Keynote 09 Brugerhåndbog

Transkript

1 Keynote 09 Brugerhåndbog

2 KKApple Inc. Copyright 2011 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple-logoet er et varemærke tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Brug af Apple-logoet på tastaturet (Alternativ-Skift-K) til kommercielle formål uden forudgående skriftlig tilladelse fra Apple kan være en krænkelse af varemærket og unfair konkurrence i strid med gældende lovgivning. Apple har gjort alt for at sikre, at oplysningerne i denne håndbog er nøjagtige. Apple er ikke ansvarlig for oversættelses- og trykfejl. Apple 1 Infinite Loop Cupertino, CA Apple, Apple-logoet, Aperture, AppleWorks, ColorSync, Exposé, Finder, GarageBand, ibook, idvd, ilife, iphoto, ipod, itunes, iwork, Keynote, Mac, MacBook, MacBook Air, Mac OS, Numbers, Pages, PowerBook, QuickTime, Safari og Spotlight er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Apple Remote Desktop og iweb er varemærker tilhørende Apple Inc. App Store og MobileMe er servicemærker tilhørende Apple Inc. Adobe og Acrobat er enten varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Adobe Systems Incorporated i USA og/eller andre lande. Andre nævnte firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere. Omtale af tredjeparters produkter har kun oplysende karakter og er hverken en godkendelse eller en anbefaling. Apple påtager sig ikke noget ansvar mht. ydeevnen eller brugen af disse produkter. DK /2011

3 Indholdsfortegnelse 11 Forord: Velkommen til Keynote Kapitel 1: Keynote værktøjer og teknikker 13 Om temaer og masterlysbilleder 16 Keynote-vinduet 17 Zoome ind eller ud 17 Skifte oversigt 21 Hoppe til et bestemt lysbillede 21 Værktøjslinjen 22 Formatlinjen 23 Infovinduet 24 Mediebrowseren 25 Farvevinduet 26 Skriftvinduet 27 Tastaturgenveje og genvejsmenuer 28 Advarselsvinduet 29 Kapitel 2: Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation 29 Om oprettelse og åbning af et dokument 29 Oprette en ny Keynote-præsentation 30 Importere et lysbilledshow 30 Åbne et eksisterende Keynote-dokument 31 Om arkivering af præsentationer 32 Arkivere en præsentation 33 Arkivere en kopi af en præsentation 33 Automatisk arkivere en sikkerhedskopi af en præsentation 34 Finde en arkiveret version af en præsentation 36 Arkivere et dokument som et tema 36 Arkivere søgeord til et dokument 36 Låse en præsentation, så den ikke kan redigeres. 37 Fortryde ændringer 37 Beskytte et -dokument med en adgangskode 39 Lukke et dokument uden at slutte Keynote 3

4 40 Kapitel 3: Oprette og administrere lysbilleder 40 Om tilføjelse, sletning og organisering af lysbilleder 40 Tilføje lysbilleder 42 Gruppere lysbilleder 42 Slette lysbilleder 43 Springe lysbilleder over 43 Ændre rækkefølge på lysbilleder 43 Tilføje lysbillednumre 44 Om ændring af et lysbilledes tema, master eller layout 44 Ændre et lysbilledes tema 45 Anvende en ny master på et lysbillede 46 Tilpasse et individuelt lysbilledes layout 47 Foretage den samme ændring på flere lysbilleder 47 Kommentere lysbilleder 49 Kapitel 4: Arbejde med tekst 49 Vælge tekst 50 Slette, kopiere og indsætte tekst 50 Formatere størrelse og udseende på tekst 50 Gøre tekst fed, kursiv eller understreget 51 Føje skygge til tekst 51 Gennemstrege tekst 52 Oprette tekst i kontur 52 Ændre tekststørrelse 54 Sænke eller hæve tekst 54 Ændre brugen af store/små bogstaver 55 Ændre skrifter 55 Ændre tekstfarve 56 Bruge avancerede typografiske funktioner 57 Skrive specialtegn og symboler 58 Bruge typografiske anførselstegn 58 Tilføje accenter 58 Se tastaturlayout til andre sprog 59 Indsætte et hårdt mellemrum 59 Justere skriftudglatning 60 Formatere punkttegn og tal 61 Om frie tekstfelter og tekst i figurer 62 Tilføje et frit tekstfelt 62 Anbringe tekst inden i en figur 63 Indstille justering af tekst og afstand 64 Justere tekst vandret 64 Justere tekst lodret 65 Justere afstanden inden for et tekstfelts rammer 4 Indholdsfortegnelse

5 65 Indstille afstanden mellem tekstlinjer 66 Indstille afstand før eller efter et afsnit 67 Justere afstand mellem tegn 67 Justere tekst med tabulatorer og indrykning af afsnit 69 Præsentere tekst i spalter 70 Kontrollere, om der er fejl i teksten på lysbilleder 70 Kontrollere stavefejl 71 Erstatte tekst automatisk 72 Finde og erstatte tekst 74 Kapitel 5: Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 74 Importere billeder 76 Automatisk reducere billeders størrelse, så de passer til lysbillederne 76 Erstatte temabilleder med dine egne medier 77 Afmaske (beskære) billeder 79 Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede 80 Ændre et billedes lysstyrke, kontrast og andre indstillinger 82 Om oprettelse af figurer 82 Tilføje en færdigtegnet figur 83 Tilføje en speciel figur 84 Tillade redigering af figurer 88 Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende 89 Vælge flere objekter 89 Kopiere eller dublere objekter 89 Slette objekter 90 Flytte objekter og anbringe dem på lærredet 96 ændring af objektstørrelse, -retning, -kontur m.m. 101 udfyldning af objekter med farver eller billeder 105 Kopiere et objekts format til et andet objekt 105 Arbejde med MathType 107 Kapitel 6: Tilføje lyd og film 107 Lyd- og filmtyper, der kan afspilles i Keynote 108 Føje lyd til dit lysbilledshow 108 Føje lyd til et individuelt lysbillede 109 Føje et lydspor til et lysbilledshow 109 Optage en kommentatorstemme 111 Anbringe en film på et lysbillede 112 Anbringe en billedramme omkring en film 112 Justere indstillinger til afspilning af medier 113 Reducere størrelsen på mediearkiver Indholdsfortegnelse 5

6 115 Kapitel 7: Bruge animation i lysbilledshow 116 Tilføje overgange mellem lysbilleder 118 Gode råd om oprettelse af en overgang med Magisk flytning 118 Gode råd om oprettelse af en overgang vha. teksteffekter 119 Gode råd om oprettelse af en overgang vha. objekteffekter 119 Om animation af lysbilleder med objektbyg 119 Flytte objekter til eller fra lysbilleder vha. byg 121 Om animation af objekter på lysbilleder (handlingsbyg) 125 Bygge en serie billeder på et enkelt lysbillede (smarte byg) 128 Ændre rækkefølge på objektbyg 128 Automatisere objektbyg 129 Om animation af punktopstillet tekst, tabeller og diagrammer 132 Oprette filmbyg 133 Kopiere eller fjerne objektbyg 134 Kapitel 8: Bruge henvisninger i en præsentation 134 Om henvisninger 134 Om at gøre et objekt til en henvisning 138 Oprette præsentationer, der kun indeholder henvisninger 139 Understrege tekst i en henvisning 140 Kapitel 9: Oprette diagrammer fra data 140 Om diagrammer 143 Tilføje et nyt diagram og indtaste data 144 Ændre et diagram fra en type til en anden 145 Redigere data i et eksisterende diagram 146 Formatere diagrammer 147 Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring 147 Ændre størrelse på eller rotere et diagram 148 Formatere diagramakser 151 Formatere elementerne i et diagrams dataserie 153 Vise fejllinjer i diagrammer 154 Vise tendenser i diagrammer 155 Formatere tekst i titler, mærker og signaturforklaringer til diagrammer 155 Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer 159 Indstille skygger, afstand og serienavne i søjle- og kolonnediagrammer 160 Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer 160 Vise datapunktsymboler i områdediagrammer 161 Bruge punktdiagrammer 162 Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer 163 Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer 6 Indholdsfortegnelse

7 164 Kapitel 10: Bruge tabeller 164 Tilføje en tabel 166 Føjer rækker til en tabel 166 Føje kolonner til en tabel 167 Slette tabelrækker og -kolonner 167 Ændre størrelse på en tabel 168 Skrive indhold i tabelceller 170 Vælge og navigere i tabelceller 171 Udfylde tabelceller automatisk 172 Redigere tabelcellers indhold 173 Om tilpasning af tabellers udseende og layout 173 Skiftende tabelrækkefarver 173 Føje overskriftsrækker eller overskriftskolonner til en tabel 174 Tilføje tabelbundrækker 175 Flette tabelceller 176 Opdele tabelceller 177 Vælge og flytte tabelcellers rammer 178 Fylde tabelceller med farver eller billeder 179 Om Brug af tabeller til at sortere og behandle data 179 Arbejde med tal i tabelceller 180 Sortere data i tabelceller 181 Bruge betinget formatering til at overvåge tabelcelleværdier 184 Formatere udseendet af tabelcelleværdier 185 Anvende formatet Automatisk på tabelceller 186 Anvende et talformat på tabelceller 187 Anvende et valutaformat på tabelceller 187 Anvende et procentformat på tabelceller 188 Anvende et dato- og tidsformat på tabelceller 188 Anvende et varighedsformat på tabelceller 189 Anvende brøkformatet på tabelceller 189 Anvende et talsystemformat på tabelceller 190 Anvende det videnskabelige format på tabelceller 190 Anvende tekstformatet på tabelceller 190 Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller 205 Kapitel 11: Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 205 Om forskellige metoder til præsentation af lysbilledshow 206 Oprette selvafspillende præsentationer 207 Vælge indstillinger til afspilning af lysbilledshow 207 Om afprøvning og fremvisning af præsentationer 207 Tilføje præsentationsnoter 208 Indstille lysbilledstørrelsen 209 Afprøve præsentationen Indholdsfortegnelse 7

8 209 Se en præsentation på computerens skærm 209 Vise en præsentation på en ekstern skærm eller projektor 213 Om styring af præsentationer 213 Tilpasse præsentationsskærmen 215 Styre en præsentation vha. tastaturet 218 Afspille film 219 Vise markøren under en præsentation 219 Bruge en Apple Remote 220 Bruge Keynote Remote 220 Bruge andre programmer under en præsentation 221 Udskrive lysbilleder 222 Om eksport af et lysbilledshow til andre formater 222 Arkivere en præsentation i iwork 08-format 223 Dele en præsentation på tværs af platforme 228 Om at sende en præsentation til ilife-programmer 231 Vise et lysbilledshow i ichat Theater 231 Sende dit Keynote-dokument direkte til Mail 232 Sende din Keynote-præsentation til iwork.com Public Beta 236 Kapitel 12: Designe dine egne masterlysbilleder og temaer 236 Designe masterlysbilleder og temaer 237 Bruge værktøjer til masterlysbilleder 238 Se eksempler på masterlysbilleder 238 Om valg af masterlysbilleder, der skal tilpasses 239 Dublere et masterlysbillede 239 Importere et lysbillede eller masterlysbillede 239 Oprette et helt originalt masterlysbillede 240 Om tilpasning af layout til masterlysbilleder 240 Definere teksteksempler 240 Definere medieeksempler 241 Definere objekteksempler 241 Oprette baggrundselementer på masterlysbilleder 242 Føje hjælpelinjer til masterlysbilleder 242 Definere standardattributter til tekst og objekter 242 Definere attributter til tekstfelter og figurer 243 Definere standardattributter til importerede billeder 244 Definere standardattributter til tabeller 245 Definere standardattributter til diagrammer 245 Definere standardovergange 246 Oprette byg på masterlysbilleder 246 Om specielle temaer 8 Indholdsfortegnelse

9 246 Arkivere et specielt tema 247 Oprette et tema fra bunden 248 Gendanne originale temaattributter Indholdsfortegnelse 9

10

11 Forord Velkommen til Keynote 09 Fortæl din historie effektivt og dramatisk med præsentationer i professionel kvalitet, som er nemmere end nogensinde at oprette med Keynote. For at komme i gang med Keynote skal du bare åbne programmet og vælge en af de færdige skabeloner. Overskriv teksteksempler, tilføj billeder og film ved at trække, og byg fantastiske animationer. Før du ved af det, har du en spændende præsentation. Denne brugerhåndbog indeholder detaljerede oplysninger om udførelse af bestemte opgaver i Keynote. Ud over dette PDF-arkiv findes der andre ressourcer, du kan bruge. Videoøvelser på Internet Online-øvelser på indeholder instruktioner i, hvordan du udfører almindelige opgaver i Keynote. Første gang du åbner Keynote, vises en meddelelse med en henvisning til disse øvelser på Internet. Du kan altid se videoøvelserne til Keynote ved at vælge Hjælp > Videoøvelser. 11

12 Hjælp på skærmen Hjælpen på skærmen indeholder detaljerede instruktioner til udførelse af alle Keynoteopgaver. Du åbner hjælpen ved åbne Keynote og vælge Hjælp > Hjælp til Keynote. Den første side i hjælpen giver også adgang til nyttige websteder. Hjælp til iwork-formler og -funktioner Hjælp til iwork-formler og -funktioner indeholder grundige instruktioner i, hvordan du skriver og bruger formler og funktioner i dine præsentationer. Åbn Hjælp til iworkformler og -funktioner på Hjælpemenuen i alle iwork-programmer. Åbn Keynote, Numbers eller Pages, og vælg Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner. Webstedet om iwork Læs de seneste nyheder og oplysninger om iwork på Supportwebstedet Find detaljerede oplysninger om, hvordan du løser problemer, på support/keynote. Hjælpetekster Keynote indeholder hjælpetekster korte beskrivelser til de fleste emner på skærmen. Du viser en hjælpetekst ved at holde markøren over et emne i et par sekunder. 12 Forord Velkommen til Keynote 09

13 Keynote værktøjer og teknikker 1 Bliv fortrolig med de vinduer og værktøjer, du bruger til at oprette lysbilledshow med Keynote. Alle de lysbilledshow, du opretter, er individuelle Keynote-dokumenter. Hvis du føjer film, lyd eller andre medier til dit lysbilledshow, kan du arkivere dem som en del af dokumentet, så du nemt kan flytte præsentationen fra en computer til en anden. Om temaer og masterlysbilleder Første gang du åbner Keynote (ved at klikke på programsymbolet i Dock eller ved at dobbeltklikke på programsymbolet i Finder), viser temavælgeren de Apple-designede temaer, du kan bruge i dit lysbilledshow. 13

14 Hvert tema består af en familie af masterlysbilleder med koordinerede designelementer, som giver dem et fælles og ensartet udseende ved hjælp af forudvalgte skrifter, baggrunde, teksturer, tabelformater, diagramfarver m.m. Du begynder at oprette et Keynote-dokument ved at vælge et tema, som du vil arbejde i. Det betyder, at hver gang du føjer f.eks. et nyt tekstfelt, en figur eller et diagram til et lysbillede inden for det pågældende tema, bliver dets farver og formater koordineret med resten af dit lysbilledshow. Masterlysbilleder indeholder forskellige layoutmuligheder til tekst og billeder, som passer til deres temaer. Når du vil oprette et lysbillede med bestemte elementer f.eks. en titel og en undertitel, en punktopstilling eller et billede vælger du det masterlysbillede, som mest ligner det ønskede layout. Masterlysbilleder indeholder tekst- og billedeksempler, som du erstatter med dit eget indhold, når du opbygger lysbilledshowet. Teksteksempel Medieeksempel til billeder, film eller andre mediearkiver Medieeksempler indeholder fotografier, som du kan erstatte med dine egne fotografier, PDF-dokumenter eller film. Når du trækker dit billede eller din film til eksemplet, bliver størrelsen automatisk ændret, emnet bliver anbragt præcist, og det bliver indrammet, så det passer til lysbilledet. Du kan trække medier til et hvilket som helst sted på lysbilledet (ikke kun til medieeksempler), men i så fald overtager de ikke eksempelbilledets attributter (størrelse, ramme osv.). Du kan få flere oplysninger i Erstatte temabilleder med dine egne medier på side Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker

15 Teksteksempler vises i tekstfelter til titel og brødtekst på alle nye lysbilleder med instruktionerne Dobbeltklik for at redigere. Deres udseende viser, hvordan din egen tekst kommer til at se ud, når du har skrevet den i tekstfeltet. I mange tekstfelter er det det samme punkttegn, der vises ved siden af din egen tekst. Du kan få flere oplysninger i Formatere størrelse og udseende på tekst på side 50. Når du opretter et lysbilledshow, kan du føje andre elementer, f.eks. tabeller, tekstfelter, figurer og andre objekter, til lysbillederne. De fleste temaer leveres med følgende masterlysbilleder: Master Titel & undertitel Titel & punkter Titel & punkter 2 kolonner Punkttegn Tom Titel top eller midte Foto vandret Foto lodret Titel, punkter & foto Titel & punkter venstre eller højre Anbefalet brug Titellysbilleder eller underrubrikker til afsnit i din præsentation Indhold Indhold, som skal vises side om side Generelle indholdssider, som kræver punktopstillinger; tekstområdet fylder hele lysbilledet Grafikrige layout Titelside eller underrubrikker til afsnit i din præsentation Vandret fotografi med titel nedenunder Lodret fotografi med titel og undertitel til venstre Titelside eller afsnitstitel med tekst og fotografi Indholdslysbilleder, hvor du kan anbringe punktopstillet tekst til venstre eller højre og grafik på den anden side af lysbilledet Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker 15

16 Keynote-vinduet Keynote-vinduet kan tilpasses, så det er nemmere at arbejde med og organisere dit lysbilledshow. Du kan vise og skjule mange af elementerne enkeltvist. Lysbilledlærred Opret hvert enkelt lysbillede ved at skrive tekst og tilføje objekter og medier. Værktøjslinje Tilpas den, så den indeholder de værktøjer, du bruger mest. Lysbillednavigator Se en oversigt over din lysbilledpræsentation. Du kan se miniaturebilleder af hvert enkelt lysbillede eller en tekstdisposition. Skift størrelse på miniaturebillederne. Felt til præsentationsnoter Tilføj noter om de enkelte lysbilleder. Du kan bruge disse noter under din præsentation publikum kan ikke se dem. Du kan vise og skjule disse elementer på følgende måder: mm En værktøjslinje øverst i vinduet giver dig hurtig adgang til de værktøjer, du skal bruge til at oprette lysbilleder. Du viser eller skjuler værktøjslinjen ved at vælge Oversigt > Vis værktøjslinje eller Oversigt > Skjul værktøjslinje. Se Værktøjslinjen på side 21, hvis du vil vide mere om værktøjslinjen. mm Lysbillednavigatoren i venstre side af vinduet giver dig en visuel oversigt over lysbilledshowet. Du kan se miniaturebilleder af hvert enkelt lysbillede eller en tekstdisposition. Du viser lysbillednavigatoren ved at vælge Oversigt > Navigator eller Oversigt > Disposition. Du skjuler lysbillednavigatoren ved at vælge Oversigt > Kun lysbillede. Se Skifte oversigt på side 17, hvis du vil vide mere om lysbillednavigatoren. mm Du kan skrive noter om individuelle lysbilleder i feltet til præsentationsnoter. Du kan bruge disse noter under en præsentation; publikum kan ikke se dem. 16 Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker

17 Du viser eller skjuler præsentationsnoter ved at vælge Oversigt > Vis præsentationsnoter eller Oversigt > Skjul præsentationsnoter. Se Tilføje præsentationsnoter på side 207, hvis du vil vide mere om brugen af præsentationsnoter. mm Formatlinjen giver dig hurtig adgang til formateringsværktøjer til tekst, tabeller, diagrammer m.m. De kontrolmuligheder, der vises på formatlinjen, afhænger af det emne, du har valgt på lærredet. Du viser eller skjuler formatlinjen ved at vælge Oversigt > Vis formatlinje eller Oversigt > Skjul formatlinje. Se Formatlinjen på side 22, hvis du vil vide mere om formatlinjen. Zoome ind eller ud Du kan forstørre (zoome ind) eller formindske (zoome ud) lærredet. mm mm Her følger nogle måder, hvorpå du kan zoome ind og ud: Vælg Oversigt > Zoom > zoomniveau. Vælg et forstørrelsesniveau på lokalmenuen Zoom nederst til venstre på lærredet. Hvis du bruger Keynote i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du også se programvinduet på fuld skærm, så du kan arbejde uden forstyrrende elementer. Du kan få flere oplysninger i Oversigt på fuld skærm på side 20. Skifte oversigt Keynote giver dig flere muligheder for at se, administrere og organisere lysbillederne i et Keynote-dokument: Navigatoroversigt, dispositionsoversigt og lysbordsoversigt. Du kan også nøjes med at se lærredet. Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du også arbejde på fuld skærm. Du skifter fra en oversigt til en anden på følgende måde: mm Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg en mulighed (eller vælg Oversigt > Navigator, Disposition, Lysbord eller Kun lysbillede). Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker 17

18 Navigatoroversigt Navigatoroversigt viser miniaturebilleder af hvert enkelt lysbillede og er praktisk til lysbilledshow, som indeholder megen grafik, mange tabeller og andre objekter. Denne oversigt giver dig et godt overblik over dine lysbilleder, men måske kan du ikke læse al teksten på miniaturebillederne. Se hurtigt grafikken på alle lysbillederne. Organiser lysbilleder i grupper ved at indrykke dem. Du indrykker et lysbillede ved at trække det eller vælge det og trykke på Tab. Klik på trekanten for at vise eller skjule grupper af indrykkede lysbilleder. Træk dette håndtag ned for at vise masterlysbilleder. Det valgte lysbillede er det, du arbejder på. Vis miniaturer i forskellige størrelser. Du kan bearbejde lysbilleder i lysbillednavigatoren for at omarrangere og organisere dem. Her er nogle metoder til arbejde med navigatoroversigt: mm Du viser navigatoroversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Navigator eller ved at vælge Oversigt > Navigator. mm Du ændrer lysbilledernes rækkefølge eller indrykker dem ved at trække. mm Du viser eller skjuler grupper af lysbilleder (indrykkede lysbilleder og deres overordnede lysbillede) ved at klikke på trekanterne. mm Du forstørrer eller formindsker miniaturebillederne ved at klikke på knappen i nederste venstre hjørne og vælge en størrelse. mm Du dublerer et eller flere tilstødende lysbilleder ved at vælge dem og vælge Rediger > Dubler. Dubletterne indsættes efter de valgte lysbilleder. mm Du kopierer og indsætter et eller flere tilstødende lysbilleder ved at vælge dem, vælge Rediger > Kopier, vælge det lysbillede, som de kopierede lysbilleder skal indsættes efter, og vælge Rediger > Sæt ind. 18 Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker

19 mm Du viser masterlysbilleder (praktisk hvis du opretter dine egne masterlysbilleder eller temaer) ved at trække håndtaget øverst i lysbillednavigatoren eller klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis masterlysbilleder. Se Designe masterlysbilleder og temaer på side 236 for at få flere oplysninger. Dispositionsoversigt Dispositionsoversigt er mest praktisk til visualisering af sammenhængen i præsentationer med megen tekst. Den viser titlen og punktopstillet tekst på hvert enkelt lysbillede i lysbilledshowet. Alle titlerne og den punktopstillede tekst kan læses i lysbillednavigatoren. Dispositionsoversigt er en nem metode til at ordne og ændre rækkefølge på teksten i punktopstillinger, når du organiserer præsentationen. Du kan føje punkter til eksisterende tekst direkte i lysbillednavigatoren. Du kan også trække punkter fra et lysbillede til et andet eller trække dem til et højere eller lavere niveau på det samme lysbillede. I dispositionsoversigt vises tekst i titler og punkter. Du kan tilføje eller redigere tekst direkte i dispositionsoversigt. Træk punkter til venstre eller højre for at flytte dem til et højere eller lavere dispositionsniveau. Du kan endda trække punkter fra et lysbillede til et andet. Dobbeltklik på symbolet for et lysbillede for at skjule dets punktopstillede tekst i lysbillednavigatoren. Her er nogle metoder til arbejde med dispositionsoversigt: mm Du viser dispositionsoversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Disposition eller ved at vælge Oversigt > Disposition. mm Du ændrer den skrift, der bruges i disposition, ved at vælge Keynote > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter vælge en skrift og en skriftstørrelse på lokalmenuen Skrift til disposition. Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker 19

20 mm Du udskriver dispositionsoversigten ved at vælge Arkiv > Udskriv. I dialogen Udskrivning skal du vælge Keynote på lokalmenuen Kopier & sider og derefter vælge Disposition. Lysbordsoversigt Hvis lysbilledshowet indeholder mange lysbilleder, og du vil se flere miniaturebilleder samtidig, skal du bruge lysbordsoversigt. Du kan nemt ændre lysbilledernes rækkefølge ved at trække, som om lysbillederne lå spredt ud på en fotografs lysbord. mm mm mm Her er nogle metoder til arbejde med lysbordsoversigt: Du viser lysbordsoversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Lysbord (eller vælg Oversigt > Lysbord). Du forstørrer eller formindsker miniaturebillederne ved at klikke på knappen nederst til venstre i vinduet og vælge en størrelse. Du redigerer et lysbillede eller vender tilbage til forrige oversigt (navigator- eller dispositionsoversigt) ved at dobbeltklikke på et lysbillede. I lysbordsoversigt kan du tilføje, slette, dublere, springe over og ændre rækkefølge på lysbilleder på samme måde som i navigator- og dispositionsoversigt. Oversigt på fuld skærm Hvis du bruger Keynote i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du se programvinduet på fuld skærm, så du kan arbejde uden forstyrrende elementer. I oversigt på fuld skærm, udvides Keynote-vinduet, så det udfylder hele skærmen i sit eget område, så du nemt kan skifte mellem Keynote og skrivebordet. mm Du ser Keynote på fuld skærm på følgende måde: Vælg Oversigt > Start fuld skærm, eller klik på knappen Fuld skærm i det øverste højre hjørne af Keynote-vinduet (ligner to pile, der vender udad). Du afslutter fuld skærm på en af følgende måder: mm Vælg Oversigt > Afslut fuld skærm. 20 Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker

21 mm mm Flyt markøren til toppen af skærmen for at vise menulinjen, og klik derefter på knappen Fuld skærm i det øverste højre hjørne af skærmen. Tryk på esc-tasten på tastaturet. Hoppe til et bestemt lysbillede Når du arbejder med dokumentet, kan du nemt hoppe til et hvilket som helst lysbillede. mm mm Du kan hoppe til et bestemt lysbillede på følgende måder: Klik i navigator- eller dispositionsoversigt på et miniaturebillede i lysbillednavigatoren for at hoppe til det. Vælg Lysbillede > Gå til, og vælg en af mulighederne (Næste lysbillede, Forrige lysbillede, Første lysbillede eller Sidste lysbillede). Værktøjslinjen Med et klik giver værktøjslinjen i Keynote dig adgang til mange af de handlinger, du udfører, når du arbejder i Keynote. Du kan tilføje, fjerne og ændre rækkefølgen på værktøjslinjeknapper, så det passer til din måde at arbejde på. Standardsættet af knapper på værktøjslinjen vises nedenfor. Knappen Fuld skærm i det øverste højre hjørne vises ikke, medmindre du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version. Vælg en ny oversigt, et nyt tema eller et nyt masterlysbillede. Tilføj et specielt tekstfelt, en speciel figur, tabel eller et specielt diagram. Føj en kommentar til et lysbillede. Afmask, eller fjern uønskede dele af et fotografi. Arranger objekter foran eller bag ved hinanden på lysbilledet. Se og rediger på fuld skærm. Afspil lysbilledshow. Tilføj lysbilleder. Del dine dokumenter med korrekturlæsere på iwork.com. Åbn infovinduet, mediebrowseren, farve- og skriftvinduet. Du tilpasser værktøjslinjen på følgende måde: 1 Vælg Oversigt > Tilpas værktøjslinje, eller ctrl-klik på værktøjslinjen, og vælg Tilpas værktøjslinje. 2 Foretag ændringer i værktøjslinjen efter behov. Du føjer et emne til værktøjslinjen ved at trække dets symbol til værktøjslinjen øverst på skærmen. Du fjerner et emne fra værktøjslinjen ved at trække det ud af værktøjslinjen. Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker 21

22 Du gendanner standardsættet af knapper på værktøjslinjen ved at trække standardsættet til værktøjslinjen. Du gør værktøjslinjens symboler større ved at fravælge Brug lille størrelse. Du viser kun symboler eller kun tekst ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Vis. Du ændrer rækkefølge på emnerne på værktøjslinjen ved at trække dem. 3 Klik på OK, når du er færdig. Her er nogle tastaturgenveje til tilpasning af værktøjslinjen, som du kan bruge uden at vælge Oversigt > Indstil værktøjslinje: ÂÂ Du fjerner et emne ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker emnet væk fra værktøjslinjen, eller ved at holde ctrl-tasten nede, mens du klikker på emnet, og derefter vælge Fjern emne på genvejsmenuen. ÂÂ Du flytter et emne ved at trykke på Kommandotasten, mens du trækker emnet. Du ser en beskrivelse af, hvad en knap på værktøjslinjen gør, hvis du holder markøren over den. Formatlinjen Brug formatlinjen til hurtigt at ændre udseende på tekst, tabeller, diagrammer og andre elementer i lysbilledshowet. Kontrolmulighederne på formatlinjen afhænger af, hvilket objekt der er valgt. Du kan se en beskrivelse af, hvad en knap eller kontrolmulighed på formatlinjen gør, ved at lade markøren hvile på emnet, indtil der vises et hjælpemærke. Du viser eller skjuler formatlinjen på følgende måde: mm Vælg Oversigt > Vis formatlinje eller Oversigt > Skjul formatlinje. Formatlinjen ser således ud, når der er valgt en figur. Skift skrift, skriftformat, skriftstørrelse og farve. Vælg linjeafstanden og antallet af kolonner. Føj baggrundsfarve til tekstfelter og figurer. Juster valgt tekst. Formater rammer til tekstfelter og figurer. Juster opacitet og skygge i tekstfelter. 22 Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker

23 Formatlinjen ser således ud, når der er valgt en tabel. Indstil antallet af rækker og kolonner. Føj baggrundsfarve til en celle. Formater tekst i tabelceller. Arranger tekst i tabelceller. Formater cellerammer. Administrer overskrifter og bundrækker. Infovinduet De fleste elementer i dit lysbilledshow kan formateres med infovinduerne i Keynote. Hvert infovindue fokuserer på et specielt aspekt inden for formatering. Info om dokument indeholder f.eks. indstillinger til hele lysbilledshowet. Klik på en af disse knapper for at vise et andet infovindue. Det kan gøre det nemmere at arbejde i dokumentet, hvis du åbner flere infovinduer. Hvis du f.eks. åbner både Info om grafik og Info om tekst, har du adgang til alle formateringsmulighederne til tekst og billeder. Du kan åbne infovinduer på følgende måde: mm Du åbner et enkelt infovindue, hvis der ikke er nogen åbne infovinduer i forvejen, ved at klikke på Infoknappen på værktøjslinjen. mm Du åbner endnu et Infovindue ved at vælge Oversigt > Nyt infovindue. Når Infovinduet er åbent, skal du klikke på en af knapperne øverst i Infovinduet for at vise et andet Infovindue. Et klik på f.eks. anden knap fra venstre viser Info om lysbillede. Lad markøren hvile over knapperne og andre betjeningsmuligheder i Infovinduerne for at se en beskrivelse af, hvad de gør. Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker 23

24 Mediebrowseren Mediebrowseren giver adgang til alle mediearkiverne i dit iphoto-bibliotek, itunes-bibliotek, Aperture-bibliotek og i mappen Film. Du kan trække et emne fra mediebrowseren til et lysbillede eller til et billedfelt i et Infovindue. Klik på en knap for at se arkiverne i itunes-, iphotoeller Aperture-biblioteket eller i mappen Film. Træk et arkiv til dokumentet. Søg efter et arkiv. Hvis du ikke bruger iphoto eller Aperture til dine fotografier eller itunes til din musik, eller hvis du ikke har dine film i mappen Film, kan du føje andre mapper til mediebrowseren, så du kan bruge deres multimedieindhold på samme måde. Du åbner mediebrowseren på følgende måde: mm Klik på Medier på værktøjslinjen, eller vælg Oversigt > Vis mediebrowser. Du føjer en anden mappe til mediebrowseren på følgende måder: mm Hvis du vil tilføje en mappe, der indeholder lydarkiver, skal du klikke på Lyd i mediebrowseren og derefter trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren. mm Du tilføjer en mappe med fotografier ved at klikke på Fotos i mediebrowseren og derefter trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren. mm Du tilføjer en mappe med film ved at klikke på Film i mediebrowseren og derefter trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren. 24 Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker

25 Farvevinduet Du bruger farvevinduet til at vælge farve til objekter. Klik på en knap for at se andre farvemodeller. Klik på symbolet Søg, og klik derefter på et emne på skærmen for at tilpasse farven. Den valgte farve i farvehjulet vises i dette felt. (De to farver i dette felt viser, at opaciteten er under 100%.) Brug mærket til at indstille lysere eller mørkere nuancer i farvehjulet. Klik for at vælge en farve i farvehjulet. Træk mærket Opacitet til venstre for at gøre farven mere gennemsigtig. Træk farver fra farvefeltet for at opbevare dem på farvepaletten. Du kan bruge farvehjulet i farvevinduet til at vælge farver. Den valgte farve vises i feltet øverst i farvevinduet. Du kan arkivere farven til fremtidig brug ved at anbring den i farvepaletten. Du anvender de farver, du vælger i farvevinduet, på et objekt på lysbilledet ved at anbringe farven i det korrekte farvefelt i et Infovindue. Du kan vælge et farvefelt i et af Infovinduerne, og derefter klikke på en farve i farvefeltet. Du kan også trække en farve fra farvepaletten eller farvefeltet til et farvefelt i et af Infovinduerne. Du vælger en farve på følgende måde: 1 Åbn farvevinduet ved at klikke på Farver på værktøjslinjen eller på et farvefelt i et af infovinduerne. 2 Klik et tilfældigt sted i farvehjulet. Den valgte farve vises i farvefeltet øverst i farvevinduet. 3 Du gør farven lysere eller mørkere ved at trække mærket i højre side af farvevinduet. 4 Du gør farven mere gennemsigtig ved at trække mærket Opacitet til venstre eller højre eller ved at indtaste en procent i feltet Opacitet. 5 Du bruger farvepaletten ved at åbne den med håndtaget nederst i farvevinduet. Arkiver en farve i paletten ved at trække farven fra farvefeltet til farvepaletten. Du fjerner en farve fra paletten ved at trække et tomt kvadrat til den farve, du vil fjerne. 6 Hvis du vil oprette en farve, der svarer til farven i et andet emne på skærmen, skal du klikke på søgesymbolet (ligner et forstørrelsesglas) til venstre for farvefeltet i farvevinduet. Klik på det emne på skærmen, hvis farve du vil bruge. Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker 25

26 Farven vises i farvefeltet. Vælg det emne, der skal have farven i dokumentvinduet, og træk derefter farven fra farvefeltet til emnet. Skriftvinduet Brug skriftvinduet til at vælge skrifter, skriftstørrelser og andre attributter til formatering af skrift, som f.eks. skygger og gennemstregning. Du kan også bruge skriftvinduet til at organisere dine yndlingsskrifter og de skrifter, du bruger mest, så det er nemt at finde dem, når du skal bruge dem. Opret interessante teksteffekter vha. disse knapper. Se et eksempel på det valgte skriftsnit (du skal måske vælge Vis eksempel på Handlingmenuen). Anvend en skygge på valgt tekst. Juster skyggen vha. kontrolmulighederne til opacitet, sløring, forskydning og vinkel. Vælg en skriftstørrelse, som skal anvendes på valgt tekst. Handlingmenuen. Find skrifter ved at skrive navnet på en skrift i søgefeltet. Vælg et skriftsnit, som skal anvendes på valgt tekst. Du åbner skriftvinduet på en af følgende måder: mm Klik på Skrifter på værktøjslinjen, eller vælg Format > Skrift > Vis skrifter. mm Klik på Skrifter på værktøjslinjen. mm mm mm mm mm mm mm Du ændrer skriften i valgt tekst på følgende måde: Skriv i søgefeltet navnet på den skrift, du vil bruge, og vælg derefter dens navn på listen. Vælg navnet på det skriftsnit, du vil bruge (f.eks. fed, kursiv osv.). Skriv eller vælg det tal, der svarer til den ønskede skriftstørrelse. Du formaterer tekst vha. skriftvinduet ved at bruge kontrolmulighederne i vinduet: På lokalmenuen Tekstunderstregning kan du vælge et understregningsformat, f.eks. enkelt eller dobbelt. På lokalmenuen Tekstgennemstregning kan du vælge et gennemstregningsformat, f.eks. enkelt eller dobbelt. På lokalmenuen Tekstfarve kan du anvende en farve på teksten. På lokalmenuen Dokumentfarve kan du anvende en farve bag ved et afsnit. 26 Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker

27 mm Knappen Tekstskygge bruges til at anvende en skygge på valgt tekst. mm Mærkerne Opacitet på skygge, Sløring på skygge, Forskydning på skygge og hjulet Vinkel på skygge bestemmer skyggens udseende. Hvis du ikke kan se effektknapperne, skal du vælge Vis effekter på lokalmenuen Handling i nederste venstre hjørne af skriftvinduet. Du organiserer skrifter i skriftvinduet på følgende måde: 1 Klik på knappen Tilføj samling (+) for at oprette en ny samling. 2 Vælg noget tekst, og formater det vha. skriftfamilie og skriftsnit, og giv det den ønskede størrelse. 3 Træk navnet fra listen Familie til den samling, hvor du vil arkivere den. Hvis du tit skifter skrift, skal du lade skriftvinduet være åbent. Tilpas størrelsen på skriftvinduet ved at trække nederste højre hjørne af vinduet, så du kun kan se skriftfamilierne og -snittene i den valgte skriftsamling. Tastaturgenveje og genvejsmenuer Du kan bruge tastaturet til at udføre mange menukommandoer og opgaver i Keynote. Du kan se en omfattende liste over tastaturgenveje, hvis du åbner Keynote og vælger Hjælp > Tastaturgenveje. Til mange emner i Keynote-vinduet findes der også genvejsmenuer med kommandoer, som er relevante for de pågældende emner. Genvejsmenuer er især nyttige til arbejde med tabeller og diagrammer. Du åbner en genvejsmenu på følgende måde: mm Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker på et objekt. Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker 27

28 De kommandoer, der er tilgængelige i genvejen, afhænger af, hvilket emne du klikker på.dette billede viser de tilgængelige muligheder på genvejsmenuen, når du ctrlklikker på lærredet. Advarselsvinduet Når du importerer et dokument til Keynote eller eksporterer et Keynote-dokument til et andet format, er der måske nogle elementer, der ikke bliver overført som forventet. Advarselsvinduet viser de problemer, der evt. er opstået. Du kan få advarsler i andre situationer, f.eks. hvis du arkiverer et dokument i en tidligere version af programmet. Hvis der opstår problemer, vises der en meddelelse, og du vil kunne gennemgå advarslerne. Hvis du vælger ikke at gennemgå dem, kan du altid åbne advarselsvinduet ved at vælge Oversigt > Vis dokumentadvarsler. Hvis der vises en advarsel om en manglende skrift, kan du vælge advarslen og klikke på Erstat skrift for at vælge en erstatningsskrift. Du kan kopiere advarsler og indsætte dem i et dokument til senere brug; disse meddelelser kan være nyttige til diagnosticering af problemer. 28 Kapitel 1 Keynote værktøjer og teknikker

29 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation 2 Læs, hvordan du kan arbejde effektivt, når du åbner, importerer, redigerer, arkiverer, sikkerhedskopierer og beskytter dine Keynote-dokumenter med adgangskoder. Dette kapitel indeholder gode råd om, hvordan du hurtigt kan arkivere din præsentation, mens du arbejder, og hvordan du beskytter dine dokumenter med en adgangskode. Keynote kan uden problemer åbne PowerPoint- og AppleWorks-præsentationer, så du nemt kan arbejde videre med de præsentationer, du allerede har oprettet i andre programmer, eller samarbejde med andre, som bruger de programmer. Hvis du vil vide, hvordan du arkiverer et Keynote-dokument i PowerPoint- eller et andet format, skal du læse emnerne under Om eksport af et lysbilledshow til andre formater på side 222. Om oprettelse og åbning af et dokument Alle de lysbilledshow, du opretter, er individuelle Keynote-dokumenter. Du kan begynde at arbejde i et Keynote-dokument på flere måder: ÂÂ ÂÂ ÂÂ Opret et nyt Keynote-dokument. Importer et dokument, der er oprettet i PowerPoint eller AppleWorks Åbn et eksisterende Keynote-dokument. Oprette en ny Keynote-præsentation Du opretter en ny Keynote-præsentation på følgende måde: 1 Hvis Keynote ikke er åbent, skal du åbne det ved at klikke på programsymbolet i Dock eller dobbeltklikke på dets symbol i Finder. Hvis Keynote allerede er åbent, skal du vælge Arkiv > Nyt fra temavælger eller trykke på Skift-Kommando-N. 2 Vælg et tema i temavælgeren. 29

30 Du kan se et eksempel på, hvordan andre lysbilledlayout vil se ud med et bestemt tema, hvis du flytter markøren langsomt hen over det pågældende temas miniaturebillede. Lysbilledeksempler med diagrammer, tabeller og tekst ruller gennem miniaturebillederne, når du flytter markøren, så du bedre kan se, hvordan temaerne ser ud, og vælge et. Men selvom du har valgt et tema og er begyndt at arbejde, kan du altid ændre lysbilledshowets tema, og du kan bruge mere end et tema i et dokument (se Ændre et lysbilledes tema på side 44). 3 Hvis du kender den optimale størrelse, som du vil bruge under præsentationen af dit lysbilledshow, er det en god ide at vælge den på lokalmenuen Størrelse på lysbillede, før du begynder at oprette dit lysbilledshow. Du kan få oplysninger om, hvordan du vælger den bedste størrelse til lysbillederne, i Indstille lysbilledstørrelsen på side 208. Hvis du ikke er sikker, kan du acceptere standardstørrelsen og indstille størrelsen senere, hvis det bliver nødvendigt; Keynote justerer størrelsen på lysbilledindholdet, hvis du ændrer størrelsen på lysbilleder, efter at du har oprettet dem. 4 Klik på Vælg, eller dobbeltklik på miniaturebilledet af det tema, du vil bruge. Tip: Du kan indstille Keynote til at bruge det samme tema, når du opretter et nyt dokument. Vælg Keynote > Indstillinger, klik på Generelt, vælg Brug tema, og vælg derefter et tema. Du ændrer temaet ved at klikke på Vælg. Importere et lysbilledshow Hvis du allerede har en lysbilledpræsentation, som er oprettet i Microsoft PowerPoint eller AppleWorks, kan du importere den til Keynote og arbejde videre med den. Keynote bevarer så vidt muligt tekst, farver, layout og andre formater i det oprindelige dokument. mm mm Du kan importere et PowerPoint- eller AppleWorks-dokument på følgende måder: Vælg Arkiv > åbn i Keynote. Find det dokument, du vil importere, i dialogen Åbn, og klik på Åbn. Træk i Finder symbolet for PowerPoint- eller AppleWorks-dokumentet til symbolet for Keynote. Åbne et eksisterende Keynote-dokument Der er flere måder at åbne et dokument på, som er oprettet med en version af Keynote. mm Du kan åbne et Keynote-dokument på følgende måder: Du åbner et Keynote-dokument fra Finder ved at dobbeltklikke på dokumentsymbolet eller trække det til programsymbolet for Keynote. 30 Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation

31 mm Når du arbejder i Keynote, åbner du et dokument ved at vælge Arkiv > Åbn, vælge dokumentet og derefter klikke på Åbn. mm I Temavælger skal du klikke på Åbn et eksisterende arkiv og finde det ønskede dokument i vinduet Åbn og klikke på Åbn. mm Hvis du vil åbne et af de sidste dokumenter, du har arbejdet på, skal du vælge Arkiv > Åbn seneste og vælge dokumentet på undermenuen eller klikke på Åbn seneste i Temavælger og vælge navnet på det ønskede arkiv. mm Hvis dokumentet er beskyttet af en adgangskode, skal du dobbeltklikke på symbolet for dokumentet og derefter skrive adgangskoden i feltet og klikke på OK. Hvis der vises en meddelelse om, at der mangler en skrift eller et arkiv, kan du stadig bruge dokumentet. Keynote erstatter manglende skrifter med en skrift, som findes på din computer. Hvis du vil gendanne de manglende skrifter til dokumentet, skal du slutte Keynote og derefter føje skrifterne til mappen Fonts (der er flere oplysninger i Mac-hjælp). Du kan få manglende film- eller lydarkiver til at vises ved at føje dem til dokumentet igen, lige som du gjorde tidligere. Du kan undgå dette problem ved at arkivere mediearkiver som en del af dokumentet, når du arkiverer; se oplysningerne i Arkivere en præsentation på side 32. Bemærk: Hvis du åbner et dokument, som er oprettet i iwork 08, og du vil blive ved med at kunne bruge det med den ældre version, skal du arkivere det i det samme format. Se Arkivere en præsentation i iwork 08-format på side 222. Om arkivering af præsentationer Grafik og diagramdata arkiveres i en Keynote-præsentation, så de vises korrekt, hvis præsentationen åbnes på en anden computer. Men skrifter er ikke inkluderet som en del af præsentationen. Hvis du overfører en Keynote-præsentation til en anden computer, skal du sørge for, at de skrifter, der bruges i præsentationen, er installeret i mappen Fonts på den pågældende computer. Lyd- og filmarkiver arkiveres som standard med Keynote-præsentationer, men du kan ændre denne indstilling. Hvis du ikke arkiverer mediearkiver med præsentationen, skal du overføre dem separat for at se dem i præsentationen på en anden computer. Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, arkiverer Keynote automatisk din præsentation i baggrunden, så du ikke behøver at bekymre dig om at miste ændringer, hvis programmet lukker uventet. Du kan også arkivere præsentationen manuelt ved at oprette et arkiv af ældre versioner, som altid kan gendannes. Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation 31

32 Arkivere en præsentation Det er en god ide at arkivere en præsentation ofte, mens du arbejder. Når du har arkiveret den første gang, kan du trykke på Kommando-S for at arkivere den hurtigt med de samme indstillinger hver gang, mens du arbejder. Du arkiverer en præsentation første gang på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Arkiver, eller tryk på Kommando-S. 2 Skriv et navn til præsentationen i feltet Arkiver som. 3 Vælg den mappe, hvor du vil arkivere præsentationen, på lokalmenuen Hvor. Hvis den ønskede placering ikke vises på lokalmenuen Hvor, skal du klikke på trekanten til højre for feltet Arkiver som og derefter finde den placering, hvor du vil arkivere præsentationen. Hvis lokalmenuen Hvor ikke vises, skal du navigere til det sted, hvor du vil arkivere præsentationen. 4 Hvis præsentationen skal vises i hjælpeprogrammet Vis i Finder i Mac OS X version 10.5 eller en nyere version, skal du vælge Inkluder eksempel i dokument. 5 Hvis præsentationen skal åbnes med Keynote 08 eller PowerPoint, skal du vælge Arkiver kopi som og vælge det ønskede arkivformat. 6 Hvis du eller en anden vil åbne præsentationen på en anden computer, skal du klikke på Avancerede indstillinger og indstille muligheder, der bestemmer, hvad der kopieres til præsentationen. Kopier lyd og film til dokument: Hvis du vælger dette afkrydsningsfelt, arkiveres lydog videoarkiver med præsentationen, og arkiverne afspilles, hvis præsentationen åbnes på en anden computer. Du kan evt. fravælge afkrydsningsfeltet, så arkivstørrelsen bliver mindre, men mediearkiverne afspilles ikke på en anden computer, medmindre du også overfører dem. Du kan læse, hvordan du reducerer dokumentstørrelsen, når du inkluderer film eller lyd, i Reducere størrelsen på mediearkiver på side 113. Du kan læse, hvordan du reducerer dokumentstørrelsen, hvis du har brugt formindskede billeder i dokumentet, i Reducere billedarkivers størrelse på side 79. Kopier temabilleder til dokument: Hvis du ikke vælger denne mulighed og åbner præsentationen på en computer, hvor det samme tema ikke er installeret (hvis du f.eks. har oprettet dit eget tema), kan præsentationen se anderledes ud. 7 Klik på Arkiver. Hvis præsentationen er oprettet med en ældre version af Keynote, bliver du spurgt, om du vil arkivere dokumentet i det samme format. Du arkiverer en version af en præsentation i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Arkiver en version, eller tryk på Kommando-S. 32 Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation

33 Du kan kun oprette arkiverede versioner, hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version. Du kan læse om, hvordan du gendanner arkiverede versioner af en præsentation, i Finde en arkiveret version af en præsentation på side 34. Du kan normalt kun arkivere Keynote-præsentationer på computere og servere, der bruger Mac OS X. Keynote er ikke kompatibelt med Mac OS 9-computere og Windowsservere, der afvikler serviceprogrammer til Macintosh. Hvis du har tænkt dig at dele præsentationen med andre, som ikke har Keynote installeret på deres computere, kan du eksportere den, så den kan bruges i et andet program. Læs om eksport af præsentationer til andre arkivformater (inklusive QuickTime, PowerPoint og PDF) i Dele en præsentation på tværs af platforme på side 223. Arkivere en kopi af en præsentation Hvis du vil dublere en åben præsentation, kan du arkivere den med et andet navn eller på et andet sted. Du arkiverer en kopi af en præsentation i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Dubler. Der oprettes en kopi af præsentationen uden navn.begge kopier forbliver åbne på skrivebordet, så du kan se eller redigere dem. 2 Luk vinduet med kopien uden navn, skriv præsentationens navn, og vælg derefter en placering på lokalmenuen. 3 Klik på Arkiver. Du arkiverer en kopi af en præsentation i Mac OS X v10.6 (Snow Leopard) eller en nyere version på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Arkiver som, og angiv et nyt navn eller en ny placering. Når præsentationen kopieres på denne måde, lukkes den originale præsentation; den præsentation, som er åben på skrivebordet, er den nye kopi, du har oprettet. Hvis du vil arbejde med den original version, skal du vælge Arkiv > Åbn seneste og vælge den tidligere version på undermenuen. Du kan også oprette en sikkerhedskopi af præsentationen automatisk, hver gang du arkiverer, hvilket bevarer navn og placering af originalen, men tilføjer ordet Sikkerhedskopi før arkivnavnet. Se Automatisk arkivere en sikkerhedskopi af en præsentation på side 33. Automatisk arkivere en sikkerhedskopi af en præsentation Hver gang du arkiverer en præsentation, kan du automatisk bevare en kopi af den sidst arkiverede version. På den måde kan du altid gå tilbage til sikkerhedskopien af en præsentationen, hvis du fortryder de ændringer, du har foretaget. Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation 33

34 Den bedste måde at oprette sikkerhedkopier på, afhænger af den version af Mac OS X, som du bruger. Mac OS X v10.7 (Lion) og nyere versioner arkiverer automatisk et snapshot af din præsentation, hver gang du arkiverer den. Du kan altid bruge alle tidligere arkiverede versioner.du kan læse om, hvordan du åbner og bruger tidligere versioner af dokumenter i Lion, i Finde en arkiveret version af en præsentation på side 34. Hvis du bruger Mac OS X v10.6.x (Snow Leopard) eller en ældre version, kan du indstille Keynote til automatisk at oprette en kopi af den sidst arkiverede version af din præsentation. Det kan også være nyttigt, hvis du bruger Lion og vil arkivere en sikkerhedskopi af en version af din præsentation på en anden harddisk eller på netværket. Du opretter et arkiv af tidligere arkiverede versioner af en præsentation på Lion eller nyere versioner på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Arkiver en version, eller tryk på Kommando-S. mm Du opretter en kopi af den sidst arkiverede version af din præsentation på følgende måde: Vælg Keynote > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter Sikkerhedskopier tidligere version. Næste gang du arkiverer præsentationen, oprettes der en sikkerhedskopi på samme placering, hvor der står Sikkerhedskopi af foran arkivnavnet. Det er kun den sidst arkiverede version, der sikkerhedskopieres. Hver gang du arkiverer præsentationen, erstattes den gamle sikkerhedskopi af den nye. Finde en arkiveret version af en præsentation Hvis du har arkiveret versioner af en præsentation på Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du gennemse arkivet for at finde tidligere versioner, som du kan gendanne eller bruge som reference.når du har fundet den arkiverede version, du vil bruge, kan du gendanne den som en kopi, der kan redigeres, eller du kan udtrække tekst, billeder eller dokumentindstillinger, som du vil bruge igen. Du gennemser arkiverede versioner af en præsentation på følgende måde: 1 Åbn den præsentation, som du vil åbne ældre versioner af, og hold markøren over navnet på præsentationen øverst i Keynote-programvinduet. Der vises en trekant. 2 Klik på trekanten, og vælg Gennemse alle versioner. 34 Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation

35 Oversigten ændres, så der vises snapshots af alle arkiverede versioner af præsentationern, ved siden af en baggrund med stjerner.en tidslinje i højre side af skærmen viser, hvornår den forreste version til højre blev arkiveret. Aktuel version af præsentationen Ældre versioner af præsentationen Klik for at forlade denne oversigt uden at gendanne en ældre version. Klik for at gendanne den version, der vises i højre side af skærmen. Træk langs tidslinjen for at se versioner, der er arkiveret på forskellige tidspunkter. 3 Træk håndtaget langs tidslinjen for at flytte tilbage gennem tiden og se ældre versioner af præsentationen. 4 Når du finder en version, du vil se nærmere på, skal du klikke på dens billede. Versionen flyttes til forgrunden, hvor du kan se forskellige lysbilleder ved at klikke på dem, vælge emner på et lysbillede, åbne infovinduerne og kopiere objekter eller infoindstilllinger. 5 Gør derefter et af følgende: ÂÂ Du gendanner en ældre version helt ved at klikke på Gendan, når den ønskede version er forrest.det gendannede dokument vises på skrivebordet og erstatter den seneste version, du arbejdede med, før du så eksempler på de ældre versioner. (Den version arkiveres på tidslinjen, hvis du skulle få brug for at hente den igen.) Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation 35

36 ÂÂ Hvis du kun vil gendanne et objekt, en infoindstilling eller tekst fra den ældre version, skal du kopiere emnet ved at vælge det og trykke på Kommando-C og derefter klikke på Aktuelt dokument for at se den aktuelle version af præsentationen.find et lysbillede, hvor du vil indsætte det emne, du lige har kopieret, og klik for at indsætte markøren der, hvor emnet skal vises på lysbilledet. Indsæt emnet ved at trykke på Kommando-V. ÂÂ Du sammenligner den ældre version med den nye side om side ved at klikke på Aktuelle dokument. 6 Du vender tilbage til det normale skrivebord ved at klikke på OK. Arkivere et dokument som et tema Du kan ændre et tema og derefter arkivere det, så det vises i temavælgeren, og du kan bruge det igen. Du arkiverer et dokument som et tema på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Arkiver tema. Se Designe masterlysbilleder og temaer på side 236, hvis du vil vide mere om, hvordan du designer dine egne temaer og masterlysbilleder. Arkivere søgeord til et dokument Du kan mærke dit Keynote-dokument med forfatterens navn, nøgleord eller andre kommentarer, så det er nemmere at finde på computeren. På computere med Mac OS X kan du f.eks. bruge Spotlight til at søge efter dokumenter, der indeholder disse oplysninger. Du opbevarer oplysninger om et dokument på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om dokument. 2 Klik på Spotlight. 3 Skriv oplysninger i felterne. Du bruger Spotlight til at søge efter præsentationer, der indeholder lagrede oplysninger, ved at klikke på søgesymbolet (ligner et forstørrelsesglas) i øverste højre hjørne af skærmen og derefter skrive det, du vil søge efter. Låse en præsentation, så den ikke kan redigeres. Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du låse din præsentation, så du ikke ved et uheld kommer til at redigere den, når du bare vil åbne og se den. Du kan nemt låse præsentationen op igen og fortsætte med at redigere den. 36 Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation

37 Du låser en præsentation på følgende måde: 1 Åbn den præsentation, som du vil låse, og hold markøren over navnet på præsentationen øverst i Keynote-programvinduet. Der vises en trekant. 2 Klik på trekanten, og vælg Lås. mm Du låser en præsentation op, så den kan redigeres, på følgende måde: Hold markøren over navnet på præsentationen øverst i programvinduet, indtil trekanten vises, klik på trekanten, og vælg derefter Lås op. Fortryde ændringer Hvis du ikke vil arkivere ændringer foretaget i dokumentet, siden du åbnede det eller sidst arkiverede det, kan du fortryde ændringerne. Du kan fortryde ændringer på følgende måder: mm Du fortryder den seneste ændring ved at vælge Rediger > Fortryd eller trykke på Kommando-Z. mm Du fortryder flere ændringer ved at vælge Rediger > Fortryd flere gange (eller trykke på Kommando-Z flere gange). Du kan fortryde alle ændringer foretaget, siden du åbnede dokumentet, eller vende tilbage til den sidst arkiverede version. mm Du fortryder en eller flere handlinger med Rediger > Fortryd ved at vælge Rediger > gentag (eller trykke på Skift-Kommando-Z) en eller flere gange. mm Du fortryder alle de ændringer, du har foretaget, siden du sidst arkiverede dokumentet, ved at vælge Arkiv > Tilbage til arkiveret og derefter klikke på Tilbage. Du vender tilbage til den sidst arkiverede version, når du har foretaget ændringer, som ikke er arkiveret, på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Tilbage til arkiveret. Ændringerne i det åbne dokument fortrydes. Beskytte et -dokument med en adgangskode Hvis du vil bestemme, hvem der kan åbne og se dit Keynote-dokument, kan du beskytte det med en adgangskode. Alle, som modtager dokumentet fra dig, skal bruge adgangskoden til at åbne, redigere eller se dokumentet eller til at fjerne eller ændre dokumentets adgangskode. Du kan også beskytte et dokument med en adgangskode ved at vælge, at der skal indtastes en adgangskode for at stoppe præsentationen, når den afspilles. Hvis et lysbilledshow er beskyttet på denne måde, skal du angive en administrators navn og adgangskode på den computer, hvor lysbilledshowet afspilles. Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation 37

38 Du tilføjer eller ændrer en adgangskode til et Keynote-dokument på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om dokument. 2 Klik på Dokument i Info om dokument. 3 Vælg afkrydsningsfeltet Bed om adgangskode for at åbne. Hvis du ændrer en eksisterende adgangskode, skal du klikke på Skift adgangskode og derefter skrive dokumentets aktuelle adgangskode. 4 Skriv den adgangskode, du vil bruge, i feltet Adgangskode. Adgangskoder kan bestå af næsten alle kombinationer af tal og bogstaver (små og store) samt flere af de specielle tegn på tastaturet. Adgangskoder bestående af en kombination af bogstaver, tal og andre tegn er generelt mere effektive. Hvis du vil have hjælp til at oprette en usædvanlig eller meget effektiv adgangskode, skal du klikke på knappen med nøglesymbolet ud for feltet Adgangskode for at åbne Adgangskodeassistent, som hjælper dig med at oprette en adgangskode. Du kan vælge en adgangskodetype på lokalmenuen, afhængigt af hvilke aspekter af adgangskoden du lægger størst vægt på. Der vises en adgangskode i feltet Forslag; adgangskodens styrke ("stærke adgangskoder er sværere at bryde) vises vha. længden og den grønne farve på kvalitetslinjen. Hvis du vil bruge den foreslåede adgangskode, skal du kopiere den og indsætte den i feltet Adgangskode. Hvis du ikke bryder dig om den forslåede adgangskode, kan du vælge en anden adgangskode på lokalmenuen i feltet Forslag, øge adgangskodens længde ved at trække mærket eller skrive din egen adgangskode. 5 Skriv adgangskoden igen i feltet Bekræft. 6 Skriv et stikord til dig selv i feltet Stikord til adgangskode. Stikordet til adgangskoden vises, hvis du prøver at åbne et dokument tre gange med en forkert adgangskode. 7 Klik på Definer adgangskode. 8 Tryk på Kommando-S for at arkivere præsentationen. Du kræver en adgangsode til at stoppe en præsentation på følgende måde: mm I vinduet Dokument i Info om dokument skal du vælge afkrydsningsfeltet Bed om adgangskode for at afslutte show og derefter trykke på Kommando-S for at arkivere præsentationen. 38 Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation

39 Når du stopper en præsentation, som kræver en adgangskode, skal du blot skrive computeradministratorens navn og adgangskode i det felt, der vises, når du har prøvet at stoppe præsentationen. Du finder oplysninger om, hvordan du stopper en præsentation, i Stoppe en præsentation på side 217. Hvis præsentationen flyttes til en anden computer, skal du skrive navnet og adgangskoden tilhørende den pågældende computers administrator for at stoppe præsentationen. Lukke et dokument uden at slutte Keynote Når du er færdig med at arbejde med et dokument, kan du lukke det uden at slutte Keynote. mm mm Du lukker dokumenter uden at slutte programmet på følgende måder: Du lukker det aktive dokument ved at vælge Arkiv > Luk eller klikke på lukkeknappen i øverste venstre hjørne af dokumentvinduet. Du lukker alle åbne Keynote-dokumenter ved at vælge Arkiv > Luk alt eller holde Alternativtasten nede og klikke på lukkeknappen i det aktive dokument. Hvis du har foretaget ændringer, siden du sidst arkiverede dokumentet, beder Keynote dig om at arkivere. Kapitel 2 Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation 39

40 Oprette og administrere lysbilleder 3 Her er nogle metoder til at arbejde effektivt i Keynote, når du opretter nye lysbilleder, til at holde styr på lange præsentationer og til at samarbejde. Om tilføjelse, sletning og organisering af lysbilleder Alle nye lysbilleder, du opretter, bruger et af Keynote-masterlysbillederne (skabeloner). Hver master indeholder visse elementer, f.eks. en titel, tekstopstillinger med punkttegn og medieeksempler (indeholdende fotografier). Når du opretter et nyt Keynotedokument, bruger det første lysbillede automatisk masterlysbilledet Titel & undertitel. Du kan altid ændre et masterlysbillede (se Om ændring af et lysbilledes tema, master eller layout på side 44). Når du har oprettet et nyt lysbillede, kan du tilpasse det ved at tilføje tekst, billeder, figurer, tabeller, diagrammer m.m. Tilføje lysbilleder Du kan føje ekstra lysbilleder til din præsentation på mange måder, mens du arbejder. Når du tilføjer et nyt lysbillede, er det som regel baseret på det valgte lysbilledes tema og masterlysbillede, og det nye lysbillede anbringes efter det valgte lysbillede. Men hvis du arbejder i et nyt dokument, er det første lysbillede altid et titellysbillede, og det næste lysbillede, du tilføjer, er baseret på det andet af de masterlysbilleder, der bruges i temaet. Hvad enten du bruger navigator-, dispositions- eller lysbordsoversigt, kan du altid ændre lysbilledernes rækkefølge ved at trække dem. Og du kan altid ændre et lysbilledes tema eller masterlysbillede, efter at du har tilføjet det. Du tilføjer et lysbillede på følgende måder: mm Vælg et lysbillede i lysbillednavigatoren, og tryk på Retur. mm Vælg et lysbillede, og klik på knappen Ny (+) på værktøjslinjen. mm Vælg et lysbillede, og vælg Lysbillede > Nyt lysbillede. 40

41 mm mm mm Tryk på Alternativ, og træk et lysbillede, indtil der vises en grøn cirkel med et plustegn (+) indeni. Denne handling dublerer det lysbillede, du trækker. Vælg et lysbillede, og vælg Rediger > Dubler (eller tryk på Kommando-D). Du opretter hurtigt flere lysbilleder fra flere mediearkiver på følgende måde: Træk et eller flere billeder fra Finder eller mediebrowseren til lysbillednavigatoren eller lysbordsoversigt. Kopiere, klippe og indsætte objekter og lysbilleder Du kan kopiere eller slette tekst eller et objekt fra et lysbillede og anbringe det på et andet lysbillede. Du kopierer et objekt eller lysbillede på følgende måde: mm Vælg objektet eller lysbilledet, og vælg Rediger > Kopier, eller tryk på Kommando-C. Når du kopierer et objekt, opbevares det midlertidigt i udklipsholderen, så du kan indsætte det et andet sted. Du indsætter et objekt eller lysbillede på følgende måde: 1 Kopier eller klip objektet eller lysbilledet, og gør derefter et af følgende: Du indsætter et objekt ved at klikke på det lysbillede, hvor objektet skal indsættes. Objektet indsættes på samme sted på det nye lysbillede som på det originale lysbillede. Du indsætter et helt lysbillede ved at vælge det lysbillede (i lysbillednavigatoren), som det nye lysbillede skal indsættes efter. 2 Vælg Rediger > Sæt ind, eller tryk på Kommando-V. Hvis du indsætter tekst, bevares formateringen, når du indsætter den. Hvis teksten skal overtage formateringen af teksten på det sted, hvor du indsætter den, skal du vælge Rediger > Indsæt og tilpas format. Du kan klippe (eller slette) et objekt på følgende måder: mm Vælg det, og vælg Rediger > Klip, eller tryk på Kommando-X. Når du klipper et objekt, opbevares det midlertidigt i udklipsholderen, så du kan indsætte det et andet sted. mm Vælg det, og vælg Rediger > Slet, eller tryk på Slettetasten. Når du fjerner et objekt fra et lysbillede på denne måde, opbevares det ikke i udklipsholderen. Du indsætter et helt lysbillede på et nyt sted på følgende måde: mm Vælg Rediger > Kopier eller Rediger > Klip, vælg det lysbillede, som det nye lysbillede skal vises efter, og vælg derefter Rediger > Sæt ind. Kapitel 3 Oprette og administrere lysbilleder 41

42 Objekter, som er blevet kopieret eller klippet, opbevares i udklipsholderen, indtil du igen vælger Kopier eller Klip, eller indtil du slukker computeren. Udklipsholderen opbevarer kun indholdet af en kopierings- eller kliphandling ad gangen. Gruppere lysbilleder I navigatoroversigt kan du oprette grupper af lysbilleder ved at indrykke dem så mange niveauer, som du har brug for. Indrykkede (underordnede) lysbilleder kaldes sommetider børn. Indrykning af lysbilleder har ingen betydning for, hvordan lysbilledshowet afspilles. Du åbner navigatoroversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Navigator. Du kan arbejde med grupper af lysbilleder i navigatoroversigt på følgende måder: mm Du indrykker lysbilleder ved at vælge dem og trykke på Tab eller ved at trække lysbillederne til højre, indtil der vises en blå trekant. Du kan oprette flere indrykningsniveauer ved at trykke på Tabulatortasten igen eller trække længere til højre. Men du kan kun indrykke et lysbillede et niveau dybere end lysbilledet ovenover. mm Du fjerner indrykning ved at vælge lysbillederne og trække dem til venstre eller trykke på Skift-Tab. mm Du viser eller skjuler en gruppe lysbilleder ved at klikke på trekanten til venstre for det første lysbillede i gruppen. Hvis en gruppe lysbilleder er skjult, så du kun kan se det øverste lysbillede i navigatoroversigten, vil alle de underordnede lysbilleder også blive slettet, hvis du sletter det øverste lysbillede. Hvis gruppen ikke er skjult, bliver alle de underordnede lysbilleder flyttet et niveau opad, hvis du sletter det øverste lysbillede. mm Du flytter en gruppe lysbilleder ved at vælge det første lysbillede i gruppen og trække gruppen til en ny placering i lysbillednavigatoren. Slette lysbilleder Du kan slette et enkelt lysbillede eller en gruppe lysbilleder. Du sletter lysbilleder på følgende måder: mm Du sletter et lysbillede ved at vælge det i lysbillednavigatoren og trykke på Slettetasten. Du kan holde Skiftetasten nede, mens du klikker, for at vælge flere lysbilleder, der skal slettes. Hvis du sletter det første lysbillede i en gruppe (se Gruppere lysbilleder på side 42), mens de underordnede lysbilleder er synlige i lysbillednavigatoren, bliver de underordnede lysbilleder flyttet et dispositionsniveau opad. mm Du sletter et lysbillede og alle dets underordnede lysbilleder ved at skjule dem (klik på pilen til venstre for det øverste lysbillede) og trykke på Slettetasten. 42 Kapitel 3 Oprette og administrere lysbilleder

43 Hvis du ved et uheld kommer til at slette lysbilleder, kan du hurtigt gendanne dem ved at vælge Rediger > Fortryd Slet. Springe lysbilleder over Du kan springe et lysbillede over, når lysbilledshowet afspilles, uden at slette lysbilledet fra dokumentet. mm mm Du springer et eller flere lysbilleder over ved at gøre et af følgende: Vælg lysbilledet eller lysbillederne i navigator-, dispositions- eller lysbordsoversigt, og vælg derefter Lysbillede > Spring lysbillede over. Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker på lysbilledet, og vælg derefter Spring lysbillede over. Du gør et lysbillede, som du har sprunget over, synligt i et lysbilledshow ved at gøre et af følgende: mm Vælg det, og vælg derefter Lysbillede > Spring ikke lysbillede over. mm Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker på lysbilledet, og vælg derefter Spring ikke lysbillede over. Hvis du tit springer lysbilleder over, kan du føje knappen Spring lysbillede over til værktøjslinjen. Du kan få flere oplysninger i Værktøjslinjen på side 21. Ændre rækkefølge på lysbilleder Hvad enten du bruger navigator-, dispositions- eller lysbordsoversigt, kan du ændre lysbilledernes rækkefølge ved at trække dem. Du ændrer rækkefølge på lysbilleder på følgende måde: mm Vælg et eller flere lysbilleder, og træk dem til en ny placering. Tilføje lysbillednumre Du kan føje lysbillednumre (svarer til sidetal) til de enkelte lysbilleder eller slå nummerering til på et masterlysbillede, så alle nye lysbilleder, der er baseret på det pågældende masterlysbillede, automatisk bliver forsynet med et nummer. Du kan også vise og skjule lysbillednumre på alle lysbilleder samtidig. Du tilføjer lysbillednumre på følgende måder: mm Vælg et lysbillede i lysbillednavigatoren, åbn Info om lysbillede, klik på Udseende, og vælg derefter Lysbillednummer. Det nummer, der tilføjes, afspejler lysbilledets placering i lysbillednavigatoren (lysbilleder, der bliver sprunget over, får intet nummer). mm Du føjer lysbillednumre til et masterlysbillede ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis masterlysbilleder. I navigatoren til masterlysbilleder skal du vælge det masterlysbillede, du vil ændre. Åbn Info om lysbillede, klik på Udseende, og vælg derefter Lysbillednummer. Kapitel 3 Oprette og administrere lysbilleder 43

44 Du viser eller skjuler lysbillednumre på alle lysbilleder på følgende måde: mm Vælg Lysbillede > Vis lysbillednumre på alle lysbilleder for at vise alle lysbillednumre, eller vælg Skjul lysbillednumre på alle lysbilleder for at skjule dem. Når du har tilføjet lysbillednumre kan du trække nummeret overalt på lysbilledet og bruge skriftvinduet til at formatere nummeret. Du kan få flere oplysninger i Skriftvinduet på side 26. Om ændring af et lysbilledes tema, master eller layout Du kan altid ændre et lysbilledes tema, master eller layout. ÂÂ ÂÂ ÂÂ Tema: Vælg et andet tema, når du vil ændre et lysbilledes udseende og stil f.eks. baggrundsfarve, skrifter og stil (professionelt eller sjovt). Master: Vælg et andet masterlysbillede, når du vil bruge et andet prædefineret layout. Du kan f.eks. nemt ændre et lysbillede fra et fotografi i stående format til liggende format ved at vælge et nyt masterlysbillede med det ønskede layout. Du kan også ændre layout på et masterlysbillede eller føje nye elementer til et masterlysbillede, f.eks. et logo hvis ændringen skal vises på alle de lysbilleder, der bruger det pågældende masterlysbillede. Layout: Tilpas et lysbilledes layout, når du vil tilføje, slette eller redigere lysbilledelementer som f.eks. tekstfelter og objekteksempler uden at ændre masterlysbilledet eller vælge et andet. Der findes flere oplysninger om lysbilledtemaer og masterlysbilleder i Om temaer og masterlysbilleder på side 13. Ændre et lysbilledes tema Hvis du opretter lysbilledshow med mange kapitler eller underrubrikker, kan du bruge mange temaer i et lysbilledshow til at opdele lysbilleder visuelt i kapitler eller emner. Du kan også skifte tema til hele lysbilledshowet eller til nogle enkelte lysbilleder. Det er nemt at skifte tema til et eller flere lysbilleder på en gang, og lysbilledet eller lysbillederne vil overtage alle det nye temas attributter. Men hvis du har ændret formatering på et lysbillede, som du vil bevare, eller hvis du vil skifte tema til alle lysbillederne, kan du vælge at bevare speciel formatering. Men hvis du har ændret formatering på et lysbillede, som du ikke vil bevare, kan du anvende temaets standardindstillinger på ny. Du ændrer et lysbilledes tema på følgende måde: mm Vælg lysbilledet, klik på Temaer på værktøjslinjen, og vælg derefter et nyt tema. 44 Kapitel 3 Oprette og administrere lysbilleder

45 Du gendanner et temas standardindstillinger på et lysbillede på følgende måde: mm Vælg lysbilledet, og vælg Format > Anvend master på lysbillede igen. Du ændrer tema til flere lysbilleder på følgende måde: 1 I lysbillednavigatoren skal du vælge det eller de lysbilleder, som du vil ændre tema til. Hvis du vil ændre alle lysbillederne, behøver du ikke at vælge dem alle; du kan springe dette trin over. 2 Klik på Temaer på værktøjslinjen, og vælg Temavælger. 3 Vælg et nyt tema. 4 Vælg en mulighed på lokalmenuen Anvend tema på. Alle lysbilleder: Skifter tema til alle lysbillederne i din præsentation. Valgte lysbilleder: Skifter tema til de valgte lysbilleder. 5 Afhængigt af om du vil bevare de formateringsændringer, du har foretaget, skal du gøre et af følgende: Hvis du ikke vil bevare formateringsændringer, skal du fravælge Bevar ændringer i temastandarder. Hvis du vil bevare formateringsændringer, skal du sørge for, at afkrydsningsfeltet er valgt. 6 Klik på Vælg for at anvende det nye tema. Anvende en ny master på et lysbillede Du kan altid ændre et masterlysbillede. Du kan f.eks. ændre et lysbillede med et fotografi fra en stående til en liggende fotomaster. Alle de formatændringer, du har foretaget på lysbilledet (f.eks. skriftændringer), bevares, når du ændrer masterlysbilledet, men du kan fjerne formatændringerne ved at anvende masterlysbilledet igen. mm Du vælger hurtigt en anden master til et lysbillede på følgende måde: Vælg det lysbillede, du vil skifte master til, klik på Mastere på værktøjslinjen, og vælg derefter et andet masterlysbillede. Du gendanner et temas standardindstillinger på et lysbillede på følgende måde: mm Vælg lysbilledet, og vælg Format > Anvend master på lysbillede igen. Du ændrer et lysbilledes master vha. Info om lysbillede på følgende måde: 1 Vælg det lysbillede, som du vil ændre layout på. 2 Vælg Oversigt > Vis Info, og klik derefter på knappen Info om lysbillede. 3 Klik på Udseende. 4 Hvis du vil bruge et andet masterlysbillede, skal du klikke på miniaturebilledet og vælge et masterlysbillede på lokalmenuen. Kapitel 3 Oprette og administrere lysbilleder 45

46 Tilpasse et individuelt lysbilledes layout Du kan nemt føje et færdigformateret titelfelt, tekstfelt, objekteksempel eller lysbillednummer til individuelle lysbilleder uden at ændre lysbilledets master. Du ændrer et lysbilledes layout på følgende måde: 1 Vælg det lysbillede, som du vil ændre layout på. 2 Vælg Oversigt > Vis Info, og klik derefter på knappen Info om lysbillede. 3 Klik på Udseende. Vælg et lysbilledlayout blandt masterlysbillederne. Træk et billede hertil fra mediebrowseren eller Finder. Vælg baggrundsfarve eller -billede. 4 Du føjer et titelfelt eller andre elementer til lysbilledet vha. afkrydsningsfelterne under miniaturebilledet af masterlysbilledet. 5 Du anvender en baggrund ved at vælge en baggrundstype på lokalmenuen Baggrund. Farvefyld: Giver baggrunden en enkelt dækkende farve. Klik i farvefeltet, og vælg en farve i farvevinduet. Gradueringsfyld: Farver baggrunden med en farvegraduering. Klik i hvert farvefelt, og vælg farver i farvevinduet. Billedfyld: Bruger dit eget billede som baggrund. Klik på Vælg, og vælg et billede. Fyld til farvetonet billede: Bruger dit eget billede med en halvgennemsigtig farvetone. Klik på Vælg, og vælg et billede. Hvis du vælger Billedfyld eller Tonet billedfyld, skal du vælge en skaleringsmulighed på lokalmenuen. Se Udfylde et objekt med et billede på side 103 for at få flere oplysninger. Du kan også ændre et lysbilledes master eller oprette en ny. Se Designe masterlysbilleder og temaer på side 236 for at få flere oplysninger. 46 Kapitel 3 Oprette og administrere lysbilleder

47 Foretage den samme ændring på flere lysbilleder Den nemmeste måde at foretage den samme ændring på flere lysbilleder f.eks. ændre størrelse på tekst, flytte grafik eller bruge en anden baggrundsfarve er at ændre det masterlysbillede, som lysbillederne er baseret på. Du tilpasser et masterlysbillede på følgende måde: 1 Vælg et lysbillede, som du vil ændre. 2 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis masterlysbilleder. 3 I lysbillednavigatoren skal du klikke på det masterlysbillede, der bruges til det valgte lysbillede (der er et hak ud for masterlysbilledet). 4 Foretage ændringerne på masterlysbilledet. Alle lysbilleder, der er baseret på den pågældende master, arver de ændringer, du foretager på masterlysbilledet. Der findes mere detaljerede oplysninger om ændring af masterlysbilleder og oprettelse af dine egne temaer i Designe masterlysbilleder og temaer på side 236. Kommentere lysbilleder Når du arbejder med et lysbilledshow, kan du føje kommentarer til lysbilleder. Du kan f.eks. bruge kommentarer til at minde dig selv om ændringer, du skal foretage i et lysbillede. Eller du kan bruge kommentarer til at kommunikere med andre, som du samarbejder med om udvikling af en præsentation. (Kommentarer er ikke det samme som præsentationsnoter; hvis du vil vide, hvordan du skriver noter, som du kan bruge under en præsentation, skal du læse Tilføje præsentationsnoter på side 207.) Kommentarer er altid oven på lærredet til lysbilleder, så de skjuler evt. dele af lysbilledet. Træk blot kommentarerne væk, skjul dem, eller juster størrelsen på dem. Føj kommentarer til lysbilleder. Du kan nemt vise og skjule kommentarer. Kapitel 3 Oprette og administrere lysbilleder 47

48 Du kan flytte kommentarer overalt på lærredet til lysbilleder. Hvis du bruger din egen præsentationsskærm, mens du afvikler en præsentation, kan du se dine kommentarer, men publikum kan ikke. Men under præsentationen kan du ikke skjule, flytte eller ændre størrelse på kommentarer, som måske dækker dele af lysbilledet på præsentationsskærmen. Her er nogle metoder til arbejde med kommentarer: mm Du tilføjer en kommentar ved at klikke på Kommentar på værktøjslinjen eller vælge Indsæt > Kommentar. Skriv en note, ide eller påmindelse, og træk kommentaren til det sted på lærredet, hvor du vil have den. mm Du viser eller skjuler kommentarer ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Skjul kommentarer eller Vis kommentarer. mm Du ændrer størrelse på en kommentar ved at trække i nederste højre hjørne. mm Du sletter en kommentar ved at klikke på X i øverste højre hjørne. mm Der findes oplysninger om, hvordan du formaterer en kommentar, i Oprette tekst i kontur på side 52 og Udfylde et objekt med en dækkende farve på side 101. mm Hvis du vil udskrive lysbilleder med kommentarer, skal du sørge for, at kommentarerne er synlige på lærredet, før du udskriver. 48 Kapitel 3 Oprette og administrere lysbilleder

49 Arbejde med tekst 4 Tilføj frie tekstfelter for at oprette mærker, billedtekster m.m. Vælg tekst, og rediger dens udseende og justering i tekstfelter, figurer og tabelceller. Juster udseendet på punkttegn, eller konverter punktopstillinger til nummererede lister. Keynote fremhæver dine pointer med skarp, tydelig tekst på alle lysbilleder. Alle temaer indeholder smukt formateret tekst, men det er altid nemt at tilpasse dem. I Info om tekst kan du ændre udseendet på punkttegn eller konvertere punktopstillinger til nummererede lister. Du føjer tekst til eksempeltekstfelter ved blot at skrive i dem. Og du kan anbringe tekst overalt på et lysbillede ved at tilføje et frit tekstfelt med et tryk på en knap. Og al tekst kan ændres med dine foretrukne farver, skrifter, linjeafstande, ligaturer m.m. Vælge tekst Før du formaterer eller udfører andre handlinger med teksten, skal du vælge den tekst eller det tekstfelt, der indeholder teksten som du vil arbejde med. Når du vælger tekst direkte, f.eks. et enkelt ord, en linje eller et afsnit, kan du bruge flere tastaturgenveje, som gør det nemmere. mm mm mm mm mm Du kan vælge tekst på følgende måder: Du vælger et eller flere tegn ved at klikke før det første tegn og trække hen over de tegn, du vil vælge. Du vælger et ord ved at dobbeltklikke på det. Du vælger et afsnit ved at klikke tre gange i det. Du vælger al teksten i et dokument ved at vælge Rediger > Vælg alt. Du vælger tekstblokke ved at klikke i begyndelsen af tekstblokken og derefter klikke i slutningen af en anden tekstblok, mens du holder Skiftetasten nede. 49

50 mm Du vælger fra indsætningsmærket til begyndelsen af afsnittet ved at trykke på tasten pil op, mens du holder tasterne Skift og Alternativ nede. mm Du vælger fra indsætningsmærket til slutningen af afsnittet ved at trykke på tasten pil ned, mens du holder tasterne Skift og Alternativ nede. mm Du udvider det valgte med et tegn ad gangen ved at trykke på venstrepil eller højrepil, mens du holder Skiftetasten nede. mm Du udvider det valgte med en linje ad gangen ved at trykke på pil op eller pil ned, mens du holder Skiftetasten nede. mm Du vælger flere ord eller tekstblokke, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved først at vælge den første tekstblok og derefter vælge den næste tekst, mens du holder Kommandotasten nede. Slette, kopiere og indsætte tekst Redigermenuen indeholder kommandoer til tekstredigeringshandlinger. Du kan redigere tekst på følgende måder: mm Du kopierer (eller klipper) og indsætter tekst ved at vælge teksten og vælge Rediger > Kopier eller Rediger > Klip. Klik på det sted, hvor teksten skal indsættes. Hvis den tekst, du kopierer, skal bevare sine formater, skal du vælge Rediger > Sæt ind. Hvis den tekst, du kopierer, skal overtage formaterne fra teksten på det sted, hvor du indsætter den, skal du vælge Rediger > Indsæt og tilpas format. mm Du sletter tekst ved at vælge den og vælge Rediger > Slet eller trykke på Slettetasten. Hvis du kommer til at slette tekst ved en fejltagelse, kan du vælge Rediger > Fortryd for at gendanne den. Når du bruger kommandoen Kopier eller Klip, anbringes den valgte tekst på et opbevaringssted kaldes udklipsholderen, hvor teksten bliver, indtil du vælger Kopier eller Klip igen eller slukker for computeren. Udklipsholderen opbevarer kun indholdet af en kopierings- eller kliphandling ad gangen. Formatere størrelse og udseende på tekst Vælg tekststørrelse, skrift, farve og andet vha. formatlinjen, menukommandoer, Info om tekst og skriftvinduet. Gøre tekst fed, kursiv eller understreget Med formatlinjen, Formatmenuen og skriftvinduet bliver det hurtigt og let at ændre udseendet på tekst. Vælg først den tekst eller det tekstfelt, som indeholder den tekst, der skal være fed, kursiv eller understreget. 50 Kapitel 4 Arbejde med tekst

51 Du kan gøre valgt tekst fed, kursiv eller understreget på følgende måder: mm Klik på knappen til den ønskede effekt på formatlinjen: ÂÂ ÂÂ ÂÂ Klik på knappen B for at gøre teksten fed. Klik på knappen I for at gøre teksten kursiv. Klik på knappen U for at gøre understrege teksten. Indstil tekstfarven. Skift skriftsnit, -format og -størrelse. Gør tekst fed, kursiv eller understreget. mm mm Vælg Format > Skrift > Fed, Kursiv eller Understregning. Klik på Skrifter på værktøjslinjen, og vælg et skriftsnit i skriftvinduet for at gøre tekst fed, kursiv eller understreget. Føje skygge til tekst Du kan bruge formatlinjen til hurtigt at føje en skygge til tekst. Du ændrer udseendet på skygger vha. skriftvinduet. Vælg først den tekst eller det tekstfelt, der indeholder den tekst, du vil tilføje en skygge. Du føjer skygger til valgt tekst på følgende måde: mm Vælg Skygge på formatlinjen. Du føjer skygger til valgt tekst og ændrer deres udseende på følgende måde: 1 Du føjer en skygge til valgt tekst ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Tekstskygge. 2 Træk mærket opacitet på skygge (det første mærke til venstre) til højre for at gøre skyggen mørkere. 3 Træk mærket sløring på skygge (det midterste mærke) til højre for at gøre skyggen mere diffus. 4 Træk mærket forskydning på skygge (det tredje mærke) til højre for at adskille skyggen fra teksten. 5 Drej hjulet vinkel på skygge for at indstille retningen på skyggen. Du kan også bruge Info om grafik til at ændre udseendet på tekstskygger; se Tilføje skygger på side 99, hvis du vil vide mere. Gennemstrege tekst Den nemmeste måde at gennemstrege valgt tekst på er at bruge menukommandoen Gennemstregning. Hvis du vil ændre stregens udseende, skal du bruge muligheden i skriftvinduet. Kapitel 4 Arbejde med tekst 51

52 Vælg først den tekst eller det tekstfelt, der indeholder den tekst, du vil gennemstrege. Du føjer gennemstregning til valgt tekst på følgende måde: mm Vælg Format > Skrift > Gennemstregning. Der vises en gennemstregning af den valgte tekst i den samme farve som teksten. Du tilføjer og formaterer gennemstregning til valgt tekst på følgende måde: 1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen. 2 Vælg den ønskede type gennemstregning på lokalmenuen Tekstgennemstregning i skriftvinduet: Enkelt: Gennemstreger teksten med en enkelt streg. Dobbelt: Gennemstreger teksten med en dobbelt streg. Der vises en gennemstregning af den valgte tekst i den samme farve som teksten. 3 Du ændrer farve på gennemstregningen ved at vælge en farve på lokalmenuen Tekstgennemstregning. 4 Vælg en farve i vinduet Farver. Gennemstregningen får den farve, du vælger, men teksten beholder sin originale farve. Oprette tekst i kontur Du kan få tekst til at ligne stencileret konturskrift. Du opretter tekst i kontur på følgende måde: 1 Vælg den tekst, der skal have kontur, eller klik på det sted, hvor du vil skrive ny tekst. 2 Vælg Format > Skrift > Kontur. Ændre tekststørrelse Der er flere måder at ændre teksts punktstørrelse på, så teksten bliver større eller mindre. Hvis du tit ændrer tekststørrelse, mens du arbejder, kan du føje symbolerne Større og Mindre til værktøjslinjen og ændre størrelse på teksten med et klik på en knap. Vælg først den tekst eller det tekstfelt, som indeholder den tekst, du vil ændre størrelse på. Du ændrer den valgte teksts størrelse i intervaller på 1 punkt på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre størrelse på. 2 Vælg Format > Skrift > Større. Eller vælg Format > Skrift > Mindre. Du føjer symbolerne Større og Mindre til værktøjslinjen på følgende måde: 1 Vælg Oversigt > Indstil værktøjslinje. 2 Træk symbolerne Større og Mindre fra symbolsamlingen til værktøjslinjen. Du kan anbringe dem overalt på værktøjslinjen. 52 Kapitel 4 Arbejde med tekst

53 3 Klik på OK. Når du klikker på symbolet Større eller Mindre, ændres størrelsen på den valgte tekst i intervaller på 1 punkt. Du angiver en præcis størrelse på valgt tekst på følgende måde: 1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen. 2 Vælg en skriftstørrelse, eller skriv den ønskede størrelse i feltet Størrelse i skriftvinduet. Du kan få flere oplysninger i Skriftvinduet på side 26. Automatisk formindske tekst Hvis du har problemer, fordi teksten ikke kan være i felterne med brødtekst- eller titeleksempler, kan du få Keynote til automatisk at formindske teksten, så du ikke behøver at regne ud, hvilken størrelse du skal vælge, før teksten kan være der. Hvis der er for meget tekst i et tekstfelt, så du ikke kan se al teksten, vises der en klipindikator i form af et lille plustegn (+) i et felt nederst i tekstfeltet. Først skal du vælge det tekstfelt, som indeholder den tekst, der skal formindskes. Du formindsker automatisk tekst, så den kan være i et tekstfelt, på følgende måder: mm Dobbeltklik på klipindikatoren nederst i tekstfeltet. mm Vælg afkrydsningsfeltet Auto-formindsk på formatlinjen mm Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker i tekstfeltet, og vælg Auto-formindsk tekst. mm Vælg afkrydsningsfeltet Formindsk automatisk tekst i Info om tekst,. Ved siden af afkrydsningsfeltet i Info om tekst kan du se, hvor meget teksten er blevet formindsket. Når du formindsker tekst automatisk, justeres skriftstørrelsen og linjeafstanden, så der er plads til teksten i tekstfeltet; alle specielle indstillinger af linjeafstand og skriftstørrelse, som du har valgt, tilsidesættes. Men Keynote formindsker ikke teksten mere end 40%; hvis teksten stadig er for stor til, at den kan være i tekstfeltet, når den er blevet formindsket 40%, vises al teksten ikke, og du skal forkorte teksten i feltet, formindske skriftstørrelsen eller ændre skriften for at få teksten til at være der. Hvis du kopierer tekst fra et eksempeltekstfelt, hvor teksten er formindsket automatisk, og indsætter den i et tekstfelt uden automatisk formindskelse, vises teksten i sin originale størrelse. Hvis du indsætter tekst i et eksempeltekstfelt, hvor der allerede er anvendt automatisk formindskelse, justeres al teksten, så der er plads til den i tekstfeltet. Kapitel 4 Arbejde med tekst 53

54 Bemærk: Størrelsen på formindsket tekst vises ikke i skriftvinduet, og de afstande, teksten vises med, afspejles heller ikke på mærkerne til linje- og tegnafstand i Info om tekst. Disse kontrolmuligheder afspejler fortsat den skriftstørrelse, tegn- og linjeafstand, som er valgt til den originale tekststørrelse. Hvis du ændrer disse indstillinger til tekst, som er formindsket automatisk, påvirkes indstillingerne til den originale tekst, som du kun ser, hvis du kopierer og indsætter teksten i et nyt tekstfelt uden automatisk formindskelse. Du kan anvende automatisk formindskelse på felter med teksteksempler på et masterlysbillede, hvorefter indstillingen videreføres til alle nye lysbilleder, der er baseret på det pågældende masterlysbillede. Du kan læse om ændring af masterlysbilleder i emnerne under Designe masterlysbilleder og temaer på side 236. Sænke eller hæve tekst Du kan hæve eller sænke tekst i forhold til grundlinjen for at vise den som hævet eller sænket skrift. Eller hvis du foretrækker det, kan du også nøjes med at hæve eller sænke teksten i små intervaller i forhold til grundlinjen. Vælg først den tekst, du vil ændre. Du hæver eller sænker valgt tekst på følgende måde: mm Eller vælg Format > Skrift > Grundlinje > Sænket skrift. mm Vælg Format > Skrift > Grundlinje > Hævet skrift. Du hæver eller sænker valgt tekst i intervaller på følgende måde: mm Vælg Format > Skrift > Grundlinje > Hæv. mm Vælg Format > Skrift > Grundlinje > Sænk. Du flytter valgt tekst tilbage til grundlinjen på følgende måde: mm Vælg Format > Skrift > Grundlinje > Brug standard. Hvis du tit bruger hævet og sænket skrift, når du skriver, kan du føje knapper til værktøjslinjen, så du kan hæve og sænke skrift med et klik på en knap. Du kan få flere oplysninger i Værktøjslinjen på side 21. Ændre brugen af store/små bogstaver Du kan hurtigt ændre tekstblokke fra store bogstaver til små bogstaver eller formatere tekst som en titel. Først skal du vælge den tekst eller det tekstfelt, som indeholder den tekst, hvor du vil ændre brugen af store og små bogstaver. mm Du ændrer brugen af store og små bogstaver på en af følgende måder: Vælg Organiser > Skrift > Store bogstaver, og vælg derefter en mulighed på undermenuen. 54 Kapitel 4 Arbejde med tekst

55 Du ændrer teksten til store bogstaver ved at vælge Alle store. Du ændrer teksten til store bogstaver i mindre format ved at vælge Kapitæler. Du ændrer teksten til et titelformat (gælder kun det engelske sprog), hvor det første bogstav i hvert ord skrives med stort, ved at vælge Titel. Du ændrer tekst fra store bogstaver til ingen automatiske store bogstaver ved at vælge Ingen. Tegnet ændres til det, du faktisk skrev: Hvis du skrev et stort bogstav, bevares det; hvis du skrev et lille bogstav, gendannes det. Ændre skrifter Når teksten er valgt, kan du hurtigt ændre skriftfamilie, format, størrelse, farve og baggrundsfarve vha. kontrolmulighederne på formatlinjen. Skriftvinduet giver dig stor kontrol over skrifter. Brug felterne, knapperne og typografiindstillingerne til at tilpasse udseendet på din tekst. Du ændrer skriften i valgt tekst på følgende måde: 1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen. 2 I skriftvinduet skal du vælge et skriftnavn i kolonnen Familie og derefter vælge skriftsnittet i kolonnen Skriftsnit. Hvis du ikke kan se alle de skriftfamilier, der er installeret på computeren, skal du vælge Alle skrifter i kolonnen Samlinger eller skrive navnet på den skrift, du søger efter, i søgefeltet nederst i skriftvinduet. Der vises et eksempel på den valgte skrift øverst i skriftvinduet. Hvis du ikke kan se eksempelfeltet øverst i skriftvinduet, skal du vælge Vis eksempel på lokalmenuen Handling nederst til venstre i skriftvinduet. 3 Juster skriftstørrelsen med størrelsesmærket eller andre størrelsesmuligheder. 4 Juster typografiindstillingerne i den valgte skrift ved at vælge Typografi på lokalmenuen Handling. I vinduet Typografi skal du klikke på trekanterne for at se og vælge de forskellige typografiske effekter, der findes til den valgte skrift. Forskellige skrifter har forskellige typografiske effekter. Se Bruge avancerede typografiske funktioner på side 56 for at få flere oplysninger. Ændre tekstfarve Du kan ændre tekstfarve vha. formatlinjen, Info om tekst og skriftvinduet. De ændringer, du foretager med et af disse værktøjer, tilsidesætter farveindstillinger udført med de andre værktøjer. Vælg først den tekst eller det tekstfelt, der indeholder den tekst, du vil ændre farve på. Kapitel 4 Arbejde med tekst 55

56 Her er nogle måder, hvorpå du kan ændre tekstfarve: mm Klik på feltet Tekstfarve på formatlinjen. I den viste farvepalet skal du vælge en farve ved at klikke i paletten eller klikke på Vis farver for at åbne farvevinduet, der indeholder flere farvemuligheder. mm mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, klik på Tekst, og klik derefter i farvefeltet. Vælg en farve i vinduet Farver. klik på Skrifter på værktøjslinjen, klik på knappen Tekstfarve i skriftvinduet (den tredje knap fra venstre), og vælg derefter en farve i farvevinduet. Træk en farve fra farvevinduet til den valgte tekst for at ændre tekstfarven. Emnet under Farvevinduet på side 25 indeholder mere udførlige oplysninger om brug af farvevinduet. Bruge avancerede typografiske funktioner Nogle skrifter, f.eks. Zapfino og Hoefler, har avancerede typografiske funktioner, som du kan bruge til at oprette forskellige effekter. Hvis du bruger en skrift i et tekstfelt, og skriften har andre tilgængelige typografiske effekter, kan du muligvis ændre mange af effekterne på undermenuen Skrift på Formatmenuen. Du kan muligvis justere følgende: ÂÂ ÂÂ Knibning: Anbring tegn tættere sammen eller længere fra hinanden. Ligatur: Brug eller udelad stileffekter mellem bogstaver eller i begyndelsen eller slutningen af linjer, og kombiner to eller flere teksttegn til en glyf. Uden ligatur Med ligatur På undermenuen Ligaturer skal du vælge Brug standard for at bruge de standardindstillinger til ligaturer, der er anført i typografivinduet til den skrift, du bruger. Vælg Brug ingen for at slå ligaturer fra i valgt tekst, eller vælg Benyt alle for at slå ekstra ligaturer til i den valgte tekst. Der er avancerede typografiske funktioner i vinduet Typografi. Du åbner vinduet Typografi på følgende måde: 1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen. 2 Vælg Typografi på lokalmenuen Handling (nederst til venstre) i skriftvinduet. 56 Kapitel 4 Arbejde med tekst

57 Skrive specialtegn og symboler Med tegnvinduet i Mac OS X kan du indsætte specialtegn som matematiske symboler, bogstaver med accenter, pile og andre dingbats m.m. Du kan også bruge paletten til at indtaste japanske, traditionelt kinesiske, forenklet kinesiske og koreanske tegn samt tegn fra andre sprog. Du indsætter specialtegn eller symboler på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor du vil vise specialtegnet eller symbolet. 2 Vælg Rediger > Specialtegn for at åbne tegnvinduet (eller vælg Tegn på lokalmenuen Handling nederst til venstre i skriftvinduet). 3 Vælg den type tegn, du vil se, på lokalmenuen Vis øverst i tegnvinduet. Hvis du ikke kan se menuen Vis, skal du klikke på knappen øverst til højre i vinduet for at se den øverste del af vinduet. Klik på knappen igen for at skjule den øverste del af vinduet. 4 Klik på et emne på listen til venstre for at se de tilgængelige tegn i hver kategori. 5 Dobbeltklik på det tegn eller symbol til højre, som du vil indsætte i dokumentet, eller vælg tegnet, og klik på Indsæt. Hvis tegnet eller symbolet har variationer, vises de nederst i vinduet, når du klikke på trekanten Info om tegn eller Skriftvariation nederst i paletten. Dobbeltklik på et for at indsætte det i dokumentet. Hvis tegnet ikke vises i dokumentet, understøtter Keynote muligvis ikke tegnet. Kapitel 4 Arbejde med tekst 57

58 Bruge typografiske anførselstegn Typografiske anførselstegn er krøllede anførselstegn, hvor starttegnet er anderledes end sluttegnet. Hvis du ikke bruger typografiske anførselstegn, er tegnene lige, og der er ingen forskel på start- og sluttegnet. Typografiske anførselstegn Lige anførselstegn mm Du bruger typografiske anførselstegn på følgende måde: Vælg Keynote > Indstillinger, klik på Automatisk rettelse, og vælg derefter Brug citationstegn. Tilføje accenter Du kan bruge Tastaturfremviser til at føje accenter til bogstaver. Tastaturfremviser viser tegnene i det tastaturlayout eller den indtastningsmetode, der er valgt på Tastaturmenuen. (Hvis Amerikansk f.eks. er valgt på Tastaturmenuen, viser Tastaturfremviser tegnene på et amerikansk tastatur.) Du tilføjer accenter på følgende måde: 1 Vælg Vis tastaturfremviser på Tastaturmenuen i højre side af menulinjen. Tastaturmenuen vises i højre side af menulinjen og har symbolet for et flag eller et tegn. Hvis Tastaturmenuen ikke vises, kan du i Se tastaturlayout til andre sprog se, hvordan du viser Tastaturmenuen. 2 Tryk på Skift, Alternativ eller Alternativ-Skift for at fremhæve de tilgængelige accenttegn i Tastaturfremviser. Accenttasterne fremhæves. Afhængigt af dit tastatur behøver du muligvis ikke at trykke på nogen af kombitasterne for at se accenttaster. 3 Anbring indsætningsmærket på det sted i dokumentet, hvor du vil skrive. 4 Tryk på den kombitast, du trykkede på i trin 2 (Skift, Alternativ, Alternativ-Skift eller ingen tast), og tryk derefter på den tast på tastaturet, som findes på det samme sted som den accent, der vises i Tastaturfremviser. 5 Slip kombitasten, og tryk derefter på tasten for det tegn, der skal forsynes med en accent. Hvis du f.eks. vil skrive et é på et dansk tastatur, skal du trykke på Alternativ-E eller trykke på accenttegnet på tastaturet og derefter trykke på E. Se tastaturlayout til andre sprog Tastaturfremviser viser tegnene i det tastaturlayout eller den indtastningsmetode, der er valgt på Tastaturmenuen. (Hvis Amerikansk f.eks. er valgt på Tastaturmenuen, viser Tastaturfremviser tegnene på et amerikansk tastatur.) 58 Kapitel 4 Arbejde med tekst

59 Du kan bruge Tastaturfremviser til at se, hvor tegn findes på tastaturer til andre sprog, hvis skrifterne er installeret. Tastaturmenuen skal være synlig på menulinjen, før du kan åbne Tastaturfremviser. Du viser Tastaturmenuen på følgende måde: 1 Vælg Apple > Systemindstillinger, og gør et af følgende: ÂÂ I Mac OS X 10.6 eller en nyere version skal du klikke på Sprog & tekst, klikke på Indtastningsenheder og derefter vælge afkrydsningsfeltet ved siden af Tastatur- og tegnfremviser. ÂÂ I Mac OS X og ældre versioner skal du klikke på International, klikke på tastaturmenu og derefter vælge afkrydsningsfeltet ved siden af Tastaturfremviser. Tastaturmenuen vises i højre side af menulinjen og ligner et flag eller et tegn. 2 Vælg afkrydsningsfeltet ud for et lands tastaturlayout eller indtastningsmetode for at se tegnlayoutet på tastaturer, der bruges i det pågældende land. 3 Vælg afkrydsningsfeltet ved siden af Vis tastaturmenu på menulinjen. Du ser tastaturlayoutet til et andet sprog på følgende måde: 1 Vælg et sprog eller en indtastningsmetode på Tastaturmenuen, som vises i højre side af menulinjen. 2 Vælg Vis tastaturfremviser på Tastaturmenuen. 3 Tryk på taster på tastaturet for at se tegnenes placering på Tastaturfremviseren. Tryk på Alternativ, Skift og Kommando-Alternativ for at se accenter og specialtegn. 4 Du anbringer et tegn ved indsætningsmærket i dokumentet ved at klikke på tasten med det pågældende tegn i Tastaturfremviser. Indsætte et hårdt mellemrum Du kan indsætte et hårdt mellemrum mellem ord for at sikre, at ordene altid vises på den samme tekstlinje. Du indsætter et hårdt mellemrum på følgende måde: mm Tryk på Mellemrumstasten, mens du holder Alternativtasten nede. Justere skriftudglatning Hvis skrifterne på skærmen ser uklare, uskarpe eller takkede ud, kan du justere skriftudglatningen eller ændre den tekststørrelse, hvor Mac OS X begynder at udglatte skrifter. Skrifter kan også blive forvrænget ved eksport til et PDF-arkiv. Du kan justere indstillingerne til skriftudglatning for at udglatte de skrifter, der eksporteres til PDFarkiver. Du udglatter skrifter på skærmen på følgende måde: 1 Åbn Systemindstillinger, og klik på Udseende. Kapitel 4 Arbejde med tekst 59

60 2 Du slår udglatning af skrifter til i Mac OS X v10.6 (Snow Leopard) eller nyere versioner ved at vælge Brug LCD-skriftudglatning, når det er tilgængeligt. Du vælger en metode til skriftudglatning i Mac OS X v (Leopard) og ældre versioner på lokalmenuen Skriftudglatning. Afhængigt af din skærm kan der være ganske lille eller ingen forskel mellem udglatningsformater. 3 Hvis du vil bruge små skriftstørrelser i dokumentet, skal du vælge en punktstørrelse på lokalmenuen Slå tekstudglatning fra til skriftstørrelser. Når tekstudglatning er slået til, kan det være sværere at læse mindre skrifter, så det kan være en god ide at slå det fra til små skriftstørrelser. Du kan få flere oplysninger om skriftudglatning i Mac OS X ved at klikke på knappen Hjælp i nederste højre hjørne af vinduet Udseende. Formatere punkttegn og tal Mange felter med teksteksempler i Keynote indeholder færdigformaterede punkttegn, som passer til det tema, du bruger, men du kan ændre dem. Du kan også ændre punkttegn til tal og vice versa. Eller fjerne formaterede punkttegn fra teksten. Som standard har frie tekstfelter ingen punkttegn eller tal, men du kan føje punkttegn og nummerering til al tekst. Du tilføjer, fjerner og ændrer punkttegn eller nummerering i Info om tekst. Først skal du vælge nogle afsnit eller et tekstfelt, hvor du vil tilføje eller ændre punkttegn og nummerering. Du tilføjer, fjerner eller ændrer format til punkttegn eller nummerering i valgte afsnit på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Punkttegn. 2 Vælg en indstilling til punkttegn eller nummerering på lokalmenuen Punkttegn & tal, og foretage derefter evt. justeringer: Ingen punkttegn: Fjerner punkttegn og formaterer afsnit som almindelig tekst. Tekstpunkter: Lad os sige, at du vil bruge et tegn, du skriver, som punkttegn. Vælg et tegn på lokalmenuens liste, eller skriv et nyt tegn i feltet. Du ændrer farve på punkttegnet ved at klikke i farvefeltet og trække en farve fra farvevinduet til farvefeltet. Du ændrer punkttegnets størrelse i forhold til teksten ved at angive en procent af den originale størrelse i feltet Størrelse eller vælge afkrydsningsfeltet Skaler med tekst og angive en procentdel af tekststørrelsen; denne mulighed bevarer størrelsesforholdet mellem billede og tekst på punkttegnene, selvom du senere ændrer skriftstørrelse i teksten. 60 Kapitel 4 Arbejde med tekst

61 Billedpunkter: Bruger et billede (f.eks. en knappenål eller en blomst) som punkttegn. Vælg en mulighed på listen. Du ændrer punkttegnets størrelse i forhold til teksten ved at angive en procent af den originale størrelse i feltet Størrelse eller vælge afkrydsningsfeltet Skaler med tekst og angive en procentdel af tekststørrelsen; denne mulighed bevarer størrelsesforholdet mellem billede og tekst på punkttegnene, selvom du senere ændrer skriftstørrelse i teksten. Specielt billede: Lad os sige, at du vil bruge dit eget billede som punkttegn. Find det ønskede billede i vinduet Åbn, og klik derefter på Åbn. Du ændrer punkttegnets størrelse i forhold til teksten ved at angive en procent af den originale størrelse i feltet Størrelse eller vælge afkrydsningsfeltet Skaler med tekst og angive en procentdel af tekststørrelsen; denne mulighed bevarer størrelsesforholdet mellem billede og tekst på punkttegnene, selvom du senere ændrer skriftstørrelse i teksten. Numbers: Opretter en nummereret liste. Vælg et nummereringsformat (f.eks. romertal eller arabertal) på lokalmenuen. Du fortsætter en tidligere liste ved at vælge Fortsæt fra forrige. Ellers skal du vælge Start ved og skrive et tal i feltet. Talrækker: Opretter en hierarkisk ordnet nummereret liste. Vælg et nummereringsformat (f.eks. romertal eller arabertal) på lokalmenuen. Du fortsætter en tidligere liste ved at vælge Fortsæt fra forrige. Ellers skal du vælge Start ved og skrive et tal i feltet. 3 Hvis underordnede punkter på listen skal have forskellige formater eller et andet punkttegnsformat som det normalt er tilfældet med hierarkisk ordnede lister skal du klikke på knappen Indrykning for at vælge det næste niveau og derefter vælge et nyt talformat (eller punkttegnsformat). Gentag denne fremgangsmåde for hvert indrykningsniveau, som du vil indstille til listens hierarki. 4 Du justerer afstanden mellem punkttegn eller tal og den venstre margen ved at angive en værdi i feltet Indryk punkttegn eller Indryk tal. 5 Du justerer afstanden mellem punkttegn eller tal og teksten ved at angive en værdi i felt Indryk tekst. 6 Du anbringer punkter eller tal højere eller lavere i forhold til teksten ved at bruge feltet Juster. Om frie tekstfelter og tekst i figurer Hvis du vil tilføje tekst uden for teksteksemplerne på et lysbillede, kan du føje et tekstfelt til lysbilledet. Tekstfelter har ingen punkttegn (men du kan tilføje dem) og er perfekte, når du skal føje billedtekster til billeder, føje mærker til organisationsdiagrammer eller andre visuelle hjælpemidler, eller hvis du bare skal tilføje tekst, som skal holdes adskilt fra overskrifter og brødtekstens punkter på lysbillederne. Hvis du vil anbringe tekst i en figur, der ikke er rektangulær, eller hvis du vil have større kontrol over farve, kanter og format i tekstbeholderen, skal du anbringe teksten i en figur. Kapitel 4 Arbejde med tekst 61

62 Tilføje et frit tekstfelt Anbring et frit tekstfelt på et lysbillede. Hvis du anbringer det på et masterlysbillede, føjes det hurtigt til alle de lysbilleder, der er baseret på det pågældende masterlysbillede, f.eks. hvis du vil anbringe oplysninger om ophavsret nederst på alle lysbillederne. Du tilføjer et frit tekstfelt på følgende måde: 1 Klik på Tekstfelt på værktøjslinjen, og begynd at skrive. Der vises et tekstfelt på lysbilledet, og det udvides, efterhånden som du skriver, og der indsættes linjeskift, hver gang du når til kanten af lysbilledet. Hvis du klikker uden for tekstfeltet, før du begynder at skrive, skal du dobbeltklikke i tekstfeltet for at flytte indsætningsmærket ind i feltet og begynde at skrive igen. 2 Når du er færdig med at skrive, skal du klikke uden for tekstfeltet (eller trykke på Kommando-Retur for at holde op med at redigere og vælge tekstfeltet). 3 Træk vælgehåndtagene for at ændre størrelse på tekstfeltet. Du kan kun justere bredden på tekstfeltet; dets længde justeres automatisk efter teksten inden i feltet. Når du har justeret bredden på tekstfeltet, bevares bredden, og det er kun længden, der ændres, når du tilføjer eller sletter tekst, medmindre du ændrer bredden igen vha. vælgehåndtagene. 4 Træk tekstfeltet til den ønskede placering på lærredet. 5 Du låser tekstfeltet til lærredet, så det ikke flyttes ved en fejltagelse, mens du arbejder, ved at vælge tekstfeltet og vælge Organiser > Lås. Du kan få oplysninger om, hvordan du ændrer udseende på teksten i tekstfeltet, i Formatere størrelse og udseende på tekst på side 50. Du kan få oplysninger om, hvordan du ændrer afstanden mellem tekst og tekstfeltets indre kant, i Justere afstanden inden for et tekstfelts rammer på side 65. Du kan få oplysninger om formatering af tekstfeltets rammer og baggrundsfarve i udfyldning af objekter med farver eller billeder på side 101 og Ændre formatet på rammer på side 97. Se Tilpasse et individuelt lysbilledes layout på side 46, hvis du vil føje et felt med et titel- eller brødteksteksempel til lysbilledet. Anbringe tekst inden i en figur Alle figurer, undtagen streger, kan indeholde tekst. Du føjer tekst til en figur på følgende måde: 1 Anbring en figur på den ønskede position på lærredet. Du finder oplysninger om, hvordan du tilføjer figurer, i Om oprettelse af figurer på side Kapitel 4 Arbejde med tekst

63 2 Dobbeltklik på figuren, og skriv den ønskede tekst. Hvis teksten går ud over figurens kant, vises en klipindikator. Klipindikatoren viser, at teksten går ud over rammen omkring en figur. 3 Du ændrer størrelse på figuren ved at vælge den og trække vælgehåndtagene. (Hvis indsætningsmærket er inde i figuren, skal du trykke på Kommando-Retur for at afslutte tekstredigering og vælge figuren.) 4 Du roterer figuren ved at holde Kommandotasten nede, mens du holder markøren over et hjørne af figuren. Når markøren vises som en kurvet pil, skal du rotere figuren ved at trække. Du bevarer teksten vandret, når du har roteret figuren, ved at vælge > Figur > Nulstil tekst- og objekthåndtag. 5 Du føjer tekst til en figur, som er en del af en gruppe, ved at dobbeltklikke i tekstområdet i den figur, der skal redigeres. Hvis du ændrer størrelse på gruppen, ændres størrelsen på alle elementer, undtagen teksten, men du kan stadig vælge tekst og ændre dens skriftstørrelse. Se Gruppere og ophæve gruppering af objekter på side 94 for at få oplysninger om gruppering af objekter. Du kan få oplysninger om, hvordan du ændrer udseende på teksten i figuren, i Formatere størrelse og udseende på tekst på side 50. Du kan få oplysninger om, hvordan du ændrer afstanden mellem tekst og figurens indre kant, i Justere afstanden inden for et tekstfelts rammer på side 65. Du kan få oplysninger om formatering af figurens rammer og baggrundsfarve i Ændre formatet på rammer på side 97 og udfyldning af objekter med farver eller billeder på side 101. Indstille justering af tekst og afstand Du kan hurtigt foretage enkle indstillinger af vandret justering (f.eks. centrering eller venstrejustering af tekst) vha. Formatmenuen. Når tekst i et tekstfelt, en kommentar eller figur er valgt, er det hurtigst at indstille tekstens vandrette justering og linjeafstand vha. formatlinjen. Til lodret justering og vandret finjustering skal du bruge Info om tekst. Du indstiller tabulatorer vha. de vandrette linealer (vælg Oversigt > Vis linealer). Kapitel 4 Arbejde med tekst 63

64 Justere tekst vandret Du kan ændre justeringen af afsnit i et tekstfelt, en tabelcelle, et tekstfelt, figur eller en kolonne, så teksten er justeret til den venstre eller højre kant, centreret eller justeret i forhold til både venstre og højre kant (lige margener). Først skal du vælge den tekst eller det tekstfelt, som indeholder den tekst, der skal justeres. Du giver teksten lige margener eller venstrejusterer, centrerer eller højrejusterer den på følgende måder: mm Klik på justeringsknapperne på Formatlinjen. mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. Klik på en af de fem vandrette justeringsknapper, til højre for farvefeltet. mm Vælg Format > Tekst > Venstrejuster, Centrer, Højrejuster, Lige margener eller Juster tabelcelle automatisk Fra venstre til højre har knapperne på formatlinjen og i Info om tekst følgende virkning: Venstrejuster: Anbringer hver tekstlinje mod objektets venstre margen. Centreret: Anbringer centrum for hver tekstlinje ved objektets centrum. Højrejuster: Anbringer hver tekstlinje mod objektets højre margen. Lige margener: Justerer afstanden mellem tegn i hver linje, så linjerne når ud til både venstre og højre margen af objektet. Juster tabelcelle automatisk: Venstrejusterer tekst og højrejusterer tal i en tabelcelle. (Denne mulighed er kun tilgængelig, hvis du har valgt en tabel eller tabelcelle.) De første fire justeringsknapper findes på formatlinjen, når tekst er valgt. Den femte vandrette justeringsknap er også tilgængelig på formatlinjen, når en tabelcelle er valgt. Hvis du vil indrykke den første tekstlinje i et afsnit eller læse, hvordan du fjerner indrykning af afsnit, skal du læse Justere tekst med tabulatorer og indrykning af afsnit på side 67. Justere tekst lodret Du kan ændre den lodrette justering af afsnit i en tabelcelle, et tekstfelt eller en figur, så teksten justeres i forhold til den øverste eller nederste kant eller centreres mellem top og bund. Du justerer tekst i et tekstfelt, en tabelcelle eller figur i forhold til den øverste eller nederste kant eller centrerer den imellem dem på følgende måde: 1 Vælg det tekstfelt, den tabelcelle eller figur, hvis justering du vil ændre. 64 Kapitel 4 Arbejde med tekst

65 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Klik på en af de tre lodrette justeringsknapper for at justere tekst i forhold til den øverste kant, midten eller den nederste kant af tabelcellen, tekstfeltet eller figuren. De lodrette justeringsknapper findes også på formatlinjen, når du arbejder med en tabelcelle. Justere afstanden inden for et tekstfelts rammer Afstanden mellem rammerne i et tekstfelt eller en figur og teksten indeni kaldes indskudsmargen. Du kan justere denne afstand vha. et mærke i Info om tekst. Du justerer indskudsmargen på følgende måde: 1 Vælg et tekstfelt eller en figur, der indeholder tekst. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tekst. 3 Klik på Tekst i Info om tekst. 4 Træk mærket indskudsmærket nederst i Info om tekst, indtil du er tilfreds med udseendet, eller angiv en værdi i feltet ved siden af. Angiv, hvor megen plads der skal være omkring tekst i et tekstfelt, en figur eller tabelcelle. Indstille afstanden mellem tekstlinjer Du kan øge eller mindske afstanden mellem tekstlinjer vha. kontrolmuligheden Linjeafstand på formatlinjen (vises, når tekst eller et tekstfelt er valgt). Du kan finjustere linjeafstanden endnu mere vha. kontrolmulighederne i Info om tekst. Du justerer hurtigt linjeafstand på følgende måde: mm Vælg den tekst, du vil ændre, og vælg derefter en værdi på lokalmenuen linjeafstand. Klik for at ændre afstanden mellem tekstlinjer. Hvis du vælger Vis mere, åbnes Info om tekst. Du foretager mere nøjagtige afstandsjusteringer på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Flyt mærket Linje til venstre for at nedsætte afstanden eller til højre for at øge den. Du angiver en præcis værdi for linjeafstand ved at skrive en punktværdi i feltet Linje eller klikke på pil op eller pil ned ud for feltet. Kapitel 4 Arbejde med tekst 65

66 4 Vælg en linjeafstand på lokalmenuen Linjeafstand, som vises, når du klikker på teksten under feltet Linje. Feltet Linje: Skriv en værdi (eller klik på pilene) for at angive afstanden mellem tekstlinjer i et afsnit. Lokalmenuen Linjeafstand: Klik på teksten under feltet Linje, og vælg en linjeafstand. Standardlinjeafstand (Enkelt, Dobbelt, Flere): Afstanden mellem linjer er proportional med skriftstørrelsen. Brug denne mulighed, når den relative afstand mellem opstreger (dele af bogstaver, som går op til toppen af linjen og nedstreger (dele af bogstaver som går under linjen) skal være fast. Med Enkelt indstilles afstanden til en linje og med Dobbelt indstilles den til to. Brug Flere for at indstille værdier for linjeafstand mellem enkelt og dobbelt eller større end dobbelt. Mindst: Afstanden fra en linje til den næste vil aldrig blive mindre end den værdi, du indstiller, men den kan være større i tilfælde af større skrifter for at forhindre, at tekstlinjer overlapper hinanden. Brug denne mulighed, når afstanden mellem linjer bør være fast, men hvor overlapning er uønsket, hvis teksten bliver stor. Præcis: Afstanden mellem grundlinjerne. Mellem: Den værdi, du indstiller, forøger afstanden mellem linjer i stedet for at forøge højden på linjerne. I modsætning hertil fordobler dobbelt linjeafstand højden på hver linje. Indstille afstand før eller efter et afsnit Du kan forøge eller formindske afstanden før og efter afsnit. Du justerer mængden af afstand før eller efter et afsnit på følgende måde: 1 Vælg de afsnit eller det tekstfelt, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Træk mærkerne Før afsnit eller Efter afsnit, indtil du er tilfreds med udseendet, eller angiv en værdi (f.eks. 5 pkt.) i felterne ved siden af. Når du har indstillet afstanden efter afsnit til en anden værdi end afstanden før det følgende afsnit, vil den højeste værdi blive benyttet. Hvis værdien i Efter afsnit til det første afsnit f.eks. er 12 punkter, og værdien i Før afsnit til det følgende afsnit er 14 punkter, bliver afstanden mellem afsnit 14 punkter. Afstand før et afsnit vises ikke, hvis afsnittet er i et tekstfelt, en figur eller tabelcelle. 66 Kapitel 4 Arbejde med tekst

67 Du indstiller afstand omkring tekst i felter, figurer og tabelceller under Indskudsmargen som beskrevet i Justere afstanden inden for et tekstfelts rammer på side 65. Justere afstand mellem tegn Du kan forøge eller formindske afstanden mellem teksttegn. Vælg først den tekst eller det tekstfelt, som indeholder den tekst, du vil ændre. Du justerer afstanden mellem valgte tegn på en af følgende måder: mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. Træk mærket Tegn, eller angiv en procentdel i feltet Tegn for at indstille den ønskede afstand. mm Vælg Format > Skrift > Knibning, og vælg en mulighed på undermenuen for at gøre teksten strammere eller løsere i intervaller. Gentag, indtil du er tilfreds med udseendet. Justere tekst med tabulatorer og indrykning af afsnit Når du trykker på Tabulatortasten (eller Alternativ-Tabulator, hvis du arbejder i en tabelcelle), flytter indsætningsmærket (og evt. tekst til højre for det) til det næste tabulatorstop, og evt. ny tekst, du skriver, begynder derfra. Som standard er der tabulatorer for hver fem mellemrum, men du kan indstille dine egne tabulatorer vha. tabulatorsymbolerne på den vandrette lineal. Brug også linealen til at indstille tekstmargener, indrykning af første linje i et afsnit samt indrykning af punkttegn. Hvis du vil vise tabulator- og indrykningssymboler på den vandrette lineal, skal du sørge for, at linealen vises, og at der er valgt noget tekst på lysbilledet. Du kan indstille linealen til at vise de ønskede enheder i vinduet Lineal. Venstre tabulator Højre tabulator Der vises blå tabulatorsymboler under den vandrette lineal, når du vælger tabuleret tekst. Centreret tabulator Decimaltabulator Indrykning af første linje Venstre indrykning Højre indrykning Symbolerne er nogle meget små blå figurer på den vandrette lineal. Der er flere typer, som alle viser forskellige typer justering: Trekant mod højre: Justerer tekstens venstre kant med tabulatoren. Trekant mod venstre: Justerer tekstens højre kant med tabulatoren. Rombe: Anbringer midten af teksten ved tabulatoren. Kapitel 4 Arbejde med tekst 67

68 Cirkel: Ved tal justeres decimaltegnet (et komma eller et punktum) efter tabulatoren. Trekant nedad: Indstiller tekstens indrykning fra venstre og højre i det valgte afsnit. Smalt rektangel: Indstiller indrykning af den første linje (hængende indrykning) i det valgte afsnit. Lille kvadrat: Indstiller indrykning af punkttegn (eller tal) i det valgte afsnit. Du indstiller den vandrette lineal på følgende måde: 1 Vælg Oversigt > Vis linealer for at vise den vandrette lineal. Anbring indsætningsmærket i noget tekst for at se de små blå tabulatorsymboler i det aktuelle afsnit. 2 Du ændrer måleenheden på linealer ved at vælge Keynote > Indstillinger, klikke på Linealer og vælge et emne på lokalmenuen Linealenheder. Du viser mål som en procent af afstanden på tværs af siden ved at vælge Keynote > Indstillinger, klikke på Linealer og derefter vælge Vis linealenheder som procent. Du anbringer linealens vandrette udgangspunkt midt på siden ved at vælge Keynote > Indstillinger, klikke på Linealer og derefter vælge Anbring udgangspunkt på midten af linealen. Når du ændrer linealindstillinger i indstillingerne i Keynote, anvendes de nye indstillinger i alle dokumenter vist i Keynote, indtil du ændrer indstillingerne igen. Her er nogle metoder til arbejde med tabulatorer: mm Du flytter en tabulator ved at trække dens symbol langs linealen. mm Du tilføjer en ny tabulator ved at klikke på linealen ud for det sted, hvor den nye tabulator skal være. mm Du ændrer tabulatoren til en anden type justering ved at dobbeltklikke på tabulatorsymbolet flere gange, indtil den ønskede type vises, eller ved at holde ctrl-tasten nede, mens du klikker på tabulatorsymbolet, og vælge en mulighed på genvejsmenuen. Vælg mellem disse tabulatortyper. mm Du fjerner en tabulator ved at trække dens symbol væk fra linealen. 68 Kapitel 4 Arbejde med tekst

69 mm Du kan indstille indrykning af afsnit på følgende måder: Du indstiller indrykning af første linje i afsnittet ved at trække det smalle, rektangulære symbol langs linealen. Indrykning af første linje Venstre indrykning Højre indrykning mm Du ændrer højre indrykning af afsnit ved at trække højre indrykningssymbol (blå trekant, der peger nedad, på højre side af den vandrette lineal) til den position, hvor afsnittets højre kant skal slutte. mm Du ændrer venstre indrykning ved at trække venstre indrykningssymbol (blå trekant, der peger nedad, på venstre side af linealen) til den position, hvor afsnittets venstre kant skal starte. Du indstiller indrykning af punktopstilling (eller nummerering) på følgende måde: mm Træk det lille, blå kvadrat langs linealen. Præsentere tekst i spalter Du kan arrangere tekst i et tekstfelt eller en rektangulær figur i spalter. Når teksten har udfyldt en spalte, flyder den ind i den næste spalte. Brug lokalmenuen Spalter på formatlinjen til hurtigt at opdele tekst i spalter. Du indstiller spalter med forskellig eller præcis bredde eller opretter mere end fire spalter vha. Info om tekst. Vælg først det tekstfelt eller den rektangulære figur, som du vil formatere med tekstspalter. Du inddeler hurtigt tekst i ens spalter på følgende måde: mm Klik på knappen Spalter på formatlinjen, og angiv det ønskede antal spalter (op til fire). Du opretter og formaterer spalter vha. Info om tekst på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Spalter. 2 Angiv det ønskede antal spalter i feltet Spalter. 3 Du opretter spalter af forskellig bredde ved at fravælge Ens spaltebredde, dobbeltklikke på en spalteværdi i tabellen og skrive en ny bredde. Kapitel 4 Arbejde med tekst 69

70 Du opretter spalter med samme bredde ved at vælge Ens spaltebredde. 4 Du ændrer afstanden mellem spalter ved at dobbeltklikke på en værdi for indermargen og skrive en ny værdi. Kontrollere, om der er fejl i teksten på lysbilleder Keynote indeholder flere værktøjer til stavekontrol og rettelse af fejl. Kontrollere stavefejl Keynote indeholder en funktion til stavekontrol, som du kan indstille til at markere stavefejl, mens du skriver. Eller hvis du foretrækker det, kan du kontrollere hele dokumentet på en gang eller kontrollere valgt tekst på et hvilket som helst tidspunkt. Når stavekontrollen finder fejl, vises de forkert stavede ord med en rød streg under. Du kan finde forkert stavede ord på følgende måder: mm Du kontroller stavning, mens du skriver, ved at vælge Rediger > Stavekontrol > "Løbende stavekontrol". Du slår stavekontrol fra, mens du skriver, ved at vælge Rediger > Stavekontrol > "Løbende stavekontrol" for at vælge det fra (sørg for, at der ikke er noget hak ud for kommandoen). mm Du kontroller stavning fra indsætningsmærkets placering til slutningen af lysbilledshowet ved at klikke for at anbringe indsætningsmærket og vælge Rediger > Stavekontrol > Udfør stavekontrol. Du begrænser stavekontrollen til en bestemt del af dokumentet ved at vælge den tekst, du vil kontrollere, før du vælger kommandoen. Det første forkert stavede ord, der findes, fremhæves. Du kan rette det eller vælge den samme kommando igen for at fortsætte kontrollen af dokumentet. Du kan komme hurtigere gennem teksten ved at trykke på Kommando-semikolon (;) for at fortsætte kontrollen af dokumentet. mm Du kontroller stavning og ser forslag til forkert stavede ord ved at vælge Rediger > Stavekontrol > Stavekontrol. Vinduet Stavekontrol åbnes. Hvis du automatisk vil acceptere forslag til forkert stavede ord, skal du vælge Keynote > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og derefter vælge Brug automatisk forslag fra stavekontrol. Der findes flere oplysninger om arbejde med vinduet Stavekontrol i Arbejde med forslag til stavemåder på side 70. Arbejde med forslag til stavemåder Brug vinduet Stavekontrol til at finde alternative stavemåder til ord i teksten i dit lysbilledshow. 70 Kapitel 4 Arbejde med tekst

71 Du arbejder med forslag til stavemåder på følgende måde: 1 Vælg Rediger > Stavekontrol > Stavekontrol. Vinduet Stavekontrol åbnes, og det første forkert stavede ord fremhæves. Hvert sprog har sin egen staveordbog. Du kontrollerer, at det korrekte sprog er valgt, ved at vælge den tekst, du vil arbejde med, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Tekst og derefter klikke på Mere. Vælg et sprog på lokalmenuen Sprog. 2 Du erstatter det forkert stavede ord i teksten ved at dobbeltklikke på det korrekte ord eller den korrekte stavemåde på listen over forslag til rettelser. 3 Hvis det korrekte ord ikke vises på listen over forslag til rettelser, men du kender den korrekte stavemåde, kan du vælge det forkert stavede ord i vinduet Stavekontrol, skrive det korrekte ord og derefter klikke på Skift (eller Ret). 4 Hvis den aktuelle stavemåde er korrekt, og du vil lade ordet være, som det er, skal du klikke på Ignorer eller Husk. Brug Husk, hvis du ofte bruger ordet og vil føje det til staveordbogen. Hvis du har brugt Husk og vil fortryde virkningen af handlingen Husk, skal du gøre et af følgende: ÂÂ Hvis du bruger Mac OS X version 10.4, skal du skrive ordet i tekstfeltet under listen Gæt og derefter klikke på Glem. ÂÂ Hvis du bruger Mac OS X version 10.5, skal du ctrl-klikke på ordet og vælge Husk ikke stavemåde på lokalmenuen. 5 Hvis der ikke er noget forslag på listen over forslag til rettelser, kan du vælge det forkert stavede ord i vinduet Stavekontrol og prøve en anden stavemåde. 6 Klik på Find næste, og gentag trin 2 til 5, indtil du ikke finder flere stavefejl. Du kan også holde ctrl-tasten nede og klikke på et forkert stavet ord. På lokalmenuen kan du vælge en anden stavemåde, klikke på Husk eller på Ignorer. Erstatte tekst automatisk Keynote kan indstilles til at genkende og erstatte tekst, som du ikke ønsker. Når du skriver f.eks. tli, kan Keynote automatisk ændre det til til. Du indstiller automatisk erstatning af tekst på følgende måde: 1 Vælg Keynote > Indstillinger. 2 Klik på Automatisk rettelse, og foretag de ønskede indstillinger. Hvis enkle og dobbelte anførselstegn automatisk skal konverteres til typografiske anførselstegn, så start- og sluttegnene bliver forskellige, skal du vælge Brug typografiske anførselstegn. Du sikrer, at det første ord i en sætning starter med et stort bogstav ved at vælge Ret store bogstaver. Kapitel 4 Arbejde med tekst 71

72 Hvis bogstaverne i de engelske ordenstal 1st, 2nd, 3rd osv. automatisk skal konverteres til hævet skrift, skal du vælge Skriv engelske ordenstal med hævet skrift. Du indstiller Keynote til automatisk at registrere, at det, du skriver, er en e-postadresse eller URL-adresse, ved at vælge Registrer automatisk e-post- og webadresser. De e-post- og webadresser, du skriver, bliver automatisk til henvisninger til Mail eller Safari. Du bruger automatisk fremstilling af lister ved at vælge Registrer lister automatisk. Du erstatter automatisk forkert stavede ord, når der kun er en mulighed i ordbogen, ved at vælge Brug automatisk forslag fra stavekontrol. Du erstatter et eller flere tegn med et eller flere andre tegn ved at vælge Symbol- og teksterstatning. Brug derefter rækkerne i tabellen til at definere og aktivere bestemte erstatninger. Når du skriver f.eks. (c), kan du få Keynote til automatisk at konvertere det til ved at anbringe et hak i kolonnen Til. Du føjer en række til tabellen for at definere din egen erstatning ved at klikke på knappen Tilføj (+). Du fjerner et valgt emne ved at klikke på knappen Slet ( ). Når du har defineret erstatningsindstillinger, anvendes de på al tekst, som du ændrer eller tilføjer i alle Keynote-dokumenter. Finde og erstatte tekst Du kan finde alle forekomster af et ord eller udtryk i et dokument og vælge at ændre det til noget andet. Du finder og erstatter tekst på følgende måder: mm Vælg Rediger > Find > Find, klik på Enkelt eller Avanceret for at indstille kriterier for søg og erstat, og klik derefter på en knap for at søge og erstatte. Enkelt: Skriv den tekst, du vil finde, i feltet Find, og skriv evt. tekst, du vil erstatte den med, i feltet Erstat. Avanceret: Ud over at skrive i felterne Find og Erstat kan du indstille yderligere kriterier for søg og erstat. Erstat alle: Finder og erstatter automatisk alle forekomster, uden at du skal tage stilling til det. Erstat: Erstatter det valgte med erstatningsteksten. Erstat & find: Erstatter det valgte med erstatningsteksten og finder med det samme den næste forekomst af søgeteksten. Næste eller Forrige: Finder den næste eller forrige forekomst af søgeteksten. 72 Kapitel 4 Arbejde med tekst

73 mm Brug de andre kommandoer på menuen Rediger > undermenuen Find. Find: Viser resultatet af søgning efter ord, der skrives i dokumentets søgefelt. Find næste eller Find forrige: Finder den næste eller forrige forekomst af den aktuelle søgetekst. Søg med det valgte: Finder den næste forekomst af den valgte tekst.. Hop til det valgte: Viser den valgte tekst, hvis den ikke vises allerede. Kapitel 4 Arbejde med tekst 73

74 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 5 Læs, hvordan du tilføjer, bearbejder og ændrer billeder og figurer i et lysbilledshow. Mange af de samme teknikker kan også anvendes på andre objekter, f.eks. diagrammer, tabeller, tekstfelter og film. Et objekt er et emne, som du anbringer på lysbilledet, og som vises under præsentationen. Billeder, figurer, film, tekstfelter, tabeller og diagrammer er alle objekter. Dette kapitel fokuserer på billeder, dvs. fotografier eller PDF-arkiver, og figurer, som inkluderer enkle figurer, der er tegnet i forvejen (f.eks. trekanter og pile), og specielle figurer, som du selv kan tegne vha. værktøjerne i Keynote. De fleste af de teknikker til placering og bearbejdning af figurer og billeder, som beskrives i dette kapitel, er fælles for tabeller, diagrammer og andre objekter. Alle overvejelser om speciel formatering af tabeller, diagrammer, film, tekstfelter og weboversigter beskrives i senere kapitler. Importere billeder Keynote accepterer alle formater understøttet af QuickTime, inkl. følgende grafiktyper: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ TIFF GIF JPEG PDF PSD EPS PICT 74

75 Gør et af følgende for at importere et billede: mm Klik på Medier på værktøjslinjen, klik på Fotografier i mediebrowseren, vælg det album, hvor billedet findes, og træk derefter et miniaturebillede for at anbringe billedet det ønskede sted. Klik først på en knap for at gå til mediearkiverne. Vælg derefter en kilde. Træk derefter et emne til dokumentet eller et billedområde i et af infovinduerne. Søg efter et arkiv ved at skrive navnet her. Knapperne øverst i mediebrowseren giver dig adgang til billeder i dit iphoto-bibliotek, film i mappen Film og lydarkiver i itunes-biblioteket. mm Vælg Indsæt > Vælg, vælg arkivet, og klik derefter på Indsæt. mm Træk et arkiv fra Finder. mm Træk et arkiv fra et andet program. Når du har importeret dit billede, kan du trække det til lærredet og anbringe det, hvor du vil. Træk billedet til lysbillednavigatoren for at oprette et nyt lysbillede, som indeholder billedet. Du kan bruge værktøjerne i Keynote til at afmaske (beskære) et billede, ændre dets lysstyrke, kontrast og andre billedkvaliteter eller slette dets baggrund. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 75

76 Hvis du vil vide mere om bearbejdning og brug af billeder i større præsentationsdesign, inklusive hvordan du anbringer, justerer, ændrer størrelse på, vender, tilføjer skygger, reflektion, kanter m.m., henvises du til de relevante emner i Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende på side 88. Hvis du vil vide, hvordan du får billeder til at ændre eller flytte sig på lysbilledet under en præsentation, skal du læse emnerne i Kapitel 7, Bruge animation i lysbilledshow, på side 115. Automatisk reducere billeders størrelse, så de passer til lysbillederne Hvis et billede, som du anbringer på et lysbillede, er større end lysbilledet, skalerer, Keynote som standard billedet ned, så det kan være på lysbilledet (kaldes også formindskelse). Et formindsket billede indeholder færre pixler end originalen, fordi nogle af billeddataene fjernes. Billeder i JPEG-format bliver ved med at være JPEGbilleder; andre formater konverteres til TIFF. Når du har reduceret et billedes størrelse, kan du ikke gendanne dets originale størrelse ved at klikke på Original str. i Info om metrik. Du kan undgå at formindske billeder og bruge dem i deres originale størrelse ved at slå automatisk formindskelse fra i Keynote-indstillinger. Du slår automatisk formindskelse af billeder fra på følgende måde: 1 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik derefter på Generelt. 2 Fravælg afkrydsningsfeltet Formindsk placerede billeder. Hvis du vil forøge eller formindske en grafiks størrelse meget, bør du overveje at konvertere grafikken til et PDF-dokument, før du bruger den i Keynote PDFdokumenter mister ikke deres skarphed, selvom deres størrelse ændres meget. Andre arkivtyper bevarer muligvis ikke deres skarphed lige så godt, hvis de bliver gjort større eller mindre. Tip: Du kan også konvertere et billede på skrivebordet til et PDF-arkiv vha. af programmet Skærmbillede. Åbn Skærmbillede (ligger i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer på harddisken). Vælg Skærmbillede > Det valgte, og vælg derefter det billede, du vil konvertere til et PDF-arkiv. Vælg Arkiv > Udskriv, og klik derefter på Eksempel for at arkivere billedet som et PDF-arkiv. Erstatte temabilleder med dine egne medier De fotografier, der vises i hvert Keynote-tema, er faktisk medieeksempler. Når du trækker dine egne billeder eller filmarkiver til disse eksempler, bliver de automatisk tilpasset, så deres størrelse, position og rammer passer til lysbilledets tema. Du kan teste, om medierne på et lysbillede er eksempler, ved at pege på dem med markøren og se, om der vises et hjælpemærke med instruktioner om, at du skal trække dine egne medier til eksemplet. 76 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

77 Her er nogle metoder til arbejde med medieeksempler: mm Du erstatter et medieeksempel med dit eget billed-, film- eller lydarkiv ved at trække arkivet fra mediebrowseren, Finder eller et andet program til medieeksemplet. mm Du ændrer størrelse på eller flytter et billede inden for et medieeksempel ved at klikke på knappen Rediger maske, som svæver over billedet, når du har anbragt det på eksemplet. Gør derefter et af følgende: Du ændrer størrelse på et billede inden for medieeksemplet ved at trække størrelseshåndtaget over knappen Rediger maske. Du flytter et billede inden for eksemplet ved at holde markøren på billedet (markøren kan se ud som en hånd) og trække billedet til det ønskede sted. Du erstatter et emne, som du allerede har placeret i et medieeksempel ved at trække et nyt arkiv til det. Du behøver ikke at slette det gamle arkiv først. mm Du flytter et medieeksempel på lærredet ved at trække det til det ønskede sted. mm Du fjerner et medieeksempel fra lærredet ved at vælge eksemplet og trykke på Slettetasten. Du kan få oplysninger om, hvordan du opretter medieeksempler eller konverterer dem til "rigtige" medier for at tilpasse et masterlysbillede, i Definere medieeksempler på side 240. Afmaske (beskære) billeder Du kan beskære billeder uden at foretage ændringer i billedarkiverne ved at afmaske kanterne for at slippe for uønskede dele eller for at ændre billedets konturer. Hvis du ikke vælger en figur til masken, bruger Keynote som standard en rektangulær maske, men du kan bruge alle de figurer, der findes i Keynote, inklusive en speciel figur, som du har oprettet med tegneværktøjer, til at afmaske kanterne på et billede. Du afmasker et billede med et rektangel på følgende måde: 1 Importer det billede, du vil afmaske. 2 Vælg billedet, og klik på knappen Afmask på værktøjslinjen (eller vælg Format > Afmask). Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 77

78 Der vises en maske over billedet, og der vises nogle håndtag til justering. Træk vælgehåndtagene for at ændre størrelse på masken. Træk billedet for at placere den del, du vil vise. Træk mærket for at ændre størrelse på billedet. Klik for at vise eller skjule området uden for masken. 3 Du ændrer størrelse på billedet ved at trække mærket over knappen Rediger maske. 4 Du kan justere masken yderligere ved at gøre følgende: ÂÂ ÂÂ Du ændrer størrelse på masken ved at trække vælgehåndtagene på maskefiguren. Du bevarer maskens proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker. Du roterer masken ved at holde Kommando nede, mens du trækker et hjørnehåndtag på masken. 5 Træk billedet for at flytte den del, der skal vises, eller flyt masken ved at klikke på dens kant og trække den. 6 Når du er tilfreds med placeringen af og størrelsen på dit billede og afmaskningen, kan du gøre et af følgende som afslutning: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Dobbeltklik på masken eller billedet. Tryk på Retur. Klik uden for billedet. Klik på Rediger maske. 7 Du ændrer størrelse på eller roterer det afmaskede billede ved at trække eller Kommando-trække dets vælgehåndtag. 8 Du ændrer størrelsen på det afmaskede billede ved at dobbeltklikke på det afmaskede billede og derefter klikke på Rediger maske. Gentag ovennævnte trin efter behov. 9 Du fjerner afmaskningen af billedet ved at klikke på Fjern afmaskning på værktøjslinjen (eller vælge Format > Fjern afmaskning). mm Du afmasker billedet med en færdigtegnet figur (f.eks. en cirkel eller en stjerne) på følgende måde: Vælg billedet, og vælg Format > Afmask med figur > figur. 78 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

79 Juster størrelsen, og juster billedet og afmaskningen ligesom med alle andre afmaskede billeder som beskrevet ovenfor. Du afmasker billedet med en speciel figur på følgende måde: 1 Opret den figur, du vil bruge som maske, og træk den over det billede, der skal afmaskes. 2 Hold Skift nede, og klik for at vælge både figuren og billedet, klik derefter på Afmask på værktøjslinjen (eller vælg Format > Afmask med valgt figur ). 3 Juster størrelsen, og juster billedet og afmaskningen ligesom med alle andre afmaskede billeder som beskrevet ovenfor. Reducere billedarkivers størrelse Hvis du har ændret størrelse på eller afmasket et meget stort billedarkiv, og du vil arkivere billedarkivet som en del af dit Keynote-dokument (så du nemt kan overføre det til en anden computer), men holde dokumentstørrelsen på et minimum, kan du vælge kun at arkivere den lille (beskårede eller formindskede) version at billedet i din præsentation. Før du mindsker billedarkivstørrelsen, skal du arkivere dokumentet. Se Arkivere en præsentation på side 32, hvis du vil vide mere om, hvordan du gør det. Du reducerer dokumentets arkivstørrelse på en af følgende måder: mm Du mindsker størrelsen på et individuelt billedarkiv, som du har afmasket eller gjort mindre, ved at vælge billedet og vælge Format > Billede > Formindsk størrelse på billedarkiv. mm Du formindsker størrelsen på alle afmaskede og formindskede billeder og forkortede videoer ved at vælge Arkiv > Formindsk arkivstørrelse. Se Reducere størrelsen på mediearkiver på side 113, hvis du vil vide, hvordan du reducerer størrelsen på filmarkiver. Bemærk: Når du har reduceret størrelsen på afmaskede eller formindskede billedarkiver, kan du ikke gendanne deres originale størrelse. Hvis du senere vil gendanne deres originale størrelse, skal du føje de originale billedarkiver til dokumentet igen. Du kan ikke reducere størrelsen på billeder, der bruges til billedfyld eller handlingsbyg, på denne måde. Nogle typer billedarkiver kan måske heller ikke formindskes. Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede Værktøjet Instant Alpha sikrer, at du kan gøre dele af et billede gennemsigtigt for at fjerne billedbaggrunden. Du får de bedste resultater, hvis du fjerner dækkende farver med skarpe grænser omkring dem. Du fjerner mindre skarpe områder ved at vælge et mindre område og gentage handlingen. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 79

80 Du fjerner uønskede elementer på følgende måde: 1 Vælg billedet. 2 Klik på Alfa på værktøjslinjen (eller vælg Format > Instant Alpha). 3 Klik på den farve, du vil gøre gennemsigtig, og træk derefter langsomt hen over den. Når du trækker, vælges det tilstødende område, som bruger farver, der ligner den farve, du klikker på. Mens du trækker, vokser det valgte, så det omfatter tilstødende områder, der bruger lignende farve. Du kan kontrollere, hvor meget der vælges af et billede, ved at trække mindre eller mere. Hvis du holder Alternativtasten nede, mens du trækker, bliver alle forekomster af den farve, som du trækker over, fjernet fra billedet. 4 Gentag trin 3 så ofte, du vil. Når du trækker mere her......vælges mere af billedet. Du kan altid gendanne de elementer, du har fjernet fra billedet. Du vender tilbage til originalbilledet ved at vælge Format > Fjern Instant Alpha. Du gendanner elementer i billedet, som er fjernet vha. Instant Alpha, ved at vælge Rediger > Fortryd Instant Alpha, indtil elementerne er gendannet. Ændre et billedes lysstyrke, kontrast og andre indstillinger Du kan ændre lysstyrke, kontrast og andre indstillinger for at forbedre billedets kvalitet eller for at oprette interessante effekter. De justeringer, du foretager, har ingen indflydelse på originalbilledet, men kun på billedets udseende i Keynote. 80 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

81 Du justerer et billede på følgende måde: 1 Vælg billedet. 2 Vælg Oversigt > Vis Juster billede. Juster lysstyrken. Juster kontrasten mellem lyse mørke og mørke toneniveauer. Gør farverne varmere eller koldere. Gør fokus skarpere eller blødere. Juster farveintensiteten. Juster mængden af røde eller grønne toner. Juster skygger og højlys. Forstå forholdet mellem skygger og højlys. Skift mørke og lyse toneniveauer. Automatisk forbedring af farver. Gendan de originale indstillinger. 3 Foretag de ønskede justeringer. Lysstyrke: Ændrer mængden af hvidt i billedet. Når du trækker til højre, øges det hvide i billedet og får billedet til at fremstå lysere. Kontrast: Ændrer forskellen mellem de lyse og mørke områder af billedet. Hvis du øger kontrasten, bliver de lyse dele lysere, og de mørke bliver mørkere. Hvis du mindsker kontrasten, bliver forskellen mellem lyse og mørke områder mindre. Når du trækker til højre, bliver kanterne mellem lyse og mørke områder mere skarpe og kan få et billede til at fremstå som en illustration. Mætning: Ændrer fyldigheden af farver i billedet. Når du trækker mod højre, bliver farverne mere fyldige og levende. Temperatur: Ændrer varmen eller kulden i billedet ved at justere mængden af varme toner (rød) og kolde toner (blå). Tone: Ændrer den generelle farvesætning i billedet ved at justere mængden af røde og grønne toner. Skarphed: Gør fokus af billedet skarpere eller blødere (sløret). Eksponering: Ændrer lys og mørke på hele billedet generelt. Når du justerer eksponering, bliver alle dele af billedet lysere eller mørkere. Hvis du øger eksponeringen af et billede, kan det formindske dets farver. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 81

82 Histogram og niveauer: Beskriver alle farveoplysninger i billedet, fra den mørkeste skygge til venstre til det lyseste område til højre. Toppen af højdepunkterne fortæller dig, hvor mange farveoplysninger der falder inden for et givent udsnit. Du indstiller det mørke niveau ved at trække det venstre mærke mod midten. Når du trækker mærket til højre, indsnævres farveudsnittet, og det kan gøre skyggerne mere klare. Placeringen af mærket bestemmer, hvor mange oplysninger der er i den mørkeste del af billedet; alle oplysninger til venstre for mærket udelades fra billedet. Du kan evt. nøjes med at trække mærket til det punkt, hvor histogrammets linje har en tydelig bule, som betyder, at der er tilgængelige oplysninger. Du indstiller det lyse niveau ved at trække det højre mærke mod midten. Når du trækker mærket til venstre, indsnævres farveudsnittet, og det kan gøre lyse områder mere klare. Placeringen af mærket bestemmer, hvor mange oplysninger der er i den lyseste del af billedet; alle oplysninger til højre for mærket udelades fra billedet. Du kan evt. nøjes med at trække mærket til det punkt, hvor histogrammets linje har en tydelig bule, som betyder, at der er tilgængelige oplysninger. Forbedring: Justerer billedet automatisk ved at sprede de røde, grønne og blå toner jævnt over histogrammet. 4 Du gendanner de originale indstillinger ved at klikke på Nulstil billede. Du arkiverer evt. ændringer ved at arkivere dokumentet. De indstillinger, der var valgt, da du arkiverede dokumentet, vil være synlige, hver gang du åbner vinduet Juster billede. Om oprettelse af figurer Keynote indeholder et udvalg af færdigtegnede figurer, som du kan føje til lysbilleder. Du kan også oprette dine egne figurer eller ændre streger og konturer på en færdigtegnet figur. Tilføje en færdigtegnet figur Du tilføjer en færdigtegnet figur på følgende måde: mm Klik på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter en figur på lokalmenuen. mm Vælg Indsæt > Figur Figur. mm Tryk på Alternativtasten, mens du klikker på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter en figur på lokalmenuen; markøren skifter til et kryds. Træk hen over lærredet for at oprette en figur i den ønskede størrelse. Du bevarer proportionerne i figuren (f.eks. for at bevare trekanter med lige lange sider) ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker. Træk den nye figur til det sted, hvor du vil have den på lærredet. Du ændrer figurens konturer ved først at gøre det muligt at redigere figuren; se Tillade redigering af figurer på side Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

83 Du finder oplysninger om, hvordan du bearbejder og justerer figurer og ændrer deres generelle objektegenskaber, f.eks. farve, rammeformat (streg), størrelse, retning, skygger m.m. i Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende på side 88. Tilføje en speciel figur Du kan bruge tegneværktøjet til at oprette dine egne figurer. Du opretter en speciel figur på følgende måde: 1 Klik på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter tegneværktøjet (eller vælg Indsæt > Figur > Tegn med blyant). Markøren ændres fra en pil til en lille pennespids. 2 Klik et tilfældigt sted i dokument for at oprette det første punkt i den specielle figur. 3 Klik for at oprette flere punkter. Hvert punkt, du tilføjer, forbindes med det foregående punkt. Du sletter et segment, du lige har oprettet, ved at trykke på Slettetasten. Du kan trykke flere gange på Slettetasten. 4 Du holder op med at tegne og lukker figuren (tilføjer en streg mellem det sidste og første punkt) ved at klikke på det første punkt. Du standser tegningen og lader figuren stå åben (ingen streg mellem det sidste og første punkt), så du kan arbejde med figuren igen senere, ved at trykke på tasten esc eller dobbeltklikke på det sidste punkt. 5 Du lukker eller føjer flere punkter til en figur, som du ikke har lukket, ved at klikke en gang på figuren for at vælge den og derefter klikke en gang til for at vise punkterne. Gør derefter et af følgende: ÂÂ Dobbeltklik på et af de to punkter i enderne af det åbne segment; markøren skifter til en blyantspids. ÂÂ Hvis du vil tilføje flere punkter, skal du klikke andre steder efter behov. Når du er klar til at færdiggøre tegningen og lukke figuren, skal du klikke på punktet i slutningen af det åbne segment. 6 Vælg figurens ramme, og træk den til den ønskede placering på lærredet. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 83

84 Hvis du vil gå tilbage og ændre punkterne eller omridset af den figur, du har oprettet, skal du vælge figuren og klikke på den igen, så den kan redigeres, og derefter følge instruktionerne i ændring af figurer. Du finder oplysninger om, hvordan du bearbejder og justerer figurer og ændrer deres generelle objektegenskaber, f.eks. farve, rammeformat (streg), størrelse, retning, skygger m.m. i Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende på side 88. Tillade redigering af figurer Du kan bearbejde og ændre facon på punkter og konturer i en figur, som du allerede har anbragt på lærredet. Før du kan redigere en figur på denne måde, skal redigering tillades. Du tillader redigering af figurer på følgende måde: mm Du tillader redigering af en færdigtegnet figur ved at vælge figuren og derefter vælge Format > Figur > Tillad redigering. Der vises røde punkter på figuren. Træk punkterne for at redigere figuren. Senere kan du redigere en færdigtegnet figur ved at klikke en gang for vælge den og derefter klikke på den igen, så den kan redigeres. mm Du tillader redigering af en speciel figur ved at klikke en gang i figuren for at vælge den og derefter klikke på den endnu en gang for at redigere punkterne. I de relevante emner nedenfor kan du læse om bearbejdning af punkter og konturer i en figur, efter at du har tilladt redigering. Du kan læse om redigering af bestemte færdigtegnede figurer i afsnittene om hver enkelt figur. Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur Du kan finjustere streger og konturer på en figur ved at tilføje, flytte eller slette dens redigeringspunkter. Du bearbejder en figurs redigeringspunkter på følgende måde: mm Du tilføjer et punkt ved at tillade redigering, holde Alternativtasten nede og derefter holde markøren over figurens ramme. Markøren ændres til en pennespids med et plustegn (+). Klik på det sted på rammen, hvor du vil tilføje et punkt, og flyt derefter evt. punktet. 84 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

85 mm Du flytter et punkt ved at tillade redigering af figuren, klikke på punktet og derefter trække det til en anden placering. Du kan flytte flere punkter samtidig ved at holde Skiftetasten nede, mens du klikker på flere punkter og derefter trækker. mm Du sletter et punkt ved at tillade redigering af figuren, klikke på punktet og derefter trykke på Slettetasten. Du kan slette flere punkter samtidig ved at holde Skiftetasten nede, mens du klikker på flere punkter og derefter trykker på Slettetasten. Give en kurve en ny form Du kan oprette din helt egen figur ved at ændre konturerne af en færdigtegnet figur,. Denne teknik kan også bruges til at justere kurverne på en speciel figur. Du ændrer form på en kurve på følgende måde: 1 Tillad redigering af figuren. Der vises røde punkter på figuren, som viser, at du kan redigere kurverne på disse punkter. 2 Klik på et rødt punkt på den kurve, du vil ændre form på. Der vises håndtag på begge sider af det røde punkt. Træk et håndtag, eller roter et af eller begge håndtagene for at ændre kurven. Du kan også trække et punkt for at ændre kurven. 3 Du justerer kurven ved at trække det røde punkt eller et af det dets håndtag. Flyt håndtagene med eller mod uret. Du opnår andre resultater, når du flytter håndtagene sammen eller hver for sig. Eksperimenter, indtil du opnår den ønskede effekt. Hvis du vil flytte håndtagene sammen, skal du holde Alternativtasten nede og derefter trække i et af dem. Hvis du kun vil flytte et håndtag, skal du trykke på Kommandotasten, mens du trækker det. 4 Du kan få mere præcis kontrol med konturerne ved at tilføje flere redigeringspunkter. Det gør du ved at holde Alternativtasten nede, mens du holder markøren langs figurens ramme. Når markøren tager form som en blyantspids med et plustegn (+), skal du klikke der, hvor du vil tilføje det nye redigeringspunkt. Du kan få flere oplysninger i Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur på side 84. Ændre form på et lige segment Du kan ændre vinklen mellem to segmenter eller ændre længden på et segment. Du ændrer form på et lige segment på følgende måde: 1 Tillad redigering af figuren. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 85

86 2 Klik på et hjørnepunkt. 3 Du ændrer vinklen mellem de to forbundne segmenter ved at trække punktet med eller mod uret. 4 Du ændrer længden på et af segmenterne ved at trække punktet udad eller indad. 5 Tilføj flere redigeringspunkter ved at holde Alternativtasten nede, mens du holder markøren over en streg. Når markøren tager form som en blyantspids med et plustegn (+), skal du klikke der, hvor du vil tilføje det nye redigeringspunkt. Du kan få flere oplysninger i Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur på side 84. Ændre hjørnepunkter til kurvede punkter og vice versa Du kan ændre et eller flere punkter til kurver eller kurver til punkter. Først skal du tillade redigering af figuren. Du ændrer punkter til kurvede punkter og vice versa på følgende måde: mm Du ændrer et hjørnepunkt til et kurvet punkt ved at tillade redigering af figuren og derefter dobbeltklikke på hjørnepunktet. mm Du ændrer et kurvet punkt til et hjørnepunkt ved at tillade redigering af figuren og derefter dobbeltklikke på det kurvede punkt. mm Du ændrer alle hjørnepunkter i en eller flere figurer til kurvede punkter ved at tillade redigering af figurerne, vælge dem og derefter vælge Format > Figur > Udjævn kurve. mm Du ændrer alle hjørnepunkter i en eller flere figurer til kurvede punkter ved at tillade redigering af figurerne, vælge dem og derefter vælge Format > Figur > Gør kurve skarp. Når en figur kan redigeres, kan du bruge kommandoerne Udglat kurve og Gør kurve skarp uden at tillade redigering af figurerne igen. Redigere et afrundet rektangel Det afrundede rektangel har et rundt håndtag, som du kan bruge til at ændre hjørnerne med. Træk for at rette hjørnet ud eller afrunde det. mm Du redigerer et afrundet rektangel på følgende måde: Vælg figuren, og træk det blå redigeringspunkt til venstre for at udrette hjørnerne eller til højre for at gøre dem runde. 86 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

87 Redigere enkelte og dobbelte pile En pil har specielle redigeringspunkter, der sikrer, at du kan justere de relative proportioner af pilens hoved og hale. Træk for at ændre halens længde. Træk op eller ned for at ændre halens bredde. Træk til venstre eller højre for at ændre størrelse på pilespidsen. Du ændrer proportionerne af en enkelt eller dobbelt pil på følgende måde: mm Vælg figuren, og gør et af følgende: ÂÂ Du gør pilen længere ved at trække et af vælgehåndtagene ved dets hoved eller hale. ÂÂ Du gør hele pilen smallere eller tykkere ved at trække et af vælgehåndtagene på pilens afgrænsningsramme nær det punkt, hvor pilens hoved og hale mødes. ÂÂ Du ændrer den relative tykkelse af pilens hoved og hale ved at anbringe markøren over det blå redigeringspunkt, hvor pilens hoved og hale mødes. Når markørens udseende ændres, skal du trække redigeringspunktet for at justere pilens proportioner. Redigere en taleboble eller billedtekst Talebobler og billedtekster har specielle redigeringsmuligheder. Med disse kan du justere, hvordan firkantede eller afrundede figurens hjørner er, samt tykkelsen af og længden på figurens hale. Du ændrer udseende på talebobler og billedtekster på følgende måde: mm Vælg figuren, og gør et af følgende: ÂÂ Du gør hjørner mere firkantede ved at trække det blå redigeringspunkt på dets bredeste kant og trække det mod figurens hale. Træk væk fra halen for at gøre hjørnerne mere runde. ÂÂ Du gør figurens hale tykkere eller tyndere ved at trække det blå redigeringspunkt ved skæringspunktet på figurens hale og krop indad eller udad. ÂÂ Du gør figurens hale længere ved at trække det blå redigeringspunkt øverst på halen indad eller udad. ÂÂ Du gør figurens krop længere, kortere, bredere eller smallere ved at trække vælgehåndtagene på figurens afgrænsningsramme. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 87

88 Redigere en stjerne Stjernefiguren har et mærke til forøgelse og formindskelse af antallet af takker i stjernen, og et blåt redigeringspunkt, der gør vinklerne mellem stjernens takker skarpere eller mere stumpe. Træk for at ændre vinklen mellem punkterne i stjernen. Se det aktuelle antal punkter i stjernen. Træk for at forøge eller formindske antallet af punkter i stjernen. mm mm Du redigerer en stjerne på følgende måder: Når du vælger en stjernefigur, vises mærket. Træk mærket for at forøge eller formindske antallet af takker i stjernen. Træk det blå redigeringspunkt for at ændre vinklerne mellem takkerne i stjernen. Redigere en polygon Polygonen har et mærke til forøgelse og formindskelse af antallet af sider i polygonen. Se det aktuelle antal sider i polygonen. Træk for at forøge eller formindske antallet af sider i polygonen. mm Du redigerer en polygon på følgende måde: Når du vælger polygonen, vises mærket. Træk mærket for at forøge eller formindske antallet af sider i polygonen. Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende Generelt vælger, arrangerer og bearbejder du objekter i Keynote på samme måde, hvad enten du arbejder med billeder, figurer, film, tabeller, diagramelementer eller tekstfelter. Til de fleste objekter bruger du de samme kontrolmuligheder, når du skal ændre størrelse på dem og vende dem, samt når du tilføjer skygger, reflektion, rammeformater (streg), fyldfarver eller -billeder m.m. 88 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

89 De følgende emner i dette kapitel beskriver de generelle værktøjer og teknikker til arbejde med alle typer objekter i Keynote. Hvis du vil vide mere om specielle hensyn ved formatering af tekst samt design af tabeller og diagrammer, skal du læse de relevante kapitler i denne håndbog. Vælge flere objekter Før du kan flytte, ændre eller udføre andre handlinger med objekter, skal du vælge dem. Et valgt objekt har håndtag, som du kan bruge til at flytte eller bearbejde objektet med. Du kan vælge og fravælge objekter på følgende måder: mm Du vælger et enkelt objekt ved at klikke et tilfældigt sted på objektet (hvis objektet ikke er udfyldt, kan du klikke på kanten). mm Du vælger flere objekter på et lysbillede ved at holde Skiftetasten nede, mens du klikker på objekterne. mm Du vælger alle objekterne på et lysbillede ved at klikke på lysbilledet og trykke på Kommando-A. mm Hvis du vil vælge et objekt, som er en del af en gruppe, skal du først ophæve grupperingen af objekterne. Vælg gruppen, og vælg derefter Organiser > Ophæv gruppe. mm Du fravælger objekter i en gruppe af valgte objekter ved at holde Kommandotasten nede og klikke på de objekter, du vil fravælge. Kopiere eller dublere objekter Den teknik, du bruger til kopiering af et objekt, afhænger af, hvor du vil anbringe kopien. Hvis kopien skal anbringes langt fra originalen eller i et andet dokument, er det normalt nemmest at kopiere og sætte ind. Når du arbejder med et objekt, der skal anbringes tæt på originalen, er det generelt nemmere at dublere. Du kopierer objekter på følgende måder: mm Du kopierer og indsætter et objekt ved at vælge det og vælge Rediger > Kopier. Klik på det sted, hvor kopien skal indsættes. Vælg Rediger > Sæt ind. mm Du dublerer et objekt på et lysbillede ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker objektet. Du kan også vælge objektet og vælge Rediger > Dubler. Kopien anbringes oven på originalen, men en anelse forskudt. Træk kopien til den ønskede placering. mm Du kopierer et billede mellem Keynote-dokumenter ved at vælge billedet og trække dets symbol fra feltet Info om arkiv i Info om metrik til et lysbillede i det andet Keynote-arkiv. Slette objekter Det er hurtigt og let at slette objekter. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 89

90 Du sletter objekter på følgende måde: mm Vælg objektet eller objekterne, og tryk på Slettetasten. Hvis du ved en fejl kommer til at slette et objekt, kan du vælge Rediger > Fortryd Slet. Flytte objekter og anbringe dem på lærredet Keynote indeholder flere værktøjer, som hjælper dig med at arrangere emner på lærredet med stor præcision, inklusive hjælpelinjer, der kan tilpasses, og netlinjer, som hjælper dig med at bevare objekternes placering på lysbillederne. Objekter kan grupperes, så det er nemmere at bearbejde sæt af objekter, og de kan låses fast, så du ikke kommer til at flytte dem, mens du arbejder. Derudover kan objekter på et lysbillede anbringes i lag (overlappes) med henblik på at oprette en dybdeeffekt på lysbilledet. Du kan bearbejde objekter direkte på følgende måder: mm Du flytter et objekt til et nyt sted på lysbilledet ved at trække det. Undgå at trække objektet i vælgehåndtagene, da du ved en fejl kan komme til at ændre dets størrelse. Du kan justere objekter præcist, når du trækker dem, ved at bruge hjælpelinjerne til justering og netlinjerne. Der er instruktioner i Bruge hjælpelinjer og relativ afstand på side 91 og Bruge masternetlinjer på side 93. mm Du begrænser objektets bevægelser til vandret, lodret eller en 45 graders vinkel ved at holde Skiftetasten nede, når du begynder at trække objektet. mm Du flytter objektet i små intervaller ved at trykke på en af piletasterne, så objektet flyttes et punkt ad gangen. Du flytter objektet ti punkter ad gangen ved at holde Skiftetasten nede, mens du trykker på en piletast. mm Du viser objektets position, mens du flytter det, ved at vælge Keynote > Indstillinger og derefter vælge Vis størrelse og position, når objekter flyttes i vinduet Generelt. mm Du sletter tekst eller et objekt inden i et andet objekt ved at vælge objektet og vælge Rediger > Klip. Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor objektet skal vises, og vælg derefter Rediger > Sæt ind. Flytte et objekt fremad eller bagud (anbringe objekter i lag) Når objekter overlapper, eller når tekst og objekter overlapper, kan du ændre rækkefølgen på objekter i stakken. Du flytter et objekt foran eller bag ved tekst eller et andet objekt på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil flytte. 2 Du flytter et objekt et lag ad gangen ved at vælge Organiser > Flyt fremad eller Organiser > Flyt tilbage. 3 Du flytter et objekt helt til toppen eller bunden af stakken ved at vælge Organiser > Anbring forrest eller Organiser > Flyt bagerst. 90 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

