DANSK KØDKVÆG Årsrapport

Transkript

1 DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport

2 Indhold Forord Resume Eksport af avlsdyr og sæd Registreringsarbejdet Reproduktionsresultater Kælvningsstatistik Produktionsresultater God reproduktionsrate forbedrer tilvækstværdien i besætningen Slagteresultater Slagteresultater - krydsning på malkekvæg Individafprøvning af kødkvægstyre Bedømmelse Aktive Avlsbesætninger S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Regler for officiel registrering af afstamning Registering af importerede dyr Godkendelse af faderskab Brugsplan Forord Årsrapporten fra Dansk Kødkvæg foreligger hermed i samme layout som tidligere år. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, den lineære kåring, Aktive Avlsbesætninger, S- indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol og retningslinjer for vejekontrol. Racernes oplysninger om aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 2007 er optrykt på de sidste sider i rapporten. Insemineringsaftalen, Samarbejdsaftalen om udveksling af sæd med Svensk Avel og Aftalen om individafprøvning mellem Raceforeningerne og Dansire er vist sidst i rapporten. Skejby, januar 2007 H. C. Hansen Landskonsulent og avlsleder Resume Den årlige rapport om kødkvægavlen omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, opbygning af den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder også regler for officiel registrering, afstamningskontrol, retningslinjer for vejekontrol samt oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar Bagest i rapporten er vist kødraceforeningernes samarbejdsaftaler med Kvægavlsforeningen Dansire og Svensk Avel. Samarbejdsaftalerne indeholder tre aftalesæt: 1. Insemineringsaftalen mellem kødraceforeningerne og Dansire 2. Aftalen mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire om individafprøvningen 3. Samarbejdsaftalen omkring sædudveksling mellem Svensk Avel og Dansire. Samtlige aftaler er opsagt med virkning fra 1. januar 2008 i forventning om ikrafttræden af den svensk-danske kvægavlsfusion. I 2006 har der været avlsbesætninger (vejebesætninger). Der har været renracede køer i disse besætninger, og det er køer færre end i I dyreomsætningsbesætningerne var der renracede køer, hvilket er flere i forhold til Totalt har der således været renracede køer, hvilket er uændret i forhold til Der har været renracede kødkvægsdyr. Totalt har vi registrerede kødkvægsdyr i Danmark, hvilket er 2,5 procent færre end i

3 Eksporten af avlsdyr med eksportcertifikat er faldet lidt i forhold til det foregående år. Der er eksporteret 386 dyr flest dyr af racerne Hereford og Skotsk Høj-landskvæg. Disse racer tegner sig for 45 procent af eksporten. Dansire International har i 2006 eksporteret doser sæd af kødkvægstyre, hvilket er en meget stor fremgang sammenlignet med Limousine og Simmental stod for 70 procent af sædeksporten. Værdien af den eksporterede sæd er kr. mod kr. i Således blev den gennemsnitlige eksportpris 18 kr. mod 51 kr. pr. dosis i det foregående år. Det er fjerde år i træk, at sædeksporten er steget. Insemineringsarbejdet omfatter insemineringer, hvilket er 2,9 procent flere insemineringer end i Kødkvægsinsemineringer udgør 3 procent af samtlige 1. insemineringer i Kvægavlsforeningen Dansire. 60 % af kødkvægssæden anvendes til insemination på malkekvægsdyr. Kun cirka 10 procent af de registrerede hundyr bliver insemineret. De enkelte racer kunne opnå en større avlsfremgang, hvis flere kalve havde gode insemineringstyre som fædre. Kælvningsstatistikken viser, at køerne generelt har lette kælvninger. For flere racer har kalvedødeligheden desværre for andet år i træk været svagt stigende for 1. gangs kælvere. De lettest fødte kalve fødes inden for Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Aberdeen-Angus. Kalve af Dexter er de mindste ved fødsel. Fød-selsvægtene er næsten konstante i forhold til tidligere år. Inden for Dansk Korthorn og Dansk Tyroler Grauvieh har kalvene været lidt større i 2006 i forhold til De største kalve fødes inden for racerne Charolais, Blonde d Aquitaine, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Simmental. Charolais og Blonde d Aquitaine er de to racer, hvor førstegangskælvningerne giver anledning til mest fødselshjælp. Kalvenes korrigerede 200 og 365 dages vægte er meget lig tidligere år. De største kalve ved 365 dage findes hos Simmental med 636 kg for tyre. Derefter følger Blonde d Aquitaine og Charolais med henholdsvis 605 og 588 kg. Niveauet for øvrige racers 365 dages vægt er på samme niveau som i Størst stigning har Simmental med 19 kg. Blonde d Aquitaine har ligesom tidligere år den største nettotilvækst. Limousine, Charolais og Simmental ligger på et højt niveau for nettotilvækst. Klassificering af slagtekroppens form er højest inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese. Generelt er produktionsresultaterne forbedret. Cirka 50 procent af tyrene slagtes inden de er 13 måneder gamle. Statistikken viser, at der stadigvæk er forskel i slagtevægtene for ungtyre under 13 måneder. Forskellen mellem besætninger inden for samme race er cirka 50 kg. For tyre, slagtet i aldersgruppen 13 til 18 måneder, er forskellen i slagtevægt mellem besætninger inden for samme race 80 til 100 kg. Den gennemsnitlige daglige tilvækst på individprøven i 2006 er for nogle racer forbedret i forhold til tidligere års afprøvningsresultater. Simmental, Aberdeen-Angus, Salers og Dansk Korthorn har fremgang i daglig tilvækst. Simmental nærmer sig 2 kg tilvækst dagligt for samtlige afprøvede tyre. Avlsmæssig fremgang for racerne beregnes årligt, udtrykt i S-indeksenheder pr. år. På samme måde udtrykkes den avlsmæssige fremgang for egenskaberne frugtbarhed, kælvningsevne, fødselsevne, mælkeproduktion, vækst, slagteegenskaber og eksteriør. Limousine, Aberdeen-Angus, Hereford, Charolais, Simmental og Dansk Korthorn har størst avlsmæssig fremgang med 1,4 til 1,7 S-indeksenheder pr. år. Avls-fremgangen er for næsten alle racer steget markant inden for de seneste år. Bedømmelse af kødkvæg sker i de avlsbesætninger, der tilmelder sig aktiviteten. Fem bedømmelsesinspektører udfører arbejdet. Raceforeningerne udpeger den inspektør, man ønsker skal udføre arbejdet inden for den enkelte race. Opgørelsen over bedømmelsesarbejdet omfatter samtlige bedømte dyr. Dansk Kødkvæg anbefaler besætningsbedømmelse, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op imod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Projektet Aktive Avlsbesætninger stiller krav til avlsarbejdets gennemførelse i den enkelte besætning. Pr. december 2006 var 191 besætninger certificeret som Aktive Avlsbesætninger. I alle Aktive Avlsbesætninger skal kalvene vejes ved fødsel, 200 dage og 365 dage. De frivillige krav, hvoraf mindst ét skal opfyldes, går på bedømmelse af køerne, at løbetyre/insemineringstyre har et S-indeks på minimum 104, samt at mindst 10 procent af en årgang tyrekalve indsættes på individprøven. Prognoserne for den fremtidige bestand af kødkvæg blev i 2006 for alvor vendt til optimisme. Priserne på oksekød steg fortsat. Ved indgangen til 2007 forudser kødbranchen en forsat prisstigning på oksekød i de kommende to år. Prognosen peger på stigninger fra 1,50 kr. til 2,00 kr. pr. kg. Prisen på avlsdyr forventes fortsat at ligge på et pænt niveau. På organisationsplan bliver der i 2007 taget stilling til, om den dansk-svenske kvægavlsfusion skal gennemføres. Dette vil medføre nogle ændringer for kødkvægets repræsentation. Ifølge oplægget fastholdes kødkvægsafdelingen i den nye dansk-svenske kvægavlsforening i sin nuværende form med de kompetencer, som vi kender i Dansire regi. Organisationen Dansk Kødkvægs kompetencer udbygges og vil fremadrettet overtage Avlsforums kompetencer, som herved nedlægges. Dansk Kødkvæg skal fortsat bestå af 14 racevalgte repræsentanter, en for hver af raceforeningerne samt 10 regionsvalgte repræsentanter fra hele landet. Dansk Kødkvæg skal frem-adrettet vælge kødkvægets repræsentan- 3

4 ter til kvægavlsforeningen tidligere var det Avlsforum i Kvægavlsforeningen Dansire, som skulle vælge kødkvægets repræsentanter til kødkvægsafdelingen i kvægavlsforeningen. Raceforeningerne har ansvaret for avlsarbejdet inden for egen race. Dansk Kvæg har ansvaret for dataregistrering og avlsværdivurderingen. Kvægavlsforeningen Dansire har ansvaret for insemineringsarbejdet. Som paraply-organisation koordinerer Dansk Kødkvæg de avlsmæssige aktiviteter mellem raceforeningerne, Dansk Kvæg og Kvægavlsforeningen Dansire. Sæd af Kødkvægstyre vil fremover blive mere efterspurgt i malkekvægsbesætninger til krydsningsbrug. Dette skal ses i sammenhæng med, at kvægavlsforenin-gen tilbyder kønssorteret sæd af malkeracetyre til kommercielt til brug til produktion af kviekalve på de bedste køer i malkekvægsbesætningerne.. Herved opstår en niche for malkekvægsbesætningerne til forbedring af kødproduktionen i besætningen ved at opdrætte krydsninger med kødracetyre. Der er derfor sat fokus på, hvordan økonomi og samarbejde med raceforeningerne skal foregå i en kommende dansk-svensk kvægavlsforening. Raceforeningerne ønsker fortsat at have samme indflydelse på avlsarbejdets gennemførelse og have en økonomi, som gør det muligt at gennemføre et effektivt avlsarbejde. Eksport af avlsdyr og sæd Eksport af avlsdyr Eksporten af avlsdyr er i 2006 lidt mindre end de foregående to år. Den største eksport er foregået inden for Hereford og Skotsk Højlandskvæg. I 2006 eksporte-redes 386 avlsdyr med eksportcertifikat. Tabel 1. Eksport af avlsdyr. 2003, 2004, 2005 og 2006 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Pinzgauer Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Eksport, i alt Sædeksport Stor stigning i sædeksporten, men faldende pris pr. sæddosis Dansire International har formidlet eksporten af doser sæd til forskellige lande. Sædeksporten omfatter 13 forskellige racer (jvf. tabel 2). Limousine og Simmental tegner sig for 70 procent af den eksporterede mængde. Samlet er eksporten næsten tredoblet sammenlignet med året før. Eksportværdien af den eksporterede sæd har været kr. Det foregående år var eksportværdien på kr. Tabel 2. Eksport af sæd, 2003, 2004, 2005 og 2006 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt

5 Registreringsarbejdet Registrerede dyr I 2006 er der registreret kødkvægsdyr, hvilket er færre end året før. Tilbagegangen er sket i antallet af ikke racerene dyr. Samlet er kødkvægsbe-standen gået tilbage med 2,5 procent. Tabellen over registrerede dyr er opdelt i to kategorier: Renracede dyr (stambogsførte dyr) og ikke-racerene dyr (dyr uden treleddet stamtavle). Der er renracede dyr, svarende til en fjerdedel af alle kødkvægsdyr. Limousine har med dyr flest renracede dyr med treleddet stamtavle. Simmental er nu den næststørste race med renracede dyr, og Hereford er nu den tredjestørste race med renracede dyr. Der er ikke racerene dyr og krydsninger. Fremgang for de ekstensive racer Galloway, Salers, Dansk Korthorn, Dexter, Grauvieh, Skotsk Højlandskvæg og Limousine kan notere en fremgang i forhold til Størst fremgang har Gallo-way med 19 procent og Salers med 14 procent. Det er 2. år i træk, at Salers har relativt stor fremgang i antal renracede Tabel 3. Antal dyr ogantal besætninger inden for den enkelte race Antal dyr og besætninger Race Renracede dyr Renracede køer Besætninger medrenracede dyr 2006 af af af Krydsnings-dyr Krydsningskøer Besætninger med krydsningsdyr af Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Diverse krydsninger I alt

6 dyr. Øvrige racers udvikling i antal dyr fremgår af tabel 3 Avlsbesætninger I 2006 har avlsbesætninger været tilmeldt vejekontrollen. Der er køer i avlsbesætningerne. Heraf er køer renracede. I avlsbesætningerne er der som gennemsnit 10 køer pr. besætning. Der tale om en svagt stigende øgning i antal køer pr. besætning. Dyreomsætningsbesætninger Der er såkaldte dyreomsætningsbesætninger. I disse besætninger er der køer, heraf er renracede køer. Ammekøerne holder skansen Der er renracede kødkvægskøer, hvilket er uændret i forhold til Dertil kommer krydsningskøer. I alt er der således ammekøer, hvilket er samme antal som i 2005 Reproduktionsresultater Insemineringsstatistik med fortsat flere insemineringer Insemineringsstatistikken i tabel 4 er opgjort for de seneste 12 måneder. Der er udført insemineringer med sæd af kødracetyre, hvilket er en fremgang på 2,9 procent. Limousine er fortsat den mest anvendte race med insemineringer, hvilket er 30 procent af samtlige. Simmental har insemineringer, hvilket er 27 procent af samtlige. Den tredje mest anvendte race er Belgisk Blåhvidt Kvæg med insemineringer, hvilket er 19 procent af samtlige insemine-ringer. Tabel 4. Insemineringer med kødracesæd Race Insemineringer 2006 Insemineringernov. 04 okt. 05 Insemineringernov. 05 okt. 06 fordelt på racer 1. ins. 1. ins. I alt ins. %ændr. Aberdeen-Angus 3,3 % ,2 Belgisk Blåhvidt Kvæg 19,0 % Blonde d Aquitaine 4,1 % ,3 Brunkvæg 0,1 % ,1 Charolais 6,6 % Dexter 0,3 % ,2 Galloway 0,2 % ,2 Gelbvieh ,8 Gl. kvægracer 0,4 % ,3 Grauvieh 0,4 % ,5 Hereford 6,2 % ,4 Hinterwälther ,3 Korthorn 0,5 % ,9 Limousine 30,1 % ,8 Piemontese 0,7 % ,7 Pinzgauer 0,1 % ,7 Salers 0,2 % ,7 Simmental 27,4 % ,1 Skotsk Højlandskvæg 0,3 % ,0 I alt 100 % ,9 6

