Nedenfor er de 5 høringsbidrag indsat fortløbende undtagen bidrag nr.2 som er vedhæftet særskilt:

Transkript

1 Høringsbidrag til Forslag til Natura 2000 handleplan Nr. 159 Bagholt Mose Nedenfor er de 5 høringsbidrag indsat fortløbende undtagen bidrag nr.2 som er vedhæftet særskilt: 1. Naturstyrelsen ved Søren Hald 2. Rebro Skovadministration p.v.a. Giesegaard Gods ved Michael Brockenhuus-Schack 3. Danmarks Naturfredningsforening v. Henrik Suadicani 4. Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug 5. Stenbjerg Ejendomme A/S på vegne af Rosendal Gods 1) NST Fra: Lillelund, Mads Brinck [mailto:mabli@nst.dk] Sendt: 14. august :47 Til: Kommunen Emne: Høringsvar vedr. forslag til Natura 2000-handleplan for område nr Til Faxe Kommune Faxe Kommune har sendt forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 159 Bagholt Mose i høring med høringsfrist den 17. august I medfør af miljømålslovens 46 e kan miljøministeren til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsfristen. Miljøministeren har delegeret indsigelseskompetencen til Naturstyrelsen. For god ordens skyld kan Naturstyrelsen oplyse, at Naturstyrelsen hverken fremsætter indsigelse eller har væsentlige bemærkninger til handleplanforslaget. pva. Søren Hald Kontorchef 2) Rebro Skovadministration vedhæftet særskilt 3) DN -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Henrik Suadicani [mailto:suadicani@haslevnet.dk] Sendt: 17. august :46 Til: Kommunen Cc: dn@faxe.dk Emne: høringssvar Natura2000 handleplan, Bagholt Mose omr 15 9/H140 AFDELINGSBESTYRELSEN I FAXE KOMMUNE Formand Henrik Suadicani, Nygade 35, 4690 Haslev faxe@dn.dk 1

2 web: august 2012 Til Faxe Kommune Frederiksgade Haslev Høringssvar til udkast til Natura 2000 handleplan for Bagholt Mose, Natura 2000-område 159, Habitatområde H140. Danmarks Naturfredningsforening kan tilslutte sig de i planen beskrevne tiltag til forbedring af naturtilstanden i Bagholt Mose. Især udvidelsen af det lysåbne areal er godt og vil afhjælpe et akut behov. Forudsætningen for at området ikke igen gror til er, at afvandingen reguleres, så sommervandstanden på de værdifulde områder bliver højere. Sker det ikke er rydningsbestræbelserne omsonste. DN vil derfor foreslå, at der i målene indskrives konkrete tiltag til sikring af en højere sommervandstand. Vi vil foreslå at man lægger lidt forsigtigt ud og øger vandstanden med 20 cm og evaluerer dette midt i planperioden. Forventeligt skal vandstanden i virkeligheden sættes op med cm. Denne vandstandsforøgelse bør finde sted ved det støbte afløb som blev etableret ifm fredningen. På den måde vil hele områdets hydrologi forbedres. Alternativt kan det let lade sig gøre at hæve vandstanden ved et par steder at nedsætte nogle midlertidige plader langs nordkanten af "den gamle tørvevej, hvor denne krydser moseområdet. Vandstandsstigningen kan måske med fordel vente til de første rydninger har fundet sted, så denne kan foregå fra tørrest muligt terræn. Med venlig hilsen Henrik Suadicani Formand DN-Faxe 4) Gefion og sjællandske Familielandbrug Faxe Kommune Frederiksgade Haslev Horingssvar-natura@faxekommune.dk Sorø den 31. august 2012 Høringssvar til Natura2000plan for Faxe Kommune 2

