvidet gennemgang. Som det ses, gælder ERKL kun for erklæringer med sikkerhed 9, og erklæringer uden sikkerhed kan dermed i teorien udformes efter behag. Det bemærkes desuden at ERKL har forrang for internationale standarder, da bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i revisorloven. Dette betyder i praksis, at ERKL vil blive opdateret til at imødekomme de nye ISA er, når disse træder i kraft. ERKL 3-8 vedrører revisors påtegning på reviderede regnskaber. 2.3 ÅRSREGNSKABSLOVEN De to ovenstående lovreguleringer, regulerer hvordan revisor skal optræde ved en revision. Det er dog i ÅRL at man skal finde reguleringen til hvilke virksomheder, som der er underlagt lovpligtig revision. Den danske årsregnskabslov er bygget op omkring et klasse-system af virksomheder. De nuværende klasser er: - Klasse A - Klasse B - Klasse C - Klasse C (stor) - Klasse D For at være omfattet af revisionspligt, skal virksomheden minimum være i klasse B. Klasse A omfatter de helt små virksomheder. Dette er personlige virksomheder, interessentskaber, samt virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Klasse B er virksomheder med begrænset hæftelse, altså primært kapitalselskaber som ApS er og A/S er. 8 RL 16, stk. 4 9 ERKL 1, stk. 1 Side 12 af 90

13 Det bemærkes, at der er vedtaget ny ÅRL, som træder i kraft for årsrapporter der starter 1. januar 2016 eller senere, hvilket medfører i følgende beløbsgrænser for de forskellige klasser der er omfattet af revision: (mio. kr.) B B C (mellem) C (stor) Regnskabsklasse Mikrovirksomheder Små Mellemstore Store virksomheder virksomheder virksomheder Balancesum 0-2, > 156 Nettoomsætning 0-5, > 313 Antal ansatte > 250 Figur 2 Egen tilvirkning Ud over de ovennævnte klasser, findes også klasse D som ikke er afhængig af beløbsgrænser. Virksomheder indtræder automatisk i klasse D, når der er tale om et børsnoteret selskab eller en statslig virksomhed. Det er obligatorisk for klasse C og D selskaber at blive revideret. Efter dansk lov er det muligt for klasse B selskaber at fravælge revision, såfremt følgende beløbsgrænser ikke overskrides: 1. Balancesum på 4 mio. kr. 2. Nettoomsætning på 8 mio. kr. 3. Gennemsnitligt antal ansatte i regnskabsåret på 12. De nye mikrovirksomheder er derfor ikke underlagt lovpligtig revision. Den nye ISA 701 omhandler dog kun børsnoterede selskaber, altså selskaber omfattet af klasse D. Disse er som nævnt altid underlagt lovpligtig revision. 2.4 INTERNATIONALE STANDARDER Europa-kommissionen har, i kraft af Danmarks deltagelse i EU, bemyndigelse til at gøre standarder for revision gældende på tværs af medlemslandene. Det vil typisk være IAASB, som er et uafhængigt organ under IFAC, som vil udføre arbejderne til disse standarder, som kommissionen derefter skal godkende og vedtage. IAASB s opgave er at fremme ensartetheden og kvaliteten af revision og kontrollen heraf samt ensarte praksis på globalt plan. Det er derfor hensigten, at sammenligneligheden bliver større på tværs af landegrænser, og regnskabsbrugernes tillid vil derfor blive styrket til revisionserhvervet 10. IAASB arbejder med standarder som omfatter de 4 punkter i RL (rækkefølgen er dog ikke relateret), som er oplistet i afsnit 2.1: 10 Side 13 af 90

14 1. ISA Standarder om revision 2. ISRE Standarder om review 3. ISAE Standarder om andre erklæringsopgaver med sikkerhed 4. ISRS Standarder om beslægtede opgaver (ingen grad af sikkerhed) Som nævnt i afsnit 2.2, har erklæringsbekendtgørelsen rang før de internationale standarder. Danske revisorer skal derfor først og fremmest forholde sig til RL og ERKL, når de skal afgive en påtegning. De internationale standarder må derfor vige til fordel for lokal lovgivning, såfremt der ikke er ensretning mellem de to regelsæt. En særregel er, at ERKL må fraviges, såfremt der findes speciallovgivning eller særlige EU-retlige regler som går forud for ERKL 11, eller hvis der afgives påtegning overfor udenlandsk myndighed, hvor dansk regulering er i konflikt med de udenlandske regler. 2.5 DANSKE STANDARDER De international revisionsstandarder erstattede de danske standarder for revision i Her blev de tidligere Revisionsstandarder (RS er) erstattet af IAASB s ISA er. Dermed skal den danske revisor forholde sig til tre regelsæt ved afgivelse af erklæring med sikkerhed: Revisorlovgivingen, erklæringsbekendtgørelsen, samt de internationale standarder. De relevante ISA er for revisionspåtegningen er: - ISA 700: Udformning af en konklusion og afgivelse af erklæring om et regnskab - ISA 705: Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring - ISA 706: Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring Der skal dermed være en vis lighed mellem ERKL og ISA erne for at kunne efterleve kravene i de tre regelsæt. Dette forhold medfører, at ændrede internationale standarder som hovedregel vil medføre en opdatering af den danske revisorlov og erklæringsbekendtgørelse. Det bemærkes, at de internationale standarder ikke har hjemmel i dansk lovgivning, men skal anvendes som led i god revisorskik, som er et krav jf. RL ISA 700: UDFORMNING AF EN KONKLUSION OG AFGIVELSE AF ERKLÆRING OM ET REGNSKAB Titlen på ovenstående ISA afslører i en vis grad standardens indhold. Standarden omhandler desuden også de reelle formkrav på revisors påtegning på et revideret regnskab. Det er her værd at bemærke, at standarden udelukkende dækker over påtegningen som kan påføres et regnskab 11 Erhversstyrelsen: Vejledning om bekendtgørelse om revisors erklæringer, pkt. 2 Side 14 af 90

15 uden supplerende oplysninger og forbehold. Eksempel på revisors erklæring efter ISA 700, 2009 er vedlagt som bilag ISA en beskriver det overordnede mål for revisor 13 : (a) at udforme en konklusion om regnskabet baseret på en vurdering af de konklusioner, der er draget fra det opnåede revisionsbevis, og (b) at udtrykke denne konklusion klart i en skriftlig erklæring, der også beskriver grundlaget for konklusionen. Følgelig bliver det præciseret i afsnit 11, at revisor skal konkludere på, om der er opnået høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation 14. Selve udformningen af revisors erklæring er oplistet i afsnit I korte træk er det præciseret, at erklæringen skal udformes som nedenstående i nævnte rækkefølge: - Skal være skriftlig. - Titel skal indikere, at der er tale om erklæring fra uafhængig revisor. - Erklæring skal adresseres som krævet af opgavens omstændigheder. - Indledende afsnit skal indeholde identifikation af den virksomhed der revideres, angive at regnskabet er revideret, opliste de bestanddele regnskabet består af, henvise til anvendt regnskabspraksis og andre oplysninger samt specificere perioden og dato for hver bestanddel i regnskabet. - Et afsnit hvor det specificeres hvem der har ansvaret for udarbejdelsen af regnskabet (typisk ledelsen), herunder at ledelsen har overholdt af den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. - Et afsnit hvor revisors ansvar specificeres, herunder at revisor har ansvar for at udtrykke en konklusion om regnskabet ud fra den udførte revision. Ydermere skal revisor gøre rede for, at revisionen er udført i overensstemmelse med de internationale standarder om revision samt den regnskabsmæssige begrebsramme. - Konklusionsafsnit hvor revisor udtrykker sig om hvorvidt regnskabet giver et revisende billede i overensstemmelse med begrebsrammen. - Datering af erklæringen skal følge den dag, hvor revisor har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at basere sin konklusion på. 12 ISA 700, april 2009, bilag, eksempel 1 13 ISA 700, april 2009, afsnit 6 14 ISA 700, april 2009, afsnit 11 Side 15 af 90

16 Det bemærkes her, at de internationale standarder har krav om en omtale af ledelsens ansvar, selvom dette ikke er en del af minimumskravene ifølge ERKL 5. I praksis medfører dette derfor, at afsnittet om ledelsens ansvar medtages for at leve op til ISA en. Konklusionen skal, medmindre andet er fastsat ved lov eller øvrig regulering, formuleres som følger 15 : (a) Regnskabet giver i alle væsentlige henseender et retvisende billede... i overensstemmelse med [den relevante regnskabsmæssige begrebsramme] eller (b) Regnskabet giver et retvisende billede af... i overensstemmelse med [den relevante regnskabsmæssige begrebsramme] 2.6 KRITIK AF DEN NUVÆRENDE ISA 700 IAASB har været gennem en langtrukken proces for at forny revisors påtegning - også allerede inden finanskrisen gav anledning til et oplæg omkring ændringer af den nuværende form. Hele processen kan resuméres således: 2006 IAASB iværksætter en større akademisk undersøgelse af regnskabsbrugeres opfattelse af årsrapporten samt revisors påtegning Undersøgelserne foreligger i færdig form, og viser store behov for ændringer 2011, Maj IAASB udsender høringsoplæg om forøget værdi af om revisors rapportering. 2012, Juni IAASB udsender ITC-rapport og beder om kommentarer. 2013, Juli IAASB udsender Exposure Draft - Reporting on Audited Financial Statements. Høringssvar modtoges indtil 22. november , Januar De endelig standarder udsendes. Implementering skal ske for de revisioner der slutter 15/ eller senere. Figur 3 Egen tilvirkning 15 ISA 700, april 2009, afsnit 35 Side 16 af 90

17 2.6.1 IAASB S AKADEMISKE UNDERSØGELSER IAASB bestilte akademiske undersøgelser af regnskabsbrugernes opfattelse af årsrapporten og revisors påtegning. I 2009 forelå resultaterne i form af 4 videnskabelige artikler, som IAASB baserede deres videre arbejder på. De fire artikler er 16 : 1. The Unqualified Auditor s Report: A Study of User Perceptions, Effects on User Decisions and Decision Processes, and Directions for Further Research, (Mock, Turner, Gray & Coram, 2009) 2. Report on Research Conducted in the United Kingdom and New Zealand in 2008 Investigating the Audit Expectation-Performance Gap and Users Understanding of, and Desired Improvements to, the Auditor s Report (Porter, hógartaigh, & Baskerville, 2009) 3. Investors, Auditors, and Lenders Understanding of the Message Conveyed by the Standard Audit Report (Asare & Wright, 2009) 4. Financial Statement Users Perceptions of the IAASB s ISA 700 Unqualified Auditor s Report in Germany and the Netherlands (Gold, Gronewold, & Pott, 2009) Fælles for de fire artikler er, at fokusområderne er tolkningen af centrale begreber i revisors påtegning, som er yderst vigtige for at sikre en ensartet forståelse af revisors arbejde. Denne forståelse er afgørende for at undgå afvigelser mellem regnskabsbrugernes forventninger til revisor, og hvad revisor faktisk har udført. Netop denne problemstilling viste sig at være den største faktor i regnskabsbrugerne opfattelse af revisors påtegning FORSTÅELSE AF REVISORS PÅTEGNING Indholdet i første artikel har især fokus på budskabet i revisors erklæring. Der blev derfor arbejdet med fokusgrupper delt op i forskellige klasser af regnskabsbrugere og revisorer. Det bliver i løbet af denne undersøgelse konkluderet, at der er væsentlige forskelle på hvordan henholdsvis revisorer og regnskabsbrugere opfatter enkelte begreber og også revisors påtegning som helhed. Revisor har dermed, i regnskabsbrugers øjne, ikke formået at kommunikere resultatet af revision korrekt, hvormed at regnskabsbruger har ringere vilkår for at handle på baggrund af påtegningen. Artiklen konkluderer følgende: This study identifies several specific issues related to user perceptions of the level of assurance provided by unqualified auditor s reports and the impact of such reports on user decision processes Mock, Turner, Gray & Coram, 2009, side 18 Side 17 af 90

18 Artiklen nævner som forslag til forbedringer, at væsentlighedsniveauet kan inkluderes i påtegningen, da det blev fastslået at der var store forskelle mellem det forventede niveau blandt regnskabsbrugerne og det niveau som revisor faktisk beregner. Samtidig lægges der op til et afsnit omkring going concern, da revisor som udgangspunkt ikke oplyser om dette, såfremt virksomheden forventes at forsætte minimum et år mere. Dette stemmer ikke i alle tilfælde overens med eksempelvis investorer og långiveres vurdering af going concern. Artikel 3 har en lignende tilgang, hvor fokusgrupperne blev opdelt i revisorer, investorer og långivere. Her blev de tre grupper stillet spørgsmål omkring målene og begrænsningerne i revisors erklæring, som skulle ranglistes ud fra en skala. De 7 stillede spørgsmål var 18 : 1. Hvor vigtig er revisors påtegning for at kunne tage beslutning om investering? 2. Hvor vigtig er revisors påtegning for at kunne tage stilling til, om der er sket besvigelser? 3. Hvilket niveau af overbevisning giver revisors påtegning om virksomhedens levedygtighed? 4. Hvilket niveau af overbevisning giver revisors påtegning om hvorvidt ledelsen er kompetent? 5. Hvilket niveau af overbevisning giver revisors påtegning om hvorvidt selskabet er en god investering? 6. Hvilket niveau af overbevisning giver revisors påtegning om hvorvidt virksomheden når sine strategiske mål? 7. Hvad er sandsynligheden for, at revisor har opdaget besvigelser? Ud fra disse undersøgelser kunne det konkluderes, at investorer og långiver var enige i fem tilfælde, hvor de samtidige var uenige med revisor. Således var der forskellige opfattelser af punkterne 2, 4, 5, 6 og 7. Kort sammenfattet viser det sig, at revisor tillægger sin egen påtegning lavere værdi end regnskabsbrugerne, når det kommer til vurdering af blødere værdier end tal, som vurdering af ledelse og strategiske mål er. Samtidig er det også iøjnefaldende at undersøgelsen viser, at regnskabsbrugerne har lavere tillid til at revisor har opdaget besvigelser, end revisor selv har. Samlet set er der altså et fortolkningsproblem af fagtermerne som revisor bruger, da der i de fleste tilfælde er store forskelle mellem revisors udførte arbejde og regnskabsbrugernes forventning til det udførte arbejde. 18 Frit oversat fra Asare & Wright, 2009, side 25 Side 18 af 90

19 REVISORS PÅTEGNINGS ANVENDELIGHED Revisor er, som udtrykt i RL 16, offentlighedens tillidsrepræsentant. På denne baggrund er det derfor vigtigt, at regnskabsbrugerne har tillid til revisors arbejde og påtegning. Artikel 1 undersøger samtidig hvorvidt revisors påtegning tilfører regnskabsbrugerne værdi. Her blev det via fokusgrupperne fastslået, at ingen faktisk læser hele revisors påtegning, og ikkeprofessionelle investorer antydede, at de overhovedet ikke kiggede på den. Samtidig kunne det antydes, at såfremt påtegningen er fra et Big 4-firma 19, bliver der ikke skævet mere til den. Dog blev det samtidig påpeget, at brugerne ikke på baggrund af ovenstående svar nedtoner værdien af revisors påtegning. Såfremt der er blank påtegning, tillægger regnskabsbrugerne de finansielle informationer en værdi, som de ikke ville have gjort med en modificeret påtegning. Som det også ses i artikel 3, tillægger især investorerne revisors påtegning stor vægt i deres overvejelser omkring investering, selvom der er store forskelle mellem hvad revisor mener med påtegningen, og hvad investor tolker af den. Kritikken af påtegningen er således ikke, at der er manglende tillid til påtegningens troværdighed, men skyldes den manglende kommunikation mellem revisor og regnskabsbruger heri. I langt de fleste tilfælde vil der være tale om standardformuleringer og tekster, hvorfor der kan sympatiseres med regnskabslæsere der springer påtegningen over GOING CONCERN Going concern vedrører virksomhedens evne til at fortsætte sin drift inden for en fremtidig periode. Revisor har følgende mål vedrørende going concern 20 : (a) at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at ledelsens anvendelse af forudsætningen om fortsat drift ved udarbejdelsen af regnskabet er passende (b) på grundlag af det opnåede revisionsbevis at konkludere, hvorvidt der eksisterer en væsentlig usikkerhed i relation til begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og (c) at fastslå konsekvenserne for revisors erklæring. På tværs af artiklerne er det blevet fastslået, at der er delte opfattelser om begrebet going concern. Revisors udgangspunkt er som hovedregel, at hvis virksomheden kan fortsætte i minimum et år, skal der ikke oplyses yderligere om virksomhedens fortsatte drift i påtegningen. 19 De fire største revisionsvirksomheder i verden: PWC, Deloitte, EY og KPMG 20 ISA 570, april 2009, afsnit 9 Side 19 af 90

20 Som en reaktion på dette, betragter regnskabsbrugerne den manglende oplysning om fortsat drift som et tegn på en sund og veldrevet virksomhed 21. Regnskabsbrugerne har derfor en opfattelse af, at revisorer foretager yderligere handlinger vedrørende fortsat drift, end blot at foretage analyser af cash-flows mv. Som omtalt i afsnit , var en af spørgsmålene i Asare & Wright s artikel: 3. Hvilket niveau af overbevisning giver revisors påtegning om virksomhedens levedygtighed? Ved netop dette spørgsmål var der uenighed mellem revisor og investor, som dermed tillagde revisorens påtegning forskellig grad af betydning for virksomhedens fortsatte drift, hvor det primært viste sig, at regnskabsbrugere tilskriver påtegningen større betydning for virksomhedens fortsatte drift end revisor gør ANSVARSDELING I REVISORS PÅTEGNING Som omtalt i afsnit 2.4.1, statueres det i ISA 700 fra april 2009, at revisors påtegning skal indeholde henholdsvis et afsnit om ledelsens ansvar for regnskabet samt et afsnit om revisors ansvar for regnskabet. Eksempel på ordlyd og udformning kan ses i vedlagte bilag 1. ISA 700 blev i 2006 opdateret grundigt på de to ovenstående områder, grundet den manglende forståelse fra regnskabsbruger i forhold til ansvarsdelingen. Artikel 4 nævner dog: Consistent with our predictions, we find that financial statement users ascribe greater responsibility for the financial statements to auditors (management) as compared to Auditors. 22 I artikel 2 af Porter, hógartaigh, & Baskerville, er der undersøgt to større grupper af revisorer og regnskabsbrugere i England og New Zealand. Som et led i undersøgelsen af opfattelsen af revisors ansvar, er testgruppen blevet bedt om at identificere opgaver, som er revisors ansvar, på baggrund af en liste med forskellige ansvarsområder. Ud af de foreslåede ansvarsområder, som blev fremlagt af undersøgerne, var over halvdelen af områderne ikke en del af revisors ansvar. Grupperne kunne i store træk identificere de opgaver, som er revisors ansvarsområde. Mere foruroligende var det, at grupperne identificerede et stort antal opgaver ud over det faktiske ansvarsområde, som de også mente revisor havde ansvaret for. Mere specifikt udpegede den engelske gruppe 13 områder, som eksisterende ansvarsområder for revisor, selvom dette ikke er tilfældet. For den tilsvarende New Zealandske gruppe blev der udpeget hele 17 fejlagtige ansvarsområder for revisor. 21 Mock, Turner, Gray & Coram, 2009, side 6 22 Gold, Gronewold, & Pott, 2009, side 26 Side 20 af 90

21 På baggrund af artiklernes undersøgelser, viser det sig således, at der stadig optræder en stor forventningskløft mellem revisor og regnskabsbruger, på trods af de nye afsnit i ISA 700 fra 2009 omkring ansvarsdelingen, og har dermed nærmest været helt uden effekt. 2.7 OPSUMMERING Godkendte revisorer i Danmark er underlagt lovgivningen for godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) af 17/ I denne lov er der indlagt hjemmel til erklæringsbekendtgørelsen af 17/4 2013, som styrer selve erklæringens udformning. Dermed er danske godkendte revisorer reguleret af både RL og ERKL ved afgivelse af påtegning på et revideret regnskab. Denne danske lovgivning bliver via vort medlemskab i EU reguleret på baggrund af de internationale revisionsstandarder, som udsendes af IFAC. Formålet med revisors påtegning er at øge regnskabsbrugernes forståelse af virksomheden og give regnskabsbrugerne en forståelse af det af ledelsens udarbejdede årsregnskab. Som det også står i ISA 200, pkt. 3, er formålet med en revision er at styrke de tiltænkte brugeres tillid til regnskabet. Regnskabsbrugerne skal dermed kunne bruge revisors konklusion til at drage de fornødne beslutninger på baggrund af det foreliggende reviderede regnskab, som påtegningen giver tillid til er retvisende. ISA 700 regulerer hvorledes en sådan blank påtegning på et revideret regnskab skal udformes. ISA en er en international standard, hvilket skal sikre ensartethed på tværs af landegrænser, således at revisors konklusion udtrykker lige stor vægt, uanset revisors hjemsted. Denne standardiserede påtegning har dog mødt kritik fra regnskabsbrugerne, og en del af kritikpunkterne er behandlet i ovenstående. De videnskabelige artikler, som IAASB bestilte, arbejder med en række af de væsentligste kritikpunkter. Det er igennem disse belyst, at der er store forskelle mellem regnskabsbrugers tolkning af revisors påtegning og revisors hensigt med denne. En af de mest væsentlige stridspunkter er, at regnskabsbrugere egentlig ikke ved hvad revisor laver, og hvad revisor har ansvar for. Dette afspejler sig i, at der stoles på, at en blank påtegning er et kvalitetsstempel for alle virksomhedens aspekter. Kritikken har været specielt hård under finanskrisen, hvor en lang række virksomheder gik konkurs på trods af pæne, blanke revisionspåtegninger 23. Det blev her påpeget, at regnskabsbruger opfatter, at revisor garanterer en virksomheds overlevelse i 12 måneder frem, så snart revisor har afgivet en blank påtegning på et regnskab. Der eksisterer derfor en dyb forventningskløft mellem revisor og regnskabsbruger, som den nuværende regulering ikke kan udfylde. På baggrund af ovennævnte videnskabelige artikler og den almene kritik generelt, har IAASB opstillet en ny standard for revisors påtegning, som vil analyseres i følgende afsnit Side 21 af 90

22 3 ANALYSE AF IAASB S FORSLAG IAASB har gennem processen udsendt en række diskussionsoplæg, som det kan ses i figur 3. Den seneste publikation som kunne kommenteres var IAASB s Exposure Draft, som blev udsendt i juli I de indledende bemærkninger til denne publikation, noterer IAASB at fordelene ved den nye standard er 24 : - Forøget kommunikativ værdi af revisors påtegning via mere transparens omkring revisionens udførelse. - Forøget opmærksomhed fra ledelsen vedrørende bemærkninger om eksempelvis KAM eller fortsat drift, som vil forøge kvaliteten af regnskabet yderligere. - Fornyet fokus på forhold som revisor skal rapportere om, hvilket indirekte kan resultere i en forøget professionel skepsis blandt andre bidrag til revisionens kvalitet. - Forbedret kommunikation mellem revisoren og den øverste ledelse, for eksempel via dialog omkring KAM som vil blive kommunikeret videre via revisors påtegning. IAASB har altså et ønske om, at lukke forventnings- og informationskløften via transparens af revisors arbejde og forøget kommunikation af resultatet af dette til omverdenen. Som nævnt tidligere, har opdateringen været mange år undervejs, men har haft en bred opbakning gennem hele forløbet. Der har været mange forskellige meninger og holdninger til emnet i løbet af den 7- årige periode frem til frigivelsen af udkastet, hvilket har betydet at IAASB har måttet finde en middelvej i projektet 25. Dette afsnit vil indeholde en gennemgang af de mest væsentligste opdateringer af ISA, samt en behandling af det nye begreb: Key Audit Matters. Det bemærkes, at det er de endelige standarder som udgivet i 2015, og oversat i udkast på dansk af FSR, der gennemgås. 3.1 VÆSENTLIGE ÆNDRINGER AF ISA 700 Hensigten med ISA 700 er ikke ændret i forhold til omtalen af den nuværende i afsnit 2.4.1, og overskriften er stadig den samme: Udformning af en konklusion og afgivelse af erklæring om et regnskab. Generelt er der dog ændret på hele designet af ISA en, hvorfor samtlige afsnitmæssige afvigelser ikke er oplistet. Såfremt der er tale om en helt ny formulering, vil der blive påført N/A for den nuværende ISA 700. De væsentligste ændringer til standarden er oplistet nedenfor: 24 ED, pkt ED, pkt Side 22 af 90

23 ISA 700 Standard af april 2009 Opdateret standard Afsnit 4..fremmer ensartetheden i revisors erklæring....fremmer ensartetheden i revisors erklæring, men anerkender behovet for fleksibilitet.. Desuden er der indsat en formulering, hvori det fremhæves at oplysningerne skal være relevante for brugerne. Afsnit 23 N/A Det første afsnit i revisors erklæring skal indeholde revisors konklusion. Afsnit 28 N/A Revisors erklæring skal indeholde et afsnit efter konklusionen, som omhandler grundlaget for konklusionen, hvori der angives fire specifikke forhold. Afsnit N/A Indsat afsnit med hhv. fortsat drift, samt centrale forhold ved revisionen. (Sidstnævnte kun krav for børsnoterede) Afsnit 37 (Afsnit 30 i april 2009)... revisor planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet er uden væsentlig fejlinformation. Der er tilføjet et afsnit om, at revisors blanke påtegning ikke er en garanti for, at der ikke er fejl i regnskabet. Afsnit 38 N/A Der er tilføjet afsnit hvor revisor erklærer at anvende sin professionelle dømmekraft og skepsis ved revisionen samt en uddybende forklaring af revisors ansvar. Afsnit 45 N/A Tilføjet afsnit i revisors påtegning hvori den opgaveansvarlige partners navn skal fremgå. (Ikke relevant for Danmark, hvor partner allerede underskriver personligt) Figur 4 Egen tilvirkning Helt overordnet er der ændret i omfanget af ISA en, som det ses af ændringen i ISA 700 s afsnit 4. Her er det tilføjet, at revisors påtegnings værdi vil blive øget via mere relevante oplysninger for regnskabsbrugeren. Samtidig er der indlagt en fleksibilitet for at imødekomme lokal lovgivning. Som ovenstående tabel viser, er dette mål forsøgt indfriet med en række justeringer af revisors påtegning i form af ekstra afsnit her til. Selve rækkefølgen i påtegningen er også ændret, da konklusionen nu er først jf. afsnit 23. De visuelle ændringer til påtegning er præsenteret herunder, Side 23 af 90

24 og en komplet påtegning er vedlagt som bilag Det bemærkes, at der er dog indlagt en vis frihed til at bestemme rækkefølgen i påtegningen, hvorfor nedenstående er vejledende 27. ISA 700, april 2009 ISA 700, opdateret 1. Titel 1. Titel 2. Adressat 2. Adressat 3. Indledende afsnit a. Identifikation af det reviderede regnskab 3. Konklusion a. Identifikation af det reviderede regnskab b. Henvisning til regnskabsmæssig begrebsramme 4. Omtale af ledelsens ansvar 4. Grundlag for konklusion c. Henvisning til ISA eller anden relevant. d. Omtale om revisors uafhængighed 5. Omtale af revisors ansvar 5. Fortsat drift 6. Revisionens omfang b. Henvisning til ISA eller anden relevant. c. Beskrivelse af udført revision 7. Konklusion d. Henvisning til regnskabsmæssig begrebsramme e. Revisors konklusion om 6. Centrale forhold ved revisionen (KAM) e. Kun ved børsnoterede virksomheder iht. ISA Omtale af ledelsens ansvar regnskabet 8. Andre erklæringsforpligtelser 8. Omtale af revisors ansvar 9. Revisors underskrift 9. Andre erklæringsforpligtelser 10. Dato for underskrift 10. Revisors underskrift 11. Revisors adresse 11. Revisors adresse 12. Dato for underskrift Figur 5 Egen tilvirkning Allerede ved første øjekast, kan det fra overskrifterne ses, at den nye påtegning forsøger at bidrage med mere information end den nuværende. Dette ses ud fra de to nye afsnit, som er indsat efter revisors konklusion. Der indsættes et selvstændigt afsnit om going concern, og derefter figurerer det nye afsnit omkring centrale forhold i revisionen. Samtidig er det værd at notere muligheden for fleksibilitet i erklæringens rækkefølge, som nævnt ovenfor 28. Dette er naturligvis et hårdt slag mod standardisering, og erklæringens udformning kan eventuelt blive et stridspunkt mellem revisor og ledelse, såfremt ledelsen eksempelvis vil forsøge at skjule information efter diverse standardtekster, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt. Forslaget fra 26 ISA 700 dansk, juli 2015, eksempel 1 27 ISA 700, 2015, pkt. A14 28 ED, pkt Side 24 af 90

25 ITC-rapporten fra 2012 gav oprindeligt ikke denne frihed, men IAASB var nødsaget til at føje visse kulturelle og nationale krav, som der blev gjort opmærksom på i forbindelse med kommentarerne til rapporten KONKLUSION Som det fremhæves af figur 5, konkluderer revisor indledningsvist på regnskabet, i stedet for den nuværende model hvor der afslutningsvis konkluderes. Der er ikke frihed til at placere konklusionen andre steder. Modellen er valgt, da dette skal give regnskabsbruger en hurtigere adgang til informationer, som denne skal bruge. Som IAASB nævner i deres rapport fra 2011, har respondenter og de akademiske undersøgelser peget på, at placeringen til sidst i påtegningen ikke gav konklusionen den nødvendige eksponering og gennemslagskraft 29. IAASB har dermed imødekommet dette ønske fra regnskabsbrugerne. Samtidig er sproget i konklusionen beskyldt for at være generisk 30. Selve indholdet i afsnittet er dog ikke ændret synderligt. I samme afsnit er det omtalt, at regnskabsbrugerne ser bort fra konklusionen, da denne indeholder generiske tekster og derfor ikke er interessant at læse. Denne kritik er imidlertid ikke imødekommet, da den ny ISA 700 stadig kun giver to muligheder for at konkludere uden modifikationer 31 : a. Det er vores opfattelse, at det medfølgende regnskab i alle væsentlige henseender giver en rimelig præsentation af [ ] i overensstemmelse med [den relevante regnskabsmæssige begrebsramme], eller b. Det er vores opfattelse, at det medfølgende regnskab giver et retvisende billede af [ ] i overensstemmelse med [den relevante regnskabsmæssige begrebsramme] Konklusionen er derfor stort set identisk med den nuværende ISA 700, hvor konklusionen herpå er beskrevet i afsnit Enhancing The Value Of Auditor Reporting, 2011 pkt Enhancing The Value Of Auditor Reporting, 2011 pkt ISA 700, opdateret, afsnit 25 Side 25 af 90

26 3.1.3 GRUNDLAG FOR KONKLUSION Ifølge ny ISA 700 afsnit 28, skal der indsættes et afsnit med overskriften Grundlag for konklusion. Afsnittet er nyt i forhold til den gamle standard, da grundlaget for konklusionen i denne standard kun skulle indsætte ved modifikationer af påtegningen 32. I grundlaget for konklusionen skal revisor 33 : a. Angive at revisionen er udført i overensstemmelse med ISA erne. b. Henvise til et afsnit der redegør for revisors ansvar iht. ISA. c. Udtale sig om at han er uafhængig fra virksomheden i overensstemmelse med gældende lovgivning og ISA erne, samt at han opfylder øvrige etiske krav. d. Angive hvorvidt der er opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for at afgive konklusion på regnskabet. Det fremgår af IAASB s publikation fra 2012 at afsnittet er relevant for regnskabsbruger, da det kan ses hvilke revisionsstandarder der er brugt, samt at placeringen tæt på konklusionen er ønskværdig i forhold til tilgængeligheden 34. Det bemærkes, at placeringen af dette afsnit skal følge konklusionen, og har dermed også en fastlåst position i påtegningen. Som nævnt i afsnit 3.1, kan det ses at revisor udtrykkeligt skal redegøre for, at han er uafhængig af virksomheden som aflægger regnskabet, samt at revisor overholder de relevante etiske kodeks som er krævet. Der skal specificeres hvilke etiske krav der følges, men som det vil ses i senere afsnit, er det acceptabelt at henvise til International Ethics Standards Boards for Accountants Code of Ethics for Professional Accountants (IESBA), hvis der ikke er specielle nationale krav som følges. Alle etiske krav kan dog oplyses, hvis det findes relevant. 32 ISA 705, 2009, afsnit ISA 700, opdateret, afsnit Improving the auditor s report, 2012, pkt. 19 Side 26 af 90