7 Kælvningsstatistik Flere renracede kælvninger nu over på årsbasis I 2006 er der registreret renracede kælvninger, det vil sige, at begge forældre er renracede dyr af samme race. Besætningsejerne har indberettet kælvningsforløbet v 88 procent af kælvningerne. Det er væsentligt fortsat at gøre en indsats for at få kælvningsforløbet registreret ved hver kælvning, da flere infor-mationer fremmer sikkerheden på fødselsindekset og kælvningsindekset. Let fødselshjælp ved 1. kælvninger men der er raceforskelle De letteste kælvninger forekommer som sædvanligt hos Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Aberdeen-Angus. Hos Skotsk Højlandskvæg er over 90 procent af alle kælvninger på 1. gangs kælvende registreret som lette kælvninger. For 2. og senere kælvninger er der registreret 98 procent lette kælvninger. Kvier af Cha-rolais og Blonde d Aquitaine skal have let fødselshjælp ved tre ud af ti kælvninger. Hos Simmental og Limousine skal hver femte fødsel have let hjælp. For øvrige racer er der hovedsageligt tale om meget lette kælvninger ved 1. gangskælvende. Ved 2. og senere kælvninger er fødselshjælp oftest påkrævet hos Piemontese og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Kalvedødeligheden ved 1. gangs kælvende desværre stigende Næsten alle racer har for andet i år i træk måttet notere en stigende kalvedødelighed. For flere racer er der en tendens til stigende kalvedødelighed. Galloway og Dexter kalvene har forbedret livskraften markant. Charolais, Aberdeen-Angus og Skotsk Højlandskvæg har en forholdsvis høj kalvedødelighed på 1. gangs kælvende det er overraskende, at Skotsk Højlandskvæg har måttet notere en stor stigning i kalvedødeligheden. Blonde d Aquitaine har oplevet en forbedring, således er kalvedødeligheden nu reduceret til 8,5 procent på 1. gangs kælvende. En øget Tabel 5. Kælvningsstatistik for renracede kælvninger, 2005 og alle besætninger med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger lette u/ hjælp lette m/ hjælp dødfødte 2005 (1) dødfødte 2006 (1) lette u/ hjælp lette m/ hjælp dødfødte 2005 (1) dødfødte 2006 (1) Antal- Antal kælv- kælv- med Race ninger ninger forløb Aberdeen-Angus ,9 87,2 7,3 7,3 9, ,8 97,1 2,0 2,7 3,2 Belgisk Blåhvidt Kvæg 72 88,9 35,9 34,4 11,1 12,5 Blonde d Aquitaine ,6 57,1 28,2 9,9 8, ,5 83,9 12,9 3,0 4,1 Charolais ,0 50,1 31,5 12,5 12, ,7 80,3 14,7 3,8 4,4 Dexter ,1 74,7 16,2 9,6 4, ,8 95,3 3,0 1,1 2,3 Galloway ,0 91,4 3,8 9,6 5, ,7 96,8 2,9 2,8 3,3 Grauvieh Få kælvninger ,3 90,1 7,7 2,0 3,9 Hereford ,9 79,5 10,2 6,4 7, ,1 93,5 4,3 2,3 2,8 Korthorn ,3 88,6 9,5 2,0 0,9 Limousine ,6 76,2 14,0 6,8 7, ,8 93,8 4,2 1,7 2,9 Piemontese Få kælvninger 96 97,9 63,8 25,5 4,1 9,4 Simmental ,4 69,1 20,1 6,9 7, ,1 84,2 11,0 4,0 4,4 Skotsk Højlandskvæg 227 1,6 91,3 1,9 5,7 8, ,5 99,0 0,5 1,4 2,1 I alt , ,7 1) dødfødte samt døde kalve 1 30 dage efter fødsel 7

8 livskraft hos kalvene inden for Blonde d Aquitaine er fortsat for andet år i træk. Det er noget overraskende, at Aberdeen-Angus har stigende kalvedødelighed. Køerne har generelt lette kælvninger For flere racers vedkommende er der ved køerne over 95 procent levende kalve. Kun Belgisk Blåhvidt Kvæg og Piemontese ligger lidt lavere, jvf. tabel 5. Livskraftige kalve, kødkvæg X malkekvæg I 2006 er der registreret kælvninger på malkekvægsracerne, hvor faderen til kalvene er en renracet kødracetyr. Antallet af registrerede krydsningskalve med en kødracetyr som far-race og malkerace som mor-race er steget med 16 procent i forhold til Den mest benyttede race til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg med registrerede kælvninger, mens Limousine og Sim- Tabel 6. Kælvningsstatistik, kødkvæg X malkekvæg, kælvninger 2. og senere kælvninger Fars race Mors race Antalkælv. med forløb lette u/ hjælp lette m/ hjælp dødfødte 1) 2005 dødfødte 1) 2006 Antalkælv. med forløb letteu/ hjælp lette m/ hjælp dødfødte 1) 2005 dødfødte 1) 2006 Aberdeen-Angus I alt ,8 8,3 15,2 10, ,0 12,0 9,9 4,3 RDM 6 1 SDM-DH Jersey 6 20 DRH 2 Belgisk Blåhvidt Kvæg I alt ,8 48,6 16,7 6, ,8 26,1 7,3 7,9 RDM ,4 8,7 2,6 3,3 SDM-DH ,8 53,8 15,4 6, ,5 30,8 8,7 7,6 Jersey ,4 12,6 3,8 9,4 DRH 6,3 Øvrige Blonde d Aquitaine I alt ,2 55,6 9,3 10,1 RDM 22 SDM-DH ,4 59,8 8,9 9,4 Jersey 17 DRH 1 3 Charolais I alt ,0 27,6 7,2 7,9 RDM 1 5 SDM-DH ,3 38,3 7,4 11,1 Jersey ,4 19,6 10,4 5,5 DRH 5 8

9 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Fars race Mors race Antalkælv. med forløb letteu/ hjælp lettem/ hjælp dødfødte 1) 2005 dødfødte 1) 2006 Antalkælv. med forløb letteu/ hjælp lette m/ hjælp dødfødte 1) 2005 dødfødte 1) 2006 Hereford I alt ,2 11,5 10, ,5 18,5 2,7 6,0 RDM 4 16 SDM-DH Jersey 5 23 DRH Limousine I alt ,2 29,2 8,9 14, ,4 19,2 5,9 6,3 RDM ,6 8,7 7,8 4, ,4 17,8 1,6 3,7 SDM-DH ,9 35,1 11,7 19, ,6 23,5 6,8 7,1 Jersey ,1 34,5 12,5 5, ,5 10,7 5,8 6,7 DRH 3 26 Simmental I alt ,6 28,3 7,6 8, ,2 22,5 7,8 6,5 RDM ,5 17,6 6, ,9 24,3 9,7 6,7 SDM-DH ,2 29,5 7,5 10, ,3 24,6 7,5 6,8 Jersey ,3 10,4 9,1 6,1 DRH ,0 24,5 7,2 4,9 mental har henholdsvis og registrerede kælvninger. Det kan generelt ikke anbefales at bruge kødracetyre til kvier af malkeracek. Statistikken viser generel for høj dødelighed for alle kombinationer. Ved brug af nogle kødkvægracer er der over ti procent dødelighed hos 1. gangs kælvende malkeracer. Ved 2. og senere kælvning fødes kalvene lettest, når insemineringstyren er en Aberdeen Angus. Den største livskraft har kalvene efter Angustyre, hvor 95,7 procent af kalvene er levende efter 30 dage. Simmental, Limousine og Hereford har nu den samme livskraft ved anvendelse på malkekøer. Her er over 93 pro-cent af kalvene fortsat levende efter de første 30 dage. Simmental har øget livskraften til 93,5 procent, når mødrene er malkekvægskøer, hvilket er på niveau med racer, som traditionelt har de højeste tal for livskraft på malkeracekøer. En alt afgørende faktor for at opnå høj livskraft på krydsningskalvene er anvendel-sen af tyre med højt fødselsindeks (tabel 6). 9

10 Produktionsresultater Tabel 7. Antal fødte, renracede kalve 2005 og 2006 Race 2004/ /06 Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg 12 9 Charolais Dexter Galloway Gelbvieh 7 6 Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt renracede kalve Tabel 7 viser, at der er registreret levendefødte, renracede kalve i 2006, hvilket er lidt flere end i 2005 og således en fortsat stigning i forhold til de fore-gående år. Der registreres alt for få, renracede kalve på årsbasis, idet der findes renracede køer. Ofte er der uoverensstemmelse mellem kælvningsop-lysninger og indberetning om løbetyr og løbeperiode, hvilket resulterer i fødte kalve uden anerkendt afstamning. Krydsning af renracede hundyr er naturligvis også en af årsagerne til det forholdsvis lille antal. Reglerne for godkendelse af forældreskab ved indberetning af kælvninger fremgår sidst i rapporten. Kalvenes vægt ved fødsel, 200 dage og 365 dage Tabel 8 viser, at fødselsvægtene er nogenlunde konstante henover årene og i forhold til De største kalve fødes af Charolais, Blonde d Aquitaine, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Simmental, hvor fødselsvægtene er cirka 48 kg for tyre og cirka 46 kg for kvier. Piemontese har for få kalve indberettet med fødselsvægte til en retvisende statistik. De mindste kalve fødes af Dexter, Skotsk Højlandskvæg og Galloway med fødselsvægte på cirka 30 kg eller derunder. Kalvene af Dansk Korthorn og Dansk Tyroler Grauvieh har lidt højere fødselsvægte end i tidligere år cirka 2 kg. Kalvenes 365 dages vægte er som sædvanlig størst hos Simmental tyrene med 636 kg, hvilket er en stigning på 19 kg. Herefter følger Blonde d Aquitaine med 605 kg. Øvrige racer ligger på niveau med Enkelte racer har ganske få vejninger ved 200 og 365 dage, hvorfor der ikke er udarbejdet statistik for de på-gældende racer. Tabel 8. Fødselsvægt, vægt ved 200 og 365 dage for tyre og kvier. Renracede kalve, Tal i parentes er antal dyr Fødselsvægt, kg Korrigeret 200 dages vægt, kg Korrigeret 365 dages vægt, kg Race Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Aberdeen-Angus 38 (440) 36 (438) 299 (124) 273 (93) 545 (94) 421 (81) Belgisk Blåhvidt Kvæg 47 (54) 44 (45) 290 (16) 245 (14) 573 (8) 352 (15) Blonde d Aquitaine 50 (281) 46 (266) 346 (93) 307 (92) 605 (58) 460 (59) Charolais 51 (690) 47 (632) 336 (181) 307 (196) 588 (122) 465 (175) Dexter 21 (110) 191(123) 163 (27) 149 (19) 274 (20) 240 (9) Galloway 29 (34) 29 (41) Få data Få data Få data Få data Grauvieh 44 (40) 38 (53) 296 (37) 251 (24) 493 (11) 370 (8) Hereford 43 (974) 40 (906) 301 (357) 274 (310) 541 (257) 414 (229) Korthorn 41 (56) 38 (51) 305 (13) 253 (13) Få data Få data Limousine 42 (1.850) 40 (1.815) 313 (453) 276 (503) 553 (299) 425 (463) Piemontese Få data Få data Få data Få data Få data Få data Salers 41 (24) 40 (20) 301 (18) Få data Få data Få data Simmental 47 (740) 44 (721) 355 (145) 321 (151) 636 (76) 493 (135) Skotsk Højlandskvæg 31 (273) 29 (273) 209 (103) 189 (86) 330 (75) 267 (79) 10

11 God reproduktion forbedrer tilvækstværdien i besætningen Kælvningsinterval Piemontese er nu tilbage på et mere normalt kælvningsinterval. For Belgisk Blåhvidt Kvæg er kælvningsintervallet som gennemsnit fortsat høj, hvilket primært skyldes resultater i en enkelt, større besætning. Der er syv racer med et kælvningsinterval over 400 dage. Galloway har haft en negativ udvikling fra 397 til 435 dage. Det korteste kælvningsinterval har Grauvieh, Dexter og Aberdeen-Angus med under 390 dage. Alder ved 1. kælvning De fleste racer ligger nogenlunde konstant i forhold til tidligere år. Laveste kælvningsalder har Dexter, Grauvieh og Aberdeen-Angus. Kalve pr. årsko Nogle racer kan fortsat ikke præstere 1 kalv pr. årsko, en væsentlig parameter i produktionsøkonomien, jvf. tabel 9. Tabel 9. Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning samt kalve/årsko, gennemsnit Kælvningsinterval, dage Alder ved 1. kælvning,mdr. Kalve/årsko Aberdeen-Angus ,9 26,1 26,3 1,0 1,0 0,9 Belgisk Blåhvidt Kvæg ,5 31,7 29,4 0,6 0,6 0,7 Blonde d Aquitaine ,7 32,5 32,6 1,0 1,0 1,0 Charolais ,4 29,6 30,2 0,9 0,9 1,0 Dexter ,3 25,7 25,3 0,9 0,9 0,9 Galloway ,0 34,9 37,0 0,8 0,7 0,9 Grauvieh ,9 25,1 26,7 0,8 1,0 0,9 Hereford ,3 28,2 28,3 1,0 1,0 1,0 Korthorn ,6 26,0 28,8 1,0 0,8 1,1 Limousine ,9 30,4 30,0 1,0 1,0 1,0 Piemontese ,8 34,0 32,8 0,9 0,8 0,8 Simmental ,6 29,6 28,7 1,0 1,0 1,0 Skotsk Højlandskvæg ,6 36,0 36,2 0,9 0,9 0,9 FOTO 11

12 Slagteresultater Klassificeringerne er i top inden for: Blonde d Aquitaine, Limousine, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Piemontese. Nettotilvæksten er højst hos Blonde d A-quitaine.Der er god fremgang i nettotilvæksten for alle racer. Renracede tyrekalve I oktoberåret 2005/06, er der på autoriserede eksportslagterier registreret renracede kødkvægstyrekalve. 46 procent af tyrene blev slagtet, inden de var fyldt 13 måneder, og 54 procent blev slagtet i alderen 13 til 18 måneder. Tyre, slagtet inden 13 måneder Blonde d Aquitaine, Limousine opnåede de højeste klassificeringer fra 12,2 til 11,6. Charolaistyrene opnåede 10,9 i klassificering. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine og Limousine havde klassificeringsresultater på 14,0 for tyre, leveret i alderen 8 til 13 måneder. Antallet af Piemontese og Belgisk Blåhvide tyre slagtet inden 13 måneder var ganske få, hvorfor resultaterne ikke er offentliggjort. Blonde d Aquitaine havde den største gennemsnitlige slagtevægt, 323 kg, og den højeste nettotilvækst med 888 g/ dag. Limousine, Charolais og Simmental hav-de nettotilvækster på cirka 800 gram, hvilket er en stigning på cirka 20 gram i forhold til tidligere år. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på 900 til gram. Tyre, slagtet måneder Blonde d Aquitaine tyre havde den bedste klassificering med 11,9. Tyre af Limousine lå også på et højt niveau med 11,8. De bedste besætninger inden for Blon-de d Aquitaine, Limousine og Charolais lå med klassificeringsresultater på 13,0. De få resultater fra Piemontese og Belgisk Blåhvide tyre ligger også på et meget højt niveau henholdsvis 11,8 og 11,1. Blonde d Aquitaine havde den største slagtevægt med 364 kg, efterfulgt af Charolais med 325 kg. Blonde d Aquitaine havde den højeste nettotilvækst med 795 gram, en fremgang på 33 gram. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennem-snitlige nettotilvækster på cirka 700 gram. For alle racer gælder, at en bedre og mere målrettet fodring kunne øge nettotilvæksterne i langt de fleste besætninger. Tabel 10. Slagtedata for kødkvægsungtyre, slagtet 2005/06 (seneste 12 måneder pr. 1. oktober) Aberdeen-Angus Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (223) 10,8 9,3 11,9 (1.715) 14,9 13,0 17,2 Slagtevægt (223) (1.715) Klassificering form (172) 8,3 6,0 11,0 (1.355) 8,6 6,0 11,0 Nettotilvækst g/dag (223) (1.715) Belgisk Blåhvidt Kvæg Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) Få data 10,8 (21) 14,1 12,2 16,5 Slagtevægt Få data (21) Klassificering form Få data (16) 11,1 7,0 14,0 Nettotilvækst g/dag Få data (21)

13 Blonde d Aquitaine Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (140) 11,2 10,2 11,9 (249) 14,2 12,3 16,7 Slagtevægt (140) (249) Klassificering form (93) 12,2 10,0 14,0 (148) 11,9 8,0 14,0 Nettotilvækst g/dag (140) (249) Charolais Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (519) 11,0 9,8 11,9 (1.452) 14,3 12,4 16,7 Slagtevægt (519) (1.452) Klassificering form (445) 10,9 8,0 13,0 (1.220) 10,6 8,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (619) (1.452) Grauvieh Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (28) 10,6 9,1 11,8 (54) 13,9 12,4 15,5 Slagtevægt (28) (54) Klassificering form (17) 8,7 5,0 11,0 (43) 9,8 8,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (28) (54) Hereford Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.801) 10,9 9,6 11,9 (3.395) 14,7 12,6 17,1 Slagtevægt (1.801) (3.395) Klassificering form (1.586) 7,7 5,0 10,0 (2.621) 7,9 6,0 10,0 Nettotilvækst g/dag (1.801) (3.395) Korthorn Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (25) 10,9 9,7 11,9 (42) 14,4 12,4 16,9 Slagtevægt (25) (42) Klassificering form (22) 8,0 6,0 11,0 (39) 7,6 5,0 11,0 Nettotilvækst g/dag (25) (42) Limousine Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.765) 11,1 9,8 11,9 (4.383) 14,2 12,4 16,7 Slagtevægt (1.765) Klassificering form (1.474) 11,8 10,0 14,0 (3,464) 11,6 9,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (1.765) (4.383)

