Sund jord dyrkningsmæssigt set
|
|
|
- Albert Morten Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKOLOGI kongres 2015 Frugtbar jord på din bedrift Sund jord dyrkningsmæssigt set v/økologirådgiver Henning Sørensen, Jysk Økologi, Billund
2
3 vejen til frugtbar jord hvorfor vigtigt hvad er frugtbar jord i stand til redskaber
4 gamle parametre f.eks. såtidspunkt udsædsmængde sådybde N-tilførsel de skal suppleres med nye
5 regnorme: mange Sund jord dyrkningsmæssigt set tekstur vellugtende bakterier/svampe: gode be9ngelser
6 er der et liv under jorden? Hvilket liv!! 142 t kulstof pr m 3 20 t levende organismer pr m 3 på 1 m 3 : 70 mia bakterier 7 mia protozoer mider springhaler 250 regnorme
7 fagforeningerne under jorden har organiseret sig efter en plan så snild som bare fan : rhizosfære fodring neddeling/omsætning af organisk stof mychorrhiza luftskifte afdræning
8 I skal servicere - ja ligefrem nurse - dette system tilpas med ilt varme vand næringsstoffer samt forhindrer giftig ophobning af væksthæmmende stoffer bekæmpe/hæmme sygdomme
9 hvilke services leverer en frugtbar jord? returgodset er af stor værdi: stabile udbytter høje udbytter
10 hvilke essentielle redskaber har du for at opnå en FRUGTBAR JORD?
11 regnorme: mange Sund jord dyrkningsmæssigt set tekstur vellugtende bakterier/svampe: gode be9ngelser
12 Man kan ikke gøde sig 9l et højt udby>e Jordens frugtbarhed er vig9g Jordens indhold af kulstof og dennes indflydelse på udby>et Vårbyg Triumph Årlig 9lførsel af N (kg pr m 3 ) (Christensen, B.T. og Johnston, A.E. fig s ) C udgør ca. 58% af humus Højt C-indhold 3,38% Lavt C-indhold 0,96%
13
14
15
16 Efterafgrøder. Gør sådan design og layout af efterafgrøderne vælg et mix af min. 3 arter bælgsæd/kløver skal indgå behandl efterafgrøde som en afgrøde hver gang
17
18 ting, der skader kulstof/humus majs, korn uden nedmuldning af halm kartofler kalk, dræning og jordbearbejdning sandflugt overfladeafstrømning
19 opbygning af kulstof er en årig proces det er rettidig omhu at sørge for at dette arbejde pågår dagligt.
20 kan du vente 100 år på bundlinjen.ellers se her ezerafgrøde + 5 hkg på sandjord + 4,1 hkg på lerjord opsamle/skabe N op 9l 75 kg N pr m 3 god jordstruktur flere dage i marken minimere risiko for yderligere skader lavere dæktryk 20 l pr m 3 i sparet diesel
21 regnorme: mange Sund jord dyrkningsmæssigt set tekstur vellugtende bakterier/svampe: gode be9ngelser
22 Pakning af jorden er en trussel måske TRUSLEN Pakning af underjorden forårsaget af færdsel med tung maskinel synes at være den største trussel mod jordens produktivitet på lang sigt!!
23 Undgå pakning/strukturskader pakket jord har færre/ingen større porer manglende rodvækst og spiring dårligere omsætning af organisk stof
24 Tabel 2. Effekt af jordpakning på det akkumulerende tørstofudby<e i et 5-årigt grovfodersædskiae på lerblandet sandjord i Norge. Pakningen bestod i kørsel hjul ved hjul hvert forår og eaerår med en 3 ton traktor (bagaksel 2.5 ton). (EAer Hansen, 1996) Kunstgødet jord Husdyrgødet jord Uden pakning Med pakning Uden pakning Med pakning Udby<e, tons ha RelaOvt Økologi!!
25
26
27 Rapport for simulering med Terranimo
28 Rapport for simulering med Terranimo
29
30 udviklingen hvad skal du følge med i? larvefods-aggregat, der klikkes af og på chip i dækket gå sammen i dit sogn og kræv små maskiner
31
32 - Kubikmeter!!! - Indbygning af kulstof - Undgå pakning
33
34
35
36
37
38 Rodobservationer markforsøg Give
39
40
Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen
Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed
Jordpakning Pløjefri dyrkning
Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med
Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Økologi-kongres 2011 Temamøde C3: bedre jordstruktur, kulstofopbygning
Trykskader forårsaget ved gylleudbringning
Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal
Hellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Plan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi
Jord og maskiner påvirkning af frugtbarhed Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Faglig Inspirationsdag Sakskøbing 5. februar 2013 NBR Nordic Beet Research Nordic Sugar
Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST
AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding
Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding v/ Stinna Susgaard Filsø, SEGES 6. Februar 2018 Fagligt årsmøde hos LandboThy Indhold 2 Hvad er jordens frugtbarhed? Afvandingsforhold og jordens frugtbarhed
Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!
Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau
AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?
Plantekongres 2011, Session C1: Jordpakning og jordbearbejdning Jordpakning Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, J.Aa. Nielsen 2, J.J. Høy 2,
Fra plov til Conversation Agriculture
HVAD ER CONSERVATION AGRICULTURE Fra plov til Conversation Agriculture Internationalt anerkendt Dyrkningssystem der anbefales af FAO til anvendelse i hele verdenen. Formål med CA er at producere på en
Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg
Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/2-2018 v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Agenda 1. Lidt om jordens frugtbarhed 2. Hvad gør vi ved de mange skader fra 2017? 3. Jordprøver hvordan
materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum
Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden
Plantekongres 2010 Søren Ilsøe
Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?
FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? Johannes Lund Jensen PhD studerende Institut for Agroøkologi Jordfysik og Hydropedologi Aarhus Universitet Samarbejdspartnere: Lars J. Munkholm, Aarhus
Jordpakning. Processer, effekter og forebyggelse. Bioforsk-konferansen 2011 Sarpsborg, 9. februar 2011
Jordpakning Processer, effekter og forebyggelse Bioforsk-konferansen 2011 Sarpsborg, 9. februar 2011 P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, F.E. Berisso 1, A. Etana 2, D. Wildenschild 3, P. Lassen 1, de Jonge 1,
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck
Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Introduktion William Albrecht var forsker på universitet i Missouri i USA. I 60 erne og 70 erne udgav han de såkaldt Albrecht Papers, hvoraf
C12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe
Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe 5 hours after tillage 24 hours after tillage 80 160 159.7 Cum. CO 2 Loss (g CO 2 m -2 ) 60 40 20 0 59.8 31.7 11.5 4.7 3.4 1.4 MP SS MK YK RM NT
Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018
Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES Plantekongres 2018 Den røde tråd Konklusion så er vi på tæerne Generelt om dræningsbehovet i Danmark Ind på marken hvad gør vi? Hvilke elementer
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Jordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi
Jordens Frugtbarhed Årsmøde Region Nord 28. januar 2016 Sven Hermansen Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi GODE UDBYTTER KRÆVER GODE RØDDER OG GODE RØDDER KRÆVER GOD JORDFRUGTBARHED Rødder fylder
Jordbundslære. Jordens bestanddele
Jordbundslære - For skov-/gartnerholdet - Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 86. 1 Jordens bestanddele Organiske bestanddele (dele oprindeligt lavet på basis af fotosyntese)
Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé
Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé Disposition Resultater fra nye danske jordpakningsforsøg Jordens mekaniske styrke Vigtigste faktorer mht. jordpakning 2 Jordpakningsforsøg
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Det økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014
Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard
Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan
Grøn vækst der batter.
Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i
produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Økologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Efterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding)
International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) FRDK, 28. januar 2014 Hans Henrik Pedersen, tlf: 2171 7737 hanshenrik@ctfeurope.eu, www.ctfeurope.dk Lidt om mig Fra 1992: Konsulent ved Dansk
Dyrkningsmetoder pløjning på land og letvægts-gylleudbringning for at forebygge strukturskader Et økologisk græsrodsprojekt
Dyrkningsmetoder pløjning på land og letvægts-gylleudbringning for at forebygge strukturskader Et økologisk græsrodsprojekt Farre Grovfoder Forsyning Engmarksvej 2 7323 Give Sammendrag Et 2-årigt projekt
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform
SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Vejledning senest ændret
1. Generelt Med Afgrødelager i er det muligt at registrere alle typer af afgrøder der køres fra og til et lager. Du får samtidig overblik over den aktuelle beholdning på lagerne og udbytterne på markerne.
Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning
Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Vejledning senest ændret
1. Generelt Med i er det muligt at registrere alle typer af afgrøder der køres fra og til et lager opgjort pr. høstår. Du får samtidig overblik over den aktuelle beholdning på lagerne og udbytterne på
Resultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST
Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST DERFOR SKAL DU BRUGE HAVE-/PARKKOMPOST Udgivet af Økologisk Landsforening 2018 Forfatter Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark Redigering og korrektur Janne
Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent
Økonomi med fokus på indtjening v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Årsrapport Driftsgrensanalyse Vigtige nøgletal Benchmark og fraktilanalyse Registreringer på afgrøde- eller markniveau Benchmark Agrøde-økonomi
FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Status efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Biogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.
Erfaringer fra Isbjerg Møllegård Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. . . Isbjerg Møllegård IS I/S kvægbedrift med mine forældre 555 Jersey køer,355 på spalter,200 på dybstrøelse. 465 ha, grovsandet
Optimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Sådan benchmarker vi!
Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?
Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Efterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion
Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion BUDSKABET God afvanding er afgørende for god økonomi i markbruget Dyrkningssystem stor indflydelse
Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning
Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed, Planteernæring, Husdyrgødnings- og Affaldsanvendelse
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter