DANSK KØDKVÆG Årsrapport

Transkript

1 DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport

2 Indhold Forord Resume Eksport af avlsdyr og sæd Registreringsarbejdet Reproduktionsresultater Kælvningsstatistik Produktionsresultater God reproduktion forbedrer tilvækstværdien i besætningen Slagteresultater Slagteresultater - krydsning på malkekvæg Individafprøvning af kødkvægstyre Bedømmelse Aktive Avlsbesætninger Regler og retningsliner for kontrol af vejetal inden for kødkvæg S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr Offentliggørelse af S-indeks Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Regler for officiel registrering af afstamning Registering af importerede dyr Fordele ved at have anerkendt afstamning på dyrene Brugsplan Appendiks: insemineringsaftale og individafprøvningsaftale.. 50 Forord Årsrapporten fra Dansk Kødkvæg foreligger i samme layout som tidligere år. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol og retningslinjer for vejekontrol. Racernes oplysninger om aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 8 er optrykt på de sidste sider i rapporten. Insemineringsaftalen og Aftalen om individafprøvning mellem raceforeningerne og Viking Danmark (Kvægavlsforeningen Dansire) er vist sidst i rapporten. Aftalerne gælder kun for 8. Skejby, december 7 H. C. Hansen Landskonsulent og avlsleder Resumé Den årlige rapport om kødkvægsavlen omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, opbygning af den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder også regler for officiel registrering, afstamningskontrol, retningslinjer for vejekontrol samt oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 8. Bagest i rapporten er vist kødraceforeningernes samarbejdsaftaler med Viking Danmark (Kvægavlsforeningen Dansire): 1. Insemineringsaftalen mellem kødraceforeningerne og Viking Danmark 2. Aftalen mellem kødraceforeningerne og Viking Danmark om individafprøvningen. Dansk Kødkvægs bestyrelse og landskonsulent HC Hansen I 7 har der været avlsbesætninger (vejebesætninger) med køer. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er på 11 køer. I Dyreomsætningsbesætningerne var der renracede køer, hvilket er flere i forhold til 6. Totalt har der således været renracede køer, hvilket er fire procent flere end i 6. Der har været renracede kødkvægsdyr. Totalt har vi registrerede kødkvægsdyr i Danmark, hvilket er 3,5 procent flere end i 6. Eksporten af avlsdyr er steget med 80 procent i forhold til det foregående år. Der er eksporteret 696 avlsdyr. Dansire International har i 7 eksporteret doser sæd af kødkvægstyre. Værdien af eksporterede sæd er kr., hvilket svarer til eksportværdien i det foregående år. Den gennemsnitlige eksportpris blev 25 kr. pr. dosis. 2

3 Det er første gang i fire år, at eksportmængden er faldet. Insemineringsarbejdet omfatter insemineringer, hvilket er 2,5 procent færre insemineringer end i 6. Kødkvægsinsemineringer udgør 3,6 procent af samtlige 1. insemineringer i kvægavlsforeningen. 60 procent af kødkvægssæden anvendes til insemination på malkekvægsdyr. Kun cirka 10 procent af de registrerede hundyr bliver insemineret. Kælvningsstatistikken viser, at køerne generelt har lette kælvninger. For flere racer er kalvedødeligheden for 1. gangs kælvende stadig 10 procent. De lettest fødte kalve fødes inden for Skotsk Højlandskvæg og Aberdeen-Angus. Kalve af Dexter er de mindste ved fødsel. Fødselsvægtene er ret konstante i forhold til tidligere år. De største kalve fødes inden for racerne Charolais og Blonde d Aquitaine. Charolais, Simmental og Blonde d Aquitaine er de tre racer, hvor førstegangskælvningerne giver anledning til mest fødselshjælp. Kalvenes korrigerede og dages vægte er meget lig tidligere år. De største kalve ved dage findes hos Simmental med 637 kg for tyre. Derefter følger Blonde d Aquitaine med 626 kg. Blonde d Aquitaine har som altid den største nettotilvækst med 897 gram pr. dag. Limousine, Charolais og Simmental ligger også på et højt niveau for nettotilvækst. Klassificering af slagtekroppens form er højest inden for Blonde d Aquitaine, tæt fulgt af Limousine. Der er god fremgang i nettotilvæksten for alle racer størst fremgang har Charolais og Limousine. Cirka 20 procent af tyrene slagtes inden de er 13 måneder gamle. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på cirka gram, og de bedste besætninger får ungtyrene klassificeret i klasse 13 til 14. I oktoberåret 6/07 er der individafprøvet 225 tyre. Charolais har haft den højeste gennemsnitlige daglige tilvækst på individafprøvede tyre. Rekorden blev indtaget med en Aberdeen-Angus tyr. Foderforbruget til 1 kg tilvækst kan stadig forbedres væsentligt kun fire racer kan demonstrere et foderforbrug på under 5 FE/kg tilvækst. Racernes avlsmæssige fremgang beregnes årligt, udtrykt i S- indeksenheder pr. år. På samme måde udtrykkes den avlsmæssige fremgang for egenskaberne frugtbarhed, kælvningsevne, fødselsevne, mælkeproduktion, vækst, slagteegenskaber og eksteriør. Limousine, Simmental, Hereford, Aberdeen-Angus, Charolais og Dansk Korthorn har størst avlsmæssig fremgang med 1,5 til 1,8 S-indeksenheder pr. år. Samtlige racer kan notere avlsfremgang. Bedømmelse af kødkvæg sker i de avlsbesætninger, der tilmelder sig kåringsaktiviteten. Fem bedømmelsesinspektører udfører arbejdet. Raceforeningerne udpeger den inspektør, man ønsker skal udføre arbejdet inden for den enkelte race. Opgørelsen over bedømmelsesarbejdet omfatter samtlige be- dømte dyr. Årligt bedømmes cirka dyr; det svarer til 5 procent af de renracede køer. Dansk Kødkvæg anbefaler besætningsbedømmelse, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op imod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Projektet Aktive Avlsbesætninger stiller krav til avlsarbejdets gennemførelse i den enkelte besætning. Pr. december 7 var 209 besætninger certificeret som Aktive Avlsbesætninger. I alle Aktive Avlsbesætninger skal kalvene vejes ved fødsel, dage og dage. De frivillige krav, hvoraf mindst ét skal opfyldes, går på bedømmelse af køerne, at løbetyre/insemineringstyre har et S-indeks på minimum 108, samt at mindst 10 procent af en årgang tyrekalve indsættes på individprøven. Dansk Kødkvæg i 8 Prognoserne for den fremtidige bestand af kødkvæg er ved indgangen til 8 noget usikre. Priserne på oksekød er faldet lidt, og samtidig er udgifterne til foder steget betragteligt, cirka 40 procent en afledt effekt af de store prisstigninger på korn. Ved indgangen til 8 forudser kødbranchen en prisstigning på oksekød i sidste halvdel af 8 på forventeligt 10 procent. Prognosen peger på mindre prisstigninger for oksekød i 8. Prisen på avlsdyr har ikke været præget af de forringede produktionsvilkår i 7. Overordnet vil markedsadgang for udenlandsk produceret oksekød samt evt. veterinære restriktioner i relation til markedsadgang i EU være den alt afgørende faktor for prisudviklingen på oksekød. I 8 får alle kødkvægsproducenter for første gang adgang til at levere til et fælles kødkvægskoncept i regi af Friland Kødkvæg. Det er en betingelse, at besætninger i konceptet skal kunne godkendes af Dyrenes Beskyttelse; samtidig skal dyrenes afstamning kunne bekræftes på Kvægdatabasen for at få det højeste kg-tillæg ved slagtning. For dyr, som ikke kan dokumenteres værende kødkvæg, er tillægget til prisen lavere. Dansk Kødkvæg har indledt en kampagne i samarbejde med RYK om information til alle landets kødkvægsbesætninger om at være opmærksomme på fordelen ved at have afstamningsoplysninger på plads for alle kalve. På organisationsplan blev avlsarbejdet i Sverige og Danmark samlet i en ny organisation, som har fået navnet VikingGenetics. På kødkvægsområdet bliver udfordringerne store i 8 for at få etableret en model for avlsarbejdet, som tilgodeser avlsarbejdet med kødkvægsracerne i Sverige og Danmark. Grundlæggende har der i de to lande været en meget forskellig opbygning af den økonomiske model for avlsarbejdet med kødkvægsracerne. I Danmark har raceforeningerne haft det økonomiske og avlsmæssige ansvar for avlsarbejdet, hvorimod insemineringstyrene i Sverige er købt af Svensk 3

4 Avel, og provenuet ved salget af kødkvægssæd er tilfaldet malkeracerne i Svensk Avel. Der forestår derfor en stor opgave for den nyvalgte bestyrelse for kødkvæg i VikingGenetics med at udarbejde et kompromis, som kan tilgodese såvel raceforeningernes som VikingGenetics interesser. Organisationen Dansk Kødkvæg er udbygget til at være en fælles paraplyorganisation for alle aktiviteter omkring kødkvægsinteresser, såvel avl, produktion som marketing. I 8 planlægger Dansk Kødkvæg afholdt en Landsdækkende Kødkvægsdag, lanceret som en forbrugermesse. Dansk Kødkvæg ønsker således, at alle racer arrangerer Åbent Hus på én og samme dag. I den forbindelse forventes etableret aktiviteter, som skal vise, hvordan kødkvæget i Danmark kan præstere en produktion, som er bæredygtig og naturlig, og som foregår på et etisk niveau, som tilfredsstiller et efterhånden større forbrugerpotentiale her i landet. Nyt Rådgivningsteam for Kødkvæg På landsplan blev der i 7 etableret et team af 16 kødkvægsrådgivere. Teamets målsætning er at udvikle rådgivningen og målrette rådgivningen til alle kødkvægsproducenter. Teamets leder er Per Spleth, Dansk Kvæg. Eksport af avlsdyr og sæd Eksport af avlsdyr stiger Eksporten af avlsdyr er i 7 den største de seneste fem år. Den største eksport er foregået inden for Hereford og Aberdeen Angus. I 7 eksporteredes 696 avlsdyr med eksportcertifikat. Sædeksport Sædeksporten faldt med 27 procent målt på antal doser. Prisen pr. dosis steg med 40 procent fra 18 kr. til 25 kr. pr dosis Dansire International har formidlet eksporten af doser sæd til forskellige lande. Sædeksporten omfatter 13 forskellige racer (jvf. tabel 2). Simmental tegner sig for 53 procent af den eksporterede mængde. Eksportværdien af den eksporterede sæd har været kr. Det foregående år var eksportværdien kr. Tabel 1. Eksport af avlsdyr. 3-7 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Pinzgauer Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Eksport i alt Tabel 2. Eksport af sæd, antal sæddoser, 3-7 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt

5 Registreringsarbejdet Flere kødkvægsdyr antallet af renracede dyr stiger Registrerede dyr I 7 er der registreret kødkvægsdyr, hvilket er flere end året før. Fremgangen er størst i antallet af racerene dyr med syv procent. Samlet er kødkvægsbestanden gået frem med 3,5 procent. Tabellen over registrerede dyr er opdelt i to kategorier: Renracede dyr (stambogs- førte dyr) og ikke-racerene dyr (dyr uden treleddet stamtavle). Der er renracede dyr, svarende til en fjerdedel af alle kødkvægsdyr. Limousine har med dyr flest renracede dyr med treleddet stamtavle. Simmental er fortsat næststørste race med renracede dyr, og Hereford er den tredjestørste race med renracede dyr. Der er ikke racerene dyr og krydsninger. Fremgang i antal renracede dyr Størst fremgang har Dansk Tiroler Grauvieh med 17 procent og Galloway med 16 procent. Det er fortsat de ekstensive racer, som har den største procentvise fremgang. Tabel 3. dyr ogantal besætninger inden for den enkelte race Renracede dyr Renracede køer Besætninger med renracede dyr dyr og besætninger Krydsningsdyr Krydsningskøer Besætninger med krydsningsdyr RACE % af % af % af % af LIM SIM HER CHA ANG HLC BLOND GAL DEX GRA KOR PIE BBK SAL BRKV GEL I alt Avlsbesætninger I 7 har avlsbesætninger været tilmeldt vejekontrollen. Der er køer i avlsbesætningerne, det vil sige som gennemsnit 11 køer pr. besætning. Dyreomsætningsbesætninger Der er såkaldte dyreomsætningsbesætninger. I disse besætninger er der køer. ammekøer stiger Der er renracede ammekøer, hvilket er fire procent flere end i 6. Dertil kommer krydsningskøer. I alt er der således ammekøer, hvilket er 1,6 procent flere end i 6 5

6 Reproduktionsresultater To ud af tre insemineringer foretages med Limousine- og Simmentalsæd; 60 procent af den anvendte sæd bruges på malkeracer Insemineringsstatistikken i tabel 4 er opgjort for de seneste 12 måneder. Der er udført insemineringer med sæd af kødracetyre, hvilket er en tilbagegang på 2,5 procent. Limousine er traditionelt den mest anvendte race med insemineringer, hvilket er 33 procent af samtlige. Simmental har insemineringer, hvilket er 28 procent af samtlige. Den tredje mest anvendte race er fortsat Belgisk Blåhvidt Kvæg med insemineringer, hvilket er 13 procent af samtlige insemineringer. For Belgisk Blåhvidt Kvæg er der tale om en tilbagegang på 20 procent i forhold til 6. Det vigende insemineringstal for Belgisk Blåhvidt Kvæg kan tilskrives en hård konkurrence fra udenlandske sædfirmaer, som sælger en del Belgisk Blåhvidt sæd til danske malkekvægsbesætninger uden om kvægavlsforeningen. Tabel 4. Insemineringer med kødracesæd Insemineringer 7 Insemineringer okt. 06 sept. 07 Race % fordelt på racer 1. ins. I alt ins. %ændring ANG 3, ,9 BBK 13, ,2 BLOND 4, ,7 CHA 7, DEX 0, ,6 GRA 0, ,9 HER 7, ,2 KOR 0, ,2 LIM 32, ,4 PIE 0, ,4 SAL 0, ,5 SIM 28, ,5 Øvrige 0, I alt ,5 6