14 Piemontese Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) Få data (45) 14,6 12,6 16,9 Slagtevægt Få data (45) Klassificering form Få data (19) 11,8 8,0 14,0 Nettotilvækst g/dag Få data (45) Simmental Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.156) 10,8 9,3 11,8 (2.069) 14,2 12,4 16,5 Slagtevægt (1.156) (1.707) Klassificering form (980) 9,1 7,0 11,0 (2.069) 9,1 7,0 11,0 Nettotilvækst g/dag (1.156) (2.069) Skotsk Højlandskvæg Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) Få data (383) 21,4 15,1 28,7 Slagtevægt Få data (383) Klassificering form Få data (112) 5,5 3,0 8,0 Nettotilvækst g/dag Få data (383)

15 Slagteresultater krydsninger på malkekvæg De mest anvendte racer til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg, Limousine og Simmental racerne bruges i næsten lige stort omfang Krydsning med Belgisk Blåhvide tyre giver de højeste klassificeringer Simmental giver de største tilvækster på RDM Charolais giver de største tilvækster på SDM-DH Aberdeen-Angus giver de højeste tilvækster på Jersey. Krydsninger på malkekvæg I oktoberåret 2005/06 blev der registreret krydsningstyre, tillagt på RDM (tabel 11), krydsningstyre på SDM-HF (tabel 12) og krydsningstyre på jerseyhundyr (tabel 13). RDM-krydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt cirka 50 procent. Med 8,3 blev klassificeringsresultatet for RDMkrydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine med 7,5. Nettotilvæksten var med 716 g/dag størst for krydsninger med Simmental, tæt fulgt af krydsninger med Limousine med 706 g/dag nettotilvækst. SDM-HF-krydsninger Krydsninger med Simmental, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Limousine var mest anvendt. Med 8,0 blev klassificeringsresultatet for SDM-HF-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination efterfulgt af krydsninger med Charolais med 7,1, Limousine 7,0 og Blonde d Aquitaine 6,8. Nettotilvæksten var med cirka 700 g/dag størst for krydsninger med Charolais og Blonde d Aquitaine. Jerseykrydsninger Krydsninger med Limousine og Belgisk Blåhvidt Kvæg var mest anvendt, svarende til 30 procent for hver af racerne. 23 procent af krydsningerne havde en simmentaltyr som far. De bedste klassificeringsresultater for jerseykrydsninger blev opnået med en Belgisk Blåhvid tyr som far 6,7. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine og Charolais med 6,2 og 5,9. Nettotilvæksten var med 632 g/dag størst for krydsninger med Aberdeen Angus. Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental og Limousine havde nettotilvækster på cirka 600 g/dag for tyre, slagtet før 12 måneders alderen. Tabel 11. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og RDM (seneste 12 måneder opgørelse, okt. 2006) RDM RDM X LIM RDM X LIM Forbedring ift. RDM RDM SIM RDM X SIM Forbedring ift. RDM RDM BBK RDM X BBK Forbedring ift. RDM RDM HER RDM X HER Forbedring ift. RDM Slagtet (5.378) (314) (166) (51) (71) 8-12 mdr. Alder, mdr. 8,9 10,9 10,9 11,0 11,0 Slagtet vægt, kg Form 4,7 7,5 2,8 6,8 2,1 8,3 3,6 5,5 0,8 Nettotilvækst g/dag Slagtet over (6.232) (274) (175) (37) (35) 12 mdr. Alder, mdr. 12,1 14,4 14,3 14,5 14,6 Slagtet vægt, kg Form 4,9 7,3 2,4 6,2 1,3 7,8 2,9 5,4 0,5 Nettotilvækst g/dag

16 Tabel 12. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og SDM-DH (seneste 12 måneder opgørelse, okt. 2006) SDM- DH SDM- DH LIM SDM-DH X LIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH SIM SDM-DH X SIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BBK SDM-DH X BBK Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH CHA SDM-DH CHA- Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BAQ SDM-DH X BAQ Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH HER SDM- DHHER Forbedring ift. SDM-DH Slagtet (50.238) (802) (946) (993) (120) (137) (72) 8-12 måneder Alder, mdr. 9,1 10,9 10,9 10,7 11,0 10,3 10,5 Slagtet vægt, kg Form 3,9 7,0 3,1 6,2 2,3 8,0 4,1 7,1 3,2 6,8 2,9 5,4 1,5 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 (54.130) (769) (822) (834) (134) (81) (97) måneder gamle Alder, mdr. 12,0 14,3 14,4 14,2 14,3 14,1 14,9 Slagtet vægt, kg Form 3,8 7,0 3,2 6,2 2,4 8,1 4,3 7,0 3,2 6,5 2,7 5,2 1,4 Nettotilvækst g/dag Tabel 13. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og Jersey (seneste 12 måneder opgørelse, okt. 2006) Slagtet 8-12 måneder gamle JER JER LIM JER LIM Forbedring ift. JER JER SIM JER SIM Forbedring ift. JER JER BBK JER BBK Forbedring ift. JER JER CHA JER CHA Forbedring ift. JER JER ANG JER X ANG Forbedring ift. JER (211) (255) (253) (360) (75) (55) (46) JER HER JER HER Forbedring ift. JER Alder, mdr. 9,3 10,9 11,0 10,8 10,7 11,4 10,8 Slagtet vægt, kg Form 2,9 6,2 3,3 5,3 2,4 6,7 3,8 5,9 3,0 5,2 2,3 4,5 1,6 Nettotilvækst g pr. dag Slagtet over 12 måneder gamle (1.877) (430) (275) (332) (63) (62) (72) Alder, mdr. 15,6 14,6 14,4 14,2 14,6 13,9 14,4 Slagtet vægt, kg Form 3,3 6,2 2,9 5,5 2,2 6,7 3,2 5,6 2,3 5,4 2,1 4,9 1,6 Nettotilvækst g / dag ( ) angiver antal tyre 16

17 Individafprøvning af kødkvægstyre I oktoberåret 2005/06 er der afprøvet 187 tyre Individprøverne for kødkvægstyre gennemføres på Aalestrup Avlsstation. Kvægavlsforeningen Dansire ejer avlsstationen og stiller den til rådighed for individafprøvningen. Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire har det økonomiske og faglige ansvar for individprøverne, hvis primære formål er at afprøve et antal tyre, som gør det muligt at selektere de 5-7 procent af de genetisk bedste tyre til insemineringsprogrammet, svarende til cirka 12 ungtyre pr. år på tværs af racer. Sekundært har individprøverne til formål at afprøve tyre til brug i private kødkvægsbesætninger. Tilmeldingerne var rekordstore i I efteråret modtog stationen flere tilmeldinger af kalve, end der kunne indsættes på stationen. Raceforeningerne måtte derfor foretage en prioritering af de tilmeldte kalve, således at de bedste afstamninger inden for de respektive racer blev afprøvet. Det er et positivt problem, at tilmeldingen er større end kapaciteten på stationen. En selektion efter de bedste tyrekalve ud fra afstamning sikrer, at de bedste tyrekalve individafprøves. Alle raceforeninger deltager i individafprøvningen på grundlag af et godkendt budget og en garanteret afprøvningspris. I aftalen stiller raceforeningerne garanti for afprøvning af mindst 175 tyre om året. Aftalen betyder, at der betales en afgift på kroner pr. manglende tyr hvis der ikke indsættes det aftalte antal tyre.. Individafprøvningsaftalen Årligt gives et driftstilskud fra Kvægavlsforeningen Dansires Kødkvægsafdeling til individafprøvningen. Tilskuddet er sammensat af et beløb på kr. pr. individafprøvet tyr, plus 10 kr. pr. inseminering foretaget med kødkvægssæd. Driftstilskuddet svarer årligt til cirka kr. I forbindelse med en kommende fusion mellem Kvægavlsforeningen Dansire og Svensk Avel har Kvægavlsforenikngen Dansire opsagt aftalen om individafprøvning under de nugældende forudsætninger med udløbet af året I løbet af 2007 skal der træffes nye beslutninger omkring finansiering af individprøven. Registreringer på individprøven Afprøvningen begynder, når tyren er 8 måneder gammel og afsluttes, når den er 13 måneder. I prøveperioden måles tyrens tilvækst, muskelareal og fodereffektivitet, ligesom ædeadfærd og eventuelle sygdomme registreres. Afprøvningsprisen uændret i 2007 Afprøvningsprisen er kroner pr. tyr + 1,40 kroner pr. kg foder samt transportomkostninger på 2 x 450 kroner + forsikring på 300 kroner pr. tyr. Forældreskabsbestemmelse Der er ikke længere et krav til, at tyrene er forældreskabsbestemt for at kunne individafprøves. Det er op til ejer/køber at sørge for, at tyren bliver faderskabsbestemt, inden den bliver indsat i avlen. Vær opmærksom på, at bekræftet faderskab er en betingelse for, at tyrens afkom kan have officiel afstamning. Tilskud til individafprøvning For at fremme indsættelsen af genetisk gode tyrekalve til individafprøvning yder såvel raceforeninger som Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire tilskud til individafprøvning af tyre. Tilskuddet fra Kødkvægsafdelingen er kroner for tyre, som indsættes fra Aktive Avlsbesætninger. Fra ordinære avlsbesætninger er tilskuddet kroner. Raceforeningerne supplerer med tilsvarende tilskud. Samlet bliver tilskuddet typisk til kroner pr. tyr. Tilskuddene er betinget af opfyldelse af de respektive racers minimumskrav til forældrenes S-indeks. Derudover er der krav om en mindstevægt ved tyrenes indsættelse i individprøven. Tilmelding af tyre til individprøven Tilmelding skal ske senest, når tyren er fem måneder gammel, til landskonsulent H. C. Hansen HCH@landscentret. dk eller telefon Hver 6. uge bliver der indsat tyre i karantænestalden på Aalestrup Avlsstation. Åbningstider for besøgende Er som hidtil den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet fra klokken til Besøg på andre tider skal aftales ved henvendelse på telefon Racernes avlsudvalg har adgang til stationen efter aftale. 17

18 Race År Antal tyre Vægt, kg v/8 mdr. Vægt, kg v/13 mdr. Daglig tilvækst, g. Muskelareal, cm2 (ultralyd) *) FE pr. kg tilvækst Aberdeen-Angus 2002/ ,3 6, / ,2 5, / ,5 5, / ,3 5,11 Belgisk Blåhvidt Kvæg 2002/ ,7 5, / ,1 4, / ,6 4, / ,4 5,52 Blonde d Aquitaine 2002/ ,3 5, / ,2 4, / ,8 4, / ,5 4,31 Charolais 2002/ ,5 5, / ,0 4, / ,2 5, / ,5 4,87 Dexter 2004/ ,7 5,78 Galloway 1998/ ,2 5, / ,6 5, / ,8 5,38 Grauvieh 2002/ / ,6 6, / ,8 6, /06 Hereford 2002/ ,9 5, / ,5 5, / ,0 5, / ,2 5,33 Korthorn 2002/ ,0 5, / ,3 5, / ,3 5, / ,4 4,51 Limousine 2002/ ,9 5, / ,6 5, / ,0 5, / ,8 4,87 Piemontese 2002/ ,9 5, / ,7 4, / ,2 5, / ,8 4,74 Salers 2002/ ,2 5, / ,9 6, / ,4 5, / ,4 4,41 Simmental 2002/ ,4 5, / ,7 5, / ,3 5, / ,7 5,09 Skotsk Højlandskvæg 2002/ ,4 5, / ,4 4, / ,3 5, / ,9 5,28 18

19 Avlsværdivurdering på basis af registreringer Registreringerne på individprøven anvendes til at beregne avlsværdital for tilvækst (T-tal), muskelfylde (U-tal) og fodereffektivitet (FEF-tal). Arvbarheden for tilvækst er 40 procent, muskelfylde 43 procent og foderudnyttelse 37 procent. Det er forholdsvis høje arvbarheder. Formålet med individafprøvningen er at fastlægge tyrenes avlsværdier så sikkert som muligt. Derfor indregnes slægtskabsinformation i de pågældende avlsværdital. T-tal, U-tal og FEF-tal. Avlsværditallene udtrykkes i procent af racens gennemsnit (100) og baseret på de seneste to års resultater. For antalsmæssigt mindre racer er det de seneste 5 års resultater. T-tallet indgår i tyrens Vækst-indeks. Til beregning af Vækstindekset indgår også data for indberettede slagtevægte i Kvægdatabasen. U- tallet indgår i tyrens Slagteindeks. Til beregning af Slagteindekset indgår også data fra slagteriernes indberetninger til Kvægdatabasen af klassificeringsresultater. Publicering af avlsværdital Hver uge beregnes T-, U- og FEF-tal for de tyre, som afslutter prøven. Spredningen på T- U- og FEF tal er henholdsvis 5, 5 og 4 indeksenheder, i modsætning til alle andre avlsværdital, som nu har en spredning på 10 enheder. Ældre tyres avlsværdital kan ændre sig over tid, hvis søskende individafprøves, og når der korrigeres for den avlsmæssige udvikling. Ældre tyres avlsværdital genberegnes fire gange årligt ved hver beregning af avlsværdital. Langmose Valentin P Skovly s Visti Veggerby Vimmer Alstrup Victory Humlegårdens Valdemar Skovslunds Viagra Grønnegård Vario Tronsø Poll Rolf Archibald de Rass 19

20 Resultater Daglig tilvækst Tilvækstresultaterne fremgår på side 18 Resultaterne er for nogle racer forbedret i forhold til tidligere års afprøvningsresultater. Simmental, Aberdeen- Angus, Salers og Dansk Korthorn har fremgang i daglig tilvækst. Simmental nærmede sig 2 kg tilvækst dagligt for samtlige afprøvede tyre. Aberdeen-Angus, Salers og Dansk Korthorn havde de næsthøjeste, gennemsnitlige daglige tilvækster med henholdsvis 1.816, og gram i gennemsnit. For Simmental og Aberdeen-Angus er der en god fremgang over de seneste tre år. Simmentaltyren Ravnsbjerg Adam opnåede den højeste daglige tilvækst med gram i prøveperioden, dage, hvilket gav et T-tal på 107. Charolais slog alle hidtidige rekorder med hensyn til slutvægt og daglig tilvækst. Tyren Hedegaard Ami sluttede med en vægt på 781 kg og en daglig tilvækst på gram. Hedegaard er udtaget til insemineringsprogrammet. Bedste Hereford tyr blev Vokslev A. Jock 9, med gram daglig tilvækst. Inden for Aberdeen-Angus opnåede Bakkens Augustus højeste tilvækst med gram. Limousine opnåede med Boest Vivaldi gram daglig tilvækst. Hos Skotsk Højlands- kvæg havde tyren Valdemar en tilvækst på gram. Dansk Korthorn slog egen rekord med Kræpøt Niel, som opnåede gram daglig tilvækst. Muskelfylde Af tabel 14 ses resultaterne for arealet af den lange rygmuskel, målt ved ultralyd. Der var fremgang for Aberdeen-Angus, Hereford, Piemontese og Salers. De to sidstnævnte racer har relativt få afprøvede tyre pr. år. Muskelarealet udtrykt i cm2 Kødarealet offentliggøres nu ukorrigeret. Det vil sige, at tyre, som har en lav 13 måneders vægt, vil få mindre absolutte tal for kødareal, end når de som hidtil har været korrigerede til 600 kg, og tyre med en stor 13 måneders vægt vil få større tal for kødareal. Dermed er det også helt klart, at man ikke kan sammenligne mellem racer, eftersom den gennemsnitlige 13 måneders vægt er vidt forskellig for de respektive racer. Det er også blevet vanskeligere at sammenligne inden for race. Avlsværditallene bliver fortsat beregnet ud fra den korrigerede vægt. Fodereffektivitet Flere racer ligger nu under 5 FE pr. kg tilvækst i gennemsnit for de afprøvede tyre. Følgende racer har passeret denne grænse: Blonde d Aquitaine, Charolais, Dansk Korthorn, Limousine, Piemontese og Salers. Aberdeen-Angus og Limousine har markant forbedret fodereffektiviteten i forhold til tidligere års afprøvede tyre. Vurdering af resultater Individprøven er ikke en konkurrence mellem racer. Individprøven går ud på inden for den enkelte race at finde tyre med de bedste arvelige egenskaber med hensyn til daglig tilvækst, muskelfylde og foderudnyttelse og derefter anvende dem i avlsarbejdet. Genetisk fremgang over 10 år målt på individafprøvede tyre Ved opgørelse over den genetiske fremgang er der genetisk fremgang for tilvækst (tabel 15). I nævnte rækkefølge er de største genetiske fremgange opnået hos Simmental, Aberdeen-Angus, Blonde d`aquitaine og Charolais. En genetisk fremgang på 80 gram daglig tilvækst betyder cirka 12 til 13 kg tungere slagteungtyr ved 13 måneders alderen. Der er ligeledes opnået genetisk fremgang for ultralydarealet hos tre racer, mest markant er fremgangen for Hereford med 4,69 cm. Tabel 15. Genetisk fremgang individafprøvede tyre, målt på tilvækst, ultralyd cm2, FE/kg tilvækst ( ) Limousine Aberdeen- Angus Simmental Charolais Hereford Blonde d Aquitaine Tilvækst Gram/dag Ultralyd, cm2-1,32-0,09 1,06 0,93 4,69-1,72 Foderudnyttelse, FE/kg tilvækst 0,14-0,10-0,25-0,01-0,02 0,00 Mere konsekvent udvælgelse af avlsdyr Hvis vi skal vende den genetiske trend for samtlige tre parametre, tilvækst, ul- tralyd og foderudnyttelse til en større fremgang inden for racerne, er det nødvendigt med en meget konsekvent udvælgelse, dels af tyre til afprøvning, men sidst - og ikke mindst - af de tyre, som indsættes i avlsarbejdet. 20