91 Hvis du ofte anbringer objekter i lag, kan du føje knapperne Forrest, Bagerst, Fremad og Tilbage til værktøjslinjen, så du kan arbejde mere effektivt. Du kan få oplysninger om tilpasning af værktøjslinjen i Værktøjslinjen på side 21. Hurtigt justere objekter i forhold til hinanden Du kan bruge menukommandoer til hurtigt at flytte objekter på det samme lysbillede og bevare deres justering eller sørge for, at afstanden mellem dem er lige stor. Først skal du vælge alle de objekter, der skal justeres (hold Skifte- eller Kommandotasten nede, mens du klikker på hvert enkelt objekt for at vælge det). Du justerer valgte objekter på følgende måde: mm Du justerer objekterne sammen ved at vælge Arranger > Juster objekter og derefter vælge en af justeringsmulighederne på undermenuen. Venstrejusteret: Anbringer objekter, så deres venstre kant justeres lodret i forhold til det første objekt, du vælger. Centreret: Anbringer objekter, så deres centrum justeres lodret i forhold til det første objekt, du vælger. Højrejusteret: Anbringer objekter, så deres højre kant justeres lodret i forhold til det første objekt, du vælger. Øverst: Anbringer objekter, så deres øverste kant justeres vandret i forhold til det første objekt, du vælger. I midten: Flytter objekter lodret, så deres centrum justeres vandret i forhold til det første objekt, du vælger. Nederst: Anbringer objekter, så deres nederste kant justeres vandret i forhold til det første objekt, du vælger. mm Du sørger for, at afstanden mellem alle objekterne er lige stor på lysbilledet, ved at vælge Arranger > Fordel objekter og derefter vælge en mulighed på undermenuen. Vandret: Justerer den vandrette afstand mellem objekter. Lodret: Justerer den lodrette afstand mellem objekter. Du kan også justere objekter i forhold til hinanden ved at trække dem og bruge hjælpelinjer til at afgøre, hvornår de er anbragt korrekt. Bruge hjælpelinjer og relativ afstand Hjælpelinjer vises og skjules, når du trækker objekter på et lærred, så du hurtigt kan se objekternes relative placering. Måske ser du f.eks. hjælpelinjer i objekternes centrum eller ved kanterne, når objekterne justeres. Ligeledes vises der måske hjælpelinjer til relativ afstand, når der er tre eller flere objekter på en linje på lærredet. Hvis du trækker et objekt til en linje med objekter og anbringer det med samme afstand fra det midterste objekt, viser hjælpelinjer til relativ afstand vha. linealenheder, hvor stor afstanden er mellem hvert objektpar. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 91

92 Hjælpelinjer til relativ afstand vises, når to eller flere emner på en linje på et lærred har samme højde eller bredde. Disse hjælpelinjer vises kun, når du trækker et objekt. Når du slipper objektet, forsvinder linjerne. Du kan vælge, at hjælpelinjer og relativ afstand skal vises i forskellige farver, så det er nemmere at se, hvad der bliver justeret, når du flytter rundt på objekterne. Hvis du slår hjælpelinjer til eller ændrer deres farve, anvendes indstillingerne på alle de dokumenter, du åbner i Keynote. Du slår hjælpelinjer til og tilpasser dem på følgende måde: 1 Du indstiller hjælpelinjer ved at vælge Keynote > Indstillinger og derefter klikke på Linealer. Vælg de muligheder til justering af objekter, som beskriver, hvor hjælpelinjerne skal vises: Du viser eller skjuler hjælpelinjer, når et objekts midte justeres med et andet objekt eller lysbilledets midte, ved at vælge Vis hjælpelinjer ved objektets midte. Du viser hjælpelinjer, når et objekts kanter justeres med et andet objekt, ved at vælge Vis hjælpelinjer ved objektets kanter. 2 Du ændrer farven på hjælpelinjer ved at klikke i farveområdet til hjælpelinjer og vælge en farve i farvevinduet. 3 Du indstiller hjælpelinjer til relativ afstand ved at vælge de muligheder under Afstand ml. og str. på objekter, som beskriver, hvornår hjælpelinjerne skal vises. Du viser afstanden mellem tre eller flere objekter på en linje med samme afstand imellem ved at vælge Vis relativ afstand. Du viser, at objekter på en linje har samme højde eller bredde, ved at vælge Vis relative størrelser. 4 Du ændrer farven på hjælpelinjer til relativ afstand og størrelse ved at klikke i det tilstødende farveområde og vælge en farve i farvevinduet. 5 Du viser eller skjuler hjælpelinjer, mens du arbejder, ved at vælge Oversigt > Vis hjælpelinjer eller Oversigt > Skjul hjælpelinjer. 6 Du skjuler midlertidigt hjælpelinjer ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker et objekt. Du kan også justere objekter ved at bruge hjælpelinjer på masterlysbilledet eller angive en præcis objektposition vha. x- og y-koordinater på lysbilledet. Se Bruge masternetlinjer på side 93 og Anbringe objekter vha. X- og Y-koordinater på side 94. Hvis du opretter dine egne hjælpelinjer på hvert enkelt lysbillede, hvor du har brug for dem, kan du få hjælp til at anbringe objekter på den samme position på forskellige lysbilleder. 92 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

93 Oprette dine egne hjælpelinjer Du kan oprette statiske hjælpelinjer, som hjælper dig med at justere objekter på et lysbillede eller anbringe dem på samme position på forskellige lysbilleder. Disse hjælpelinjer vises eller skjules ikke, når du trækker objekter på lærredet, men er synlige på lærredet, mens du arbejder, selvom du går væk fra et lysbillede og vender tilbage til senere. Du justerer objekter med samme placering på forskellige lysbilleder ved at anbringe hjælpelinjerne ens på alle lysbillederne og derefter bruge dem til at anbringe objekterne. Du opretter en hjælpelinje på følgende måde: 1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis linealer. Bemærk: Hjælpelinjer kan ikke oprettes, hvis du redigerer tekst. Hold op med at redigere tekst ved at vælge et objekt eller klikke på lærredet. 2 Anbring markøren over en lineal, og træk til lysbilledet. Der vises en hjælpelinje. 3 Træk hjælpelinjen til den ønskede position på lysbilledet. 4 Du fjerner en hjælpelinje, som du har oprettet, ved at trække den ud over lysbilledets kanter. Hjælpelinjer vises ikke på udskrevne lysbilleder eller under en præsentation. Bruge masternetlinjer Udover at bruge hjælpelinjer på et lysbillede kan du justere objekter vha. lodrette og vandrette netlinjer, som inddeler et lysbillede i lige store afsnit. Når du trækker et objekt rundt på et lærred, låses det fast til netlinjerne, så snart det er justeret med en i sin midte eller kant, afhængigt af hvilke indstillinger du har valgt til justering af objekter. Du kan vælge, at masternetlinjer skal vises i en anden farve end hjælpelinjer til justering og relativ afstand, så det er nemmere at se, hvad der bliver justeret, når du flytter rundt på objekterne. Du slår masternetlinjer til på følgende måde: 1 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik derefter på Linealer. 2 Vælg et af eller begge afkrydsningsfelterne til vandrette og lodrette masternetlinjer. 3 Skriv en procentværdi i feltet for at angive, hvor tætte netlinjerne skal være. 4 Du ændrer farven på netlinjer ved at klikke i farveområdet til masternetlinjer og vælge en farve i farvevinduet. Du skjuler midlertidigt netlinjer ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker et objekt. Netlinjer kan ses på masterlysbilleder, men vises ikke på udskrevne lysbilleder. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 93

94 Anbringe objekter vha. X- og Y-koordinater Du kan anbringe objekter præcist, hvor du vil have dem på lærredet, ved at angive koordinater vha. måleenheder på linealen. Du angiver et objekts position vha. dets X- og Y-koordinater på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil anbringe. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om metrik. 3 Skriv X- og Y-værdier (i linealens måleenheder) i felterne Position. De anførte koordinater bestemmer positionen på det øverste venstre hjørne af objektets felt. Hvis et objekt roteres, angiver X- og Y-koordinaterne det øverste venstre hjørne af feltet omkring det roterede objekt, som kan have en anden størrelse end originalen. ÂÂ X-værdien måles fra den venstre kant af lærredet. ÂÂ Y-værdien måles fra den øverste kant af lærredet. Når du indtaster X- og Y-koordinater til stregpositioner i Info om metrik, henviser startkoordinaterne til det første slutpunkt, du har oprettet (eller det øverste venstre slutpunkt, hvis du ikke har tegnet stregen). Hvis du senere spejlvender eller roterer stregen, repræsenterer startkoordinaterne stadig det samme slutpunkt. Anbring en streg ved at angive x- og y-koordinaterne for det første slutpunkt. Anbring en streg ved at angive x- og y-koordinaterne for det andet slutpunkt. Gruppere og ophæve gruppering af objekter Du kan gruppere objekter, så de kan flyttes, kopieres, tilpasses og roteres som et enkelt objekt. Grupperede objekter kan også bygges som en enkelt enhed under objektbyg. Du kan redigere individuelle objekter i en gruppe uden at ophæve grupperingen først. Grupperede objekter kan grupperes igen med andre objekter, hvilket opretter et hierarki af grupperede objekter. Du vælger et individuelt objekt, der er integreret i flere grupperingsniveauer, ved at klikke på det en gang for hvert niveau. Du grupperer objekter på følgende måde: 1 Hold Kommando- eller Skiftetasten nede, mens du vælger de objekter, du vil gruppere. Hvis du ikke kan vælge et objekt, er det måske låst; i så fald skal du låse det op. 2 Vælg Arranger > Grupper, eller klik på Grupper på værktøjslinjen. Hvis du grupperer et objekt, som er tildelt en bygeffekt, fjernes effekten. 94 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

95 Du ophæver gruppering af objekter på følgende måde: mm Vælg gruppen, og vælg derefter Organiser > Ophæv gruppe, eller klik på Ophæv gruppe på værktøjslinjen. Hvis gruppen er låst, skal du låse den op først. mm Hvis du ikke kan vælge en gruppe af objekter, er den måske låst; i så fald skal du låse den op. Når du ophæver en gruppe med et objekt, som er tildelt en bygeffekt, fjernes bygeffekten også. Du vælger et individuelt objekt, der er blevet grupperet med andre, på følgende måde: Klik en gang på det objekt, du vil redigere, for at vælge gruppen, og klik igen for at vælge individuelle objekter. Hvis du ikke kan vælge det ønskede individuelle objekt ved at klikke en gang, kan det skyldes, at det er integreret i mange grupperingslag. Klik igen, indtil det ønskede objekt er valgt. Forbinde objekter med en streg, der kan justeres Når du vil forbinde to objekter med en streg, er det nemmest at bruge en forbindelsesstreg (i stedet for at oprette en separat streg som en figur). To objekter, der er forbundet af en forbindelsesstreg, vil bevare forbindelsen, selvom du flytter objekterne på lærredet. Du forbinder to objekter med en forbindelsesstreg på følgende måde: 1 Hold Kommandotasten nede, mens du vælger de to objekter, du vil forbinde, og vælg derefter Indsæt > Forbindelsesstreg. Der vises en lige streg, som forbinder de valgte objekter. Du kan flytte objektet separat, hvorved forbindelsesstregen mindskes, strækkes og ændrer placering for at holde objekterne forbundne. 2 Du gør stegen buet ved at trække det hvide redigeringspunkt nær midten af stregen. Hvis du trækker objekterne til forskellige positioner på lærredet, justeres stregens kurve for at holde objekterne forbundne. 3 Du opretter et mellemrum mellem enden af stregen og et af de forbunde objekter, så de ikke rører hinanden, ved at trække det blå redigeringspunkt for enden af stregen væk fra det objekt, det rører ved. Stregen bevarer mellemrummet mellem sig selv og det forbundne objekt, når du flytter objekterne. 4 Du ændrer stregfarve, -format, -tykkelse eller slutpunkter ved at formatere dem vha. kontrolmulighederne på formatlinjen eller i Info om grafik, på samme måde som med alle andre streger. Der findes flere oplysninger om ændring af disse attributter i emnerne under ændring af objektstørrelse, -retning, -kontur m.m. på side 96. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 95

96 Låse og låse objekter op Du kan låse objekter for ikke at komme til at flytte dem ved en fejltagelse, mens du arbejder. Når du låser enkelte eller grupperede objekter, kan du ikke flytte, slette eller ændre dem på nogen måde, før du låser dem op. Men du kan vælge, kopiere eller dublere et låst objekt; når du kopierer eller dublerer et låst objekt, er det nye objekt også låst. Låse et objekt: mm Vælg de objekter, du vil låse, og vælg derefter Organiser > Lås. Du låser et objekt op på følgende måde: mm Vælg de objekter, du vil låse op, og vælg Organiser > Lås op. ændring af objektstørrelse, -retning, -kontur m.m. Du kan ændre størrelse på objekter, ændre deres retning og rammeformater, føje skygger og reflektion til dem og justere deres opacitet. Når du er tilfreds med udseendet, er det nemt at kopiere det direkte til andre objekter. Ændre størrelse på objekter Du kan ændre størrelse på et objekt ved at trække dets håndtag eller skrive nøjagtige mål. Du kan ændre størrelse på objekter på følgende måder: mm Hvis du vil ændre størrelse på et objekt ved at trække, skal du vælge objektet og derefter trække et af dets vælgehåndtag. Du ændrer et objekts størrelse i en retning, hvis du trækker i et sidehåndtag i stedet for et hjørnehåndtag. Du ændrer størrelse på objektet fra dets centrum ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Du bevarer et objekts proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker. Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter vælge Bevar proportioner, før du trækker. Du viser objektets størrelse, mens du trækker et vælgehåndtag, ved at vælge Keynote > Indstillinger og derefter vælge Vis størrelse og position, når objekter flyttes i vinduet Generelt. mm Hvis du vil ændre størrelse på et objekt, men bevare dets nøjagtige proportioner, skal du vælge objektet, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter bruge felterne Bredde og Højde. mm Hvis du vil ændre størrelse på flere objekter på en gang, skal du vælge objekterne, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter skrive nye værdier i felterne Bredde og Højde. mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på Original størrelse i Info om metrik. 96 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

97 Hvis du har ændret størrelse på et meget stort billedarkiv, men kun har brug for den lille version i din præsentation, kan du indstille Keynote til kun at bevare en lille kopi af billedet, hvilket mindsker dokumentets størrelse. Se Reducere billedarkivers størrelse på side 79. Spejlvende og rotere objekter Du kan spejlvende og rotere alle objekter. Hvis du f.eks. har et billede af en pil, som du vil bruge i dit dokument, men har brug for, at pilen peger i en anden retning, kan du vende billedets retning lodret eller vandret eller få pilen på billedet til at pege i alle retninger. Du ændrer et objekts retning på følgende måder: mm Du spejlvender et objekt vandret eller lodret ved at vælge objektet og derefter vælge Organiser > Spejlvend vandret eller Organiser > Spejlvend lodret. Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter på knapperne til spejlvending. mm Du roterer et objekt ved at vælge objektet, holde Kommandotasten nede og flytte markøren mod et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og derefter trække et vælgehåndtag. Du roterer et objekt i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede, mens du trækker et vælgehåndtag. Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter trække rotationshjulet eller bruge vinkelknapperne til at indstille vinklen på objektet. mm Du roterer en figur, samtidig med at du bevarer teksten vandret, ved at vælge > Figur > "Nulstil tekst- og objekthåndtag", når du har roteret figuren. Ændre formatet på rammer Med figurer, diagramelementer, tekstfelter og tabelceller kan du vælge et stregformat og en -farve til objektets ramme, eller du kan angive, at der ikke skal være nogen ramme. Du kan også anbringe en ramme omkring importerede billeder. Du definerer format og farve på rammestreger vha. Info om grafik og farvevinduet. Du indstiller stregformat og farve til en objektramme på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 3 Vælg Streg på lokalmenuen Streg. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 97

98 4 Vælg et stregformat på lokalmenuen. Til tabeller kan du kun vælge en ubrudt streg eller Intet. Klik i farveområdet for at vælge en stregfarve. Vælg Streg. Vælg et stregformat. Vælg stregtykkelsen. (Forkortelsen px betyder pixler.) Vælg ender til stregen på disse lokalmenuer. 5 Du ændrer stregens tykkelse ved at skrive en ny værdi i feltet Streg (eller klikke på pilene). 6 Du ændrer stregfarven ved at klikke i farvefeltet og vælge en farve. 7 Du giver stregen slutpunkter som pilehoveder eller cirkler ved at vælge venstre og højre slutpunkt på lokalmenuerne. Indramme objekter Omgiv dine tekstfelter, billeder, film, figurer og medieeksempler med grafiske rammer kaldet billedrammer. Klik på denne pil og miniaturen for at vælge et rammeformat. Du tilføjer en billedramme på følgende måde: 1 Vælg mediet eller medieeksemplet, klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg, og klik derefter på miniaturebilledet for at vælge en. Du justerer tykkelsen på rammen ved at bruge mærket Skalering eller skrive en procentsats i det tilstødende felt. (Det er ikke alle billedrammer, der kan justeres.) 98 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

99 Du ændrer en billedramme på følgende måde: 1 Vælg et indrammet objekt eller medieeksempel, klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg, og klik derefter på pilen ud for miniaturebilledet for at vælge en ny billedramme. mm Du fjerner en billedramme på følgende måde: Vælg mediet eller medieeksemplet, og vælg derefter et stregformat (eller Intet) på lokalmenuen Streg. Tilføje skygger Skygger giver dine lysbilleder mere dybde. Et objekts skygge vises bag objektet. Du kan oprette mange forskellige skyggeeffekter eller fjerne skyggen fra et objekt. Vælg afkrydsningsfeltet for at føje skygge til et valgt objekt. Juster skyggens farve i farveområdet. Juster skyggens vinkel vha. hjulet Vinkel. Værdierne i Forskydning, Sløring og Opacitet ændrer skyggens udseende. Du føjer en skygge til et objekt eller til tekst på følgende måde. 1 Vælg objektet eller teksten. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 3 Vælg Skygge for at føje en skygge til objektet. Fravælg Skygge for at fjerne en skygge. 4 Indstil vinklen på skyggen med knappen Vinkel. 5 Du bruger feltet Forskydning til at indstille, hvor langt skyggen skal være fra objektet. En høj forskydningsværdi får et objekts skygge til at se længere ud og en anelse adskilt fra objektet. 6 Du justerer blødheden af skyggens kanter vha. feltet Sløring. En høj sløringsværdi gør objektets skygger mere diffuse, mens en lav værdi giver skyggen mere skarpt definerede kanter. 7 Du ændrer skyggens gennemsigtighed ved at indstille en procentsats i feltet Opacitet. Brug ikke mærket Opacitet nederst i Info om grafik, da det ændrer selve objektets opacitet (ikke objektets skygge). Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 99

100 8 Du ændrer farven på skyggen ved at klikke i farvefeltet under Skygge og vælge en farve. Dette objekt har en anden skyggefarve. Dette objekt har standardindstillinger til skygge. Dette objekts skygge er indstillet til en anden vinkel. Dette objekts skygge har en høj sløringsfaktor. Dette objekts skygge har en høj sløringsfaktor. Dette objekts skygge har den laveste sløringsfaktor. Tilføje reflektion Du kan forsyne et objekt med genskin, der vises lodret nedad. Du føjer reflektion til et objekt på følgende måde: 1 Vælg objektet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 3 Vælg Reflektion, og træk mærket for øge eller mindske mængden af reflektion. Justere opacitet Du kan oprette spændende effekter ved at gøre objekter mere eller mindre gennemsigtige. Når du f.eks. anbringer et objekt med lav opacitet oven på et andet objekt, vises det nederste objekt igennem det øverste objekt. Afhængig af hvor højt eller lavt du indstiller opaciteten, kan objekterne nedenunder være meget synlige, delvis dækkede eller helt usynlige (ved 100% opacitet). 100 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

101 Du ændrer et objekts opacitet på følgende måde: 1 Vælg objektet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 3 Træk mærket Opacitet, eller skriv en procent i det tilstødende felt. Til figurer kan du indstille opacitet til udfyldnings- og stregfarver uafhængigt af objektets opacitet. Hvis du flytter mærket Opacitet i farvevinduet for at ændre farven på udfyldning eller streg, bliver den opacitetsværdi den maksimale objektopacitet. Når du derefter ændrer objektopaciteten i Info om grafik, ændrer du den i forhold til den opacitet, du indstiller i farvevinduet. Denne cirkel er indstillet til 100% opacitet i Info om grafik. Denne cirkel er indstillet til 100% opacitet i Info om grafik. Fyldfarven er indstillet til 50% opacitet i farvevinduet. Cirklens kontur er indstillet til 100% opacitet i farvevinduet. Denne cirkel er indstillet til 50% opacitet i Info om grafik. Hvis du ændrer et objekts opacitet og derefter ikke kan gendanne objektets fyldfarve 100 procent, kan det skyldes, at opaciteten blev indstillet til mindre end 100 procent i farvevinduet. Du kan rette det ved at vælge objektet, vælge Oversigt > Vis farver og derefter indstille opaciteten i farvevinduet til 100 procent. udfyldning af objekter med farver eller billeder Du kan udfylde figurer, tabeller, tabelceller, diagramelementer eller lysbilledbaggrunde med en dækkende farve, farvegradueringer (farver, der flyder sammen) eller et billede. Udfylde et objekt med en dækkende farve Brug Info om grafik til at fylde et objekt med en dækkende farve. Du ændrer et objekts fyldfarve på følgende måde: 1 Vælg objektet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 3 Vælg Farvefyld på lokalmenuen Fyld. 4 Klik i farvefeltet under lokalmenuen Udfyld for at åbne farvevinduet, og vælg derefter en farve. Du kan læse mere om, hvordan du bruger farvevinduet, i Farvevinduet på side 25. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 101

102 Udfylde et objekt med sammenblandende farver (gradueringer) Du opretter farvegradueringer i objektfyld vha. mulighederne i Info om grafik. Standardmulighederne til gradueringsfyld er den nemmeste metode til blanding af to farver på en lige streg. Muligheden Avanceret gradueringsfyld sikrer, at du kan blande flere farver i din graduering og oprette en rund (radial) graduering. Du åbner Info om grafik på følgende måde: mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. Du udfylder et objekt med en lineær, tofarvet graduering på følgende måde: 1 Vælg Gradueringsfyld på lokalmenuen Fyld i Info om grafik. Klik i hvert farveområde for at vælge farver. Klik på dobbeltpilen for at invertere gradueringen. Spejlvend gradueringens retning, eller indstil retningen vha. pileknapperne eller hjulet Vinkel eller ved at skrive en værdi. 2 Klik i hvert farvefelt, og vælg de farver, du vil blande, i farvevinduet. 3 Du indstiller en retning på gradueringen ved at bruge hjulet eller feltet Vinkel. 4 Du spejlvender det vandret eller lodret ved at klikke på vinkelknapperne. 5 Du inverterer gradueringen ved at klikke på den dobbelte pil ud for farvefeltet. Du udfylder et objekt med en lineær, flerfarvet graduering på følgende måde: 1 Vælg Avanceret gradueringsfyld på lokalmenuen Fyld i Info om grafik. 2 Du føjer endnu en farve til gradueringen ved at holde markøren lige under gradueringslinjen i infovinduet, hvor den nye farve skal begynde. Når der vises et plustegn (+), skal du klikke for at tilføje en ny farvekontrolmulighed. Tilføj en nye farvekontrolmulighed for hver farve, der skal vises i gradueringen. 3 Du ændrer en farve i gradueringen ved at klikke på en farvekontrolmulighed (lige under gradueringslinjen) og derefter vælge en farve i farvevinduet. Gør dette for hver af de farver, der skal vises i gradueringen. 4 Hvis du vil fjerne en farvekontrolmulighed, skal du trække den nedad og væk fra infovinduet. Så forsvinder den. Der må ikke være færre end to farvekontrolmuligheder under gradueringslinjen. 102 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

103 5 Du ændrer, hvor skarpt eller blødt farverne skal blandes i gradueringen ved at trække blandingspunktet (øverst på gradueringslinjen i infovinduet). 6 Du ændrer retningen af en lineær graduering ved at bruge hjulet eller feltet Vinkel. 7 Du inverterer gradueringen ved at klikke på den dobbelte pil ud for farvefeltet. Du opretter en radial graduering på følgende måde: 1 Indstil farverne til gradueringen som beskrevet i instruktionerne til oprettelse af en graduering med flere farver ovenfor. 2 Klik på radialgradueringsknappen nederst i infovinduet. 3 Juster udseendet på en radial graduering ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du omplacerer midten af gradueringen i objektet ved at trække det lille blå runde blandingspunkt (i midten af gradueringen i objektet) til det sted, hvor midten skal være. ÂÂ Du ændrer, hvor skarpt eller blødt farverne blandes langs gradueringen ved at trække det runde blandingspunkt uden for objektet tættere på eller længere væk fra gradueringens midte. Eksperimenter med det runde blandingspunkt på objektet og blandingspunkterne over gradueringslinjen i Info om grafik ved at trække dem, indtil du har opnået det ønskede udseende. 4 Du inverterer gradueringen ved at klikke på den dobbelte pil ud for farvefeltet. Udfylde et objekt med et billede Du kan udfylde en figur, et tekstfelt, en tabel, tabelcelle, diagrambaggrund eller diagramserie med et billede. Du udfylder et objekt med et billede på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil udfylde med et billede. 2 Hvis Info om grafik ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Info om grafik. 3 I Info om grafik skal du vælge Billedfyld eller Tonet billedfyld og derefter vælge et billede. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 103

104 Du kan også trække et billedarkiv fra Finder eller mediebrowseren til billedfeltet i Info om grafik. Du kan også trække et billede til en tabelcelle eller en diagramserie. Du skifter billede ved at trække et billede til billedområdet. Brug lokalmenuen til at indstille størrelsen på billedet i objektet 4 Vælg en billedskalering på lokalmenuen. Skaler til objekt: Tilpasser billedets størrelse, så det passer så godt til objektets dimensioner som muligt. Hvis objektets form er forskellig fra originalbilledets, vises dele af billedet muligvis ikke, eller også kan der være tom plads omkring billedet. Skaler til udfyldning: Får billedet til at se større eller mindre ud, fordi dets størrelse ændres, så der bliver minimal plads omkring billedet, også selvom objektet og billedet har forskellig form. Stræk: Ændrer størrelse på billedet, så det passer til objektets mål, men forvrænger det, hvis objektet har en anden form end originalbilledet. Original størrelse: Anbringer billedet inden i objektet uden at ændre dets originale dimensioner. Hvis billedet er større end objektet, vises der kun en del af billedet i objektet. Hvis billedet er mindre end objektet, vises der tom plads omkring det. Side om side: Gentager billedet inden i objektet, hvis billedet er mindre end objektet. Hvis billedet er større end objektet, vises der kun en del af billedet inden i objektet. Skaler til udfyldning Original størrelse Side om side (stort billede) Skaler til objekt Stræk Side om side (lille billede) Side om side (stort billede) 104 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

105 5 Hvis du vælger Tonet billedfyld, skal du klikke i farvefeltet til højre for knappen Vælg for at vælge en tonefarve. Træk mærket Opacitet i farvevinduet for at gøre tonen mørkere eller lysere. (Hvis du trækker mærket Opacitet i Info om grafik, ændres opaciteten i både farvetonen og billedet.) Klik for at vælge en farvetone til billedet. Kopiere et objekts format til et andet objekt Når du har oprettet en visuel effekt til tekst, figurer eller en tabel (eller individuelle tabelceller), som du vil bruge et andet sted, kan du kopiere og indsætte effekten i anden tekst eller andre objekter, så du ikke behøver at gentage handlingerne på hvert enkelt emne. Tekstformater kan kun indsættes i tekst; objektformater kan indsættes i andre objekter. Du kopierer formater til andre objekter på følgende måde: 1 Vælg den tekst, figur eller tabelcelle, hvis effekter du vil genbruge. 2 Vælg Format > Kopier format. 3 Vælg den tabel eller de celler, der skal formateres. 4 Vælg Format > Indsæt format. Arbejde med MathType Hvis du har installeret MathType 6, kan du åbne det i Keynote og bruge det til at skrive matematiske udtryk og ligninger. Når du har oprettet en ligning i MathType 6, kan du bearbejde den som et billede i Keynote. Du skriver en ligning med MathType 6 i Keynote på følgende måde: 1 Vælg Indsæt > MathType-ligning. MathType 6 åbner, og ligningen e=mc 2 vises. 2 Dobbeltklik på ligningen, og skriv den ønskede ligning vha. programvinduet og værktøjerne i MathType 6. Se i hjælpen til MathType 6 for at få oplysninger om, hvordan du bruger dette produkt. 3 Når du er færdig med at skrive ligningen, skal du vælge File > Close and Return to Keynote, og derefter klikke på Yes i det vindue, der vises, for at arkivere ligningen. 4 Træk den nye ligning til det ønskede sted på lysbilledet. Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter 105

106 Når du har lukket MathType 6, behandler Keynote ligningen som et objekt, som du kan ændre placering på, ændre størrelse og retning på, gruppere, lagdele og endda afmaske som et billede. Men hvis du afmasker ligningen, skal du fjerne afmaskningen, før du kan redigere den yderligere. 5 Du redigerer ligningen ved at dobbeltklikke på den for at åbne MathType 6 igen. 106 Kapitel 5 Arbejde med billeder, figurer og andre objekter

107 Tilføje lyd og film 6 Læs, hvordan du arbejder med lyd- og filmarkiver, som du kan afspille i dit lysbilledshow, og hvordan du opretter et selvafspillende lysbilledshow med en optaget kommentatorstemme. Du kan altid gøre dit lysbilledshow mere levende ved at tilføje et lydspor eller ved at afspille musik, en lydeffekt eller en film på et lysbillede. Keynote indeholder også værktøjer til at optage en kommentatorstemme til lysbilledshowet, hvilket især er nyttigt til lysbilledshow, der afspilles automatisk. Lyd- og filmtyper, der kan afspilles i Keynote Du kan føje lyd et musikarkiv, en spilleliste fra itunes-biblioteket eller et andet lydarkiv til et Keynote-dokument. Keynote kan bruge alle QuickTime- og itunes-arkivtyper, inkl. følgende: ÂÂ MOV ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ MP3 MPEG-4 AIFF AAC Bemærk også, at nogle mediearkiver er beskyttede af hensyn til ophavsretten. Noget af den musik, der hentes fra Internet, må kun afspilles på den computer, som henter den. Sørg for, at computeren har tilladelse til at spille alle de mediearkiver, der er inkluderet i dit lysbilledshow. 107

108 Når du føjer mediearkiver til dit lysbilledshow, skal du sørge for, at de er tilgængelige, hvis du overfører dokumentet til en anden computer. Når du arkiverer dokumentet, skal du sørge for, at muligheden Kopier lyd og film til dokument er valgt i vinduet Arkiver. (Hvis den mulighed ikke vises, skal du klikke på knappen ved siden af feltet Arkiver for at vise hele vinduet og derefter klikke på trekanten ved siden af Avancerede muligheder.) Føje lyd til dit lysbilledshow Du kan bruge lyd i dit lysbilledshow på følgende måder: ÂÂ ÂÂ ÂÂ På et enkelt lysbillede: Lyden afspilles kun på et lysbillede. Du kan altid starte og stoppe afspilning af lyd, mens lysbilledet vises. Når du går videre til næste lysbillede, stopper lydafspilningen automatisk. Se Føje lyd til et individuelt lysbillede på side 108, hvis du vil vide, hvordan du anbringer et lydarkiv eller en spilleliste, som kun afspilles på et individuelt lysbillede. Som et lydspor til hele lysbilledshowet: Lydafspilningen starter, når lysbilledshowet starter og bliver ved til slutningen af lydarkivet eller til slutningen af lysbilledshowet (afhængigt af hvilket emne der er længst). Du kan også vælge, at lyden kun skal afspilles en gang, i en sløjfe eller først forlæns og derefter baglæns. Se Føje et lydspor til et lysbilledshow på side 109, hvis du vil vide, hvordan du bruger et lydarkiv eller en spilleliste som lydspor til et lysbilledshow. Som en kommentatorstemme: Du kan oprette en synkroniseret optagelse, hvor du selv fortæller om hvert lysbillede. Denne optagelse afspilles gennem hele lysbilledshowet. Se Optage en kommentatorstemme på side 109, hvis du vil vide, hvordan du optager et lysbilledshow. Føje lyd til et individuelt lysbillede Du kan føje lyd til et lysbillede på følgende måder: mm Træk et lydarkiv fra Finder til lærredet eller til et medieeksempel. mm Klik på Medier på værktøjslinjen, vælg itunes i vinduet Lyd i mediebrowseren, vælg en spilleliste, og træk derefter et arkiv eller en spilleliste til et hvilket som helst sted på et lysbilledlærred (inklusive et medieeksempel). Lydarkivet repræsenteres på lærredet af et højttalersymbol, men dette symbol vises ikke, når du afspiller lysbilledshowet. 108 Kapitel 6 Tilføje lyd og film

109 Du bestemmer, hvornår musikken starter og stopper, ved at vælge symbolet for lydarkivet, vælge indstillinger til afspilning og derefter bruge effekterne Start lyd og Stop lyd i Info om byg. Se Justere indstillinger til afspilning af medier på side 112 og Oprette filmbyg på side 132 for at få flere oplysninger. Føje et lydspor til et lysbilledshow Et arkiv, der er tilføjet som lydspor, afspilles altid fra begyndelsen. Du tilføjer et lydspor på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om dokument. 2 Klik på knappen Lyd. Knappen Info om dokument Knappen Lyd Træk et lydarkiv hertil for at afspille det under lysbilledshowet. Du gentager lydarkivet ved at vælge Sløjfe. Indtil lydstyrken på lydsporet. Hør et eksempel på lydarkivet. 3 Gør et af følgende: Du tilføjer en sang eller en spilleliste fra dit itunes-bibliotek ved at klikke på itunesbibliotek. Find den sang eller spilleliste, du vil bruge, og træk den fra mediebrowseren til lydområdet i Info om dokument. Bemærk, at hvis du foretager ændringer i spillelisten i itunes, afspejles ændringerne ikke på dit lydspor, før du tilføjer spillelisten igen. Du tilføjer et lydarkiv fra Finder ved at trække det fra skrivebordet til lydområdet i Info om dokument. 4 Du får sangen eller spillelisten til at afspilles gentagne gange, mens præsentationen afvikles, ved at vælge Sløjfe på lokalmenuen ved siden af lydområdet. 5 Du kan høre et eksempel på sangen, mens du arbejder med dit lysbilledshow, ved at klikke på knappen Afspil under lydområdet. Optage en kommentatorstemme Når du skal optage en kommentatorstemme, skal du tale om hvert enkelt lysbillede og gå frem gennem lysbilledshowet med din naturlige talehastighed. Når du går frem gennem hvert enkelt lysbillede eller byg, optages dine lysbilledskift også, og de bevares, når lysbilledshowet afvikles. Kapitel 6 Tilføje lyd og film 109

110 Du kan optage kommentatorstemmen vha. computerens indbyggede mikrofon eller tilslutte en ekstern mikrofon. Hvis du bruger en ekstern mikrofon, skal du først tilslutte den og bruge vinduet Lyd i Systemindstillinger til at konfigurere indstillingerne til lyd ind. Du optager en kommentatorstemme på følgende måde: 1 Vælg det lysbillede, hvor optagelsen skal starte. Hvis du vælger et lysbillede, du har sprunget over, starter optagelsen med det nærmeste af de foregående lysbilleder, som du ikke har sprunget over. 2 Gør et af følgende: ÂÂ ÂÂ Åbn Info om dokument, klik på Lyd, og klik på Optag. Vælg Arkiv > Optag lysbilledshow. Afspilningen af lysbilledshowet begynder. Et pulserende rødt lys i øverste venstre hjørne af skærmen viser, at optagelsen er i gang. 3 Når præsentationen afspilles, skal du tale tydeligt i mikrofonen for at optage din kommentatorstemme. 4 Du flytter til det næste lysbillede ved at klikke med musen eller trykke på højrepilen. 5 Du sætter optagelsen på pause ved at klikke på den røde indikator for optagelse eller trykke på en af følgende taster: W: Hvid skærm F: Fastfrys B: Sort skærm Tryk på en vilkårlig tast for at genoptage optagelsen. 6 Når du er færdig med at optage alle de lysbilleder, der skal inkluderes i kommentatorstemmen, skal du trykke på esc for at stoppe afspilningen af lysbilledshowet og arkivere optagelsen. I vinduet Dokument i Info om dokument vises muligheden Optaget på lokalmenuen Præsentation. Et optaget lysbilledshow afspilles kun fra det første lysbillede, du har optaget (det, du valgte i trin 1 ovenfor). Hvis du klikker på Afspil på værktøjslinjen, og præsentationen ikke afspilles som forventet, skal du sørge for, at muligheden Optaget er valgt på lokalmenuen Præsentation i Info om dokument. 7 Hvis du vil lytte til kommentatorstemmen uden at afspille lysbilledshowet, skal du klikke på knappen Afspil i vinduet Lyd i Info om dokument. Juster lydstyrken ved at trække mærket Lydstyrke. Optage en kommentatorstemme til et optaget lysbilledshow igen Hvis du har optaget et lysbilledshow og derefter ændret nogle af lysbillederne eller tilføjet nye i slutningen, er optagelsen måske ikke synkron med lysbillederne. Du kan optage hele lysbilledshowet igen eller tilføje flere kommentarer i slutningen af lysbilledshowet for at inkludere de nye lysbilleder, du har tilføjet. 110 Kapitel 6 Tilføje lyd og film

111 Du optager en kommentatorstemme igen eller tilføjer flere kommentarer på følgende måde: 1 Vælg det lysbillede, hvor optagelsen skal starte igen. 2 Åbn Info om dokument, og klik på Lyd. 3 Klik på Optag. 4 Hvis det valgte lysbillede er optaget tidligere, skal du gøre et af følgende: ÂÂ Du erstatter den forrige optagelse fra det valgte lysbillede ved at klikke på Optag & erstat. Hvis du har optaget noget før det første optagede lysbillede, bevares optagelsen intakt. ÂÂ Du erstatter hele optagelsen ved at klikke på Optag fra begyndelsen. 5 Hvis det valgte lysbillede ikke er optaget tidligere, skal du gøre et af følgende: ÂÂ Du føjer den nye optagelse til slutningen af den forrige optagelse ved at klikke på Optag & vedlæg. ÂÂ Du erstatter hele optagelsen ved at klikke på Optag fra begyndelsen. Slette en kommentatorstemme fra et optaget lysbilledshow Du kan fjerne kommentatorstemmen fra et optaget lysbilledshow. Når du har slettet kommentatorstemmen, bliver præsentationens type igen Normal på lokalmenuen Præsentation i vinduet Dokument i Info om dokument. Du sletter en kommentatorstemme på en af følgende måder: mm Åbn Info om dokument, klik på Lyd, og klik derefter på Slet. mm Vælg Arkiv > Slet optagelse. Anbringe en film på et lysbillede Film kan anbringes inden for grafikeksempler eller et tilfældigt sted på lærredet. De kan også flyttes ind på og væk fra et lysbillede, og vha. objektbyg kan de startes og stoppes, når foredragsholderen klikker. (Du kan få flere oplysninger i Oprette filmbyg på side 132.) Du tilføjer en film på følgende måder: mm Træk et filmarkiv fra Finder til lærredet eller til et medieeksempel. mm Klik på Medier på værktøjslinjen for at åbne mediebrowseren, og klik derefter på Fotografier eller Film. Vælg et arkiv, og træk det til lærredet eller til et medieeksempel. mm Vælg Indsæt > Vælg, og find det filmarkiv, du vil bruge. Vælg det, og klik på Indsæt. Træk filmen til det sted, hvor du vil have den på lærredet. Hvis du vil vide, hvordan du afspiller filmen under dit lysbilledshow, skal du læse Afspille film på side 218. Kapitel 6 Tilføje lyd og film 111

112 Anbringe en billedramme omkring en film Når du anbringer en billedramme omkring en film, kan du vise den på en pæn måde på et lysbillede. Du tilføjer en billedramme vha. stregindstillingerne i Info om grafik. Du indrammer en film på følgende måde: 1 Vælg den, og klik på knappen Info på værktøjslinjen for at åbne Infovinduet. Klik på knappen Info om grafik i Infovinduet. 2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg. 3 Klik på den billedramme, der vises under lokalmenuen Streg, og vælg et rammeformat. 4 Træk mærket Skalering, eller angiv en procentværdi for at indstille tykkelsen på billedrammen. Justere indstillinger til afspilning af medier Hvis du ikke vil bruge et helt lyd- eller filmarkiv i lysbilledshowet, men kun afspille bestemte dele, kan du vælge de nødvendige indstillinger i Info om QuickTime. Du kan også indstille filmens plakatbillede, som er det billede, der vises, indtil filmen begynder at spille, og andre afspilningsmuligheder. Vælg de billeder, hvor afspilning af filmen skal begynde og slutte. Vælg, at filmen skal starte ved klik (i stedet for når lysbilledet vises). Vælg indstillinger til gentagelse. Knappen Info om QuickTime Vælg det billede, der skal vises, indtil afspilning af filmen begynder. Indstil lydstyrke til afspilning. Brug disse muligheder for at se film eller afspille lyd, når du redigerer lysbilledshowet. Knapperne Afspil, Pause, Spol frem og Spol tilbage i Info om QuickTime kan bruges til at afspille filmen og vise et eksempel på den, mens du vælger indstillingerne til afspilning som beskrevet her. 112 Kapitel 6 Tilføje lyd og film

113 Du foretager indstillinger til afspilning af medier på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om QuickTime. 2 Klik på film- eller lydobjektet for at vælge det. 3 Hvis du kun vil afspille en del af filmen under præsentationen, skal du indstille start- og slutbillederne og antallet af gange ved at trække mærkerne Start og Stop. 4 Du angiver, hvilket stillbillede i filmen der skal vises, indtil afspilningen af filmen starter, ved at trække mærket Plakatbillede, indtil det ønskede billede vises. 5 Du udsætter afspilning af filmen, til foredragsholderen klikker, ved at vælge Start film ved klik. 6 Vælg en mulighed for gentagelse på lokalmenuen Gentag: Ingen: Afspil kun en gang. Sløjfe: Gentag hele tiden. Sløjfe tilbage og frem: Afspil hele tiden tilbage og frem. 7 Du skruer op eller ned for lydstyrken ved afspilningen ved at trække mærket Lydstyrke til højre eller venstre. Når filmen afspilles under et lysbilledshow, vises betjeningspanelet, når du flytter markøren over filmen. Du kan få oplysninger om, hvordan du styrer afspilningen af lyd eller film under præsentationen, i Afspille film på side 218. Reducere størrelsen på mediearkiver Hvis du inkluderer store lyd- og filmarkiver i dit Keynote-dokument, kan dokumentarkivet blive meget stort. Hvis du kun bruger en del af lyd- eller filmarkivet i dit lysbilledshow, kan du fjerne de ubrugte dele af lyden eller filmen for at gøre Keynote-dokumentet mindre. Du kan vælge at reducere størrelsen på individuelle mediearkiver eller reducere størrelsen på alle de mediearkiver i dokumentet, som ikke bruges i deres helhed (inklusive afmaskede billeder eller billeder, du har ændret størrelse på). Før du gør film- eller lydarkiver mindre, skal du arkivere dem som en del af dit dokument. Se Arkivere en præsentation på side 32, hvis du vil vide mere om, hvordan du gør det. Kapitel 6 Tilføje lyd og film 113

114 Du reducerer dokumentets arkivstørrelse på en af følgende måder: mm Du reducerer størrelsen på et individuelt arkiv i dokumentet ved at vælge et lyd- eller filmarkiv, hvor du vha. mærkerne Start og Stop har fravalgt en del af arkivet, eller et billede, som du har afmasket eller gjort mindre, og derefter vælge Format > Billede > Formindsk størrelse på mediearkiver. mm Du reducerer størrelsen på alle mediaarkiver i dit dokument ved at sørge for, at der ikke er valgt nogen lyd-, film- eller billedarkiver, og derefter vælge Arkiv > Reducer arkivstørrelse. Når du har mindsket størrelsen på lyd- eller filmarkivet, kan du ikke gendanne arkivets originale størrelse og lytte til eller se de dele, som du har fravalgt. Hvis du har reduceret størrelsen på et afmasket billede eller gjort et billede mindre, kan du ikke gendanne billedet til en større størrelse uden at forringe billedkvaliteten. Hvis du skifter mening og vil gendanne hele arkivet senere, skal du føje arkivet til lysbilledet igen. Nogle typer filmarkiver kan måske ikke formindskes på denne måde. 114 Kapitel 6 Tilføje lyd og film

115 Bruge animation i lysbilledshow 7 Lysbilledovergange og objektbyg kan gøre dit lysbilledshow visuelt spændende og fremhæve dine pointer. Keynote indeholder forskellige skarpe og nyskabende overgangs- og bygeffekter, som kan hjælpe dig med at oprette en dynamisk præsentation. Når du har oprettet og organiseret dine lysbilleder, kan du tilføje animationseffekter, der afspilles mellem lysbillederne og flytter objekter på lysbillederne. Der er tre grundlæggende typer animation, som du kan bruge i dit lysbilledshow: ÂÂ ÂÂ ÂÂ Overgange er visuelle effekter, når du skifter fra et lysbillede til det næste. Objektbyg (eller bygeffekter) flytter objekter til og fra lysbilleder (objekterne kommer til syne og forsvinder). Objekthandlinger animerer objekter på et lysbillede og får dem til at bevæge sig, rotere, skifte størrelse eller opacitet. 115

116 Tilføje overgange mellem lysbilleder Du kan angive, hvor hurtigt en lysbilledovergang skal afspilles. Indstil lysbilledovergange i vinduet Overgange i Info om lysbillede. Knappen Info om lysbillede Klik for at se et eksempel på overgangen. Vælg en overgang. Indstil overgangens retning. Vælg, hvordan overgangen skal startes. Indstil, hvor lang tid det varer at gennemføre overgangen. Indstil, hvor lang tid der skal gå, før overgange, som begynder automatisk, afspilles. Nogle overgange har flere muligheder. Du tilføjer en overgangseffekt efter et valgt lysbillede på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om lysbillede. Klik på Overgang. 2 Vælg en mulighed på lokalmenuen Effekt, hvor overgangene er grupperet efter type som beskrevet nedenfor. Hvis muligheden Effekter, der ikke kan afspilles på denne computer vises, kræver disse overgange et avanceret grafikkort i computeren. Nogle overgangsformater fungerer bedst med bestemte typer indhold. Disse indholdsafhængige overgange opretter effekter på grundlag af billederne og teksten på dine lysbilleder. De første tre sæt overgange, som beskrives nedenfor, er indholdsafhængige overgange. Magisk flytning: Flytter og ændrer størrelse på grafik og tekst, som vises både på det aktuelle og det følgende lysbillede. Under overgangen flyttes objekterne til deres nye placering og størrelse på det følgende lysbillede. Denne overgang fungerer kun, når du bruger det samme billede, den samme figur eller det samme tekstfelt på en anden placering eller med en anden størrelse på det næste lysbillede. Teksteffekter: Flytter de individuelle bogstaver på lysbilledet, så teksten på et lysbillede går over i teksten på det følgende lysbillede. Det er bedst at bruge teksteffekter, når overgangen mellem to lysbilleder indeholder tydelig tekst. Et eksempel på en teksteffekt er overgangen Anagram. 116 Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow

117 Objekteffekter: Flytter alle grafikelementer til eller fra lysbilledet på en gang. Det er bedst at bruge objekteffekter mellem to lysbilleder, der indeholder fremtrædende grafik. 3D-effekter: Opretter tredimensionale visuelle effekter, som flytter et lysbillede væk fra skærmen, når det næste lysbillede kommer frem. Disse effekter er ikke afhængige af lysbilledernes indhold, men kræver måske et avanceret grafikkort, før de afspilles jævnt. 2D-effekter: Opretter todimensionale visuelle effekter, som flytter et lysbillede væk fra skærmen, når det næste kommer frem. Seneste effekter: Husker de sidste fem overgange, du har brugt, så det er nemt at vælge effekterne igen, når du tilføjer nye lysbilleder. 3 Du kan se et eksempel på overgangen i Infovinduet ved at klikke på miniaturebilledet i vinduet Overgang. Eller klik på Afspil på værktøjslinjen for at se animationen på fuld skærm. 4 Du kan ændre, hvor lang tid det varer at gennemføre overgangen, ved at skrive en værdi i feltet Varighed (eller klikke på pilene). 5 Vælg en mulighed på lokalmenuen Retning (kan ikke vælges til alle effekter). 6 Vælg en mulighed på lokalmenuen Start overgang. Hvis du først vil starte overgangen, når du har klikket for at gå til næste lysbillede, skal du vælge Ved klik. Hvis overgangen skal starte automatisk, når det aktuelle lysbillede har været vist et bestemt stykke tid, skal du vælge Automatisk. I feltet Forsinkelse skal du angive, hvor længe det aktuelle lysbillede skal vises, før overgangen til det næste begynder. 7 Hvis du vælger en effekt uden ekstra valgmuligheder (f.eks. Mosaik, Ombyt eller Udtoning i farve), skal du vælge de ønskede indstillinger. Hvis overgangene Kube eller Spejlvend ser ud til at blive klippet, når du afspiller lysbilledshowet: Dele af overgangene Kube og Spejlvend er måske ikke synlige, hvis du har valgt Skaler lysbilleder op til skærmens størrelse i vinduet Lysbillede i Keynoteindstillinger. Du kan sikre, at disse overgange ikke bliver klippet under lysbilledshowet, ved enten af fravælge muligheden Skaler lysbilleder op til skærmens størrelse eller vælge en af eller begge mulighederne Formindsk spejlvendte overgange for at undgå klippede områder i vinduet med indstillinger til lysbilledshowet. (Vælg Keynote > Indstillinger, og klik derefter på Lysbilledshow.) Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow 117

118 Gode råd om oprettelse af en overgang med Magisk flytning Magisk flytning virker ikke med tabeller, diagrammer eller film. Du opnår de bedste resultater med Magisk flytning, hvis du dublerer lysbilledet og anvender overgangen Magisk flytning mellem originalen og dubletten. Du indstiller en overgang med Magisk flytning på følgende måde: 1 Opret et lysbillede, og anbring objekterne (tekst, figurer, billeder), hvor du vil have dem. 2 Vælg lysbilledet i lysbillednavigatoren, og tryk på Kommando-D for at dublere det. 3 På kopien af lysbilledet skal du flytte og ændre størrelse på noget af eller al teksten samt figurer og billeder. 4 Tilføj evt. tekst og grafik på det kopierede lysbillede, og slet de objekter, du ikke vil have på det. 5 Vælg det første af lysbillederne i parret, og anvend overgangen Magisk flytning. Gode råd om oprettelse af en overgang vha. teksteffekter Overgange med teksteffekter inkluderer Anagram, Flimren, Gnist og Svingning. Du opnår de bedste resultater med overgange med teksteffekter, hvis du bruger to lysbilleder lige efter hinanden, der indeholder enkel, fremtrædende tekst med almindelige bogstaver. Brug samme skrift og størrelse i teksten på begge lysbilleder. Ved overgangene Anagram og Svingning skal du sørge for, at teksten er placeret samme sted på begge lysbilleder. Du indstiller en overgang med teksteffekter på følgende måde: 1 Opret et lysbillede med enkel, fremtrædende tekst, f.eks. en titel eller et kort udsagn. 2 Vælg lysbilledet i lysbillednavigatoren, og tryk på Kommando-D for at dublere det. 3 På kopien af lysbilledet skal du slette den eksisterende tekst og skrive den tekst, der skal være på lysbilledet. Sørg for, at den nye tekst er enkel, og at den indeholder mindst et par af de samme bogstaver som teksten på det første lysbillede. 4 Vælg det første lysbillede i parret, og anvend den ønskede overgang med en teksteffekt. 118 Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow

119 Gode råd om oprettelse af en overgang vha. objekteffekter Objekteffekter inkluderer skubbe-, zoom-, perspektiv og omdrejningseffekter til objekter. Du opnår de bedste resultater med overgange med objekteffekter, hvis du bruger to lysbilleder, der indeholder flere fremtrædende billeder eller andre store grafikelementer, efter hinanden. Du indstiller en overgang med objekteffekter på følgende måde: 1 Opret et lysbillede, der indeholder flere fremtrædende grafikelementer (f.eks. fotografier eller store logoer). 2 Opret endnu et lysbillede, der også indeholder flere, fremtrædende grafikelementer, lige efter det første. 3 Vælg det første lysbillede i parret, og anvend den ønskede overgang med en objekteffekt. Om animation af lysbilleder med objektbyg Du kan bruge objektbyg til at animere individuelle eller grupperede elementer på et lysbillede på følgende måde: ÂÂ ÂÂ ÂÂ Byg ind er effekter, som får elementerne til at komme til syne på et lysbillede, og Byg ud er effekter, som får elementer til at forsvinde eller blive flyttet væk fra et lysbillede. Handlingsbyg animerer elementer på et lysbillede. Smarte byg er prædefinerede handlingsbyg, som animerer billeder på et lysbillede. Du kan oprette flere objektbyg på et lysbillede, og du kan anvende flere byg på det samme objekt. Du kan f.eks. få punktopstillet tekst til at vises linje for linje. Eller du kan vise individuelle dele af et diagram en ad gangen for at fokusere seernes opmærksomhed eller øge spændingen. Du kan oprette en effekt, som flytter et billede ind på lysbilledet fra venstre og senere flytter det væk fra lysbilledet til højre. Når du har indstillet dine byg, kan du ændre rækkefølge på dem. Flytte objekter til eller fra lysbilleder vha. byg Hvis du vil flytte elementer til eller fra et lysbillede, skal du begynde med det komplette lysbillede (alle elementer skal være synlige) og derefter definere et byg til hvert element, der skal vises eller forsvinde. Du flytter automatisk et objekt til eller fra et lysbillede på følgende måde: 1 Vælg på et lysbillede det objekt, der skal flyttes til eller fra lysbilledet. Skift-klik for at vælge flere objekter. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg. Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow 119