27 3.1.4 FORTSAT DRIFT Som nævnt i indledningen, har en stor del af kritikken mod revisors påtegning rettet sig mod sager, hvor virksomheden er gået konkurs, efter at revisor har afgivet en blank påtegning. Som led i den nye erklæring, og for at imødekomme kritikken, skal revisor udtale sig om selskabets evne til at fortsætte driften i et særskilt afsnit i påtegningen, hvor det er relevant. Revisor skal derfor ved sin revisionspåtegning rapportere i overensstemmelse med ISA 570, som er opdateret i samme tempi som ISA 700. Den nye ISA 570 vil, som nævnt i afsnit 1.3, ikke blive analyseret. Dog er det vigtigt for forståelsen af afsnittet i revisors erklæring, at de store træk i ISA 570, opdateret kendes: Omtale af usikkerhed Tilstrækkelig Utilstrækkelig Going concern valgt som regnskabsprincip Relevant valg Afsnit i revisionspåtegning: "Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift" Forbehold Going concern ikke valgt som regnskabsprincip Ikke relevant valg Relevant valg Ikke relevant valg Figur 6 35 Afkræftende konklusion Afsnit i revisionspåtegning: "Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift" Afkræftende konklusion Selve ovenstående beslutningsmatrix er ikke væsentligt ændret i forbindelse med opdateringen. De eneste ændringer er, som markeret, at revisor ikke længere skal afgive en supplerende oplysning på påtegningen i nogle tilfælde vedrørende fortsat drift. I det tilfælde hvor regnskabet aflægges efter princippet om going concern og ledelsens omtale af usikkerhed om fortsat drift er tilstrækkelig, skal der indsættes et afsnit i revisors påtegning med overskriften Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift. Ordlyden i dette afsnit svarer i store træk til den tidligere supplerende oplysnings indhold. a) henlede opmærksomheden på den note i regnskabet, der giver oplysning om de forhold, som er anført i afsnit 19, og 35 Modificeret figur fra Erhvervsstyrelsens Vejledning om erklæringsbekendtgørelse, s. 22 Side 27 af 90

28 b) anføre, at disse begivenheder eller forhold indikerer, at der er en væsentlig usikkerhed, som kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og at revisors konklusion ikke er modificeret angående forholdet. 36 Den stigende fokus på forsat drift kan ligeledes spejles i afsnittene omkring henholdsvis ledelsens og revisors ansvar for årsrapporten. Jf. afsnit 33 i ISA 700 opdateret, er det specificeret at ledelsens ansvar indeholder: (c) vurderingen af virksomhedens evne til at fortsætte driften, og om udarbejdelsen af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt oplysning om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette måtte være relevant. Forklaringen af ledelsens ansvar for denne vurdering skal indeholde en redegørelse for, hvornår udarbejdelsen af et regnskab på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende (jf. afsnit A43). Afsnittet har til hensigt at klarlægge ledelsens ansvar vedrørende fortsat drift, og giver samtidig regnskabsbrugeren den rette kontekst til at vurdere revisors konklusion om ledelsen anvendelse af fortsat drift som et princip. Det bemærkes, at afsnittet bortfalder, såfremt der ikke er usikkerheder om fortsat drift KEY AUDIT MATTERS Ovenstående begreb er vel nok den mest signifikante ændring af revisors påtegning. Indførslen af KAM har givet fødsel til en helt ny revisionsstandard. I IAASB første forslag, hed afsnittet Auditor Commentary 37, men blev i senere udkast rettet til Key Audit Matters 38. Som det også vil ses på de indsendte høringssvar i senere afsnit, fyldte netop dette begreb meget i undersøgelserne. Da der er tale om en hel ny revisionsstandard, vil området blive analyseret nærmere i efterfølgende afsnit. 36 ISA 570, opdateret afsnit Improving the Auditors Report 2012, side 6 38 ED 2013, pkt. 35 Side 28 af 90

29 4 ANALYSE AF KEY AUDIT MATTERS IAASB forkromede formål med tilføjelsen af disse centrale forhold i forbindelse med revisionen, har været at tilføje informationer til regnskabsbrugerne via øget information omkring revisors handlinger på områder, som vurderes at være de mest relevante for brugernes evne til at træffe beslutninger på baggrund af de finansielle oplysninger. Det er derfor vurderet, at et afsnit herom vil øge gennemsigtigheden, således at regnskabsbrugere vil få en større forståelse for revisors virke 39, og dermed mindske forventningskløften mellem revisor og regnskabsbruger. Det bemærkes at Key Audit Matters på dansk er oversat til Centrale forhold ved revisionen. 4.1 DEFINITION AF KEY AUDIT MATTERS ISA 701, afsnit 8 definerer KAM således: Centrale forhold ved revisionen - de forhold, der efter revisors faglige vurdering var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode. Centrale forhold ved revisionen vælges blandt forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse. Formålet er dermed at understøtte revisors konklusion. Det er dog endnu ikke skarpt defineret via praksis hvad, der skal defineres som KAM. Som det nævnes ovenfor, er det forhold som revisors professionelle vurdering finder mest signifikant i årets revision, der skal præsenteres i afsnittet. Det præciseres samtidig, at det er forhold som er drøftet med ledelsen, som kan indgå i forholdende. Der lægges dermed op til forøget fokus på kommunikation med ledelsen. ISA 701, afsnit 9 angiver følgende rettesnor, som kan hjælpe med at identificere KAM: (a) områder med højere vurderet risiko for væsentlig fejlinformation eller betydelige risici identificeret i overensstemmelse med ISA 315 (b) betydelige vurderinger fra revisors side vedrørende områder i regnskabet, der har involveret betydelig ledelsesvurdering, herunder regnskabsmæssige skøn, der er identificeret som værende forbundet med stor skønsmæssig usikkerhed (c) indvirkningen på revisionen af betydelige begivenheder eller transaktioner, der har fundet sted i perioden. Det bemærkes hertil, at revisor kun skal rapportere de væsentligste forhold ud fra de identificerede forhold, som kan kvalificeres som KAM, da det ellers kan føre til en svækkelse af informationsværdien via information overload, hvilket populært sagt betyder at man ikke kan se skoven for bare træer. 39 Enhancing The Value Of Auditor Reporting, 2011 pkt. 55 Side 29 af 90

30 Der har i de indledende faser været tvivl om hvordan revisor skulle identificere disse områder, da det i de fleste tilfælde vil være en forholdsvis subjektiv vurdering. I det oprindelige Exposure Draft på standarden, var der tilknyttet en række forhold hvor der kunne være tale om KAM. Disse er dog blevet slettet i den endelige standard, da respondenter syntes de var større kilde til forvirring end forklaring. De tidligere nævnte forhold var 40 : 1. Hvis arten af den industri virksomheden befinder sig, i indeholder komplekse finansielle og bogføringsmæssige forhold, som gør det svært at revidere områder af virksomheden. 2. Væsentlige udvikling i økonomiske, revisionsmæssige eller anden lovgivning. 3. Hvis området omfatter separate, men relaterede, revisionsmæssige overvejelser eksempelvis lange kontraktmæssige bindinger som kan indvirke på flere områder i regnskabet. 4. Hvis revisor ser det nødvendigt at indhente yderligere revisionsbevis via udtalelser fra ledelsen. Som supplement til de tidligere oplyste forhold, udsendte IAASB i april 2015 en guide med illustrative eksempler på KAM. I denne artikel erkender IAASB da også at konceptet om KAM vil udvikle sig over tid i forlængelse af investorernes krav. Det er dermed forudsat, at der ikke vil blive givet en egentlig skabelon for området, men at revisor har en smule spillerum til at udforme sine egne konklusioner og vurderinger. I artiklen fra 2015 er der givet en række eksempler fra hollandske og engelske selskaber, som via national lovgivning har implementeret en udvidet revisorpåtegning tidligere (mere om dette i afsnit 6). Der er således kun opstillet en referenceramme, som har rimelig vidde, til at identificere og beskrive KAM. Det er derfor forudsat fra IAASB, at der med tiden vil udvikle sig en best practice for området, og dermed regulere sig selv. I første omgang er området stort og vil variere meget fra virksomhed til virksomhed, ligesom to forskellige revisorer som afgiver påtegning på samme virksomhed sandsynligvis ikke vil komme frem til de samme KAM. 4.2 VIRKSOMHEDER OMFATTET AF ISA 701 Det er kun børsnoterede selskaber som er omfattet af ISA 701 jf. afsnit 5. Revisor kan dog skønne at afsnittet kan være nødvendigt ved revisionen af andre virksomheder ifølge samme afsnit. Dette fører dermed til en ændring af ISA 210 om revisionsopgavens vilkår, hvor det præciseres at revisor bør have nævnt over for ledelsen, at der påtænkes at rapporteres om KAM i revisors påtegning, enten via aftalebrev eller anden passende form for kommunikation 41. Det er dog min mening, at det på revisors initiativ vil blive svært at gennemtrumfe over for ledelsen, da der dermed vil blive 40 ED, 2013, pkt. A24 41 ISA 700, revideret afsnit A37 Side 30 af 90

31 offentliggjort yderligere information end krævet, og ledelsen alene af denne grund vil fravælge muligheden. 4.3 PRÆSENTATION I REVISORS PÅTEGNING Som vist i figur 5 skal de centrale forhold ved revisionen kommunikeres i et særskilt afsnit i revisors påtegning. Af afsnittet skal følgende fremgå: - En definition af hvad KAM er, og hvilken periode disse forhold vedrører (samme periode som regnskabet dækker), samt en disclaimer om, at revisor ikke udtrykker særskilt konklusion om disse forhold, men at de indgår i revisionen som helhed En beskrivelse af hvert enkelt forhold identificeret ved revisionen. Herunder skal revisor specificere hvorfor forholdet betragtes som centralt, og hvordan forholdet er behandlet under revisionen. 43 Som nævnt tidligere, er det ikke pålagt revisor at liste et bestemt antal forhold, og det er ej heller påkrævet at forholdene skal ranglistes efter betydning, hvilket vil være svært i praksis. Det er dog påkrævet at der medtages underoverskrifter for hvert enkelt forhold. Afsnittet står tæt på revisors konklusion, hvilket ifølge IAASB s hensigt vil give oplysningerne vægt og synliggøre den specifikke information til regnskabsbrugerne 44. Det er desuden eksplicit understreget, at afsnittet om centrale forhold ikke kan træde i stedet for supplerende oplysninger eller forbehold UNDTAGELSER TIL STANDARDEN Som nævnt ovenfor, kan KAM ikke træde i stedet for modifikationer til påtegningen. I modsatte tilfælde er der dog et vist overlap. I tilfælde hvor der er tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, vil forholdet naturligt være centralt for revisionen. Jf. afsnit 15 i ISA 701 skal forholdet dog ikke beskrives i afsnittet, men der skal blot henvises til det eventuelle forbehold i konklusionen eller til afsnittet omkring going concern, som udledt i afsnit Revisors adgang til at kommunikere centrale forhold i revisionen er ligeledes begrænset, såfremt lovgivning eller anden regulering forhindrer oplysninger om forholdene. Dette kan, som nævnt i afsnit A52, eksempelvis være hvidvaskning af penge. Dette må jo som absolut udgangspunkt være et centralt forhold i en revision, men da offentliggørelsen heraf vil kunne skade myndighedernes efterforskning, skal forholdet ikke offentliggøres i årsrapporten. Ligeledes vil der kunne være forhold som ikke kommunikeres, såfremt det vurderes, at de negative konsekvenser for 42 ISA 701 afsnit ISA 701 afsnit ISA 701 afsnit A31 Side 31 af 90

32 offentliggørelsen vil overstige nytteværdien af oplysningen. Disse bestemmelser for udeladelse vurderes dog at være yderst sjældent forekommende. Slutteligt kan der forekomme tilfælde, hvor der ikke bliver konstateret centrale forhold, som skal kommunikeres via påtegningen. Det kan virke absurd at forestille sig, at der ved revisionen af børsnoterede selskaber ikke forekommer betydningsfulde forhold herved. Ikke desto mindre har IAASB givet muligheden for at konstatere, at der ikke er fundet KAM ved revisionen. Såfremt revisor konstaterer, at der ikke er identificeret forhold, skal følgende procedure følges: 1. Kommunikere konklusionen til ledelsen. 2. Drøfte forholdet med eventuel kvalitetssikringskontrollant. 3. Ovenstående to punkter har til hensigt at få revisor til at genoverveje sin stillingtagen til de centrale forhold. Ændres der ikke holdning, skal afsnittet om KAM stadig medtages, hvor det forklares hvad KAM er, og samtidig forklare at der ikke er sådanne forhold at rapportere om 45. Det virker umiddelbart ikke som en løsning der vil blive ofte set i forbindelse med revisionen af børsnoterede selskaber. Revisor skal allerede ved planlægningen kommunikere hvordan der skal reageres på risiko for fejlinformation jf. ISA 260, hvilket i sig selv skaber en form for identifikation af centrale forhold i revisionen. 4.4 ILLUSTRATIVE EKSEMPLER PÅ KEY AUDIT MATTERS Som nævnt i afsnit 4.1, har IAASB på opfordring af høringssvarene fra deres Exposure Draft begået en artikel, der indeholder konkrete eksempler på KAM, da respondenterne efterspurgte yderligere eksemplificering. Eksemplerne har til sinde at give en eksemplificering af KAM i praksis, og til hvilken grad de er individualiserede. Der er givet en lang række forhold, hvor det beskrives hvorfor områderne var centrale forhold ved revisionen. Ikke alle eksemplerne opfylder kravene, som er givet jf. afsnit 4.3, da det både skal præciseres hvorfor områderne er KAM og hvordan de er behandlet. Artiklen er delt op i to eksempelområder. To af de omtalte områder er dog gennemgående, hvorfor de kan bruges som et egentligt fuldstændigt eksempel på KAM i årsrapporten. Samlet set kan eksemplerne sammenfattes således 46 : 1. Goodwill 2. Indregning af omsætning 45 ISA 701, afsnit A63 46 IAASB, Auditor Reporting Illustrative Key Audit Matters, 2015 Side 32 af 90

33 1. Goodwill Under IFRSs, the Group is required to annually test the amount of goodwill for impairment. This annual impairment test was significant to our audit because the balance of XX as of December 31, 20X1 is material to the financial statements. In addition, management s assessment process is complex and highly judgmental and is based on assumptions, specifically [describe certain assumptions], which are affected by expected future market or economic conditions, particularly those in [name of country or geographic area]. Our audit procedures included, among others, using a valuation expert to assist us in evaluating the assumptions and methodologies used by the Group, in particular those relating to the forecasted revenue growth and profit margins for [name of business line]. We also focused on the adequacy of the Group s disclosures about those assumptions to which the outcome of the impairment test is most sensitive, that is, those that have the most significant effect on the determination of the recoverable amount of goodwill. The Companys s disclosures about goodwill are included in Note 3, which specifically explains that small changes in the key assumptions used could give rise to an impairment of the basis in each case. In our view, revenue recognition is significant to our audit as the Group might inappropriately account for sales of [name of product] and long-term service agreements as a single arrangement for accounting purposes and this would usually lead to revenue and profit being recognized too early because the margin in the long-term service agreement is usually higher than the margin in the [name of product] sale agreement. Our audit procedures to address the risk of material misstatement relating to revenue recognition, which was considered to be a significant risk, included: goodwill balance in the future. Eksemplet vedrører selskabets værdiansættelse af goodwill. Afsnittet beskriver de formelle krav under den relevante regnskabsramme, og hernæst hvorfor opmærksomheden bør henledes herpå. Slutteligt er revisors behandling af området omtalt. Det er her eksplicit nævnt, at revisor har konsulteret en ekspert inden for værdiansættelse, hvis fokus har ligget på den forecastede omsætning og profit på en bestemt gren af virksomheden. Opmærksomheden henledes samtidig også på, at man har gennemgået ledelsens oplysninger om følsomheden af visse oplysninger. Slutteligt henvises der til note i regnskabet hvor oplysningerne herom er uddybet. 2. Indregning af omsætning The amount of revenue and profit recognized in the year on the sale of [name of product] and aftermarket services is dependent on the appropriate assessment of whether or not each longterm aftermarket contract for services is linked to or separate from the contract for sale of [name of product]. As the commercial arrangements can be complex, significant judgment is applied in selecting the accounting Side 33 af 90

