Beregning af leveringsdato
|
|
|
- Kristian Groth
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg, en kropsvægt så tæt på 380kg, for at give så god en indtægt som muligt. Med denne artikel vil vi forsøge at beskrive, hvorledes vi beregner leveringstidspunkt for vores slagtetyre, så det samlet giver en overblik over leveringstidspunkter for hele årgangen af tyre. Vores tyre er født i perioden , alle indenfor 3 måneder. For at beregne en slutvægt på ca. 650kg, så skal vi bruge en tilvækst i foderperioden, en mellemvægt. I år har vi vejet tyrene anden gang omkring de 10 måneder. De 16 af vores 22 tyre er vejet den , kun en sti med 6 tyre, hvor det er lidt upraktisk med en sti bagved mangler endnu. Vægten indberettes i Webdyr Plus. Herefter kan vi aflæse tilvæksten for mellemperioden i Webdyr Plus, og ud fra denne beregner vi leveringstidspunktet. Til Webdyr Plus eksemplet, har vi valgt vores ældste Nordbæk Kenan kalv, øverste udsøgte i nedenstående liste. Kalven har en flot tilvækst på 1777 gram, flot tilvækst på vores fodersammensætning med eget korn (byg og 25-30% rug), kun 150g tilskud og ensilage. Tyrens tilvækst på 1777 gram er 144gram højere, end gennemsnits tilvæksten på 1633 gram for samtlige 16 tyre. Find dyrets tilvækst i Webdyr Plus. Du kan finde bruttotilvæksten for mellemvejningen i Webdyr Plus, ved at udsøge på vejedatoen og vælge registreringstype Vejning. Vælg Dine registreringer, udfyld dato, udfyld registreringstype, vælg Søg:
2 Nu vises liste med vejede tyre, vælg Vis ud for ønsket dyr: Aflæs Marginal tilvækst g/dag til brug for beregning: Beregning af leveringsdato. Noesbæk Kenan tyren 1158 blev vejet den til 440kg. Da vi ønsker tyren skal veje 650kg, så beregner vi antal dage til levering ud fra følgende formel: (650 kg 440kg) / 1777g * 1000 = 118 dage til slagtning. Med en kalender, 118 dage fra den 21. januar giver den , svarende til levering i uge 21. Slagtevægten for en tyr med levende vægt på 650 kg vil ved følgende slagteprocenter ramme rimelig tæt på en slagtekrop på kg. Vi har nogle avlstyre, der avler meget høje slagteprocenter, så afstamningen kan også komme i betragtning. For at kontrollere dette, så vejer vi de første tyre i en ny årgang/ afstamning, aftenen før de går på slagteriet.
3 Når vi selv vejer, så er der ikke diskussion om vægttab under transport. Levende vægt Slagtepct. Kropsvægt , ,5 Leveringsplan: Ovennævnte formel indsættes i et regneark sammen med mellemvægten. Herudover har vi desuden valgt at opdele vores kalve pr. avlstyr. Det giver mulighed for at sammenligne tilvæksten og give lidt konkurrence mellem de 4 avlstyre, som vi har anvendt til 2016 kalvene. Vi har givet enkelte tyre bemærkning, da vi ikke må slagte tyrene før 12 måneder, såfremt mister vi slagtepræmien. Disse er også potentielle avlstyre med ca. 650 kg i 1 års vægt og er til salg, hvis interesse inden leveringstidspunktet. Formlen beregner Antal dage, der omsættes til en Dato og Leveringsuge. Ovennævnte tabel indeholder de 16 tyre, der er vejet anden gang , samt de 6 i der endnu ikke er vejet. Tilvæksten fra fødsel til 200 dage er for lav og kan ikke bruges til beregning af leveringstidspunkt.