7 Kælvningsstatistik Livskraften skal forbedres for førstegangs kælvende inden for flere racer. I 7 er der registreret kælvninger, hvor faderen til kalven er kendt og dokumenteret ved indberetning til Kvægdatabasen. Dertil kommer kødkvægskalve, som ikke har indberettet oplysning om faderen. Det er væsentligt fortsat at gøre en indsats for at få kælvningsforløbet registreret ved hver kælvning, da flere informationer fremmer sikkerheden i de beregnede indekser. Dansk Kødkvæg iværksatte sammen med Dansk Kvæg og RYK en kampagne i 7 for at tilskynde besætningsejerne til at være omhyggelige med korrekt indberetning af fædrene til kalvene (se herom på side 48) Let fødselshjælp ved 1. kælvninger men der er raceforskelle De letteste kælvninger forekommer som sædvanligt hos Skotsk Højlandskvæg. Hos Skotsk Højlandskvæg er over 81 procent af alle kælvninger på 1. gangs kælvende registreret som lette kælvninger. Kvier af Charolais og Blonde d Aquitaine skal have let fødselshjælp ved hver fjerde kælvning. Hos Simmental og Limousine skal hver syvende fødsel have let hjælp. For øvrige racer er der hovedsageligt tale om meget lette kælvninger ved 1. gangskælvende. Ved 2. og senere kælvninger er fødselshjælp oftest påkrævet hos Piemontese, Blonde d Aquitaine og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Kalvedødeligheden ved 1. gangs kælvende stadig for høj Skotsk Højlandskvæg og Charolais har forbedret fødselsstatistik i forhold til 6. Skotsk Højlandskvæg har suverænt den højeste livskraft af samtlige racer med 96,7 procent levende kalve efter 1. levemåned. Køerne har generelt lette kælvninger For flere racers vedkommende er der som sædvanligt over 95 procent levende kalve ved køerne. Dansk Korthorn er helt oppe på 99 procent levende kalve efter 1. levemåned. Belgisk Blåhvidt Kvæg har over 10 procent døde kalve. Tabel 5.a Fødselsstatistik for 1. kalvs køer seneste 12 mdr. pr. 1. oktober 7 Race født vejet ved fødsel vægt v. fødsel % let u. hjælp % let m. hjælp % vanskelig u. dyrlæge % vanskelig m. dyrlæge % døde 1-14 dage % døde dg % dødfødte + døde (1-30 dg) 7 6 % dødfødte Limousine ,6 66,2 13,9 4 3,7 5,9 1,7 0,7 8,3 7,3 Simmental ,7 51,8 14,8 8,2 6,5 6,9 1,8 0,2 8,9 7,4 Hereford ,3 67,4 11,1 3,6 4,3 6,1 1,2 0,4 7,7 7,0 Aberdeen- 10,3 9,9 Angus ,5 75,7 5,9 4,2 3,1 7,8 2,3 0,2 Charolais ,3 49,1 23,1 6,3 9,9 6,8 3,6 0,4 10,8 12,7 Skotsk Højlandskvæg ,8 81,4 2 0,7 1,4 2,7 0,3 0,3 3,3 8,8 Blonde ,6 53,8 24,2 6,4 7,2 8 3,4 1,1 12,5 8,5 Dexter ,2 8,8 2,9 7,3 8 0,7 0,7 9,4 4,1 Galloway ,3 69,9 3,8 1,6 2,7 4,9 0,5 0,5 5,9 5,9 Korthorn ,3 54,2 25 2,1 6,3 4,2 2,1 2,1 8,4 Få data Grauvieh ,4 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Piemontese ,3 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Salers ,7 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data 7

8 Tabel 5.b Fødselsstatistik for køer seneste 12 mdr. pr. 1. oktober 7 Race født vejet ved fødsel vægt v. fødsel % let u. hjælp % let m. hjælp % vanskelig u. dyrlæge % vanskelig m. dyrlæge % dødfødte % døde 1-14 dage % døde dg % dødfødte + døde (1-30 dg) 7 6 Limousine ,5 79,2 4 0,9 1,2 2,2 1,5 0,6 4,3 2,9 Simmental ,1 1,4 2,9 3,8 1,8 0,4 6,0 4,4 Hereford ,5 3,7 0,8 1,7 2,7 1,3 0,4 4,4 2,8 Angus ,3 0,4 0,8 2,9 1,5 0,5 4,9 3,2 Charolais ,2 2,1 2,3 4,2 2,4 0,7 7,3 4,4 Skotsk Højlands Kvæg ,1 87,1 0,7 0,2 0,5 1,7 2 0,4 4,1 2,1 Blonde ,6 53,8 24,2 6,4 7,2 0,8 3,4 1,1 5,3 4,1 Dexter ,6 81,6 3 0,5 2,1 3 0,2 0,2 3,4 2,3 Galloway ,1 1, ,2 1,6 0,4 3,2 3,3 Korthorn ,6 3,4 0,9 0 0, ,9 0,9 Grauvieh ,9 75,6 9,4 1,6 2,4 0,8 0,8 0,8 2,4 Få data Piemontese , ,9 4,6 1,9 0,9 0,9 3,7 Få data Salers Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Belgisk Blåhvidt , ,0 12,5 Livskraftige kalve, kødkvæg X malkekvæg I 7 er der registreret kælvninger på malkekvægsracerne, hvor faderen til kalvene er en renracet kødracetyr. let af registrerede krydsningskalve med en kødracetyr som far-race og malkerace som mor-race er steget med 3 procent i forhold til 6. Den mest benyttede race til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg med registrerede kælvninger, mens Limousine og Simmental har henholdsvis og 1. registrerede kælvninger. Det kan ikke anbefales at bruge kødracetyre til kvier af malkerace. Statistikken viser alt for høj dødelighed for alle kombinationer. Ved 2. og senere kælvning fødes kalvene let uden hjælp ved syv ud af ti kælvninger. Den største livskraft har kalve- ne efter Aberdeen-Angustyre og Herefordtyre. En alt afgørende faktor for høj livskraft er anvendelsen af tyre med højt fødselsindeks. De mest anvendte racer til krydsning på malkeracekøer er Belgisk Blåhvidt Kvæg, Limousine og Simmental. For disse tre racers vedkommende er der ingen nævneværdig forskel på livskraften af krydsningskalvene (tabel 6). 8

9 Tabel 6. Kælvningsstatistik, kødkvæg X malkekvæg, 7 Fars race Aberdeen- Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Mors race kælv. Pct. med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 6 Pct. dødfødte 1) 7 kælv. Pct. med forløb Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 6 Pct. dødfødte 1) 7 I alt 19 94, ,1 75,9 13,0 4,3 1,4 RDM 4 5 SDM-DH ,4 13,8 2,6 Jersey ,0 15,0 DRH 2 I alt 39 71,8 53,6 14,3 6,7 23, ,4 64,8 28,4 7,9 8,5 RDM 83 81,9 77,9 19,1 2,4 2,4 SDM-DH 32 47,6 19,0 6,1 25, ,7 60,2 32,6 7,6 9,4 Jersey ,8 82,8 11,3 9,4 6,3 DRH 19 Blonde I alt 25 48, ,7 0,0 12, ,0 73,2 22,3 10,1 6,8 d Aquitaine RDM ,9 89,7 10,3 SDM-DH 23 43,5 40,0 50,0 13, ,2 68,3 26,2 8,9 8,2 Jersey 20 75,0 86,7 6,7 5,0 DRH 9 Charolais I alt ,8 73,3 19,3 7,9 7,1 RDM 1 10 SDM-DH ,6 67,8 23,0 11,1 7,4 Jersey 62 83,9 80,8 13,5 5,5 6,5 DRH 3 1 Hereford I alt 31 67,7 71,4 9,5 10,0 16, ,0 79,2 18,8 6,0 4,0 RDM 4 19 SDM-DH 21 71,4 73,3 13,3 23, ,4 82,4 11,8 Jersey ,8 81,8 18,2 8,3 DRH Limousine I alt ,8 52,1 32,4 14,5 12, ,0 70,7 24,9 6,3 5,5 RDM 94 71,3 47,8 35,8 4,8 13, ,5 71,3 25,3 3,7 3,6 SDM-DH ,2 50,0 34,4 19,1 11, ,8 64,2 31,6 7,1 6,1 Jersey 32 75,0 75,0 8,3 5,4 12, ,4 84,7 9,8 6,7 5,7 DRH 12 62,5 37, ,4 84,0 12,0 5,7 Simmental I alt ,1 52,2 35,7 8,2 7, ,1 68,4 24,0 6,5 7,7 RDM 25 72,0 61,1 33,3 6,5 12, ,4 80,5 12,6 6,7 11,4 SDM-DH 99 64,6 50,0 35,9 10,3 8, ,4 64,1 27,9 6,8 7,5 Jersey ,9 85,9 10,3 6,1 3,6 DRH 31 80,6 52,0 32, ,4 52,3 36,9 4,9 5,2 9

10 Produktionsresultater Tabel 7. fødte, renracede kalve 5, 6 og 7 Race 4/05 5/06 6/07 Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt renracede kalve Tabel 7 viser, at der er registreret levendefødte, renracede kalve i 7, hvilket er flere end i 6 og således en fortsat stigning i forhold til de foregående år. Der kunne registreres flere renracede kalve på årsbasis, idet der findes renracede køer. Ofte er der uoverensstemmelse mellem kælvningsoplysninger og indberetning om løbetyr og løbeperiode, hvilket resulterer i fødte kalve uden kendt afstamning. Krydsning af renracede hundyr er naturligvis også en af årsagerne til det forholdsvis lille antal. Reglerne for godkendelse af forældreskab ved indberetning af kælvninger fremgår sidst i rapporten. Kalvenes vægt ved fødsel, dage og dage De største kalve fødes inden for Charolais og Blonde d Aquitaine, hvor fødselsvægtene er 50 kg for tyre og cirka 46 kg for kvier. De mindste kalve fødes inden for Dexter, Skotsk Højlandskvæg og Galloway med fødselsvægte på cirka 30 kg eller derunder. Kalvenes dages vægte er som sædvanlig størst hos simmentaltyrene med 637 kg. Herefter følger Blonde d Aquitaine med 626 kg. Øvrige racer ligger på niveau med 6. Hereford og Dansk Tiroler Grauvieh har en stigning i tyrenes dages vægte med cirka 20 kg. Enkelte racer har kun få vejninger ved og dage, hvorfor der ikke er data for de pågældende racer. Tabel 8. Fødselsvægt, vægt ved og dage for tyre og kvier. Renracede kalve, 7 (tallet i parentes er antal dyr) Fødselsvægt, kg Korrigeret dages vægt, kg Korrigeret dages vægt, kg Race Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Aberdeen-Angus 38 (501) 36 (442) 296 (138) 257 (124) 536 (72) 415 (85) Belgisk Blåhvidt Kvæg 49 (41) 43(53) 314 (7) 259 (7) 542 (13) 355(14) Blonde d Aquitaine 50 (225) 47 (267) 354 (104) 307 (103) 626(77) 463 (93) Charolais 50 (659) 46 (654) 339 (213) 298 (212) 590 (145) 466 (184) Dexter 21 (128) 20(108) 160 (30) 143 (26) 255 (16) 221 (17) Galloway 30 (37) 28 (32) 198 (23) 153 (18) få data få data Grauvieh 41 (49) 38 (50) 305 (15) 254 (38) 512 (16) 373 (27) Hereford 43 (893) 40 (931) 305 (329) 268 (323) 556 (235) 408 (169) Korthorn 41 (57) 38 (45) 299 (24) 289 (14) 521 (9) 362 (8) Limousine 42 (1.976) 40 (1.853) 310 (600) 269 (540) 556 (346) 430 (399) Piemontese 45 (46) 42 (55) 296 (17) 258 (19) 507 (11) 328 (14) Salers 42 (29) 40 (24) 285 (10) få data 517 (9) få data Simmental 47 (791) 44 (743) 357 (202) 320 () 637 (89) 477 (142) Skotsk Højlandskvæg 31 (277) 29 (283) 213 (123) 190 (116) 335 (53) 283 (76) 10

11 God reproduktion forbedrer tilvækstværdien i besætningen Kælvningsinterval For Belgisk Blåhvidt Kvæg og Piemontese er kælvningsintervallet som gennemsnit fortsat høj. Der er fire racer med et kælvningsinterval over 400 dage. Det korteste kælvningsinterval har Aberdeen-Angus med under 390 dage. Alder ved 1. kælvning De fleste racer ligger nogenlunde konstant i forhold til tidligere år. Laveste kælvningsalder har Dexter, Grauvieh, Aberdeen-Angus og Hereford. Kalve pr. årsko Fem racer kan fortsat ikke præstere 1 kalv pr. årsko, en væsentlig parameter i produktionsøkonomien. Tabel 9. Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning samt kalve/årsko, gennemsnit Kælvningsinterval, dage Alder ved 1. Kælvning, mdr. Kalve/årsko Race Aberdeen-Angus ,1 26,3 27,9 1,0 0,9 1,0 Belgisk Blåhvidt Kvæg ,7 29,4 30,4 xxx xxx xxx Blonde d Aquitaine ,5 32,6 31,8 1,0 1,0 1,0 Charolais ,6 30,2 30,2 0,9 1,0 1,0 Dexter ,7 25,3 25,3 0,9 0,9 0,9 Galloway ,9 37,0 33,6 0,7 0,9 0,8 Grauvieh ,1 26,7 26,2 1,0 0,9 1,0 Hereford ,2 28,3 27,9 1,0 1,0 1,0 Korthorn ,0 28,8 30,3 0,8 1,1 1,0 Limousine ,4 30,0 30,0 1,0 1,0 1,0 Piemontese ,0 32,8 29,8 0,8 0,8 0,8 Salers , ,2 Simmental ,6 28,7 29,7 1,0 1,0 1,0 Skotsk Højlandskvæg ,0 36,2 37,2 0,9 0,9 0,9 xxx = krydsningskalve er ikke med i statistikken derfor er Belgisk Blåhvidt Kvæg udeladt af statistikken, da langt de fleste første kalvs køer føder krydsningskalve 11