34 Tes ngofcontrols,a sistedbyourownitspecialists,including,amongothers, those over: input of individual advertising campaigns terms and pricing; comparison of those terms and pricing data against the related overarching contracts with advertising agencies; and linkage to viewer data; and Detailed analysis of revenue and the timing of its recognition based on expectations derived from our industry knowledge and external market data, following up variances from our expectations. Det bemærkes indledningsvist, at eksemplet er sammensat af to dele på egen tilvirkning, hvorfor definitionen på at området er KAM, ikke nødvendigvis hænger sammen med revisors handlinger. Eksemplerne havde i IAASB s artikel samme overskrift, hvorfor det er vurderet at eksemplet kan bruges samlet. Ovenstående eksempel er mere konkret end afsnittet omkring goodwill, da der ikke væves særligt meget i generiske termer omkring indregning. Afsnittet identificerer tydeligt, at der er usikkerheder vedrørende selskabets indregning af omsætning grundet indgåelse af langvarige servicekontrakter. Det specificeres i afsnittet, at revisors risikoafdækning har været test af interne kontroller i virksomheden, herunder IT-revision, samt en afvigelsesanalyse af omsætningen over tid knyttet op på revisors viden om industrien. Det bemærkes, at afsnittene ikke indeholder en konklusion på områderne, som det ellers har været diskuteret, om områderne skulle have denne form for delkonklusion på revisionen. Der er dog overvejende været meninger fra revisorerne om, at en konklusion på enkeltområder vil kunne devaluere den samlede konklusion på de finansielle oplysninger. 4.5 OPSUMMERING Tilføjelsen af KAM er udarbejdet for at imødekomme regnskabsbrugeres ønske om øget informationsværdi i revisors påtegning. Standarden pålægger revisor at skrive om hidtil uset specifikke forhold, hvor der førhen oftest var tale om generiske standardtekster. Der er derfor tale om et markant indgreb i revisors rapportering. Det er i høj grad revisors professionelle dømmekraft som kommer til at styre afsnittet, og der er ikke skabeloner og testede vejledninger at støtte sig op ad. Samtidig er ISA 260 om kommunikation med ledelsen blevet opdateret til at spille sammen med ISA 701, da det i høj grad er tiltænkt at, de identificerede centrale forhold skal fremkomme på baggrund af forhold som er diskuteret med ledelsen. Det bemærkes dog, at de udarbejdede eksempler fra IAASB allerede indeholder en hel del generiske tekster, som efter min mening ikke har den store informationsværdi for læsere af påtegningen. Regnskabsbrugernes kriterier for KAM s succes vil blive gennemgået i efterfølgende afsnit, hvor høringssvar på den nye standard er gennemgået. Side 34 af 90

35 5 ANALYSE AF HØRINGSSVAR IAASB udgav, som omtalt i afsnit 2.5, Exposure draft til den nye revisionsstandard i juli Instansen udbad sig kommentarer til dette forslag, hvor fristen var 22. november 2013 de seneste svar er dog blevet registreret 3. marts Der blev herefter modtaget i alt 139 svar fra en blanding af regnskabsbrugere 47. Jeg har i forbindelse med gennemgangen af svarene segmenteret respondenterne i 3 grupper: 1. Investorer 2. Revisionshuse og revisorer 3. Foreninger, standardsættere mv. Der er også et antal uddannelsesinstitutioner og regnskabsaflæggere som har besvaret spørgsmålene, men af hensyn til deres størrelse ud af den samlede mængde svar, er disse grupper helt fravalgt. Som nævnt i indledningen til denne afhandling, ligger det primære fokus på den første gruppe, hvorfor disse er gennemgået mest metodisk. For at give et bredere perspektiv på emnerne, vil jeg dog inddrage et udvalg af repræsentanter fra gruppe 2. Jeg har valgt at fokusere på de største internationale revisionshuses besvarelser, da der er tradition for at disse virksomheders retning danner en praksis for resten af branchen. De valgte revisionshuse er Deloitte, PWC, EY og KPMG, som også udgør de 4 største revisionsvirksomheder i verden Big 4. Det bemærkes, at også regnskabsaflæggende virksomheder kunne have en interesse i de nye standarder. Svarene fra disse har dog begrænset sig til et absolut mindretal, hvorfor disse ikke er berørt nærmere. 5.1 EMPIRI Min indsamling af data baserer sig på ovennævnte høringssvar, som senest er opdateret pr. 3. marts Høringssvarene udgør dermed den senest modtagne offentlige responsum, inden IAASB offentliggjorde de endelige revisionsstandarder. Svarene baserer sig på de stillede spørgsmål, som IAASB inkluderede i deres Exposure draft. Der er stillet i alt 14 spørgsmål, hvoraf størstedelen knytter sig til den nye revisionsstandard ISA 701 og KAM. Spørgsmålene 1-8 vil gennemgåes med største grundighed, da det naturligt vil være her diskussionen er størst, da disse indeholder spørgsmålene omkring Key Audit Matters. Der er dog fravalgt et par spørgsmål i rækken, som er vurderet som mindre vigtige i helheden, da disse vedrører forholdsvist små områder i standarden Side 35 af 90

36 De fravalgte svar er oplistet nedenfor. De øvrige kategorier vil blive gennemgået via udvalgte høringssvar. IAASB s spørgsmål er inddelt i fem kategorier: - Key Audit Matters (1-8) - Going concern (9-10) - Overholdelse af uafhængighed og andre relevante etiske krav (11) - Offentliggørelse af navnet på opgaveansvarlig partner (12) - Andre forbedringer til den foreslåede ISA 700 (13-14) Spørgsmål 4 vil ikke blive gennemgået yderligere, da jeg i afsnit 4.4 har gennemgået IAASB s nye illustrative eksempler, som er udsendt på baggrund af de modtagne høringssvar. Spørgsmål 4 omhandler, hvilket af de tidligere illustrative eksempler på KAM, som respondenterne fandt mest brugbart, og hvor eksemplerne kunne forbedres. Da der foreligger et nyt sæt eksempler af 22. april 2015, finder jeg det derfor ikke relevant at analysere høringssvarene herfor. Spørgsmål 5 vedrører frivillig kommunikation af KAM, som ikke er vurderet relevant for opgaven grundet omfanget af dette, som ikke vurderes at være særligt relevant i praksis, hvorfor dette spørgsmål ikke behandles nærmere. Spørgsmål 6 omhandler situationen, hvor der ikke er konstateret KAM i forbindelse med revisionen. Som beskrevet i afsnit 4.3.1, har jeg vurderet at denne mulighed vil være ekstrem sjælden i praksis, hvorfor svarene her til ikke er behandlet nærmere. Listen over spørgsmål og kategoriinddeling er vedlagt som bilag 3. Side 36 af 90

37 5.2 RESPONDENTER Som nævnt i afsnit 5, gav forslaget 139 svar retur. Respondenterne fordelte sig på de ovennævnte 5 hovedgrupper, og fordelingen kan grafisk fremstilles således: Figur 7 Egen tilvirkning Den samlede liste, og min segmentering heraf, kan ses i bilag 4. Heraf kan også ses, at hovedparten af respondenterne udgøres af revisorer eller revisorsammenslutninger og lignende, som tegner sig for 60 af svarene. Samtidig kan det ses, at minoriteten i undersøgelsen udgøres af regnskabsaflæggende selskaber og diverse uddannelsesinstitutioner, som tegner sig for i alt 15 svar. Det er på denne baggrund valgt at fravælge svarene fra de to mindste grupperinger. Ved inddelingen i segmenter, har det i en række tilfælde været svært at skelne mellem revisorforeninger og lovgivende foreninger i de enkelte lande, da jeg ikke kender sammensætningen af de pågældende landes revisionslovgivning, og om hvorvidt den pågældende forening har til opgave at sætte standarder i sit domicilland. Der er i disse tilfælde foretaget en hurtig internetsøgning på foreningens navn, og derefter er det forsøgt at konkludere hvorvidt foreningen reelt indgår i det pågældende lands lovgivningen, eller blot er en interesseforening. De tilfælde hvor det ikke har været muligt at konkludere hvorvidt foreningen regulerer revisorerne i det pågældende land, er foreningen medtaget i segmentet Revisionshuse og revisorer som en forudsætning. Alle har haft mulighed for at skrive svar til IAASB s spørgsmål, men der er alligevel en vis skævvridning i respondenterne. Som nævnt ovenstående, består langt hovedparten af revisorer og revisorforeninger samt lovgivende og andre regulerende enheder. Regnskabsaflæggende virksomheder er næsten helt fraværende, hvilket kan undre, da det jo i sidste ende er dem som Side 37 af 90

38 skal betale for revisors arbejde, og dermed også burde ønske at få værdi ud af det. Samtidig vil deres forarbejde til klargøring af årsrapporten sandsynligvis også blive påvirket. Endvidere er der også en tydelig geografisk uligevægt. Respondenternes hjemland er præsenteret i følgende figur: Figur 8 Egen tilvirkning England og USA har været de suverænt mest aktive afsendere af høringssvar, mens deltagelsen fra de sydamerikanske og afrikanske lande har været forsvindende lille. At Canada og Australien også figurerer i toppen af listen, kan forklares med, at de 4 lande tilsammen traditionsmæssigt er de lande med højest antal børsnoterede selskaber, og er derfor også mere interesserede i at påvirke revisionsstandarderne på dette område. Samtidig har England haft et pilot-projekt på nye standarder til revisionspåtegningen, som vil behandles senere i afhandlingen, som giver de engelske interessenter et ekstra incitament til at involvere sig i processen. England, USA, Australien og Canada udgør således ca. 38% af den samlede masse. Det er ligeledes påfaldende, at de asiatiske lande ikke har ønsket at deltage i svarrunden i større grad. Ifølge hjemmesiden Credit Risk Monitor, findes der børsnoterede selskaber i verden 48, hvoraf alene Kina, Japan, Korea 48 (Det bemærkes, at det danske tal på 527 er testet for nøjagtighed, og indeholdt i dette antal er en række selskaber som ikke er noteret længere. Det samlede antal er derfor nok sat for højt.) Side 38 af 90

39 og Taiwan står noteret for over stk., hvilket giver et vist incitament til at have en holdning til standarderne. Der kan dog være visse kulturelle forskelle, som medfører manglende svar fra disse regioner. Asien har desuden heller ikke benyttet sig af internationale regnskab- og revisionsstandarder i en særlig lang årrække, hvor eksempelvis Kina først i 2010 er begyndt at have standarder der nærmer sig de internationale 49. Det kan derfor tænkes, at den manglende holdning kan afledes fra, at deres nuværende regelsæt endnu ikke er fuldt implementeret. 5.2 HØRINGSSVAR Behandlingen af svarene tager udgangspunkt i de stillede spørgsmål, som er indeholdt i det udsendte Exposure Draft fra Høringssvarene varierer dog meget i form og indhold, da IAASB ikke udstikker generelle retningslinjer til besvarelserne. Størstedelen af svarene kan dog besvares med enten ja eller nej. Hvor det ikke tydeligt er givet ud fra høringssvarene, er det forsøgt at tolke det ud fra den medfølgende tekst. Har dette heller ikke været muligt, er besvarelsen ikke medtaget som et egentligt svar. Dybdeb af svarene varierer ligeledes i stor grad. Eksempelvis har PWC sendt et svar på 28 sider, mens besvarelsen fra Individual Clinical Lasers Limited begrænser sig til 9 linjer. Der er derfor en grad af personlig tolkning involveret, når jeg har kategoriseret svarene. Ved gennemgangen er det samtidig konstateret, at en række af IAASB s spørgsmål ikke har været relevante for investorerne, hvor der er efterspurgt holdninger til mere revisionstekniske spørgsmål, som en investor ikke har den store interesse i. Generelt set er det kun cirka halvdelen af investorerne, som eksplicit har besvaret alle spørgsmål. Der er ved indsamlingen af data på disse spørgsmål medtaget respondentsvar for alle investorer, også dem der ikke har svaret, men fokuseret på bevæggrundene for de investorer, som har en holdning dertil. Desuden er analysen af svarene fra revisorer udvidet, da det er mere relevant for forståelsen at få revisors input på disse områder. Som nævnt i afsnit 1.4.1, er de indsamlede data fremkommet direkte fra respondenterne til høringsoplægget, da IAASB har fremlagt dem ubeskåret og ucensureret, så kommentarerne indeholder en vis form for kvalitet, da de ikke indsamles fra tredjemand. Sorteringen af høringssvarene er vedlagt som bilag KEY AUDIT MATTERS VÆRDI I PÅTEGNINGEN Respondenterne er i spørgsmål 1 blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt tilføjelsen af afsnittet om centrale forhold ved revisionen vil forøge brugbarheden af revisors påtegning, og hvis ikke hvorfor? 49 Profile.pdf Side 39 af 90

40 SPØRGSMÅL 1 - INVESTORER Ubesvaret 20% Nej 10% Ja 70% Figur 9 Egen tilvirkning Det ses tydeligt, at investorerne finder KAM yderst brugbart. Generelt set er det ikke overraskende at investorerne tager i mod tiltaget med åbne arme, da de altid vil kunne bruge yderligere virksomhedsspecifik information til deres vurderinger. Enkelte investorer påpeger dog risikoen for, at KAM med tiden vil svinde hen til standardiserede formuleringer fra revisors arkiv. Eumedion (nr. 97) fra Holland ser KAM som en værdifuld tilføjelse, og ser gerne yderligere tilføjelser, som fx væsentlighedsniveau, hvor den engelske standard for revisionspåtegninger på børsnoterede selskaber fremhæves. Group of 100 fra Australien er stærkt imod forslaget, selvom de er enige i IAASB s overordnede betragtninger om, at forventnings- og informationskløften mellem revisor og regnskabsbruger skal mindskes. Kritikken går primært på, at afsnittet vil sløre grænsen mellem hvad der er revisors ansvar, og hvad der er ledelsens ansvar. Samtidig udtrykker de også bekymring for stigende omkostninger, hvilket også deles af et antal andre respondenter. Group of 100 fremhæver også selv en lokal national løsning, da det i Australien er pålagt revisor at deltage på selskabets generalforsamling, og interessenter i årsrapporten kan derfor få stillet de relevante spørgsmål der. Forslaget er naturligvis udviklet med henblik på at tilgodese regnskabsbrugerne, som primært er defineret som investorer. Det er dog revisorerne der skal udforme dette afsnit, hvorfor de også har en interesse i området. Det er derfor også relevant at se på, hvorledes revisorer forholder sig til spørgsmålene. Big 4 er generelt også enige i, at KAM vil forbedre anvendeligheden af revisors påtegning for regnskabsbruger. PWC mener eksempelvis således, at netop denne tilføjelse til revisionspåtegningen giver den største værdiforøgelse for regnskabsbruger. Der lægges dog vægt på, at der ikke bliver tale om et standardiseret afsnit, som den nuværende regulering afføder, men et afsnit som giver en indsigt i virksomheden, som regnskabsruger ikke tidligere har haft mulighed for at opnå. KPMG imødekommer også forslaget, og tilslutter sig IAASB s beslutning om at lave en Side 40 af 90