21 Bedømmelse af tyre og køer Regler Tyrene skal være mindst 12 måneder gamle ved bedømmelsen. Køer skal være mindst én måned fra kælvning. Ældre køer kan bedømmes sidste gang efter 3. kælvning. Bedømmelsesterminerne fastlægges af de enkelte racers bedømmelsesinspektører under hensyntagen til rationelle besøgsruter. I god tid inden besøget sendes besked om dato og omtrentligt tidspunkt for besøget. Klargøring til bedømmelse Dyrene skal ved bedømmelsen være bundet op (bindsel, fanggitter eller lignende). Underlaget skal være jævnt og tørt. Besætningsbedømmelse: Grundbeløb 290,00 kroner plus 43,00 kroner pr. bedømt dyr + moms (pris gældende for 2006). Betingelse: Alle køer, der ikke har fået 4. kalv, samt avlstyre i besætningen skal bedømmes. Bedømmelsesinspektører: RACER Simmental Aberdeen Angus Rolf Bross Andersen (Dansk Kvæg) Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udkærsvej 15 Skejby 8200 Århus N. Privat tlf Mobil: [email protected] Galloway Morten Ege Thomsen (Dansk Kvæg) Piemontese Landbocentret Charolais Horsøvej Hobro Tlf.: Mobil: [email protected] Hereford Mogens Hansen (bedømmelsesinspektør i 2006) Skotsk Højlandskvæg Belgisk Blåhvidt Kvæg Dexter Salers Dansk Tiroler Grauvieh Dansk Korthorn Limousine Blonde d Aquitaine Jørgen Skov Nielsen Ålevej Tørring Tlf.: Mobil: [email protected] Jens Holm Danielsen Hobrovej Aalborg SV Tlf.: Mobil: [email protected] 21

22 Tabel 16. Antal bedømte dyr, optimum og vægtning af egenskaber Krop Muskelfylde Lemmer RACE Antal Breddeaf bov (for) Brystdybde Overlinie Størrelse Helhed Afvigekoder for krop/ racepræg Kam, bredde Lænd, bredde Krydshældning Krydslængde Krydsbredde Lårbredde Inderlår Lårdybde Lårfylde (fra siden) Hasevinkel Kodevinkel (siden) Hasestilling (bagfra) Forlemmer (forfra) Knoglebygning Afvigekoder forlemmer Simmental 1985 Gns. 6,2 6,4 6,4 7,6 6,5 5,1 6,6 5,9 7,4 6,7 6,4 5,8 6,4 6,2 4,9 6,3 6,1 7,1 6,5 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,13 0,11 0,08 0,08 0,08 0,15 0,11 0,11 0,15 0,20 0,20 0,20 0,20 0,15 0,05 Helhed 20% 50% 30% Brunkvæg 55 Gns. 5,5 6,4 5,2 6,6 6,7 4,9 6,5 4,7 6,9 6,6 6,3 6,6 6,5 6,1 5,3 4,6 7,3 7,4 5,1 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Grauvieh 11 Gns. 6,3 6,7 5,5 6,4 6,9 6,1 7,2 5,3 7,5 7,4 7,5 7,3 7,2 6,9 4,8 4,4 7,1 7,4 4,0 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Skotsk Højlandskvæg 548 Gns. 5,6 6,5 4,6 5,8 6,9 6,0 7,0 5,3 7,0 7,0 6,5 6,9 7,1 6,5 5,3 4,0 7,1 7,2 4,5 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,12 0,12 0,09 0,11 0,09 0,12 0,13 0,12 0,10 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Gelbvieh 21 Gns. 5,6 6,4 4,6 7,3 6,7 5,0 6,3 5,4 7,0 6,4 6,2 6,7 6,7 6,0 5,0 5,0 7,2 7,2 5,0 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Dexter 322 Gns. 5,5 6,8 4,7 5,7 6,9 5,5 6,9 5,2 7,2 6,6 6,2 6,4 6,9 6,5 6,0 3,6 6,4 7,2 3,2 Optimum Vægtning 0,15 0,10 0,10 0,20 0,35 0,10 0,15 0,10 0,05 0,15 0,10 0,15 0,10 0,10 0,10 0,30 0,20 0,30 0,10 0,05 0,05 Helhed 40% 30% 30% Salers 36 Gns. 5,6 6,6 4,4 6,9 6,5 5,4 6,8 5,6 7,1 6,9 7,0 7,3 7,2 6,6 5,4 4,6 7,6 7,0 4,1 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,12 0,12 0,10 0,10 0,10 0,12 0,12 0,12 0,10 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,25 Helhed 30% 40% 30% Angus 818 Gns. 6,4 7,3 4,7 5,5 6,7 6,3 7,3 5,1 7,4 7,2 7,1 7,1 6,9 7,0 5,4 4,5 6,9 7,2 2,3 Optimum Vægtning 0,18 0,18 0,19 0,15 0,25 0,05 0,11 0,10 0,10 0,10 0,11 0,12 0,12 0,12 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% 22

23 Krop Muskelfylde Lemmer RACE Antal Breddeaf bov (for) Brystdybde Overlinie Størrelse Helhed Afvigekoder for krop/ racepræg Kam, bredde Lænd, bredde Krydshældning Krydslængde Krydsbredde Lårbredde Inderlår Lårdybde Lårfylde (fra siden) Hasevinkel Kodevinkel (siden) Hasestilling (bagfra) Forlemmer (forfra) Knoglebygning Afvigekoder forlemmer Galloway 155 Gns. 5,1 6,5 4,6 5,1 6,2 4,6 5,9 4,8 6,5 6,3 6,2 6,6 6,8 5,9 5,3 3,9 6,9 7,1 4,4 Optimum Vægtning 0,14 0,14 0,18 0,14 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Hereford 1675 Gns. 6,3 6,9 4,8 6,6 7,1 6,4 7,6 5,3 7,7 7,5 7,1 7,3 7,1 7,0 5,5 4,3 6,8 7,2 4,7 Optimum (8) Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Piemontese 185 Gns. 6,4 6,4 4,3 7,1 7,1 6,4 7,0 5,8 7,7 7,3 7,1 7,4 7,1 7,3 5,4 4,7 7,1 6,9 2,5 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 40% 40% 20% Blonde d Aquitaine 938 Gns. 5,7 5,8 6,1 7,9 6,4 5,6 6,3 5,5 6,2 6,2 6,7 6,6 6,2 5,8 5,5 6,6 7,2 7,0 3,3 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 40% 40% 20% Korthorn 104 Gns. 5,8 7,0 4,8 6,4 7,0 5,7 7,3 4,8 7,2 7,3 6,9 7,1 7,2 6,6 5,3 4,3 6,9 7,4 4,2 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,10 0,10 0,10 0,10 0,12 0,12 0,12 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Charolais 1343 Gns. 6,6 6,9 5,9 7,2 7,2 6,8 7,5 5,4 7,5 7,5 7,5 7,4 7,1 7,2 5,9 4,3 7,0 7,3 5,4 Optimum Vægtning 0,20 0,15 0,15 0,25 0,20 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Limousine 3865 Gns. 6,7 6,7 4,6 5,1 6,6 5,6 6,6 6,1 7,8 7,1 7,0 6,8 6,7 6,8 4,8 5,5 6,9 7,0 2,9 Optimum Vægtning 0,10 0,15 0,10 0,25 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,11 0,11 0,11 0,30 0,30 0,10 0,10 0,10 0,10 Helhed 33% 34% 33% Belgisk Blåhvidt Kvæg 160 Gns. 6,7 6,3 4,9 6,6 6,9 6,8 6,9 6,5 7,4 7,4 7,6 7,8 7,1 7,5 5,9 4,8 7,3 7,0 3,0 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% 23

24 Aktive Avlsbesætninger Opgørelsen over Aktive Avlsbesætninger foretages to gange årligt, i marts og september I registreringsarbejdet med kødkvæg er avlsbesætninger tilmeldt vejekontrollen. De pågældende avlsbesætninger er kandidater til at kunne certificeres som Aktive Avlsbesætning, hvilket forudsætter, at visse krav til avlsmæssige aktiviteter og forhold er opfyldt. Der stilles krav om vejninger, at køerne bedømmes, de anvendte tyres S-indeks samt om individafprøvning af tyre. De fire krav i konceptet Aktive Avlsbesætninger er: 1. Mindst 80 procent af besætningens kalve skal være vejet ved fødsel, 200 dage og 365 dage 2. Alle besætningens køer over fire år skal være bedømt 3. En procentdel (40-60, afhængig af race) af besætningens insemineringer/løbninger skal være med tyre med et S-indeks på mindst 104 (kravet til S-indeks hæves til 108 med virkning fra 2007, da spredningen på S-indekset er øget fra 5 til 10 indeksenheder) 4. Mindst 10 procent af besætningens tyrekalve skal indsættes på individafprøve, dog mindst en kalv hvert andet år. Tabel 17. Udviklingen i antallet af Aktive Avlsbesætninger Race / år Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt Udviklingen i antal Aktive Avlsbesætninger I 2006 har der været 195 besætninger, som opfyldte kravene til Aktiv Avlsbesætning. Målsætning Formålet med Aktive Avlsbesætninger er at styrke avlsarbejdet for den enkelte kødkvægsrace. Det er af stor betydning for avlsværdivurderingen for tilvækst, at der indberettes vægte ved fødsel, 200 og 365 dage for alle fødte kalve. Aktive Avlsbesætninger har også til formål at stimulere besætningerne til at bruge de genetisk bedste tyre, aktivere bedømmelsesarbejdet samt sikre individafprøvningen af tyrekalve. Regler og retningsliner for kontrol af vejetal inden for kødkvæg I lighed med efterkontrollen inden for ydelseskontrollen gennemfører Dansk Kvæg og Dansk Kødkvæg kontrolvejning i tilfældigt udvalgte besætninger af kalve, som på besætningsejerens eller en stedfortræders foranledning er vejet, og hvor vejetallene er indberettet til Kvægdatabasen (ordinære vejetal). Dansk Kvæg anvender efterfølgende de ordinære vejetal til at beregne avlsværdital for den pågældende kalv samt kalvens slægtninge. Vejetallene bliver registreret, når kalve er 200 og 365 dage gamle i begge situationer plus/ minus 60 dage. Efter indberetning af ordinære vejetal og efter indberetning af kontrolvejetal beregner Dansk Kvæg korrigerede vejetal, det vil sige kalvens beregnede vægt ved henholdsvis 200 og 365 dage. Ordinære vejetal skal indberettes til Kvægdatabasen senest otte dage efter, de er foretaget. Besætningsejeren eller dennes stedfortræder har pligt til at lade kalvene kontrolveje samt medvirke til kontrolvejningens gennemførelse. Dansk Kvæg/Dansk Kødkvæg har aftale med et antal kontrollanter om at gennemføre kontrolvejninger. 24

25 Formålet med kontrolvejninger Det primære formål er at skabe og fastholde tillid til troværdige vejetal til brug for avlsarbejdet inden for kødkvægsracerne. Ved begrundet formodning om, at ordinære vejetal ikke er korrekte, kan Dansk Kødkvæg gennemføre en kontrolvejning i den pågældende besætning. Udpegning af besætninger Følgende regler gælder for udpegning af besætninger: 1. Dansk Kødkvæg (landskonsulenten) udtrækker i tilfældige uger hen over året en vejeliste for besætninger, der inden for de seneste otte dage har indberettet vejetal for kalve til Kvægdatabasen. Af vejelisten fremgår pr. kalv: dato for ordinær vejning, vejeresultat samt den beregnede korrigerede vægt i kg 2. Blandt de udtrukne besætninger udpeger Dansk Kødkvæg tilfældige besætninger, hvor en kontrollant skal gennemføre kontrolvejning. Gennemførelse af vejekontrollen Vejekontrollen gennemføres således: 1. Kontrollanten kontakter snarest og senest 14 dage efter indberetning af vejetal besætningsejeren eller dennes stedfortræder og aftaler tidspunkt for kontrolvejning 2. Kontrollanten gennemfører kontrolvejningen i henhold til vejelisten. Kontrolvejningen foretages snarest og senest tre uger efter indberetning af ordinære vejetal 3. Kontrolvejningen foretages normalt med den vægt, som er anvendt ved den ordinære vejning. Kontrollanten tjekker, at vægten vejer korrekt. Det sker efter Dansk Kødkvægs retningslinier. Det kan aftales, at kontrollanten medbringer en vægt til brug for kontrolvejningen 4. Besætningsejer eller dennes stedfortræder sørger for, at kalvene er indfanget til det aftalte tidspunkt for kontrolvejningen og trækker kalvene på vægten, så kontrollanten kan kontrolveje dem 5. Kontrolvejningen gennemføres af alle dyr på vejelisten med ordinær vejning inden for de seneste tre uger før datoen for kontrolvejning eller af tilfældige dyr på vejelisten efter kontrollantens bestemmelse. Vurdering af ordinære vejetal og kontrolvejetal Når Dansk Kvæg har beregnet korrigerede vejetal på grundlag af kontrolvejningen, sender Dansk Kødkvæg en opgørelse til besætningsejeren eller dennes stedfortræder eventuelt med bemærkninger til resultaterne. Dansk Kødkvæg har ikke faste grænser for uacceptable forskelle mellem korrigerede, ordinære og kontrolvejetal hverken på enkeltdyr eller for gennemsnittet af vejede kalve. Når Dansk Kødkvægs bestyrelse vurderer, at forskellen mellem korrigerede vægte ved 200 og/eller 365 dage på grundlag af ordinære vejetal og kontrolvejetal er uacceptabel, vurderet på gennemsnittet af de vejede dyr eller vurderet på enkelte dyr, får det konsekvenser for den pågældende besætning. Konsekvenserne kan blandt andet være, at: 1. Alle ordinære vejetal, der er registreret ved seneste ordinære vejning samt ved vejninger, foretaget de seneste 12 måneder fra denne dato, slettes i Kvægdatabasen og således ikke indgår i beregning af avlsværdital. Sådanne registrerede vejetal er derfor ikke officielle resultater og må ikke anvendes eller oplyses i forbindelse med markedsføring og salg af dyr 2. For dyr, der i henhold til punkt 1 har fået underkendt og slettet vejetal, må der efterfølgende ikke indberettes nye ordinære vejetal for samme alderstrin (200 eller 365 dage) 3. Besætninger med status som Aktiv Avlsbesætning mister straks denne status. Status kan igen opnås, når forudsætningerne herfor er opfyldte 4. Dansk Kvæg/Dansk Kødkvæg kan offentliggøre navne på besætningsejere/besætninger med uacceptable forskelle mellem korrigerede vægte ved 200 og/eller 365 dage på grundlag af ordinære vejetal og kontrolvejetal. Ovennævnte konsekvenser gælder også, når besætningsejeren eller dennes stedfortræder nægter at få foretaget kontrolvejning eller ikke ønsker at medvirke til at gennemføre kontrolvejningen inden for den fastsatte tidsfrist på tre uger efter indberetning af ordinære vejetal. Ovennævnte retningslinier og regler er vedtaget af Dansk Kødkvægs bestyrelse og gælder fra 1. maj Kontrollanter i RYK-regionerne *) Nord Henning Hansen Midt-Vest o. Fyn Mogens Stendal (aften); mobil Syd Anni Assenbjerg ; mobil Sjælland Bruno Bomholdt ; mobil *) de geografiske områder, kontrollanterne arbejder i, er ikke identiske med RYK-områderne NB! Det er alene vejetal, registreret ved hjælp af en vægt, der må indberettes til Kvægdatabasen. Det er således ikke tilladt at indberette vejetal, der er registreret ved hjælp af målebånd og lignende. 25