3 Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug vil i nedenstående komme med nogle overordnede bemærkninger til kommunens indsats i Natura2000 områder. Indledningsvis skal det bemærkes, at for mange lodsejere er begrebet Natura2000 en til tider diffus størrelse, og det kan være vanskeligt vurdere at konsekvenserne. Det er også tilfældet her, hvor Natura2000 planen er meget overordnet, og selv på nuværende tidspunkt er det ikke muligt for lodsejerne at danne sig det fulde overblik over, hvilke konsekvenser planen har for bedriften. Det er meget utilfredsstillende, at planerne er meget overordnede, men har enkelte konkrete indsatser, men uden at omfang, udformning og placering af indsatsen ikke fremgår. Forskellige fagtermer kan vanskeliggøre dialogen Vi har ved andre lejligheder bemærket, at der i forbindelse med naturtiltag på landbrugsbedrifter anvendes begrebet polygoner. Når lodsejeren får præsenteret et kortmateriale med polygoner er det de samme signaturer mm. på kortet, som anvendes på markblokkort. Men der er ikke overensstemmelse mellem den fysiske afgrænsning på polygonerne og markblokke. Det er lodsejerne ikke opmærksom på, og det kan få meget store konsekvenser, hvis myndighederne ikke tydeligt gør opmærksom på det i dialogen med lodsejerne. Det er stærkt uhensigtsmæssigt, at lodsejeren i forhold til dialogen med Naturstyrelsen skal forholde sig til en type afgræsninger (polygoner) og en anden type i forhold til kommunens forvaltning (markblokke). Det skaber en helt unødig tvivl og forvirring. Det er dybt bekymrede, at kombinationen af polygoninddelinger og manglende forståelse for konsekvenser ved overskridelse af krydsoverensstemmelseskravene kan få meget store økonomiske konsekvenser for bedrifterne fordi de ikke kan overholde de aftaler, der evt. indgås. Manglende indblik i andre planer Formålet med Natura2000 planen er, at sikre den økologiske sammenhæng i Natura 2000 områderne gennem hensigtsmæssig drift og hydrologi, lav næringsstofbelastning samt gode etablerings- og spredningsmuligheder for arterne. Men planen indeholder ikke nogen beskrivelse af, hvad de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner vil komme til at indeholde. For den private lodsejer er det derfor ikke muligt at forholde sig til, om planen kan opfylde målsætningen for den økologiske sammenhængskraft. Det er urimeligt, at private lodsejerne ikke kan se de samlede tiltag og vurdere, hvordan de harmonerer i forhold til målsætningen. Finansieringen rummer alvorlige faldgruber Det er på ingen måde realistisk, at indsatserne i Natura2000 områderne skal finansieres via landdistriktsordningerne og det er også meget uhensigtsmæssigt. Hjemtager lodsejerne midler fra landdistriktsordningen skal de opfylde de forpligtigelser, der følger med. Men da der er tale om tiltag i områder, hvor de naturlige processer er dynamiske, kan det betyde, at lodsejerne ikke kan opfylde forpligtigelserne i forhold til landdistriktsmidlerne og altså risikerer at få en krydsoverensstemmelse på ejendomme. De økonomiske konsekvenser heraf kan være rigtig store. Det er Gefions klare holdning og stærke opfordring, at da det er forvaltningsenhederne, der i sidste ende styrer udviklingen på arealerne, skal det fulde ansvar i forhold til midler der hjemtages under Landdistriktsprogrammet retligt placeres hos den udøvende myndighed. Der skal laves konsekvensberegninger ikke kun vurderinger Ved vandstandshævninger skal der laves konsekvensberegninger Beregningerne skal foretages af uvildige organisationer og efter modeller, der også tager højde for tiltagenes effekt ikke blot på de direkte omfattede arealer, men også på omgivende arealer, men også på dræn. Det er et krav, at der for hvert projekt foreligger dokumentation for indsatsernes påvirkning. Husdyrbrug kan komme i klemme 3