41 opfølgende undersøgelse efter implementeringen, med henblik på at fastslå om KAM lever op til regnskabsbrugers krav og ønsker om forøget informationsværdi. De mener desuden, at netop opfølgningen er vigtig for at få lukket den nuværende forventningskløft mellem revisor og regnskabsbruger. Det generelle respondentsvar er dog, at KAM vil øge informationsværdien og samtidig skabe yderligere transparens i revisionsprocessen, som for nogle ikke er helt håndgribelig VEJLEDNINGEN TIL ISA 701 I andet spørgsmål bedes respondenterne forholde sig til, hvorvidt de vedlagte vejledninger og retningslinjer for KAM er tilstrækkelige til, at revisor kan fastlægge og oplyse om disse. SPØRGSMÅL 2 - INVESTORER Ubesvaret 30% Ja 45% Nej 25% Figur 10 Egen tilvirkning Den generelle tendens er, at mange investorer slet ikke besvarer spørgsmålet. Det kan måske tolkes således, at investorerne ikke har samme indsigt i de bagvedliggende forhold, som revisor skal kunne identificere. Revisorer har dermed en større interesse i at vejledningen og retningslinjerne er klare, da det ultimativt er revisorer som skal følge revisionsstandarderne. Enkelte investorer har dog en holdning om emnet, hvor den gennemgående holdning er, at KAM potentielt bliver en såkaldt boilerplate-tekst altså en generisk standard, som ikke tilfører påtegningen nogen form for værdi for regnskabsbrugeren. Blandt svarene, som ikke synes vejledningen var fyldestgørende, er der en gennemgående bekymring for begrebet mest væsentlige forhold. International Organization of Securities Commissions skriver i deres svar: Side 41 af 90

42 It is unclear to us what a determination of most significance in the audit entails. What reference point or denominator is an auditor expected to use in evaluating matters of most significance? For example, are matters of most significance measured by the extent of firm-wide consultations? The degree of partner involvement? Total hours incurred? We believe additional guidance is needed to reach consistency. 50 Problemet med mest væsentlig er fortolkningen heraf. Vejledningen giver ikke nok retningslinjer til, at både revisor og regnskabsbruger vil få samme resultat. Der er derfor følgelig en vis skepsis over for formuleringen og samtidig en efterspørgsel efter yderligere eksemplificering (mere herom vedrørende spørgsmål 4), således at man kan få oprettet en form for best-practice på området. Det må vurderes at der må ske en vis form for ensretning på området, for at kunne tilgodese regnskabsbrugerne, da årsrapporter ellers ikke vil blive sammenlignelige, og værdien af KAM vil derfor blive udvandet. Revisorerne, som i sidste ende er dem der skal følge vejledningen, er splittet omkring spørgsmålet. Deloitte, KPMG og EY er enige om, at vejledningen er fyldestgørende. KPMG er én af de revisionsvirksomheder som har assisteret med field-testing af området, og er kommet frem til, at det som udgangspunkt er relevant at overveje, om de områder som er drøftet med ledelsen, er KAM. The partners participating in the field test agreed that matters communicated to those charged with governance that require significant auditor attention as described in paragraph 8 of proposed ISA 701 is an appropriate starting point for determining key audit matters. 51 KPMG tilføjer dog at der bør indskærpes på formuleringen significant auditor attention, som indgår i IAASB s definition af et KAM. Det påpeges her, at blot et område har forbrugt mange af revisors timer, defineres det per automatik som særligt væsentligt. De foreslår derfor at slette formuleringen, da ressourceforbruget ikke i alle tilfælde vil kvalificere et område til et KAM efter deres opfattelse. PWC er derimod ikke enige i vejledningens kvaliteter. PWC har ligeledes testkørt standarden på IAASB s vegne, og i deres teams havde revisoren allerede et klart billede af, hvad der var de væsentligste forhold ved revisionen før at have fulgt vejledningen. Det er deres opfattelse, at vejledningen ikke giver et acceptabelt niveau af punkter til at guide deres bedømmelser med henblik på at få sammenlignelige resultater, og at vejledningen fører til identifikation af andre KAM end dem, som revisor oprindeligt ville have påpeget, såfremt han bare havde fortalt frit omkring forløbet af revisionen. De henviser i stedet til, at KAM skal knytte sig til de områder hvor Side 42 af 90

43 der har været mest komplekse regnskabsmæssige skøn og ledelsesvurderinger. Vurderingen skal ske ud fra en revisionsmæssig vinkel, således at regnskabsbruger kan gøre sig klart hvilket overvejelser og handlinger revisor har udført. Endvidere hersker der også tvivl om, hvor mange KAM man kan/skal inkludere. For at forbedre sammenligneligheden, bør der indsættes en bestemmelse i vejledning, der fortæller hvor mange KAM der bør være. PWC foreslår selv et spænd mellem 2-4 og maksimalt 5-6. Det bør begrænses, da for mange områder kan udvande de områder som virkelig var centrale for revisionen BESKRIVELSE/ANVISNINGER TIL KAM Spørgsmål 3 er præget af, at relevansen mest af alt befinder sig hos revisorerne. Der er således kun 60% af investorerne, der har svaret på spørgsmålet. Det er revisor der skal bruge forarbejderne og vejledningerne til at udlede KAM, og regnskabsbrugerne behøver derfor ikke have en egentlig holdning her til. Den statistiske fordeling på svarene er derfor i denne undersøgelse irrelevant. I stedet vil jeg dykke nærmere ned i nogle af svarene, som rejser relevante bemærkninger og spørgsmål. Indledningsvist er det værd at bemærke, at de fire revisionshuse er enige om, at vejledningen og kravene til ISA 701 er tilstrækkelige dog ikke uden at foreslå tilføjelser. Samtlige fire påpeger samtidig i deres svar, at det kan blive problematisk hvis revisor skal inkludere det de kalder original information i afsnittet. Der hentydes til informationer som ikke er præsenteret af ledelsen andetsteds i årsrapporten. Det vil dermed blive revisor som tilføjer information til en årsrapport, som de jo ikke er aflægger af. KPMG svarer: We believe KAMs should provide more information than simply point to disclosures in the financial statements. However, we do not believe that it is appropriate to disclose original information about the entity in the auditor s report. 52 Der refereres til Exposure Draft for ISA 701, hvor der i afsnit 10 var en lille, men vigtig formulering om, at revisor skulle referere til informationen i årsrapporten, HVIS denne information findes andetsteds (de mener dog også det er problematisk, hvis revisor skal henvise til information uden for årsrapporten). Man havner derfor i en gråzone, hvor det mangler yderligere vejledning. KPMG nævner et eksempel, hvor revisor har ændret sin revision væsentligt grundet store fejl i interne kontroller i selskabet. Det er ikke et krav for et selskab at oplyse om denne slags forhold, men vil absolut være KAM. Dermed vil revisor blive formidler af ny information via sin påtegning. Forholdet kolliderer dermed med revisors tavshedspligt, og kan i yderste konsekvens skabe splid mellem ledelse og revisor, hvilket absolut ikke er hensigtsmæssigt. Der foreslås derfor i stedet en 52 Side 43 af 90

44 løsning, hvor revisor må opfordre ledelsen til at inkludere oplysningen i årsrapporten, eller eventuelt på selskabets hjemmeside. ESMA, som opererer på finansielle markeder i Europa, udviser bekymring for, at standarden giver for meget frihed til fortolkning, og at dette afsnit i revisionspåtegningen dermed ikke vil have den fornødne sammenligningsgrad på tværs af regnskaber. ESMA is concerned that too much room for professional judgment in the determination and disclosure of the key audit matters would allow a number of situations where auditors reports will be different despite very similar circumstances in practice. 53 Der efterspørges derfor klarere retningslinjer, som det også var tilfældet i spørgsmål 2. Deloitte og EY er i deres svar samtidig enige om, at der er komplikationer forbundet med, at revisor skal beskrive hvorledes revisionen af de centrale forhold er udført, jf. afsnit 4.3 i denne afhandling. EY mener at det er udfordrende for revisor at beskrive de udførte handlinger i tilstrækkelig detaljegrad uden at bruge revisionsinterne begreber, som måske ikke er forståelige for regnskabsbruger. Samtidig findes det problematisk at skulle beskrive enkeltstående handlinger, da der kan være udført andre handlinger som delvist afdækker revisionsmålene på området, og regnskabsbruger vil derfor blive vildledt til at tro, at det kun er de beskrevne handlinger der er udført. Deloitte er enige i betragtningen og tilføjer, at revisors påtegning kan blive uhensigtsmæssig lang, såfremt revisionshandlingerne skal beskrives udførligt. Påtegningen bliver derfor mindre overskuelig for regnskabsbruger, hvilket er kontraproduktivt mod hele med ISA 701 s formål KAM FRA TIDLIGERE ÅR Det er en overvejende hovedregel, at selskabers årsrapporter indeholder sammenligningstal. IAASB har derfor overvejet, hvorvidt der også skal være sammenlignelighed med tidligere år, når det drejer sig om KAM. IAASB bemærker dog ifølge punkt 65 i deres Exposure Draft, at der er praktiske udfordringer forbundet med at inkludere tidligere perioders KAM. Som eksempler nævnes blandt andet: - Revisors påtegning bliver unødvendig lang. - Revisor kan vælge at vurdere et forhold som KAM i året, som ikke blev vurderet som KAM sidste år, og dermed sætte tvivl om revisors vurderinger. - Mulige konsekvenser hvis der sker revisorskift, som medfører at vurderingen af KAM sidste år lå hos en anden revisor Side 44 af 90

45 Følgelig har IAASB valgt at undlade et krav om sammenligning på KAM. Respondenterne skal derfor forholde sig til, hvorvidt de er enige i denne betragtning. I lighed med spørgsmål 3, har investorerne ikke haft den store lyst til at kommentere på spørgsmålet, og det er derfor revisorerne der har de mest markante holdninger hertil. SPØRGSMÅL 7 - INVESTORER Ubesvaret 50% Enig 40% Uenig 10% Figur 11 Egen tilvirkning Således har halvdelen ikke fået besvaret det konkrete spørgsmål. Dem der har besvaret, har dog overvejende været enige om, at KAM kun bør dække over den indeværende regnskabsperiode. Investorerne vil typisk heller ikke have den praktiske indsigt over, hvad forslaget vil dække over. Til gengæld ser revisorerne store problemer ved at skulle identificere KAM fra tidligere perioder. Deloitte udtaler:.. proposed ISA 701 should explicitly state that the auditor is not expected to evaluate (or document) whether a current KAM should have been a KAM in a prior period, if it was not previously communicated as a KAM. 54 Deloitte ser altså store udfordringer forbundet med, at revisor skal kigge på en eventuel anden revisors arbejde, og tilslutter sig dermed IAASB s holdning og søger samtidig en indskærpning af standarden. En række andre respondenter tilslutter sig også IAASB s forslag om ikke at inkludere sidste års KAM, men ser gerne en undtagelse til reglen. Blandt både revisorer og investorer findes der forslag om, at selskaber der bliver børsnoteret i løbet af året, eller selskaber hvor der bliver stillet mistillid om sidste års revision, skal revisor identificere både årets og sidste års KAM Side 45 af 90

46 Det må konkluderes, at der ikke skal inkluderes KAM fra tidligere år i påtegningen. Regnskabsbruger kan jo effektiv komme uden om problemstillingen ved at slå op i årsrapporten fra året før, hvis man ønsker at tage stilling til forhold som var centrale ved sidste års revision. Der undgås samtidig misforståelser, som kan opstå, hvis revisor begynder at inkludere tidligere års KAM i beskrivelsen SUPPLERENDE OPLYSNINGER Som beskrevet i afsnit 4.3, er det tykt understreget i standarden, at KAM ikke kan træde i stedet for afgivelse af supplerende oplysninger. Respondenterne er derfor blevet bedt om at tage stilling til IAASB s forslag om at beholde muligheden for at afgive disse oplysninger, eller om det menes at KAM effektiv kan erstatte disse oplysninger. SPØRGSMÅL 8 - INVESTORER Ubesvaret 50% Enig 40% Uenig 10% Figur 12 Egen tilvirking Spørgsmålet er igen præget af manglende stillingtagen fra investorernes side, hvilket tyder på, at de ikke finder emnet særlig relevant. Som CFA Institute bemærker, er det deres opfattelse, at muligheden for supplerende oplysninger nærmest udelukkende begrænser sig til oplysninger omkring selskabets fortsatte drift. De taler dog for, at beholde muligheden for supplerende oplysninger. Eumedion har modsat holdning til det overordnede spørgsmål, men er enig i, at revisor ikke bruger de supplerende oplysninger, og ved at undlade en indlemmelse af afsnittet under KAM, mener de, at der faktuelt er informationer som bliver udeladt fra regnskabsbrugernes øjne. Ud fra de indsamlede data, tegner der sig også et billede af, at investorerne godt kan skelne mellem KAM og supplerende oplysninger. Både DFSA og ESMA bemærker, at der sagtens kan eksistere væsentlige forhold, som dog ikke har været centrale forhold i revisionen. IMA Side 46 af 90

47 eksemplificerer væsentlige begivenheder efter balancedagen, som en mulighed hvor supplerende oplysninger har sin berettigelse, og dermed ikke bør fortrænges af KAM. ESMA nævner dog samtidig, at distinktion mellem KAM og supplerende oplysninger skal optegnes tydeligere, da forholdet mellem ISA 701 og 706 ikke er tydelige nok. Big 4 er ikke enige i deres betragtninger på dette område, da PWC skiller sig ud og ikke mener at supplerende oplysninger har eksistensberettigelse i påtegninger på børsnoterede selskaber efter tilføjelsen af ISA 701. Efter deres mening bør afsnittene således sammensmeltes for børsnoterede selskaber, da de lange påtegninger dette giver, kan forvirre regnskabslæseren. Samtidig kan distinktionen mellem områderne være vanskelige at forstå for regnskabsbrugere, som ikke er revisorer. EY tilslutter sig delvist, da de foreslår en efterfølgende undersøgelse af revisionspåtegninger, når standarden er implementeret. Dermed kan IAASB gøre sig klart, om hvorvidt revisorerne overhovedet benytter sig af supplerende oplysninger efter den nye standard. Dermed er der åbnet for revurdering af standarderne på baggrund af de gjorte erfaringer. Både EY, KPMG og Deloitte tilslutter sig dog standarden. Deloitte udtaler sig: The explanatory memorandum has explained and distinguished the concepts of EOM, OM, and KAM; however, it may be necessary to include further application guidance to distinguish in particular how a KAM and an EOM paragraph would differ, i.e., underscoring that a KAM is a matter of most significance in the audit and an EOM is a matter that in the auditor s judgment is fundamental to the user s understanding of the financial statements. 55 Det fremførte eksempel viser, at Deloittes opfattelse af områderne er, at KAM er forhold som revisor vurderer som mest centrale for revisionen, mens supplerende oplysninger gives for at henlede brugerens opmærksomhed på et forhold, som kan assistere med at forstå regnskabet eller revisionen. Overordnet må det konkluderes, at respondenterne gerne ser, at standarderne fortsat er adskilte, således at det stadig er muligt at afgive supplerende oplysninger på børsnoterede selskaber. Det må dog antages, at situationen bliver sjælden set efter implementeringen af KAM. Der vil efter min vurdering være et sammenfald med de øvrige nye standarder. Markant berørt vil være afsnittet om going concern, som vil betyde et helt frafald af de supplerende oplysninger om forhold i regnskabet på dette område. Samtidig vil supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen have et stort overlap med KAM. I Danmark er der desuden en supplerende bestemmelse i ERKL som medfører, at revisor skal medtage supplerende oplysninger om andre forhold. Dette er forhold som medfører ledelsesansvar der skal oplyses her. ERKL er på tidspunktet for denne afhandling endnu ikke opdateret til de nye standarder, så det er endnu uvist om disse 55 Side 47 af 90

48 bliver bibeholdt, men dette må antages at fortsætte, hvorfor denne type oplysning nok ikke bliver væsentligt berørt under danske forhold GOING CONCERN Omtale af fortsat drift bliver en særskilt bestanddel af revisors påtegning fremover, som omtalt i afsnit IAASB søgte i forbindelse med Exposure Draftet også en tilkendegivelse af, hvorvidt denne tilføjelse havde værdi for respondenterne. Spørgsmål 9 vedrører hvorvidt det er passende at inkludere et afsnit om fortsat drift i revisors påtegning. Netop revisors vurdering af en virksomheds evne til at fortsætte driften, har været under beskydning, som det også beskrives i afsnit , da der fundamentalt set er forskellige opfattelser om begrebet fortsat drift mellem regnskabsbruger og revisor. Der er generelt enighed om brugbarheden af afsnittet hos investorerne, hvor blandt andre BlackRock og ESMA stiller sig positivt over for forslaget. ESMA foreslår dog samtidig en rettelse i standarden, da det i eksemplet på revisors påtegning fra Exposure Draft udtrykkes at hverken revisor eller ledelse kan garantere selskabets forsatte drift. Dette vurderes til at ville så unødvendig tvivl om de foregående afsnit, hvor ledelse og revisor udtaler sig positivt om selskabets evne til at fortsætte driften, da regnskabet er aflagt på denne forudsætning. BlackRock fremhæver at forudsætningen for going concern fastsættes af selskabets ledelse, og revisor blot udtrykker en vurdering af denne udmelding. De ønsker derfor indsigt i ledelsens vurdering af going concern, og ikke revisors, da det vurderes at denne er mere relevant. The World Bank stiller sig til gengæld kritisk over for forslaget, da de mener at der implicit er forbundet en forudsætning om, at der ikke er usikkerheder om fortsat drift, når revisor ikke udtaler sig om dette forhold. Revisionshusene bakker generelt op om forslaget, men påpeger vigtigheden af, at der ikke bliver tale om et standardiseret afsnit. Samtidig er der generel enighed om, at omtale af going concern ikke skal medtages såfremt der ikke eksisterer uenighed om denne, og stiller sig dermed enige med The World Bank i betragtningen om, at going concern oplysninger kun er relevant ved usikkerhed om denne. EY påpeger også, at der vil være en uoverensstemmelse mellem ledelsens ansvar kontra revisors ansvar ved udtalelser om going concern, da der ikke findes hjemmel i IFRS til at ledelsen skal udtale sig om fortsat drift, medmindre der er væsentlig usikkerhed herom. Såfremt revisor pålægges dette, kan der igen blive tale om, at revisionspåtegningen vil indeholde original information, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Vedrørende samspillet mellem ISA 570 og ISA 701 fremlægger KPMG 4 mulige scenarier vedrørende going concern 56 : 56 Side 48 af 90

49 1. Ingen usikkerhed omkring fortsat drift. 2. Der er usikkerhed omkring fortsat drift, men det er vurderet at der ikke er væsentlig usikkerhed. 3. Der er væsentlig usikkerhed om fortsat drift; forholdet er tilfredsstillende beskrevet i årsrapporten 4. Der er væsentlig usikkerhed om fortsat drift; forholdet er ikke tilfredsstillende beskrevet i årsrapporten Som beskrevet i afsnit 3, skal forhold omkring going concern ikke indgå som et KAM. KPMG mener derfor, at der ikke er taget højde for samspillet mellem ISA 570 og 701 i scenarie 2, og foreslår derfor, at denne type scenarie kan medtages som et KAM. Forholdet bliver kaldt et close-call af PWC, og omfatter altså den situation, hvor revisor er blevet opmærksom på et forhold, som kan skabe væsentlig usikkerhed om den fortsatte drift. Revisor vil derfor udføre sine handlinger for at dokumentere denne usikkerhed, men kan i sidste ende drage konklusionen, at forholdet ikke væsentligt skaber usikkerhed om selskabets fortsatte drift. Ledelsen er i så fald ikke pålagt at oplyse om forudsætningerne om going concern, hvilket igen skaber original information i revisors påtegning, hvorfor KPMG indstiller til at IAASB tager stilling til forholdet ANDRE ÆNDRINGER Spørgsmål 11 i Exposure Draft lyder: What are respondents views as to the benefits and practical implications of the proposed requirement to disclose the source(s) of independence and other relevant ethical requirements in the auditor s report? 57 Allerede fra starten af IAASB s undersøgelser, blev det foreslået, at revisor skal udtale sig mere eksplicit omkring sin uafhængighed. Den nye ISA 700 indeholder derfor et afsnit i revisors grundlag for konklusionen, hvor revisor erklærer sin uafhængighed fra den reviderede virksomhed, og under hvilke retningslinjer revisor er dette. Investorerne har i et vist omfang sprunget over besvarelsen af dette spørgsmål, og som BlackRock påpeger, bør det implicit i revisors hverv antages, at han er uafhængig. Group of 100 stiller sig ligeledes på denne side, og inddrager at revisor efter deres nationale lovgivning allerede erklærer sin uafhængighed. Der er større fokus på spørgsmålet fra revisionshusene, hvor Deloitte stiller sig kritisk overfor, at forslaget stiller krav om, at alle fulgte og relevante etiske retningslinjer skal oplyses. Problemerne vil opstå i multinationale koncerner, hvor der efterleves en række nationale krav, og oplysningerne vil derfor blive omfattende og muligt forvirrende. Ligeledes kan der forekomme situationer, hvor 57 ED, 2013, side 34 Side 49 af 90

50 revisor skal efterleve et forældet regelsæt i et bestemt land. Dermed er det uhensigtsmæssigt at oplyse om begge regelsæt i påtegningen. Både PWC, KPMG og EY er enige i disse betragtninger. De resterende 3 spørgsmål vedrører blandt andet kravet om oplysning om navn på revisor i påtegning, hvilket som nævnt i afsnit 3.1 ikke er relevant for danske børsnoterede virksomheder i kraft af den nuværende regulering. Der er tale om spørgsmål vedrørende mindre småjusteringer, hvorfor disse ikke er undersøgt yderligere OPSAMLING PÅ EXPOSURE DRAFT Det kan indledningsvist i opsamlingen bemærkes, at næsten samtlige respondenter til udkastet, har været positivt indstillet overfor IAASB s forsøg på at forbedre revisors påtegning. Helt fra forslagets introduktion, har der været et stort antal inputs samt en universal enighed om, at revisors påtegning trængte til en make-over. Den store interesse kan skyldes de mange virksomheder der bukkede under mens finanskrisen rasede blanke revisionspåtegninger til trods. Der har derfor været bred enighed om, at KAM i revisors påtegning vil forbedre kvaliteten af revisionen, mindske forventnings- og informationskløften og give transparens for regnskabslæseren. Som det kan ses af høringssvarene, har det absolut mest interessante emne for investorerne været KAM. Svarene bærer præg af, at de yderligere detaljer omkring afsnittet ikke interesserer investorer særligt, men der lægges mest vægt på, hvordan KAM skal defineres og præsenteres. IAASB har på baggrund af høringssvarene opstillet den nye endelige standard, som belyst i afsnit 3 og 4. De væsentligste forbedringer i forhold til brugernes ønsker, vil her blive belyst. Det bemærkes, at denne afhandling, grundet omfanget af høringssvar, har arbejdet med udvalgte respondenter, hvilket kan medføre at der fremhæves enkeltstående holdninger, som ikke har fulgt den generelle holdning. Såfremt dette har været tilfældet, vil IAASB i mindre grad reagere på denne type svar i udarbejdelsen af den endelige standard. En eventuelt manglende reaktion på høringssvarene kan således måske forklares via afhandlingens stikprøveudvælgelse KEY AUDIT MATTERS En stor del af den opdateringen har centreret sig om KAM, og de største ændringer fra Exposure Draft til den endelige standard befinder sig derfor også inden for dette område. Grundet den stærke opbakning til området, valgte IAASB at beholde definitionen af KAM. Som set i høringssvarene var en stor del respondenter dog enige om, at vejledningen til at identificere KAM kunne trænge til en præcisering. Denne er væsentlig opdateret i endelig standard, ligesom der er udsendt nye illustrative eksempler til inspiration for området. Det har været vigtigt for regnskabsbrugerne, at der er en vis konsistens på området, da der er tale om et område der er forbundet med store subjektive skøn hos den enkelte revisor. Samtidig har specielt revisorerne været kritiske over for den tidligere vejledning, da det ultimativt er revisorerne, der skal Side 50 af 90

51 identificere og oplyse omkring KAM. De er derfor i højere grad påvirket af den nye standard, hvorfor IAASB har taget deres svar til efterretning. En stor bekymring hos respondenter omhandlede original information i revisors påtegning altså information oplyst af revisor, som ikke er at finde i årsrapporten eller andetsteds. For at undgå dette, er den endelige vejledning til standarden opdateret, således at det nu fremgår, at revisor skal henstille til ledelsen, at oplysningen om det område revisor har identificeret som KAM, bør fremstilles enten i årsrapport eller på virksomhedens hjemmeside. Samtidig er indsat en undtagelsesbestemmelse i ISA 701, 14, som giver adgang til at snige sig uden om at oplyse om specielt følsomme forhold mv., medmindre selskabet har oplyst offentligt om det. Samspillet mellem ISA 701 og ISA 706 er ligeledes blevet uddybet via afsnit 12 i den opdaterede ISA 701, hvor det eksplicit fremgår at KAM ikke kan træde i stedet for en supplerende oplysning. Forholdet blev diskuteret i spørgsmålene til Exposure draft, og der var generel enighed om, at der stadig skal skelnes mellem supplerende oplysninger og KAM på trods af at det vurderes at de supplerende oplysninger sjælden vil forekomme fremover. Et andet diskturet punkt omkring KAM var, hvorvidt de skulle omfatte samme regnskabsperiode som de finansielle oplysninger, altså typisk to år. Der var stor enighed om, at oplyse KAM for to historiske perioder var forbundet med store vanskeligheder. Som følge heraf, har IAASB valgt at bibeholde deres holdning til, at KAM kun kan omfatte indeværende regnskabsår GOING CONCERN Som allerede nævnt flere gange, har opdateringen af standarden sit udspring i finanskrisen, hvor brugere ønsker øget fokus på selskabets evne til at fortsætte driften. En anden stor del af de udsendte høringsspørgsmål gik derfor på afsnittet omkring going concern i revisors påtegning. Der var i Exposure Draftet lagt op til, at samtlige påtegninger skulle indeholde et afsnit om going concern, men mange investorer tilkendegav, at de tog for givet, at en manglende oplysning omkring going concern, var ensbetydende med, at der ikke var usikkerhed om dette. IAASB har derfor valgt at slette kravet om det obligatoriske afsnit i påtegningen, og revisor skal dermed kun ytre sig, såfremt der er forhold, der kan stille usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Respondenterne var primært bekymrede for forvirrende og forlængende afsnit omkring going concern, hvilket ikke skaber værdi. I den endelige version har IAASB således taget dette til efterretning. Der var også i Exposure draft givet et afsnit i påtegningen under omtalen af fortsat drift, hvoraf det følgende afsnit fremgik: 58 ISA 700, afsnit 10 Side 51 af 90

52 However, neither management nor the auditor can guarantee the Group s ability to continue as going concern. 59 Formuleringen af dette gav anledning til stor kritik fra mange grupper, og afsnittet er blevet fjernet sammen med bortgangen af det obligatoriske afsnit om going concern. Som en form for kompensation på kompromisset med at fjerne afsnittet, er afsnittet omkring fordeling af ansvar for årsrapporten blevet udvidet med et afsnit som beskriver henholdsvis ledelsens og revisors ansvar ved spørgsmål der omhandler fortsat drift. Revisionshusene påpegede i høringssvarene, som beskrevet i afsnit 5.2.6, at standarden ikke tog højde for de såkaldte close-calls vedrørende fortsat drift. Det vil sige de situationer, hvor revisor har haft en usikkerhed om selskabets fortsatte drift og igangsat omfattende arbejder til at afdække risikoen herfor. Når revisor slutteligt kan konkludere, at der ikke er væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift, er det per definition hverken et KAM eller en supplerende oplysning til påtegningen. IAASB har derfor justeret ISA 570 og samtidig udarbejdet et anvendelsesmateriale, som giver vejledning i situationerne, der har været tæt på going concern problemer ØVRIGE ÆNDRINGER Som det nævnes i afsnit var revisionshusene meget bekymrede over omfanget af afsnittet omkring revisors uafhængighed, hvor revisor er pålagt at opliste hvilke kilder og regelsæt der blev fulgt med hensyn til etiske krav. Kravet kunne betyde omfattende revisionspåtegninger ved internationale koncerner, som har forskellige nationale krav. Dette krav er nedtonet i den endelige standard, hvor revisor i stedet kan henvise til, at han har overholdt den Internationale etiske regler for professionelle revisorer. Kravet om det generelle afsnit er bibeholdt, selvom enkelte investorer så det som unødvendigt, da de som udgangspunkt betragter revisor som uafhængig. Investorerne så dog ikke lyset i tilføjelserne, da de implicit allerede har en formodning om at revisor er uafhængig. Præciseringen synes derfor uden værdi for investorer AFRUNDING De endelige standarder er frigivet i januar 2015 og træder i kraft for revisioner af årsrapporter hvor balancedagen ligger efter d. 15. december 2016, hvilket giver tid til at implementere og oversætte standarderne for medlemslandene. De første eksempler på disse påtegninger vil altså ikke foreligge før IAASB vil foretage en evaluering af de nye standarder efter en 2-årig periode efter frigivelsen 60. Undersøgelsen har til formål at afdække, hvorvidt standarden har opfyldt ønskerne om forøget 59 ED, 2013, side 15 Side 52 af 90

53 informationsværdi mv., og for at tackle de praktiske problemstillinger de kan give revisor og regnskabsaflægger. Herunder kan det eventuelt overvejes, om afsnittet med supplerende oplysninger skal vige til fordel for det nye afsnit med centrale forhold i revisionen, som det blev foreslået i høringssvarene. Det kan samtidig vurderes, om det kan være fordelagtigt at udvide ISA 701 til også at omfatte selskaber som ikke er børsnoterede fx store C selskaber i dansk lovgivning. 60 Basis for conclusions, side 39 Side 53 af 90

54 6 ALTERNATIVER TIL IAASB S STANDARDER Som allerede nævnt, har opdateringen af revisors påtegning været gennem en langstrakt proces med tilbagevendende kommentarer fra relevante regnskabsbrugere og revisorer, hvilket har trukket den endelige opdatering ud over en knap 6-årig periode. Der har samtidig været tvivl om, hvorvidt den øgede information i revisors påtegning vil medføre en information overload, som i sidste ende vil gøre påtegningen mindre brugbar på trods af et øget antal oplysninger. IAASB taler derfor allerede på nuværende tidspunkt om en opfølgning på de nye standarder efter to år fra implementeringen for at identificere problemstillinger og praktiske udfordringer. Det vil derfor være relevant for vurderingen af, om de nye standarder opfylder regnskabsbrugernes ønsker, og at studere erfaringer fra andre medlemslande, som har iværksat egne tiltag for at lukke informationskløften. Enkelte medlemslande, herunder Holland og Storbritanien, har været på forkant og ikke afventet IAASB s afgørelser, men har selv igangsat en opdatering til revisors påtegning med henblik på forbedring af informationsværdien. Holland har implementeret deres model i december Modellen har i høj grad været baseret på de tidligere udkast fra IAASB, og ligner derfor også den endelige version, hvilket betyder en kortere indføringsperiode her. Storbritannien var dog et par år forud, og allerede i oktober 2012 blev der foretaget en større overhaling af ISA 270, 700 og 720 på nationalt plan. Det kunne derfor være relevant at kigge her, med henblik på at modtage et indblik i påtegningens værdi. I 2012 udsendte FRC (Financial Reporting Council, som udarbejder revisionsstandarder i UK) reviderede ISA er. FRC s mål var, i lighed med IAASB, at skabe en påtegning med større kommunikationsværdi. Senere i 2013 blev der foretaget en mindre justering af tidligere standarder. Ikrafttrædelsesdatoen var dog den samme, hvorfor der ikke var tale om en større revision igen. Den senest reviderede version er fra september 2014, så det er tydeligt, at der har været stor fokus på dette emne i UK. Netop UK vejer også, som nævnt i afsnit 5.2, tungt i andelen af børsnoterede selskaber, så det er naturligt at der er en vis interesse for revisionspåtegningen på disse selskaber. Ændringerne til den engelske standard vil ikke blive gennemgået, da dette ville kræve en gennemgang af den tidligere engelsk standard, som kan afvige på mange punkter fra international standard ligesom den danske erklæringsbekendtgørelse lige pt. afviger fra de internationale standarder. I stedet vil der blive gennemgået et eksempel på en revisionspåtegning på et børsnoteret selskab i England. TESCO har eksempelvis siden 2013 været pålagt at bruge den udvidede model af revisors erklæring 62. Som det vil ses, afviger standarden dog på en række punkter fra IAASB s model. Med udgangspunkt i TESCO s årsrapport for 2014/15, vil det helt indledningsvist ganske tydeligt ses, at der er sket store forandringer i revisors påtegning. I 2011/12 fyldte revisors påtegning en Side 54 af 90