26 Tabel 18. Aktive avlsbesætninger LIMOUSINE Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Arne Brandstrup, Flaskevejen 2, Flaskehuse Rye, 4270 Høng Arne Dahl, Refshøjvej 4, Kroager, 7200 Grindsted Bent Bjertrup Kloster, Øster Lundgårdvej 29, Nørre Nissum, 7620 Lemvig Bent Svenning Jessen, Risgårdvej 1, Gjerndrup, 6650 Brørup Christian Erik Bøge, Vester Trabjergvej 10, Ryde, 7830 Vinderup Ejvind Kjøge Svejstrup, Trehøjevej 1, 8883 Gjern Erik Carstensen og Eva F. Hansen, Hovedvejen 5, Klegvanggård, 6650 Brørup Erik Storgård Nielsen, Johan Skjoldborg Vej 43, 7182 Bredsten Ervin Jensen, Voergårdsvej 19, Solbakken Flauenskjold, 9330 Dronninglund Freddie L. Christiansen, Kallehavevej 3, Tebbestrup, 8900 Randers Grunnet Limousine v/søren Grunnet, Elkjærhøjevej 10, 7190 Billund Helle Boll og Jesper Kragelund, Hvingelhatvej 7, 9520 Skørping Henning Stokholm Lauritsen, Ginnerupvej 27, Krejbjerg, 7860 Spøttrup Jacob Ravn, Skovdalsvej 10, 8881 Thorsø Jan Winum Poulsen, Læborgvej 66, Lindknud, 6650 Brørup Jens og Bodil Falkenberg, Ørslevklostervej 96, 7840 Højslev Jens-Christian Mortensen, Kelddalvej 20, Vegger, 9240 Nibe Jens Jacobsen, Snorupgårdsvej 10, Veggerby, 9240 Nibe Jes Søgaard Jørgensen, Vojensvej 4, Vestergård over Jerstal, 6500 Vojens Jørgen Østergaard Jensen, Svendshøjvej 3, Svendshede, 7830 Vinderup Jørn Kr. Jessen, Fuglehøjvej 3, 6920 Videbæk Karsten og Annemarie Bruun Muus, Lerbjergvej 20, Lerbjerg, 8730 Hadsten Keld Axelsen, Ørrisvej 1, 9500 Hobro Kim og Lill Andersen, Næstvedvej 19, Faksinge, 4720 Præstø Kirsten Levinsen, Industrivej 9, 8981 Spentrup Kloster Limousine v/lars Kloster, K Møllers Vej 9, 7400 Herning Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K Kristian Hokser Olesen, Ålhøjvej 22, Tømmerby, 7741 Frøstrup Kresten Vinde Nielsen, Jungetvej 37, Selde, 7870 Roslev Kristen Toft Thomsen, Bierkjær 4, 7950 Erslev Kurt Haugaard Simonsen, Sdr. Højrupvejen 9, Sdr. Højrup, 5750 Ringe Lars Juellund, Hobrovej 39, Gandrup, 9510 Arden Laurids Thomsen, Jordrupvej 24, V. Nebel, 6040 Egtved Lene Andersen, Ørslevvestervej 25, 4100 Ringsted Michael Skjoldan, Østkystvejen 395, Voerså, 9300 Sæby Mogens Damgaard, Skyumvej 149, Villerslev, 7755 Bedsted Thy Morten Lykke-Hansen, Sølystvej 2, Rostved, 8410 Rønde Nygård Limousine v/per Mogensen, Skødebjergvej 16, 6623 Vorbasse Ole Winther Jensen, Hedelundsvej 70, 9870 Sindal Olstrup - Limousine, Midstrupvej 20, 8620 Kjellerup Palle Bulow Skovborg, Pinnebjergvej 2, Midstrup, 8620 Kjellerup Palle Sørensen Black, Uglbjergvej 12, Drejbjerg, 6900 Skjern Paul Sønnichsen, Midtengvej 8, Lille Emmerske, 6270 Tønder Per Lauritsen, Kviesgårdvej 7, Fabjerg, 7620 Lemvig

27 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

28 LIMOUSINE Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Per Lynge Laursen, Storardenvej 19, St. Arden, 9510 Arden Peter Kragh Madsen, Gl. Landevej 10, 8900 Randers Peter Tandrup Kloster, Granlyvej 2, Granly Over Jerstal, 6500 Vojens Poul Erik Poulsen, Rolighedsvej 9, 8881 Thorsø Poul Jeppesen, Oddesundvej 162, Skjoldborg, 7700 Thisted Poul Thorkildsen, Brandevej 24, Bjørnskov, 8766 Nørre-Snede Rasmus og Ingrid Levinsen, Sporup Kirkevej 95, Mølgårde, 8450 Hammel Rolf Lennart Mortensen, Ravningvej 39, Søndergaard, 7182 Bredsten S. & N. E. Lykke-Hansen, Sølystvej 2, Rostved, 8410 Rønde Snapholt v/thomas Lomholt, Burskovvej 275, 9830 Tårs Storgaard Limousine v/finn Storgaard, Nøddelundvej 59, 8850 Bjerringbro Svend Mølgaard, Over Bækken 3, Mastrup, 9530 Støvring Svend Aage Kristensen, Skjoldbjergvej 14, 6623 Vorbasse Svend Erik Thomsen, Bierkjær 4, 7950 Erslev Sølyst v/n E Lykke-Hansen, Sølystvej 2, 8410 Rønde Søren Hedegaard Jensen, Rødsandvej 1, 6823 Ansager Søren Jeppesen, Oddesundvej 160, Skjoldborg, 7700 Thisted Thorkild Ellegaard, Godthåbvej 1, Boest, 8766 Nørre-Snede Racegennemsnit SIMMENTAL Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Anders Christian Elmholt, Vorgod Østerbyvej 2, Vorgod, 6920 Videbæk Archie Curzone Tønder, Ribevej 8, Nyvang Simmental, 6520 Toftlund Benny Kjærgård, Iversvej 7, Jægergården Rødding, 8830 Tjele Bent Toft Viuf, Mosekærsvej 4, 4173 Fjenneslev Carsten Ebdrup, Bredmosevej 3, Ø Doense, 9500 Hobro Frede Dramsgaard Jensen, Kobbelhuse 4, 4420 Regstrup Gunnar Andreasen, Thorstrupvej 96, Yderik, 6800 Varde Hans Peter Hansen, Grønbækvej 68, Grauballe, 8600 Silkeborg Hans Suhr, Klodskovvej 70, 4863 Eskilstrup Ivan Nielsen, Ugelrisvej 2, 8832 Skals Jens Christian Holgaard, Forten 2, Vellev, 8860 Ulstrup Jens H. Hansen, Hedebyvej 8, 7323 Give Jens Laurits Larsen, Lærkevej 68, Ø Hjermitslev, 9700 Brønderslev Jens Mølgaard Pedersen, Albækvej 11, Timring, 7480 Vildbjerg Jens Møller Kronborg, Torslev Mark 25, 9460 Brovst Jette og Niels H. Kristiansen, Gundestrupvej 1, Snæbum, 9500 Hobro Jørgen A. Astrup, Gammel Horsensvej 68, Tiset, 8355 Solbjerg Jørgen Jensen, Dybdalen 8, Skellerup Nygårde, 8600 Silkeborg Karsten Nielsen, Søruphusvej 2, Thorsted, 6980 Tim Kim Lykkegaard Andersen, Frugtvejen 45, Lykkesminde Skærshale, 9620 Aalestrup

29 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

30 SIMMENTAL Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Knud Jensen Kobæk, Gammel Landevej 1, Modal Tødsø, 7900 Nykøbing M Leif Madsen, Donstedvej 22, Badskær, 9352 Dybvad Lundsminde v/peder Emil Lund Jensen, Karlsmosevej 4, Vorgod, 6920 Videbæk Niels Buck, Steffensmindevej 2, 4840 Nørre Alslev Sneumgård v/jens Chr. Jermiin, Sneumgårdsvej 3, 6731 Tjæreborg Vingegaard, Hobro Landevej 120, 8830 Tjele Valdemar Jacobsen, Søegårdsvej 18, 6640 Lunderskov Racegennemsnit HEREFORD Vægte tyre Navn + adresse Chr. nr. Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Anders Søndergaard, Kammerherrevej 10, Tostrup, 9240 Nibe Annelise Konggaard, Trudsgård, Havrisvej 27, 8830 Tjele Bent Sørensen, Assendrupvej 12, 8732 Hovedgård Bent Toft Viuf, Mosekærsvej 4, 4173 Fjenneslev Berit Krogh Nielsen, Ørumvej 7, Holm Hereford, 7840 Højslev BI Hereford, Vestergade 39, V. Hæsinge, 5672 Broby Birgitte & Jørn Laursen, Buskysmindevej 2B, 4291 Ruds Vedby Bitten og Edvard Jensen, Kirkeskolevej 15, 3751 Østermarie Chr. Hammerum, Peløkkevej 54 A, Peløkke, 5900 Rudkøbing Egon & Edel Petz, Smedegade 35, Roost Pollet Hereford, 6535 Branderup J Erik Herman Siersbæk, Amstedbrovej 14, 7741 Frøstrup Ervin Nørgaard Mathiesen, Vadstedvej 130, 8450 Hammel Gross Hereford v/l. & J. Gross Jensen, Kertemindevej 69, 5800 Nyborg Hanne Viborg Kristensen, Hostrupvej 40, Bakkegård Hereford, 7860 Spøttrup Ib Ø. Ravn, Asbovej 16, Drostrup, 6600 Vejen Jan Broberg, Sallvej 130, Sall, 8450 Hammel Jens Michael Jensen, Søndermarken 5, Glud, 8700 Horsens Jens Peder Søe, Novej 24, 6950 Ringkøbing Jørgen Holm Thomsen, Novej 2A, 6950 Ringkøbing Jørgen Thuesen/Ulla Sandgaard, Oensvej 41, Hatting, 8700 Horsens Kim Langballe, Vingumvej 14, 8740 Brædstrup Kirstein Munk Simonsen, Aalborgvej 76, Binderup, 9240 Nibe Kurt & Birthe Nielsen, Landevejen 8, 7860 Spøttrup L. & J. Sørensen, Røddinglundvej 15, 7480 Vildbjerg Lars Bastrup, Haurumvej 27, Vestergård, 7171 Uldum Lisa M. Pedersen, Espestok 61, 5210 Odense NV Lisbeth Holm, Volkmøllevej 19, Assentoft, 8900 Randers Mette & Kaj Secher Jespersen, Ubberudvej 99, Mandix Hereford, 5491 Blommenslyst Niels Nielsen, Ribe-Vejle Landevej 58, Kragelund, 6622 Bække Ove Lund Engbjerg, Snevrevej 15, Horne, 9850 Hirtshals

31 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , , , , , ,0 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

32 HEREFORD Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Pernille Rosborg, Tværvejen 10, Åle, 7160 Tørring Søren Hansen, Præstbro Polled Hereford, Præstbro 8, 5750 Ringe Vagn Hoffmann Hansen, Toftvej 18, Laulund Vind, 7500 Holstebro Aage Bonde Nielsen, Aldumvej 56, Spettrup, 8722 Hedensted Racegennemsnit CHAROLAIS Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Bjarne Pagh, Hvirringvej 44, Hvirring, 8762 Flemming Flemming Nielsen, Bregnevej 12, 4652 Hårlev Henrik Olsen, Maglebjerg 2, Svinninge, 4520 Svinninge Jens Frederiksen, Helsingevej 40, Kirke-Helsinge, 4281 Gørlev Jens Peter Larsen, Højgårdsvej 35, 4400 Kalundborg Jørgen Larsen, Vogdrupvej 2, Nr. Søruip, 9830 Tårs Jørn Jensen, Hedelundvej 29, Hvirring, 8762 Flemming Karsten Brødbæk, Nøvlingvej 280, Ferslev, 9230 Svenstrup J Kim og Kasper Kristensen, Bedstedvej 6, Agerskov, 6534 Agerskov 7017 Kirsten & Claus Christensen, Hovedvejen 74, Nr. Tornby, 9850 Hirtshals Leif Jensen Christensen, Elsamvej 66, V. Hassing, 9310 Vodskov Lilian Mariegaard, Vråvej 438, Børglum, 9760 Vrå Niels Wibe, Risenholmsvej 10, Risenholm Østerlars, 3760 Gudhjem Ove Jensen, Lergravvej 26, 7490 Aulum Ove Nygaard, Vester Terplingvej 7, Lyngholm, 6752 Glejbjerg Per B. Olsen/Stig Carlson, Slots Bjergbyvej 36 B, 4200 Slagelse Poul Holm Poulsen, Holbækgård Mark 7, Holbæk, 8950 Ørsted Susanne Johansen, Ellingevej 36, 4573 Højby Lene Iversen, Asselsvej 146, 7990 Øster Assels Racegennemsnit ANGUS Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Dorthe & Carl Fogth, Gammeltoftevej 2, Kattrup, 8732 Hovedgård Carsten Petersen, Gartnerstien 7, 4460 Snertinge Jytte & Jørn Suhr, Mosedraget 9, Ø. Bjerregrav, 8900 Randers Knud Pedersen, Blåkildevej 34, Nakkegård, 5592 Ejby Niels Nielsen, Ålbækvej 38, 7860 Spøttrup Rigmor & John Hansen, Kvostedvej 1, Kvosted, 8831 Løgstrup Ulrich Thorbjørn Pedersen, Høstmarksvej 8, 5592 Ejby Yelva Rubeck, Katballevej 14, Lysgård, 8800 Viborg Racegennemsnit

33 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , ,0 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 33

34 BLONDE D AQUITAINE Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Carsten Brink, Kraghøjvej 16, Nysum, 9610 Nørager Thorkild Hviid, Stadsbjergvej 11, 7600 Struer Heima Poulsen, Øster Terplingvej 1, Terpling, 6752 Glejbjerg Hendry Pool, Sdr. Ommevej 163, Lundager Vestergård, 7330 Brande Engsig v/nils Henrik Hansen Nielsen, Engsigvej 125, 9740 Jerslev J Jens Peder Bojsen, Birkelundvej 6, 6920 Videbæk Knud P. Jørgensen, Illervej 43, Brunsnæs, 6310 Broager Sanne og Erik Poulsen, Gydevej 1, Gydegård St. Arden, 9510 Arden Torben Andersen, Søbjergvænget 70, 5672 Broby Vibeke Heuckendorff, Skovvej 3, Egense, 9280 Storvorde Racegennemsnit SKOTSK HØJLANDSKVÆG Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Allto I/S, v/a. Johansen & T. Dideriksen, Ribevej 70, 6800 Varde Anders Majgaard Mikkelsen, Linå Bygade 1, Linå Vestergaard, 8600 Silkeborg Anni & Peter Assenbjerg, Bavnevej 26, Nørskov, 7323 Give Arne Hansen, Pilkmosevej 11, 7330 Brande Bøgeholmgaard HLC v/ Sophus Jacobsen, Lille Skindersøvej 1, 3140 Ålsgårde Bøgeskovens Highland Cattle v/ Sven Siegrist, Salenevej 3, 3760 Gudhjem Charlotte & Ole Skou, Nordgårdshuse 11, Nordgården, 4100 Ringsted Dyrepark Ishøj, Ishøj Store Torv 20, Teknisk Forvaltning, 2635 Ishøj Holger Kjærgaard, Mølegårdsvej 1, Saaby, 8752 Østbirk Jørgen Ove, Nymarksgyden 67, Købeskovlund, 5474 Veflinge K B C Ejendomme/Kurt Bang Christensen, Broksøvej 77, 4690 Haslev L. Plenge & B. Egedal Hansen, Løjeltevej 5, Brandenbjerggaard, 2970 Hørsholm Lundedal v/morten L. Stephensen, Lille Havelsevej 125, 3310 Ølsted Mogens Rudbech Andersen, Jordemodervej 6, 8586 Ørum Djurs SassoHighs v/mogens Stendal, Højmark 4, Birkelund Fogstrup, 8653 Them Racegennemsnit GALLOWAY Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Henrik Sørensen og T. S. Jensen, Svenstrupvej 39, Frejlev, 9200 Aalborg SV Racegennemsnit