4 Årets leveringsplan summeret pr. måned: Leveringsplanen giver et godt indblik i den udfordring, som et eventuelt kommende merpris udvalg, kommer til at arbejde med. Hvordan sikres en kontinuerlig levering året rundt? Her falder vores slagtninger fra ultimo marts til de sidste i juli/september. Vil vi melde ind med 2-3 dyr hver måned, så skal der tænkes kvier/1.kalvskøer ind i de resterende måneder. Vi kan alternativt også få et nyt marked for hundyr til levebrug. Marts April Maj Juni Juli-Sep Ønskes en endnu mere præcis dato for leveringstidspunktet, så vil en vejning hver 6. uge være optimal, men uanset, så er princippet for beregningen den samme. Tilvæksten stiger jo ældre tyren bliver og selvom tyren 1158 kører 1777 gram i tilvækst i perioden fra 200 dags vejningen til , så kan tilvæksten være højere ved ny vejning tættere på et år eller efterfølgende. Vi vejer dog altid igen ved et år, primært fordi 365 dags vægten også bliver højere på stamtavlen med den stigende tilvækst. Siden fravænning af vores tyre kalve, har fodringen indtil nu gået rigtig godt, tyrene ser godt ud, gode bagparter, ingen sygdomme, ingen fodring gået i stå, vi øger mængden af korn lidt hver uge. Tyrene bliver fodret 2 gange dagligt med valset byg/rug og kalvetilskud. Ensilage rester fjernes i trug ved tyrene 1-2 gange ugentlig og resterne flyttes ned til kvierne. Vi har i år også valgt lys til kl. 22, så æde perioden er lidt længere. Det er nok den flotteste årgang med vores 35 år med hereford. En eventuel kommende merpris aftale stiller krav om en god kvalitet, et godt slagtedyr, en god færdigfedning, krav til klassificering og ensartethed for kunden. Fra vores besætning har vi kun slagtetyre tyre til et halvt år. Hvad siger kunden til dette? Vil skift mellem en kvie i en uge og ugen efter en tyr være ok for kunden? Hvordan er vi dækket ind på landsplan? En merprisaftale er formentlig også levering efter en plan, grov planlægning nogle måneder frem og kommende måned rimelig fastlåst. For kommende måned, der er planlagt, fastlåst, så ved vi også en tyr kan blive syg eller dø, måske solgt til avl og dermed trukket ud af den endelige plan. Her skal vi kende faste spilleregler for administration af aftale. Vi skal nok ikke forvente at kunne ringe en tilmelding ind og vognmanden henter 1 dyr 1-2 uger efter, ligesom i dag. Vores eksempel på leveringsplan fra en besætning på 40 køer med kælvninger i et begrænset interval, giver udfordringer med leverance året rundt. Med hele vores besætning på 22 ungtyre, så er der ikke 1-2 kalve hver måned, nej herfra er det 3-4 hver måned i 6 måneder. Hundyr er dog ikke medregnet. Spændende hvad der sker fremover på området merpris. Det kunne være godt for racen. Håber denne artikel kan inspirere til planlægning af leveringstidspunkter for slagtninger i god tid.
5 Foto fra de 3 staldafsnit med tyre: Hygge og dyrevelfærd: De 7 ældste tyre lidt over og under 600kg:
6 En af de ældste 7 tyre, der er vejet og korrigeret ind til 637kg i 365 dags vægt:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: [email protected] Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var
Kammerherre Polled Hereford
Kammerherre Polled Hereford Kammerherre Polled Hereford startede den 6. juni 1981 med køb af 2 kvier. Valget blev hereford, fordi racen havde lette kælvninger og super lækkert kød. I 1981 havde vi begge
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg [email protected] Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder
Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.
Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Principperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER
DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at
DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen
DB Tjek Slagtekalv Indhold DB Tjek Slagtekalv... 1 Arbejdsgangen... 1 Fanen OMSÆTNINGER... 2 INDGANG... 3 LEVEBRUG... 4 SLAGTNING... 5 DØD... 6 OPDATERING FRA KVÆGDATABASEN... 6 Fanen STATUSPRISER... 8
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt
Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016
DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh
Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden
Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret
BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og
Øvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Ammekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier
Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed
Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen
Udvidelse af besætningen. Table of Contents
Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan
Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering
8. marts 2018 Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering Dokumentationen er en samlet beskrivelse af, hvordan reproduktionsnøgletallene i DMS beregnes.
4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Ammekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer
Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde:
Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Rapport 8. december 2010 Projektnr. 1379380-01 NTM, CCM Estimat for mættet fedt i dansk okse- og kalvekød Sammendrag Baggrund: Med
Aktuelt om kødkvæg - fodring og andre ting
Som tidligere, har vi fået mulighed for at videregive Jakobs artikel. I 2017 skrev Jakob om årets gang i medlemsbladet Angus Kontakt. Nu har han skrevet flere artikler til andre kødkvægsforeningers medlemsblade
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Plan/program Formål med tyrekalve Kort om kalven Div. intro om kalve/ungtyre-produktion Fodring Sygdomme Slagtning og klassificering Andre slagtedyr (køer, krydsningskalve,