55 enkelt side, der primært følger den internationale standard, som den kendes fra de danske børsnoterede selskaber, mens den i 2014/15 strækker sig over hele otte sider. Revisionspåtegningen for dette år er vedlagt som bilag 10. De to påtegninger er sammenholdt, for at give et billede af, hvilke ændringer FRC har implementeret og de væsentligste ændringer præsenteret herunder: Lay-out: Som allerede nævnt, er der tale om en væsentlig udvidelse af den tidligere model. Der er indsat nye afsnit, som berøres herunder, og rækkefølgen af påtegningens afsnit er også drastisk ændret. Som det klare udgangspunkt, og som det også ses i de nye internationale standarder, er konklusionen flyttet til at står øverst i påtegningen. Dette er dog ikke et krav efter FRC s standard, hvilket betyder at PWC selv har valgt dette. FRC har efterfølgende undersøgt praksis for dette, som gav følgende resultat: Figur 13 Placering af konklusionen 63 Det ses dermed, at langt størstedelen af revisionsvirksomhederne aktivt har valgt at sætte konklusionen først. Herefter beskrives det hvad revisionen har omfattet, som i 2014/15 var koncernens balance, indkomstopgørelser, pengestrømsopgørelse, selskabets ændringer i kapital og noterne til årsrapporten. Følgende de indledende bemærkninger, følger der en hel række af nye afsnit: 63 FRC, Extended Auditor Reports, side 42 Side 55 af 90

56 Our audit approach: Afsnittet er delt op i følgende underafsnit, som giver et overblik over revisors arbejde, samt oplysninger omkring virksomheden. Første side i revisors påtegning giver et kort resumé af de nedennævnte områder, mens de følgende sider i påtegningen uddyber yderligere. Materiality: Til forskel fra IAASB s model indeholder FRC s det specifikke væsentlighedsniveau, som revisor har brugt under revisionen. Tiltaget er tiltænkt for at gøre revisors arbejde mere gennemsigtigt for regnskabsbruger 64, og dermed gøre det klart for læseren, at der kan forekomme fejl på op til 50 mio. pund i TESCO s tilfælde, som revisor ikke har berørt yderligere. Påtegningen er på dette punkt derfor mere specifik end IAASB s, og giver alt andet lige en mere virksomhedsspecifik påtegning. Væsentlighedsniveauet fra året før angives også. Længere nede i påtegningen uddybes væsentlighedsniveauet yderligere, hvor det vises hvordan revisor har brugt væsentlighedsniveauet i udførelsen. Her beskrives det i det konkrete tilfælde, at væsentlighedsniveauet ikke er brugt ved vurderingen af fejl som udelukkende berørte balancen. Revisor har i stedet brugt en model hvor fejl under 5% af den aktuelle linje i balancen eller 1% af den samlede aktivmasse, ikke blev rettet. Det er også værd at bemærke, at revisors vurdering og beregning af væsentlighedsniveauet indgår. Forklaringen på, at væsentlighedsniveauet afviger med 100 mio. pund i forhold til sidste år indgår også, hvilket næsten er en nødvendighed når man lader væsentlighedsniveauet indgå som offentligt tilgængeligt. Audit scope: Her gives igen virksomhedsspecifikke oplysninger, som indeholder information om at revisionen strækker sig over 13 forskellige komponenter i henholdsvis Storbritannien, Europa og Asien. Ligeledes er der oplyst om, hvor stor en del af resultatet de førnævnte komponenter står for. Afsnittet kunne eksempelvis bruges til at give oplysninger om væsentlige ændringer i denne struktur, som er relevant for regnskabsbruger. På de efterfølgende sider i påtegningen, er det nærmere beskrevet hvordan revisor har opnået en forståelse af virksomheden og dens omgivelser, de interne forhold mv., som er nødvendige for at kunne tilrettelægge revisionen. Den nærmere virksomhedsstruktur bliver også uddybet, og de 13 komponenter individuelt identificeret. Areas of focus: Det bemærkes, at der ikke på aflæggelsestidspunktet for denne årsrapport, endnu ikke var skabt en best-practice for formuleringerne i påtegningen 65, hvilket betyder at overskriften afviger fra 64 FRC, Consultation Paper, pkt FRC, Extended Auditor Reports, side 46 Side 56 af 90

57 standarden. PWC bruger denne overskrift i stedet for standardens formulering: Our assessment of risks of material misstatement. Dette afsnit tåler sammenligning med ISA ernes Key Audit Matters. Som PWC s overskrift antyder, indeholder afsnittet oplysninger om de områder hvor revisor har haft særlig opmærksomhed. De oplistede i TESCO s årsrapport er: - recognition of commercial income; - commercial income impact on prior years; - impairment of property, plant and equipment; - inventory; - impairment of investments in associated undertakings; - provisions and reserves in Tesco Bank; - management override of controls; and - compliance with laws and regulations. Der er altså i alt otte forhold, hvor revisor på de følgende fire sider redegør for sin tilgang og vurdering af. De listede forhold ligner standardiserede afsnit, som følger en vejledning hvor områder med forhøjet risiko for væsentlig fejlinformation udvælges. Områderne opfylder alle kriterier, som det også er givet i første punkt ved vurderingen af KAM: (a) områder med højere vurderet risiko for væsentlig fejlinformation eller betydelige risici identificeret i overensstemmelse med ISA 315. For hvert enkelt af de ovenfor listede forhold, har revisor forklaret den vedhængende risiko, ligesom der er givet en forklaring på hvordan revisionen er håndteret, hvilke specifikke handlinger der er udført, og hvilken konklusion dette har givet på hvert enkelt område. Det kan virke voldsomt med så mange områder, og mange af afsnittene er standard risici, og det er vel egentlig kun forholdet omkring Tesco Bank, som er egentlig virksomhedsspecifikt. Dette vil blive yderligere behandlet i opsummeringen nedenfor. Going concern: Afsnittet er indsat til at give regnskabsbruger et indblik i revisors overvejelser omkring selskabets fortsatte drift. Afsnittet henviser til redegørelse fra ledelsen, som er indeholdt andetsteds i årsrapporten. Selve formuleringen er dog interessant: Side 57 af 90

58 The going concern basis presumes that the Group has adequate resources to remain in operation, and that the directors intend it to do so, for at least one year from the date the financial statements were signed. As part of our audit we have concluded that the directors use of the going concern basis is appropriate. However, because not all future events or conditions can be predicted, these statements are not a guarantee as to the Group s ability to continue as a going concern. 66 Det bliver heri eksplicit udtalt, hvor vidtrækkende revisors vurderinger er på dette forhold, hvilket er en nyskabelse i forhold til tidligere standard, som også har været fokuspunkt i undersøgelser, hvor regnskabsbrugere ikke har haft samme begreb om dette, som revisor har haft. Samtidig bliver det også fastslået, at selvom årsrapporten er korrekt aflagt i overensstemmelse med fortsat drift for øje, så er dette ikke en garanti for selskabets fortsatte overlevelsesevne, da der kan spille forhold ind, som er uden for revisor og ledelsens magt. Formuleringen ligner til forveksling den foreslåede formulering, som IAASB publicerede sammen med deres Exposure draft til ISA 700 i 2013, som ikke mødte den store opbakning. Opsummering: FRC har på egen foranstaltning iværksat en omfattende evaluering af deres nye standard. Undersøgelsen er publiceret i marts 2015, og giver en performanceindikator for erfaringerne med den nye revisionspåtegning i det første år med denne. Selve undersøgelsen har sit udspring i en gennemgang af 153 revisionspåtegninger på børsnoterede selskaber. Heraf var næsten alle revisionspåtegninger afgivet af en af Big 4 revisionshusene. En af de interessante punkter i den engelske model er, at revisorerne i det første år fik forholdsvis frie tøjler til at udforme deres påtegning. Som FRC noterer sig i deres opfølgningsrapport: The Survey confirmed that auditors appeared not only to have met the new requirements but in many cases had made, sometimes quite radical, further changes to auditor s report going beyond the changes required by the FRC. 67 Det vises altså tydeligt, at revisorerne har haft en innovative tilgang til påtegningen og ikke blot fulgt skabelonen. Der er selvfølgelig i høj grad inddraget forslaget fra IAASB på det tidspunkt, hvilket har ført til, at stort set alle udvalgte påtegninger havde konklusionen som første afsnit. Der kan derfor på baggrund af denne undersøgelse allerede ses visse tendenser i udviklingen i praksis inden for en kort periode. Et af punkterne som undersøgelsen tager fat på, er hvordan revisorerne har haft sin tilgang til områderne med risiko, der som nævnt er en pendant til IAASB s Key Audit Matters, og er derfor en af de mest nyskabende områder i den engelske model. Undersøgelsen har vist, at antallet af disse 66 TESCO, Annual report 2015, side FRC, Extended Auditor s report, 2015, side 5 Side 58 af 90

59 områder, selv inden for samme revisionshus, kan svinge mellem 1 og 10 områder 68. Som det også blev nævnt ovenfor i TESCO s påtegning, indeholder disse områder ofte standard risici, som indregning af omsætning og interne kontroller. Det er PWC, der er underskriver på TESCO, og det er ifølge undersøgelsen også PWC der hælder mest til denne praksis. PWC har nok medtaget disse standard risici, da definitionen på områderne på tidspunktet har været luftige, og det kan derfor opfattes som en form for helgardering, for at sikre sig at standarden følges. FRC præciserer dog i undersøgelsen, at intentionen ikke var at følge ISA 315 s definition af risici, men at områderne i stedet skal være så virksomhedsspecifikke som muligt. FRC har også undersøgt detaljeringsniveauet i selve beskrivelserne af risiciene. Figur 14 detaljeniveau i påtegning 69 Det viser sig, at revisorerne har været flittige med at undgå standardteksterne. Det hører samtidig med, at de førnævnte standardrisici er medtaget i denne undersøgelse, hvorfor detaljegraden er endnu højere, hvis disse sorteres fra. Standarden lægger op til, at der for områderne med risici skal listes op, hvad der er risikoen og hvordan revisor har svaret på risikoen. Enkelte har inkluderet et punkt mere, hvor det beskrives hvad handlingerne har udmøntet sig i. FRC og investorerne er generelt begejstrede for denne tilføjelse, men maner samtidig til forsigtighed, da dette kan udløse originale oplysninger eller følsomme oplysninger i revisors påtegning, som det også er diskuteret i foregående afsnit. I den engelske model er der desuden et afsnit om revisionens væsentlighedsniveau, som ikke eksisterer i IAASB s model, og afsnittet har da også medfødt en del diskussion. Væsentlighedsniveauet er i høj grad en subjektiv vurdering, hvorfor der i de 153 påtegninger også er store forskelle mellem hvordan, revisor har beregnet sit væsentlighedsniveau og hvordan revisor har vurderet sin beregning. Dette kan medføre spørgsmål fra regnskabslæseren, da mange vil forvente en vis ensartethed i denne praksis. Fokusgrupperne var dog stadig glade for afsnittet, som de mener tilfører et ekstra lag af transparens til revisionen. 68 FRC, Extended Auditor s report, 2015, side FRC, Extended Auditor s report, 2015, side 23 Side 59 af 90

60 Ligesom i IAASB s model, er det ikke påkrævet at have et afsnit om virksomhedens forsatte drift i påtegningen. Dette har Deloitte og PWC dog valgt at medtage alligevel, og går dermed videre end kravene i standarden. På den mere grafiske side, er der mange påtegninger der indeholdte grafer og diagrammer. Mange revisorer har brugt en tabelform til områderne med risici, hvor der er kolonneopdelt på henholdsvis risiko og svaret herpå (enkelte bruger en tredje med konklusionen herpå). Samtidig er der også set eksempler på mere detaljerede diagrammer på eksempelvis væsentlighedsniveau. Figur 15 Diagram over væsentlighedsniveau 70 The Investment Association er en forening der repræsenterer investorer i Storbritannien. Foreningen har i forbindelse med den nye standard oprettet en årlig uddeling af Auditor Reporting Awards, hvor de bedste påtegninger udpeges. Det er derfor et indblik i investorernes syn på standarden. Et uddrag af kommentarerne fra de vindende påtegninger er herunder: - Let læselige påtegninger med brug af tabeller og grafer. - Simpelt sprogbrug ved beskrivelse af risici. - Inkludering af revisors konklusion på de enkelte risici fyldte områder. - Innovativt brug af henvisning til internetsider, for at skære standardafsnit ud af påtegningen. - Imponeret over detaljegraden i beskrivelserne giver et godt indblik i revisionsprocessen. De engelske investorer har altså budt ændringen varmt velkommen. 70 Annual Report AstraZenega PLC 2014, side 132 Side 60 af 90

61 7 KONKLUSION IAASB har lavet en radikal opdatering af revisors påtegning for børsnoterede selskaber i forbindelse med den reviderede ISA 700 fra Opdateringen kommer som en reaktion på et generelt tillidsbrud mellem revisor og læserne af revisors påtegning på de finansielle oplysninger, som især er fulgt i kølvandet på den finansielle krise, hvor adskillelige virksomheder med blanke revisionspåtegninger bukkede under, ligesom de standardiserede revisionspåtegninger er blevet kritiseret for manglende dybde. Denne afhandling har søgt svar på om revisors nye påtegning vil imødekomme regnskabsbrugernes krav til øget informationsværdi og forsøge at lukke informations- og forventningskløften. Svarene er søgt i forarbejderne til den nye revisionspåtegning, relevante revisionsstandarder, samt en empirisk analyse af respondenters svar på IAASB s Exposure Draft fra 2013, som indeholdt en næsten færdig model til den nye påtegning. De reviderede standarder bygger i høj grad på forarbejder, som består af videnskabelige undersøgelser IAASB bestilte tilbage i 2006, med det formål at afdække problematikker i den daværende revisionspåtegning. Alle undersøgelser viste forholdsvist entydigt, at regnskabsbrugerne ikke til fulde fik opfyldt deres ønsker om information om den pågældende virksomhed. I mange tilfælde konstaterede regnskabsbrugeren blot, at der var en revisionspåtegning og en konklusion uden anmærkninger. Der var ingen større interesse i de mellemliggende afsnit, som i vid udstrækning er en standardiseret tekst, der ikke giver nogen yderligere grad af informationsværdi. Det blev i undersøgelserne i vid udstrækning konkluderet, at regnskabsbrugernes forventninger til revisors arbejde ikke stemmer overens med det arbejde som revisor faktisk udfører. Der er dermed tale om en dyb forventningskløft, som er det primære problem mellem regnskabsbruger og revisor. Den nye standard har været fokuseret omkring de følgende forhold, som er udtryk for markante ændringer til nuværende struktur: 1. Revisors konklusion skal nu stå først i påtegningen og skal ikke længere gemme sig til sidst. 2. Der indføres Centrale forhold ved revisionen, som er et selvstændigt afsnit i påtegningen. Afsnittet indeholder en rapportering af de forhold, som revisor, efter sin professionelle vurdering, som har været af størst betydning for årets revision. (Kun børsnoterede) 3. Forøget fokus på selskabets fortsatte drift i påtegningen. Strukturen er primært ændret fordi dette vil give regnskabslæser den vigtigste information først, hvilket ultimativt er, hvorvidt de finansielle oplysninger er bestået revisionen. Samtidig indføres Side 61 af 90