12 Slagteresultater Klassificeringerne er i top inden for: Blonde d Aquitaine, Limousine, Charolais og Piemontese. Nettotilvæksten er højst hos Blonde d Aquitaine. Der er god fremgang i nettotilvæksten for alle racer størst fremgang har Charolais og Limousine. Renracede tyrekalve I oktoberåret 6/07, er der på autoriserede eksportslagterier registreret slagtning af renracede kødkvægstyrekalve. 21 procent af tyrene blev slagtet, inden de var fyldt 13 måneder, og 79 procent blev slagtet i alderen 13 til 18 måneder. Tyre, slagtet inden 13 måneder Blonde d Aquitaine og Limousine opnåede de højeste klassificeringer med henholdsvis 12,2 og 12,1. Charolaistyrene opnåede 11,0 i klassificering. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine og Limousine havde klassificeringsresultater på 14,0 for tyre, leveret i alderen 8 til 13 måneder. Der var kun få tyre af Dansk Tiroler Grauvieh og Belgisk Blåhvide, slagtet inden 13 måneder. Derfor er resultaterne ikke vist. Blonde d Aquitaine havde den største gennemsnitlige slagtevægt, 322 kg, og den højeste nettotilvækst med 897 g/ dag (fremgang på 11 gram). Limousine 845 gram, Charolais 831 gram og Simmental 809 gram nettotilvækster, hvilket er en stigning på cirka 30 gram i forhold til 6. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på cirka gram. De bedste besætninger har en fremgang på cirka 20 gram. Tyre, slagtet måneder Blonde d Aquitaine tyre havde den bedste klassificering med 12,2. Tyre af Limousine og Belgisk Blåhvidt Kvæg lå også på et højt niveau med henholdsvis 11,8 og 11,5. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Charolais lå med klassificeringsresultater mellem 13 og 14. Blonde d Aquitaine havde den største slagtevægt med 376 kg, efterfulgt af Charolais med 331 kg. Limousine og Simmental har en slagtevægt på cirka 320 kg. Blonde d Aquitaine havde den højeste nettotilvækst med 822 gram, en fremgang på 37 gram. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennemsnitlige nettotilvækster på cirka 710 gram. Tabel 10. Slagtedata for kødkvægsungtyre, slagtet 6/07 (seneste 12 måneder pr. 1. oktober) Aberdeen-Angus Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (+0.2) (+0.4) (0) (+0.1) (0) Slagtevægt (+1) (-3) (+3) (+8) (+16) Klassificering form (-0.2) (-1) (0) (0) (0) Nettotilvækst g/dag (-7) (-34) (-10) (+21) (+29) Belgisk Blåhvidt Kvæg Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. Alder v. slagtning (mdr.) (+0.7) Slagtevægt (+34) Klassificering form (+0.4) Nettotilvækst g/dag (+37) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 12.5 (+0.3) 282 (+28) 10 (+3) 542 (+70) højeste 10 % 17.2 (0) 363 (+2) 11 (0) 778 (-1) højeste 10 % 17.6 (+1.1) 465 (+78) 14 (0) 926 (+63) 12

13 Blonde d Aquitaine Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (-0.2) (-0.3) (-0.1) (+0.1) (+0.1) Slagtevægt (-1) (-9) (+11) (+12) (+22) Klassificering form (0) (-1) (0) (+0.3) (+2) Nettotilvækst g/dag (+9) (-13) (+32) (+27) (+27) Charolais Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (-0.1) (+0.2) (0) (+0.1) (+0.1) Slagtevægt (+12) (+8) (+15) (+6) (+9) Klassificering form (-0.1) (0) (0) (+0.2) (0) Nettotilvækst g/dag (+32) (+15) (+19) (+12) (+26) Grauvieh Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (+0.4) (+1.2) (+0.1) (+0.6) (+0.3) Slagtevægt (+20) (+15) (+39) (+12) (0) Klassificering form (-0.2) (+1) (0) (+0.1) (-1) Nettotilvækst g/dag (+36) (-36) (+133) (+4) (-4) Hereford Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (0) (-0.1) (0) (0) (0) Slagtevægt (+7) (+1) (+4) (+9) (+10) Klassificering form (+0.1) (0) (0) (0) (0) Nettotilvækst g/dag (+16) (+17) (-10) (+20) (+17) Korthorn Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. Alder v. slagtning (mdr.) (+0.1) Slagtevægt (+3) Klassificering form (+0.1) Nettotilvækst g/dag (+7) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 9.9 (+0.2) 229 (+24) 7 (+1) 625 (+76) højeste 10 % Gns. 12 (+0.1) 290 (-11) 10 (-1) 863 (-73) (+0.6) (+13) (0) (-1) laveste 10 % 12.5 (+0.1) 225 (+3) 6 (+1) 442 (-7) højeste 10 % 16.7 (0) 488 (+28) 14 (0) 1041 (+44) højeste 10 % 16.9 (+0.2) 391 (+3) 13 (0) 871 (+9) højeste 10 % 16.7 (+1,2) 363 (+33) 13 (0) 801 (101) højeste 10 % 17.3 (+0.2) 352 (+4) 10 (0) 767 (+19) højeste 10 % 17.3 (+0.4) 347 (+28) 10 (-1) 718 (-14) 13

14 Limousine Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (0) (+0.2) (0) (0) (0) Slagtevægt (+12) (+13) (+7) (+8) (+11) Klassificering form (+0.3) (0) (0) (+0.2) (+1) Nettotilvækst g/dag (+31) (+38) (+21) (+20) (+23) Simmental Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (+0.2) (+0.4) (+0.1) (0) (0) Slagtevægt (+11) (+7) (+9) (+8) (+12) Klassificering form (+0.3) (0) (+1) (+0,2) (0) Nettotilvækst g/dag (+18) (+8) (+18) (+18) (+20) Skotsk Højlandskvæg Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. Alder v. slagtning (mdr.) 15 Få data Få data Få data (+0.1) Slagtevægt 15 Få data Få data Få data (+4) Klassificering form 5 Få data Få data Få data (0) Nettotilvækst g/dag 15 Få data Få data Få data (+2) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 16.2 (+1.1) 150 (-6) 3 (0) 214 (-6) højeste 10 % 16.7 (0) 381 (+6) 14 (+1) 862 (+15) højeste 10 % 16.4 (-0.1) 383 (+8) 12 (+1) 867 (+18) højeste 10 % 28.1 (-0.6) 282 (-4) 8 (0) 456 (+21) 14

15 Slagteresultater krydsninger på malkekvæg Årligt slagtes krydsningstyre på autoriserede slagterier De mest anvendte racer til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg, Limousine og Simmental racerne bruges i næsten lige stort omfang Krydsning med Belgisk Blåhvide tyre giver klart de højeste klassificeringer Simmental giver de største tilvækster på RDM Charolais giver de største tilvækster på SDM-DH Aberdeen-Angus giver de højeste tilvækster på Jersey Krydsninger på malkekvæg I oktoberåret 6/07 blev der registreret krydsningstyre, tillagt på RDM (tabel 11), krydsningstyre på SDM-HF (tabel 12) og krydsningstyre på jerseyhundyr (tabel 13). RDM-krydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt cirka 50 procent. Med 8,3 blev klassificeringsresultatet bedst med Belgisk Blåhvidt Kvæg som farrace. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine med 7,5. Nettotilvæksten var med 717 g/dag størst for krydsninger med Simmental, tæt fulgt af krydsninger med Limousine med 709 g/dag nettotilvækst. SDM-HF-krydsninger Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental, og Limousine udgør 95 procent af samtlige krydsningstyre. Med 7,9 blev klassificeringsresultatet for SDM-HF-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination efterfulgt af krydsninger med Charolais og Limousine med 7,0. Nettotilvæksten var med 737gram /dag størst for krydsninger med Charolais. Jerseykrydsninger Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg var mest anvendt, svarende til 32 procent. De bedste klassificeringsresultater for jerseykrydsninger blev opnået med en Belgisk Blåhvid tyr som far 6,7. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine og Charolais med 6,3 og 6,1. Nettotilvæksten var med 647 g/dag størst for krydsninger med Aberdeen Angus. Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental og Limousine havde nettotilvækster på cirka 600 g/ dag for tyre, slagtet før 12 måneders alderen. Tabel 11. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og RDM (seneste 12 måneder okt. 7) RDM RDM x LIM RDM X LIM Forbedring ift. RDM RDM SIM RDM X SIM Forbedring ift. RDM RDM BBK RDM X BBK Forbedring ift. RDM Slagtet 8-12 mdr. (5.431) (275) (152) (49) (40) Alder, mdr. 9,0 11,0 10,9 10,8 10,8 RDM HER RDM X HER Forbedring ift. RDM Slagtet vægt, kg Form 4,6 7,5 2,0 6,7 2,1 8,3 3,7 5,5 0,9 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 mdr. (6.092) (226) (169) (55) (34) Alder, mdr. 12,5 14,3 14,4 14,5 14,6 Slagtet vægt, kg Form 4,8 7,4 2,6 6,3 1,5 8,9 4,1 5,7 0,9 Nettotilvækst g/dag ( ) angiver antal tyre 15

16 Tabel 12. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og SDM-DH (seneste 12 måneder okt. 7) SDM- DH SDM- DH LIM SDM-DH X LIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH SIM SDM-DH X SIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BBK SDM-DH X BBK Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH CHA SDM-DH CHA Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BAQ SDM-DH X BAQ Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH HER SDM- DH HER Forbedring ift. SDM-DH Slagtet 8-12 måneder (56.325) (728) (909) (1050) (101) (120) (63) Alder, mdr. 9,1 10,8 10,8 10,6 11,0 10,4 10,5 Slagtet vægt, kg Form 3,8 7,0 3,2 6,3-0,7 7,9 4,1 7,0 3,2 6,7 2,9 5,5 1,7 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 måneder gamle (61.210) (793) (847) (1014) (105) (92) (90) Alder, mdr. 12,4 14,3 14,2 14,1 14,2 14,1 15,0 Slagtet vægt, kg Form 3,8 7,1 3,3 6,3 2,5 8,2 4, ,1 7,0 3,2 5,3 1,5 Nettotilvækst g/dag ( ) angiver antal tyre Tabel 13. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og Jersey (seneste 12 måneder okt. 7) ( ) angiver antal tyre JER JER LIM JER LIM Forbedring ift. JER JER SIM JER SIM Forbedring ift. JER JER BBK JER BBK Forbedring ift. JER JER CHA JER CHA Forbedring ift. JER JER ANG JER X ANG Forbedring ift. JER JER HER JER HER Forbedring ift. JER Slagtet 8-12 måneder (240) (196) (224) (279) (65) (51) (40) Alder, mdr. 9,7 10,8 10,9 10,7 10,6 11,4 10,8 Slagtet vægt, kg Form 2,9 6,3 3,4 5,4 2,5 6,7 3,8 6,1 3,2 5,3 2,4 4,5 1,6 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 måneder gamle (1.987) (394) (232) (367) (57) (71) (59) Alder, mdr. 15,6 14,6 14,4 14,3 14,3 13,6 14,4 Slagtet vægt, kg Form 3,3 6,2 2,9 5,6 2,3 7,2 3,9 6,0 2,7 6,3 3,0 4,9 1,6 Nettotilvækst g/dag

17 Individafprøvning af kødkvægstyre Individprøverne for kødkvægstyre gennemføres på Aalestrup Avlsstation. Kvægavlsforeningen Dansire ejer avlsstationen og stiller den til rådighed for individafprøvningen. Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire har det økonomiske og faglige ansvar for individprøverne, hvis primære formål er at afprøve et antal tyre, som gør det muligt at selektere de 5-7 procent af de genetisk bedste tyre til insemineringsprogrammet, svarende til cirka 12 ungtyre pr. år på tværs af racer. Sekundært har individprøverne til formål at afprøve tyre til brug i private kødkvægsbesætninger. let af tilmeldinger har fra efteråret 7 været præget af Bluetongue situationen. Indførelse af overvågningszonen for Bluetongue har betydet, at flere tilmeldte tyrekalve fra de østlige øer og det sydlige Jylland ikke har kunnet indsættes på grund af transportforbuddet ud af overvågningszonen. Kun 160 tyre blev individafprøvet 7 mod 202 i 6 Alle raceforeninger deltager i individafprøvningen på grundlag af et godkendt budget og en garanteret afprøvningspris. I aftalen stiller raceforeningerne garanti for afprøvning af mindst 175 tyre om året. Aftalen betyder, at der betales en afgift på kroner pr. manglende tyr, hvis der ikke indsættes det aftalte antal tyre. På grund af Bluetongue restriktioner i 7 vil ingen raceforeninger blive opkrævet afgift på grund af for få individafprøvede tyre i 7. Individafprøvningsaftalen Årligt gives et driftstilskud fra Kvægavlsforeningen Dansires kødkvægsafdeling til individafprøvningen. Tilskuddet er sammensat af et beløb på kr. pr. individafprøvet tyr, plus 10 kr. pr. inseminering foretaget med kødkvægssæd. Driftstilskuddet svarer årligt til cirka kr. I forbindelse med dannelsen af det nye svensk danske avlsselskab Viking Genetics er der indgået en aftale om, at Aftalen om Individafprøvning mellem kødraceforeningerne og kvægavlsforeningen fortsætter uændret for 1 år i 8. (Aftalen kan ses på side 52) Tilmelding af tyre til individprøven Tilmelding skal ske senest, når tyren er fem måneder gammel, til Viking Danmark på [email protected] eller telefon Hver 6. uge bliver der indsat tyre i karantænestalden på Aalestrup Avlsstation. Registreringer på individprøven Afprøvningen begynder, når tyren er 8 måneder og afsluttes, når den er 13 måneder gammel. I prøveperioden måles tyrens tilvækst, muskelareal og fodereffektivitet, ligesom ædeadfærd og eventuelle sygdomme registreres. Individafprøvningsprisen ændret i 8 Afprøvningsprisen er fastsat af et grundbeløb + foderomkostning + transport + forsikring Grundbeløb: For tyre født i perioden 13. juni dec. 7: kr. pr. tyr For tyre født i periode 2.dec maj. 8: kr. pr. tyr Foderomkostning: efter foderforbrug Transport: 500 kr. pr. transport Forsikring: 300 kr. pr. tyr Foderomkostningerne afregnes efter foderforbrug og aktuel foderpris Tilskud til individafprøvning Viking Danmark yder et afprøvningstilskud på kr. pr. tyr, såfremt ejeren af tyren underskriver erklæring om, at tyren stilles til rådighed for racens insemineringsprogram. Godkendte tyre tildeles avlstilskud. Raceforeningerne opstiller krav for godkendelse af tyre til afprøvning. Tilskuddets størrelse afhænger af besætningens avlsmæssige status. Viking Danmark og Raceforeningerne bidrager hver især med mindst kr. til alm. avlsbesætninger og kr. til Aktive Avlsbesætninger pr. godkendt tyr. Samlet bliver tilskuddet til kroner pr. tyr. Tilskuddene er betinget af opfyldelse af de respektive racers minimumskrav til forældrenes S-indeks. Derudover kan der være krav om en mindstevægt ved tyrenes indsættelse i individprøven. Forældreskabsbestemmelse Der er ikke krav til, at tyrene er forældreskabsbestemt for at kunne individafprøves. Det er op til ejer/køber at sørge for, at tyren bliver faderskabsbestemt, inden den bliver indsat i avlen. Vær opmærksom på, at bekræftet faderskab er en betingelse for, at tyrens afkom kan have officiel afstamning. Åbningstider for besøgende er som hidtil den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet fra klokken til Eventuelle besøg på andre tider skal aftales ved henvendelse på telefon Racernes avlsudvalg har adgang til stationen efter aftale. 17