35 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , ,9 35

36 DEXTER Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Benny Bertelsen, Sulkendrupvej 20, 5800 Nyborg Birgit Hørup, Revelhøjvej 16, 8200 Århus N Henrik Ammitzbøll Nielsen, Veggerbyvej 138, 9240 Nibe M. Winther & Harald Thiste, Viborgvej 81, 7470 Karup J Søren Simonsen, Skåstrupvej 55, 5400 Bogense Niels Kristian Pedersen, Kærmarksvej 27, 6780 Skærbæk Kirstine og Mogens Hansen, Hvingelvej 10, 6950 Ringkøbing Racegennemsnit PIEMONTESE Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Egon Flensted Andersen, Nibevej 376, Frejlev, 9200 Aalborg SV Niels Kristian Pedersen, Kærmarksvej 27, Birkelev, 6780 Skærbæk Racegennemsnit GRAUVIEH Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Pernille Rosborg, Tværvejen 10, Åle, 7160 Tørring Ole Steiniche Rasmussen, Gammelvej 7, Brændstrup, 6630 Rødding Ove Nielsen, Bæktoftvej 1, 6933 Kibæk Racegennemsnit BELGISK BLÅHVIDT KVÆG Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Grethe Stief, Egebaksandevej 18, Faddersbøl, 7700 Thisted Ulla & Holger Bolvig Nielsen, Krogsdamvej 85, Ø Mellergård, 9352 Dybvad Racegennemsnit SALERS Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tvistgård v/jesper Hildebrandt, Skuldelevvej 44, 4050 Skibby Racegennemsnit KORTHORN Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Antal Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Karl Barslund, Kollevej 25, 6830 Nørre Nebel Racegennemsnit

37 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , , , , , ,9 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , ,8 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , , , ,9 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , , ,7 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre , , , ,1 Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points Fødsel Antal 200 dg Antal 365 dg Antal Tyre Antal Gns. Antal Gns. Års køer Kalve/ årsko , , ,1 % ins. Indivafp tyre 37

38 S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr Avlsmål I avlsmålet for kødkvæg indgår både produktions- og funktionelle egenskaber. Informationer om disse egenskaber indgår i beregningen af S-indekset det samlede avlsværdital for dyret. Vægtningen i S-indekset er et udtryk for den enkelte races avlsmål. Udvalg efter S-indekset øger det avlsmæssige niveau af både produktionsegenskaber og funktionelle egenskaber. Formålet med anvendelse af S-indekset er at opnå den bedste økonomi i den enkelte besætning. Beregning af indekser Et dyrs egen præstation, eksempelvis tilvækst, er et resultat af dyrets gener samt det managementniveau, dyret er blevet tilbudt. Et dyrs avlsværdi er et skøn over den samlede effekt af de arveanlæg, dyret har. Disse arveanlæg kan dyret give videre til sit afkom. Arv og miljø Man kan ikke måle et dyrs avlsværdi direkte, men derimod dyrets præstationer. Det, man måler eller ser, er dyrets fænotype, der er påvirket af såvel arv som miljø. Avlsværdital for dyrets slægtninge indgår i beregningen af dets indekser. Ny generation bedre end den foregående Når avlsværdien er kendt, kan man oprangere dyrene efter avlsmæssig kvalitet, og de bedste individer kan udvælges som forældre til næste generation. På denne måde sikrer man, at næste generation bliver avlsmæssigt bedre end den foregående. Derfor er beregning og brugen af avlsværdital et vigtigt grundlag for avlsarbejdet. Korrektion for miljø For at få det bedste skøn over dyrets avlsværdi skal den miljømæssige påvirkning i videst muligt omfang fjernes. Miljøpåvirkninger kan være systematiske eller tilfældige. De systematiske miljøeffekter kan fjernes ved korrektion, men de tilfældige miljøeffekter kan ikke fastlægges. Besætningsdata Besætningsdata indsamles under meget forskellige miljøforhold, og der er derfor behov for at korrigere de enkelte dyrs præstationer for de systematiske miljøeffekter. Beskrivelse af miljø Miljøet kan beskrives ved kvaliteten af pasning, fodring og staldforhold, og disse faktorer er langt fra ens i alle besætninger. Systematiske miljøeffekter De miljøeffekter, der systematisk påvirker et dyrs præstationer er: Besætningseffekt Kategori (inseminering/løbning) Køn Tvillingefødsler ET-kalve Kælvnings- og fødselsmåned Alder ved registrering (vejning) Alder ved kælvning. Miljøets påvirkning bortelimineres ved avlsværdivurderingen Systematiske miljøeffekter er mulige at korrigere bort, det vil sige, at man skræller miljøet bort, og tilbage har man de arvelige anlæg (avlsværdien). Avlsværdital Indeksberegning Mens avlsværdital er udtrykt i absolutte værdier, det vil sige, på samme måde som egenskaberne er målt: Antal kg. osv., er avlsværdital udtrykt på en standardiseret form, det vil sige, gennemsnit for de seneste fem års afprøvede dyr er altid 100. Dyr, der har et indeks over 100, har en positiv avlsværdi og er bedre end gennemsnittet, mens dyr med et indeks under 100, er dårligere end gennemsnit og har en negativ avlsværdi. Ved beregning af indeks bruges de data, der bliver registreret via Dyreregistrering og opbevaret i Kvægdatabasen, herunder de resultater, der registreres på individprøven for kødracetyre. Insemineringstyrene anvendes i mange besætninger, i dels kødkvægsbesætninger og malkekvægsbesætninger. Registreringer fra krydsningskalve, bliver også udnyttet ved beregning af indekser. Ved avlsværdivurderingen den 1. august 2006 er datagrundlaget for beregning af avlsværdital for slagtekvalitet ændret. Tidligere anvendtes data for slagteform, registreret på slagteri hos dyr, der var mellem 6 og 24 måneder gamle ved slagtning. Vi har udvidet denne periode, så det nu er data fra dyr mellem 6 og 36 måneder, som anvendes i avlsværdivurderingen. Ved at bruge flere registreringer for slagteform øges sikkerheden på avlsværditallene. En analyse af de antalsmæssigt største racer viser, at datagrundlaget i forhold til tidligere bliver forøget med 2-7 procent hos tyrene og procent hos hundyrene. For en race som Skotsk Højlandskvæg er datagrundlaget øget endnu mere. Hos Skotsk Højlandskvæg er det således cirka 50 procent dyrene som er over 24 måneder, når de bliver slagtet. 38

39 Offentliggørelse af avlsværdital Spredning på avlsværdital er 10 indeksenheder Spredningen på avlsværditallene er et udtryk for, hvor meget avlsværditallene varierer omkring gennemsnittet. Gennemsnit er uændret 100 for alle dyr i basen for hver enkelt race. For at gøre det lettere at vurdere avlsværditallenes størrelse, udtrykkes avlsværditallene ofte til en standardiseret spredning. Ved en standardiseret spredning på 10 enheder opnår man, at: 68 procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 90 og procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 80 og ½ procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 70 og 130 Vurdering af avlsværdital Et dyrs avlsværdi skal vurderes på grundlag af avlsværditallets størrelse, men også sikkerheden på avlsværditallet skal tages in mente. Jo højere sikkerhed, jo mindre er risikoen for, at avlsværditallet kan ændre sig ved senere avlsværdikørsler, når flere informationer over tid bliver opdateret i Kvægdatabasen. Tidligere var spredningen på 5 enheder, men ved at indføre den større spredning på 10, vil vi se, at avlsværditallene vil kunne ændre sig mere end tidligere fra en avlsværdikørsel til den næste. S-indekset beregnes fire gange om året Terminer for S-indeks beregning er 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Ved hver beregning opdateres indeksene med de nye oplysninger, som er registreret siden seneste beregning. Der bliver samtidig taget højde for racens genetiske udvikling. Udvælger man dyr efter høje S-indekser, sikrer man fremgang for de økonomisk vigtige egenskaber. Man får således dyr med: Bedre frugtbarhed hos hundyr Højere daglig tilvækst Lettere kælvninger og mere livskraftige kalve Dyr med en bedre slagtekvalitet. Sikkerhed mellem Indekser skal altid vurderes i forhold til deres sikkerhed. Indeksberegningen er et forsøg på at bestemme den sande avlsværdi, men det er så godt som umuligt at beregne den sande avlsværdi helt nøjagtigt. Sikkerheden udtrykkes i procent, og er således et tal mellem 0 og 100. Sikkerheden fortæller, hvor gode muligheder der har været for at bestemme den sande avlsværdi, og dermed hvor præcist det beregnede avlsværdital er. Sikkerhed Sikkerheden afhænger af følgende faktorer: Egenskabernes arvbarhed (varierer typisk fra 10 til 40 procent, afhængig af den aktuelle egenskab). Når arvbarheden er høj, bliver sikkerheden alt andet lige også høj Antal registreringer. Jo flere registreringer, des større sikkerhed. Især når arvbarheden er lav, er det vigtigt med mange registreringer. Sammenhæng mellem antal registreringer og sikkerheden er dog ikke lineær, for eksempel giver en forøgelse af antallet af kælvninger fra 1 til 2 langt større forøgelse af sikkerheden end en forøgelse fra 8 til 9 kælvninger Antal slægtninge med registreringer samt slægtskabet. Informationer fra et stort antal slægtninge vil forøge sikkerheden, og nært beslægtede dyr bidrager mere til sikkerheden end fjernere slægtninge. Afkom har langt større effekt end slægtninge i sideled, for eksempel har afkom mere indflydelse end halvsøskende og oldebørn mere end fætre/kusiner. Sikkerheden beregnes for hver enkelt egenskab. Middelfejl på indeks Ved en given sikkerhed kan middelfejlen beregnes, ovenstående figur viser, at hvis et avlsværdital eksempelvis er beregnet med en sikkerhed på 0,5 (50 procent sikkerhed), er middelfejlen +/- 13-enheder, aflæst på kurven. Det vil sige, den sande avlsværdi for et dyr med et indeks på 100 ligger mellem 87 og 113. Jo højere sikkerhed des mindre bliver middelfejlen (usikkerheden) - på et Indeks. 39

40 Figuren viser at ved stigende sikkerhed aftager middelfejlen Indekser udskrives, når sikkerheden er over 10 procent Når sikkerheden på S-indekset er over 10 procent, udskrives samtlige delindekser uanset deres sikkerhed. Når sikkerheden på S-indekset derimod er under 10 procent, udskrives kun de delindekser, hvis sikkerhed er over 10 procent. Avlsværdital for slægtninge indgår i beregning af avlsværdital for det enkelte dyr Når der beregnes nye indekser, efter at der er kommet flere informationer (nye kælvninger, nyt afkom m.m.), øges sikkerheden. Med andre ord skal man være forberedt på, at indekser kan ændre sig i såvel positiv som negativ retning. Gennemsnit af alle indeks forbliver uændret, fordi de positive og negative ændringer opvejer hinanden. Mormor Farmor Morfar Mor Individ Far Farfar Halvsøskende Helsøskende 40

41 Standardiseringen af indekserne gør det nemt for den enkelte avler at forholde sig til hvilke dyr, der avlsmæssigt er gode og hvilke, der er mindre gode. For at give avlerne et hurtigt og nemt overblik over indekserne er delindekserne grupperet i produktionsindekset, PROD, og funktionsindekset, FUNK. I Produktionsindekset indgår Vækst- og Slagteindekset, og i Funktionsindekset indgår Frugtbarheds-, Kælvnings-, Mælke- og Fødselsindekset. Til at beregne delindekserne anvendes de samme vægte som i S-indekset, ligesom gennemsnittet er 100 med en spredning på 10 enheder. Tabel 19. Vægtfaktorer for delindekser til at beregne S-indekset Race FRGT KLVN MLK FDS VKST SLGT EKST Aberdeen-Angus 0,129 0,323 0,234 0,363 0,665 0,556 0 Belgisk Blåhvidt Kvæg 0,087 0,236 0,082 0,237 0,525 0,846 0 Blonde d Aquitaine 0,196 0,413 0,155 0,256 0,630 0,538 0,187 Charolais 0,139 0,347 0,142 0,523 0,759 0,418 0 Dexter 0,188 0,852 0,234 0,625 0,250 0,125 0 Galloway 0,157 0,153 0,111 0,287 0,900 0,172 0 Grauvieh 0,154 0,202 0,157 0,273 0,895 0,217 0 Hereford 0,121 0,285 0,430 0,348 0,384 0,667 0,348 Korthorn 0,200 0,300 0,129 0,412 0,794 0,535 0 Limousine 0,192 0,432 0,243 0,473 0,408 0,438 0,212 Piemontese 0,102 0,196 0,096 0,323 0,569 0,518 0 Salers 0,065 0,080 0,224 0,084 0,540 0,601 0,433 Simmental 0,146 0,113 0,174 0,272 0,902 0,388 0 Skotsk Højlandskvæg 0,226 0,347 0,411 0,347 0,202 0,129 0,319 S-Indeks (Det Samlede Indeks) Ved beregning af S-indekset sammenvejes de syv delindekser med en vægtning, den enkelte races ledelse har valgt, se tabel 19. Ved fastsættelse af vægtfaktorer indgår overvejelser og viden om egenskabernes arvbarhed og økonomiske værdi, samt racens avlsmål. Frugtbarheds-Indeks (FRGT) Ud fra kælvningsintervallet (afstand mellem koens kælvninger) beregnes indekset for hunlig frugtbarhed. Kælvnings-Indeks (KLVN) En tyrs evne til at give døtre, der har let ved at kælve, udtrykkes i tyrens kælvningsindeks. Indekset beregnes på grundlag af informationer fra staldregistreringen om kælvningsforløb, kalvens størrelse samt kalvenes livskraft. Der indgår data fra kødkvægs- og malkekvægsbesætninger (krydsninger). Mælke-Indeks (MLK) Kalvens vægt er blandt andet påvirket af moderens mælkeproduktion. Indekset for mælk er hermed et udtryk for koens mælkeproduktion, baseret på de vejninger, der foretages af kalven ved 200- og 365-dages alderen. Fødsels-Indeks (FØDS) Fødselsindekset er et udtryk for tyrens evne til at give letfødte og livskraftige kalve og er baseret på de registrerede informationer om kælvningsforløb samt kalvenes størrelse og livskraft. Vækst-Indeks (VKST) Vækstindekset udtrykker de egenskaber hos dyret, der påvirker væksten. Informationerne kommer fra vejninger ved kalvenes 200- og 365-dages alder. Desuden indgår individprøveresultaterne. Endelig indgår informationer om nettotilvækst fra fødsel til slagt, både renracede og krydsningskalve. Slagtekvalitets-Indeks (SLGT) Også her kombineres flere informationskilder. Fra individafprøvningen hentes informationer om arealet af den lange rygmuskel (ultralydmål) som et indirekte udtryk for slagtekvalitet. Klassificeringsresultater fra slagterierne anvendes både fra renracede kødracedyr og krydsninger, inklusive krydsninger i malkekvægsbesætninger. Eksteriør-indeks (EKST) Indeks for eksteriør beregnes ud fra bedømmelsesresultaterne for krop, muskelfylde og lemmer. 41