62 et helt nyt afsnit, som revisor skal bruge til at rapportere virksomhedsspecifikke forhold, som kan have indflydelse på en regnskabsbrugers forståelse af revisionen, og samtidig løfte informationsværdien af påtegningen betragteligt. I den endelige version er kritikken omkring den generiske tekst i revisors konklusion ikke taget til efterretning, og standarden efterlader kun to standardiserede muligheder til konklusionen. Jeg vurderer at denne standardisering er vigtig for revisors konklusion, da der ikke skal eksistere gråzoner for konklusionen. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan der opstå situationer, hvor der eksisterer konklusioner som ligger sig mellem de nuværende grader af konklusioner revisor kan give via friheden til formuleringen. IAASB har derfor i min optik gjort klogt i at ikke efterleve kritikken på dette område. Konklusionen placeres først for at efterkomme regnskabsbrugernes ønske om øget overskuelighed. Dette ønske synes efterkommet med denne ændring, men påtegningen er som helhed nok en smule forringet, da der i den nye standard er givet frihed til rækkefølgen i påtegningen. Dette er et slag mod standardiseringen og samtidig mod sammenligneligheden, da påtegningen nu kan skrues sammen på flere forskellige måder, alt efter revisors ønske. Tilføjelsen af ISA 701 medfører en af de største ændringer af revisors påtegning i nyere tid. Som beskrevet ovenfor, vedrører ISA 701 Centrale forhold ved revisionen, som revisor har vurderet som mest betydningsfulde for årets revision. Afsnittet i påtegningen vil give regnskabsbruger væsentligt mere virksomhedsspecifik information end det er tilfældet med den tidligere påtegning, hvis revisor forstår at bruge den nye standard. Generelt har langt størstedelen af respondenterne til IAASB været positivt stemte over for tilføjelsen af ISA 701. Dette gælder både såvel for investorer, som skal bruge informationer til at agere efter, og for revisorer, som skal efterkomme kravene til rapportering af disse. Der mødes dog modstand fra visse investorer, herunder Dansk Aktionærforening som blankt afviser at opdateringen medfører forøget værdi for dem, da påtegningen bliver for lang, at de ultimativt blot vil have besvaret spørgsmålet: Har revisor fundet noget, som regnskabsbruger skal være opmærksom på, når der tages økonomiske beslutninger på baggrund af regnskabet? Samtidig har der været bekymringer omkring det økonomiske aspekt for regnskabsaflæggeren, hvilket jeg dog ikke mener har berettigelse. ISA 701 dikterer ikke væsentlige merarbejder for revisor, da områderne alle bør være identificerede ved enhver revision, og det eneste ekstraarbejde vil derfor ligge i formuleringerne til påtegningen. Dette illustrerer således også meget godt, at der stadig eksisterer en forventningskløft mellem revisor og regnskabsbrugere, som ikke bliver lukket af den nye standard. ISA 701 dikterer, at revisor skal opliste og beskrive de forhold som var mest betydningsfulde for revisionen, samt give en beskrivelse af de udførte handlinger. I min optik ville standarden dog være styrket, såfremt revisors konklusion på handlingerne også var omfattet af kravene, da det kan så tvivl hos en regnskabsbruger, at der oplistes en række områder med særlig fokus, hvor der ikke er en egentlig konklusion på. Det ses også tydeligt i de indledende evalueringer på den engelske model, at regnskabsbrugerne satte høj pris på denne frivillige tilføjelse fra revisorerne. Side 62 af 90

63 En sådan udtalelse kan dog potentielt komme til at indeholde information, som ikke er oplyst af regnskabsaflæggeren i årsrapporten, som er et forhold der har haft stor opmærksomhed hos respondenterne til IAASB s Exposure Draft, da især revisorerne mener at original information i påtegningen vil konflikte med fortroligheden i forhold til kunden. Samtidig har enkelte vurderet, at en delkonklusion vil mindske gennemslagskraften af den samlede konklusion i påtegningen. Det har derfor været IAASB s vurdering, at ulemperne har oversteget fordelene ved denne justering, hvorfor der ikke skal konkluderes på de enkelte KAM. I den nye ISA 701 skal revisor identificere KAM, som defineres som områder der krævede betydelig opmærksomhed fra revisors side ved udførelsen af revisionen. Selve denne definition er en smule flydende, og lægger i høj grad op til en subjektiv vurdering fra revisorens side. Den eneste afgrænsning der er givet er, at forhold der modificerer revisor påtegning som udgangspunkt er et KAM. Disse skal dog rapporteres efter ISA 705 og ISA 706, og i afsnittet om KAM skal der blot henvises til disse. Standarden lægger i høj grad op til øget fokus på kommunikation med ledelsen, da en primær indikator på KAM er, om forholdet er diskuteret med ledelsen. Efter min mening er denne definition stadig en smule for flygtig, og vil resultere i tvivl hos revisorerne over, hvilke forhold der egentlig skal medtages i afsnittet. Som det ses i undersøgelserne fra England, har der også været stor spredning på antallet af KAM, og der er medtaget store mængder generiske risici i påtegningerne for at imødekomme standarden. Dette er naturligvis ikke hensigten med standarden, og dette medfører blot længere og mere generiske påtegninger. Jeg tror dog at der i løbet af en kort årrække vil forme sig en praksis i revisionsbranchen, som vil skabe en konsensus for definitionen af KAM, som vil være tilfredsstillende for både regnskabsbrugere og investorer. Ligesom med afsnittet omkring en konklusion på de enkelte KAM, er det vurderet af mange respondenter, at et KAM i sig selv kan være original information. Dette er heller ikke IAASB s hensigt, hvilket har betydet, at standarderne opfordrer revisor til at henstille til ledelsen, at identificerede KAM skal oplyses andetsteds i årsrapporten, såfremt de ikke allerede er det. Den forøgede fokus på virksomhedernes forsatte drift i påtegningen, havde fra starten af projektet lagt op til et afsnit i påtegningen, hvor revisor udtaler sig om selskabets fortsatte drift uanset vurderingen af denne og samtidig eksplicit erklære, at påtegningen ikke er en garant for virksomhedens fortsatte drift. Forslaget er efterfølgende blevet droppet, da dette blev vurderet til blot at oftest indeholde mere standardtekst, som netop er et af punkterne den nye påtegning ønsker at bevæge sig væk fra. Afsnittet skal derfor fremover kun bruges, såfremt der er usikkerheder omkring den fortsatte drift. Den eneste ændring drift for revisioner der ikke har usikkerheder om fortsat drift, er at der i ansvarsdelingen mellem ledelse og revisor er givet en kort beskrivelse omkring henholdsvis revisors ansvar og ledelsens ansvar for vurderingen af fortsat drift. Samtidig er det ikke længere muligt at afgive supplerende oplysninger vedrørende disse usikkerheder, da de i stedet skal figurere i eget afsnit. Slutteligt har den nye påtegning derfor, efter min mening, ikke gjort meget for at forbedre kritikken på dette område i hvert fald for revisioner, som ikke har givet anledning til bemærkninger vedrørende going concern. Som det dog Side 63 af 90

64 også kunne ses i høringssvarene, var der en vis uenighed både for og imod forslaget om en konkret stillingtagen til fortsat drift for virksomheder hvor denne vurdering ikke har givet anledning til usikkerheder. Dette har naturligvis indskrænket mulighederne for IAASB, og man har derfor måtte tage til takke med en mindre beskrivelse i afsnittet omkring ansvarsdeling. Som det dog kunne ses i de engelske undersøgelser, har der heller ikke været væsentlige interesse omkring dette afsnit i påtegningen, som over halvdelen af revisorerne havde medtaget heri. Høringssvarene på Exposure Draftet gav også tegn på, at investorer stadig opfatter en blank påtegning som et implicit stempel på, at der er tale om en sund virksomhed. I løbet af processen har IAASB også måtte skrotte enkelte tiltag. Ét af dem er revisors væsentlighedsniveau, som tidligt i processen blev sorteret fra. Umiddelbart vil det forbedre regnskabsbrugers forståelse af revisionen, men da niveauet samtidig indeholder en høj grad af subjektivitet fra revisor, kan der ske mistolkninger og opstå manglende sammenlignelighed på tværs af virksomheder. Samtidig er der ikke én påkrævet model til beregning af niveauet, hvorfor der igen kan stilles spørgsmålstegn ved anvendeligheden for regnskabsbruger. De engelske undersøgelser viser dog, at investorerne meget gerne ser væsentlighedsniveauet inkluderet, og IAASB burde måske ikke have forkastet idéen så tidligt i processen, da de kunne have fået værdifulde inputs på dette senere. Målet med den nye påtegning har fra starten været at mindske forventningskløften. De indledende akademiske undersøgelser viste, at det største problem mellem revisor og regnskabsbruger er netop denne, da regnskabsbruger har forventninger til revisor, som revisor ikke er påkrævet at udføre. Blandt undersøgelserne blev det blandt andet foreslået, at der kunne inkluderes et afsnit med væsentlighedsniveauet og et afsnit med going concern. Begge dele har indgået i tidligere forslag, men er blevet forkastet i takt med arbejdet på påtegningen. Ligeledes blev der undersøgt, om regnskabsbrugerne forstod revisors ansvar. Det viste sig at dette ikke var tilfældet, og regnskabsbrugerne tillagde i næsten alle tilfælde revisor mere ansvar for de finansielle oplysninger, end der egentlig er tilfældet. Det kan virke påfaldende, at klart definerede forbedringsområder fra de bestilte undersøgelser er blevet kasseret, ligesom forslagene regelmæssigt er taget op igen af investorer i høringssvarene. Som tendensen dog også er i reaktionerne på høringssvarene, ligner det at regnskabsbrugerne har haft større indflydelse i starten af processen, mens revisionsvirksomheder og interesseforeninger er blevet tillagt større betydning i den senere proces, hvor de mere specifikke handlinger er blevet kortlagt. Der har gennem høringssvarene til Exposure Draftet også været en tendens til, at investorerne ikke har haft den store interesse i specifikke detaljer om de forskellige områder, men mange har haft holdninger til de store linjer. Der er oplistet tre centrale punkter i opdateringen længere oppe i dette afsnit, som samlet set udgør IAASB s vigtigste justeringer til revisors påtegning, og udgør deres forslag til at mindske forventningskløften mellem revisor og regnskabsbruger. Samlet set kan der argumenteres for, at den nye ISA 700 er en forbedring af revisors påtegning. Især Key Audit Matters er en væsentlig Side 64 af 90

65 forbedring af revisors rapportering, da denne giver et hidtil uset indblik i revisors virke. Tiltaget kan være med til at dæmme op for forventningskløften, da regnskabsbruger kan få et indblik i revisors overvejelser på et bestemt område, samt se revisors konkrete handling herpå. Dermed bliver det mere udpenslet, hvad revisor egentlig foretager sig ved en revision. Samtidig er revisors ansvar også yderligere udpenslet i det relevante afsnit herfor, og det er her anført, at revisor ikke garanterer for et fejlfrit regnskab, ligesom alle fejl heller ikke rettes, hvilket ellers har været nogle regnskabsbrugeres opfattelse. I samme afsnit er der blevet beskrevet omkring ledelsens og revisors ansvar omkring fortsat drift, hvilket jeg dog ikke vurderer opfylder nogle af regnskabsbrugers ønsker. Der er nok tale om en forbedring på påtegninger, hvor det er relevant at diskutere virksomhedens fortsatte drift, da dette sker i særskilt afsnit som forbedrer synligheden, mens der ikke sker store forbedringer på situationer uden problemer med fortsat drift. Det har også vist sig vanskeligt at imødekomme ønskerne om forøget fokus, da der ikke blandt respondenternes svar har været en entydig linje. Det tyder derfor på, at der kræves yderligere nyskabelse for at imødekomme regnskabsbrugernes krav omkring fortsat drift i revisors påtegning. På et overordnet plan mener jeg, at den opdaterede ISA 700 i kombination med den nye ISA 701 er et kvalitetsmæssigt løft til påtegningen, uden dog at imødekomme al kritik af denne. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at eliminere forventningskløften via revisors påtegning, men dette tiltag vil kunne mindske den. Jeg mener at den helt klare største forbedring vedrører de nye Key Audit Matters, da dette område har stort potentiale. For at få udløst dette potentiale, kræver det dog en indsats specielt fra revisor med et få gjort beskrivelserne og overvejelserne til at forstå for menigmand. Samtidig er det et absolut krav, at de generiske beskrivelser og standard risici elimineres fra dette afsnit i påtegningen, da værdien heraf ellers bliver udvandet i de (potentielt) 5-6 sider lange påtegninger. Endvidere vil det efter min mening også klæde standarden at implementere revisors konklusion på de identificerede områder, for at give yderligere transparens til revisionsprocessen. I denne forbindelse er det selvfølgelig også vigtigt at forklare regnskabsbruger, hvordan afsnittet skal tolkes og hvordan revisor udvælger forholdene. Som det ses på de engelske erfaringer, har revisorerne været opgaven voksen, og har i rigtig mange tilfælde formået at skabe informative beskrivelser af det udførte arbejde på trods af en vis vidde i beskrivelserne omkring dette. Samtidig er der sket en mindre revolution heri, da der i påtegningen er indeholdt tabeller og figurer, som der ikke har været krav eller reguleringer til. Disse tiltag løfter overskueligheden og giver et ekstra interessant lag til påtegningen om ikke andet så blot et bedre visuelt indtryk. Samlet set er den nye påtegning et skridt i den rigtige retning uden dog at have imødekommet alle ønsker fra regnskabsbrugerne. Analysen viser, at der stadig eksisterer en stor forventningskløft mellem revisor og regnskabsbruger. Der er stadig problemer særligt med forhold omkring fortsat drift, som IAASB, efter min mening, ikke har behandlet godt nok i opdateringen. Det kan tyde på, at der skal arbejdes yderligere med dette forhold, og måske gennem anden kommunikation end revisors påtegning. Endvidere er mange af de indledende kommentarer fra regnskabsbrugere og konklusionerne fra de indledede undersøgelser blevet skrottet i løbet af Side 65 af 90

66 processen, og man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om opdateringen ultimativt er tilfredsstillende over for regnskabsbrugerne. Side 66 af 90

67 8 LITTERATURLISTE Andersen, Lotte Bøgh, 2010, Forskningskriterier Asare, S.K. & Wright, A. 2009, "Investors', Auditors', and Lenders' understanding of the message conveyed by the standard audit report". Erhversstyrelsen 2009, Vejledning om bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklæringer. FRC 2015, Extended auditor s reports: A review of experience in the first year. FRC 2013, Consultation Paper: Revision to ISA (UK and Ireland) 700: Requiring the auditor s report to address risks of material misstatement, materiality and a summary of the audit scope. Gold, A., Gronewold, U. & Pott, C. 2009, "Financial Statement Users' Perceptions of the IAASB's ISA 700 Unqualified Auditor's Report in Germany and the Netherlands - Summary Report to the Auditing Standards Board, New York, and the International Auditing and Assurance Standards Board, New York". IAASB 2015, Basis for Conclusions: Reporting on Audited Financial Statements - New and Revised Auditor Reporting Standards and Related Conforming Amendments. IAASB 2015, Auditor Reporting Illustrative Key Audit Matters. IAASB 2013, "Exposure Draft: Reporting on audited financial statements: Proposed new and revised international standards on auditing (ISAs)". IAASB 2012, "Invitation to comment - Improving the auditor's report". IAASB 2011, Enhancing the Value of Auditor Reporting: Exploring Options for Change IASC 1989, Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements Mock, T.J., Turner, J.L., Gray, G.L. & Coram, P.J. 2009, "The Unqualified Auditor's Report: A Study of User Perceptions, Effects on User Decisions and Decision Processes, and Directions for Further Research: A Revision og the Summary Report Presented to the Auditing Standards Board and the International Auditing and Assurance Standards Board on April 29, 2009". Porter, B., hógartaigh, C.Ó & Baskerville, R. 2009, Report on research conducted in the United Kingdom and New Zealand in 2008 investigating the audit expectation performance gap and users understanding of, and desired improvements to, the auditor's report. PWC 2015, Delivering the value of the audit New insightful audit reports. Rangvid, Jesper, 2012, DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK årsager, konsekvenser og læring. Side 67 af 90

68 Riis, Ole, 2005, Samfundsvidenskab I praksis introduktion til anvendt metode. Høringssvar Komplet liste over høringssvar findes på denne side: International Standards on Auditing (ISA) ISA 260 Kommunikation med den øverste ledelse (2009) ISA Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser (2009) ISA 570 Fortsat drift (2009) ISA 700 Udformning af en konklusion og afgivelse af erklæring om et regnskab (2009) ISA Forming an Opinion and Reporting on Financial Statements (2015) ISA 701 Communicating Key Audit Matters in the Independent auditor s report (2015) ISA 705 Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring (2009) ISA 706 Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring (2009) Links og hjemmesider Erhvervs- og Vækstministeriet - Finanskrisens årsager, Finans.dk - Hård kritik af danske revisorer, Worldwide Directory of Public Companies - IAASB (brugt generelt) - Side 68 af 90

69 IFRS (brugt generelt) - Lovtekster mv. Erklæringsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse af 17. april 2013 nr. 385 om godkendte revisorers erklæringer. Revisorloven Lov af 17. juni af 2008 nr. 468 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder Årsregnskabsloven - lovbekendtgørelse nr af 1. november 2013 Årsrapporter TESCO, Annual Report 2015 TESCO, Annual Report 2012 AstraZenega PLC, Annual Report 2014 Side 69 af 90