120 3 Du flytter objektet til lysbilledet ved at klikke på Byg ind. Du flytter objektet fra lysbilledet ved at klikke på Byg ud. Knappen Info om byg Klik for at se et eksempel på bygget. Brug animationer med Byg ind til at flytte elementer til et lysbillede, og med Byg ud til at flytte elementer fra et lysbillede. Byg objekter som en helhed eller i dele. Indstil individuel timing til elementer eller til blandede elementer. Indstil animationstypen, retningen og bygrækkefølgen til hvert objekt. Indstil, hvor lang tid det skal vare at gennemføre bygget. Vælg de elementer, der skal inkluderes. Åbn skuffen Bygrækkefølge for at ændre byggenes rækkefølge. 4 Vælg en mulighed på lokalmenuen Effekt. Hvis du anvender effekten med et smart byg, vises kommandoen Brug smart byg på Effektmenuen. Du kan få flere oplysninger i Bygge en serie billeder på et enkelt lysbillede (smarte byg) på side Du ændrer den retning, som objektet flyttes til eller fra lysbilledet, ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Retning. (Det er ikke alle effekter, der giver dig denne mulighed.) 6 Du vælger, om objektet skal vises på en gang eller lidt ad gangen på lysbilledet, ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Levering. Mulighederne på lokalmenuen Levering afhænger af det valgte objekt. Til en tabel kan du f.eks. vælge, at der skal bygges efter række eller kolonne; til tekst kan du vælge, at der skal bygges efter afsnit. Du kan få flere oplysninger i Om animation af punktopstillet tekst, tabeller og diagrammer på side Du indstiller, hvor lang tid det skal tage for et objekt (eller et objektelement) at vises eller forsvinde, ved at skrive en værdi i feltet Varighed (eller klikke på pilene). Du indstiller separate tidspunkter, ændrer bygrækkefølgen eller automatiserer byg til individuelle elementer ved at vælge Indstil tidspunkt og rækkefølge for hvert byg. Vælg hvert enkelt element i skuffen Bygrækkefølge; se følgende emner: ÂÂ Hvis du vil vide, hvordan du ændrer byggenes rækkefølge, skal du se Ændre rækkefølge på objektbyg på side Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow

121 ÂÂ Hvis du vil vide, hvordan du vælger, om bygget skal starte automatisk (efter et angivet interval) eller ved klik, skal du se Automatisere objektbyg på side 128. ÂÂ Hvis du vil vide, hvordan du blander byg med forskellige objektelementer (f.eks. tabelrækker og stykker af lagkagediagrammer), skal du se Blande byg med tekst, tabeller og diagrammer på side 131. ÂÂ Hvis du vil vide, hvordan du bruger handlingsbyg til at flytte eller ændre objektet på lysbilledet, skal du se emnerne under Om animation af objekter på lysbilleder (handlingsbyg) på side Du forhindrer, at nogle elementer bygges, ved at vælge andre muligheder end Første og Sidste på lokalmenuen Byg fra. Du viser bygget ved at klikke på billedet i Info om byg eller klikke på Afspil på værktøjslinjen. Du kan også se et enkelt elements byg ved at klikke på det i skuffen Bygrækkefølge. Hvis du grupperer eller adskiller objekter, som du har defineret et byg til, fjernes bygeffekten. Du kan oprette et objektbyg på et masterlysbillede, så bygeffekterne vises på alle lysbilleder, der er baseret på det pågældende masterlysbillede. Se Definere standardovergange på side 245 for at få instruktioner. Om animation af objekter på lysbilleder (handlingsbyg) Handlingsbyg er lysbilledbyg, som giver dig mulighed for at flytte eller ændre udseendet på et objekt uden nødvendigvis at flytte det til eller fra lysbilledet. Der er to generelle handlingstyper: ÂÂ Flytte et objekt hen over et lysbillede langs en kurve, som du definerer ÂÂ Ændre et objekts udseende ved at gøre det større eller mindre, ændre gennemsigtighed eller få det til at rotere Du kan oprette et handlingsbyg på et masterlysbillede, så bygeffekterne vises på alle lysbilleder, der er baseret på det pågældende masterlysbillede. Se Definere standardovergange på side 245 for at få instruktioner. Flytte et objekt hen over et lysbillede Et handlingsbyg kan flytte et objekt hen over et lysbillede langs en lige linje eller en kurve. Hvis objektets bevægelse skal stoppe bestemte steder undervejs, kan du angive flere kurvesegmenter, som alle er et separat byg. Klik for at rykke objektet frem langs det næste kurvesegment, eller indstil automatisk timing til hvert segment. (Der findes oplysninger om automatisering af bygs timing i Automatisere objektbyg på side 128.) Du angiver en kurve, som et objekt skal flyttes langs med, på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg. Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow 121

122 2 Klik på Handling. Knappen Info om byg Klik for at se et eksempel på bygget. Indstil animationseffekterne. Brug handlingseffekter til at animere elementer på et lysbillede. Få elementer til at flytte, krympe, tone ud, rotere m.m. Til byg med Flyt skal du ændre objektets kurve fra lige til kurvet eller vice versa. Indstil, hvor lang tid det skal vare at gennemføre bygget. Klik for at føje en anden kurve til objektets bevægelse Klik for at ændre rækkefølge på bygstadierne. 3 Vælg et objekt på et lysbillede (et billede, en figur, et tekstfelt, et diagram, en film eller et andet mediearkiv eller en tabel). 4 Vælg Flyt på lokalmenuen Effekt. På lærredet viser en rød linje, som er forbundet med en gennemsigtig version af objektet, hvor objektet skal anbringes. 5 Du ændrer kurven på en af følgende måder: Skift retning eller juster den distance, objektet skal flyttes, ved at trække skyggeobjektet til den næste position. Rediger kurven fra lige til kurvet ved at klikke på den afrundede knap Kurve i Info om byg. Juster kurvens krumning ved at trække et af dens knudepunkter eller -håndtag (dobbeltklik på et knudepunkt for at vise håndtagene). Du kan bedre styre bevægelsen ved at klikke på et knudepunkt (et punkt på en kurve) og trække dets håndtag. Føj en knude (et knudepunkt) til en kurve ved at holde Alternativtasten nede, mens du klikker på kurven (når markøren ligner en blyantspids). Derefter kan du justere kurvens krumning på dette knudepunkt ved at trække det eller et af håndtagene. Juster objektets acceleration ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Acceleration i info om byg. 122 Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow

123 Flyt hele kurvesegmentet (sammen med dets start- og slutpunkt) ved at trække langs kurven. Brug disse knudepunktshåndtag til at ændre stien. 6 Du flytter objektet langs et nyt kurvesegment ved at klikke på knappen Tilføj kurve på skyggeobjektet (et rødt kvadrat med et hvidt plustegn (+) på), eller klik på knappen Tilføj handling i Info om byg. Hvis du vil føje en anden kurve til objektet, skal du klikke på knappen Tilføj kurve (ved siden af det sidste skyggeobjekt). 7 Du ændrer rækkefølge på stadierne i et handlingsbyg ved at klikke på Flere indstillinger (hvis skuffen Byg ikke er åben) og trække byg til skuffen Bygrækkefølge. (Du kan få flere oplysninger i Ændre rækkefølge på objektbyg på side 128.) Træk et skyggeobjekt til det sted, hvor objektets bevægelse skal stoppe. Objektets bevægelse starter herfra. Du kan endda flytte objekter fra lysbilledet. Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow 123

124 Når et objekt og dets kurve ikke er valgt, vises kurverne ikke på lærredet. Du kan vise dem igen ved at klikke på knappen Vis kurve på objektet (vises som en lille rød rombe med en sort prik indeni). Hvis du holder Alternativtasten nede, mens du klikker på knappen Vis kurve, vil skyggeobjekterne være synlige, indtil du klikker på knappen Vis kurve igen. Klik på knappen Vis kurve for at se alle stadierne i et handlingsbyg. Få objekter til at tone ud, rotere, vokse eller krybe Brug handlingsbyg til at få objekter til at rotere, ændre opacitet (gennemsigtighed) eller størrelse. Du får et objekt til at skifte størrelse, retning eller opacitet på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg. 2 Klik på Handling. 3 Vælg et objekt på et lysbillede (et billede, en figur, et tekstfelt, et diagram, en film eller et andet mediearkiv eller en tabel). 4 Vælg en mulighed på lokalmenuen Effekt, og angiv derefter, hvordan objektet skal se ud, når forvandlingen er gennemført: ÂÂ Du får objektet til at tone ud (eller gør det tydeligere, hvis det er tonet ud) ved at vælge Opacitet på lokalmenuen Effekt og derefter bruge mærket eller feltet Opacitet til at indstille objektets endelige opacitet. Vælg et accelerationsformat på lokalmenuen, og indstil derefter en varighed i feltet; jo kortere varigheden er, jo hurtigere ændres objektets opacitet. ÂÂ Du roterer objektet ved at vælge Roter på lokalmenuen Effekt og derefter vælge en retning på lokalmenuen. Indstil en vinkel i feltet Roter for at angive, hvor meget objektet skal vendes. Vælg et accelerationsformat på lokalmenuen, og indstil derefter en varighed i feltet; jo kortere varigheden er, jo hurtigere vendes objektet. Du kan få et objekt til at vende hele vejen rundt ved at indstille en vinkel på 360º. Hvis du indstiller en vinkel, som er et produkt af 360º, vil objektet vende rundt flere gange. ÂÂ Du formindsker eller udvider objektet ved at vælge Skalering på lokalmenuen Effekt og derefter bruge mærket eller feltet Skalering til at indstille objektets endelige størrelse (op til 200%). Vælg et accelerationsformat på lokalmenuen, og indstil derefter en varighed i feltet; jo kortere varigheden er, jo hurtigere ændres størrelsen. 124 Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow

125 Du ændrer størrelse på eller roterer et objekt, mens det bevæges hen over lysbilledet, på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg. 2 Klik på Handling. 3 Vælg et objekt på et lysbillede (et billede, en figur, et tekstfelt, et diagram, en film eller et andet mediearkiv eller en tabel). 4 Vælg Flyt på lokalmenuen Effekt. På lærredet viser en rød linje, som er forbundet med en gennemsigtig version af objektet, hvor objektet skal anbringes. 5 Træk skyggeobjektet til destinationen på lærredet. 6 Vælg en eller begge af følgende muligheder: ÂÂ Du formindsker eller forstørrer objektet ved at ændre størrelsen på skyggeobjektet ved at trække vælgehåndtagene (på samme måde som med et almindeligt objekt). Skyggeobjektets nye størrelse skal svare til den endelige størrelse, som objektet skal have. ÂÂ Du roterer objektet ved at holde Kommandotasten nede, mens du holder markøren over et hjørne af objektets rammefelt. Når markøren bliver til en kurvet pil, skal du trække rammefeltets hjørne for at rotere objektet (på samme måde som med et almindeligt objekt). Skyggeobjektets nye position skal svare til den endelige retning, som objektet skal have. 7 Hvis objektet skal fortsætte sin bevægelse ad et nyt kurvesegment, skal du klikke på knappen Tilføj kurve og definere kurven. Bygge en serie billeder på et enkelt lysbillede (smarte byg) Keynote gør det nemt at bygge en serie fotografier eller andre billeder på et enkelt lysbillede med animationsovergange imellem. Disse bygeffekter kaldes smarte byg. Det er nemt at indstille standardhastigheden, bygretningen og andre attributter til smarte byg, når de allerede er indstillet til hver enkelt bygeffekt. Men du kan tilpasse detaljerne, hvis du vil. Du kan altid genkende et smart byg på lærredet, fordi der er et blåt felt omkring det med en lille violet rombe i nederste højre hjørne. Det violette mærke viser, at fotografiet er en del af et smart byg. Du indstiller et smart byg på følgende måde: 1 Vælg Indsæt > Smart byg > bygeffekt. Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow 125

126 2 Træk billeder fra fotovinduet i mediebrowseren (klik på Medier på værktøjslinjen, hvis den ikke er åben) til billedområdet på lærredet (et blåt kvadrat med en stiplet linje omkring) eller i redigeringsværktøjet til smarte byg. Træk fotografier hertil. Nogle smarte byg viser billeder i to stadier; brug disse knapper og mærket til at ændre billedstørrelse i hvert stadie. Vælg for at give alle billeder samme størrelse. Fravælg for at bruge fotografiernes relative størrelse. Du kan også trække fotografier og andre billedarkiver fra Finder. 3 Brug redigeringsværktøjet til smarte byg til at ændre det smarte byg på følgende måder: Du bytter om på to billeders position ved at trække det ene billede hen på det andet i redigeringsværktøjet til smarte byg. Du fjerner et billede fra bygget ved at trække det ud af redigeringsvinduet til smarte byg eller ved at vælge det og trykke på Slettetasten. Du gør alle fotografier lige store ved at vælge Skaler billeder til samme størrelse. Du bruger fotografiernes relative størrelse ved at fravælge muligheden Skaler billeder til samme størrelse. Nogle smarte byg viser billeder i to stadier. Brug størrelsesknapperne og mærket Skalering til at vælge billedstørrelsen på begge stadier. 4 Du øger eller mindsker billedernes maksimale størrelse på lærredet ved at trække håndtagene på det smarte bygfelt. Du ændrer hastighed, retning, justering eller andre attributter til bygget på følgende måde: 1 Vælg det smarte byg, og klik på Info på værktøjslinjen. 2 Klik på Info om byg i infovinduet, og klik derefter på Handling 126 Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow

127 De forskellige bygformater har forskellige attributter, så de viste muligheder afhænger af, hvilken bygeffekt du har valgt. Klik for at se et eksempel på bygget. Indstil animationseffekterne. Angiv, hvordan billeder skal justeres. Vis nogle fotografier i længere tid end andre. Angiv, hvilke fotografier der skal inkluderes i bygget. 3 Du ændrer hastigheden på et smart byg ved at indstille en værdi i feltet Varighed. Jo længere varigheden er, jo længere bliver hvert billede på skærmen. 4 Du vælger det billede, der skal begynde bygprocessen, og det, der skal være det sidste billede, ved at vælge deres respektive numre på lokalmenuerne Byg fra og til. Afhængigt af det første og sidste billede, du vælger, kan du blade gennem følgende undersæt af billeder, eller du kan blade gennem alle billederne. 5 Du tilpasser andre attributter til et smart byg vha. kontrolmulighederne til tilpasning af smarte byg. De adskiller timingen af individuelle billedbyg: 1 I vinduet Handling i Info om byg skal du vælge afkrydsningsfeltet Indstil tidspunkt og rækkefølge for hvert byg. 2 Hvis skuffen Byg ikke er åben, skal du klikke på Flere indstillinger. I skuffen bliver alle de billeder, der skal være en del af dette smarte byg, valgt, og de vises i den rækkefølge, de optræder i bygget. Som standard vises hvert billede på lysbilledet først, når du klikker for at udløse bygget. 3 Du får et billede til automatisk at bygge ind efter et bestemt interval (i stedet for at du skal klikke) ved at vælge Automatisk efter byg n eller Automatisk efter forrige byg på lokalmenuen Start byg nederst i skuffen. Det valgte byg begynder automatisk, når det foregående er færdigt. Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow 127

128 4 Du indstiller en forsinkelse mellem det foregående og det valgte byg ved at angive et interval i feltet Forsinkelse. 5 Du blander et andet objektbyg på lysbilledet med billedbyggene i dette smarte byg ved at trække det andet objektbyg ind mellem billedbyggene. Der findes oplysninger om blanding af objektbyg i de generelle instruktioner i Blande byg med tekst, tabeller og diagrammer på side 131. mm Du ændrer bygformatet på følgende måde: Vælg det smarte byg, og vælg derefter en ny effekt på lokalmenuen i vinduet Handling i Info om byg. Du viser redigeringsværktøjet til smarte byg på følgende måde: mm Klik et tilfældigt sted i det smarte bygfelt. Nogle smarte byg bruger effekter, som også kan flytte billederne til eller fra et lysbillede. Du kan få flere oplysninger i Flytte objekter til eller fra lysbilleder vha. byg på side 119. Du kan oprette et handlingsbyg på et masterlysbillede, så bygeffekterne vises på alle lysbilleder, der er baseret på det pågældende masterlysbillede. Se Definere standardovergange på side 245 for at få instruktioner. Ændre rækkefølge på objektbyg Du kan ændre rækkefølge på byg på et lysbillede. Du kan f.eks. flytte et objekt ind på og ud af skærmen, før et andet objekt kommer ind på skærmen. Du kan også få de forskellige dele af et objekt (f.eks. et punkt i en serie punkter) til at bygge på forskellige tidspunkter. (Der findes oplysninger om brug af objektdele i Blande byg med tekst, tabeller og diagrammer på side 131.) mm mm Du ændrer rækkefølge på byg på følgende måder: Klik på Flere indstillinger i Info om byg, hvis skuffen Bygrækkefølge ikke er åben. Træk emnerne for at ændre deres rækkefølge i skuffen Bygrækkefølge. Vælg et objekt på lærredet, og vælg derefter en mulighed på lokalmenuen Rækkefølge i Info om byg. Automatisere objektbyg Som standard bliver alle de objekter, du opretter, aktiveret, når du klikker. Men ved at automatisere starten af objektbyg kan du oprette interessante effekter og avancerede animationer. Du angiver, hvornår et byg skal begynde, på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg. 2 Klik på Flere indstillinger i Info om byg, hvis skuffen Bygrækkefølge ikke er åben. 128 Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow

129 3 Vælg et emne på listen i skuffen Bygrækkefølge, og vælg derefter en mulighed på lokalmenuen Start byg. Ved klik: Starter bygget, når du klikker. Automatisk efter byg [tal] eller Automatisk efter tidligere byg: Starter bygget, når det forrige byg afsluttes og efter den tid, der er anført i feltet Forsinkelse. Automatisk med byg [tal]: Få to byg til at ske på samme tid efter den tid, der er anført i feltet Forsinkelse. Før to byg kan ske samtidig, skal de være ved siden af hinanden på listen i Bygrækkefølge. Træk emner for at ændre deres rækkefølge. Vælg, hvordan det valgte byg skal startes. Til byg, der starter automatisk, skal du angive, hvor lang tid der skal gå, før det valgte byg starter, efter at det foregående byg er færdigt. Du kan også få flere objekter til at bygges som et objekt ved at gruppere dem (se Gruppere og ophæve gruppering af objekter på side 94). 4 Hvis du vælger at starte bygget automatisk (i stedet for ved klik), skal du angive, hvor lang tid der skal gå, når det forrige byg er færdigt, ved at skrive en værdi i feltet Forsinkelse (eller ved at klikke på pilene). Du kan angive en forsinkelse på op til 60 sekunder. Om animation af punktopstillet tekst, tabeller og diagrammer Tekst, tabeller, diagrammer og film har bygmuligheder, der afhænger af objektet. Du kan f.eks. fremstille et diagram, der er bygget med et søjle ad gangen på et lysbillede, eller bygge en punktliste, der vises en punkt ad gangen på et lysbillede. Oprette tekstbyg Du kan bygge tekst afsnit for afsnit, ord for ord eller tegn for tegn. Du kan oprette tekstbyg til punktopstillinger eller almindelig brødtekst. Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow 129

130 Du indstiller et tekstbyg på følgende måde: 1 Vælg tekst på lærredet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg. 3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Levering i vinduet Byg ind (for at få tekst frem) eller Byg ud (for at få tekst til at forsvinde) i Info om byg. Måske vises alle disse muligheder ikke, afhængigt af om du har valgt almindelig tekst eller punktopstillet tekst på lærredet: Alle på en gang: Flytter hele teksten i tekstfeltet på samme tid. Efter punkttegn: Flytter teksten punkttegn for punkttegn. Efter punkttegnsgruppe: Flytter hvert punkttegn og dets underordnede punkttegn sammen. Efter fremhævet punkttegn: Fremhæver hvert punkttegn, når det flyttes, og efterlader kun det sidste punkttegn fremhævet. Efter afsnit: Til almindelig tekst (uden punkttegn). Oprette et tabelbyg Du kan få tabeller til at komme frem eller forsvinde række for række, kolonne for kolonne m.m. Du indstiller et tabelbyg på følgende måde: 1 Vælg en tabel på lærredet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg. 3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Levering i vinduet Byg ind (for at få tabelelementer frem) eller Byg ud (for at få tabelelementer til at forsvinde) i Info om byg. Alle på en gang: Flytter hele tabellen som et enkelt objekt. Efter række: Flytter tabellen til skærmen række for række. Efter kolonne: Flytter tabellen til skærmen kolonne for kolonne. Efter celle: Flytter tabellen til skærmen en celle ad gangen. Efter indhold af række: Flytter hele den tomme tabel til skærmen og indsætter derefter indholdet række for række. Efter indhold af kolonne: Flytter hele den tomme tabel til skærmen og indsætter derefter indholdet kolonne for kolonne. Efter indhold af celle: Flytter hele den tomme tabel til skærmen og indsætter derefter indholdet celle for celle. Omvendt: Flytter tabellen til skærmen række for række, nedefra og op. Omvendt - indhold: Flytter hele den tomme tabel til skærmen og tilføjer derefter indholdet række for række, nedefra og op. Alle elementer i en tabel bruger det samme bygformat. 130 Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow

131 Oprette et diagrambyg Få diagrammer til at komme frem eller forsvinde med en søjle eller et lagkagestykke ad gangen m.m. Du indstiller et diagrambyg på følgende måde: 1 Vælg et diagram på lærredet, som du har defineret et byg til. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg. 3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Levering under Byg ind (for at få diagramelementer frem) eller Byg ud (for at få diagramelementer til at forsvinde) i Info om byg. Måske vises alle disse muligheder ikke, afhængigt af hvilken type diagram du har valgt på lærredet: Alle på en gang: Flytter hele diagrammet som et enkelt objekt. Baggrund først: Flytter diagramaksen til skærmen, efterfulgt af alle datalementerne samtidig (søjler, linjer eller områdefigurer). Efter serie: Flytter diagramaksen til skærmen og derefter dataelementerne, en hel serie ad gangen. Efter sæt: Flytter diagramaksen til skærmen og derefter dataelementerne, et helt sæt ad gangen. Efter element i serie: Flytter diagramaksen til skærmen og derefter hvert separate dataelement, en serie ad gangen. Efter element i sæt: Flytter diagramaksen til skærmen og derefter hvert separate dataelement, et sæt ad gangen. Alle elementer i et diagram (undtagen signaturforklaringen) bruger det samme bygformat. Du kan tildele et diagrams signaturforklaring dens eget bygformat og rækkefølge. Du viser signaturforklaringen med diagrammet ved at gruppere den med diagrammet, før du indstiller diagrammets bygformat (se Gruppere og ophæve gruppering af objekter på side 94). Blande byg med tekst, tabeller og diagrammer Når du har indstillet objektbyg på et lysbillede, kan du indstille kriterier for, hvornår effekterne Byg ind og Byg ud skal starte. Du kan f.eks. indstille et byg, som viser det første tekstpunkt på lysbilledet, derefter det første stykke af et lagkagediagram og derefter det andet punkt. Du kan gøre det samme for at flytte objekter væk fra lysbilledet. Du kan også angive et udsnit af elementer, der skal bruges i et byg, f.eks. kun det andet og tredje tekstpunkt i et tekstbyg. Du blander objektbyg på følgende måde: 1 Vælg et tekstfelt, en tabel eller et diagram på lærredet. Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow 131

132 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg. 3 Indstil et objektbyg ved at vælge en anden mulighed end Alle på en gang på lokalmenuen Levering under Byg ind (for at få diagramelementer frem) eller Byg ud (for at få diagramelementer til at forsvinde) i Info om byg. 4 Du angiver et udsnit af elementer til et byg vha. lokalmenuerne Byg fra og Byg til. 5 Vælg Indstil tidspunkt og rækkefølge for hvert byg. 6 Vælg et andet tekstfelt, en anden tabel eller et andet diagram på lærredet, og indstil dets byg som beskrevet i trin 3 til 5. 7 Træk byggene til den ønskede rækkefølge i skuffen Bygrækkefølge. Hvis skuffen Byg ikke er åben, skal du klikke på Flere indstillinger. Du skal måske fravælge alle byg i skuffen Bygrækkefølge, før du vælger det, du vil trække. Der findes oplysninger om indstilling af automatisk timing til byg i Automatisere objektbyg på side 128. Oprette filmbyg Hvis du har anbragt en film på et lysbillede, begynder den at spille, så snart lysbilledet vises, medmindre du vælger en anden mulighed. Hvis du vil bestemme, hvornår afspilningen af en film skal starte og slutte, skal du oprette et filmbyg. Du indstiller et filmbyg på følgende måde: 1 Vælg en film på lærredet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg. 3 Klik på Byg ind, og vælg derefter Start film på lokalmenuen Effekt. 4 Du stopper filmen ved at klikke på Byg ud og derefter vælge Stop film på lokalmenuen Effekt. Afspilningen af filmen starter og stopper, når bygget sker. Ligesom med andre byg kan du vælge, om filmafspilningen skal styres vha. klik, eller om afspilningen skal foregå på et bestemt tidspunkt automatisk sammen med andre byg. Der findes flere oplysninger i Automatisere objektbyg på side 128 og Ændre rækkefølge på objektbyg på side Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow

133 Kopiere eller fjerne objektbyg Når du har indstillet et objektbyg, kan du nemt kopiere og indsætte det i et andet objekt, så de to objekter opfører sig på samme måde. Eller du kan fjerne et objektbyg vha. Info om byg Du kopierer et objektbyg fra et objekt til et andet på følgende måde: 1 Vælg det objekt, hvor du allerede har indstillet bygget, som du vil have det. 2 Vælg Format > Kopier animation. 3 Vælg det andet objekt, og vælg Format > Indsæt animation. Bemærk: Du kan kun indsætte en animation på visse typer objekter. F.eks. kan en effekt med et tekstbyg, f.eks. Hoppende, ikke indsættes på et billede. Du kan slette et objektbyg på følgende måder: mm Klik på Flere indstillinger i Info om byg for at åbne skuffen Bygrækkefølge. I skuffen Bygrækkefølge skal du vælge det byg, som skal slettes, og trykke på Slettetasten. mm Vælg det emne, du vil fjerne bygeffekten fra, og vælg derefter Ingen på lokalmenuen Effekt i Info om byg. Kapitel 7 Bruge animation i lysbilledshow 133

134 Bruge henvisninger i en præsentation 8 Brug henvisninger som navigationselementer i din præsentation, eller brug dem til at hoppe fra præsentationen til internettet. Om henvisninger Henvisninger er navigationselementer, som du kan oprette for at få hjælp til at flytte gennem et en lysbilledpræsentation eller til at hoppe til en webside. Henvisninger kan også udløse bestemte handlinger, f.eks. åbne en adresseret e-postbesked eller en anden Keynote-præsentation. Henvisninger kan især være nyttige til selvafspillende præsentationer, f.eks. i en informationskiosk. Du kan f.eks. oprette henvisninger, der fører seerne ad en bestemt informationssti i din præsentation eller afslører oplysninger, når seerne klikker på en henvisning. Om at gøre et objekt til en henvisning Du kan gøre tekst, billeder og figurer til henvisninger, som udfører en af flere handlinger, når du klikker på dem under en præsentation: Når du gør et objekt til en henvisning, markeres det med et symbol med en kurvet pil på lærredet; dette symbol vises ikke, når du ser præsentationen. Men tekst, der er defineret som en integreret henvisning, understreges; understregningen vises, når du ser præsentationen, medmindre du vælger at omformatere teksten uden understregning. Den lille blå pil (vises kun, når du redigerer et lysbillede) betyder, at emnet er en henvisning, du kan klikke på. 134

135 Disse færdigtegnede pile, der peger fremad og tilbage, er eksempler på navigationselemeneter, som kan bruges i et lysbilledshow. Det lille symbol med den kurvede pil for neden viser, at teksten er gjort til en henvisning. Den lille blå pil (vises kun, når du redigerer et lysbillede) betyder, at emnet er en henvisning, du kan klikke på. Dette tekstfelt er også gjort til en henvisning, som symbolet med den kurvede pil i nederste højre hjørne viser. Men teksten nedenunder er understreget, hvilket viser, at teksten er en integreret henvisning. Brug henvisninger til at udløse en af følgende handlinger under præsentationen: ÂÂ Hop til et bestemt lysbillede. ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Åbn en webside i computerens standardbrowser. Åbn et andet Keynote-dokument. Åbn en e-postbesked. Slut lysbilledshow. Åbne en side i en webbrowser under præsentationen Du kan tilføje en henvisning, som åbner en webside i en webbrowser, der er valgt som standardbrowser på den computer, hvor lysbilledshowet afspilles. Du tilføjer en henvisning, der åbner en webside, på følgende måde: 1 Vælg den tekst eller det objekt, der skal være en henvisning. Hvis du skriver tekst, som begynder med www eller http (eller kopierer den fra et andet dokument), bliver teksten automatisk en henvisning. Du slår denne funktion fra ved at vælge Keynote > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og fravælge Registrer automatisk e-post- og webadresser. Denne indstilling gælder kun den pågældende computer, så hvis dokumentet åbnes på en computer med en anden indstilling, bruges den computers indstilling i stedet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter Slå til som henvisning. 3 Vælg Webside på lokalmenuen Henvis til. 4 Skriv websidens adresse i URL-feltet. Kapitel 8 Bruge henvisninger i en præsentation 135

136 5 Hvis du vil ændre den tekst, der vises som en henvisning i dokumentet, skal du skrive den nye tekst i feltet Vis. Knappen Info om henvisning Skriv den URLadresse, der skal henvises til. Skriv den henvisningstekst, der skal vises på lysbilledet. Åbne en adresseret e-postbesked En henvisning kan åbne en adresseret e-postbesked i det program, der er valgt som standardprogram til e-post på den computer, hvor lysbilledshowet afspilles. Du tilføjer en henvisning, der henviser til en e-postbesked, på følgende måde: 1 Vælg den tekst eller det objekt, der skal være en henvisning. Hvis du skriver en e-postadresse (eller kopierer den fra et andet dokument), bliver teksten automatisk en henvisning. Du slår denne funktion fra ved at vælge Keynote > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og derefter fravælge Registrer automatisk e-post- og webadresser. Denne indstilling gælder kun den pågældende computer, så hvis dokumentet åbnes på en computer med en anden indstilling, bruges den computers indstilling i stedet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter Slå til som henvisning. 3 Vælg E-postbesked på lokalmenuen Henvis til. 4 Skriv e-postadressen på modtageren i feltet Til. 5 Du kan også skrive en emnelinje i feltet Emne. 6 Du viser speciel tekst til henvisningen ved at skrive ny tekst i feltet Vis. (Denne mulighed er utydelig, hvis du har valgt et objekt i stedet for tekst som henvisning.) Skriv modtagerens e-postadresse. Skriv beskedens emne. Skriv den henvisningstekst, der skal vises på lysbilledet. 136 Kapitel 8 Bruge henvisninger i en præsentation

137 Hoppe til et bestemt lysbillede Hvis du vil kunne flytte gennem præsentationen uden at følge en lineær vej, eller hvis seerne skal kunne vælge deres egen vej gennem præsentationen (f.eks. hvis lysbilledshowet vises i en informationskiosk), kan du bruge henvisninger til at hoppe til et bestemt lysbillede i Keynote-dokumentet. Du tilføjer en henvisning, som hopper til et bestemt lysbillede, på følgende måde: 1 Vælg den tekst eller det objekt, der skal være en henvisning. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter Slå til som henvisning. 3 Vælg Lysbillede på lokalmenuen Henvis til. 4 Vælg den mulighed, der beskriver det lysbillede, du vil vise (næste, forrige, første, sidste, sidst viste eller et lysbilledtal). Du kan bruge henvisninger til at kontrollere navigationen under et lysbilledshow. Se Oprette selvafspillende præsentationer på side 206. Oprette knappen Stop lysbilledshow i dit lysbilledshow Hvis du vil kunne stoppe et lysbilledshow ved at klikke på en knap eller tekst i lysbilledshowet, skal du oprette en henvisning, som stopper lysbilledshowet. Du tilføjer en henvisning, der stopper et lysbilledshow, på følgende måde: 1 Vælg det objekt eller den tekst, der skal stoppe lysbilledshowet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter Slå til som henvisning. 3 Vælg Slut lysbilledshow på lokalmenuen Henvis til. Åbne et andet Keynote-lysbilledshow under præsentationen Tilføj en henvisning, som åbner et andet Keynote-arkiv. Du tilføjer en henvisning, som åbner et andet Keynote-dokument, på følgende måde: 1 Vælg den tekst eller det objekt, der skal være en henvisning. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter Slå til som henvisning. 3 Vælg Keynote-lysbilledshow på lokalmenuen Henvis til. 4 Find arkivet, og klik på Åbn. 5 Hvis du vil ændre den tekst, der vises som en henvisning i dokumentet, skal du skrive den nye tekst i feltet Vis. Når du klikker på en henvisning til et andet Keynote-dokument, afspilles det nye lysbilledshow fra det første lysbillede. Kapitel 8 Bruge henvisninger i en præsentation 137

138 Oprette præsentationer, der kun indeholder henvisninger Hvis lysbilledshowet skal vises på en platform, hvor seerne styrer afspilningen af det, kan du indbygge nogle navigationsmuligheder til seerne ved at oprette henvisninger, som fører til bestemte lysbilleder, stopper lysbilledshowet og udløser andre handlinger. Hvis du vil oprette et lysbilledshow, der styres udelukkende af henvisninger, kan du oprette en præsentation, der udelukkende består af henvisninger, hvori markøren vises på lysbilleder med henvisninger. Under en præsentation, der kun indeholder henvisninger, vises markøren som standard kun på lysbilleder med henvisninger. Men du kan vælge, at markøren skal vises, hver gang musen flyttes. Du opretter en præsentation, der kun indeholder henvisninger, på følgende måde: 1 Indstil lysbilledshowet med henvisninger til bestemte lysbilleder. Du kan få flere oplysninger i Hoppe til et bestemt lysbillede på side I vinduet Dokument i Info om dokument skal du vælge Kun henvisninger på lokalmenuen Præsentation. mm Du får markøren til at vises, når musen bevæges, på følgende måde: Vælg Keynote > Indstillinger, klik på Lysbilledshow, og vælg Vis markør, når musen bevæges. Du kan læse, hvordan du opretter en henvisning, der stopper et lysbilledshow, i Oprette knappen Stop lysbilledshow i dit lysbilledshow. Hvis du vil forhindre seere i at stoppe lysbilledshowet, kan du kræve, at de skal indtaste en adgangskode for at stoppe lysbilledshowet. Se Stoppe en præsentation på side 217 for at få flere oplysninger. 138 Kapitel 8 Bruge henvisninger i en præsentation

139 Understrege tekst i en henvisning Tekst i en henvisning er som standard understreget, men du kan tilsidesætte understregningen, hvis du vil. Du kan slå understregning til og fra på følgende måder: mm Du forhindrer, at nye tekshenvisninger automatisk bliver understreget, ved at vælge Keynote > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og fravælge muligheden Understreg teksthenvisninger ved oprettelse. mm Du fjerner en understregning fra eller føjer en understregning til en eksisterende henvisningstekst ved at vælge teksten og klikke på knappen U på formatlinjen. Understregningen fjernes fra tekst, der er understreget; almindelig tekst får en understregning. mm Du fjerner understregningen af eller føjer understregning til en eksisterende teksthenvisning ved at vælge teksten, klikke på Skrifter på værktøjslinjen og bruge mulighederne i skriftvinduet. Du kan finde oplysninger om brugen skriftvinduet i Skriftvinduet på side 26. Kapitel 8 Bruge henvisninger i en præsentation 139

140 Oprette diagrammer fra data 9 Opret 2D- og 3D-diagrammer fra dine egne data inklusive lagkage-, søjle-, kolonne-, område-, linje- og punktdiagrammer og tilpas dem vha. forskellige formater, farver og teksturer. Vis aksemærker, enheder og andre mærker, som du vil have dem. Kombiner to diagrammer i en enkelt figur. Keynote indeholder værktøjer til oprettelse af smukke diagrammer, der viser dine data. Du kan kopiere og indsætte dine data fra et regneark eller skrive dem direkte i Værktøj til diagramdata for at oprette og redigere dine diagrammer direkte på lysbilledlærredet. Diagrammers udseende er som standard koordineret med det tema, du bruger, men du kan justere farver, teksturer, skygger, mærker m.m. for at opnå et specielt udseende eller for at fremhæve bestemte elementer i diagrammet. Om diagrammer Brug et diagram, når du visuelt vil repræsentere tendenser eller forhold, som kan være svære at se, når man ser data i en tabel. I Keynote kan du vælge mellem forskellige typer 2D- og 3D-diagrammer til at præsentere dine data, inklusive lagkagediagrammer, linjediagrammer, søjlediagrammer, kolonnediagrammer og områdediagrammer, afhængigt af hvad der passer bedst til dine data, eller du kan bruge et blandet diagram og anbringe to forskellige diagramtyper i den samme figur. Du kan også vise dine data i et todimensionalt punktdiagram vha. lineære og logaritmiske skalaer. Keynote inkluderer følgende diagramtyper: 140

141 Diagramtype Symbol Kolonne 2D og 3D Stakket kolonne 2D og 3D Søjle 2D og 3D Stakket søjle 2D og 3D Linje 2D og 3D Område 2D og 3D Stakket område 2D og 3D Lagkage 2D og 3D Punkt 2D Blandet 2D 2 akser 2D Eksempel Du kan oprette et diagram, som viser, hvordan fuglebestanden ændrer sig i to bjergområder mellem 2007 og Disse data skal først vises i en tabel med rækker til Område 1 og Område 2. Forskeren har talt antallet af fugle i hvert område fra 2007 til og med 2010, og har derfor 4 datapunkter (eller værdier) for hvert område. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 141

142 Hvis du tegner disse data som et kolonnediagram, vil det se ud som vist nedenfor: Signaturforklaringen viser de fire dataserier. Disse to søjler i samme farve repræsenterer en dataserie. Hver søjle repræsenterer et datapunkt. Hvert datasæt indeholder fire søjler en fra hver dataserie. I dette diagram kaldes Område 1 og Område 2 dataserier, fordi datapunkterne (antallet af fugle) fra hvert område repræsenteres af en serie kolonner i samme farve en for hvert år. Hver kolonne for Område 1 er anbragt ved siden af den tilsvarende kolonne for Område 2, og hvert sæt af kolonner ved siden af hinanden kaldes et datasæt eller en kategori (2007 er en kategori, 2008 er en kategori osv.). Hvis du vil fremhæve dine data på andre måder, kan du transponere dataene, så datapunkterne grupperes efter område i stedet for år. I så fald repræsenteres datapunkterne for hvert år som en serie af kolonner (dvs. dataserier, og i dette tilfælde har hver dataserie kun to datapunkter, og grupperne af kolonner for hvert område er kategorier. Dette kolonnediagram indeholder altså to sæt af fire kolonner (datapunkter), en kategori for Område 1 og et datasæt for Område 2. Signaturforklaringen viser de to dataserier. Disse fire søjler i samme farve repræsenterer en dataserie. Hver søjle repræsenterer et datapunkt. Hvert datasæt indeholder to søjler en fra hver dataserie. 142 Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

143 Dataserier repræsenteres forskelligt i forskellige typer diagrammer: ÂÂ I kolonne- og søjlediagrammer repræsenteres en dataserie af en række kolonner eller søjler med samme fyldfarve eller -tekstur. ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ I et linjediagram repræsenteres en dataserie som en enkelt linje. I et områdediagram repræsenteres en dataserie af en områdefigur. I et lagkagediagram er der kun repræsenteret et enkelt datasæt (det første datapunkt i hver serie) i diagrammet (afhængigt af hvad der er opført først i Værktøj til diagramdata). I et punktdiagram afgøres hvert punkt på grafen af både en x- og en y-værdi. To kolonner af værdier tegnes som x- og y-koordinater på en graf, som repræsenterer datapunkterne i en enkelt dataserie. Tilføje et nyt diagram og indtaste data Når du opretter et diagram forfra, vises det på lysbilledlærredet med dataeksempler i Værktøj til diagramdata. Når du erstatter dataeksemplerne, opdateres diagrammet med det samme, så det afspejler dine egne data. Du opretter et nyt diagram fra dine data på følgende måde: 1 Anbring et diagram på lysbilledlærredet ved at gøre et af følgende: ÂÂ Klik på Diagrammer på værktøjslinjen, og vælg en diagramtype på lokalmenuen. ÂÂ Tegn et diagram på lysbilledlærredet ved at holde Alternativtasten nede, mens du klikker på Diagrammer på værktøjslinjen, og vælg derefter et diagram. Slip Alternativtasten, og flyt markøren hen over lærredet, indtil den bliver til et kryds. Træk hen over lærredet for at oprette et diagram i den ønskede størrelse. Du bevarer diagrammets proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker. ÂÂ Vælg Indsæt > Diagram > [ diagramtype]. På lærredet vises der et diagram, som du kan flytte og ændre størrelse på ved at trække, og Værktøj til diagramdata åbnes med dataeksempler. Værktøj til diagramdata er et vindue, som indeholder en tabel, der kan redigeres. Denne tabel vises ikke på lysbilledet under præsentationen, men du kan bruge den til at indtaste dine egne data til det diagram, du har oprettet. Disse kvadrater viser, hvilken farve der repræsenterer hver dataserie. 2 Du indtaster dine data i Værktøj til diagramdata ved at gøre et af følgende: Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 143

144 ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Du redigerer mærker til rækker og kolonner ved at dobbeltklikke på et mærke og derefter skrive. Du tilføjer eller redigerer et tal i en celle ved at dobbeltklikke i den og skrive. Du ændrer rækkefølge på rækker eller kolonner ved at trække navnet på en række eller kolonne til en ny placering. Du tilføjer rækker eller kolonner ved at klikke på Tilføj række eller Tilføj kolonne for at anbringe en række over den valgte række eller en kolonne til venstre for den valgte kolonne. Hvis der ikke er valgt nogen række eller kolonne, vises den nye række eller kolonne ved den nederste eller højre kant af tabellen. (Det kan være nødvendigt at trykke på Retur eller Tabulator, udvide vinduet Værktøj til diagramdata eller rulle for at se den nye række eller kolonne.) Du kan i stedet vælge en tilfældig tom celle, skrive dine data og derefter trykke på Retur. Der oprettes automatisk en ny række eller kolonne. Du sletter rækker eller kolonner ved at vælge navnet på rækken eller kolonnen og derefter trykke på Slettetasten. Du kopierer data fra Excel, AppleWorks eller et andet regnearksprogram ved at kopiere og indsætte dem i Værktøj til diagramdata. 3 Du vælger, om diagrammets dataserier skal repræsenteres af rækker eller kolonner, ved at klikke på knappen Række vs. kolonne i Værktøj til diagramdata. Denne knap ændrer kolonnerne med data i værktøjet til diagramdata til dataserien. Denne knap ændrer rækkerne med data i værktøjet til diagramdata til dataserien. 4 Tilpas diagrammets udseende. Se Formatere diagrammer på side 146 og Ændre et diagram fra en type til en anden på side 144, hvis du vil vide hvordan. Ændre et diagram fra en type til en anden Du kan ændre et diagrams type, så ofte du vil. Nogle diagramtyper bruger dog data i rækker og kolonner forskelligt som beskrevet nedenfor. Du ændrer et diagram fra en type til en anden på følgende måde: 1 Vælg diagrammet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og vælg derefter en anden diagramtype på den lokalmenu, der vises, når du klikker på diagramsymbolet øverst til venstre. Hvis du skifter til et lagkagediagram, repræsenteres det første datapunkt i hver serie af et stykke. 144 Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

145 Hvis du skifter til et punktdiagram, kræver hvert punkt i diagrammet to værdier. Hvis diagrammet er baseret på et ulige antal rækker eller kolonner, tegnes den sidste række eller kolonne ikke. Hvis du skifter til et søjle-, kolonne-, område- eller linjediagram, svarer hver serie i det nye diagram til en række eller kolonne i Værktøj til diagramdata. Hvis du skifter til en 3D-version af et diagram, kan du i Info om diagram administrere objektdybde, belysning m.m. De formater, du har anvendt på det diagram, du ændrer, anvendes muligvis ikke på det nye diagram. F.eks. har farvefyldsattributten i datapunktselementer (søjler, stykker osv.) forskellige standardværdier for hver type diagram. Hvis du har ændret fyldfarve i en kolonne og derefter ændrer diagrammet til et søjlediagram, bevares ændringen i fyldfarve ikke. Afhængigt af diagramtypen kan de attributter, der evt. ændres, når du ændrer en diagramtype, være værdimærke, placering af værdimærke, tekstformat, seriestreg, serieskygge, seriefyld, datapunktsymbol og datapunktfyld. Når du ændrer et diagrams type, og den nye type har nogle af de samme attributter, ændres disse attributter ikke. Fælles attributter inkluderer akser, netlinjer, aksemærker, vis minimumsværdi, talformat, rammer, rotation, skygger og 3D-belysningsformat. Se Formatere diagrammer på side 146 for at få flere oplysninger. Søjle- eller kolonnediagrammer og stakkede søjle- eller kolonnediagrammer har de samme attributter, bortset fra placering af værdimærke. Søjle- og kolonnediagrammer kan også have forskelligt fyld. Skygger til 3D-diagrammer er de samme ved alle diagramtyper. Redigere data i et eksisterende diagram Før du kan redigere data i et eksisterende diagram, skal du åbne Værktøj til diagramdata og derefter indtaste de nye data. Når du redigerer data, opdateres diagrammet med det samme, så de nye data afspejles. Du åbner Værktøj til diagramdata og redigerer data på følgende måde: 1 Vælg diagrammet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på Rediger data. Du kan også vælge Format > Diagram > Vis dataværktøj. 3 Vælg tabelcellerne i Værktøj til diagramdata, og skriv dine data i dem. Du kan få flere oplysninger om redigering af data i Værktøj til diagramdata, inklusive hvordan du skifter mellem at bruge rækker og kolonner som dataserier, ved at læse trin 2 og 3 i Tilføje et nyt diagram og indtaste data på side 143. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 145

146 Opdatere et diagram fra et Numbers-dokument Hvis du har oprettet et diagram i Numbers, kan du kopiere og indsætte det i din Keynote-præsentation. Når det er indsat i Keynote, bevarer diagrammet forbindelsen til sine datatabeller i Numbers. Du ændrer diagramdata ved at åbne det originale Numbers-dokument og redigere dataene der, arkivere Numbers-dokumentet og derefter opdatere diagramdataene i Keynote. Du opdaterer et diagram efter at have opdateret data i dets Numbers-tabel på følgende måde: mm Vælg diagrammet på lysbilledlærredet, og klik på knappen Opdater, som vises. Bemærk: Du skal arkivere Numbers-dokumentet, før du kopierer og indsætter diagrammet i Keynote-præsentationen, og efter at du har redigeret de Numbersdatatabeller, som diagrammet bruger. Du afbryder diagrammets forbindelse med Numbers-tabeller på følgende måde: mm Vælg diagrammet på lærredet, og klik på Afbryd forbindelse. Når du har afbrudt diagrammets forbindelse, fungerer det som alle diagrammer, der er oprettet i Keynote, og det skal opdateres vha. værktøjet til diagramdata. Hvis du klikker på henvisningen Kilde ved siden af knappen Opdater, åbnes det Numbers-dokument, som diagrammet er forbundet med. (Hvis kildehenvisningen er skjult, kan du udvide opdateringsknappens kontrolpanel ved at trække dets håndtag udad.) Formatere diagrammer Alle de diagrammer, du opretter, har en tilhørende titel, en signaturforklaring og mærker, som du kan vælge at vise eller skjule i dit lysbilledshow, og du kan ændre deres udseende på lysbilledet. Du kan også ændre diagrammets farver og teksturer, akseskalaer og -mærker og mærker til datapunkter i diagrammet. Du kan rotere 2D-diagrammer og justere vinklen og belysningsformatet på 3D-diagrammer. Mange af de instruktioner, der vises her, indeholder oplysninger om, hvordan du udfører opgaver vha. Info om diagram. Men mange af opgavetrinnene kan også udføres vha. formatlinjen. Mulighederne på formatlinjen afhænger af, hvilke emner du vælger på lærredet, så du altid kan vælge relevante formateringsmuligheder. Du anbringer ekstra mærker eller billedtekster i et diagram ved at tilføje et frit tekstfelt. Du kan få flere oplysninger i Tilføje et frit tekstfelt på side Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

147 Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring I diagrammets titel kan du beskrive diagrammets emne. Signaturforklaringen til diagrammet viser, hvilke dataserier farverne i diagrammet repræsenterer. mm Du kan vise eller skjule diagrammets titel eller signaturforklaring, ændre udseendet på teksten og trække den til et andet sted på det samme lysbillede. Du ændrer en diagramattribut ved først at vælge diagrammet. Du anbringer og formaterer et valgt diagrams titel eller signaturforklaring på en af følgende måder: Du viser titlen eller signaturforklaringen ved at vælge Oversigt > Vis info og derefter klikke på knappen Info om diagram. Vælg Vis titel eller Vis signaturforklaring. mm Hvis du vil give diagrammet en ny titel, skal du vælge teksten i titelfeltet og skrive en ny titel. mm Du redigerer mærkerne i signaturforklaringen ved at klikke på Rediger data, så Værktøj til diagramdata åbnes, og derefter redigere seriemærkerne i Værktøj til diagramdata eller vælge signaturforklaringen og redigere teksten direkte i signaturforklaringen. mm Du formaterer teksten i signaturforklaringen eller titlen vha. instruktionerne under Formatere størrelse og udseende på tekst på side 50. Hvis du vil føje flere beskrivende tekstelementer til et diagram, skal du oprette et frit tekstfelt; se Om frie tekstfelter og tekst i figurer på side 61. Når du er færdig med at formatere diagrammet, kan du gruppere det frie tekstfelt med diagrammet, så de altid flyttes sammen, hvis du beslutter at flytte diagrammet. Se Gruppere og ophæve gruppering af objekter på side 94. Ændre størrelse på eller rotere et diagram Der er flere teknikker til rotation af 2D-diagrammer. Du kan ikke rotere (eller spejlvende) 3D-diagrammer. Hvis et 3D-diagram er grupperet med 2D-diagrammer, kan du rotere gruppen, men det er kun 2D-diagrammerne i gruppen, der roteres. mm Du ændrer størrelse på eller roterer et diagram på følgende måder: Du ændrer størrelse på et diagram ved at vælge hele diagrammet og derefter gøre et af følgende: ÂÂ Træk et aktivt vælgehåndtag. Der er et sort omrids om aktive vælgehåndtag. ÂÂ Du bevarer diagrammets proportioner ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker for at ændre størrelse på det. ÂÂ Du ændrer et diagrams størrelse i en retning ved at trække i et sidehåndtag i stedet for et hjørnehåndtag. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 147

148 mm ÂÂ Du ændrer størrelse ved at angive nøjagtige mål ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Info om metrik. Anfør en ny bredde, højde eller rotationsvinkel i de relevante felter. Du bevarer diagrammets proportioner, dvs. forholdet mellem højde og bredde, ved at vælge afkrydsningsfeltet Fast format. Du roterer 2D-diagrammer ved at vælge hele diagrammet og derefter gøre et af følgende: ÂÂ Vælg diagrammet, hold Kommandotasten nede, flyt markøren mod et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og træk derefter et vælgehåndtag. ÂÂ Du roterer et diagram i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede, mens du trækker et vælgehåndtag. ÂÂ Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om metrik og træk derefter rotationshjulet, eller brug vinkelknapperne til at indstille vinklen på diagrammet. Lagkagediagrammer kan også roteres vha. Info om diagram. Se Rotere 2Dlagkagediagrammer på side 158. Formatere diagramakser I kolonne-, område-, linje- og søjlediagrammer tegnes datapunkter på en akse (y-aksen i kolonne-, område- og linjediagrammer; x-aksen i søjlediagrammer), og datasæt grupperes på den anden akse. Datapunktaksen kaldes værdiaksen, og datasætaksen kaldes kategoriaksen. I punktdiagrammer er både x- og y-aksen værdiakser. I diagrammer med to akser er der to y-akser værdiakse (Y1) og værdiakse (Y2 som kan formateres separat. Du kan få flere oplysninger om diagrammer med to akser i Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer på side 162. Du viser eller skjuler en akse eller rammerne omkring et diagram ved indstille værdiaksens skala (lineær eller logaritmisk) og spændvidde eller ved at justere net og mærker langs akserne, foretage valg og indtaste de relevante værdier i vinduet Akse i Info om diagram. Indstil attributter for mærker, aksemærker m.m. Indstil udsnittet af værdier, som vises i diagramnettet. Vælg enheder til værdier i diagrammet. Vis eller skjul akser og diagramrammer (kun 2D-diagrammer). 148 Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

149 mm mm Du åbner Info om diagram på følgende måde: Klik på Info på værktøjslinjen (eller vælg Oversigt > Vis Info), og klik på knappen Info om diagram. Du anbringer netlinjer og mærker langs diagrammets akser på følgende måde: Vælg de netlinjer og aksemærker, som du vil bruge, på en eller begge lokalmenuer Vælg akseindstillinger. Du formaterer værdierne langs værdiaksen på følgende måde: mm Du indstiller det højeste tal på værdiaksen ved at skrive et tal i feltet Maksimum under Værdiakse. Denne værdi kan ikke være lavere end maksimumsværdien af hele datasættet. Hvis du ikke anfører et bestemt tal, vises ordet Auto i feltet, og værdien beregnes automatisk på baggrund af dataene. mm Du indstiller værdien ved værdiaksens udgangspunkt ved at skrive et tal i feltet Minimum under Værdiakse. Denne værdi kan ikke være højere end minimumsværdien af hele datasættet. Hvis du ikke anfører et bestemt tal, vises ordet Auto i feltet, og værdien beregnes automatisk på baggrund af dataene. mm Du angiver antallet af aksemærker mellem nul og minimums- og maksimumsværdierne på værdiaksen ved at anføre et tal i feltet Trin under Værdiakse. mm Du viser dataværdier på værdiaksen ved at vælge Vis værdimærker eller Vis mindsteværdi på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Værdiakse. mm Du angiver enheder til tal på værdiaksen ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Format under Værdiakse. Tal: Viser datapunktværdien uden enheder. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Valuta: Viser datapunktværdien som et beløb. Vælg valutasymbolet på lokalmenuen Symbol. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Procent: Viser datapunktværdien divideret med 100. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Dato og tid: Viser datapunktværdier med et dato- og tidsformat. Varighed: Viser datapunktværdier som en tidsenhed, f.eks. sekunder, minutter eller uger. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 149