18 18

19 Tabel 14. Individprøveresultater, 3/07 Race År tyre Vægt, kg v/8 mdr. Vægt, kg v/13 mdr. Daglig tilvækst, g. Muskelareal, cm2 (ultralyd) *) FE pr. kg tilvækst Aberdeen-Angus 3/ ,2 5,68 4/ ,5 5,75 5/ ,3 5,11 6/ ,0 5,59 Belgisk Blåhvidt Kvæg 3/ ,1 4,86 4/ ,6 4,82 5/ ,4 5,52 6/ ,4 5,75 Blonde d Aquitaine 3/ ,2 4,93 4/ ,8 4,98 5/ ,5 4,31 6/ ,9 4,87 Charolais 3/ ,0 4,91 4/ ,2 5,22 5/ ,5 4,87 6/ ,8 4,93 Dexter 4/ ,7 5,78 6/ ,6 6,17 Galloway 4/ ,6 5,96 5/ ,8 5,38 6/ ,9 5,11 Grauvieh 3/ ,6 6,03 4/ ,8 6,04 6/ ,5 6,20 Hereford 3/ ,5 5,60 4/ ,0 5,68 5/ ,2 5,33 6/ ,2 5,79 Korthorn 3/ ,3 5,95 4/ ,3 5,81 5/ ,4 4,51 6/ ,1 5,47 Limousine 3/ ,6 5,24 4/ ,0 5,31 5/ ,8 4,87 6/ ,6 5,14 Piemontese 3/ ,7 4,58 4/ ,2 5,53 5/ ,3 4,92 6/ ,2 4,81 Salers 3/ ,9 6,22 4/ ,4 5,75 5/ ,4 4,41 6/ ,1 4,57 Simmental 3/ ,7 5,51 4/ ,3 5,52 5/ ,7 5,07 6/ ,3 5,53 Skotsk Højlandskvæg 3/ ,4 4,41 4/ ,3 5,37 5/ ,9 5,28 6/ ,2 5,40 *) Korrigeret til en levendevægt på 600 kg. 19

20 Avlsværdivurdering på basis af registreringer Registreringerne på individprøven anvendes til at beregne avlsværdital for tilvækst (T-tal), muskelfylde (U-tal) og fodereffektivitet (FEF-tal). Arvbarheden for tilvækst er 40 procent, muskelfylde 43 procent og foderudnyttelse 37 procent. Det er forholdsvis høje arvbarheder. Formålet med individafprøvningen er at fastlægge tyrenes avlsværdier så sikkert som muligt. Derfor indregnes slægtskabsinformation i de pågældende avlsværdital. T-tal, U-tal og FEF-tal Avlsværditallene udtrykkes i procent af racens gennemsnit (100) og er baseret på de seneste to års resultater. For antalsmæssigt mindre racer er det de seneste fem års resultater. T-tallet indgår i tyrens Vækst-indeks. Til beregning af Vækstindekset indgår også data for indberettede slagtevægte i Kvægdatabasen. U-tallet indgår i tyrens Slagteindeks. Til beregning af Slagteindekset indgår også data fra slagteriernes indberetninger af klassificeringsresultater til Kvægdatabasen. Publicering af avlsværdital Hver uge beregnes T-, U- og FEF-tal for de tyre, som netop har afsluttet prøven. Spredningen på T- U- og FEF tal er henholdsvis 5, 5 og 4 indeksenheder, i modsætning til alle andre avlsværdital, som nu har en spredning på 10 enheder. Ældre tyres avlsværdital kan ændre sig over tid, hvis søskende individafprøves og på grund af den avlsmæssige udvikling. Ældre tyres avlsværdital genberegnes fire gange årligt ved hver beregning af avlsværdital. Tiset Vagn P Lykke Atlantis P Hedetoft Vito P Søgård Amir Høgsgård Søren Mandix Landlord Præstebro Burrito Hedegaard Ami Resdal Polled Anton Arkin Atle Akkedal Polled Benjamin 20

21 Resultater Daglig tilvækst Tilvækstresultaterne fremgår af tabel 14. Resultaterne er især forbedret for Charolais i forhold til tidligere års afprøvningsresultater med gennemsnit på nu gram daglig tilvækst. Charolaistyren Gabslund Ben havde en tilvækst på gram Aberdeen-Angus tyren Kjærgårds Bounty havde den højeste daglige tilvækst med gram, og det gav et T-tal på 114. Det er samtidig den højeste tilvækst inden for Aberdeen-Angus gennem samtlige år. Simmental tyren Skellerup Boston P blev den bedste mht. tilvækst inden for racen med gram. Tyren er godkendt som insemineringstyr i avlsprogammet. Muskelarealet udtrykt i cm2 Kødarealet offentliggøres ukorrigeret på tyrenes slutopgørelse. Det vil sige, at tyre, som har en lav 13 måneders vægt, vil alt andet lige få mindre absolutte tal for kødareal, end når arealerne som hidtil har været korrigerede til 600 kg, og tyre med en stor 13 måneders vægt vil alt andet lige få større tal for kødareal. Dermed er det også helt klart, at man ikke kan sammenligne mellem racer, eftersom den gennemsnitlige 13 måneders vægt er vidt forskellig for de respektive racer. Avlsværditallet for muskelfylde (U-tallet) bliver fortsat beregnet ud fra den korrigerede vægt. Fodereffektivitet Fire racer ligger nu under 5 FE pr. kg tilvækst i gennemsnit for de afprøvede tyre. Følgende racer har passeret denne grænse: Blonde d Aquitaine, Charolais, Piemontese og Salers. Vurdering af resultater Individprøven er ikke en konkurrence mellem racer. Individprøven går ud på inden for den enkelte race at finde tyre med de bedste arvelige egenskaber med hensyn til daglig tilvækst, muskelfylde og foderudnyttelse og derefter anvende dem i avlsarbejdet. Mere konsekvent udvælgelse af avlsdyr Hvis vi skal vende den genetiske trend for samtlige tre parametre, tilvækst, ultralyd og foderudnyttelse til en større fremgang inden for racerne, er det nødvendigt med en meget konsekvent udvælgelse, dels af tyre til afprøvning, men sidst og ikke mindst af de tyre, som indsættes i avlsarbejdet. Raceforeningerne kan via det økonomiske tilskud styre og tilskynde, at opdrættere af tyre med høj afstamningsværdi får dem afprøvet. Bedømmelse af tyre og køer Tabel 15. kårede dyr fordelt på racer Race Total Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg

22 Bedømmelse af tyre og køer Regler for bedømmelse Tyrene skal være mindst 12 måneder gamle ved bedømmelsen. Køer skal være mindst én måned fra kælvning. Ældre køer kan bedømmes sidste gang efter 3. kælvning. Bedømmelsesterminerne fastlægges af de enkelte racers bedømmelsesinspektører under hensyntagen til rationelle besøgsruter. I god tid inden besøget sendes besked om dato og omtrentligt tidspunkt for besøget. Klargøring til bedømmelse Dyrene er normalt opbundne ved bedømmelsen. Bedømmelse kan eventuelt foregå ved, at dyrene er løsgående på et mindre afgrænset areal kan være enten ude eller indendørs. Underlaget skal være jævnt og tørt. Besætningsbedømmelse: Grundbeløb 315 kr. plus 47 kr. pr. bedømt dyr + moms (pris gældende for 8). Betingelse: Alle køer, der ikke har fået 4. kalv, samt avlstyre i besætningen skal bedømmes. Bedømmelsesinspektører: RACER Kåringsdommere: Simmental Rolf Bross Andersen (Dansk Kvæg) Aberdeen Angus Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Korthorn Udkærsvej 15 Grauvieh Skejby Hereford 8 Århus N. Privat tlf Mobil: [email protected] Galloway Morten Ege Thomsen (Dansk Kvæg) Charolais Landbocentret Belgisk Blåhvidt Kvæg Horsøvej Hobro Tlf.: Mobil: [email protected] Skotsk Højlandskvæg Henrik Baymler Piemontese Herningvej 3-5 Dexter 6950 Ringkøbing Tlf Mobil: [email protected] Limousine Jørgen Skov Nielsen Salers Ålevej Tørring Tlf.: Mobil: [email protected] Blonde d Aquitaine Jens Holm Danielsen Hobrovej Aalborg SV Tlf.: Mobil: [email protected] 22

23 Tabel 16. bedømte dyr, optimum og vægtning af egenskaber Krop Muskelfylde Lemmer RACE Bredde af bov (for) Brystdybde Overlinie Størrelse Helhed Afvigekoder for krop/ racepræg Lænd, bredde Kam, bredde Krydshældning Krydslængde Krydsbredde Lårbredde Inderlår Lårdybde Lårfylde (fra siden) Hasevinkel Kodevinkel (siden) Hasestilling (bagfra) Forlemmer (forfra) Knoglebygning Afvigekoder for lemmer Simmental 2953 Gns. 6,3 6,5 6, ,7 5,3 6,7 5,9 7,5 6,8 6,7 6,1 6,5 6,4 4,9 6,2 6,3 7,2 6,5 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,13 0,11 0,08 0,08 0,08 0,15 0,11 0,11 0,15 0,20 0,20 0,20 0,20 0,15 0,05 Helhed 20% 50% 30% Grauvieh 125 Gns. 5,8 6,5 4,9 6,7 7,5 5,3 7,1 5,0 7,6 7,0 7,1 7,2 7,3 6,4 5,3 4,9 7,5 7,8 4,6 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Skotsk Højlandskvæg 947 Gns. 5,7 6,7 4,7 6,0 7,2 6,2 7,1 5,2 7,3 7,1 6,8 7,1 7,3 6,5 5,4 4,1 7,2 7,3 4,4 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,12 0,12 0,09 0,11 0,09 0,12 0,13 0,12 0,10 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Dexter 568 Gns. 5,5 6,9 4,8 5,7 7,2 5,6 7,2 5,1 7,4 6,8 6,5 6,8 7,2 6,4 6,0 3,9 6,8 7,4 3,2 Optimum Vægtning 0,15 0,10 0,10 0,20 0,35 0,10 0,15 0,10 0,05 0,15 0,10 0,15 0,10 0,10 0,10 0,30 0,20 0,30 0,10 0,05 0,05 Helhed 40% 30% 30% Salers 90 Gns. 5,9 6,8 4,5 6,8 6,9 5,3 6,9 5,5 7,0 7,1 7,0 7,2 7,4 6,5 5,4 4,9 7,7 7,4 4,2 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,12 0,12 0,10 0,10 0,10 0,12 0,12 0,12 0,10 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,25 Helhed 30% 40% 30% Angus 1233 Gns. 6,5 7,2 4,7 5,9 6,8 6,4 7,4 5,2 7,6 7,1 7,1 7,1 7,0 7,0 5,2 4,7 6,9 7,2 2,6 Optimum Vægtning 0,16 0,16 0,18 0,20 0,25 0,05 0,10 0,10 0,05 0,10 0,10 0,13 0,12 0,15 0,15 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Galloway 185 Gns. 5,3 6,6 4,6 5,2 6,4 4,9 6,1 4,8 6,7 6,5 6,4 6,8 6,9 6,2 5,3 4,0 7,0 7,1 4,3 Optimum Vægtning 0,14 0,14 0,18 0,14 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% 23

24 Krop Muskelfylde Lemmer RACE Bredde af bov (for) Brystdybde Overlinie Størrelse Helhed Afvigekoder for krop/ racepræg Lænd, bredde Kam, bredde Krydshældning Krydslængde Krydsbredde Lårbredde Inderlår Lårdybde Lårfylde (fra siden) Hasevinkel Kodevinkel (siden) Hasestilling (bagfra) Forlemmer (forfra) Knoglebygning Afvigekoder for lemmer Hereford 2452 Gns. 6,2 7,0 4,8 6,8 7,2 6,4 7,7 5,2 7,8 7,5 7,2 7,4 7,3 7,1 5,5 4,3 6,9 7,2 4,7 Optimum (8) Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Piemontese 240 Gns. 6,4 6,3 4,4 7,0 7,2 6,5 7,1 5,8 7,7 7,2 7,2 7,4 7,2 7,4 5,3 4,7 7,1 6,9 2,5 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 40% 40% 20% Blonde d Aquitaine 1607 Gns. 5,8 5,8 6,3 8,0 6,6 6,0 6,7 5,5 6,5 6,5 7,0 6,8 6,7 6,2 5,5 6,7 7,5 7,3 2,9 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 40% 40% 20% Korthorn 220 Gns. 5,9 7,2 4,8 6,7 7,3 5,7 7,4 4,8 7,5 7,4 7,0 7,3 7,4 6,6 5,4 4,4 7,1 7,5 4,3 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,10 0,10 0,10 0,10 0,12 0,12 0,12 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Charolais 1863 Gns. 6,5 6,7 5,7 7,4 7,3 6,9 7,7 5,4 7,6 7,6 7,6 7,5 7,3 7,4 5,9 4,3 7,0 7,3 5,5 Optimum Vægtning 0,20 0,12 0,13 0,25 0,25 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Limousine 5820 Gns. 6,5 6,6 4,6 5,4 6,6 5,7 6,5 6,0 7,6 6,9 6,9 6,9 6,8 6,8 4,7 5,5 6,9 6,9 2,9 Optimum Vægtning 0,10 0,15 0,10 0,25 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,11 0,11 0,11 0,30 0,30 0,10 0,10 0,10 0,10 Helhed 33% 34% 33% Belgisk Blåhvidt Kvæg 227 Gns. 6,6 6,3 4,9 6,7 7,0 6,7 7,1 6,3 7,5 7,5 7,6 7,7 7,2 7,4 5,8 4,6 7,3 7,0 3,1 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Hos Hereford har tyre og køer hvert sit optimum for størrelse 24