4 Ved indsatser i områder med husdyrbrug skal kommunen sikre, at udvidelsen af potentielle ammoniakfølsomme habitats naturtyper ikke får betydning for fremtidige husdyrudvidelser eller revurderinger. Tålegrænser for husdyrbrug I planforslaget anvendes hyppigt det laveste niveau i de intervaller for tålegrænser der er opstillet. Tålegrænserne er i Danmark beskrevet i intervaller for de afgrænsede plantesamfund, hvor de laveste intervaller indikerer de mest følsomme lokaliteter og de højeste intervaller de mindst følsomme lokaliteter. Hvis en naturtype har intervallet er det derfor kun de mest følsomme lokaliteter, der har en tålegrænse på 10 kg N/ha/år, og der vil være nogle af lokaliteterne der har en følsomhed på 20 kg N/ha/år. Det er derfor metodisk forkert at angive at tålegrænsen er overskredet, blot fordi den laveste værdi i intervallet er overskredet. Når naturtypens laveste tålegrænse er overskredet, er det muligt at prognosen er ugunstig, men der er også en stor sandsynlighed for at tålegrænsen ikke er overskredet, da baggrundsbelastningen typisk ligger midt i intervallerne for naturtypernes tålegrænse. I tilfælde hvor laveste tålegrænse er overskredet, men hvor højeste tålegrænse ikke er overskredet, vil prognosen derfor være ukendt, da det ikke med rimelig sikkerhed har været muligt at fastslå at tålegrænsen er overskredet. Derfor bør alle konklusioner der er afhængige af tålegrænser revurderes, så det gøres klart, hvordan man er nået frem til tålegrænsen i den aktuelle situation. Afgræsning af arealer rummer et dilemma Vi gør desuden opmærksom på, at der en direkte konflikt mellem de vurderede trusler vedr. uhensigtsmæssig næringsstofpåvirkning af naturtyperne og indsatserne hvor afgræsning skal fremmes. Det er lokalt allerede i dag svært at opnå optimalt græsningstryk med de dyr der er til rådighed i mange af områderne. Yderligere reducering af husdyrholdenes udviklingsmuligheder betyder, at der fremadrettet vil være færre dyr, hvilket vil påvirke de arealer der allerede afgræsses negativt. Dialog med lodsejerne skal prioriteres højt Afslutningsvis skal vi understrege vigtigheden af, at der føres en tæt dialog med hver enkelt berørt lodsejer, hvor alle problemstillinger og konsekvenser af handleplanerne belyses og aftaler således træffes på et fuldt oplyst grundlag. Med venlig hilsen Torben Hansen Fmd. for Gefion Peter Christensen Fmd. for Sjællandske Familie landbrug 4

5 5) Stenbjerg Ejendomme A/S Fra: Christian Duch Til: Fællespostkasse - Natur & Miljø [natur@faxekommune.dk] Kopi: Margit Bruhn [mb@jebsen.dk];rasmus Larsen [rla@skovdyrkerne.dk] Dato: :54 Vedrørende: Kommentarer -Stenbjerg Ejendomme A/S - til Vandhandleplan og Natura 2000 handleplaner i Faxe Kommune Vedhæftninger: Høringssvar til Miljøministeriet,Naturstyrelsen ad vand-og naturplaner,dateret 05.april 2012.pdf Stenbjerg Ejendomme A/S Søndergade Aabenraa Tlf.: Den 28.august 2012 Faxe Kommune, Frederiksgade Haslev. Ref.: Faxe Kommunes forslag til Vandhandleplan af 11.juni 2012, Natura 2000 handleplaner , Faxe Kommune af 08 juni Ejendomsselskabet har via Kommunens hjemmeside gennemgået planer jf. ref. som en opfølgning på afgivet høringssvar dateret 05.april 2011 Ad Miljøministeriets, Naturstyrelsen forslag til Vand - og natura 2000 planer. Se vedhæftet høringssvar. Da E-sel fortsat finder at det er vanskeligt at tilvejebringe et samlet overblik over sammenhængen mellem planernes forskellige elementer og do for de nu af Faxe Kommune udarbejdede handleplaner på området opretholdes hermed tekst og forbehold, som tidligere tilsendt Miljøministeriet (se vedhæftet mail af 05.april 2012) til tillige at omfatte de af Faxe Kommune udfærdigede vandhandleplaner og Natura 2000 handleplaner. Med venlig hilsen / Best regards Christian Duch, drift & vedligehold P.v.a.e Stenbjerg Ejendomme A/S Torvegade 29 DK Faxe cjd@rosendalgods.dk Mob.: (+45) Vedhæftet: 5

6 6