150 Brøk: Viser datapunktværdier, der er mindre end 1, som et heltal over et andet. (Hvis værdierne er større end 1, vises dine data ikke som brøker.) Vælg, hvor nøjagtigt brøkerne skal afrundes, på lokalmenuen Præcision. Hvis du vælger en mulighed som Halvdele eller Fjerdedele, repræsenteres værdien som en del af hele lagkagen afrundet til den nærmeste valgte brøk. Videnskabelig: Viser datapunktværdier i videnskabelig notation, hvor 10 opløftet til en potens vises som E+ et heltal. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Speciel: Vælg et specielt talformat, som du allerede har oprettet, eller opret et nyt. Se Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller på side 190 for at få flere oplysninger. Du viser kategorititler (datasæt) på følgende måde: 1 Vælg Vis kategorier på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Kategoriakse, og gør derefter et af følgende: 2 Du viser eller skjuler nogle af kategorititlerne ved at følge en af eller begge nedenstående instruktioner: ÂÂ Angiv intervallet mellem kategorimærkerne ved at skrive en værdi eller vha. tælleren i feltet Mærk hver... kategorier. F.eks. viser værdien 2 hver anden kategorititel, værdien 3 viser hver tredje kategorititel osv. ÂÂ Vælg Vis sidste kategori på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Kategoriakse, hvis titlen på den seneste kategori skal vises. Du tilføjer eller skjuler en aksetitel på følgende måde: 1 Vælg Vis titel på lokalmenuen Vis akseindstillinger under Kategoriakse eller Værdiakse. 2 Vælg den titeltekst, der vises, og skriv din egen titel. 3 Se Oprette tekst i kontur på side 52 for at få oplysninger om, hvordan du formaterer titlens tekstattributter. 4 Du skjuler titlen ved at fravælge muligheden på den samme lokalmenu. mm Du indstiller en lineær, logaritmisk eller procentuel skala til værdiaksen på følgende måde: Vælg Lineær skala, Logaritmisk skala eller Procentuel skala på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Værdiakse. Procentuelle skalaer er kun tilgængelige til stakkede 2D-søjle-, kolonne- og områdediagrammer; lineære og logaritmiske skalaer er kun tilgængelige til 2D-diagrammer, som ikke er stakkede. 3D-diagrammer kan kun bruge en lineær skala. (Ved lagkagediagrammer kan du vise værdier som procenter ved at vælge Vis lagkageværdier som procenter på lokalmenuen Datapunktindstillinger.) 150 Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

151 Du ændrer farve og tekstur på serieelementer eller formaterer datapunktsymboler og værdimærker vha. vinduet Serie i Info om diagram. Se Formatere elementerne i et diagrams dataserie. Du kan få oplysninger om de formateringsmuligheder, der findes til en bestemt diagramtype (f.eks. afstanden mellem søjler i søjlediagrammer eller afstanden mellem lagkagestykker i lagkagediagrammer) i de afsnit, der beskriver de forskellige diagramtyper. Du kan også vise fejl- og tendenslinjer på de fleste diagramtyper. Se Vise fejllinjer i diagrammer på side 153 og Vise tendenser i diagrammer på side 154. Formatere elementerne i et diagrams dataserie Du ændrer serieelementer ved først at vælge et element i den serie, du vil ændre. De fleste ændringer foretages vha. mulighederne i vinduet Serie i Info om diagram. Du udfylder valgte serieelementer med specielt designede farver eller teksturer på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på Diagramfarver. 2 Vælg en fyldtype (f.eks. 3D-teksturfyld) på den første lokalmenu. 3 Vælg en samling fyld (f.eks. Marmor elle Træ) på den anden lokalmenu. 4 Gør et af følgende: mm ÂÂ Du udfylder alle elementerne i alle dataserier ved at klikke på Anvend på alle. Det første fyld anvendes på elementer i den første serie, det andet fyld på elementer i den anden serie osv. ÂÂ Du udfylder elementer i en enkelt dataserie ved at trække fyldet til et element (søjle, kolonne osv.) i serien. Bemærk, denne type udfyldning ikke kan bruges til linje- og punktdiagrammer. Du kan få flere oplysninger om formatering af serieelementer i disse diagramtyper i Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer på side 160 og Bruge punktdiagrammer på side 161. Du justerer opacitet, streg, skygge eller fyld i valgte serieelementer på følgende måde: Vælg det element, du vil ændre, klik på knappen Info om grafik, og foretag derefter de ønskede justeringer. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 151

152 Ved justering af opacitet og fyld skal du være opmærksom på, at hele diagrammets opacitet ændres, når du trækker mærket Opacitet nederst i Info om grafik. Hvis du kun vil anvende ændringerne på en valgt serie, skal du vælge serien og derefter justere opaciteten af farvefyld, gradueringsfyld eller tonet billedfyld efter behov. Du kan få flere oplysninger i Justere opacitet på side 100 og Udfylde et objekt med en dækkende farve på side 101. Du kan få oplysninger om brug af dine egne billeder som fyld i Udfylde et objekt med et billede på side 103. Du kan få oplysninger om ændring af stregen omkring et element i Ændre formatet på rammer på side 97. Du kan få oplysninger om ændring af skygger i Tilføje skygger på side 99. Du viser og formaterer datapunktmærker til den valgte serie på følgende måde: mm Klik på Serie i Info om diagram, og vælg derefter Værdimærker. Gør derefter et af følgende: ÂÂ Du anbringer mærkerne ved at vælge en placering med placeringsknapperne: (øverst indeni, i midten, nederst indeni eller udenfor, hvis det er stakket til venstre eller højre). Til søjle- og kolonnediagrammer kan du vælge, at mærkerne skal placeres i nærheden af toppen, midten eller bunden eller helt uden for søjlen. Til stakkede søjle- og kolonnediagrammer er den sidste mulighed ikke tilgængelig. Til områdediagrammer kan du vælge at anbringe mærkerne i områdefigurerne i nærheden af toppen, midten eller bunden og justere dem til venstre, centrere dem eller justere dem til højre. Til linjediagrammer kan du vælge at anbringe mærkerne over, direkte oven på eller under symbolerne for datapunkter og justere dem til venstre, centrere dem eller justere dem til højre. ÂÂ Du angiver, hvordan dataværdier skal vises, ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Format (der findes flere oplysninger i beskrivelserne under Formatere diagramakser på side 148). Vælg Speciel, hvis du vil bruge et talformat, som du tidligere har indstillet, eller hvis du vil oprette et; der findes flere oplysninger i Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller på side 190. ÂÂ Hvis du vil vise negative tal med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge -100 eller (100) på lokalmenuen ved siden af. ÂÂ Du angiver antallet af decimaler, der skal vises, ved at indtaste et tal i feltet Decimaler. ÂÂ Du kan få oplysninger om ændring af tekstattributter til datapunktmærker i Oprette tekst i kontur på side Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

153 Du kan bruge forskellige visuelle effekter til at forbedre udseendet på elementer i dataserier, f.eks. søjler (i kolonne- og søjlediagrammer), datapunktfigurer (i linje- og punktdiagrammer) og områdefigurer. Lagkagestykker repræsenterer også dataserier, men har specielle formateringsmuligheder. Du kan få flere oplysninger i Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer på side 155. Ved søjle-, kolonne- og områdediagrammer kan du i vinduet Serie i Info om diagram foretage valg til formatering for at ændre udseende på dataseriers figurer og symboler. Mange formateringsmuligheder til serier er også tilgængelige via formatlinjen. Når du vælger et serieelement i et diagram, ændres emnerne på formatlinjen, så mulighederne passer til formatering af serieelementer i diagrammer. Vise fejllinjer i diagrammer Du kan vise fejllinjer omkring datapunkter i alle diagramtyper undtagen lagkagediagrammer. Vælg forskellige slutpunkter og farver til linjer i Info om grafik. Du viser fejllinjer til datapunkterne i en valgt serie på følgende måde: 1 Klik på Serie i Info om diagram, og klik derefter på Avanceret nederst i Infovinduet. Klik derefter på Fejllinjer. I punktdiagrammer kan der være fejllinjer til begge dataserier. Indstil dem separat ved at følge instruktionerne til begge akser. 2 På lokalmenuen skal du vælge, hvordan fejllinjer skal vises: Positiv og Negativ: Viser komplette fejllinjer både over og under hvert datapunkt. Kun positiv: Viser kun den del af hver fejllinje, som findes over datapunktet. Kun negativ: Viser kun den del af hver fejllinje, som findes under datapunktet. 3 På den anden lokalmenu skal du vælge den type fejllinje, der skal vises: Fast værdi: Viser en fejllinje med samme absolutte værdi til alle datapunkter. Anfør en værdi i det tilstødende felt. Procent: Viser fejllinjer baseret på en fast procentdel af hvert datapunkts værdi. Anfør en procentdel i det tilstødende felt. Standardafvigelse: Viser fejllinjer baseret på standardafvigelsen for dit datasæt. Anfør antallet af standardafvigelser i det tilstødende felt. Standardfejl: Viser standardfejllinjer. Speciel: Giver dig mulighed for at indstille fejllinjer baseret på dine egne kriterier. I feltet Positiv skal du anføre, hvor langt over datapunkterne fejllinjerne skal gå; i feltet Negativ skal du anføre, hvor langt under datapunkterne fejllinjerne skal gå. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 153

154 Vise tendenser i diagrammer Tendenser er linjer, der beregnes og tegnes, så de passer til dine data, afhængigt af hvilken type ligning du foretrækker. Du kan vise tendenser til de fleste diagramtyper undtagen stakkede søjle-, kolonne- og områdediagrammer samt lagkagediagrammer. Du viser tendenser til datapunkterne i en valgt serie på følgende måde: 1 Vælg den serie, som du vil vise en tendenslinje til, og klik derefter på knappen Info på værktøjslinjen. 2 Klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på Serie. 3 Klik på Avanceret nederst i vinduet Serie. Klik derefter på Tendenser. 4 Vælg den type ligning, du vil bruge til beregning af tendenslinjen, blandt følgende muligheder: Lineær: Opretter den bedst egnede lige linje, som er mest nyttig til enkle lineære dataserier. Logaritmisk: Opretter den bedst egnede kurvede linje, som er mest nyttig, når værdier øges eller mindskes hurtigt og derefter udjævnes. Polynomial: Opretter en kurvet linje med bakker og dale, som viser, hvor værdier stiger og falder. Anfør den polynomiske orden, du vil bruge, i feltet Rækkefølge; orden 4 opretter op til 3 bakker eller dale. Potens: Opretter en kurvet linje til brug ved sammenligning af målinger, der øges med en bestemt frekvens. Potens kan ikke bruges med data, der indeholder nul eller negative værdier. Eksponential: Opretter en kurvet linje til brug, når værdier stiger eller falder med stadig stigende frekvenser. Eksponential kan ikke bruges med data, der indeholder nul eller negative værdier. Bevægeligt gennemsnit: Opretter en tendens vha. det antal datapunkter, som du anfører i feltet Periode, udregner middelværdien og bruger den middelværdi som et tendenspunkt. Anfør den periode, du vil bruge, i det tilstødende felt. 5 Du kan se de ligninger, der beskriver en tendens, ved at vælge linjen og derefter vælge Vis ligning. Du kan trække denne ligning og anbringe den, hvor du vil på lysbilledet. 6 Du kan se kvadratværdien af R, som blev brugt til at beregne en tendens, ved at vælge linjen og derefter vælge Vis værdi af R^2. Du kan trække dette tal og anbringe den, hvor du vil på lysbilledet. 7 Du viser et mærke til en tendenslinje ved at vælge linjen og derefter vælge Mærke. Skriv teksten til et mærke i det tilstødende felt. 8 Du ændrer stregens farve eller tykkelse ved at vælge den og derefter klikke på knappen Grafik i Infovinduet. Foretag justeringer vha. mulighederne under Streg i Info om grafik. 154 Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

155 Formatere tekst i titler, mærker og signaturforklaringer til diagrammer Du kan redigere størrelsen og udseendet på diagram- og aksetitler, aksemærker, datapunktmærker og signaturforklaringer. Du formaterer teksten i mærker og signaturforklaringer på følgende måde: 1 Vælg det rette emne, afhængigt af den tekst du vil formatere: Du formaterer alle diagramtitler og -mærker (undtagen signaturforkaringen) ved at klikke i diagrammet for at anvende dit valg af skrift og farve. Du formaterer tekst til alle datapunkter i en serie ved at vælge tekstfeltet til et datapunkt i serien. Du formaterer tekst i et aksemærke ved at vælge teksten. Du formaterer tekst til alle seriemærker ved at vælge seriens mærkefelt. Du ændrer teksten i en signaturforklaring til et diagram ved at vælge signaturforklaringen. 2 Brug formatlinjen eller skriftvinduet til at formatere teksten. Der er instruktioner i Ændre tekststørrelse på side 52 og Gøre tekst fed, kursiv eller understreget på side 50. Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer Et lagkagediagram repræsenterer et enkelt datasæt, og hvert lagkagestykke er en værdi for et datapunkt i det sæt, nemlig det første datapunkt fra hver dataserie. Hvis dataserierne er i rækker, er det kun den første kolonne, der bruges til oprettelse af diagrammet; hvis dataserien er i kolonner, er det kun den første række, der bruges til oprettelse af diagrammet. Du kan vise alle datasæt i diagrammer ved at flytte dem til tabellens første række eller kolonne i Værktøj til diagramdata. Du ændrer udseendet på et enkelt lagkagestykke ved først at vælge lagkagediagrammet og derefter vælge de stykker, du vil ændre. Du kan vælge lagkagestykker i et valgt lagkagediagram på følgende måder: mm Du vælger et stykke ved at klikke på det. mm Du vælger alle stykker ved at vælge et stykke og trykke på Kommando-A. mm Du vælger stykker, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved at holde Kommandotasten nede, mens du vælger de enkelte stykker. mm Du vælger en sammenhængende række stykker ved at vælge det første stykke og derefter holde Skiftetasten nede, mens du vælger det sidste stykke. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 155

156 Ændre farver og teksturer på lagkagediagrammer Du ændrer farver og teksturer på diagrammer på følgende måde: 1 Du udfylder elementer i serien med specielle farver eller teksturer ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om diagram og derefter klikke på Diagramfarver. Vælg en fyldtype (f.eks. 3D-teksturfyld) på den første lokalmenu, og vælg en samling fyld (f.eks. Marmor eller Træ) på den anden lokalmenu. Gør derefter et af følgende: Du udfylder alle lagkagestykkerne ved at klikke på Anvend på alle. Det første fyld anvendes på elementer i den første serie, det andet fyld på elementer i den anden serie osv. Du udfylder et enkelt lagkagestykke ved at trække fyldet til stykket. 2 Du justerer opacitet, stregtype, skygge og andre grafiske attributter i enkelte lagkagestykker ved at vælge det stykke, du vil ændre, klikke på knappen Info om grafik og derefter foretage de ønskede justeringer. ÂÂ Ved justering af opacitet og fyld skal du være opmærksom på, at hele diagrammets opacitet ændres, når du trækker mærket Opacitet nederst i Info om grafik. Hvis du kun vil anvende ændringerne på en valgt serie, skal du vælge serien og derefter justere opaciteten af farvefyld, gradueringsfyld eller tonet billedfyld efter behov. Du kan få flere oplysninger i Justere opacitet på side 100 og Udfylde et objekt med en dækkende farve på side 101. ÂÂ ÂÂ ÂÂ Du kan få oplysninger om brug af dine egne billeder som fyld i Udfylde et objekt med et billede på side 103. Du kan få oplysninger om ændring af stregen omkring elementet i Ændre formatet på rammer på side 97. Du kan få oplysninger om ændring af skygger i Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker på side 158. ÂÂ Du kan få oplysninger om ændring af dybdeforholdet i et 3D-lagkagediagram i Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer på side 163. Vise mærker i et lagkagediagram Du viser serie- og datapunktmærker i lagkagediagrammer vha. Info om diagram. Du viser navne på serier og datapunktmærker i et lagkagediagram på følgende måde: 1 Vælg det diagram eller de lagkagestykker, hvis mærke eller serienavn du vil vise. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om diagram. 3 Vælg Mærker, og træk mærket Position for at anbringe datapunktmærket tættere på eller længere fra lagkagens midte, eller angiv en værdi i feltet for at indstille lagkagestykkets afstand fra lagkagens midte som en procent af lagkagens radius. 156 Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

157 4 Du viser værdierne i et bestemt format ved at vælge et af følgende på lokalmenuen Format og justere mulighederne på følgende måde: Tal: Viser datapunktværdien uden enheder. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Valuta: Viser datapunktværdien som et beløb. Vælg valutasymbolet på lokalmenuen Symbol. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Procent: Viser datapunktværdien divideret med 100. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet. Dato og tid: Viser datapunktværdier med et dato- og tidsformat. Varighed: Viser datapunktværdier som en tidsenhed, f.eks. sekunder, minutter eller uger. Brøk: Viser datapunktværdier, der er mindre end 1, som et heltal over et andet. (Hvis værdierne er større end 1, vises dine data ikke som brøker.) Vælg, hvor nøjagtigt brøkerne skal afrundes, på lokalmenuen Præcision. Hvis du vælger en mulighed som Halvdele eller Fjerdedele, repræsenteres værdien som en del af hele lagkagen afrundet til den nærmeste valgte brøk. Videnskabelig: Viser datapunktværdier i videnskabelig notation, hvor 10 opløftet til en potens vises som E+ et heltal. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Speciel: Vælg et specielt talformat, som du allerede har oprettet, eller opret et nyt. Se Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller på side 190 for at få flere oplysninger. 5 Du viser serienavnet ved at vælge Vis serienavn. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 157

158 Udskille individuelle stykker fra et lagkagediagram Du gør lagkagestykker mere synlige ved at adskille dem fra lagkagen. Udskil et stykke af et lagkagediagram vha. mærket Eksploderet. Du kan adskille individuelle lagkagestykker på følgende måder: mm Du flytter et enkelt stykke væk fra centrum af et 2D- eller 3D-lagkagediagram ved at vælge det og derefter trække mærket Eksploderet i Info om diagram. mm Du flytter flere stykker væk fra centrum i et 2D- eller 3D-lagkagediagram ved at bruge Skift-klik eller Kommando-klik til at vælge stykkerne og derefter trække dem eller bruge mærket Eksploderet i Info om diagram. mm Du adskiller alle stykker fra centrum af et 3D-lagkagediagram ved at vælge diagrammet, før du bruger mærket Eksploderet i Info om diagram. Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker Du kan anbringe skygger på enkelte lagkagestykker eller på hele lagkagen. Hvis du lægger skygger på individuelle stykker, ser det ud, som om stykkerne findes i forskellige lag, så derfor er det normalt en god ide at udskille et lagkagestykke, før du lægger skygge på det. Du tilføjer skygger på følgende måde: 1 Vælg diagrammet eller enkelte lagkagestykker. Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om diagram. Gør et af følgende: ÂÂ ÂÂ Du føjer skygger til individuelt valgte lagkagestykker ved at vælge Individuelt på lokalmenuen Skygge. Du føjer en skygge til hele diagrammet ved at vælge Gruppe på lokalmenuen Skygge. 2 Du indstiller attributter til skygger i Info om grafik. Se Tilføje skygger på side 99 for at få instruktioner. Rotere 2D-lagkagediagrammer Du kan bruge forskellige teknikker til at rotere et 2D-lagkagediagram. 158 Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

159 Du roterer et lagkagediagram på følgende måder: mm Vælg diagrammet, klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og brug derefter hjulet eller feltet Rotationsvinkel. mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om metrik og træk derefter rotationshjulet, eller brug vinkelknapperne til at indstille vinklen på diagrammet. mm Vælg diagrammet, hold Kommandotasten nede, og flyt markøren mod et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og træk derefter et vælgehåndtag. mm Du roterer diagrammet i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede, mens du trækker et vælgehåndtag eller rotationshjulet. Indstille skygger, afstand og serienavne i søjle- og kolonnediagrammer I søjle- og kolonnediagrammer kan du justere afstanden mellem sæt af søjler eller kolonner (datasæt); i diagrammer, hvor datasættene ikke er stakkede, kan du også justere afstanden mellem de enkelte søjler og kolonner (individuelle datasæt). Du kan også anvende skygger på individuelle dataserier eller i hele diagrammet. I søjle- og kolonnediagrammer, som ikke er stakkede, kan du også vælge at vise serienavnene. Du tilpasser søjle- og kolonnediagrammer på følgende måde: 1 Vælg et søjle- eller kolonnediagram. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på Diagram. 3 Gør derefter et af følgende: ÂÂ ÂÂ Juster afstanden mellem søjler eller kategorier: Du justerer afstanden mellem søjler ved at skrive en værdi (eller klikke på pilene) i feltet Afstand mellem søjler. Du justerer afstanden mellem kategorier (på diagrammer, der ikke er stakkede), ved at anføre en værdi i feltet Afstand mellem sæt. Værdien er procenten af søjlens tykkelse. Hvis du formindsker afstanden mellem søjler, bliver de tykkere. Du kan også flytte markøren til en søjles kant, indtil den bliver til en pil med to hoveder, og derefter trække søjlerne, så de bliver tykkere eller tyndere. Tilføj skygger: Du føjer skygger til individuelle søjler ved at vælge Individuelt på lokalmenuen Skygge. Du føjer skygger til hver gruppe af søjler ved at vælge Gruppe på lokalmenuen Skygge. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 159

160 Du indstiller attributter til skygger i Info om grafik. Se Tilføje skygger på side 99 for at få instruktioner. ÂÂ Du viser navne på serier ved at vælge Vis serienavne på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Kategoriakse i vinduet Akse i Info om diagram. (Denne mulighed er ikke tilgængelig til stakkede søjle- og kolonnediagrammer.) Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer I område- og linjediagrammer kan du bruge symboler (cirkler, trekanter, kvadrater og romber) til at repræsentere datapunkter. Du kan også vise en lige eller kurvet linje mellem datapunkterne. Datapunkterne til disse dataserier er cirkler. Datapunkterne til disse dataserier er trekanter. mm Du kan ændre datapunktsymboler og den linje, der forbinder dem, på følgende måder: Du ændrer datapunktsymbolet ved at vælge en dataserie (områdefigur eller linje), klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om diagram og derefter klikke på Serie. Vælg et symbol på lokalmenuen Datasymbol. Juster størrelsen på datapunktsymboler ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i det tilstødende felt. Vælg et symbol, der skal bruges til datapunkter. Forbind punkter med en kurve. mm Du forbinder punkter med en kurve ved at vælge en dataserie (linje) og derefter vælge Kurve på lokalmenuen Forbind punkter. mm Du ændrer stregfarven ved at vælge en streg, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om grafik og derefter bruge mulighederne under Streg. Se Ændre formatet på rammer på side 97 for at få instruktioner. Vise datapunktsymboler i områdediagrammer I områdediagrammer kan du bruge symboler (cirkler, trekanter, kvadrater og romber) til at repræsentere datapunkter. 160 Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

161 Du viser datapunktsymboler på følgende måde: 1 Vælg en dataserie (områdefigur eller linje), klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram og klik derefter på Serie. 2 Vælg et symbol på lokalmenuen Datasymbol. 3 Juster størrelsen på datapunktsymboler ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i det tilstødende felt. mm Bruge punktdiagrammer Punktdiagrammer viser data på en anden måde end andre typer diagrammer. De kræver mindst to kolonner eller række af data for at kunne tegne værdier for en enkelt dataserie. Du viser flere dataserier ved at bruge ekstra par på to kolonner (eller to rækker). Hvert værdipar bestemmer positionen af et datapunkt. Den første dataværdi i parret er punktets placering på X-aksen. Den anden dataværdi er punktets placering på Y-aksen. Hvis du allerede har oprettet et diagram med datapunkter, der ikke optræder i par, og du derefter ændrer diagrammet til et punktdiagram, kan Keynote måske ikke tegne dataene, som du forventer. Afhængigt af hvordan dataene er arrangeret i tabellen, er det måske slet ikke muligt at tegne dem. Kontroller, at x- og y-punkternes værdier til de dataserier, der skal tegnes, er indtastet, før du vælger at oprette et punktdiagram. Før du kan ændre udseende på datapunktsymboler eller linjer, skal du vælge et symbol eller en linje og derefter åbne Info om diagram. Du ændrer udseendet på valgte datapunktsymboler og linjer på en af følgende måder: Foretag et valg på lokalmenuen Datasymbol, og juster derefter størrelsen på symbolet ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i det tilstødende felt. mm Du forbinder punkterne i den valgte serie med en lige linje eller en kurve ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Forbind punkter. mm Du ændrer farve på datapunkter eller linjer i diagrammet ved at vælge et datapunkt eller en linje, som du vil ændre, og derefter klikke på Info om grafik. (Bemærk, at du kan ændre farve på enten datapunkter, en linje eller en tendenslinje, selvom de repræsenterer den samme dataserie.) I Info om grafik skal du klikke i farvefeltet Streg og derefter vælge en farve i farvevinduet. mm Du ændrer format og tykkelse på en linje i diagrammet ved at vælge den og derefter vælge et linjeformat på lokalmenuen Streg. Indtast en værdi, eller brug tælleren i det tilstødende felt til at justere stregens tykkelse. Du kan læse, hvordan du viser en tendenslinje til valgte serier, i Vise tendenser i diagrammer på side 154. I punktdiagrammer kan du vise fejllinjer til målinger på både x- og y-aksen. Du kan læse mere om, hvordan du viser fejllinjer, i Vise fejllinjer i diagrammer på side 153. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 161

162 Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer Diagrammer med to akser viser et linjediagram oven på et kolonne- eller områdediagram og viser forskellige værdiakser (y-akser) til hvert diagram. Aksen i venstre side af diagrammet hører til den første dataserie i Værktøj til diagramdata og er repræsenteret af en rød linje og hedder Værdiakse (Y1). Aksen i højre side af diagrammet hører til den anden dataserie i Værktøj til diagramdata og er repræsenteret af kolonner og hedder Værdiakse (Y2). I Info om diagram findes der muligheder til individuel formatering af begge akser. Nedenstående illustrationen viser et diagram med to akser. Dette er y-aksen til den dataserie, der repræsenteres af en streg. Dette er y-aksen til den dataserie, der repræsenteres af kolonner. Blandede diagrammer præsenterer et enkelt diagram, hvor de to serier kan vises som forskellige diagramtyper. Den ene dataserie kan f.eks. repræsenteres af en hvid streg, mens den anden repræsenteres af kolonner. Både i diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer kan der kun repræsenteres en enkelt dataserie efter hver diagramtype. Begge dataserier kan vises som et kolonne-, linje- eller områdediagram. Du ændrer diagramtype i figuren på følgende måde: 1 Vælg den dataserie, som du vil ændre diagramtype til. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på Serie. 3 Vælg en diagramtype på lokalmenuen Serietype. Du kan formatere diagramakserne endnu mere eller tilpasse udseendet på dataserieelementerne ligesom med andre diagramtyper. Du kan få flere oplysninger i Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring på side 147, Formatere diagramakser på side 148 og Formatere elementerne i et diagrams dataserie på side Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data

163 Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer I 3D-diagrammer kan du ændre syns- og belysningsvinklen. Du ændrer synsvinkel på følgende måde: mm Vælg 3D-diagrammet, og træk en pilespids i den viste pil med fire spidser. Du justerer indstillinger til 3D-scenen på følgende måde: 1 Vælg et 3D-diagram, klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på Diagram. 2 Du justerer diagrammets synsvinkel ved at trække en pilespids fra den blå pileknap, indtil du har anbragt diagrammet som ønsket. 3 Du ændrer belysningens vinkel og intensitet ved at vælge en passende mulighed på lokalmenuen Belysningsformat. 4 Du ændrer diagramelementernes dybde ved at trække mærket Diagramdybde. Hvis du trækker til højre, kommer diagramelementerne til at se ud, som om de strækker sig ind imod seeren. Hvis du opretter et meget dybt diagram, skal du måske ændre størrelse på diagrammet, før der er plads til det på lysbilledet. 5 Du gør kanterne på et 3D-lagkagediagram pænere ved at vælge Vis facetkanter. Kapitel 9 Oprette diagrammer fra data 163

164 Bruge tabeller 10 Tilføj og formater tabeller med så mange rækker og kolonner, du har brug for. Kombiner og opdel celler for at oprette interessante layout til tekst og billeder. Tabeller er praktiske til præsentation af data eller oplysninger på en måde, så de nemt kan skimmes og sammenlignes. Tabeller kan også bruges til præsentation af tekst og billeder i kreative layout. Keynote indeholder de værktøjer, du skal bruge til at designe fleksible tabeller og oprette visuelle hjælpemidler, som forbedrer din præsentation. Sammen med tabelbyg kan tabeller i Keynote gøre selv numeriske data levende. Læs, hvad du kan gøre med tabelbyg, i Oprette et tabelbyg på side 130. Tabeller i Keynote kan udføre matematiske beregninger i forbindelse med den samling funktioner og formler, der er indbygget i iwork. Der findes flere oplysninger om brugen af formler og funktioner i iwork i Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner og i Hjælp til iwork-formler og -funktioner, som du åbner ved at vælge Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner. Tilføje en tabel Når du tilføjer en ny tabel i Keynote, vises den som en tabel med tre rækker og tre kolonner med eller uden overskriftsrækker og -kolonner, afhængigt af hvilket tema du bruger. Tabeller er designet, så de passer til temaet. Det er nemt at tilpasse en tabel med så mange rækker og kolonner, som du vil have, og at tilføje eller fjerne en overskriftskolonne eller overskrifts- og bundrækker, før du begynder at indtaste indhold i cellerne. Du opretter en ny tabel på følgende måde: 1 Klik på Tabel på værktøjslinjen, eller vælg Indsæt > Tabel. Der vises en tabel med tre rækker og tre kolonner. 2 Juster antallet af rækker og kolonner ved at angive det ønskede antal i felterne til rækker og kolonner på formatlinjen. 164

165 3 Du tilføjer en eller flere overskriftskolonner ved at klikke på overskriftskolonneknappen på formatlinjen og vælge det ønskede antal på lokalmenuen (op til 5). Hvis du på dette sted klikker på overskriftskolonneknappen, tilføjes eller fjernes en enkelt overskriftskolonne, medmindre du allerede har tilføjet flere overskriftskolonner eller skrevet indhold i cellerne. 4 Du tilføjer en eller flere overskriftsrækker ved at klikke på overskriftsrækkeknappen på formatlinjen og vælge det ønskede antal på lokalmenuen (op til 5). Hvis du på dette sted klikker på overskriftsrækkeknappen, tilføjes eller fjernes en enkelt overskriftsrække, medmindre du allerede har tilføjet flere overskrifter eller skrevet indhold i cellerne. 5 Du tilføjer en eller flere bundrækker ved at klikke på bundrækkeknappen på formatlinjen og vælge det ønskede antal på lokalmenuen (op til 5). Hvis du på dette sted klikker på bundrækkeknappen tilføjes eller fjernes en enkelt bundrække, medmindre du allerede har tilføjet flere bundrækker eller skrevet indhold i cellerne. 6 Du ændrer størrelse på tabellen ved at trække et af dens vælgehåndtag. Du bevarer tabellens proportioner ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker. Du udvider tabellen fra midten ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. 7 Træk tabellen til det sted, hvor du vil have den på lærredet. Du tegner en tabel med det ønskede antal rækker og kolonner på følgende måde: 1 Hold Alternativtasten nede, og klik på Tabel på Værktøjslinjen. 2 Slip Alternativtasten, og træk over lærredet (markøren vises som et kryds). Når du trækker, vises der en tabel, og antallet af rækker og kolonner forøges eller formindskes med størrelsen af tabellen. 3 Juster tabellens størrelse og position som beskrevet ovenfor. Du kan oprette en ny tabel fra en eksisterende tabel på følgende måder: mm Du opretter en ny tabel på basis af en eller flere tilstødende celler i en eksisterende tabel ved at vælge cellen eller cellerne og trække dem til et tomt sted på lærredet. mm Kopier en tabel i et Pages-dokument eller Numbers-ark, og indsæt den på lærredet. Bemærk: Rækker og kolonner, som er skjulte på Numbers-regnearket, og evt. kommentarer, som du har føjet til Numbers-tabellens celler, kopieres ikke til Keynote. Der findes oplysninger om indtastning af indhold i tabelceller i Skrive indhold i tabelceller på side 168. Når du har oprettet en tabel, kan du altid tilføje og slette rækker og kolonner; ændre størrelse på rækker, kolonner og celler; ændre cellefarver, rammeformater m.m. for at opnå det ønskede design. Kapitel 10 Bruge tabeller 165

166 Føjer rækker til en tabel Du kan tilføje rækker i en tabel eller i slutningen af en tabel. Hvis tabellen indeholder en eller flere bundrækker, vil rækker tilføjet i bunden af tabellen blive tilføjet over bundrækken. Hvis tabellen indeholder en overskriftsrække, vil nye rækker tilføjet øverst i tabellen blive tilføjet efter overskriftsrækken. Du tilføjer rækker på følgende måder: mm Vælg tabellen, og angiv det ønskede antal rækker i rækkefeltet på formatlinjen. Nye rækker tilføjes i slutningen af den eksisterende tabel. mm Du tilføjer en række i slutningen af tabellen ved at trykke på Tab, når den sidste celle i tabellen (før evt. bundrækker) er valgt. mm Du tilføjer en enkelt række et tilfældigt sted i tabellen ved at vælge en celle og derefter vælge Format > Tabel > Tilføj række over eller Tilføj række under. Du kan også vælge disse kommandoer på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tabel, og klik derefter på Tabel. mm Du tilføjer flere rækker et tilfældigt sted i tabellen ved at vælge celler, der strækker sig over det antal nye rækker, du vil tilføje (du skal f.eks. vælge tre rækker, hvis du vil tilføje tre rækker), og derefter vælge Format > Tabel > Tilføj rækker over eller Tilføj rækker under. mm Du kan også vælge disse kommandoer på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Tabel. Du kan opdele celler i to ens rækker. I Opdele tabelceller på side 176 beskrives hvordan. Føje kolonner til en tabel Du kan tilføje kolonner i en tabel eller i slutningen af en tabel. Hvis tabellen indeholder en overskriftskolonne, vil nye kolonner tilføjet i venstre side af tabellen blive tilføjet efter overskriftskolonnen. Du tilføjer kolonner på følgende måder: mm Vælg tabellen, og angiv det ønskede antal kolonner i kolonnefeltet på formatlinjen. Nye kolonner tilføjes i slutningen af den eksisterende tabel. mm Du tilføjer en enkelt kolonne et tilfældigt sted i tabellen ved at vælge en celle og derefter vælge Format > Tabel > Tilføj kolonne før eller Tilføj kolonne efter. Du kan også vælge disse kommandoer på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Tabel. 166 Kapitel 10 Bruge tabeller

167 mm Du tilføjer flere kolonner et tilfældigt sted i tabellen ved at vælge celler, der strækker sig over det antal nye kolonner, du vil tilføje (du skal f.eks. vælge tre kolonner, hvis du vil tilføje tre kolonner), og derefter vælge Format > Tabel > Tilføj kolonner før eller Tilføj kolonner efter. mm Du kan også vælge disse kommandoer på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Tabel. Du kan opdele celler i to ens rækker. I Opdele tabelceller på side 176 beskrives hvordan. Slette tabelrækker og -kolonner Hvis du vil slette en eller flere rækker eller kolonner i en tabel, skal du først vælge mindst en celle i hver af de rækker eller kolonner, du vil slette. Du kan slette valgte rækker og kolonner på følgende måder: mm Vælg Format > Tabel > Slet kolonne eller Slet række. mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel. Klik på Tabel i Info om tabel, og vælg Slet række eller Slet kolonne på lokalmenuen Rediger rækker og kolonner. Ændre størrelse på en tabel Du kan gøre en tabel større eller mindre ved at trække i dens aktive vælgehåndtag eller ved at bruge Info om metrik. Du kan også ændre størrelsen på en tabel ved at ændre størrelse på dens kolonner og rækker. Du kan ændre størrelse på en valgt tabel på følgende måder: mm Træk et af de kvadratiske vælgehåndtag, der vises, når en tabel er valgt. Du bevarer tabellens proportioner ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker. Du ændrer størrelse fra tabellens centrum ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Du ændrer en tabels størrelse i en retning ved at trække i et sidehåndtag i stedet for et hjørnehåndtag. mm Du ændrer størrelse ved at angive nøjagtige mål, vælge en tabel eller tabelcelle, klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på Info om metrik. Angiv en ny bredde og højde i felterne Størrelse. Du bevarer tabellens proportioner ved at vælge Bevar proportioner, før du ændrer værdien for bredde og højde. Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner Den nemmeste metode til at ændre størrelse på rækker og kolonner er at trække rammerne. Men du kan også vælge en eller flere celler og bruge menukommandoer til at give rækkerne og kolonnerne den samme højde eller bredde. Kapitel 10 Bruge tabeller 167

168 Hvis du vil angive præcise mål for rækkehøjde og kolonnebredde, skal du bruge Info om tabel. Hvis cellens indhold er for stort til cellen, vises der en klipindikator i form af et plustegn (+) inden i et kvadrat i nederste højre hjørne af cellen. I Info om tabel kan du indstille automatisk ændring af cellers størrelse, så de passer til indholdet. mm mm Du kan ændre størrelse på individuelle rækker og kolonner på følgende måder: Du ændrer størrelse på en enkelt række ved at trække den nederste ramme af rækken opad eller nedad. Du ændrer størrelse på en kolonne ved at trække en kolonneramme til højre eller venstre. Du kan give rækker samme højde eller kolonner samme bredde på følgende måder: mm Du giver alle rækker den samme størrelse ved at vælge tabellen og vælge Format > Tabel > Fordel rækker ensartet. mm Du giver flere rækker den samme størrelse ved at vælge en eller flere celler i rækkerne og vælge Tabel > Fordel rækker ensartet. Rækkerne behøver ikke at støde op til hinanden. mm Du giver alle kolonner den samme størrelse ved at vælge Format > Table > Fordel kolonner ensartet. mm Du giver flere kolonner den samme størrelse ved at vælge en eller flere celler i kolonnerne og vælge Tabel > Fordel kolonner ensartet. Kolonnerne behøver ikke at støde op til hinanden. Du definerer mål til rækkehøjde og kolonnebredde på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel. 2 Klik på Tabel i Info om tabel. 3 Angiv værdier i felterne Kolonnebredde og Rækkehøjde. Du ændrer automatisk størrelse på tabelceller, så der er plads til indholdet, på følgende måde: mm Vælg Rediger automatisk størrelse i forhold til indhold i Info om tabel. Alle tabelcellernes størrelse ændres, så der er plads til indholdet. Skrive indhold i tabelceller Når du skal skrive tekst i en celle, skal du blot vælge en celle og begynde at skrive. Du vælger tekst, som allerede findes i en celle, ved at anbringe indsætningsmærket i cellen. Med begge disse metoder kan du navigere rundt i tabellen vha. piletasterne, så du hurtigt kan skrive tekst i en vilkårlig celle. 168 Kapitel 10 Bruge tabeller

169 Her er nogle gode råd om, hvordan du skriver i tabelceller: mm Du skriver tekst ved at vælge en celle og begynde at skrive. mm Du anbringer indsætningsmærket i en celle ved at klikke en gang for at vælge tabellen, klikke en gang til for at vælge cellen og klikke en tredje gang for at anbringe indsætningsmærket i cellen. Når indsætningsmærket er i cellen, kan du vælge tekst ved at trække hen over den eller dobbeltklikke for at vælge et ord og klikke tre gange for at vælge et afsnit. mm Du indsætter et afsnitsskift ved at trykke på Retur, mens indsætningsmærket er i cellen. mm Du indsætter et linjeskift ved at trykke på Alternativ-Retur, mens indsætningsmærket er i cellen. mm Du indsætter en tabulator i en tabel ved at trykke på Alternativ-Tab, mens indsætningsmærket er i cellen. mm Du justerer tekst ved at vælge en eller flere celler og klikke på en knap til tekstjustering på formatlinjen for at venstrejustere, højrejustere, centrere eller give teksten lige margener eller anbringe den øverst, i midten eller nederst i cellen. mm Der findes oplysninger om, hvordan du ændrer størrelse på tabelceller, så der er plads til indhold, som er for stort, i Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner på side 167. Tabelceller, som ikke er store nok til, at deres indhold kan vises, har en klipindikator for neden. Klipindikatoren mm Du ændrer skriftsnit ved at vælge en eller flere celler og klikke på en knap til tekstformatering på formatlinjen. Vælg et skriftsnit. Vælg tekstfarven. Vælg en skrift. Vælg skriftstørrelsen. mm Du kan sikre dig, at Keynote opfatter det, du skriver, som et tal, tekst eller en anden type værdi ved at anvende et celleværdiformat på cellerne. Se emnerne under Formatere udseendet af tabelcelleværdier på side 184. Bemærk: Tekststrenge ignoreres i funktioner, der bruger værdier til at udføre beregninger. Udover at formatere tekst vha. formateringslinjen som beskrevet ovenfor kan du også formatere tekst i tabelceller på samme måde som anden tekst. Se emnerne under Formatere størrelse og udseende på tekst på side 50. Du kan søge og erstatte og udføre stavekontrol i tabeller ligesom i anden tekst. Se emnerne under Kontrollere, om der er fejl i teksten på lysbilleder på side 70. Kapitel 10 Bruge tabeller 169

170 Du kan læse om flytning og redigering af tabelcellers indhold i Redigere tabelcellers indhold på side 172. Vælge og navigere i tabelceller Du kan nemt navigere rundt i en tabel og vælge tabelcellerne, men undgå at vælge tekst inden i en celle. Når du vælger en celle, fremhæves dens ramme. Du vælger en enkelt tabelcelle på følgende måde: mm Klik en gang for at vælge tabellen, og klik en gang til for at vælge en individuel celle. Når en celle er valgt, skal du bruge Tabulator, Retur og piletasterne til at flytte det valgte til en tilstødende celle. Du kan vælge flere celler, rækker eller kolonner på følgende måder: mm Du vælger tilstødende celler ved at vælge en celle og derefter holde Skiftetasten nede, mens du vælger tilstødende celler. Du kan også klikke i en celle og trække gennem et udsnit af celler. mm Du vælger tabelceller, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved at holde Kommandotasten nede, mens du vælger celler. Kommando-klik igen for at fravælge en celle i en gruppe. mm Du vælger en enkelt række eller kolonne ved at vælge en enkelt celle og derefter vælge kommandoen Vælg række eller Vælg Kolonne på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i Info om tabel. mm Du vælger flere rækker ved at vælge to eller flere lodret tilstødende celler, før du vælger kommandoen Vælg række. mm Du vælger flere kolonner ved at vælge to eller flere vandret tilstødende celler, før du vælger kommandoen Vælg kolonne. mm Du skifter mellem at have valgt celler i tabellen til at have valgt hele tabellen på følgende måde: Tryk på Kommando-Retur, eller klik uden for tabellen, og klik derefter et vilkårligt sted i tabellen. Når en celle er valgt, kan du vælge tilstødende celler vha. følgende tastaturgenveje. Hvis du vil vælge Den næste celle til højre Den næste celle til venstre Den næste celle nedad Skal du Tryk på Tabulator. Hvis du trykker på Tabulator i den sidste kolonne, vælges den første celle i den næste række. Hvis du trykker på Tab i den sidste celle, tilføjes der en ny række, og den første celle vælges. Tryk på Skift-Tabulator. Tryk på pil ned. 170 Kapitel 10 Bruge tabeller

171 Hvis du vil vælge Den næste celle opad Skal du Tryk på pil op. Udfylde tabelceller automatisk Med auto-udfyld kan du bruge indholdet i en eller flere celler til automatisk at føje værdier til tilstødende celler. Du udfylder tabelceller automatisk på følgende måder: mm Du indsætter indholdet og fyldet fra en celle i tilstødende celler ved at vælge cellen og trække håndtaget Udfyld (en lille cirkel i cellens nederste venstre hjørne) hen over de celler, som du vil sætte ind i. Når du anbringer markøren på udfyldningshåndtaget, vises den som et stort plustegn (+), der betyder, at du kan begynde at trække hen over de celler, der skal fyldes. Evt. data, celleformat, formel eller arkiver, der er forbundet med den valgte celle, sættes ind. Hvis en modtagercelle indeholder data, overskriver auto-udfyld dataene med de værdier, du gentager. mm Du indsætter indholdet og fyldet fra en celle i en eller flere celler i den samme række eller kolonne ved at vælge to eller flere tilstødende celler og vælge et af følgende. Format > Tabel > Udfyld mod højre: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i den af de valgte celler, der er længst til venstre. Format > Tabel > Udfyld mod venstre: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i den af de valgte celler, der er længst til højre. Format > Tabel > Udfyld opad: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i den nederste af de valgte celler. Format > Tabel > Udfyld nedad: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i den øverste af de valgte celler. Evt. data, celleformat, formel eller arkiver, der er forbundet med den valgte celle, sættes ind. Hvis en modtagercelle indeholder data, overskriver auto-udfyld dataene med de værdier, du gentager. mm Du kan også føje værdier til celler på basis af værdimønstre. Hvis en celle f.eks. indeholder en dag i ugen eller måneden, kan du vælge cellen og derefter trække til højre eller nedad for at føje den næste dag i ugen eller måneden til den tilstødende celle vha. de udfyldningsfunktioner, der er beskrevet ovenfor. Du opretter nye værdier på basis af talmønstre ved at vælge to eller flere celler, før du trækker. Hvis to valgte celler f.eks. indeholder 1 og 2, tilføjes værdierne 3 og 4, når du trækker gennem de tilstødende to celler. Og hvis to valgte celler indeholder 1 og 4, tilføjes værdierne 7 og 10, når du trækker gennem de to tilstødende celler (værdierne øges i trin på 3). Auto-udfylding starter ikke et varigt forhold mellem cellerne i gruppen. Når du har brugt auto-udfyld, kan du ændre cellerne uafhængigt af hinanden. Kapitel 10 Bruge tabeller 171

172 Der findes oplysninger om de funktioner og formler, du kan bruge i iwork, og hvordan du bruger dem, i Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktionerog i hjælpen (vælg Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner ). Redigere tabelcellers indhold Du kan ændre, slette, kopiere, bytte om på og flytte indholdet af celler. Du kan redigere værdier på følgende måder: mm Du erstatter indhold, som allerede er i cellen, ved at vælge cellen og derefter vælge det, du vil erstatte, ved at dobbeltklikke; hold Skiftetasten nede, og vælg mere indhold, hvis du vil erstatte mere. Skriv for at erstatte det valgte indhold. mm Hvis du vil erstatte alt i cellen, skal du vælge cellen og begynde at skrive. mm Hvis Returtast flytter til næste celle ikke er valgt i Info om tabel, kan du også vælge cellen og derefter trykke på Retur eller Enter, hvilket vælger alt i cellen, og derefter begynde at skrive. Du indsætter nyt indhold inden i eksisterende indhold ved at vælge cellen, klikke for at anbringe indsætningsmærket og derefter skrive. mm Du fortryder ændringer foretaget i en tabelcelle, efter at du har valgt cellen, ved at trykke på esc. mm Du sletter indholdet af tabelceller, rækker og kolonner ved at vælge cellerne, rækkerne og kolonnerne og derefter trykke på Slettetasten eller vælge Rediger > Slet. Du sletter indholdet, baggrundsfyldet og evt. formatindstillinger ved at vælge Rediger > Slet alt. Standardformatet anvendes på det valgte. mm Du ombytter celleværdier inden for en tabel ved at vælge en celle eller flere tilstødende celler og trække det valgte til modtagercellerne. Værdierne i det valgte ombyttes med værdierne i modtagercellerne. mm Du kopierer celler inden for en tabel til en anden tabel eller til lærredet ved at trække valgte celler, mens du holder Alternativtasten nede. Alle værdier i modtagercellerne erstattes, og værdierne på den originale placering bevares. Du kan også kopiere celler ved at vælge dem, vælge Rediger > Kopier, vælge modtagerceller og derefter vælge Rediger > Sæt ind. mm Du føjer formler og funktioner til celler som beskrevet i instruktionerne i hjælpen. Vælg Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner. Du kan læse om anvendelse af celleformatering i emnerne under Formatere udseendet af tabelcelleværdier på side Kapitel 10 Bruge tabeller

173 Om tilpasning af tabellers udseende og layout Du kan tilføje overskrifts- og bundrækker, ændre baggrundsfarve og -billede til tabeller og individuelle tabelceller og ændre rammefarver og -formater for at give dine tabeller det ønskede udseende. Du gør tabellayout fleksible ved at tilføje, flytte eller skjule rammesegmenter og flette eller opdele tabelceller. Du kan læse om de bygeffekter til lysbilleder, som kun kan bruges til tabeller, i Oprette et tabelbyg på side 130. Skiftende tabelrækkefarver Brug forskellige baggrundsfarver til skiftende rækker for at give en tabel en stribet effekt. Du skifter rækkefarver på følgende måde: 1 Vælg tabellen. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Tabel i Info om tabel. 4 Vælg Skiftende rækkefarve nederst i Info om tabel. 5 Klik på det tilstødende farvefelt for at åbne farvevinduet, og vælg derefter en farve til de skiftende rækker. Se Farvevinduet på side 25 for at få instruktioner. 6 Du ændrer fyldattributterne i de andre rækker vha. mulighederne under Cellebaggrund i Info om tabel. Se Fylde tabelceller med farver eller billeder på side 178 for at få instruktioner. Føje overskriftsrækker eller overskriftskolonner til en tabel Brug overskriftsrækker og -kolonner, når du vil mærke dataene i rækker og kolonner. Overskriftsrækker og -kolonner er formateret, så de er fremtrædende i forhold til de andre rækker og kolonner (indhold) i en tabel. Overskriftsrækker består af de øverste celler i hver kolonne. Overskriftskolonner består af cellerne længst til venstre i hver række. Du kan bruge helt op til fem overskriftsrækker og fem overskriftskolonner. Flere overskrifter er nyttige, når du vil tildele navne til to eller flere overskriftskolonner eller overskriftsrækker. Du formaterer en overskrift, så den strækker sig over rækker og kolonner, ved at kombinere overskriftsceller som beskrevet i Flette tabelceller på side 175. Kapitel 10 Bruge tabeller 173

174 Hvis en tabel indeholder både overskriftsrækker og overskriftskolonner, anses den eller de øverste venstre celler som værende en del af overskriftsrækken. Overskriftskolonner vises under evt. overskriftsrækker. Du tilføjer overskriftsrækker og -kolonner ved først at vælge en tabel. Du kan tilføje overskriftsrækker eller -kolonner på følgende måder: mm Vælg det ønskede antal overskrifter på lokalmenuerne til overskriftsrækker og overskriftskolonner på formatlinjen. mm Vælg Format > Tabel > Overskriftsrækker eller Overskriftskolonner > n (antallet af overskriftsrækker eller -kolonner) på undermenuen. mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Tabel. Vælg det antal overskriftsrækker eller overskriftskolonner, som du vil tilføje, på lokalmenuen Overskrifter & bundrække. Slet overskriftsrækker og -kolonner på samme måde som andre rækker og kolonner. Se Slette tabelrækker og -kolonner på side 167 for at få flere oplysninger. Overskriftsceller spiller en vigtig rolle ved at gøre det lettere at læse og oprette formler i tabelceller. Der findes oplysninger om de funktioner og formler, du kan bruge i iwork, og hvordan du bruger dem, i Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktionerog i hjælpen (vælg Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner ). Tilføje tabelbundrækker Brug bundrækker, når du vil henlede opmærksomheden på de nederste rækker i en tabel. Bundrækker er formateret, så de er forskellige fra andre rækker (indhold). En bundrække består af den nederste celle i hver kolonne. Du kan bruge op til fem bundrækker. Du formaterer en bundrække, så den strækker sig over kolonner, ved at kombinere de nederste celler som beskrevet i Flette tabelceller på side Kapitel 10 Bruge tabeller

175 Du tilføjer bundrækker ved først at vælge en tabel. Du kan tilføje bundrækker på følgende måder: mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tabel. Klik på Tabel i Info om tabel, og vælg derefter antallet af bundrækker på lokalmenuen Overskrifter & bundrække. mm Vælg Format > Tabel > Bundrækker > n (antallet af bundrækker) på undermenuen. Slet bundrækker på samme måde som andre rækker. Se Slette tabelrækker og -kolonner på side 167 for at få flere oplysninger. Flette tabelceller Når du fletter tabelceller, kombineres tilstødende celler til en celle, så de optræder som en enkelt celle. Du fletter tabelceller på følgende måde: 1 Vælg en gruppe på to eller flere tilstødende tabelceller. Den gruppe celler, du vælger, skal danne et rektangel, og de skal alle være indholdsceller eller overskriftsceller eller alle bundceller. 2 Gør et af følgende: ÂÂ Vælg Format > Tekst > Flet celler. ÂÂ Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tabel. Klik på Tabel i Info om tabel, og vælg derefter Flet celler på lokalmenuen Rediger rækker og kolonner. Du ophæver fletning af celler, som tidligere er blevet flettet, på følgende måde: mm Vælg Format > Tekst > og fravælg Flet celler. mm Fravælg Flet celler på lokalmenuen Rediger rækker og kolonner i vinduet Tabel i Info om tabel. Kapitel 10 Bruge tabeller 175

176 Her kan du se, hvad der sker med celleindhold, når du fletter celler: ÂÂ Når du fletter vandret tilstødende celler, som udelukkende indeholder tekst eller en blanding af tekst, tal, formaterede værdier og formler, samles alle de originale celler som tekst adskilt af tabulatorer. ÂÂ Når du fletter lodret tilstødende celler, som udelukkende indeholder tekst eller en blanding af tekst, tal, formaterede værdier og formler, samles alle de originale celler som tekst adskilt af linjeskift. ÂÂ Når du fletter kolonneceller, overtager cellebaggrunden det billede eller den farve, der fandtes i den øverste celle. ÂÂ Når du fletter rækkeceller, overtager cellebaggrunden det billede eller den farve, der fandtes i cellen længst til venstre. ÂÂ Når en celle, der indeholder tekst, et tal, en formel eller et celleformat, flettes med en tom celle, bevarer den nye celle indholdet af den celle, der ikke var tom. ÂÂ Når en celle, der indeholder et talformat, flettes med en tom celle, bevarer den nye celle talformatet. Der findes oplysninger om de funktioner og formler, du kan bruge i iwork, og hvordan du bruger dem, i Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktionerog i hjælpen (vælg Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner ). Opdele tabelceller Opdeling af celler inddeler hver valgt celle i to ens størrelser vandret (i rækker) eller lodret (i kolonner). Begge de nye celler har samme baggrundsfarver eller -billeder. Evt. tekst i den originale celle forbliver i cellen øverst eller længst til venstre. Du opdeler individuelle celler ved at vælge dem. Du opdeler en hel række eller kolonne ved at vælge alle cellerne i rækken eller kolonnen. Du opdeler valgte celler vandret på en af følgende måder: mm Vælg Format > Tabel > Opdel i rækker. mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tabel. Klik på Tabel i Info om tabel, og vælg derefter Opdel i rækker på lokalmenuen Rediger rækker og kolonner. Du opdeler valgte celler lodret på en af følgende måder: mm Vælg Format > Tabel > Opdel kolonner. mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tabel. Klik på Tabel i Info om tabel, og vælg derefter Opdel kolonner på lokalmenuen Rediger rækker og kolonner. Du fletter celler, som tidligere er blevet opdelt, på følgende måde: mm Vælg alle de celler, du vil forbinde igen, og vælg Format > Tabel > Flet celler. 176 Kapitel 10 Bruge tabeller