25 Aktive Avlsbesætninger Opgørelsen over Aktive Avlsbesætninger foretages to gange årligt, i marts og september I registreringsarbejdet med kødkvæg er avlsbesætninger tilmeldt vejekontrollen. De pågældende avlsbesætninger er kandidater til at kunne certificeres som Aktiv Avlsbesætning, hvilket forudsætter, at visse krav til avlsmæssige aktiviteter og forhold er opfyldte. Der stilles krav om vejninger, at køerne bedømmes, de anvendte tyres S-indeks samt om individafprøvning af tyre. De fire krav i konceptet Aktive Avlsbesætninger er: 1. Mindst 80 procent af besætningens kalve skal være vejet ved fødsel, dage og dage 2. Alle besætningens køer over fire år skal være bedømt 3. En procentdel (40-60, afhængig af race) af besætningens insemineringer/løbninger skal være med tyre med et S-indeks på mindst Mindst 10 procent af besætningens tyrekalve skal indsættes på individafprøve, dog mindst en kalv hvert andet år. Tabel 17. Udviklingen i antallet af Aktive Avlsbesætninger Race / år Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt Points-system for oprangering af Aktive Avlsbesætninger Besætningsopgørelsen / Nøgletal (X1): (S-indeks) = points / S-indeks (X2): 5 points/krav opfyldt / kriterier opfyldte (1)vejninger (2)kåringer (3)inseminering/løbetyrenes S-indeks>108 (4)Individafprøvning (X3): (kåringspoints 80) / Besætningens gns. kåringspoints (køer over 4 år) (X4): 0,1 = 5 points > 1,0 kalve/årsko / Kalve / årsko (X5): procentpoint > 10 % = 1 points / Tyrekalve individafprøvet (tillagt i besætningen) / antal fødte tyrekalve Points_Sum = [X1 + X2 + X3 + X4 + X5] Udviklingen i antal Aktive Avlsbesætninger I 7 har der været 209 besætninger, som opfyldte kravene til Aktiv Avlsbesætning. Det er lidt flere end i 6. Målsætning Formålet med Aktive Avlsbesætninger er at styrke avlsarbejdet for den enkelte race. Det er af stor betydning for avlsværdivurderingen for tilvækst, at der indberettes vægte ved fødsel, og dage for alle fødte kalve. Konceptet har også til formål at stimulere besætningerne til at bruge de genetisk bedste tyre, aktivere bedømmelsesarbejdet samt sikre individafprøvningen af tyrekalve. Konceptet Aktiv Avlsbesætning 1) Godkendte Aktive Avlsbesætninger publiceres i de respektive raceblade og på racernes websites 2) Oprangeringen foretages efter points - tildelt efter nedenstående regelsæt - kun bes. med mindst 5.0 årskøer 3) Raceforeningerne tilskyndes til at hædre de bedste besætninger ved de årlige generalforsamlinger/årsmøder 4) Raceforeningerne indfører forskellige rabatordninger for Aktive Avlsbesætninger (rabat på ungtyre- og importsæd) 25

26 Tabel 18. Aktive avlsbesætninger CHAROLAIS Vægte tyre Navn + adresse Chr. nr. Fødsel dg dg F Ove Nygaard, Vester Terplingvej 7, 6752 Glejbjerg Bjarne Pagh, Hvirringvej 44, 8762 Flemming Karsten Brødbæk, Nøvlingvej 280, 9230 Svenstrup J Skovbakkegård v/erik H. Rasmussen, Brorfeldevej 9, 4350 Ugerløse Jan Larsen, Asselsvej 146, 7990 Øster Assels Jørgen Larsen, Vogdrupvej 2, 9830 Tårs Jens Frederiksen, Helsingevej 40, 4281 Gørlev Jørgen B. Jensen, Højbovej 1, 4520 Svinninge Lillian Mariegaard, Vråvej 438, 9760 Vrå Chresten Kristensen, Bedstedvej 6, 6534 Agerskov Skovgården, Skovgårdsvej 5, 2980 Kokkedal Åge Nielsen, Haderslevvej 465, 6230 Rødekro Ove Jensen, Lergravvej 26, 7490 Aulum Niels Wibe, Risenholmsvej 10, 3760 Gudhjem Kresten Poulsen Vrist, Flyvholmvej 5, 7673 Harboøre Henrik Olsen, Maglebjerg 2, 4520 Svinninge Ingrid Olsen, Toftevej 7, 4 Slagelse Jens Peter Larsen, Højgårdsvej 35, 4400 Kalundborg Leif Jensen Christensen, Elsamvej 66, 9310 Vodskov Jens Madsen, Debel 56, 7884 Fur Flemming Nielsen, Bregnevej 12, 4652 Hårlev Poul Holm Poulsen, Holbækgård Mark 7, 8950 Ørsted Susanne Johansen, Ellingevej 36, 4573 Højby Ole Kristensen, Hvidevej 44, 8800 Viborg Per B. Olsen og Stig Carlsson, Slots Bjergbyvej 36 B, 4 Slagelse Ellen og Bjørn Duus, Tanderupkærvej 38, 7400 Herning Kathrine M. Jensen, Toftegårdsvej 22, 9800 Hjørring ABERDEEN ANGUS Vægte tyre Navn + adresse Chr. nr. Fødsel dg dg F Rigmor Hansen, Kvostedvej 1, 8831 Løgstrup Carl Foght, Gammeltoftevej 2, 8732 Hovedgård Niels Nielsen, Ålbækvej 38, 7860 Spøttrup Carsten Petersen, Gartnerstien 7, 4460 Smertinge Gabrielle Albrektsen, Fanefjord Kirkevej 56, 4792 Askeby Yelva Rubeck, Katballevej 14, 8800 Viborg

27 ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , < 5 køer ,0 0 0 < 5 køer , < 5 køer Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns. Års køer Kalve/ årsko , , , , , , , , , , , % ins. Indivafp tyre Point 27

28 28

29 29

30 BELGISK BLÅHVID Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Fødsel dg dg Fø Gitte Holmberg Thomsen, Rosenhøjvej 50, 9900 Frederikshavn Holger Bolvig Nielsen, Krogsdamvej 85, 9352 Dybvad Egebaksande v/grethe Stief, Egebaksandevej 18, 7700 Thisted DEXTER Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Fødsel dg dg F Marianne Winther og Harald Thisted, Viborgvej 81, 7470 Karup J Henrik Amnitzbøll Nielsen, Veggerbyvej 138, 9240 Nibe Hans Henrik Mikkelsen, Videbækvej 15, 6900 Skjern Niels Kristian Pedersen,Kærmarksvej 27, 6780 Skærbæk Kirstine Søgaard Hansen, Hvingelvej 10, 6950 Ringkøbing Benny B. Bertelsen, Sulkendrupvej 20, 5800 Nyborg GRAUVIEH Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Fødsel dg dg F Ole Steiniche Rasmussen, Gammelvej 7, 6630 Rødding Pernille Rosborg, Tværvejen 10, 7160 Tørring Ove Nielsen, Bæktoftvej 1, 6933 Kibæk Arne Hjortshøj Rasmussen, Midtbyen 1, 6780 Skærbæk PIEMONTESE Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Fødsel dg dg F E. Flensted Andersen, Nibevej 376, 9 Aalborg SV Emil Bruunsgaard, Puggårdsvej 56, 6771 Gredstedbro Niels Kristian Pedersen, Kærmarksvej 27, 6780 Skærbæk KORTHORN Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Fødsel dg dg F Karl Barslund, Kollevej 25, 6830 Nørre Nebel Kjælbygaard v/mads og Jens Henrik Thøgersen, Bromøllevej 30, 7700 Thisted

31 dsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , < 5 køer < 5 køer , < 5 køer < 5 køer Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , , , Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , , , , < 5 køer Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , < 5 køer Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point 31

32 HEREFORD Vægte tyre Navn + adresse Chr. nr. Fødsel dg dg F Egon Petz, Smedegade 35, 6535 Branderup J Kim Langballe, Vingumvej 14, 8740 Brædstrup Aage Bonde Nielsen, Aldumvej 56, 8722 Hedensted Lisbet Holm, volkmøllervej 19, 8900 Randers Mølgaard v/ib Ravn, asbovej 16, 6600 Vejen Ervin Nørgaard Mathisen, Vadstedvej 130, 8450 Hammel Bent Sørensen, Assendrupvej 12, 8732 Hovedgård Jørgen Tuesen/Ulla Sandgaard, Oensvej 41, 8700 Horsens Højbo Hereford v/michael Alexander, Gedhusvej 29, 7451 Sunds Niels Nielsen, Ribe-Vejle Landevej 58, 6622 Bække Kirstein Munk Simonsen, Aalborgvej 76, 9240 Nibe Niels Vendelbo, Sorringvej 72, 8600 Silkeborg Anders Søndergaard, Kammerherrevej 10, 9240 Nibe Jørgen Holm Thomsen, Novej 2 A, 6950 Ringkøbing Jimmy Sørensen, Røddinglundvej 15, 7480 Vildbjerg Jens Krogshede, Krogshedevej 14, 7650 Bøvlingbjerg Vagn Hoffmann Hansen, Toftvej 18, 7500 Holstebro Chr. Hammerum, Peløkkevej 54 A, 5900 Rudkøbing Erik Herman Siersbæk, Amstedbrovej 14, 7741 Frøstrup Jens Peder Søe, Novej 24, 6950 Ringkøbing Svend Thorsager, Skivevej 9, 9632 Møldrup Trudsgård v/annelise Konggard, Hvrisvej 27, 8830 Tjele Kurt Rasmussen, Toustrupvej 135, 8472 Sporup Jan Broberg, Sallvej 130, 8450 Hammel Gert Pedersen, Dalvejen 20, 8850 Bjerringbro B.I. Hereford v/keld Balle, Vestergade 39, 5672 Broby Runoberg v/kurt og Birthe Nielsen, Lundevejen 8, 7860 Spøttrup Bakkegård Hereford v/hanne Viborg, Hostrupvej 40, 7860 Spøttrup Lic Agro v/bent Toft Viuf, Mosekærsvej 4, 4180 Sorø Finn Ingvar Nielsen, Knudstrupvej 5, 4180 Sorø Ove Lund Engbjerg, Snevrevej 15, 9850 Hirtshals Lisa M. Pedersen, Espestok 61, 5210 Odense NV Helle Bastrup, Løsningsvej 11, 8762 Flemming SALERS Vægte tyre Chr. nr. Navn + adresse Fødsel dg dg Tvistgård v/jesper Hildebrandt, Skuldelevvej 44, 4050 Skibby

33 ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , < 5 køer , < 5 køer , , < 5 køer Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point 33

34 LIMOUSINE Vægte tyre Navn + adresse Chr. nr. Fødsel dg dg F Jens Jacobsen, Snorupgårdsvej 10, 9240 Nibe Poul Erik Poulsen, Rolighedsvej 9, 8881 Thorsø Peter Kragh Madsen, Gl. Landevej 10, 8900 Randers Jan Winum Povlsen, Læborgvej 66, 6650 Brørup Poul Thorkildsen, Brandevej 24, 8766 Nørre Snede Ole Winther Jensen, Hedelundsvej 70, 9870 Sindal Erik Carstensen og Eva F. Hansen Hovedvejen 5, 6650 Brørup Storgård Limousine v/finn Storgård, Nøddelundvej 59, 8850 Bjerringbro Ole Nygaard, Lystrupmindevej 7, 8654 Bryrup Bent Svenning Jessen, Risgårdvej 1, 6650 Brørup Kirsten Levinsen, Industrivej 9, 8981 Spentrup Thorkild Ellegård, Godthåbvej 1, 8766 Nørre Snede Rasmus Levinsen, Sporup Kirkevej 95, 8450 Hammel Snapholt v/thomas Lomholt, Burskovvej 275, 9830 Tårs Bent Ludvigsen, Højbjergvej 10, 4700 Næstved Allan Lorentzen, stilundvej 24, 6621 Gesten Jens Falkenberg, Ørslevklostervej 96, 7840 Højslev Jes Søgaard Jørgensen, Vojensvej 4, 6500 Vojens Olstrup Limousine v/lone Nielsen Kurt Haugaard Simonsen, Sdr. Højrupvejen 9, 5750 Ringe Lars Juellund, Hobrovej 39, 9510 Arden Jørgen Østergaard Jensen, Svendshøjvej 3, 7830 Vinderup Søren Hedegaard Jensen, Rødsandvej 1, 6823 Ansager Per Lauritsen, Kviesgårdvej 7, 7620 Lemvig Erik Bøge Pedersen, Vester Trabjergvej 10, 7830 Vinderup Ejvind Kjøge Svejstrup, Trehøjevej 1, 8883 Gjern Arne Dahl, Refshøjvej 4, 7 Grindsted Freddie L. Christiansen, Kallehavevej 3, 8900 Randers Svend Riis Nielsen, Resdal Bakke 52, 8600 Silkeborg Laurids Thomsen, Jordrupvej 24, 6040 Egtved Niels Ejlekær Nielsen, Æblevej 19, 5853 Ørbæk Rolf Lennart Mortensen, Ravningvej 39, 7182 Bredsten Anne Marie og Karsten Bruun Muus, Lerbjergevej 20, 8370 Hadsten Jan Peter Jensen, Vejlmosevej 5, 8883 Gjern Arne Brandstrup, Flaskevejen 2, 4270 Høng Michael Skjoldan, Østkystvejen 395, 9300 Sæby Erik Storgård Nielsen, Johan Skjoldborg Vej 43, 7182 Bredsten Jørn K. Jessen, Fuglehøjvej 3, 6920 Videbæk Svend Aage Kristensen, Skjoldbjergvej 14, 6623 Vorbasse Palle Bulow Skovborg, Pinnebjergvej 2, 8620 Kjellerup Granly Limousine v/bent Schultz, Granlyvej 2, 6500 Vojens Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K Jakob Ravn, Skovdalsvej 10, 8881 Thorsø Helle Boll, Hvingelhatvej 7, 9520 Skørping Kresten V. Nielsen, Jungetvej 37, 7870 Roslev Sølyst v/n. E. Lykke Hansen, Sølystvej 2, 8410 Rønde Lene Andersen, Ørslevvester 25, 4100 Ringsted Palle Sørensen Black, Uglbjergvej 12, 6900 Skjern