42 42

43 Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Målet med alle avlsforanstaltninger er at opnå den størst mulige avlsmæssige fremgang. Dansk Kvæg beregner fire gange årligt den genetiske udvikling for relevante egenskaber hos racerne. Den genetiske udvikling/fremgang udtrykkes i indeksenheder for frugtbarhed, kælvning, fødsel, mælk, vækst, slagtekvalitet og eksteriør. Resultaterne i tabel 20 viser den genetiske fremgang for kødkvægsracerne det seneste år. For de antalsmæssigt små racer kan den genetiske fremgang være påvirket af tilfældige udsving. Den genetiske fremgang ligger på 1,5 til 2,0 S-indeksenheder inden for det seneste år. God genetisk fremgang i racerne Den genetiske fremgang er mest markant for de antalsmæssigt største racer. Der er dog undtagelser. Her kan Dansk Korthorn fremhæves som den race, der de seneste år for alvor har fået en noget større udvikling i den genetiske fremgang. Generelt ligger den gennemsnitlige genetiske fremgang på 1,5 til 1,7 S-indeksenheder pr. år. Den største relative fremgang er opnået af Limousine, Hereford og Aberdeen-Angus. De fleste racer har en genetisk fremgang for slagteegenskaber og vækstkapacitet. Størst relativ fremgang for vækstkapacitet har Limousine og Aberdeen-Angus med en stigning på 1,4 enheder. På slagteindeks har der været den største stigning for Dexter og Dansk Korthorn Tabel 20. Avlsmæssig forskel mellem dyr, født i 2003 og 2004 Race S-indeks FRG KLVN FDS MLK VKST SLG EKST Aberdeen-Angus 1,5 1,2 1,2-0,5-0,2 0,9 1,0-0,1 Belgisk Blåhvidt Kvæg -1,5 2,2 2,0 0,2-0,9-2,1-1,1-2,0 Blonde d Aquitaine 1,9-0,1 0,7-0,2 0,1 1,3 1,0 1,6 Charolais 1,4-0,1 0,6 0,0-0,3 1,2 0,7 0,6 Dexter 1,9 0,5 1,2-1,1 2,3 2,4 2,4 0,8 Hereford 1,5 0,2-0,6 0,0 0,7 0,9 1,0 0,6 Korthorn -1,2-0,1-0,1-2,7-0,4 0,5-0,6-1,8 Limousine 1,8-0,5 0,5-0,1 0,0 2,0 1,0 2,0 Piemontese 2,1-1,9-1,2 3,3-2,5 1,4 2,1-1,3 Simmental 1,0 0,3 0,2-0,4 0,2 1,1 0,0 0,9 Skotsk Højlandskvæg 0,8 0,0 0,0 0,3 1,0-0,2 1,6 0,5 Tabel 21. Gennemsnitlig årlig ændring i perioden 1998/2005 Race S-indeks FRG KLVN FDS MLK VKST SLG EKST Aberdeen-Angus 1,6 0,7 0,1 0,4 1,0 1,4 0,3 1,5 Belgisk Blåhvidt Kvæg 0,8-1,1 0,3 0,8-0,2 0,1 0,6 1,2 Blonde d Aquitaine 1,0 0,4 0,0 0,1 0,1 0,9 0,2 1,4 Charolais 1,4-0,1 0,1 0,5-0,1 1,1 0,5 0,8 Dexter 0,5 0,0-0,1 0,5 0,3 0,1 1,8 0,9 Hereford 1,6 0,0 0,1 0,7 0,3 1,2 0,1 1,3 Korthorn 1,4-0,2-0,1-0,1 0,0 1,2 1,1 0,7 Limousine 1,7-0,2 0,1 0,5 0,3 1,4 0,8 1,7 Piemontese 0,7-0,4 0,0 0,0-0,5 0,7 0,7 0,4 Simmental 1,4 0,0 0,1 0,6 0,2 1,1 0,4 1,0 Skotsk Højlandskvæg 0,6 0,1 0,0 0,0 0,5 0,5 0,6 0,4 43

44 Regler for officiel registrering af afstamning Følgende regler, der er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning om racerent kvæg og ICAR s retningslinier, skal overholdes: 1. Officiel afstamning anerkendes kun for dyr, der er mærket i henhold til gældende lovbestemmelser, og som er optaget i den af Dansk Kvæg etablerede centrale Kvægdatabase. 2. Afstamning på mors side kan på danskfødte dyr oprettes uden forældreskabsbestemmelse på grundlag af lovpligtig indberetning af dyrets fødsel, herunder moderens nummer. 3. Afstamning på fars side kan på danskfødte dyr oprettes uden forældreskabsbestemmelse på grundlag af indberetning af inseminering af dyrets mor inden seks uger efter insemineringsdatoen. Startdato for løbeperiode med tyr eller løbedato skal indberettes inden indberetning af den efterfølgende kælvning, men det anbefales, at indberetning foretages straks efter hændelsen. 4. For danskfødte ET-kalve gælder, at såvel det embryon, der ligger til grund for kælvningen, som ilægning af embryonet, skal være registreret i Kvægdatabasen. Det gælder såvel for danske som udenlandske embryoner og ilægninger. Der kræves følgende dokumenter: Blodtypekort eller DNA-kort for inseminerings- eller løbetyr, indeholdende bekræftet forældreskab Blodtypekort eller DNA-kort på donorko/-kvie, helst med faderskab bekræftet Skylleattest på donorko/-kvie Indberetning om ilægning af embryon. 5. Hvis oplysninger ikke er indberettet som anført i punkterne 2, 3 og 4, eller hvis indberetninger fra skylleattester, ilægninger eller udenlandske stamtavler ikke er indberettet inden kalven er seks måneder gammel, kan afstamningen for en danskfødt kalv kun anerkendes officielt efter forældreskabsbestemmelse (blodtype / DNA). 6. For importeret avlsmateriale kan afstamningen oprettes og anerkendes officielt uden forældreskabsbestemmelse, såfremt importøren dokumenterer, at dyret eller dets forældre er optaget i eksportlandets stambog for vedkommende race, og at materialet i øvrigt overholder lovmæssige krav for optagelse i dansk stambog. Importøren skal selv fremskaffe de nødvendige dokumenter, hvis de ikke allerede findes hos Dansk Kvæg (se afsnittet om registrering af importerede dyr). Der kræves følgende dokumenter: Sæd Officiel stamtavle for tyren Blodtypekort eller DNA-kort for tyren, indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse. Embryoner Officiel stamtavle på donorko/-kvie Blodtypekort eller DNA-kort på donorko/-kvie, helst med faderskab bekræftet Officiel stamtavle på anvendt insemineringstyr eller løbetyr Blodtypekort eller DNA-kort for insemineringstyren eller løbetyren, indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Skylleattest på donorko/-kvie Originalt eksportcertifikat for embryoner. Tyre og hundyr Original eksportstamtavle (Export Certificate) for tyren DNA-kort indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse. 7. Navngivne dyr optages i Kvægdatabasen med deres fulde, oprindelige navn (såkaldt langt navn ). Dette navn kan ikke ændres uden skriftlig tilladelse fra den oprindelige navngiver eller dennes repræsentant. Ejeren af et ikke navngivet dyr kan tildele dyret et navn og ved indberetning få dette registreret i Kvægdatabasen. Dyr kan administrativt tildeles et såkaldt kort navn på indtil 10 karakterer. Det korte navn skal så vidt muligt afspejle langt navn. 8. Indberetning af pollethed skal ske senest, når dyret er 365 dage gammelt. 9. Stambogsføreren eller dennes stedfortræder har til enhver tid adgang til at foretage besætningstilsyn med mulighed for kontrol af øremærkning, avlsmæssige optegnelser, samt registreringer i staldregistreringsblokken. 10. I særlige tilfælde kan stambogsudvalget eller stambogsføreren dispensere fra ovenstående regler, når det skønnes begrundet og formålstjenligt. Dansk Kvæg har vedtaget disse regler, som gælder fra oktober

45 Registrering af importerede dyr Anmeldelse af import Går du med tanker om import? Der er regler for ind- og udførsel af dyr. Kontakt derfor den lokale fødevareregion i din region, hvis du går med tanker om at ville importere kreaturer. Senest 5 døgn før import skal anmodning om registrering som importør ske til den lokale fødevareregion i det amt, hvor du er bosat. Registreringsanmodningen skal angive, hvilket land/hvilke lande importen skal ske fra. Hvis du én gang er registreret som importør fra et land, skal du ikke anmode om registrering igen. Hos Dansk Kvæg, Skejby, kan du rekvirere en skrivelse Import af kreaturer til levebrug, der fortæller om de forskellige krav, du som importør skal være opmærksom på. Bestilling af røde øremærker Importerede dyr skal forsynes med røde øremærker senest 5 hverdage efter indførslen. Du skal bestille røde øremærker til det/de importerede dyr hos RYK Skejby, telefon Cirka to dage efter bestilling modtager den regionale veterinærchef øremærkerne. Det er også vedkommende, der står for isætning. Samtidig modtager du ovennævnte skrivelse, der fortæller, hvordan du skal forholde dig omkring de blodprøver, der skal udtages, når de importerede dyr har været tre uger i isolation. Når resultatet af blodprøverne foreligger, og disse er negative, kan dyrene flyttes. Dyrene ankommer Du skal meddele import til den regionale veterinærchef senest et 1døgn før dyrets/dyrenes ankomst. Du skal aflevere de kvægpas, der følger dyrene, til veterinærchefen, når denne isætter de røde øremærker. Veterinærchefen sender kopi af kvægpassene til RYK Skejby, der opretter udenlandsk identitet og mors nummer direkte i Kvægdatabasen. Dyrene indberettes til Kvægdatabasen Du skal til din CHR afdeling indberette indkøb af de importerede dyr snarest efter isætning af øremærkerne, og senest syv dage efter importen har fundet sted, med oplysning om afsenderlandet og dato for ankomst. Dyrene skal indberettes indgået med dansk øremærkenummer under CHR-nummeret på deres første opstaldning i Danmark. Det kan være en karantænestation med et andet CHR-nummer end det, som dyrets ejer normalt anvender. Når dyret er registreret indgået, vil RYK Skejby ud fra det tilsendte kvægpas påføre de manglende oplysninger om race, udenlandsk nummer, nationalitet, fødselsdato og moders udenlandske num- mer. Hvis dyrene skal have yderligere afstamning oprettet i Kvægdatabasen, skal du fremsende yderligere dokumenter til RYK Skejby, att.: Ann Margaret Sørensen, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, telefon Optagelse i stambogen Når dyret jævnfør ovenstående er registreret i Kvægdatabasen med øremærkenummer, køn, race og fødselsdato, kan det efterfølgende blive optaget i stambogen, hvis det opfylder nogle krav til registrering af importeret kvæg til Danmark. Se efterfølgende regler. Import af tyre Original eksportstamtavle Blodtypekort og DNA-kort for tyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Import af hundyr Original eksportstamtavle Blodtypekort og DNA-kort på faderen Hvis hundyret er drægtig, har vi desuden brug for følgende: Original stamtavle på insemineringstyren eller løbetyren Blodtypekort og DNA-kort for insemineringstyren eller løbetyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse. Godkendelse af faderskab Alt for mange kalve fødes, uden deres faderskab kan anerkendes. Det er derfor vigtigt at registrere løbninger/insemineringer korrekt. Når der indberettes en kælvning, beregnes kalvens far automatisk efter følgende regler: Befrugtningsperiode Definitionen af den drægtighedsgivende inseminering eller løbning tager udgang i befrugtningsperioden, der beregnes som: Befrugtningsperiode = Fra (kælvningsdato - max. drægtighedslængde) til (kælvningsdato - min. drægtighedslængde). Minimum og maksimum drægtighedslængde er racens gennemsnitlige drægtighedslængde +/- 21 dage. For at systemet kan beregne kalvens far, skal der som minimum være en inseminering eller en del af en løbeperiode i befrugtningsperioden. Ved flere insemineringer/løbeperioder gælder følgende regler: Insemineringer Er der foretaget geninseminering med to forskellige tyre inden for otte dage, får 45

46 kalven ukendt far. Er der over otte dage mellem to insemineringer, er tyren ved seneste inseminering kalvens far. periode, regnes den efterfølgende kælvning som løbestartdato i den efterfølgende laktation. løbning, hvorfor en drægtighedsundersøgelse ikke ændrer på de generelle principper. Løbeperioder Hvis der er to løbeperioder med forskellige tyre i befrugtningsperioden, får kalven ukendt far. Løbeperioder og insemineringer En inseminering regnes som en løbeperiode med samme start- og slutdato. Det betyder, at kalvens far er ukendt, hvis der er både en inseminering og en løbeperiode i befrugtningsperioden. For tidligt født (tilstandskode 2) Hvis kalven er registreret som for tidligt født, regnes befrugtningsperioden fra 240 dage før kælvning. Indberetning af løbeperioder Der skal indberettes løbeperiode for hvert enkelt hundyr. Indberetningen kan foretages som massebehandling (flokløbning). Løbetyren skal været registreret på ejendommen i hele løbeperioden. Løbeperioden kan afsluttes ved indberetning af løbeslutdato. Logisk fungerer en ny løbestartdato, en kælvning eller afgang/udstationering for hundyr og/eller løbetyr som en løbeslutdato for den foregående periode. Den logiske afslutning af løbeperioden bruges ved beregning af far, men opdateres ikke som løbeslutdato i Kvægdatabasen. Hvis der indberettes en løbestartdato i den sidste 3/4-del af en drægtigheds- Drægtighedserklæringer Hvis der er indberettet en negativ drægtighed, ses bort fra insemineringer/løbninger, der er før denne dato. En negativ drægtighed kan ikke indberettes før 35 dage efter inseminering/ Tabel 22. Drægtighedslængde hos kødkvægsracerne Indberettede positive drægtighedsundersøgelser bruges ikke. Det betyder, at indberettes en inseminering/løbning efter en positiv drægtighed, medregnes både løbning/inseminering før og efter positiv drægtighed. Antal dage, gns Minimum Maximum Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Tabel 23. Løbeperioder, jævnfør tabel med drægtighedslængde Race Kælvningsdato Løbeperiode Aberdeen-Angus 1. oktober 2. december 13. januar Belgisk Blåhvidt Kvæg 1. oktober 1. december 12. januar Blonde d Aquitaine 1. oktober 19. november 31. december Brunkvæg 1. oktober 20. november 1. januar Charolais 1. oktober 27. november 8. januar Dexter 1. oktober 29. november 10. januar Galloway 1. oktober 30. november 11. januar Gelbvieh 1. oktober 23. november 4. januar Grauvieh 1. oktober 25. november 6. januar Hereford 1. oktober 28. november 9. januar Korthorn 1. oktober 28. november 9. januar Limousine 1. oktober 22. november 3. januar Piemontese 1. oktober 22. november 3. januar Salers 1. oktober 30. november 11. januar Simmental 1. oktober 25. november 6. januar Skotsk Højlandskvæg 1. oktober 27. november 8. januar 46

47 Navn Pol. Stb.nr T-tal Far Morfar Tilv. ABERDEEN ANGUS Kødkvæg Brugsplan Individprøve U-tal Areal FEF FE/kg Avlsværdital PRODUKTION FUNKTION Vækst Slagt Føds Mælk Klvn Frugt EKSTERIØR Krop Musk Lem AJSHØJ SHUMAN GDAR RAINMAKER 34 RITO 3X17 OF RITA 9F HUMLEGÅRDEN VALDEMAR 275* S A F 598 BANDO 5175 ANKONIAN ELIXIR SPANGAGER TOMMY BOY SPANGAGER BEAUTY` SRV HEDEBO LOLLIPO SRV HEDEBO 222* SRV HEDEBO STOCK HOFF VALEDICTORIAN BELGISK BLÅHVIDT KVÆG FRUERLUND UNIQUE EGEBAKSANDE RONA BIONIQUE ET DU PRE FRUERLUND SKYWALK ODIN BAKKEGÅRD HEIRIS ASP -ET FR NEPTUN* FRUERLUND HOLI CO- STENAGER BØLLE BLONDE D'AQUITAINE S-IND KAT LAYON BT HOLD UP ETAIN FELDT UVE UT MIKADO FALLOU KILDEGÅRD PELLE P UT LIAHN POLL CAT 31C DIWAN GG URSUS (P)* P UT BAQ POLL POLAR HORIZON CHAROLAIS RASMUS P P MC SHOT HBSF MANITOBA UELI ARCIBALD DE RASS* SINNDAR NABAB GABSLUND PONDUS NENUPHAR SHEIK DE FRERE LORSINI AGRONOME CAMELEON VIKING AV SJUNNNENTORP* P MAR KATZ AV STRÖM NETO AV SJUNNENTO DANSK KORTHORN FREJLEV TURBO BYLAND TURBO TOFTEGÅRD ERNST KLINTING STEEN AXEL FREJLEV FERDINAND KLINTING OSKAR FREJLEV FERDINAND BELMORE BLOTCH ALBÆK BALDOIN FREJLEV BODMIN AXEL KLINTING ERIK FREJLEV FERDINAND BYLAND TURBO MARK-P BELMORE BLOTCH 22 FRANS SKOTSK HØJLAND OLIVER AF BARUP GLEN P VESTSKOVEN ARILD RÅSTED GL. MØLLE SOFUS RÅSTED GL. MØLLE B CNOC BUIDHE AF SKO GRAUVIEH REJSBY UNPLUGGED SØGÅRD POLLE ILSTED HALIFAX , Sikk BT UT BT UT UT UT UT BT UT BT BT UT BT UT UT UT UT UT UT UT BT 18. december 2006 Tyre markeret med stjerne: Restlager findes kun i inseminørens beholder! Tyre skrevet med rødt: Skal være i inseminørens beholder! 47

48 Navn Pol. Stb.nr T-tal Far Morfar Tilv. HEREFORD Kødkvæg Brugsplan Individprøve U-tal Areal FEF FE/kg Avlsværdital PRODUKTION FUNKTION Vækst Slagt Føds Mælk Klvn Frugt EKSTERIØR S-IND KAT Krop Musk Lem Sikk HARVIE JACKPOT 74J* P HARVIE GOVERNOR 4 HARVIE DEYNOTE 61D ROOST 1 TOM P R M R 1 PILOT KOANUI BLUEPRINT E KRAGELUND TARZAN* KRAGELUND LION HØJLØKKE FLYER BÆKBYGÅRD PALNATOKE* P MOSSØ MONTY BÆKBYGÅRD FÆNRIK SLYK'S SUPERSTAR 769 P WIRANYA BATAVIA QUAESTUS GALLON SKOVSLUNDS VIAGRA* HARVIE JAVA 52J WNH FORTRESS KNUDSTRUPLUND GAJUS THORSØ MOLIERE VI RANGER EMINENT NYDAM 1 SPOOKY ROOST 1 LITAUEN ROOST 1 EROLD RYD LIMOUSINE KLARLUND OSVAL BT ANDRUP HOF DALHIA HAMMEL OSVALD* BT GOLIATH ANUBIS SLÅGÅRD PERFEKT BOEST MAURICE DALHIA PEDERSBORG GRAND CRU DALHIA REFSTRUP TABIAS VEGGERBY VIMMER* GWENOLE DALHIA TRONSØ POLL. ROLF P HAMMEL OASSIS SØLYST FAVORIT HALVÆBLE PICASSO HARICOT ECOSSAIS PIEMONTESE B HERKULES RAMON ONASSY POKER DAN P TYSON PENSIERO SALERS SKOVLY S VISTI HERO VON KLATHO ELDORADO DS' DREYFUS LOTHARD BOLIDE SIMMENTAL HEDETOFT UNITED P P MAX WLSF CELEBRITY CHI ØSTERVANG THOR-P P ØSTERVANG RINGO E BAR5 PAYMASTER HOLM ULRICK P P ROSAS PROBAT VINGEGÅRD MOSES-E LAMHØJ SUPERY P. P LINDE PERY SWITZ HPF REDWOOD LYKKE SIRIUS P DOVEFIELDS GALLAN SERUP - SVANTE GORM LINDE VILHELM* LAMHØJ SUPERY P. P SWITZ POL BUDS CHI P MIDDELHEDE IMPULS P EDN ECHODALE 118E LANGMOSE VALENTIN P* P LANGMOSE TRITON P SWITZ POL BUDS CHI ALSTRUP VICTORY* P LAMHØJ SUPERY P. RICHWOOD BRUNO 80 GRØNNEGÅRD VARIO* LANGMOSE TRITON P HEDETOFT MARCO LANGMOSE TRITON P BREEZY BR PROMINE P HARKAWAY TRAPPER VESTERBÆK SAMSON - P P DOVEFIELDS GALLAN WLSF CELEBRITY CHI december 2006 Tyre markeret med stjerne: Restlager findes kun i inseminørens beholder! Tyre skrevet med rødt: Skal være i inseminørens beholder! BT BT UT BT BT UT BT BT BT BT UT UT BT UT UT UT UT BT BT BT BT BT BT UT UT UT UT BT BT 48

49 49

50 AFTALE OM INDIVIDAFPRØVNING Kødraceforeningerne og Dansire Programerklæring for driften af Individprøvestationen Ålestrup 1. Der indsættes min. 175 tyre pr. år på stationen i perioden fra 1. april 05 til 31. marts Hver raceforening stiller garanti for indsættelse af et antal tyre forholdsmæssigt i forhold til fordelingsnøglen. Fordelingsnøglen er defineret således: A. For racerne: Limousine og Simmental indsætter forlods 6 tyre pr. race Belgisk Blåhvidt Kvæg, Charolais, Angus og Blonde d Aquitaine indsætter forlods tre tyre pr. race. Resten af tyrene fordeles ud fra tre parametre, som hver vægtes med hver 1/3. a. Det gennemsnitlige antal tyre afprøvet inden for de sidste 5 år pr. 1. okt b. Procent 1. insemineringer i henhold til Årsstatistikken c. Procentandel af renracede dyr i henhold til Årsstatistikken B. Racerne: Skotsk Højland, Dexter, Grauvieh, Salers, Piemontese, Galloway og Dansk Korthorn indsætter 19 tyre i en puljeordning, som aftales blandt de deltagende raceforeninger C. Hereford indsætter 18 tyre 3. Såfremt antal indsatte tyre ikke opfyldes i henhold til garantien ved årsopgørelsen, betales der kr. for det antal tyre, der mangler i henhold til fordelingsnøglen Garantien træder i kraft såfremt der ved årsopgørelsen er færre end 175 tyre indsat i afprøvning Garantien for et evt. underskud af indsatte tyre fordeles forholdsmæssigt blandt de racer som ikke opfylder fordelingnøglen Garantien indbetales forholdsmæssigt ud fra de pladser, de pågældende racer mangler i at opfylde fordelingsnøglen 4. Dansire og Dansk Kvæg yder et driftstilskud. Dansk Kvæg yder kun driftstilskud i 2005 Dansire yder et tilskud svarende til 10 kr. pr. anvendt portion kødkvægssæd Evt. driftsoverskud/ underskud overføres til næste regnskabsår Det følgende regnskabsårs driftsbudget skal være i balance 5. Raceforeningerne opstiller krav for godkendelse til afprøvning af tyre, som kan opnå avlertilskud 6. Godkendte tyre opnår et avlertilskud. Dansire og Raceforeningerne bidrager hver især med mindst kr. til alm. Avlsbesætninger og kr. til Aktive Avlsbesætninger pr. godkendt tyr. 7. Tyrestationsstatus på Ålestrup er ophørt pr. 1. april Der kan udtages blodprøve til faderskabsbestemmelse - stikprøvevis - på de indsatte tyre efter Kødkvægsbestyrelsens anvisning. For tyre der anvendes i insemineringsprogrammet foretages obligatorisk udtagelse af blodprøve til fadderskabsbestemmelse og efterfølgende stambogsføring. 50

51 9. Raceforeningerne opstiller krav til tyrenes individprøveresultat, for at tyre kan godkendes til avl. 10. Aftalen træder i kraft for tyre indsat fra 1. april 2005 Det første år gælder aftalen ¾ år, for herefter at følge årsskiftet 11. Raceforeningerne og Kødkvægsbestyrelsen Dansire kan opsige aftalen med mindst 14 måneders varsel pr.1.november. Aftalen er tiltrådt af nedenstående raceforeninger: Aftalen er opsagt af Dansire med virkning fra 1. januar 2008 Århus d. 15. december 2004 Dansk Aberdeen-Angus Forening Danmarks Charolaisforening Herefordforeningen Dansk Limousineforening Dansk Simmental Avlsforeningen for Blonde d`aquitaine Dansk Korthornsavlerforening Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark Dansk Dexter Forening Avlsforeningen for Piemontese Kvæg i Danmark Raceforeningen Salers Dansk Tiroler Grauvieh Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg Gallowayforeningen 51

52 INSEMINERINGSAFTALE KØDRACEFORENINGERNE og DANSIRE Formål Formålet med denne aftale er at sikre, at der i kvægavlsforeningen af de pågældende kødracetyre tilbydes sæd af genetisk høj kvalitet til inseminering - såvel til krydsning som til renavl. Kødraceforeningerne Den pågældende kødraceforening Er ansvarlig for, at der altid er sæd af tyre af genetisk høj kvalitet til rådighed for kvægavlsforeningen. Kødraceforeningerne afgør hvilke tyre, aftalen skal omfatte. Aftalen kan omfatte importeret sæd Afholder samtlige omkostninger i forbindelse med opsamling af den fornødne sædmængde Er ansvarlig for, at der udarbejdes relevant informationsmateriale om de pågældende tyre Kan beslutte, at udleveret/solgt sæd til kvægavlsforeningen kan erstattes med anden og bedre sæd. En sådan ombytning sker uden omkostninger for kvægavlsforeningen Har alle sædrettigheder med hensyn til tyre, der indgår eller har indgået i denne aftale. Sædproduktion Kødraceforeningen afholder samtlige omkostninger i forbindelse med tyrens indsættelse på tyrestationen, herunder eventuel betaling til tyrens ejer, nødvendige veterinære prøver, transport Kødraceforeningerne betaler for opstaldning og en foderdagspris der fastsættes årligt. Betaling sker halvårsvis bagud, eller når sædudtagningen er afsluttet (Foderdagspris gældende for 2006 er kr. 40,- pr. dag) Kødraceforeningen betaler for sædfremstillingen samt opbevaring af sæden (indtil forsendelse af sæden eller sædens eventuelle destruktion - max. opbevaret i 8 år efter tyrens indsættelse på tyrestation) et beløb, der fastsættes pr. sædportion, jvf. afsnittet Andet i denne aftale. Ved opbevaring af sæd ud over 8 år kan der aftales en opbevaringspris (Sædproduktionspris gældende for 2006 er kr. 2,- pr. sædstrå). Forsikring Kødraceforeningen kan tegne en forsikring mod dødsfald/nødslagtning i Dansire for tyre indsat til sædproduktion. Forsikringen tegnes efter en niveaudelt skala: Dækning kr. Forsikringspræmie kr Kvægavlsforeningen Må ikke købe, sælge, informere om eller markedsføre sæd med mindre den er godkendt af en raceforening Såfremt en besætningsejer ønsker det, må der i hans besætning insemineres med sæd af tyre, der ikke er godkendt af en raceforening. Sæden skal være opsamlet på en EU-godkendt tyrestation Informerer via nyhedsbreve og lignende medlemmerne og inseminørerne om de aktuelle kødracetyre i aftalen Informerer hvert kvartal raceforeningen om forbrug af sæd pr. tyr Må ikke - uden godkendelse af den pågældende raceforening - videresælge sæd til andre kvægavlsforeninger, til ikke-medlemmer eller til eksport. Afstår fra at importere sæd af de racer, der er omfattet af aftalen. Betaling Kvægavlsforeningen afregner sæden kvartalsvis til raceforeningen, efterhånden som sæden anvendes til inseminering. Beløbet fastsættes pr. sædportion Raceforeningen udfærdiger faktura til afregning med Dansire 52

53 For sæd som ikke er omfattet af aftalen fakturerer kvægavlsforeningen køber et forsendelsesgebyr + et gebyr pr. sæddosis. (Gebyret i 2006: 150 kr. for ekspedition + 30 kr. pr. sæddosis) Kødracesæd der indgår i aftalen afregnes med et beløb pr. sæddose som fastsættes efter sædens status som ungtyr eller brugstyr. Status fastlægges ud fra tyrens S-indeks. Kvægavlsforeningen Dansire fastsætter prisen for ungtyre- og brugstyresæd. Andet Aftalen, kan opsiges med 12 måneders varsel forud for den 1. januar i det år aftalen ønskes opsagt Dansire drøfter hvert år, inden den 1. november, nærværende aftale med henblik på eventuel revision af priser m.v. Det aftales med den enkelte kødraceforening hvilke tyre, som kvægavlsforeningen har et sædlager efter ved aftalens start, der fortsat kan insemineres med. Aftalen er godkendt af nedenstående kødraceforeninger og Kvægavlsforeningen Dansire. Aftalen er opsagt af Dansire med virkning fra 1. januar 2008 Efter bemyndigelse den 25. november 1992 for raceforeningerne: Aberdeen-Angus Forening Danmarks Charolaisforening Herefordforeningen Dansk Limousine Forening Dansk Simmental Avlsforeningen for Blonde d Aquitaine i Danmark Dansk Korthorn Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark Dansk Dexterforening Avlsforeningen for Piemontese Kvæg i Danmark Raceforeningen Salers (tiltrådt d. 25. oktober 1999) Dansk Tiroler Grauvieh Forening (tiltrådt d. 1. august 2000) Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg (tiltrådt d. 1. januar 2004) Gallowayforeningen (tiltrådt september 2004) Med ændringer dateret den 30. november Preben Schmidt Niels Bo H. C. Hansen Formand Direktør Avlsleder/landskonsulent 53

54 Samarbejdsaftale mellem Svensk Avel ek för Örnsro, Skara, Sverige og Dansire International Formålet med aftalen er at styrke avlsarbejdet i Sverige og Danmark, således at den samlede avlspopulation anvendes med henblik på størst mulig genetisk fremgang. Aftalen omfatter sæd af kødkvægsracer. Avlsarbejdet 1. Parterne er enige om, at avlsarbejdet udføres med henblik på at højne den nordiske avlsprofil, hvilket indebærer, at der anvendes tyre med de højest mulige samlede indekser. 2. Samarbejdet tilstræber stor anvendelse i både Sverige og Danmark af de totalt set bedste tyre til gavn for kødkvægsproducenterne i begge lande. 3. For tyre omfattet af aftalen gælder - at mindst 25 % af den producerede sperma som er til rådighed på bestillingstidspunktet - stilles til rådighed for den anden part. 4. Tilbud om sædkøb afgives af aftaleparterne, når tyren findes interessant for avlsarbejdet. Aftaleparterne kan tilbyde yderligere mængder sperma ud over de garanterede minimumkvantiteter. 5. For at støtte avlsarbejdet tilbydes en pris på EURO 6 pr. dose. Køber betaler alle attester i forbindelse med leverancen. Alle fakturaer betales kontant ved modtagelse af sperma. 6. Parterne er enige om at arbejde for, at metoderne for avlsværdiberegning i Sverige og Danmark bliver ensartet udformet, og at informere hinanden, hvis metoderne tænkes ændret. 7. Parterne forpligter sig endvidere til at orientere hinanden om resultater af avlsværdital for tyre, så snart det er muligt efter offentliggørelse af nye avlsværdital. 8. Raceforeningerne indstiller (foreslår) tyre til sædudveksling. Aftalen berører ikke raceforeningernes kompetencer og udøvelse af avlsarbejde i henholdsvis Sverige og Danmark. Aftalen administreres af: Svensk Avel, Sverige og Dansire INT., Danmark Opsigelse Denne aftale gælder med virkning fra underskriftsdatoen. Aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel med udgangen af en måned, dog kan aftalen tidligst opsiges pr. 31. december Denne aftale er udfærdiget i to enslydende eksemplarer og begge parter opbevarer hver sit underskrevne eksemplar. 54

55 Underskrevet Skara, august 2006 Skejby, juni 2006 Svensk Avel Dansire INT. Aftalen udløber, såfremt fusionen af Kvægavlsforeningen Dansire og Svensk Avel gennemføres i

56