177 Vælge og flytte tabelcellers rammer Vælg tabel- eller cellerammer for at ændre deres udseende eller flytte dem inden for en tabel. Du kan vælge hele tabelrammer eller individuelle segmenter af cellerammer. Du kan også vælge flere rammesegmenter, så det er nemt at ændre udseendet på mange ad gangen. Når en tabelcelle er valgt, ser markøren ud, som om den befinder sig på begge sider af stregen, hvis du holder den på en ramme; det betyder, at du vælger en ramme eller et rammesegment, hvis du klikker. Som tommelfingerregel gælder, at du skal klikke en gang for at vælge en tabel, klikke en gang til for at vælge en ramme og derefter klikke endnu en gang for at vælge et rammesegment. Markøren ser sådan ud, når den er over et vandret segment. Markøren ser sådan ud, når den er over et lodret segment. Du vælger hurtigt bestemte tabelrammer på følgende måde: 1 Vælg en tabel eller tabelcelle, og klik på knappen til rammevalg på formatlinjen. Knappen Rammer 2 Vælg de ønskede rammer på lokalmenuen. 3 Du vælger et andet rammesegment (eller kun et enkelt segment, hvis to er valgt) ved at holde markøren på det ønskede segment, indtil den skifter til et sæt parallelle linjer, og derefter klikke på rammen for at vælge den. Du vælger rammer i en valgt tabel på følgende måder: mm Klik på en ramme for at vælge den. mm Klik på en anden ramme for at vælge rammen. mm Hold Skift eller Kommandotasten nede, mens du klikker, for at vælge (eller fravælge) flere rammer. mm Dobbeltklik på en valgt ramme for at vælge et segment af rammen. Kapitel 10 Bruge tabeller 177

178 mm Hold Skift eller Kommandotasten nede, mens du klikker, for at vælge (eller fravælge) flere rammesegmenter. Du vælger hurtigt de tilsvarende rammer til flere celler på følgende måde: 1 Valg tabellen, rækken, kolonnen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel for at åbne Info om tabel. 3 Klik på Tabel i Info om tabel. 4 Klik på en af knapperne under Cellerammer i Info om tabel. Du flytter et rammesegment på følgende måde: mm Vælg det, og træk det til det ønskede sted. Formatere tabelcellerammer Du kan ændre stregtykkelsen og -farven i tabelcellerammer. Du kan også skjule cellerammen på alle celler. Du formaterer tabelcellerammer på følgende måde: 1 Vælg det cellerammesegment, du vil formatere. 2 Du ændrer stregformat ved at klikke på lokalmenuen Steg på formatlinjen og vælge en ubrudt streg, en stiplet streg eller Ingen (hvis rammerne skal være usynlige). Klik for at vælge en stregtykkelse. Klik for at vælge en stregfarve. Klik for at vælge et stregformat. 3 Du ændrer stregtykkelsen ved at angive et tal i feltet ved siden af lokalmenuen Streg. Du kan angive en værdi uden for udsnittet på 0,25 til 10 ved at indtaste den i feltet. 4 Du ændrer farven på stregen ved at klikke i farvefeltet og vælge en farve. Der er flere farvemuligheder, hvis du vælger Vis farver. Du kan formatere rammesegmenter på samme måde i vinduet Tabel i Info om tabel. Der findes instruktioner i brug af farvevinduet til at vælge og administrere farver i Farvevinduet på side 25. Fylde tabelceller med farver eller billeder Du kan føje baggrundsbilleder, en dækkende farve eller en dækkende farvegraduering til individuelle tabelceller eller til en hel tabel, afhængigt af hvad der er valgt, når du tilføjer baggrunden. Du erstatter et billede, der er blevet brugt som baggrund, eller ændrer fyldfarve ved at gentage disse trin. 178 Kapitel 10 Bruge tabeller

179 Du tilføjer eller ændrer et baggrundsbillede eller en baggrundsfarve på følgende måde: 1 Vælg en hel tabel eller en eller flere tabelceller. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Info om tabel for at åbne Info om tabel. 3 Klik på Tabel i Info om Tabel, og gør derefter et af følgende: ÂÂ Du tilføjer et billede ved at vælge Billedfyld på lokalmenuen Cellebaggrund. Vælg et billede, og vælg derefter, hvordan det skal vises. ÂÂ Du tilføjer baggrundsfarve ved at vælge Farvefyld eller Gradueringsfyld på lokalmenuen Cellebaggrund og derefter foretage farvevalg. ÂÂ Du tilføjer et baggrundsbillede med en farvetone ovenpå ved at vælge Farvetonet billedfyld på lokalmenuen Cellebaggrund og derefter vælge et billede og en farve. Når du fylder tabelceller med billeder eller farve, fungerer det på samme måde, som når du fylder en figur. Der findes flere oplysninger i emnerne under udfyldning af objekter med farver eller billeder på side 101. Når du har anbragt et billede i baggrunden på en celle eller tabel eller har fyldt den med farve, vil det, du skriver i en celle, blive vist oven på billedet eller farvefyldet. Om Brug af tabeller til at sortere og behandle data Tabeller i Keynote præsenterer ikke blot data, men giver dig også mulighed for at sortere og behandle dem. Du kan f.eks. tilføje og multiplicere kolonner med data eller anvende andre funktioner og formler til at beregne numeriske værdier i dine tabeller. Du kan også sortere kolonner med data i stigende eller faldende rækkefølge. Og du kan anvende betingede formateringsregler, så du straks kan se, hvornår cellerne indeholder de angivne dataværdier. Tabeller i Keynote kan udføre matematiske beregninger i forbindelse med den samling funktioner og formler, der er indbygget i iwork. Der findes en liste over de funktioner og formler, du kan bruge i iwork, og detaljerede oplysninger om, hvordan du bruger dem, i Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner og i Hjælp > Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner eller Hjælp til iwork-formler og -funktioner. Arbejde med tal i tabelceller Nogle tabelhandlinger, f.eks. formler og funktioner, der udføre matematiske handlinger, afhænger af celler, der indeholder talværdier. Her følger gode råd til arbejde med tal i tabelceller: mm I en talcelle kan du kun bruge tal (0 til og med 9) eller et af følgende tegn: Plus (+), minus ( ), venstre eller højre parentes ( ), skråstreg (/), valutasymbol (f.eks. $.), procent (%), punktum (.), stort E eller lille e. Kapitel 10 Bruge tabeller 179

180 mm Du kan anvende celleformatering på tal som beskrevet i Formatere udseendet af tabelcelleværdier på side 184. mm Hvis du vil angive et negativt tal, skal der stå et minustegn ( ) foran det. Når du indtaster et tal, som er for stort til, at det kan vises i cellen, konverterer Keynote det til et andet talformat: ÂÂ Når der ikke er plads til en decimaltal i en celle, afrundes tallet. 1, bliver f.eks. til 1, ÂÂ Når der ikke er plads til et helt tal i en celle, vises tallet med videnskabelig notation bliver f.eks. til 7,777778E+19. Videnskabelig notation viser tal vha. en eksponent opløftet til 10. potens Eksponenten vises efter bogstavet E. Hvis der stadig ikke er plads til det konverterede tal, afskæres det. Se Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner på side 167 for at få forslag. Sortere data i tabelceller Du kan organisere værdier i nogle af eller alle cellerne i en kolonne i stigende eller faldende rækkefølge. Rækker indeholdende celler, der sorteres, sorteres igen. Overskriftsceller sorteres ikke. Du sorterer kolonner med data på følgende måde: 1 Du åbner Info om tabel ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Tabel. 2 Klik på Tabel i Info om tabel. 3 Gør et af følgende: ÂÂ Du sorterer en tabel ved at omorganisere cellerne i en kolonne ved at vælge en af kolonnens celler og derefter vælge Sorter stigende eller Sorter faldende på lokalmenuen Rediger rækker og kolonner. ÂÂ Du sorterer en del af tabellen ved at ændre rækkefølge på nogle af cellerne i en kolonne og vælge cellerne, før du vælger Sorter stigende eller Sorter faldende. I følgende tabel beskrives, hvordan forskellige typer data sorteres i stigende og faldende rækkefølge. Datatype Stigende rækkefølge Faldende rækkefølge Tekst aa åå Åå Aa Datoer År (tidligste først), derefter måned (januar først) og til sidst dag (1-31) År (seneste først), derefter måned (december først) og til sidst dag (31-1) Numbers 2, 1, 0, 1 osv. 1, 0, 1, 2 osv. 180 Kapitel 10 Bruge tabeller

181 Datatype Stigende rækkefølge Faldende rækkefølge Celler, som udelukkende indeholder tekst, blandet med celler, der udelukkende indeholder tal 2, 1, 0, 1 osv., derefter aa åå Åå Aa, derefter 1, 0, 1, 2 osv. Celler indeholdende en blanding af tekst og tal Værdier startende med tal først (1å, 1Å, a1, A1) Værdier startende med tekst først (A1, a1, 1Å, 1å) Tomme celler Nederst Nederst Boolesk (SAND, FALSK) Under tekst og over en tom celle Over tekst Bruge betinget formatering til at overvåge tabelcelleværdier Betinget formatering ændrer en celles udseende, når cellen indeholder en testværdi, som kan være en specifik værdi, du selv angiver, eller en værdi, som passer til en anden værdi i en bestemt tabelcelle. Du anvender betinget formatering ved at vælge en eller flere celler og derefter definere en eller flere regler. Regler anfører, hvilke visuelle effekter der skal tilknyttes cellerne, når de indeholder testværdien. Regler, der anvendes på flere celler, udløser betinget formatering, når en af cellerne indeholder testværdien. Du indstiller eller ændrer betingede formateringsregler på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. Du anvender de samme regler på en hel tabel ved at vælge hele tabellen. De regler, du definerer, anvendes kun på de celler, som er valgt, når du definerer en regel. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format i Info om tabel. 3 Klik på Vis regler for at åbne vinduet Betinget format. 4 Vælg den logiske regel, som betingelsen skal afhænge af, ved at foretage et valg på lokalmenuen Vælg en regel. Kapitel 10 Bruge tabeller 181

182 Mulighederne i den øverste del af menuen afprøver talværdier. Mulighederne i den mellemste del er til tekstværdier. Muligheden Med datoer er til datoer. 5 Du angiver en testværdi på en af følgende måder: ÂÂ Du anfører et tal eller tekst ved at skrive i værdifeltet til højre for lokalmenuen. Hvis du har valgt den logiske regel Mellem eller Ikke mellem, skal du anføre to tal. ÂÂ Du angiver værdien i en eksisterende tabelcelle ved at klikke på det blå symbol i værdifeltet og derefter klikke i den tabelcelle, som indeholder den ønskede værdi. Hvis du har valgt den logiske regel Mellem eller Ikke mellem, skal du anføre to celleplaceringer. 6 Du angiver, hvilken formatering der skal anvendes på celler, som indeholder testværdien, ved at klikke på Rediger og derefter foretage valg som beskrevet her: Farvefeltet Tekst: Klik på det for at vælge en farve, der skal anvendes på celleværdier. Knapper til skriftnavn: Klik på B for at vise celleværdier med fed skrift, klik på I for at vise dem med kursiv, klik på U for at understrege celleværdier, eller klik på T for at gennemstrege dem. 182 Kapitel 10 Bruge tabeller

183 Farvefeltet Fyld: Klik på det for at vælge en fyldfarve til en celle. Når du klikker, vises effekten af dit valg i eksempelfeltet. 7 Når du er tilfreds med effekten, skal du klikke på OK. 8 Du tilføjer endnu en regel ved at klikke på knappen Tilføj (+) og gentage trin 3 til og med 7. Du sletter en regel ved at klikke på knappen Fjern ( ). Du sletter alle regler ved at klikke på Slet alle regler. 9 Du sletter en regel ved at klikke på knappen Fjern ( ). 10 Du ændrer en regel ved at foretage nye valg til den på lokalmenuen, ændre testværdier eller formatering på følgende måder: ÂÂ Du sletter en testværdi, som refererer til en tabelcelle, ved at vælge en cellereference i testværdifeltet og trykke på Slettetasten. ÂÂ Du erstatter en cellerefence med en anden ved at vælge cellereferencen i testværdifeltet og derefter klikke på en anden tabelcelle med den ønskede værdi. ÂÂ Du erstatter en testværdi bestående af tekst med en anden ved at vælge teksten i testværdifeltet, klikke på det lille blå symbol og derefter klikke på en anden tabelcelle. 11 Du anvender de samme betingede formateringsregler på celler i andre tabeller ved at vælge en celle, hvis regler du vil bruge, vælg Rediger > Kopier, vælge en eller flere celler i en anden tabel og vælge Rediger > Sæt ind. 12 Du finder alle de celler i en tabel, som har den samme betingede formatering som en bestemt celle, ved at vælge cellen og klikke på Vælg alt. Celler med regler, der opfylder søgekriteriet, vælges i tabellen. Hvis der er defineret mere end en værdi for en celle, og cellens værdi opfylder betingelserne for flere regler: ÂÂ Den anvendte tekstfarve er den farve, der er beslægtet med den øverste regel, som har en anført tekstfarve. ÂÂ Det anvendte skriftnavn er det skriftnavn, der er beslægtet med den øverste regel, som har et anført skriftformat. ÂÂ Den anvendte fyldfarve er den fyldfarve, der er beslægtet med den øverste regel, som har en anført fyldfarve. Kapitel 10 Bruge tabeller 183

184 Når den tekstfarve, som du har anført, er anvendt på en celleværdi, vises ny tekst i den nye tekstfarve, hvis du skriver ny tekst i cellen, efter at du har anbragt et indsætningsmærke og ændret tekstfarven på formatlinjen eller i Info om tekst, men eksisterende tekst beholder den farve, du indstiller i reglen. Formatere udseendet af tabelcelleværdier Du kan anvende et format på en celle, så dens værdi vises på en bestemt måde. Du kan f.eks. anvende valutaformatet på celler, der indeholder pengeværdier, så der vises et valutasymbol (som $, eller ) foran tallene i cellerne. Når du bruger et celleformat, indstiller du kun, hvordan en værdi skal se ud. Når værdien bruges i formler, anvendes den faktiske værdi, ikke den formaterede værdi. Den eneste undtagelse er, når der er for mange tal efter et decimalkomma, i hvilket tilfælde tallet afrundes. Du anvender et celleformat på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Du åbner Info om tabel ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg et format på lokalmenuen Celleformat. Du kan læse, hvordan du vælger, hvilket format du skal bruge til dine formål, i Tabelcelleformater på side 184. Der findes flere oplysninger om, hvordan du vælger indstillinger til hver type format, i emnet om det format, du vil anvende. Du fjerner celleformatering fra en celle på følgende måde: mm Anvend det automatiske format. mm Du sletter værdien og formateringen ved at vælge Rediger > Slet alt. Når du har defineret et celleformat, kan du bruge formatet i flere celler ved at bruge auto-udfyldning. Se Udfylde tabelceller automatisk på side 171 for at få instruktioner. Du føjer en værdi til en tom celle, der har et format, ved at vælge cellen og indtaste en værdi. Formatet anvendes, når du går ud af cellen. Tabelcelleformater Nedenfor findes en detaljeret beskrivelse af tabelcelleformater. 184 Kapitel 10 Bruge tabeller

185 Brug dette celleformat Når du vil Læs mere her automatisk Formatere indhold automatisk på grundlag af de tegn, det indeholder (ingen speciel formatering) Anvende formatet Automatisk på tabelceller på side 185 tal valuta procent dato og tid Formatere, hvordan et tals decimalpladser, tusindseperatorer og negative værdier vises Formatere, hvordan valutaer vises Vise numeriske værdier efterfulgt af symbolet % Formatere, hvordan dato- og tidsværdier vises Anvende et talformat på tabelceller på side 186 Anvende et valutaformat på tabelceller på side 187 Anvende et procentformat på tabelceller på side 187 Anvende et dato- og tidsformat på tabelceller på side 188 varighed brøk Formatere, hvordan værdier for uge, dag, time, minut, sekund og mikrosekund vises Formatere formatet af alle dele af en værdi, der er mindre end 1 Anvende et varighedsformat på tabelceller på side 188 Anvende brøkformatet på tabelceller på side 189 talsystem videnskabelig tekst Formatere, hvordan tal, der bruger et bestemt talsystem, f.eks. decimalt eller binært, vises Formatere, hvordan tal, der bruger en eksponent opløftet i 10. potens, vises Vise celleindhold, nøjagtigt som du skriver det Anvende et talsystemformat på tabelceller på side 189 Anvende det videnskabelige format på tabelceller på side 190 Anvende tekstformatet på tabelceller på side 190 speciel Definere dit eget celleformat. Oprette et specielt talformat på side 191 Anvende formatet Automatisk på tabelceller Formatet Automatisk bruger en celles indhold til at bestemme, hvordan indholdet skal vises. Når du tilføjer en ny celle, vises dens indhold som standard vha. automatisk formatering. Du anvender automatisk formatering på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Automatisk på lokalmenuen Celleformat. Kapitel 10 Bruge tabeller 185

186 Dette indhold i en celle er tildelt automatiske formatering Et tal En valutaværdi En datoværdi En boolesk værdi En procentværdi Det er formateret som vist Decimalpladser og kommaer bevares, som de blev skrevet. F.eks. vises ,008 som ,008. Decimalpladser og kommaer bevares, som de blev skrevet. F.eks. vises $1.000,0075 som $1.000,0075. Værdien bevares, som den er indtastet, og behandles som tekst ikke som en dato i formler. F.eks. vises 1/1 som 1/1. Værdierne "sand og falsk konverteres til SAND og FALSK. Disse celler kan bruges i booleske handlinger i formler. Et tal efterfulgt af %-tegnet vises som det er skrevet, og formler behandler værdien som en procentværdi. Et mellemrum før %-tegnet er ikke nødvendigt. Du kan f.eks. skrive 5% eller 5 %. En videnskabelig værdi Formatet viser værdien afrundet til 2 decimalpladser. F.eks. vises 1,777E3 som 1,78+E3. En varighedsværdi En brøkværdi Værdien bevares, som den er indtastet, og behandles som tekst. Værdien bevares, som den er indtastet, og behandles som tekst. Anvende et talformat på tabelceller Brug talformatet til at formatere decimalkomma, tusindseparator og negative tal. Du anvender et talformat på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Tal på lokalmenuen Celleformat. 5 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis en værdi indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien 3,456 som 3,46 og ikke som 3,45. 6 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge et emne på den lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler. 186 Kapitel 10 Bruge tabeller

187 7 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge Tusindseparator. Anvende et valutaformat på tabelceller Brug valutaformatet til at formatere udseendet af pengeværdier. Du anvender et valutaformat på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Valuta på lokalmenuen Celleformat. 5 Du angiver et valutasymbol ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Symbol. 6 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis en værdi indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien 3,456 som 3,46 og ikke som 3,45. 7 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge et emne på den lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler. 8 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge Tusindseparator. 9 Du viser valutasymbolet ved kanten af cellen ved at vælge Regnskabsformat. Anvende et procentformat på tabelceller Brug procentformatet til at vise talværdier efterfulgt af procentsymbolet (%). Hvis værdien bruges i en formel, bruges decimalversionen af tallet. En værdi, der f.eks. vises som 3,00%, bruges som 0,03 i en formel. Hvis du skriver 3% i en celle formateret med det automatiske format og derefter anvender procentformatet i cellen, er den viste værdi 3%. Men hvis du skriver 3% i en celle formateret med det automatiske format og derefter anvender procentformatet i cellen, er den viste værdi 300%. Du anvender et procentformat på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Procent på lokalmenuen Celleformat. 5 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Kapitel 10 Bruge tabeller 187

188 Hvis en værdi indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien 3,456 som 3,46 og ikke som 3,45. 6 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge et emne på den lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler. 7 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge Tusindseparator. Hvis en celle, som du formaterer, allerede indeholder en værdi, antages det, at værdien er en decimalværdi, og den konverteres til en procent. 3 bliver f.eks. til 300%. Der findes oplysninger om de funktioner og formler, du kan bruge i iwork, og hvordan du bruger dem, i Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner og i hjælpen (vælg Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner eller Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner ). Anvende et dato- og tidsformat på tabelceller Brug dato- og tidsformatet til at vise dato- og/eller tidsværdier. Du definerer et dato- og tidsformat vha. Info om celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Dato og tid på lokalmenuen Celleformat. 5 Du angiver, hvordan en dato skal formateres, ved at vælge et format på lokalmenuen Dato. 6 Du angiver, hvordan en tidsværdi skal formateres, ved at vælge et format på lokalmenuen Tid. Anvende et varighedsformat på tabelceller Brug varighedsformatet til værdier, der beskriver tidsintervaller, f.eks. uger, dage, timer, minutter, sekunder og millisekunder. Du anvender et varighedsformat på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Varighed på lokalmenuen Celleformat. 5 Brug kontrolmuligheden Enheder til at vælge de enheder, der skal vises til en varighedsværdi. Som standard vises timer, minutter og sekunder (t, m og s). 188 Kapitel 10 Bruge tabeller

189 Du vælger en enkelt enhed ved at trække den venstre eller højre ende af mærket mod midten, indtil det ikke kan bliver kortere. Klik derefter i midten af mærket, og træk det over den enhed, du vil bruge. Du vælger mere end en enhed ved at ændre størrelse på og trække mærket, indtil det er over de enheder, du vil bruge. 6 Vælg et format på lokalmenuen Arkivformat. Anvende brøkformatet på tabelceller Brug brøkformatet til at kontrollere formatet af en del af en værdi, der er mindre end 1. 27,5 vises f.eks. som 27 1/2, når formatet er Halve og som 27 4/8, når formatet er Ottendedele. Du anvender et brøkformat på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Brøk på lokalmenuen Celleformat. 5 Vælg et format på lokalmenuen Præcision. Anvende et talsystemformat på tabelceller Brug talsystemformatet til at repræsentere tal, der bruger talsystemer fra grundtal 2 til 36. Når du bruger grundtalsformatet 2, 8 eller 16, kan du vise negative værdier ved at sætte et minustegn foran eller vha. to-komplementmetoden; negative værdier i alle andre grundtal vises vha. minustegnet. Du definerer et talsystemformat på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Talsystem på lokalmenuen Celleformat. 5 Brug feltet Grundtal til at anføre grundtalsværdien til det talsystem, du vil bruge. 6 Brug feltet Pladser til at angive det samlede antal cifre, der skal vises. 7 Hvis du vælger grundtal 2, 8 eller 16, skal du vælge en mulighed til at vise negative værdier. Minustegn: Viser negative værdier med et foranstillet minustegn. To-komplement: Viser negative værdier vha. to-komplementmetoden. Negative værdier i alle andre talsystemer vises altid med et foranstillet minustegn. Nedenstående tabel viser eksempler på, hvordan talsystemformatet vises i forskellige tilfælde. Kapitel 10 Bruge tabeller 189

190 I dette talsystem vises 100 på følgende måde 100 vises på denne måde, hvis minustegnet bruges Grundtal Grundtal Grundtal Grundtal C 100 vises på denne måde, hvis tokomplementmetoden bruges Anvende det videnskabelige format på tabelceller Brug det videnskabelige format til at vise tal vha. en eksponent opløftet til 10. potens. Eksponenten vises efter bogstavet E. F.eks. vises værdien 5,00 i videnskabeligt format som 5,00E+00. Og værdien vises som 1,23E+04. Du anvender det videnskabelige format på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Videnskabelig på lokalmenuen Celleformat. 5 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Anvende tekstformatet på tabelceller Brug tekstformatet, når hele indholdet af en celle skal behandles som tekst, også selvom det er et tal. Når et tekstformat anvendes på en celle, vises dens værdi, nøjagtigt som du skriver den. Du anvender tekstformatet på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Tekst på lokalmenuen Celleformat. Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller Du kan oprette dine egne celleformater til at vise tal-, tekst- og dato- og tidsværdier. De celleformater, du opretter, kaldes specielle formater og vises på lokalmenuen Celleformater i vinduet Format i Info om tabel. 190 Kapitel 10 Bruge tabeller

191 Hvis du vil vide, hvordan du Definerer et specielt talformat, der anvender valuta-, decimal- og anden talformatering i en tabelcelle Definerer speciel talformatering, der ændrer sig med værdien af et tal i en tabelcelle Definerer et speciel dato-/tidsformat, som anfører dag, måned, år, time, minut og andre aspekter af et dato-/tidsværdi i en tabelcelle Definerer tekst, som skal vises ved siden af en værdi skrevet i en tabelcelle Skal du se Oprette et specielt talformat på side 191 Definere talelementerne i et specielt talformat på side 193 Definere decimalelementet i et specielt talformat på side 194 Definere skaleringen af et specielt talformat på side 195 Forbinde betingelser med et specielt talformat på side 197 Oprette et specielt dato-/tidsformat på side 199 Oprette et specielt tekstformat på side 201 Administrerer de specielle formater, du opretter Ændre et specielt celleformat på side 202 Omorganisere, omdøbe og slette specielle celleformater på side 203 Oprette et specielt talformat Du definerer dit eget format til tal i tabelceller på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Specielt på lokalmenuen Celleformat. Vinduet med specielle formater åbnes. Formatfelt Træk elementerne til formatfeltet. 5 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Type. Kapitel 10 Bruge tabeller 191

192 6 Definer talformatet ved at trække de blå elementer fra feltet til tal- og tekstelementer til formatfeltet over feltet. Klik på en trekant for at vælge en formateringsmulighed. Heltal: Tilføj dette element, når du vil formatere tal til venstre for et decimaltegn. Se Definere talelementerne i et specielt talformat på side 193 for at få flere oplysninger. Valuta: Tilføj dette element for at vise et valutasymbol. Du identificerer det symbol, du vil bruge, ved at tilføje valutaelementet og klikke på dets trekant og vælge et symbol. Decimaler: Tilføj dette element for at formatere den måde, decimaler vises på. Se Definere decimalelementet i et specielt talformat på side 194 for at få flere oplysninger. Mellemrum: Brug dette element til at kontrollere det mellemrum, der vises mellem elementer. Du anfører mængden af mellemrum ved at tilføje mellemrumselementet, klikke på dets trekant og vælge en mulighed. Normal tilføjer et standardmellemrum, Bred tilføjer et em-mellemrum og Smal tilføjer en sjettedel af et em-mellemrum. Du kan føje mere end et mellemrumselement til formatfeltet med disse muligheder, men kun et af mellemrumselementerne kan være fleksibelt; denne mulighed venstrejusterer de elementer, der kommer før og højrejusterer elementer, der kommer efter elementet. Skalering: Brug dette element til at anføre den måde, værdien af et tal vises på. Du kan f.eks. vise værdier over 100 som et antal hundrede (1000 vises som 10). Se Definere skaleringen af et specielt talformat på side 195 for at få flere oplysninger. 7 Du viser prædefineret tekst før og efter et element ved at anbringe indsætningsmærket i formatfeltet og derefter skrive din tekst. Du kan klikke på et element og bruge venstre pil og højre pil til at anbringe indsætningsmærket. 8 Du sletter et element i feltet ved at vælge det og derefter trykke på Slettetasten. Du flytter elementet rundt i feltet ved at trække det. 9 Skriv et navn til talformatet i feltet Navn. Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. 192 Kapitel 10 Bruge tabeller

193 10 Klik på OK for at arkivere dit talformat og anvende det på de valgte celler. Her følger et eksempel på et talformat: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Bindestregen er et mellemrumselement, som er indstillet til at vise et normalt mellemrum mellem valutasymbolet og tallet. Kr er et valutaelement. #.### er et talelement, der viser tal større end 999 med en tusindseperator.,## er et decimalelement. Når du skriver dette tal i en celle Ser tallet ud som vist her Balance: Kr ,000 0,95 Balance: Kr 0,95,666 Balance: Kr 0,67 Definere talelementerne i et specielt talformat Talelementet sikrer, at du kan tilpasse udseendet af tal i en tabel. Når du har føjet et talelement til et specielt talformat, kan du vælge det, klikke på dets trekant og bruge mulighederne på dets lokalmenu til at tilpasse den måde, elementet vises på. Du bruger talelementets lokalmenu på følgende måde: mm Du viser eller skjuler tusindseparatoren ved at vælge Vis separator eller Skjul separator. mm Du viser nuller eller mellemrum foran tallet, når det har mindre end et bestemt antal cifre, ved at vælge Vis nuller for ubrugte cifre eller Brug mellemrum til ubrugte cifre. Du øger eller mindsker antallet af nuller eller bindestreger, som vises i formatfeltet, ved at vælge Tilføj ciffer, Fjern ciffer eller Antal cifre på lokalmenuen eller bruge pil op og pil ned til at indstille antallet af cifre. Kapitel 10 Bruge tabeller 193

194 Når du vælger Vises dette tal På følgende måde Vis separator Skjul separator Vis nuller for ubrugte cifre og indstil Antal cifre til Definere decimalelementet i et specielt talformat Decimalelementet sikrer, at du kan tilpasse udseendet af decimaler i en tabel. Decimaler er tal, der vises til højre for et decimalkomma. Når du har føjet et heltalselement til et specielt talformat, vælger du det, klikker på dets trekant og bruger mulighederne på dets lokalmenu til at tilpasse den måde, elementet vises på. Du bruger decimalelementets lokalmenu på følgende måder: mm Du viser decimaler som tal ved at vælge Decimaler. Hvis du vil repræsentere ubrugte decimaler, når deres antal er mindre end et bestemt antal cifre, skal du vælge Vis overflødige nuller eller Brug mellemrum til overflødige nuller. Herefter kan du øge eller formindske antallet af nuller eller bindestreger, som vises i formatfeltet. Vælg Tilføj ciffer, Fjern ciffer eller Antal cifre på lokalmenuen, eller brug pil op eller pil ned til at indstille antallet af cifre. Hvis der skrives flere decimaler i en tabelcelle end det antal, du anfører, afrundes de, så de passer til dit antal af cifre. mm Du viser decimaler som en brøk ved at vælge Brøker. Du anfører en brøkdel (f.eks. Fjerdedele) ved at klikke på elementets trekant igen og vælge en mulighed på lokalmenuen. mm Hvis du vil undgå at vise decimaler, når de skrives i en tabelcelle, skal du lade være med at føje elementet Decimaler til formatfeltet. Viste værdier afrundes til det nærmeste heltal, når der skrive decimalværdier i en celle. 194 Kapitel 10 Bruge tabeller

195 Når du vælger Vises dette tal På følgende måde Decimaler og Vis overflødige nuller, og indstil "Antal cifre" til 6 Brøker, og vælge muligheden "Op til to cifre (23/24) Brøker, og vælge muligheden Fjerdedele 100, , , /40 100, /4 Der vises et mellemrum mellem tallet og brøken, når du tilføjer et mellemrumselement mellem tal- og decimalelementer i formatfeltet. Definere skaleringen af et specielt talformat Elementet Skalering sikrer, at du kan vise tal, der er skrevet i en tabelcelle, i procenter, med videnskabelig notation eller andre værdistørrelser. Du bruger elementet Skalering på følgende måde: 1 Tilføj det som beskrevet i Oprette et specielt talformat på side Vælg det i formatfeltet, klik på dets trekant og vælg en mulighed. Når du anvender et format, der inkluderer et skaleringselement, på en celle, som allerede indeholder en værdi, bevares den originale værdi (den vises bare på en anden måde). Når du anvender det samme format på en tom celle og derefter føjer en værdi til cellen, tager den faktiske værdi hensyn til den skalering, du har anført. Den følgende tabel illustrer disse forhold. Kapitel 10 Bruge tabeller 195

196 Ved denne skaleringsmulighed Procent Procent (%) Hundreder Hundreder (C) Tusinder Tusinder (K) Millioner Millioner (M) Milliarder Når du skriver i en tabelcelle Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Er den faktiske værdi Er den viste værdi % % % % 12000% 12000% C C K K M M Kapitel 10 Bruge tabeller

197 Ved denne skaleringsmulighed Milliarder (B) Billioner Billioner (T) Videnskabeligt Når du skriver i en tabelcelle Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Er den faktiske værdi Er den viste værdi B B T T E+0, E+0,4 Forbinde betingelser med et specielt talformat Du forbinder betingelser med et specielt talformat for at variere den måde, en tabelcelles indhold vises på, baseret på det, der skrives i cellen. Her er et eksempel på et talformat, der har fire betingelser. Kapitel 10 Bruge tabeller 197

198 Når du skriver denne værdi i en celle med ovenstående format Ser tallet ud som vist her Til betaling: Kr 0015,00K 0 Betalt -500 Kredit: Kr (0000,50K) Konto lukket Bemærk: Konto lukket Du opretter et specielt talformat med betingelser på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Specielt på lokalmenuen Celleformat. Vinduet med specielle formater åbnes. Det skærmformat, du anfører i det øverste felt, anvendes, hvis det indtastede tal ikke opfylder nogen af betingelserne. Du kan kun bruge tekstelementbetingelserne i dette øverste felt. Se Oprette et specielt tekstformat på side 201 for at få mere at vide om tekstelementer. 5 Klik på knappen Tilføj (+) til højre for formatfeltet for at tilføje en betingelse. 6 Vælg en betingelse på lokalmenuen over det nye formatfelt. 7 Definer det talformat, du vil anvende, når et tal opfylder betingelsen, ved at føje elementer til formatfeltet. 198 Kapitel 10 Bruge tabeller

199 Se Oprette et specielt talformat på side 191 for at få flere oplysninger om, hvordan du bruger formatfeltet. 8 Gentag trin 5 til og med trin 7 efter behov for at definere alle dine betingelser. Bemærk: Du fjerner en betingelse ved at klikke på knappen Slet (+) til højre for dets formatfelt. 9 I det øverste formatfelt, skal du definere det format, som du vil bruge, hvis et tal ikke opfylder nogen af betingelserne. Du kan bruge elementet Indtastet tekst til at vise prædefineret tekst, hvis der er skrevet en tekstværdi i stedet for et tal. 10 I navnefeltet skal du skrive et navn til dit talformat og derefter klikke på OK for at arkivere det og anvende det på valgte celler. Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. Oprette et specielt dato-/tidsformat Du definerer dit eget format til dato- og tidsværdier i tabelceller på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Specielt på lokalmenuen Celleformat. Vinduet med specielle formater åbnes. 5 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Dato & tid. Kapitel 10 Bruge tabeller 199

200 6 Definer dit dato-/tidsformat ved at trække de blå elementer fra feltet med dato- og tidselementer til formatfeltet over feltet. 7 Når et element er i formatfeltet, skal du klikke på dets trekant og vælge en formateringsmulighed på lokalmenuen. 8 Du viser prædefineret tekst før og efter et element ved at anbringe indsætningsmærket i formatfeltet og derefter skrive din tekst. Du kan klikke på et element og bruge venstre pil og højre pil til at anbringe indsætningsmærket. 9 Du viser mellemrum mellem elementer ved at anbringe et indsætningsmærke og trykke på Mellemrumstasten en eller flere gange. 10 Du sletter et element i feltet ved at vælge det og derefter trykke på Slettetasten. Du flytter et element rundt i feltet ved at trække det. 11 Skriv et navn til dato-/tidsformatet i feltet Navn. Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. 12 Klik på OK for at arkivere dit dato-/tidsformat og anvende det på de valgte celler. Når du skriver en dato- eller tidsværdi i en formateret celle, anvendes formatet, hvis den skrevne værdi indeholder en bindestreg (-) eller en skråstreg (/). Her er et eksempel: 200 Kapitel 10 Bruge tabeller

201 Når du skriver denne værdi i en celle Ser tallet ud som vist her 16/4/ april 1999 falder på årets 106. dag februar 2008 falder på årets 54. dag 15. dec dec 2010 Oprette et specielt tekstformat Du kan definere tekst, der vises før eller efter en indtastet værdi i en tabelcelle, når der ikke er anvendt andre formater på den pågældende celle. Her vises, hvordan et specielt tekstformat ser ud, når du opretter det: Når du skriver Skal opdatere adresse i et felt med ovenstående format, vises værdien således: Underret kunde: Skal opdatere adresse. Du definerer tekst, der skal vise i tabelceller, på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel. 3 Klik på Format i Info om tabel. 4 Vælg Specielt på lokalmenuen Celleformat. Vinduet med specielle formater åbnes. 5 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Type. 6 Træk det blå element Indtastet tekst fra feltet Dato & tidselementer til det tomme formatfelt over feltet. (Slet evt. eksisterende elementer i feltet, før du trækker elementet Indtastet tekst ind.) Kapitel 10 Bruge tabeller 201

202 7 Anbring indsætningsmærket før eller efter elementet, og skriv derefter din tekst, evt. inklusive mellemrum. Du kan klikke på elementet og bruge venstrepil- og højrepiltasterne til at anbringe indsætningsmærket. 8 Skriv et navn til tekstformatet i feltet Navn. Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. 9 Klik på OK for at arkivere dit tekstformat og anvende det på de valgte celler. mm Ændre et specielt celleformat Når du har oprettet et specielt celleformat, kan du altid ændre dets navn og de tilknyttede elementer. Du kan ændre specielle formater og anvende ændringer i tabelceller på følgende måder: Du ændrer de elementer, som er knyttet til et specielt format, der er anvendt på celler, ved at vælge cellerne og klikke på Vis format i vinduet Format i Info om tabel. Du sletter et element ved at vælge det i formatfeltet og derefter trykke på Slettetasten. Du tilføjer et element ved at trække det ind i formatfeltet. Du flytter et element ved at trække det rundt i formatfeltet. Du omdefinerer et element ved at klikke på dets trekant og derefter vælge en mulighed på lokalmenuen. Når du har foretaget ændringer, skal du gøre et af følgende: Du arkiverer det ændrede format og anvender det på valgte celler med det samme navn ved at klikke på OK og derefter på Erstat. Du arkiverer det ændrede format som et nyt format og anvender det på valgte celler ved at ændre navnet på formatet og derefter klikke på OK. 202 Kapitel 10 Bruge tabeller

203 Du anvender det ændrede format på tabelceller, der ikke er valgt, ved at vælge cellerne og vælge navnet på formatet på lokalmenuen Celleformater i vinduet Format i Info om tabel. mm Du ændrer navnet på et specielt format og anvender ændringen på valgte celler ved at bruge dialogen til administration af specielle celleformater. Du viser dialogen ved at klikke på Administrer formater i dialogen til specielle formater og derefter dobbeltklikke på navnet, skrive dine ændringer og klikke på OK. Når du ændrer navnet på et specielt format, forbliver det tidligere navn forbundet med celler, som det var anvendt på, og det tidligere navn fjernes fra listen over specielle formater. Du anvender det omdøbte format på disse celler ved at vælge cellerne og vælge det nye navn på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel. mm Du opretter et nyt specielt format baseret på det aktuelle format, men under et andet navn, og anvender ændringen på valgte celler ved at klikke på Vis format i vinduet Format i Info om tabel. Rediger navnefeltet, og klik på OK. mm Et ændret specielt format anvendes ikke automatisk på tabelceller, hvor den forrige version var anvendt. Du anvender et ændret specielt format på celler ved at vælge cellerne og vælge navnet på formatet på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen eller Celleformatmenuen i vinduet Format i Info om tabel. Omorganisere, omdøbe og slette specielle celleformater Du bruger administrationsdialogen til specielle celleformater til at administrere specielle celleformater. Dialogen viser alle de specielle formater, der er tilgængelige i dokumentet. Du administrerer specielle celleformater på følgende måde: 1 Hvis dialogen til administration af celleformater ikke er åben, skal du klikke på Administrer formater i dialogen med specielle formater. Kapitel 10 Bruge tabeller 203

204 2 Gør derefter et af følgende: Omdøb et specielt format: Dobbeltklik på formatet, og skriv dine ændringer. Omorganiser specielle formater på lokalmenuerne: Vælg et format, og klik derefter på en af pilene under listen for at flytte det op eller ned på listen. Slet et specielt format: Vælg et format, og klik derefter på knappen Slet (-) under listen. 3 Klik på OK for at arkivere ændringerne og lukke dialogen. 204 Kapitel 10 Bruge tabeller

205 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 11 Præsenter dit Keynote-lysbilledshow personligt eller automatisk. Udskriv dine lysbilleder, eller eksporter dem til mange andre formater og platforme, inklusive Internet. Du kan afspille en Keynote-præsentation på computeren og se den på computerens skærm eller projiceret til en stor skærm. Du kan gøre lysbilledshowet til en film, der afspilles automatisk i en informationskiosk. Du kan dele det på tværs af forskellige platforme ved at eksportere det som en QuickTime-film, en PowerPoint-præsentation, et PDF-dokument eller sende det direkte til YouTube. Du kan også udskrive direkte fra Keynote med forskellige sidelayout. Om forskellige metoder til præsentation af lysbilledshow Afhængigt af hvordan det skal vises, kan du indstille lysbilledshowet til forskellige former for præsentation: ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Normal: Skifter lysbillede, når foredragsholderen klikker med musen eller bruger en af tastaturgenvejene til præsentationer. Medmindre du vælger en anden mulighed, fungerer lysbilledshowet som standard på denne måde. Kun henvisninger: Skifter kun lysbillede, når foredragsholderen (eller seeren) klikker på en henvisning. Se Oprette præsentationer, der kun indeholder henvisninger på side 138 for at få instruktioner. Optaget: Afspilles som en film med optagede kommentarer og lysbilledskift. Seere kan sætte præsentationen på pause. Se Optage en kommentatorstemme på side 109 for at få instruktioner. Selvafspillende: Afspiller automatisk ligesom en film. Det er ikke muligt at gribe ind i afspilningen. Selvafspillende præsentationer er f.eks. praktiske til en informationskiosk. 205

206 Oprette selvafspillende præsentationer Hvis præsentation skal afvikles automatisk f.eks. i en informationskiosk kan du gøre den til en selvafspillende præsentation. I en selvafspillende præsentation afvikles overgange og byg automatisk på bestemte tidspunkter ligesom under en normal præsentation. Overgange og byg, som er indstillet til at starte ved klik (dvs. når foredragsholderen klikker), afvikles også automatisk efter det angivne interval i felterne Forsinkelse i Info om dokument. De angivne værdier i felterne Forsinkelse gælder for alle overgange og byg, der er indstillet til at starte ved klik. Selvom seere ikke kan interagere med denne type af præsentationer, kan selvafspillende præsentationer stoppes på samme måde som andre præsentationer (f.eks. med tryk på esc-tasten). Hvis du vil forhindre seere i at stoppe en selvafspillende præsentation, skal du sørge for, at de ikke har adgang til et tastatur, eller også skal du indstille en adgangskode, som kræves, før præsentationen kan sluttes. Knappen Info om dokument Vælg den type lysbilledshow, du vil have. Angiv, hvornår effekter, der starter ved klik, skal begynde. Du gør en præsentation selvafspillende på følgende måde: 1 Hvis Info om dokument ikke er åbent, skal du klikke på knappen Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Dokument. 2 Klik på Dokument i Info om dokument. 3 Vælg Selvafspillende på lokalmenuen Præsentation. 4 Du angiver, hvor lang tid der skal gå, før overgange skal starte automatisk, når der vises et nyt lysbillede, ved at angive en værdi i feltet Overgange. 5 Du angiver, hvor lang tid der skal gå, før byg skal starte automatisk, når der vises et nyt lysbillede, ved at angive en værdi i feltet Byg. 6 Du vælger andre indstillinger, f.eks. en adgangskode, vha. afkrydsningsfelterne Indstillinger til lysbilledshow. 206 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

207 Se Vælge indstillinger til afspilning af lysbilledshow (side 207) for at få flere oplysninger. Vælge indstillinger til afspilning af lysbilledshow Du kan starte et lysbilledshow automatisk, når det åbnes, indstille en præsentation, så den gentages, m.m. Du ændrer afspilningsindstillinger på følgende måde: 1 Hvis Info om dokument ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Dokument. 2 I vinduet Dokument skal du vælge en eller flere muligheder under Indstillinger til lysbilledshow: Afspil automatisk ved åbning: Præsentationen starter, lige så snart Keynotedokumentet åbnes. Lysbilledshow i sløjfe: Efter det sidste lysbillede starter præsentationen forfra med det første lysbillede. Genstart show, hvis passiv i: Hvis brugeren ikke foretager sig noget i det anførte antal minutter, starter lysbilledshowet igen. Bed om adgangskode for at afslutte show: Før seere kan slutte præsentationen, skal de skrive en administrators navn og adgangskode på den computer, hvor lysbilledshowet præsenteret. Om afprøvning og fremvisning af præsentationer Med præsentationer på fuld skærm udnytter du den højre grafikkvalitet og de jævne overgange, som du kan bruge i Keynote. Du kan vise præsentationer på fuld skærm på computerens skærm, på en ekstra skærm eller projiceret til et stort lærred, og du kan afspille film og lyd under præsentationen. Tilføje præsentationsnoter Brug feltet Præsentationsnoter til at skrive eller se noter til hvert enkelt lysbillede. Du kan udskrive præsentationsnoter eller vise dem på en anden skærm, som kun du kan se under præsentationen. (Præsentationsnoter er ikke det samme som kommentarer; se Kommentere lysbilleder på side 47.) Notefeltet er et område, hvor du kan holde styr på, hvad du vil sige, når du viser hvert enkelt lysbillede. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 207

208 Her er nogle metoder til arbejde med præsentationsnoter: mm Hvis du vil se præsentationsnoter, skal du klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis præsentationsnoter. mm Du tilføjer præsentationsnoter ved at skrive i området under lærredet. mm Du udskriver præsentationsnoter ved at vælge Arkiv > Udskriv, vælge Keynote på lokalmenuen Kopier & sider og derefter vælge Lysbilleder med noter. mm Du skjuler præsentationsnoter ved at vælge Oversigt > Skjul præsentationsnoter. Indstille lysbilledstørrelsen Afspilningen får den bedste kvalitet, hvis lysbilledstørrelsen passer til opløsningen på den skærm, hvor lysbilledshowet skal vises. De fleste projektorer fungerer bedst med lysbilleder på 800 x 600. Nyere projektorer viser lysbilleder med en opløsning på 1024 x 768 eller højere. Hvis præsentationen indeholder film, kan du bruge en højere opløsning. I så fald skal du vælge et HD-tema med en opløsning på 1920 x 1080 (nogle temaer tilbyder ikke den høje opløsning). Højere opløsning kræver mere hukommelse og en hurtigere processor. Du kan ændre lysbilledstørrelsen i et Keynote-dokument i vinduet Dokument i info om dokument. Hvis du ikke ved, hvad den bedste lysbilledstørrelse er, eller ikke vil ændre den originale lysbilledstørrelse i dokumentet, afspiller Keynote lysbilledshowet i den originale størrelse, centreret på skærmen og med en sort ramme omkring. Hvis et lysbillede er for stort til skærmen, skalerer Keynote det automatisk ned, så det passer til skærmen. Du kan også få Keynote til at skalere lysbilledshowet op, så det passer til skærmen, når det afspilles. Du skalerer et lysbilledshow op under afspilning på følgende måde: 1 Vælg Keynote > Indstillinger. 2 Klik på Lysbilledshow. 3 Vælg Skaler lysbilleder op til skærmens størrelse. Denne mulighed ændrer ikke størrelsen på lysbillederne i dit Keynote-dokument; den skalerer dokumentet, så det passer til skærmen. Videokvaliteten bliver måske forringet ved afspilning med denne mulighed. 4 Hvis du bruger overgangen Kube eller Spejlvend, kan du vælge Formindsk spejlvendte overgange for at undgå klippede områder eller Formindsk kubeovergange for at undgå klippede områder. Ellers er en del af overgangen måske ikke synlig. 208 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

209 Afprøve præsentationen Med afprøvningsoversigt kan du se oplysninger om præsentationen uden at du behøver en ekstra skærm så du kan øve dig og finjustere timingen til præsentationen. I afprøvningsoversigt kan du vise det aktuelle lysbillede, det næste lysbillede og andre emner, der er valgt i indstillingerne til præsentationsskærm (se Tilpasse præsentationsskærmen på side 213). Du afprøver lysbilledshowet på følgende måde: 1 Vælg Afspil > Afprøv lysbilledshow. 2 Du ruller gennem præsentationsnoterne ved at trykke på U (op ) eller D (ned) eller vha. rulleskakten i højre side af præsentationsnoterne. Hvis du ikke kan se præsentationsnoterne, skal du sørge for at vælge muligheden i indstillingerne til Præsentationsskærm. 3 Du slutter afprøvningsoversigt ved at trykke på esc. Se en præsentation på computerens skærm Hvis du viser præsentationen for et lille publikum, er den enkleste måde at vise lysbilledshowet på måske at gøre det direkte på computerens skærm. Du viser en præsentation på fuld skærm på en enkelt skærm på følgende måde: 1 Åbn Keynote-dokumentet, og vælg det lysbillede, som du vil starte præsentationen med. 2 Afhængigt af om lysbilledshowet er optaget med en kommentatorstemme, skal du gøre et af følgende: ÂÂ ÂÂ Hvis præsentationen ikke er optaget, skal du klikke på Afspil på værktøjslinjen. Du flytter til det næste lysbillede eller objektbyg ved at klikke med musen eller trykke på højrepilen eller mellemrumstasten. Du slutter showet ved at trykke på esc eller Q. Hvis præsentationen er optaget, skal du klikke på Afspil på værktøjslinjen. Du sætter både lysbilledshow og lyd på pause ved at trykke på H. Du genoptager ved at klikke på symbolet for Keynote i Dock. Du stopper afspilning ved at trykke på esc-tasten. Du kan se flere muligheder i Styre en præsentation vha. tastaturet på side 215. Vise en præsentation på en ekstern skærm eller projektor Der er to måder at bruge en ekstra skærm på, når du præsenterer dit lysbilledshow: ÂÂ Dublering af skærmbillede viser lysbilledshowet på begge skærme. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 209

210 ÂÂ To skærme giver dig mulighed for at vise præsentationsoplysninger eller stikord, f.eks. dine noter til lysbillederne, et eksempel på det næste lysbillede og en timer, på den ene skærm, mens seerne kun ser lysbilledshowet på den anden. På nogle bærbare computere er dublering af skærmbillede indbygget. Hvis det ikke er tilfældet på din, skal du konfigurere det. Andre bærbare computere understøtter måske slet ikke dublering af skærmbillede. Du viser en præsentation med to skærme på følgende måde: 1 Tilslut den anden skærm eller projektoren som beskrevet i de instruktioner, der fulgte med skærmen eller projektoren, og de instruktioner, der fulgte med computeren. Der findes anbefalinger i forbindelse med opstillingen i Gode råd om brug af en ekstern skærm på side Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Skærm. 3 Klik på Opstilling, og følg vejledningen på skærmen. Hvis knappen Opstilling ikke vises, kan computeren ikke finde den anden skærm. 4 Sørg for, at Dublering af skærmbillede ikke er valgt. 5 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik derefter på Lysbilledshow. Vælg, hvor lysbillederne skal vises under et lysbilledshow med to skærme. 6 Vælg Præsenter på hovedskærm eller Præsenter på anden skærm. Hovedskærmen er den, hvor menulinjen vises. Hvis du vælger Præsenter på anden skærm, kan du indstille, hvad foredragsholderen skal se på hovedskærmen. Se Tilpasse præsentationsskærmen på side Klik på Afspil på værktøjslinjen. 8 Gå frem gennem præsentationen ved at klikke med musen eller trykke på mellemrumstasten. Se flere muligheder i Styre en præsentation vha. tastaturet på side Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

211 Du viser en præsentation med dublering af skærmbillede på følgende måde: 1 Tilslut den anden skærm eller projektoren som beskrevet i de instruktioner, der fulgte med skærmen eller projektoren, og de instruktioner, der fulgte med computeren. Der findes anbefalinger i forbindelse med opstillingen i Gode råd om brug af en ekstern skærm på side Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Skærm. 3 Vælg en opløsning og et antal farver. Brug de samme indstillinger til begge skærme. 4 Klik på Opstilling, og vælg Dubler skærmbillede. 5 Åbn Keynote-dokumentet, og klik på Afspil på værktøjslinjen (eller vælg Afspil > Afspil lysbilledshow). Du flytter til det næste lysbillede eller objektbyg ved at klikke på mellemrumstasten eller klikke med musen. 6 Hvis afspilningen er hakket, skal du måske ændre skærmens opdateringsfrekvens. Keynote afspiller generelt animationer helt jævnt. Med hvis de to skærme har forskellige opdateringsfrekvenser, kan det se ud, som om den ene skærm stammer, fordi Keynote kun synkroniserer med opdateringsfrekvensen for den ene skærm. Hvis du bruger Keynote på en ibook, PowerBook, MacBook, MacBook Pro eller MacBook Air med Mac OS X version eller en nyere version, synkroniserer Keynote med den eksterne skærm. Du ændrer skærmens opdateringsfrekvens på følgende måde: 1 Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Skærm. 2 Vælg Skærm, og vælg derefter en mulighed på lokalmenuen Opdateringsfrekvens. Du får den bedste animationskvalitet, hvis du bruger den foretrukne opdateringsfrekvens til den eksterne skærm. Du kan sikkert finde disse oplysninger i dokumentationen til skærmen. Hvis ikke, kan du prøve forskellige opdateringsfrekvenser for at se, hvilken en der giver den bedste animationskvalitet. De fleste LCD-skærme har en intern opdateringsfrekvens på 60 Hz. De fleste CRT-enheder har ikke en anbefalet opdateringsfrekvens. Hvis du bruger en skrivebordscomputer og to skærme, skal du prøve dig frem for at finde ud af, hvilken skærm der synkroniseres med Keynote. Gode råd om brug af en ekstern skærm Du kan afspille Keynote-lysbilledshowet på forskellige typer af projektorer og eksterne skærme. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 211

212 Du kan sikre den bedste videokvalitet til præsentationen påfølgende måder: mm Hvis du kan vælge mellem et DVI- og et VGA-stik, skal du bruge et DVI-stik til tilslutning af projektoren. DVI-forbindelser giver generelt bedre billedkvalitet og er lettere at indstille. Vælg den originale skærmopløsning. mm Indstil den originale skærmopløsning (størrelsen af billedet på skærmen) i vinduet Skærm i Systemindstillinger. Se efter disse oplysninger i den dokumentation, som fulgte med skærmen. Til de fleste projektorer er den foretrukne opløsning 800 x 600 eller 1024 x 768. De fleste LCD- og DLP-skærme (Digital Light Processing) kan arbejde med forskellige opløsninger, men en af indstillingerne er den foretrukne. Du ændrer computerskærmens opløsning ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Skærm, klikke på fanen Skæm og vælge den ønskede opløsning på lokalmenuen Opløsninger. mm Indstil skærmens opdateringsfrekvens (hvor mange gang i sekundet billederne på skærmen opdateres) i vinduet Skærm i Systemindstillinger. Hvis du bruger en LCD-skærm, en LCD-projektor eller en DLP-projektor, skal du prøve at vælge den opdateringsfrekvens på computeren eller skærmkortet, som er tættest på skærmenhedens optimale opdateringsfrekvens. (Det er som regel kun et problem, hvis du bruger en VGA-forbindelse til en LCD- eller DLP-skærm. CRT-skærme har som regel ikke en optimal opdateringsfrekvens.) mm Hvis farverne på skærmen virker udvaskede, når du tilslutter en ny projekter, eller hvis tekst ser hakket ud, skal du måske kalibrere skærmen. Åbn ColorSync-hjælpefunktion (i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer på harddisken) for at indstille farvekalibrering. mm Hvis du har indstillet computeren til at bruge en konfiguration med to skærme, og du vil bytte om på den ekstra skærm og præsentationsskærmen under lysbilledshowet, skal du trykke på X for at skifte mellem skærmene. 212 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

213 Om styring af præsentationer Hvis præsentationen ikke er selvafspillende, kan du bruge tastaturet til at sætte lysbilledshow på pause og genoptage dem samt til at navigere mellem lysbilleder. Og du kan indstille præsentationsskærmen til at vise det næste lysbillede, tidsforbrug, m.m. Hvis der fulgte en Apple Remote med din Mac, kan du bruge den til at styre en præsentation. Tilpasse præsentationsskærmen Hvis du bruger to skærme (en skærm til foredragsholderen og en anden til publikum), eller hvis du vil afprøve præsentationen med en enkelt skærm, kan du vise oplysninger, som er nyttige for dig som foredragsholder. Du kan f.eks. konfigurere skærmen til at vise et ur, en timer, et eksempel på næste lysbillede og andet. (Selvafspillende præsentationer kan ikke bruges med præsentationsoversigt.) Vælg for at se præsentationsoplysninger på en anden skærm (under et lysbilledshow med to skærme). Vælg de indstillinger, der vises på præsentationsskærmen. Vælg for at gøre menulinjen rød, mens et byg er i gang, og grøn, når bygget er færdigt. Klik for at omarrangere vinduerne på præsentationsskærmen. Du kan angive, hvilke elementer der skal vises i præsentationsoversigt, og hvordan de er arrangeret. Før du tilpasser præsentationsoversigten, skal du slå præsentationsoversigt til og vælge, hvilken af de to skærme den skal vises på. Du slår præsentationsskærmen til på følgende måde: 1 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik derefter på Præsentationsskærm. 2 Vælg Se præsentationsoplysninger på anden skærm. I vinduet Indstillinger kan du også vælge de emner, som skal vises på præsentationsskærmen. Men du kan også vælge forskellige muligheder og foretage flere justeringer, når du tilpasser præsentationsskærmen. 3 Klik på Lysbilledshow øverst i vinduet Indstillinger. 4 Vælg en af følgende muligheder nederst i vinduet Indstillinger: Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 213

214 Præsenter på hovedskærm: Viser lysbilledshowet på den samme skærm som menulinjen. Præsenter på anden skærm: Viser lysbilledshowet på den skærm, hvor menulinjen ikke vises. 5 Du vælger, hvilke emner der skal være tilgængelige på præsentationsskærmen, ved at vælge dem. Der findes en beskrivelse af alle indstillingerne nedenfor. Du tilpasser præsentationsskærmen på følgende måde: 1 Åbn eksemplet på præsentationsskærmen på en af følgende måder: ÂÂ Klik på knappen Tilpas præsentationsskærm nederst i vinduet med indstillinger til præsentationsskærmen. ÂÂ Vælg Afspil > Tilpas præsentationsskærm. 2 I vinduet Tilpas præsentationsskærm skal du vælge de muligheder, der skal vises på præsentationsskærmen. Aktuelt lysbillede: viser et eksempel på det lysbillede, der vises på den skærm, som publikum ser på. Det kan f.eks. være nyttigt, hvis lysbilledshowet vises på en skærm bag dig. Bygmærker: Viser blå prikker under eksemplet på det aktuelle lysbillede, så du kan se, hvor mange byg der er på det aktuelle lysbillede. Næste lysbillede: Viser et eksempel på det næste lysbillede. Indikator til næste billede: Viser en grøn eller rød streg hen over præsentationsskærmen, så du kan se, hvornår det aktuelle byg er færdigt, så du skal klikke for at fortsætte til næste lysbillede. En rød streg betyder, at du ikke skal skifte lysbillede endnu; en grøn streg betyder, at du skal skifte til næste lysbillede. Noter: Viser de præsentationsnoter, du har skrevet, med stikord til det aktuelle lysbillede. Du kan læse om oprettelse af præsentationsnoter i Tilføje præsentationsnoter på side 207. Ur: Viser det aktuelle klokkeslæt ifølge computerens ur. Timer: Viser, hvor lang tid præsentationen varer, fra det øjeblik du skifter til det næste lysbillede (ikke når du klikker på Afspil). Vælg en mulighed for at angive, hvad timeren skal vise: Tid tilbage: Viser, hvor lang tid der er tilbage til præsentationen. Indtast den maksimale varighed af præsentationen i feltet ved siden af. Tidsforbrug: Viser, hvor lang tid der er gået, siden du startede afspilningen af lysbilledshowet. 3 Træk emnerne på skærmen for at anbringe dem, som du foretrækker det. 4 Du ændrer størrelse på et emne på skærmen ved at trække dets nederste højre hjørne. 5 Klik på OK. 214 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

215 mm Adgang til ekstra kontrolmuligheder på præsentationsskærmen Du kan altid ændre og justere emner på præsentationsskærmen under en præsentation. Der er ekstra kontrolmuligheder til lysbilledshow i præsentationsoversigten, så du nemt kan hoppe til et hvilket som helst lysbillede, sætte præsentationen på pause på en sort skærm m.m. Du får adgang til og bruger kontrolmulighederne på præsentationsskærmen på følgende måde: Du får adgang til kontrolmulighederne ved at flytte markøren til toppen af præsentationsskærmen under en præsentation. Der vises en værktøjslinje med fire knapper. Lysbilleder: Viser miniaturer af alle lysbillederne i præsentationen på en strimmel langs toppen af skærmen. Brug rulleskakten under miniaturebillederne til at rulle gennem lysbillederne. Dobbeltklik på et billede for at hoppe til det, eller skriv et lysbillednummer i feltet Hop til lysbillede, og klik på Gå (eller tryk på Retur). Sort: Gør den primære skærm med præsentationen sort (ligesom når du trykker på B under præsentationen). Klik for at gendanne det aktuelle lysbillede. Indstillinger: Giver dig adgang til følgende muligheder: Ombyt skærme: Bytter om på skærmene, så præsentationsskærmen vises på den skærm, hvor lysbilledshowet blev vist, og vice versa. Skaler lysbilleder til skærm: Justerer størrelsen på lysbilleder, så de så vidt muligt udfylder skærmen, uden at billedformatet ændres. Tilpas præsentationsskærm: Giver dig mulighed for at vælge, hvilke emner der skal vises på præsentationsskærmen, og at ændre rækkefølge og størrelse på dem. Hjælp: Viser en liste over tastaturgenveje til styring af præsentationen vha. tastaturet. Styre en præsentation vha. tastaturet Med lysbilledshow, der ikke er selvafspillende, kan du bruge tastaturet til at sætte en præsentation på pause, genoptage og stoppe afspilningen, skifte til næste lysbillede eller byg, gå tilbage til det forrige lysbillede eller byg eller hoppe til et bestemt lysbillede. Du kan sætte en præsentation på pause og genoptage den på følgende måder: mm Du sætter præsentationen på pause og viser det aktuelle lysbillede (fastfryser det) ved at trykke på F. Du genoptager præsentationen ved at trykke på en vilkårlig tast. mm Du sætter præsentationen på pause og viser en sort skærm ved at trykke på B. Du genoptager præsentationen ved at trykke på en vilkårlig tast. mm Du sætter præsentationen på pause og viser en hvid skærm ved at trykke på W. Du genoptager præsentationen ved at trykke på en vilkårlig tast. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 215

216 mm Du sætter præsentationen på pause og viser det sidst benyttede program ved at trykke på H. Du genoptager præsentationen ved at klikke på symbolet for Keynote i Dock. Bemærk: Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, og Keynoteprogramvinduet er udvidet til fuld skærm, før du starter afspilning af en præsentation, skal du trykke på H, hvis du vil slutte præsentationen og vende tilbage til Keynotevinduet. mm Klik på en henvisning, som åbner en webside, e-postbesked eller et arkiv. Du genoptager præsentationen ved at klikke på symbolet for Keynote i Dock. Tryk på en af følgende taster for at skifte til det næste lysbillede: mm Skift pil ned, Skift page down eller højre kantet parentes (]) Tryk på en af følgende taster for at skifte til det næste byg: mm N, mellemrum, retur, højrepil, pil ned, Skift højrepil eller page down Tryk på en af følgende taster for at gå tilbage til begyndelsen af alle byg på det aktuelle lysbillede eller til det forrige lysbillede, hvis der ikke er nogen byg: mm Venstrepil, pil op, P, slettetast, page up eller Skift pil op Hvis objektbyg er afspillet på det aktuelle lysbillede, før du trykker på en af disse taster eller tastkombinationer, vender lysbilledshowet tilbage til begyndelsen af lysbilledet, til punktet før evt. objektbyg er afspillet. Hvis lysbilledshowet allerede er på det punkt (eller hvis der ikke er nogen objektbyg på det aktuelle lysbilledshow), vender lysbilledshowet tilbage til begyndelsen af det forrige lysbillede, hvis du trykker på en af disse taster eller tastkombinationer. Tryk på en af følgende taster for at gå tilbage til det forrige byg: mm Skift venstrepil, Skift page up eller venstre kantet parentes ([) mm mm Du kan hoppe til et bestemt lysbillede under en præsentation på følgende måde: Hvis du kender nummeret på det lysbillede, du vil hoppe til, skal du skrive nummeret og trykke på Retur eller Enter. Du finder et bestemt lysbillede vha. lysbilledskifteren. 216 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

217 Du åbner lysbilledskifteren ved at trykke på lighedstegn (=), på plus (+) eller bindestreg (-) eller ved at skrive et tal. Du åbner lysbilledskifteren under en præsentation ved at trykke på +, =, eller - eller skrive et tal. Hop til et lysbillede ved at skrive dets nummer og trykke på Retur. Du flytter frem eller tilbage i miniaturebillederne ved at trykke på højre- eller venstrepilen eller vha. rulleskakten under miniaturebillederne. Du viser miniaturebilledet af det første lysbillede ved at trykke på pil op; du viser miniaturebilledet af det sidste lysbillede ved at trykke på pil ned. Du viser et bestemt lysbillede ved at klikke på miniaturebilledet eller skrive lysbilledets nummer og trykke på Retur. Du lukker lysbilledskifteren uden at ændre det aktuelle lysbillede ved at trykke på esc. Bemærk: Du kan ikke hoppe til et lysbillede, du har sprunget over, (se Springe lysbilleder over på side 43). Du kan se tastaturgenveje på følgende måder: mm Hvis du bruger præsentationsskærmen under en præsentation, kan du se, hvilke taster der kan bruges til lysbilledshowet, hvis du trykker på Hjælp, spørgsmålstegn (?) eller skråstreg (/). mm Du kan se en komplet liste over tastaturgenveje i Keynote ved at vælge Hjælp > Tastaturgenveje. Stoppe en præsentation Der er flere metoder til at stoppe en præsentation, afhængigt af hvordan du har indstillet den. Hvis du vil forhindre uvedkommende i at stoppe en præsentation (f.eks. hvis præsentationen afspilles i en informationskiosk eller som demonstration), kan du indstille lysbilledshowet, så seerne skal skrive en administrators navn og adgangskode (eller navn og adgangskode på den bruger, som er logget ind) på den computer, hvor lysbilledshowet afvikles. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 217

218 Du stopper en præsentation under afspilning på følgende måde: mm Tryk på esc, Q, Kommando-punktum (.) eller på punktum (.). mm Hvis præsentationen indeholder en henvisning, som stopper præsentationen, skal du klikke på den. Du kan læse, hvordan du opretter en henvisning, der stopper præsentationen, i Oprette knappen Stop lysbilledshow i dit lysbilledshow på side 137. Du kræver, at brugere skal indtaste en administrators navn og adgangskode for at stoppe en præsentation: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om dokument. 2 Klik på Dokument i Info om dokument. 3 Vælg afkrydsningsfeltet Bed om adgangskode for at afslutte show. Når du stopper en præsentation, der kræver en adgangskode, skal du blot skrive navnet og adgangskoden på computerens administrator (eller den bruger, som er logget ind) i de felter, der vises, når du har prøvet at stoppe præsentation på en af de måder, der er beskrevet ovenfor. Afspille film Du kan styre afspilning af en film på et lysbillede ved at bruge markøren til at klikke på de kontrolmuligheder, der vises, når du flytter den over filmen på lysbilledet; hvis du vil gøre det, skal lysbilledshowet være indstillet, så det viser markøren, når der vises en film på et lysbillede. De kontrolmuligheder, der vises, afhænger af filmens mål (dens størrelse på lysbilledet); jo mindre film, jo færre kontrolmuligheder. Du kan også styre afspilning af film under præsentationen vha. tastaturet. Du viser markøren, når der vises en film på et lysbillede, på følgende måde: 1 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik på Lysbilledshow. 2 Vælg afkrydsningsfeltet Vis betjeningspanel, når markør er over en film. Du bruger tastaturet til at styre afspilning af film på følgende måde: mm Tryk på eller hold den tast nede, som udfører den ønskede handling: K: Tryk for at sætte på pause; tryk igen for at genoptage afspilning (skifter). J: Hold nede for at spole tilbage (afspiller film baglæns). L: Hold nede for at spole frem. I: Tryk for at hoppe til begyndelsen af filmen. O: Tryk for at hoppe til slutningen af filmen. 218 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

219 Når du opretter et lysbilledshow, kan du indstille lydstyrken til film og vælge, om afspilningen af filmen skal starte, så snart lysbilledet vises, eller når du klikker. Du kan også vælge, om film skal afspilles en gang eller i en sløjfe, og om sløjfen skal afspilles forlæns eller baglæns. Se Vælge indstillinger til afspilning af lysbilledshow på side 207 for at få instruktioner. Vise markøren under en præsentation Du kan indstille et lysbilledshow, så markøren kun vises på lysbilleder, der indeholder henvisninger eller film, eller kun når du flytter musen. Du vælger markørindstillinger på følgende måde: 1 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik på Lysbilledshow. 2 Vælg Vis kun markør på lysbilleder med henvisninger eller film eller Vis markør, når musen bevæges. Hvis du vælger kun at vise markøren på lysbilleder med henvisninger eller film, kan du skjule markøren under lysbilledshowet ved at trykke på C. Bruge en Apple Remote Hvis der fulgte en Apple Remote med computeren, kan du bruge den til at styre dit lysbilledshow. Knapperne på Apple Remote kan bruges til at flytte frem og tilbage, til at afspille, sætte på pause, fortsætte eller afslutte lysbilledshowet og til at justere computerens lydstyrke. Du skal åbne Keynote-dokumentet på computeren, før du kan styre det vha. Apple Remote. Nedenstående tabel viser, hvordan du styrer Keynote vha. Apple Remote. Tryk på denne knap Hvis du vil gøre dette i Keynotevinduet Hvis du vil gøre dette i præsentationsfunktion Hvis du vil gøre dette i lysbilledskifteren Afspil/pause Start præsentation Fastfrys/fortsæt præsentation Hop til det valgte lysbillednummer Menu Åbn Front Row Sæt præsentation på pause, og åbn lysbilledskifteren Afslut lysbilledskifter Tryk på og Menuknappen nede Slut præsentation Slut præsentation Frem Gå tilbage til forrige lysbillede eller byg Tilbage Ryk frem til næste lysbillede eller byg Formindsk det valgte lysbillednummer med 1 Forøg det valgte lysbillednummer med 1 Tryk på og hold Frem nede Hop til første lysbillede Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 219

220 Tryk på denne knap Tryk på og hold Tilbage nede Hvis du vil gøre dette i Keynotevinduet Hvis du vil gøre dette i præsentationsfunktion Hop til sidste lysbillede Hvis du vil gøre dette i lysbilledskifteren Plus (+) Skru op Skru op Skru op Minus (-) Skru ned Skru ned Skru ned Bruge Keynote Remote Hvis du har en iphone eller ipod touch, kan du købe og hente programmet Keynote Remote fra App Store og bruge det til at styre dit lysbilledshow. Når du har købt programmet Keynote Remote, skal du forbinde det med computeren, før du kan bruge det. Det kan du kun gøre, hvis din iphone eller ipod touch og computeren er forbundet med det samme Wi-Fi-netværk. Du skal åbne Keynote-lysbilledshowet på computeren, før du kan styre det vha. Keynote Remote. Du forbinder Keynote Remote med computeren på følgende måde: 1 Åbn Keynote på computeren, og vælg Keynote > Indstillinger. 2 Klik på Fjernbetjening i vinduet Indstillinger, og vælg Slå fjernbetjeninger til iphone og ipod touch til. 3 Klik på symbolet for programmet Keynote Remote på din iphone eller ipod touch. 4 På din iphone eller ipod Touch skal du oprette en henvisning til Keynote i henhold til instruktionerne på enheden. Der vises en kode. 5 I Keynote skal du klikke på forbindelsesknappen ud for den eksterne enhed, som du vil danne par med, og skrive koden i det vindue, der åbnes i Keynote. 6 Luk indstillingerne i Keynote. Bruge andre programmer under en præsentation Før du kan bruge Exposé, Dashboard eller andre programmer (f.eks. Remote Desktop), mens du afspiller et lysbilledshow, skal du vælge en Keynote-indstilling. Vælg Keynote > Indstillinger, klik på Lysbilledshow, og vælg Exposé, Dashboard og andre må bruge skærmen. Når du vælger denne mulighed, afspilles lysbilledshowet måske langsommere, og animationer vises måske i en dårligere kvalitet. Ældre versioner af Keyspan Remote-software er ikke konfigureret til at arbejde med Keynote, men du kan selv konfigurere Keyspan Remote. Du konfigurerer Keyspan Remote til at arbejde med Keynote på følgende måde: 1 Åbn programmet KeySpanDMR (ligger i mappen Programmer på harddisken). 220 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

221 2 Klik på Configure nederst i vinduet. 3 Vælg KeySpanDMR > Add Application. 4 Find Keynote i dialogen Choose, og klik på Choose. Udskrive lysbilleder Du kan udskrive dine Keynote-lysbilledshow på forskellige måder, afhængigt af formålet. Du kan udskrive lysbilleder med eller uden noter og kommentarer, eller du kan udskrive lysbilledshowet i dispositions- eller uddelingsformat. Du udskriver lysbilleder på følgende måde: 1 Hvis du vil udskrive kommentarer, skal du sørge for, at der ikke er nogen synlige kommentarer på lærredet (klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis kommentarer). 2 Vælg Arkiv > Udskriv. 3 Hvis nedenstående udskrivningsmuligheder ikke vises, skal du klikke på trekanten ved siden af lokalmenuen Printer for at vise dem. 4 Du udskriver et lysbillede eller et udsnit af lysbilleder ved at skrive lysbilledets nummer eller udsnittet i tekstfelterne Fra og Til. Du kan se lysbillednumre i lysbillednavigatoren. 5 Du vælger udskriftsindstillinger i Keynote ved at vælge Keynote på lokalmenuen Kopier & sider. Vælg Keynote på denne lokalmenu. Vælg, hvilket layout til lysbilleder og uddelingsmateriale du vil udskrive. Vælg formateringsindstillinger til udskrivning. Konverter lysbilledsættet til et PDF-arkiv. 6 Vælg en udskriftsmulighed: Individuelle lysbilleder: Udskriver et lysbillede pr. side uden præsentationsnoter. Lysbilleder med noter: Udskriver et lysbillede pr. side med præsentationsnoter. Disposition: Udskriver kun lysbilledtitler og punktopstillet tekst (det, du ser i dispositionsoversigt i lysbillednavigatoren). Tekst i frie tekstfelter udskrives ikke. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 221

222 Til uddeling: Giver dig mulighed for at vælge mere end et lysbillede pr. side. Du kan udskrive ark til uddeling hurtigere ved at vælge Udskrift i kladde. 7 Vælg formateringsindstillinger til udskrivning: Udskriv kun valgte lysbilleder: Udskriver kun de lysbilleder, du har valgt i lysbillednavigatoren, før du vælger Arkiv > Udskriv. (Du vælger flere lysbilleder i lysbillednavigatoren ved at holde Kommando eller Skift nede, mens du vælger lysbillederne.) Udskriv ikke lysbilledbaggrunde og objektudfyld: Baggrundsfarver og objekter udskrives ikke; lys tekst udskrives i sort. Denne mulighed er især praktisk ved udskrivning af farverige lysbilleder på sort/hvide printere. På sort/hvide printere udskrives farvebilleder i gråtoner. På farveprintere udskrives importerede grafikarkiver på lysbillederne stadig i farver. Udskriv hvert stadie i byg: Udskriver et lysbillede pr. stadie i et objektbyg. (Et lysbillede med et objektbyg i tre stadier udskrives som tre lysbilleder.) Inkluder oversprungne lysbilleder: Udskriver alle lysbillederne i lysbillednavigatoren, selvom nogle er markeret som oversprungne. Tilføj rammer omkring lysbilleder: Udskriver en streg langs kanterne af hvert lysbillede. Inkluder numre på lysbilleder: Udskriver nummeret nederst på hvert lysbillede. Inkluder dato: Udskriver datoen på hvert lysbillede. Udskriv 3D-diagrammer i høj opløsning: Forbedrer udskriftskvaliteten på 3D-diagrammer. Brug sidemargener: Sikrer, at lysbilledrammer er inden for printerens margener. 8 Klik på Udskriv. Om eksport af et lysbilledshow til andre formater Du kan dele din præsentation på tværs af forskellige platforme ved at eksportere den til et andet format, f.eks. QuickTime-, PowerPoint- eller PDF-format. Du kan også sende dine lysbilledshow direkte til idvd, iphoto, itunes, iweb, GarageBand og YouTube. Og du kan konvertere dit lysbilledshow til en film, som du kan se på ipod. Eller du kan publicere det til iwork.com public beta. Arkivere en præsentation i iwork 08-format Hvis andre skal åbne dit lysbilledshow med en ældre version af Keynote, kan du eksportere lysbilledshowet til iwork 08. Nogle nye funktioner i Keynote 09, f.eks. nye overgange eller bygeffekter, bevares måske ikke, når præsentationen eksporteres til et ældre format. Du arkiverer en præsentation, så den kan åbnes i iwork 08, på følgende måde: 1 Åbn det lysbilledshow, der skal eksporteres. 222 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

223 2 Vælg Arkiv > Arkiver som. 3 Skriv et navn til arkivet, og vælg en placering. 4 Vælg Arkiver en kopi som, og vælg iwork 08. (Hvis disse muligheder ikke vises, skal du klikke på trekanten til højre for feltet Arkiver som.) 5 Hvis du ikke vil inkludere lyd- og filmarkiver i eksporten, skal du klikke på Avancerede indstillinger og derefter fravælge Kopier lyd og film til dokument (denne mulighed er som standard slået til). 6 Klik på Arkiver. Dele en præsentation på tværs af platforme Eksporter din præsentation til formater, som er kompatible med andre platforme. Oprette en QuickTime-film Du kan forvandle dit lysbilledshow til en QuickTime-film, som inkluderer alle animerede overgange og objektbyg. Du kan oprette en interaktiv film, som seerne kan betjene i deres eget tempo, eller du kan oprette en selvafspillende film med overgange og byg, som du selv har indstillet. Du opretter en QuickTime-film med dit lysbilledshow på følgende måde: 1 Vælg Del > Eksporter, og klik på QuickTime. Afspil filmen en gang, gentag den (sløjfe) eller afspil den forlæns og baglæns. Vælg for at afspille filmen på fuld skærm. Vælg, hvis lysbilledshowet inkluderer gennemsigtighed, som du vil bevare. Vælg filmtypen. Til selvafspillende film (Fast tid) skal du indstille varigheden af lysbilleder og objektbyg. Vælg et komprimeringsformat for at optimere filmstørrelsen og kvaliteten ved afspilning. 2 Vælg en mulighed på lokalmenuen Afspilning bruger: Manuel fremrykning: Seerne går frem gennem lysbilledshowet ved at klikke med musen eller på Afspil (på QuickTime-betjeningspanelet) eller ved at trykke på mellemrumstasten på tastaturet. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 223

224 Kun henvisninger: Seerne går frem gennem lysbilledshowet ved at klikke på henvisninger. Optaget timing: Hvis du har optaget lysbilledshowet (som beskrevet i Optage en kommentatorstemme på side 109), afspilles filmen med lysbilledshowet med den timing, du har optaget. Fast tid: Seerne kan ikke bestemme, hvor hurtigt de går frem gennem lysbilledshowet; lysbilledshowet afspilles med den timing, du indstiller i næste trin. 3 Hvis du vælger Fast tid, skal du angive, hvor længe lysbillederne skal vises, og hvor længe det tager at gennemføre objektbyg ved at skrive værdier i felterne Varighed af lysbillede og Bygvarighed. Varighed af lysbillede: Hvor længe hvert færdigbyggede lysbillede vises på skærmen, efter at det sidste objektbyg er færdigt. Bygvarighed: Antallet af sekunder mellem begyndelsen af et bygstadie og det næste i hvert objektbyg. Der er ingen forsinkelse mellem det øjeblik, hvor et lysbillede først vises på skærmen, og det første stadie i et objektbyg. 4 Hvis du vælger Fast tid, kan du vælge en mulighed på lokalmenuen Gentag: Ingen: Lysbilledshowet afspilles kun en gang. Sløjfe: Lysbilledshowet afspilles i sløjfe. Frem og tilbage: Hele lysbilledshowet afspilles forlæns og derefter baglæns til begyndelsen, og så fremdeles. 5 Du kan vælge, at lysbilledshowet skal vises på hele skærmen i stedet for i et vindue, ved at vælge Skift til fuld skærm ved åbning. 6 Vælg en afspilningskvalitet og en arkivstørrelse på lokalmenuen Formater: Fuld kvalitet, stor: Bevarer den bedste afspilningskvalitet, men disse film er store og er derfor sværere at overføre via e-post eller Internet. Cd-rom-film, medium: Bedst, hvis du sender lysbilledshowet til en anden på en cd. Disse film har en høj kvalitet, men arkivstørrelsen er noget mindre end for film i fuld kvalitet. Webfilm, lille: Film har generelt lavere afspilningskvalitet, men de er så små, at de kan deles via Internet eller e-post. Speciel: Vælg dine egne video- og lydkomprimeringsindstillinger til QuickTime, så du kan bestemme forholdet mellem arkivstørrelse og kvalitet. 7 Du inkluderer lysbilledshowets lydspor eller den optagne lyd ved at vælge det relevante afkrydsningsfelt til lyd. 8 Hvis lysbilledshowet har en gennemsigtig baggrund, som du vil bevare i QuickTimefilmen, skal du vælge Inkluder gennemsigtighed. Nogle overgange fungerer ikke korrekt, når denne mulighed er valgt. 9 Klik på Næste, skriv et navn til filmen, vælg hvor den skal arkiveres, og klik på Eksporter. 224 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

225 Hvis lysbilledshowet inkluderer et lydspor, oprettes der to filmarkiver. Det arkiv, som har endelsen soundtrack, indeholder kun lyden, så det kan du se bort fra. Når du eksporterer et selvafspillende lysbilledshow som en QuickTime-film, skal du være opmærksom på følgende: ÂÂ Hvis lysbilledshowet inkluderer et lydspor, slutter filmen ikke, før lydsporet slutter. Hvis lysbilledshowet er meget kortere end lyden, kan du bruge et kortere lydarkiv. ÂÂ Hvis lysbilledshowet indeholder henvisningen Slut lysbilledshow, slutter afspilningen af filmen på fuld skærm. Oprette et PowerPoint-lysbilledshow Du kan konvertere Keynote-dokumenter til PowerPoint-arkiver, som kan ses og redigeres af PowerPoint-brugere med Windows- eller Mac OS-computere. Du opretter et PowerPoint-lysbilledshow på følgende måde: 1 Vælg Del > Eksporter, og klik på PPT (PowerPoint). 2 Klik på Næste. 3 Skriv et navn, vælg en placering til arkivet, og klik derefter på Eksporter. PowerPoint understøtter ikke visse Keynote-funktioner: ÂÂ Nogle punkter går måske tabt. Hvis du skjuler punktopstillet tekst på et lysbillede (ved at fravælge Brødtekst i Info om lysbillede), slettes den fra dispositionen, når du eksporterer. ÂÂ PowerPoint understøtter ikke alfa-kanaler i grafik, så hvis du bruger en udskåret fotoramme, vil billedet bag ved blive vist forrest. Der kan også være mindre forskelle i andre typer grafik. Oprette et PDF-arkiv Lysbilledshowet kan konverteres til et PDF-arkiv, som kan vises eller udskrives med Billedfremviser, Adobe Reader eller et andet PDF-program. Hvis lysbilledshowet indeholder henvisninger, eksporteres de som aktive henvisninger i PDF-dokumentet. Du opretter et PDF-arkiv på følgende måde: mm Du opretter et PDF-arkiv, som kun skal vises på skærmen (og ikke udskrives), ved at vælge Del > Eksporter og derefter klikke på PDF. Vælg indstillinger (der findes flere oplysninger i Udskrive lysbilleder på side 221), klik på Næste, skriv et navn, vælg en placering til arkivet, og klik på Eksporter. Du kan udskrive PDF-dokumenter, der er oprettet på denne måde, med dokumentet har ikke printermargener. Hvis du vil udskrive PDF-arkivet, kan du måske opnå bedre resultater vha. følgende metode. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 225

226 mm Du opretter et PDF-arkiv, der skal udskrives, ved at vælge Arkiv > Udskriv og derefter vælge Arkiver som PDF på lokalmenuen PDF. I dialogen Arkiver skal du skrive et navn, vælge en placering til arkivet og derefter vælge Arkiver. Eksportere lysbilleder som billedarkiver Du kan eksportere alle dine lysbilleder i JPEG-, PNG- eller TIFF-format. Du eksporterer lysbilleder som billedarkiver på følgende måde: 1 Vælg Del > Eksporter, og klik på Billeder. 2 Vælg, om der skal oprettes et arkiv for hvert lysbillede eller kun for et udsnit af lysbilleder. 3 Du opretter et separat billede for hvert bygstadie ved at vælge Opret et billede for hvert bygstadie. 4 Vælg en mulighed på lokalmenuen Format. Jo højere kvaliteten er, jo større bliver arkivet. 5 Hvis du vælger JPEG-format, skal du bruge mulighederne under Kvalitet til at angive en procentuel værdi mellem lav og høj kvalitet. 6 Klik på Næste. 7 Skriv et arkivnavn, vælg en placering til arkiverne, og klik derefter på Eksporter. Arkiverne får nummererede navne som arkivnavn.001, arkivnavn.002 og så fremdeles. Du kan også sende individuelle billedarkiver til iphoto som beskrevet i Oprette et iphoto-album på side 228. Oprette et HTML-dokument Du kan konvertere dit lysbilledshow til et HTML-dokument, som kan vises med Safari eller en anden webbrowser. Seerne klikker på henvisninger for at gå frem i præsentationen. Du eksporterer lysbilleder til et HTML-dokument på følgende måde: 1 Vælg Del > Eksporter, og klik på HTML. 2 Angiv, om alle lysbilleder eller kun et udsnit af lysbilleder skal eksporteres. 3 Du opretter et separat billede for hvert bygstadie ved at vælge Opret et billede for hvert bygstadie. 4 Hvis du vil føje henvisningerne Hjem, Forrige og Næste til alle lysbillederne (hvis det er relevant), skal du vælge Inkluder navigationsknapper. 5 Vælg en mulighed på lokalmenuen Format for at angive den ønskede billedkvalitet. Jo højere kvaliteten er, jo større bliver arkivet. 6 Hvis du vælger JPEG-format, skal du bruge mulighederne under Kvalitet til at øge eller mindske den komprimeringsfaktor, der bruges ved eksport. 226 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

227 7 Klik på Næste, skriv et arkivnavn, vælg en placering til arkivet, og klik derefter på Eksporter. Publicere til YouTube Du kan sende dit lysbilledshow direkte til YouTube-webstedet, hvor de besøgende kan se din præsentation som en film. Før du kan publicere til YouTube, skal du oprette forbindelse til Internet. Du publicerer dit lysbilledshow til YouTube på følgende måde: 1 Vælg Del > Send til > YouTube. 2 Skriv dit brugernavn og din adgangskode i de relevante felter. 3 Vælg en kategori på lokalmenuen Kategori. 4 I feltet Titel skal du skrive et navn til filmen, og i feltet Beskrivelse skal du skrive en kort beskrivelse, som seerne kan læse. 5 I feltet Mærker kan du skrive nøgleord, som hjælper andre med at finde din film, hvis de søger efter den på YouTube-webstedet. 6 Vælg en filmstørrelse på lokalmenuen Størrelse til publicering. 7 Hvis filmen ikke skal kunne ses af andre end dig selv og seere, som du har valgt, skal du vælge Personlig video. 8 Klik på Næste. 9 Hvis det ikke er et optaget lysbilledshow, skal du skrive, hvor mange sekunder hvert lysbillede skal vises, før der skiftes til det næste, og hvor mange sekunder der skal gå, før lysbilledshowet går videre til det næste byg på hvert lysbillede. Hvis det er et optaget lysbilledshow, skal vælge Optaget timing på lokalmenuen Afspilning bruger for at bevare den timing, der er optaget til lysbilleder og byg. Eller vælg Fast tid, og indstil det ønskede antal sekunder mellem hvert byg og hvert lysbillede som beskrevet ovenfor. Du kan finde flere oplysninger om optagede lysbilledshow i Optage en kommentatorstemme på side Gør et af følgende: Hvis der hører lyd til lysbilledshowet, skal du vælge Inkluder lyd til lysbilledshowet, hvis lyden skal afspilles med lysbilledshowet på YouTube. Hvis det er et optaget lysbilledshow, skal du vælge Inkluder optaget lysbilledshow, hvis lyden skal afspilles med lysbilledshowet på YouTube. 11 Klik på Næste, og klik derefter på Publicer for at acceptere betingelserne for den tjeneste, YouTube tilbyder. Din film overføres til YouTube-webstedet. 12 Klik på Vis i den viste dialog for at besøge filmen på YouTube-webstedet. 13 Du opretter en e-postbesked med URL-adressen på filmen ved at vælge filmen og derefter klikke på Share Video under filmen. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 227

228 Om at sende en præsentation til ilife-programmer Send en præsentation direkte til idvd, iphoto, itunes, iweb eller GarageBand. Oprette et idvd-projekt Du kan oprette et idvd-projekt eller føje dit lysbilledshow som en film til et eksisterende idvd-projekt. Du opretter en idvd-film med dit lysbilledshow på følgende måde: 1 Vælg Del > Send til > idvd. 2 Vælg en mulighed på lokalmenuen Videostørrelse: Standard: Eksporterer lysbillederne, så de kan vises på en standardskærm. Bredt format: Eksporterer lysbillederne, så de kan vises på en bred skærm. 3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Afspilning bruger: Manuel fremrykning: Seerne går frem i filmen ved at klikke med musen eller på højrepilen eller ved at trykke på mellemrumstasten på tastaturet. Optaget timing: Hvis du har optaget lysbilledshowet (som beskrevet i Optage en kommentatorstemme på side 109), afspilles filmen med lysbilledshowet med den timing, du har optaget. Fast tid: Seerne har ingen kontrol over, hvor hurtigt filmen afspilles; filmen afspilles med den timing, du vælger i næste trin. 4 Hvis du vælger Fast tid, skal du angive, hvor længe lysbillederne skal vises, og hvor længe det tager at gennemføre objektbyg ved at skrive værdier i felterne Varighed af lysbillede og Bygvarighed. Varighed af lysbillede: Hvor længe hvert færdigbyggede lysbillede vises på skærmen, efter at det sidste objektbyg er færdigt. Bygvarighed: Antallet af sekunder mellem begyndelsen af et bygstadie og det næste i hvert objektbyg. Der er ingen forsinkelse mellem det øjeblik, hvor et lysbillede først vises på skærmen, og det første stadie i et objektbyg. 5 Du inkluderer lysbilledshowets lydspor eller den optagne lyd ved at vælge afkrydsningsfelterne Lyd. 6 Klik på Send, skriv et arkivnavn, vælg en placering (hvis filmen ikke skal opbevares i mappen Film), og klik derefter på Eksporter. Oprette et iphoto-album Du kan bruge dit lysbilledshow som et iphoto-album, hvor hvert lysbillede er et separat billedarkiv. Du opretter et iphoto-album med et lysbilledshow på følgende måde: 1 Vælg Del > Send til > iphoto. 2 Vælg, om der skal oprettes et arkiv for hvert lysbillede eller kun for et udsnit af lysbilleder. 228 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

229 3 Du opretter et separat billede for hvert bygstadie ved at vælge Opret et billede for hvert bygstadie. 4 Vælg en mulighed på lokalmenuen Format. Jo højere kvaliteten er, jo større bliver arkivet. 5 Hvis du vælger JPEG-format, skal du bruge mulighederne under Kvalitet til at angive en procentuel værdi mellem lav og høj kvalitet. 6 Klik på Næste, skriv et navn til albummet, og klik på Send. Hvis iphoto ikke allerede var åbent, åbnes det; det nye album vises nederst på listen. Eksportere til iweb Hvis du bruger (eller har til hensigt at bruge) iweb til at oprette et websted, kan du sende dit lysbilledshow til iweb, så de besøgende på webstedet kan hente og se det som et PDF-arkiv, et Keynote-dokument eller en videopodcast. Dit lysbilledshow tilføjes som en blog- eller podcastoptegnelse. Du sender dit lysbilledshow til iweb på følgende måde: 1 Sørg for, at iweb '08 eller en nyere version er installeret. 2 I Keynote skal du vælge Del > Send til > iweb. 3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Arkivtype: PDF: Du kan vælge mange af de muligheder, der er beskrevet i Udskrive lysbilleder på side 221. Keynote-dokument: Besøgende på webstedet skal have Keynote for at kunne se dit lysbilledshow. Videopodcast: Opretter en selvafspillende film. 4 Hvis du vælger Videopodcast, kan du vælge en mulighed på lokalmenuen Afspilning bruger: Optaget timing: Hvis du har optaget lysbilledshowet (som beskrevet i Optage en kommentatorstemme på side 109), afspilles filmen med lysbilledshowet med den timing, du har optaget. Fast tid: Seerne kan ikke bestemme, hvor hurtigt de går frem gennem filmen; filmen afspilles med den timing, du indstiller i næste trin. 5 Hvis du vælger Fast tid, skal du skrive værdier i varighedsfelterne: Varighed af lysbillede: Hvor længe hvert færdigbyggede lysbillede vises på skærmen, efter at det sidste objektbyg er færdigt. Bygvarighed: Antallet af sekunder mellem begyndelsen af et bygstadie og det næste i hvert objektbyg. Der er ingen forsinkelse mellem det øjeblik, hvor et lysbillede først vises på skærmen, og det første stadie i et objektbyg. 6 Du inkluderer lysbilledshowets lydspor eller den optagne lyd ved at vælge afkrydsningsfeltet Lyd. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 229

230 7 Klik på Send. Hvis iweb ikke var åben, åbner det, og du kan vælge den blog eller podcast, som lysbilledshowet skal føjes til. (Hvis du kun har en blog eller podcast, vedlægges dokumentet til den.) Eksportere til itunes og ipod Du kan bruge dit lysbilledshow som en film, der kan afspilles i itunes. Hvis du har en ipod, kan du bruge itunes til at overføre filmen til den. Du sender dit lysbilledshow til itunes eller ipod på følgende måde: 1 I Keynote skal du gøre et af følgende: ÂÂ ÂÂ Vælg Del > Send til > itunes. Vælg Del > Eksporter, og klik på ipod. 2 Vælg en mulighed på lokalmenuen Afspilning bruger. Optaget timing: Hvis du har optaget lysbilledshowet (som beskrevet i Optage en kommentatorstemme på side 109), afspilles filmen med lysbilledshowet med den timing, du har optaget. Fast tid: Seerne kan ikke bestemme, hvor hurtigt de går frem gennem filmen; filmen afspilles med den timing, du indstiller i næste trin. 3 Hvis du vælger Fast tid, skal du skrive værdier i varighedsfelterne: Varighed af lysbillede: Hvor længe hvert færdigbyggede lysbillede vises på skærmen, efter at det sidste objektbyg er færdigt. Bygvarighed: Antallet af sekunder mellem begyndelsen af et bygstadie og det næste i hvert objektbyg. Der er ingen forsinkelse mellem det øjeblik, hvor et lysbillede først vises på skærmen, og det første stadie i et objektbyg. 4 Du inkluderer lysbilledshowets lydspor eller den optagne lyd ved at vælge afkrydsningsfeltet Lyd. 5 Klik på Send. 6 Skriv en titel, vælg en placering til lysbilledshowet, og klik på Eksporter. Hvis itunes ikke var åbent, åbnes det. Lysbilledshowet importeres som en film. Der findes oplysninger om overførsel af filmen til ipod i itunes-hjælp. Eksportere til GarageBand Du kan bruge dit lysbilledshow som en videopodcast med avancerede lydeffekter ved at eksportere det til GarageBand. Du sender dit lysbilledshow til GarageBand på følgende måde: 1 I Keynote skal du vælge Del > Send til > GarageBand. 2 Vælg en mulighed på lokalmenuen Tid: 230 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

231 Optaget timing: Hvis du har optaget lysbilledshowet (som beskrevet i Optage en kommentatorstemme på side 109), afspilles filmen med lysbilledshowet med den timing, du har optaget. Fast tid: Seerne kan ikke bestemme, hvor hurtigt de går frem gennem filmen; filmen afspilles med den timing, du indstiller i næste trin. 3 Hvis du vælger Fast tid, skal du skrive værdier i varighedsfelterne: Varighed af lysbillede: Hvor længe hvert færdigbyggede lysbillede vises på skærmen, efter at det sidste objektbyg er færdigt. Bygvarighed: Antallet af sekunder mellem begyndelsen af et bygstadie og det næste i hvert objektbyg. Der er ingen forsinkelse mellem det øjeblik, hvor et lysbillede først vises på skærmen, og det første stadie i et objektbyg. 4 Du inkluderer lysbilledshowets lydspor eller den optagne lyd ved at vælge afkrydsningsfeltet Lyd. 5 Klik på Send. 6 Skriv en titel, vælg en placering til lysbilledshowet, og klik på Eksporter. Hvis GarageBand ikke var åbent, åbnes det. Lysbilledshowet importeres som en film. Vise et lysbilledshow i ichat Theater Hvis du bruger Mac OS X 10.5 eller en nyere version, kan du dele et Keynotelysbilledshow med andre ichat-brugere. Du deler et lysbilledshow i ichat Theater på følgende måde: 1 I ichat skal du vælge Arkiv > Del et arkiv med ichat Theater. 2 Vælg det Keynote-lysbilledshow, du vil præsentere. Klik på Del. Hvis du allerede har startet en videochat, skal du trække det valgte Keynote-arkiv til den ven eller gruppe, der vises i ichat-videovinduet. 3 Keynote åbnes, og det første lysbillede i dit lysbilledshow vises i ichat-videovinduet. 4 Brug Keynote-betjeningspanelet til at rykke frem gennem lysbillederne. Se Styre en præsentation vha. tastaturet på side 215 for at få flere oplysninger. 5 Når lysbilledshowet er færdigt, skal du lukke Keynote-betjeningspanelet. Sende dit Keynote-dokument direkte til Mail Hvis du bruger Mail som e-postprogram, kan du hurtigt og nemt vedlægge en Keynote-, PowerPoint- eller PDF-version af dit lysbilledshow til en e-postbesked direkte fra Keynote. Du sender et dokument via e-post på følgende måde: 1 Åbn Keynote-dokumentet, vælg Del > Send via e-post, og vælg derefter Keynote, PowerPoint eller PDF på undermenuen. Keynote: Opretter en Keynote-version af dit dokument. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 231

232 PowerPoint: Opretter en PowerPoint-version af dit dokument. PDF: Opretter en PDF-version af dit dokument. Der åbnes en ny e-postbesked, hvor dokumentversionen er vedlagt. 2 Rediger e-postbeskeden, og klik på Send. Keynote-dokumenter med adgangskodebeskyttelse sendes beskyttet. Modtagerne skal skrive en adgangskode for at se beskyttede dokumenter. Du kan få flere oplysninger i Beskytte et -dokument med en adgangskode på side 37. Adgangskodebeskyttelse af PDF-arkiver og Microsoft PowerPoint-dokumenter understøttes ikke. Sende din Keynote-præsentation til iwork.com Public Beta Præsentationer, som publiceres på iwork.com, kan ses vha. en understøttet webbrowser. Seerne kan se din præsentation som individuelle lysbilleder eller afspille præsentationen i en browser (optagede præsentationer med kommentatorstemme, selvafspillende præsentationer samt nogle lysbilledovergange og -effekter understøttes ikke). Du kan få adgang til din præsentation vha. en computer med en understøttet webbrowser, en e-post-konto og din Apple-id. Din Apple-id er den samme som dit MobileMe-abonnentnavn eller din id til itunes Store. Hvis du ikke har en Apple-id, skal du gå ind på og følge instruktionerne for at få en. Når du sender din præsentation til iwork.com, kan du vælge følgende muligheder: ÂÂ ÂÂ ÂÂ Del med korrekturlæsere: Inviter bestemte korrekturlæsere til at tilføje kommentarer og noter, afspille og hente din præsentation. Publicer på internettet: Opret en offentlig webadresse (URL), som du kan sende til et websted eller til et andet sted, så alle kan se din præsentation. Normalt kan korrekturlæsere ikke se eller efterlade kommentarer og noter på dine lysbilleder. Overfør til privat brug: Send din præsentation til iwork.com, så den kun kan ses af dig selv. Du kan vælge at dele den med andre korrekturlæsere senere. 232 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

233 Vigtigt: Hvis du har tildelt præsentationen en adgangskode, beskytter den ikke præsentationen, når den ses på iwork.com. Adgangskoden virker kun, når korrekturlæsere henter den beskyttede præsentation og ser den på deres egen computer. Hvis du vil beskytte præsentationen med en adgangskode på internettet, skal du indstille en internet-adgangskode, når du publicerer præsentationen. Du deler en præsentation med inviterede korrekturlæsere på følgende måde: 1 Åbn den præsentation, du vil dele, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen, eller vælg Del > Del via iwork.com. 2 Skriv din Apple-id og adgangskode, og klik derefter på Log ind. Hvis du har glemt din Apple-id eller -adgangskode, skal du klikke på Glemt adgangskode? og derefter følge instruktionerne på skærmen. Hvis det er første gang, du sender et dokument til iwork.com, sendes der en bekræftelse til din e-postadresse. Klik på henvisningen i e-posten, og fortsæt derefter med at dele. 3 Vælg Del med korrekturlæsere. 4 I felterne Korrekturlæsere og Besked skal du skrive e-postadresserne og beskeden til de personer, der skal have adgang til dokumentet. 5 Skriv et emne, hvis du ikke vil bruge det, der oprettes automatisk. 6 Vælg korrekturlæsningsindstillinger til den delte præsentation. Klik på Vis avanceret for at se alle disse muligheder: Efterlade kommentarer: Vælg for at give korrekturlæsere lov til at skrive kommentarer i præsentationen. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 233

234 Overføre præsentationen: Vælg for at give korrekturlæsere lov til at hente præsentationen. Kopier til iwork.com som: Skriv eller vælg et arkivnavn til online-præsentationen. Indstillinger til overførsel: Vælg et eller flere arkivformater, som præsentation kan hentes i. Anonymitet: Vælg, hvis du vil kræve, at korrekturlæsere skriver en adgangskode, før de kan se online-præsentationen. Skriv en online-adgangskode i felterne på skærmen, og klik derefter på Indstil adgangskode. Husk at give korrekturlæserne adgangskoden til præsentationen. Du kan bruge Adgangskodeassistent (klik på knappen med nøglen) til at hjælpe dig med at oprette en effektiv adgangskode. Du kan læse mere om Adgangskodeassistent i Beskytte et -dokument med en adgangskode på side Klik på Del. Der sendes en kopi af din præsentation til iwork.com, og der sendes invitationer via e-post til korrekturlæserne. Korrekturlæserne klikker på den entydige henvisning i deres e-post for at få adgang til online-præsentationen. Hvis de efterlader kommentarer, vises deres navn i kommentarerne. Du publicerer en præsentation, så alle kan se den, på følgende måde: 1 Åbn den præsentation, du vil dele, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen, eller vælg Del > Del via iwork.com. 2 Skriv din Apple-id og adgangskode, og klik derefter på Log ind. Hvis du har glemt din Apple-id eller -adgangskode, skal du klikke på Glemt adgangskode? og derefter følge instruktionerne på skærmen. Hvis det er første gang, du sender et dokument til iwork.com, sendes der en bekræftelse til din e-postadresse. Klik på henvisningen i e-posten, og fortsæt derefter med at publicere. 3 Vælg Publicer på internettet. 4 Klik på Vis avanceret, hvis du vil ændre navnet på online-præsentationen, og skriv eller vælg derefter et arkivnavn til den. 5 Klik på Publicer. En kopi af præsentationen publiceres til iwork.com. Korrekturlæsere kan læse præsentation, men de kan ikke tilføje kommentarer og noter. 6 Klik på Vis på internet i den viste dialog for at se præsentationen på iwork.com. Browseren åbnes og viser den publicerede præsentation på iwork.com. 7 Du kan kopiere webadressen (URL) og publicere den på et websted, en blog eller et socialt netværk. Alle, som kender webadressen, kan se præsentationen på internettet. Du kan få instruktioner i Hjælp til iwork.com (klik på henvisningen Hjælp, mens iwork.com er åben i browseren). 234 Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow

235 Du overfører en præsentation, som du kun selv har adgang til, på følgende måde: 1 Åbn dokumentet, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen, eller vælg Del > Del via iwork.com. 2 Skriv din Apple-id og adgangskode, og klik derefter på Log ind. Hvis du har glemt din Apple-id eller -adgangskode, skal du klikke på Glemt adgangskode? og derefter følge instruktionerne på skærmen. Hvis det er første gang, du sender et dokument til iwork.com, sendes der en bekræftelse til din e-postadresse. Klik på henvisningen i e-posten, og fortsæt derefter med at overføre. 3 Vælg Overfør til privat brug 4 Klik på Vis avanceret, hvis du vil ændre navnet på online-præsentationen, og skriv eller vælg derefter et arkivnavn til den. 5 Klik på knappen Overfør. En kopi af præsentationen sendes til iwork.com. 6 Klik på Vis på internet for at se præsentationen på iwork.com, eller klik på OK for at lukke dialogen. mm mm Hvis du vil have adgang til alle dine online-præsentationer fra vinduet Delte dokumenter på iwork.com, skal du gøre et af følgende: Åbn en præsentation, og vælg Del > Vis delte dokumenter. Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du vælge Del > Log ind og derefter vælge Vis delte dokumenter. Gå til og log ind. Du kan indstille iwork.com, så du får en meddelelse via e-post, når korrekturlæsere føjer nye kommentarer til et online-dokument. Du kan få oplysninger om dette og om brug af iwork.com ved at gå til og klikke på Hjælp nederst på siden. Kapitel 11 Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow 235

236 Designe dine egne masterlysbilleder og temaer 12 Opret og arkiver dine originale temaer og layout til masterlysbilleder ved at ændre standardattributter til billeder, objekter m.m. Det antages, at du allerede har kendskab til de design- og formateringsfunktioner i Keynote, der er beskrevet i tidligere kapitler. Designe masterlysbilleder og temaer De temaer, der følger med Keynote, er sæt af masterlysbilleder med prædefinerede layout, baggrunde, diagrammer, tabeller og tekstattributter. Du kan ændre disse attributter for at oprette dine egne masterlysbilleder og temaer. Når du ændrer et masterlysbillede, vises ændringerne på alle de lysbilleder i dokumentet, som er baseret på den pågældende master. Du kan oprette et nyt tema ved at: ÂÂ Ændre masterlysbilleder og arkivere dokumentet som et nyt tema. ÂÂ Slette alle masterlysbilleder undtagen det tomme, hvorved du opretter en samling masterlysbilleder fra bunden, og derefter arkivere dokumentet som et nyt tema. Du kan tilpasse følgende attributter for masterlysbilleder: ÂÂ Titels og brødteksts standardposition ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ ÂÂ Baggrundsgrafik Standardskrifter Standardformater til punkter Objekters standardposition (objekteksempler) Objektudfyldning og stregformater til objekter Diagramformat Overgangsformat til lysbilleder Hjælpelinjers position 236

237 Bruge værktøjer til masterlysbilleder Brug masterlysbillednavigatoren og Info om masterlysbillede til at arbejde med masterlysbilleder. Du bruger værktøjerne til masterlysbilleder på følgende måde: 1 Åbn navigatoren til masterlysbilleder ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis masterlysbilleder. 2 Vælg et masterlysbillede i navigatoren til masterlysbilleder. Se Om valg af masterlysbilleder, der skal tilpasses på side 238, hvis du vil vide mere om valg af masterlysbilleder. 3 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om lysbillede. 4 Du ændrer layout- og baggrundsattributter ved at klikke på Udseende. Se Om tilpasning af layout til masterlysbilleder på side 240 for at få flere oplysninger. Anbring felter til titel og brødtekst på masterlysbilleder. Brug et lyd-, video- eller billedarkiv som eksempel på andre medier. Du kan også vælge tekst eller en figur og definere et eksempel. Opret et sted, hvor tabeller, diagrammer, weboversigter og importeret grafik skal vises. Vælg for at tillade, at objekter på lysbilleder blandes med objekter på masterlysbilledet. Vælg baggrundsfarve eller -billede. 5 Du tilføjer eller ændrer overgange mellem masterlysbilleder ved at klikke på Overgang. Se Definere standardovergange på side 245 for at få flere oplysninger. Kapitel 12 Designe dine egne masterlysbilleder og temaer 237

238 Klik for at se et eksempel på overgangen. Vælg en overgang. Indstil overgangens retning. Vælg, hvordan overgangen skal startes. Indstil, hvor lang tid det varer at gennemføre overgangen. Indstil, hvor lang tid der skal gå, før overgange, som begynder automatisk, afspilles. Se eksempler på masterlysbilleder Når du arbejder på et masterlysbillede, kan du afprøve ændringerne på normale lysbilleder, så du bedre kan se, hvordan det nye layout ser ud. Ved at gå frem og tilbage mellem et testlysbillede og masterlysbilledet kan du foretage finjustering, f.eks. gøre streger længere eller kortere eller tilføje flere indrykningsniveauer. Det er praktisk at bruge et lysbillede med tekst på, når du justerer tabulatorer og linjeafstand. Du afprøver et masterlysbillede på følgende måde: 1 Vælg et lysbillede i lysbillednavigatoren, og klik derefter på Nyt på værktøjslinjen, eller tryk på Retur. 2 Anvend layoutet fra det masterlysbillede, du vil afprøve, ved at klikke på Masterlysbilleder på værktøjslinjen og derefter vælge masterlysbilledet. 3 Føj tekst og objekter til det nye lysbillede, og vend tilbage til masterlysbilledet for at foretage de nødvendige justeringer. 4 Hvis du foretager ændringer på et lysbillede, som tilsidesætter indstillingerne til masterlysbilledet (f.eks. hvis du ændrer lysbilledbaggrunden), og du vil vende tilbage til masterlysbilledets indstillinger på testlysbilledet, skal du vælge testlysbilledet og vælge Format > Anvend master på lysbillede igen. Om valg af masterlysbilleder, der skal tilpasses Den nemmeste måde at designe et nyt masterlysbillede på er at begynde med et eksisterende masterlysbillede i det aktuelle dokument eller importeret fra et andet dokument som ligner det, du vil have. Du kan også oprette et masterlysbillede fra bunden og begynde med et tomt lysbillede. 238 Kapitel 12 Designe dine egne masterlysbilleder og temaer