35 ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point 35

36 LIMOUSINE Vægte tyre Navn + adresse Chr. nr. Fødsel dg dg F Svend Mølgaard, Over Bækken 3, 9530 Støvring Henrik Ingo Hansen, Gammelby Mosevej 7, 6600 Vejen Kristian Hokser Olesen, Ålhøjvej 22, 7741 Frøstrup Per Lynge Laursen, Storardenvej, 19, 9510 Arden Keld Axelsen, Ørrisvej 1, 9500 Hobrob Bent Bjertrup Kloster, Øster Lundgårdvej 29, 7620 Lemvig Hans-Aage Steenberg, Dalegårdsvej 12, 3770 Allinge Leo Stålegård Poulsen, Søndre Lyngvej 33, 3700 Rønne Bent O. Lauesen, Østergade 35, 9510 Arden Susanne Tilma Øvlisen, Thorsagervej 36, 8550 Ryomgård Morten Lykke-Hansen, Sølystvej 2, 8410 Rønde Peter Tandrup Kloster, Granlyvej 2, 6500 Vojens Jens Christian Mortensen, Kelddalvej 20, 9240 Nibe Paul Sønnichsen, Midtengvej 8, 6270 Tønder Mogens Damgaard, Skyumvej 149, 7755 Bedsted Thy Poul Jeppesen, Oddesundvej 162, 7700 Thisted Grunnet Limousine v/søren Grunnet, Elkjærhøjevej 10, Lynge Hansen, Vestervang 121, 6650 Brørup BLONDE D AQUITAINE Vægte tyre Navn + adresse Chr. nr. Fødsel dg dg F Knud P. Jørgensen,Illervej 43, 6310 Broager Sanne og Erik Poulsen, Gydevej 1, 9510 Arden Svend Aage Hansen. Romdrupholmsvej 61, 9270 Klarup Hendry Pool, Lundager Vestergaard, Sdr. Ommevej 163, 7330 Brande Carsten Brink, Kraghøjvej 16, 9610 Nørager Carl Bejlegaard, Frederikshøj, Skipper Clements Vej 30, 9230 Svenstrup J Nils Henrik Hansen Nielsen, Engsig, Engsigvej 125, 9740 Jerslev J Jens Peder Bojsen, Birkelundvej 6, 6920 Videbæk Heima Poulsen, Øster Terplingvej 1, 6752 Glejbjerg Torben Andersen, Søbjergvænget 70, 5672 Broby Knud Ravn, Nøddekrattet 3, 8850 Bjerringbro Poul Erik Laustsen, Erikstrupvej 4, 8830 Tjele Thorkild Hviid, Stadsbjergvej 11, 7600 Struer GALLOWAY Vægte tyre Navn + adresse Chr. nr. Fødsel Henrik Sørensen og T.S. Jensen, Svenstrupvej 39, 9 Aalborg SV dg dg 36

37 ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 0 0 < 5 køer , < 5 køer , < 5 køer , < 5 køer , < 5 køer , < 5 køer , < 5 køer ,0 0 0 < 5 køer Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , , , , , , , , , , , , , , , < 5 køer , , < 5 køer , , < 5 køer , ,8 0 1 < 5 køer Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point 37

38 SIMMENTAL Vægte tyre Navn + adresse Chr. nr. Fødsel dg dg F Jens Christian Holgaard, Forten 2, 8860 Ulstrup Sneumgård v/ Jens Chr. Jermiin N, Sneumgårdsvej 3, 6731 Tjæreborg Kim Lykkegaard Andersen, Frugtvejen 45, 9620 Aalestrup Jørgen Jensen, Dybdalen 8, 8600 Silkeborg Jørgen A. Astrup, Gammel Horsensvej 68, 8355 Solbjerg Anders Christian Elmholt, Vorgod Østerbyvej 2, 6920 Videbæk Jens Mølgård, Albækvej 11, 7480 Vildbjerg Jens Møller Kronborg, Torslev Mark 25, 9460 Brovst Frede Dramsgaard Jensen, Kobbelhuse 4, 4420 Regstrup Leif Madsen, Donstedvej 22, 9352 Dybvad Benny Kjærgård, Iversvej 7, 8830 Tjele Hans Peter Hansen, Grønbækvej 68, 8600 Silkeborg Jette og Niels H. Kristiansen, Gundestrupvej 1, 9500 Hobro Gunnar Andreasen, Thorstrupvej 96, 6800 Varde Jens Laurits Larsen, Lærkevej 68, 9700 Brønderslev Jon Brian Hjort Pedersen, Lindbækvej 6, 8762 Flemming Lundsminde v/peder Emil Lund Jensen, Karlsmosevej 4, 6920 Videbæk Jens H. Hansen, Hedebyvej 8, 7323 Give Carsten Ebdrup, Bredmosevej 3, 9500 Hobro Vingegaard, Hobro Landevej 120, 8830 Tjele Helle Anette Haugaard, Tollestrupvej 301, 9760 Vrå Gitte Bligaard, Tarmvej 8, 6870 Ølgod Knud Jensen Kobæk, Gammel Landevej 1, 7900 Nykøbing Mors Svend Erik Salling Tønder, Ribevej 8, 6520 Toftlund Jakob Christensen, St. Fjelstervangvej 18, 6933 Kibæk Lars Schmidt, Søndermarksvej 17, 6040 Egtved Niels Buck, Steffensmindevej 2, 4840 Nørre Alslev HIGHLAND CATTLE Vægte tyre Navn + adresse Chr. nr. Fødsel dg dg F Haller Fold v/ Holger Kjærgaard, Møllegårdsvej 1, 8752 Østbirk Skou & Co. Aps., Nordgårdshuse 11, 4100 Ringsted Bøgeskovens Highland Cattle, Salenevej 3, Arne Hansen, Pilkmosevej 11, 7330 Brande SassoHighs, v/mogens Stendal, Højmarksvej 4, 8653 Them Anders Majgaard Mikkelsen, Linå Bygade 1, 8600 Silkeborg Ernst Sørensen, Nidtgårdsvej 4, 6683 Føvling Assenbjerggaard v/ Peter Assenbjerg, Bavnevej 26, 7323 Give Lundedal v/morten L. Stephensen, Lille Hvaelsvej 125, 3310 Ølsted K.B.C. Ejendomme, Broksøvej 77, 4690 Haslev Jørgen Ove, Nymarksgyden 67, 5474 Veflinge Søren Qvist Hansen, Mosegårdsvej 20, 5471 Søndersø Bjarne Plenge Egedal, Løjeltevej 5, 2970 Hørsholm Sdj Consult, Lille Skindersøvej 1, 3140 Ålsgårde

39 ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , < 5 køer , , < 5 køer , , < 5 køer , < 5 køer , < 5 køer Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point ødsel Vægte kvier Klassificering Gns. S-indeks Kåring antal gns points dg dg Tyre Gns. Gns , , , , , , , , < 5 køer Års køer Kalve/ årsko % ins. Indivafp tyre Point 39

40 Regler og retningsliner for kontrol af vejetal inden for kødkvæg I lighed med efterkontrollen inden for ydelseskontrollen gennemfører Dansk Kvæg og Dansk Kødkvæg kontrolvejning i tilfældigt udvalgte besætninger af kalve, som på besætningsejerens eller en stedfortræders foranledning er vejet, og hvor vejetallene er indberettet til Kvægdatabasen (ordinære vejetal). Dansk Kvæg anvender efterfølgende de ordinære vejetal til at beregne avlsværdital for den pågældende kalv samt kalvens slægtninge. Vejetallene bliver registreret, når kalve er og dage gamle i begge situationer plus/ minus 60 dage. Efter indberetning af ordinære vejetal og efter indberetning af kontrolvejetal beregner Dansk Kvæg korrigerede vejetal, det vil sige kalvens beregnede vægt ved henholdsvis og dage. Ordinære vejetal skal indberettes til Kvægdatabasen senest otte dage efter, de er foretaget. Besætningsejeren eller dennes stedfortræder har pligt til at lade kalvene kontrolveje samt medvirke til kontrolvejningens gennemførelse. Dansk Kvæg/Dansk Kødkvæg har aftale med et antal kontrollanter om at gennemføre kontrolvejninger. Formålet med kontrolvejninger Det primære formål er at skabe og fastholde tillid til troværdige vejetal til brug for avlsarbejdet inden for kødkvægsracerne. Ved begrundet formodning om, at ordinære vejetal ikke er korrekte, kan Dansk Kødkvæg gennemføre en kontrolvejning i den pågældende besætning. Udpegning af besætninger Følgende regler gælder for udpegning af besætninger: 1. Dansk Kødkvæg (landskonsulenten) udtrækker i tilfældige uger hen over året en vejeliste for besætninger, der inden for de seneste otte dage har indberettet vejetal for kalve til Kvægdatabasen. Af vejelisten fremgår pr. kalv: dato for ordinær vejning, vejeresultat samt den beregnede korrigerede vægt i kg 2. Blandt de udtrukne besætninger udpeger Dansk Kødkvæg tilfældige besætninger, hvor en kontrollant skal gennemføre kontrolvejning. Gennemførelse af vejekontrollen Vejekontrollen gennemføres således: 1. Kontrollanten kontakter snarest og senest 14 dage efter indberetning af vejetal besætningsejeren eller dennes stedfortræder og aftaler tidspunkt for kontrolvejning 2. Kontrollanten gennemfører kontrolvejningen i henhold til vejelisten. Kontrolvejningen foretages snarest og senest tre uger efter indberetning af ordinære vejetal 3. Kontrolvejningen foretages normalt med den vægt, som er anvendt ved den ordinære vejning. Kontrollanten tjekker, at vægten vejer korrekt. Det sker efter Dansk Kødkvægs retningslinier. Det kan aftales, at kontrollanten medbringer en vægt til brug for kontrolvejningen 4. Besætningsejer eller dennes stedfortræder sørger for, at kalvene er indfanget til det aftalte tidspunkt for kontrolvejningen og trækker kalvene på vægten, så kontrollanten kan kontrolveje dem 5. Kontrolvejningen gennemføres af alle dyr på vejelisten med ordinær vejning inden for de seneste tre uger før datoen for kontrolvejning eller af tilfældige dyr på vejelisten efter kontrollantens bestemmelse. Vurdering af ordinære vejetal og kontrolvejetal Når Dansk Kvæg har beregnet korrigerede vejetal på grundlag af kontrolvejningen, sender Dansk Kødkvæg en opgørelse til besætningsejeren eller dennes stedfortræder eventuelt med bemærkninger til resultaterne. Dansk Kødkvæg har ikke faste grænser for uacceptable forskelle mellem korrigerede, ordinære og kontrolvejetal hverken på enkeltdyr eller for gennemsnittet af vejede kalve. Når Dansk Kødkvægs bestyrelse vurderer, at forskellen mellem korrigerede vægte ved og/eller dage på grundlag af ordinære vejetal og kontrolvejetal er uacceptabel, vurderet på gennemsnittet af de vejede dyr eller vurderet på enkelte dyr, får det konsekvenser for den pågældende besætning. Konsekvenserne kan blandt andet være, at: 1. Alle ordinære vejetal, der er registreret ved seneste ordinære vejning samt ved vejninger, foretaget de seneste 12 måneder fra denne dato, slettes i Kvægdatabasen og således ikke indgår i beregning af avlsværdital. Sådanne registrerede vejetal er derfor ikke officielle resultater og må ikke anvendes eller oplyses i forbindelse med markedsføring og salg af dyr 2. For dyr, der i henhold til punkt 1 har fået underkendt og slettet vejetal, må der efterfølgende ikke indberettes nye ordinære vejetal for samme alderstrin ( eller dage) 3. Besætninger med status som Aktiv Avlsbesætning mister straks denne status. Status kan igen opnås, når forudsætningerne herfor er opfyldte 4. Dansk Kvæg/Dansk Kødkvæg kan offentliggøre navne på besætningsejere/besætninger med uacceptable forskelle mellem korrigerede vægte ved og/eller dage på grundlag af ordinære vejetal og kontrolvejetal. Ovennævnte konsekvenser gælder også, 40

41 når besætningsejeren eller dennes stedfortræder nægter at få foretaget kontrolvejning eller ikke ønsker at medvirke til at gennemføre kontrolvejnin- gen inden for den fastsatte tidsfrist på tre uger efter indberetning af ordinære vejetal. Ovennævnte retningslinier og regler er vedtaget af Dansk Kødkvægs bestyrelse og gælder fra 1. maj 6. Kontrollanter i RYK-regionerne *) Nord Erling Mikkelsen mobil Midt-Vest o. Fyn Mogens Stendal (aften); mobil Syd Anni Assenbjerg ; mobil Sjælland Bruno Bomholdt ; mobil *) de geografiske områder, kontrollanterne arbejder i, er ikke identiske med RYK-områderne NB! Det er alene vejetal, registreret ved hjælp af en vægt, der må indberettes til Kvægdatabasen. Det er således ikke tilladt at indberette vejetal, der er registreret ved hjælp af målebånd og lignende. S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr Avlsmål I avlsmålet for kødkvæg indgår både produktions- og funktionelle egenskaber. Informationer om disse økonomisk vigtige egenskaber indgår i beregningen af S-indekset det samlede avlsværdital for dyret. Vægtningen i S-indekset er et udtryk for den enkelte races avlsmål. Udvalg af avlsdyr efter S-indekset øger det avlsmæssige niveau af både produktionsegenskaber og funktionelle egenskaber. Formålet med at anvende S-indekset er at opnå den bedste økonomi i den enkelte besætning. Beregning af indekser Et dyrs egen præstation, eksempelvis tilvækst, er et resultat af dyrets gener samt det managementniveau, dyret er blevet tilbudt. Et dyrs avlsværdi er et skøn over den samlede effekt af de arveanlæg, dyret har. Disse arveanlæg kan dyret give videre til sit afkom. Arv og miljø Man kan ikke måle et dyrs avlsværdi direkte, men derimod dyrets præstationer. Det, man måler eller ser, er dyrets fænotype, der er påvirket af såvel arv som miljø. Avlsværdital for dyrets slægtninge indgår i beregningen af dets indekser. Ny generation bedre end den foregående Når avlsværdien er kendt, kan man oprangere dyrene efter avlsmæssig kvalitet, og de bedste individer kan udvælges som forældre til næste generation. På denne måde sikrer man, at næste generation bliver avlsmæssigt bedre end den foregående. Derfor er beregning og brugen af avlsværdital et vigtigt grundlag for avlsarbejdet. Korrektion for miljø For at få det bedste skøn over dyrets avlsværdi skal den miljømæssige påvirkning i videst muligt omfang fjernes. Miljøpåvirkninger kan være systematiske eller tilfældige. De systematiske miljøeffekter kan fjernes ved korrektion, men de tilfældige miljøeffekter kan ikke fastlægges. Besætningsdata Besætningsdata indsamles under meget forskellige miljøforhold, og der er derfor behov for at korrigere de enkelte dyrs præstationer for de systematiske miljøeffekter. Beskrivelse af miljø Miljøet kan beskrives ved kvaliteten af pasning, fodring og staldforhold, og disse faktorer er langt fra ens i alle besætninger. Systematiske miljøeffekter De miljøeffekter, der systematisk påvirker et dyrs præstationer er: Besætningseffekt Kategori (inseminering/løbning) Køn Tvillingefødsler ET-kalve Kælvnings- og fødselsmåned Alder ved registrering (vejning) Alder ved kælvning. Miljøets påvirkning bortelimineres ved avlsværdivurderingen Man kan bortkorrigere systematiske miljøeffekter, det vil sige, at man skræller miljøet bort, og tilbage har man de arvelige anlæg (avlsværdien). Avlsværdital Indeksberegning Dyr, der har et indeks over 100, har en positiv avlsværdi og er bedre end gennemsnittet, mens dyr med et indeks under 100, er dårligere end gennemsnittet, og det har en negativ avlsværdi. 41

42 Offentliggørelse af avlsværdital Spredning på avlsværdital er 10 indeksenheder Spredningen på avlsværditallene er et udtryk for, hvor meget avlsværditallene varierer omkring gennemsnittet. Gennemsnit er 100 for alle dyr i basen for hver enkelt race. For at gøre det lettere at vurdere avlsværditallenes størrelse, udtrykkes avlsværditallene ofte til en standardiseret spredning. Ved en standardiseret spredning på 10 enheder opnår man, at: 68 procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 90 og procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 80 og ½ procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 70 og 130 Vurdering af avlsværdital Et dyrs avlsværdi skal vurderes på grundlag af indeksets størrelse, men også sikkerheden på indeks skal tages in mente. Jo højere sikkerhed, jo mindre er risikoen for, at indekset kan ændre sig ved senere indekskørsler, når flere informationer over tid bliver opdateret i Kvægdatabasen. S-indekset beregnes fire gange om året Terminer for S-indeks beregning er 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Ved hver beregning opdateres indeksene med de nye oplysninger, som er registreret siden seneste beregning. Der bliver samtidig taget højde for racens genetiske udvikling. Udvælger man dyr efter høje S-indekser, sikrer man fremgang for de økonomisk vigtige egenskaber. Man får som gennemsnit således dyr med: Højere daglig tilvækst Lettere kælvninger og mere livskraftige kalve Dyr med en bedre slagtekvalitet. Bedre frugtbarhed hos hundyr. Sikkerhed mellem Indekser skal altid vurderes i forhold til deres sikkerhed. Indeksberegningen er et forsøg på at bestemme den sande avlsværdi, men det er så godt som umuligt at beregne den sande avlsværdi. Sikkerheden udtrykkes i procent, og har en værdi mellem 0 og 100. Sikkerheden fortæller, hvor gode muligheder der har været for at bestemme den sande avlsværdi, og dermed hvor præcist det beregnede indeks er. Sikkerheden afhænger af følgende faktorer: Egenskabernes arvbarhed (varierer typisk fra 10 til 40 procent, afhængig af den aktuelle egenskab). Når arvbarheden er høj, bliver sikkerheden alt andet lige også høj registreringer. Jo flere registreringer, des større sikkerhed. Især når arvbarheden er lav, er det vigtigt med mange registreringer. Sammenhæng mellem antal registreringer og sikkerheden er dog ikke lineær, for eksempel giver en forøgelse af antallet af kælvninger fra 1 til 2 langt større forøgelse af sikkerheden end en forøgelse fra 8 til 9 kælvninger slægtninge med registreringer samt slægtskabet. Informationer fra et stort antal slægtninge vil forøge sikkerheden, og nært beslægtede dyr bidrager mere til sikkerheden end fjernere slægtninge. Afkom har langt større effekt end slægtninge i sideled, for eksempel har afkom mere indflydelse end halvsøskende og oldebørn mere end fætre/kusiner. Sikkerheden beregnes for hver enkelt egenskab. Middelfejl på indeks Ved en given sikkerhed kan middelfejlen beregnes. Nedenstående figur viser, at hvis et avlsværdital eksempelvis er beregnet med en sikkerhed på 0,5 (50 procent sikkerhed), er middelfejlen +/- 13-enheder, aflæst på kurven. Det vil sige, den sande avlsværdi for et dyr med et indeks på 100 ligger mellem 87 og 113. Jo højere sikkerhed des mindre bliver middelfejlen (usikkerheden) - på et Indeks. 42

43 Figuren viser, at middelfejlen aftager ved stigende sikkerhed Indekser udskrives, når sikkerheden er over 10 procent Når sikkerheden på S-indekset er over 10 procent, udskrives samtlige delindekser uanset deres sikkerhed. Når sikkerheden på S-indekset derimod er under 10 procent, udskrives kun de delindekser, hvis sikkerhed er over 10 procent. Avlsværdital for slægtninge indgår i beregning af indeks for det enkelte dyr Når der beregnes nye indekser, efter at der er kommet flere informationer (nye kælvninger, nyt afkom m.m.), øges sikkerheden. Med andre ord skal man være forberedt på, at indekser kan ændre sig i såvel positiv som negativ retning. Gennemsnit af alle indeks forbliver uændret, fordi de positive og negative ændringer opvejer hinanden. Mormor Farmor Morfar Mor Individ Far Farfar Halvsøskende Helsøskende 43

44 Standardiseringen af indekserne gør det nemt for den enkelte avler at forholde sig til hvilke dyr, der avlsmæssigt er gode og hvilke, der er mindre gode. For at give avlerne et hurtigt og nemt overblik over indekserne er delindekserne grupperet i produktionsindekset, PROD, og funktionsindekset, FUNK. I Produktionsindekset indgår Vækst- og Slagteindekset, og i Funktionsindekset indgår Frugtbarheds-, Kælvnings-, Mælke- og Fødselsindekset. Til at beregne delindekserne anvendes de samme vægte som i S-indekset, ligesom gennemsnittet er 100 med en spredning på 10 enheder. Tabel 19. Vægtfaktorer for delindekser til at beregne S-indekset Race FRGT KLVN MLK FDS VKST SLGT EKST Aberdeen-Angus 0,129 0,323 0,234 0,363 0,665 0,556 0 Belgisk Blåhvidt Kvæg 0,087 0,236 0,082 0,237 0,525 0,846 0 Blonde d Aquitaine 0,196 0,413 0,155 0,256 0,630 0,538 0,187 Charolais 0,139 0,347 0,142 0,523 0,759 0,418 0 Dexter 0,188 0,852 0,234 0,625 0,250 0,125 0 Galloway 0,157 0,153 0,111 0,287 0,900 0,172 0 Grauvieh 0,154 0,202 0,157 0,273 0,895 0,217 0 Hereford 0,121 0,285 0,430 0,348 0,324 0,667 0,512 Korthorn 0, 0,300 0,129 0,412 0,794 0,535 0 Limousine 0,192 0,432 0,243 0,473 0,408 0,438 0,212 Piemontese 0,102 0,196 0,096 0,323 0,569 0,518 0 Salers 0,065 0,080 0,224 0,084 0,540 0,601 0,433 Simmental 0,146 0,113 0,174 0,272 0,902 0,388 0 Skotsk Højlandskvæg 0,226 0,347 0,411 0,347 0,202 0,129 0,319 S-Indeks (Det Samlede Indeks) Ved beregning af S-indekset sammenvejes de syv delindekser med en vægtning, den enkelte races ledelse har valgt, se tabel 19. Ved fastsættelse af vægtfaktorer indgår overvejelser og viden om egenskabernes arvbarhed og økonomiske værdi, samt racens avlsmål. Frugtbarheds-Indeks (FRGT) Ud fra kælvningsintervallet (afstand mellem koens kælvninger) beregnes indekset for hunlig frugtbarhed. Kælvnings-Indeks (KLVN) En tyrs evne til at give døtre, der har let ved at kælve, udtrykkes i tyrens kælvningsindeks. Indekset beregnes på grundlag af informationer fra staldregistreringen om kælvningsforløb, kalvens størrelse samt kalvenes livskraft. Der indgår data fra kødkvægs- og malkekvægsbesætninger (krydsninger). Mælke-Indeks (MLK) Kalvens vægt er blandt andet påvirket af moderens mælkeproduktion. Indekset for mælk er hermed et udtryk for koens mælkeproduktion, baseret på de vejninger, der foretages af kalven ved - og -dages alderen. Fødsels-Indeks (FØDS) Fødselsindekset er et udtryk for tyrens evne til at give letfødte og livskraftige kalve og er baseret på de registrerede informationer om kælvningsforløb samt kalvenes størrelse og livskraft. Vækst-Indeks (VKST) Vækstindekset udtrykker de egenskaber hos dyret, der påvirker væksten.informationerne kommer fra vejninger ved kalvenes - og - dages alder. Desuden indgår individprøveresultaterne. Endelig indgår informationer om nettotilvækst fra fødsel til slagtning, både renracede og krydsningskalve. Slagtekvalitets-Indeks (SLGT) Også her kombineres flere informationskilder. Fra individafprøvningen hentes informationer om arealet af den lange rygmuskel (ultralydmål) som et indirekte udtryk for slagtekvalitet. Klassificeringsresultater fra slagterierne anvendes både fra renracede kødracedyr og krydsninger, inklusive krydsninger i malkekvægsbesætninger. Eksteriør-indeks (EKST) Indeks for eksteriør beregnes ud fra bedømmelsesresultaterne for krop, muskelfylde og lemmer. 44

45 45

46 Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Målet med alle avlsforanstaltninger er at opnå den størst mulige avlsmæssige fremgang. Dansk Kvæg beregner fire gange årligt den genetiske udvikling for relevante egenskaber hos racerne. Den genetiske udvikling/fremgang udtrykkes i indeksenheder for frugtbarhed, kælvning, fødsel, mælk, vækst, slagtekvalitet og eksteriør. Resultaterne i tabel 20 viser den genetiske fremgang for kødkvægsracerne det seneste år. For de antalsmæssigt små racer kan den genetiske fremgang være påvirket af tilfældige udsving. Den genetiske fremgang ligger på 1,5 til 2,0 S-indeksenheder inden for det seneste år. God genetisk fremgang i racerne Den genetiske fremgang er mest markant for de antalsmæssigt største racer. Generelt ligger den gennemsnitlige genetiske fremgang på 1,5 til 1,8 S-indeksenheder pr. år. Den største relative fremgang er opnået af Limousine, Simmental, Hereford og Aberdeen-Angus med 1,8 S-indeksenheder i gennemsnit over de seneste syv år. Størst relativ fremgang for vækstkapacitet har Aberdeen-Angus og Simmental. På Slagteindeks har der været den største stigning for Dexter og Dansk Korthorn alle racer har fremgang på Slagteindeks målt over de seneste syv års udvikling. Tabel 20. Avlsmæssig forskel mellem dyr, født i 4 og 5 Race S-indeks FRG KLVN FDS MLK VKST SLG EKST Aberdeen-Angus 1,8 0,1-0,3 0,3 1,6 1,5 0,7 2,0 Belgisk Blåhvidt Kvæg 2,1-2,7 1,3 0,6-0,3 0,8 1,7 1,6 Blonde d Aquitaine 0,7 0,0 0,0 1,6-0,1 0,4 0,0 0,2 Charolais 0,8-0,1 0,2 0,2-0,3 0,8 0,0 0,0 Dexter -0,4-0,4-1,6 2,1-0,7-0,9 0,6 1,4 Hereford 2,0 0,1 0,3 0,8 0,8 1,1 0,4 1,2 Korthorn 1,9-1,3-0,6-0,5-0,7 1,2 3,2-0,7 Limousine 2,4-0,9 0,4 0,8 0,9 1,7 1,2 2,3 Piemontese 1,4 0,7 2,4-3,9 0,0 3,4 0,4 1,5 Simmental 1,7 0,0-0,4 1,4 0,7 1,0 0,8 0,5 Skotsk Højlandskvæg 1,3 0,5-0,4-0,7 1,4 2,0 2,8 0,7 Tabel 21. Gennemsnitlig årlig ændring i perioden 0/07 Race S-indeks FRG KLVN FDS MLK VKST SLG EKST Aberdeen-Angus 1,8 0,5 0,1 0,3 1,0 1,6 0,5 1,6 Belgisk Blåhvidt Kvæg 0,7-0,4 0,8 1,1-0,3-0,1 0,4 1,0 Blonde d Aquitaine 1,3 0,3 0,1 0,2 0,0 1,1 0,3 1,2 Charolais 1,5-0,1 0,2 0,6 0,0 1,2 0,5 0,9 Dexter 0,6 0,0 0,0 0,6 0,2 0,0 1,6 0,7 Hereford 1,8 0,1 0,0 0,7 0,5 1,3 0,2 1,3 Korthorn 1,6 0,0 0,0 0,0-0,2 1,2 1,2 1,0 Limousine 1,7-0,2 0,3 0,5 0,5 1,4 0,7 1,5 Piemontese 0,5-0,2 0,0-0,1-0,2 0,6 0,6 0,2 Simmental 1,8 0,1-0,1 0,6 0,7 1,3 0,8 0,9 Skotsk Højlandskvæg 0,7 0,3 0,0 0,0 0,6 0,6 0,9 0,5 46

47 Regler for officiel registrering af afstamning Følgende regler, der er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning om racerent kvæg og ICAR s retningslinier, skal overholdes: 1. Officiel afstamning anerkendes kun for dyr, der er mærket i henhold til gældende lovbestemmelser, og som er optaget i den af Dansk Kvæg etablerede centrale Kvægdatabase. 2. Afstamning på mors side kan på danskfødte dyr oprettes uden forældreskabsbestemmelse på grundlag af lovpligtig indberetning af dyrets fødsel, herunder moderens nummer. 3. Afstamning på fars side kan på danskfødte dyr oprettes uden forældreskabsbestemmelse på grundlag af indberetning af inseminering af dyrets mor inden seks uger efter insemineringsdatoen. Startdato for løbeperiode med tyr eller løbedato skal indberettes inden indberetning af den efterfølgende kælvning, men det anbefales, at indberetning foretages straks efter hændelsen. 4. For danskfødte ET-kalve gælder, at såvel det embryon, der ligger til grund for kælvningen, som ilægning af embryonet, skal være registreret i Kvægdatabasen. Det gælder såvel for danske som udenlandske embryoner og ilægninger. Der kræves følgende dokumenter: Blodtypekort eller DNA-kort for inseminerings- eller løbetyr, indeholdende bekræftet forældreskab Blodtypekort eller DNA-kort på donorko/-kvie, helst med faderskab bekræftet Skylleattest på donorko/-kvie Indberetning om ilægning af embryon. 5. Hvis oplysninger ikke er indberettet som anført i punkterne 2, 3 og 4, eller hvis indberetninger fra skylleattester, ilægninger eller udenlandske stamtavler ikke er indberettet inden kalven er seks måneder gammel, kan afstamningen for en danskfødt kalv kun anerkendes officielt efter forældreskabsbestemmelse (blodtype / DNA). 6. For importeret avlsmateriale kan afstamningen oprettes og anerkendes officielt uden forældreskabsbestemmelse, såfremt importøren dokumenterer, at dyret eller dets forældre er optaget i eksportlandets stambog for vedkommende race, og at materialet i øvrigt overholder lovmæssige krav for optagelse i dansk stambog. Importøren skal selv fremskaffe de nødvendige dokumenter, hvis de ikke allerede findes hos Dansk Kvæg (se afsnittet om registrering af importerede dyr). Der kræves følgende dokumenter: Sæd Officiel stamtavle for tyren Blodtypekort eller DNA-kort for tyren, indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse. Embryoner Officiel stamtavle på donorko/- kvie Blodtypekort eller DNA-kort på donorko/-kvie, helst med faderskab bekræftet Officiel stamtavle på anvendt insemineringstyr eller løbetyr Blodtypekort eller DNA-kort for insemineringstyren eller løbetyren, indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Skylleattest på donorko/-kvie Originalt eksportcertifikat for embryoner. Tyre og hundyr Original eksportstamtavle (Export Certificate) for tyren DNA-kort indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse. 7. Navngivne dyr optages i Kvægdatabasen med deres fulde, oprindelige navn (såkaldt langt navn ). Dette navn kan ikke ændres uden skriftlig tilladelse fra den oprindelige navngiver eller dennes repræsentant. Ejeren af et ikke navngivet dyr kan tildele dyret et navn og ved indberetning få dette registreret i Kvægdatabasen. Dyr kan administrativt tildeles et såkaldt kort navn på indtil 10 karakterer. Det korte navn skal så vidt muligt afspejle langt navn. 8. Indberetning af pollethed skal ske senest, når dyret er dage gammelt. 9. Stambogsføreren eller dennes stedfortræder har til enhver tid adgang til at foretage besætningstilsyn med mulighed for kontrol af øremærkning, avlsmæssige optegnelser, samt registreringer i staldregistreringsblokken. 10. I særlige tilfælde kan stambogsudvalget eller stambogsføreren dispensere fra ovenstående regler, når det skønnes begrundet og formålstjenligt. Dansk Kvæg har vedtaget disse regler, som gælder fra oktober 2. 47

48 Registrering af importerede dyr Anmeldelse af import Går du med tanker om import? Der er regler for ind- og udførsel af dyr. Kontakt derfor den lokale fødevareregion, hvis du overvejer at importere kreaturer. Senest fem døgn før import skal anmodning om registrering som importør ske til den lokale fødevareregion. Registreringsanmodningen skal angive, hvilket land/hvilke lande importen skal ske fra. Hvis du én gang er registreret som importør fra et land, skal du ikke anmode om registrering igen. Hos Dansk Kvæg, Skejby, kan du rekvirere en skrivelse Import af kreaturer til levebrug, der fortæller om de forskellige krav, du som importør skal være opmærksom på. Bestilling af røde øremærker Importerede dyr skal forsynes med røde øremærker senest 5 hverdage efter indførslen. Du skal bestille røde øremærker til det/de importerede dyr hos RYK Skejby, telefon Cirka to dage efter bestilling modtager den regionale veterinærchef øremærkerne. Det er også vedkommende, der står for isætning. Samtidig modtager du ovennævnte skrivelse, der fortæller, hvordan du skal forholde dig omkring de blodprøver, der skal udtages, når de importerede dyr har været tre uger i isolation. Når resultatet af blodprøver- ne foreligger, og disse er negative, kan dyrene flyttes. Dyrene ankommer Du skal meddele import til den regionale veterinærchef senest et 1døgn før dyrets/dyrenes ankomst. Du skal aflevere de kvægpas, der følger dyrene, til veterinærchefen, når denne isætter de røde øremærker. Veterinærchefen sender kopi af kvægpassene til RYK Skejby, der opretter udenlandsk identitet og mors nummer direkte i Kvægdatabasen. Dyrene indberettes til Kvægdatabasen Du skal til din CHR afdeling indberette indkøb af de importerede dyr snarest efter isætning af øremærkerne, og senest syv dage efter importen har fundet sted, med oplysning om afsenderlandet og dato for ankomst. Dyrene skal indberettes indgået med dansk øremærkenummer under CHR-nummeret på deres første opstaldning i Danmark. Det kan være en karantænestation med et andet CHR-nummer end det, som dyrets ejer normalt anvender. Når dyret er registreret indgået, vil RYK Skejby ud fra det tilsendte kvægpas påføre de manglende oplysninger om race, udenlandsk nummer, nationalitet, fødselsdato og moders udenlandske nummer. Hvis dyrene skal have yderligere afstamning oprettet i Kvægdatabasen, skal du fremsende yderligere dokumenter til RYK Skejby, att.: Ann Margaret Sørensen, Udkærsvej 15, Skejby, 8 Århus N, telefon Optagelse i stambogen Når dyret jævnfør ovenstående er registreret i Kvægdatabasen med øremærkenummer, køn, race og fødselsdato, kan det efterfølgende blive optaget i stambogen, hvis det opfylder nogle krav til registrering af importeret kvæg til Danmark. Se efterfølgende regler. Import af tyre Original eksportstamtavle Blodtypekort og DNA-kort for tyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse. Import af hundyr Original eksportstamtavle Blodtypekort og DNA-kort på faderen. Hvis hundyret er drægtig, har vi desuden brug for følgende: Original stamtavle på insemineringstyren eller løbetyren Blodtypekort og DNA-kort for insemineringstyren eller løbetyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse. Fordele ved at have anerkendt afstamning på dyrene ( kødkvægskalve fødes årligt uden oplysninger om faderen) 1) Med indførelsen af de nye oksekødskoncepter for kødkvæg er det blevet fordelagtigt at have afstamningen på plads for besætningens dyr. Der kan opnås pristillæg, hvis kravene til koncepterne i øvrigt er opfyldte, og der tillige er dokumenteret afstamning på dyrene. 2) Oplysninger om dyrenes fødselsforløb - evt. vejninger og slagtedata bliver anvendt i beregning af dyrenes Avls-Indeks. I din egen besætning vil du kunne følge dyrenes avlsværdi fra generation til generation og lave et mere effektivt avlsarbejde. Dette vil medføre, at avlsarbejdet med racerne bliver mere effektivt. 3) I mange handler er officielle stamtavler et krav. Officielle stamtavler er en dokumentation for racerenheden og en bekræftelse på afstamningsværdien på dyrene. Stambogsførte dyr får du kun ved bruge stambogsførte tyre til stambogsførte hundyr. Dyrenes stambogsstatus aflæses på dyrenes stamtavler. 48

49 Undgå fejl v. indberetning af fædre til kalve For at kalve skal kunne oprettes i Kvægdatabasen med faderafstamning, skal der indberettes enten inseminering, løbningsdag eller løbeperiode. Du undgår lettest fejl ved at være omhyggelig med at føre notater i staldregistreringsblokken eller ved direkte indberetning i Dyreregistrering på din PC på dagen, hændelsen finder sted. Indberetning af løbestartperiode/ løbning Nedenstående skal være opfyldt for at undgå fejlindberetning 1) Løbetyren/e skal være på ejendommen og kan først registreres anvendt dagen efter ankomst. Såfremt tyre er udstationeret og vender tilbage til hjembesætningen, skal løbestartdato indberettes til de dyr, tyren anvendes til 2) Der skal indberettes løbestartperiode for hvert enkelt hundyr/ eller der kan indberettes flokløbning med start dato / eller en løbning med en fast dato (konstateret set) 3) Løbeperioden afsluttes med indberetning af en løbeslutdato Det er dit ansvar som besætningsejer at sørge for korrekt indberetning. I kvægdatabasen er indbygget nogle sikringer for i videst muligt omfang at undgå tvivlsspørgsmål omkring afstamningens rigtighed disse sikringer - spilleregler - skal overholdes i den daglige indberetning, for at kalve kan få anerkendt afstamning Anvendelse af to eller flere private tyre samtidig på ejendommen (besætnings nr.) Vigtigt! 42 dages reglen skal være opfyldt Eksempler: Der indberettes løbestartdato for samtlige de køer/ kvier, som den pågældende tyr går sammen med. Løbeslutdato indberettes på det tidspunkt, tyren ikke længere går sammen med de på gældende køer/kvier. Hvis der skiftes foldtyr undervejs, eller der flyttes dyr fra en fold til en anden, skal der angives en løbeslutdag på den dag, hundyrene bliver flyttet fra tyren. Hundyr med en indberettet løbeslutdato, må tidligst blive lukket til en ny foldtyr i samme besætning (CHR.nr.) efter 42 dage. Såfremt dette ikke overholdes, vil pågældende afkom ikke få anerkendt far afstamningen. Inseminering efter løbeslutdato Omkring påbegyndelse af inseminering efter afsluttet løbeperiode med foldtyr, skal der ligeledes gå 42 dage, for at et evt. afkom kan få anerkendt far afstamning. Gentagen inseminering efter forudgående inseminering kan foretages med en anden tyr efter 8 dage. Såfremt dette ikke overholdes, vil afkommet ikke få anerkendt far afstamning En ny løbestartdato eller inseminering kan påbegyndes efter nedenstående regler Efter indberetning af negativ drægtighed. Negativ drægtighed kan først foretages efter 35 dage efter løbning/ inseminering er foretaget Efter en kælvning Efter afgang/udstationering af hundyret til en anden ejendom hvis hundyret har gået ved tyr Tabel 22. Drægtighedslængde hos kødkvægsracerne dage, gns Minimum Maximum Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg

50 Navn Pol. Stb.nr T-tal Far Morfar Tilv. ABERDEEN ANGUS HUMLEGÅRDEN VALDEMAR 275* S A F 598 BANDO 5175 ANKONIAN ELIXIR 100 SPANGAGER TOMMY BOY SPANGAGER BEAUTY` SRV HEDEBO LOLLIPO HØGSGÅRD SØREN* HØGSGÅRD FLEX ANKONIAN ELIXIR 100 AJSHØJ SHUMAN GDAR RAINMAKER RITO 3X17 OF RITA 9F Kødkvæg Brugsplan Individprøve U-tal Areal FEF FE/kg Avlsværdital PRODUKTION FUNKTION Vækst Slagt Føds Mælk Klvn Frugt EKSTERIØR Krop Musk Lem SRV HEDEBO SRV HEDEBO STOCK HOFF VALEDICTORIAN BELGISK BLÅHVIDT KVÆG VALENTIN 2235 PAPILLONS TORRERO E.T. DU GR SAVANT DE PIERREC EGEBAK VINCENT* BIJOUTIER ET DE ROU BREJNHOLT LASSE LATENT 7006 DE SOMME BISCUIT D'EMBISE BIONIQUE ET DU PRE FRIPON ET 2502 DE SOMME DIABOLO VAN TERBE OPTICIEN D'AU CHENE ESPOIR DU JARDIN SEDUISANT ET DE FO OPIUM DE CHOCQUEN BLONDE D'AQUITAINE NYGAARDEN URBAN NYGAARDEN RASMUS EDDY FELDT UVE MIKADO FALLOU GG URSUS (P) P BAQ POLL POLAR HORIZON NICODEME* GULLIT VIROLE CHAROLAIS RASMUS P P MC SHOT HBSF MANITOBA UELI HEDEGAARD AMI* JUMPER GABSLUND PONDUS* NENUPHAR 75 HEDEGAARD PIPER SHEIK DE FRERE LORSINI* AGRONOME CAMELEON ARCIBALD DE RASS* SINNDAR NABAB VIKING AV SIMONTORP P ET 565 MAR KATZ AV 1109 NETO AV SJUNN DANSK KORTHORN TOFTEGÅRD ERNST KLINTING STEEN FREJLEV TURBO BYLAND TURBO KRÆPØT NIEL TANGELUND NIEL FREJLEV FERDINAND AXEL HANS ALBÆK BALDOIN FREJLEV BODMIN AXEL MARK-P BELMORE BLOTCH 22 GALLOWAY FRANS P LILLE LINDHOLT CARL GALAIR WHITE LAD 13 SANDRIFT ORLANDO SKOTSK HØJLAND RÅSTED GL MØLLE SOFUS RÅSTED GL. MØLLE B CNOC BUIDHE AF SKO OLIVER AF BARUP GLEN GRAUVIEH VESTSKOVEN ARILD REJSBY UNPLUGGED SØGÅRD POLLE ILSTED HALIFAX S-IND KAT Sikk UT BT UT BT BT IMP UT IMP IMP IMP BT BT UT IMP BT UT BT BT UT IMP UT BT UT UT UT UT UT UT BT 21. december 7 Tyre markeret med stjerne: Restlager findes kun i inseminørens beholder! Tyre skrevet med rødt: Skal være i inseminørens beholder! 50

51 Navn Pol. Stb.nr T-tal Far Morfar Tilv. HEREFORD Kødkvæg Brugsplan Individprøve U-tal Areal FEF FE/kg Avlsværdital PRODUKTION FUNKTION Vækst Slagt Føds Mælk Klvn Frugt EKSTERIØR Krop Musk Lem ROOST 1 TOM P R M R 1 PILOT KOANUI BLUEPRINT E KRAGELUND TARZAN H KRAGELUND LION HØJLØKKE FLYER SKOVSLUNDS VIAGRA* P HARVIE JAVA 52J WNH FORTRESS MANDIX LANDLORD* H BCD 59J LANDLORD STANDARD 656 REFO LIMOUSINE ,8 5, KLARLUND OSVAL ANDRUP HOF DALHIA ATLE* ØSTERGAARD TOR KJELDGAARD SHERIF SLÅGÅRD PERFEKT* BOEST MAURICE DALHIA THY SULLIVAN ELEAZAR SALL CHR.D.III RUDI THORSØ NOEL DALHIA KLEGVANGGÅRD URANUS P WAY POLLED KANA KLARLUNDS LAU ARKIN* PARISIEN VEGGERBY VIMMER* GWENOLE HEROS DALHIA RESDAL POLLED ANTON* P TRONSØ POLL. ROLF HAMILTON AKKEDAL POLLED BENJAMIN* P GELATO VOM EIDERL NIXON AV LINDGÅRDE PIEMONTESE B HERKULES RAMON ONASSY POKER DAN P TYSON PENSIERO SALERS SKOVLY S VISTI HERO VON KLATHO ELDORADO DS' DREYFUS LOTHARD BOLIDE SIMMENTAL S-IND KAT HEDETOFT UNITED P P BT MAX WLSF CELEBRITY CHI HOLM ULRICK P P BT ROSAS PROBAT VINGEGÅRD MOSES-E LYKKE SIRIUS P P BT DOVEFIELDS GALLAN SWITZ POL BUDS CHI SØGÅRD AMIR* P UT HEDETOFT UNITED P ØSTERVANG RINGO E TISET VAGN P.* P UT MARYWOOD POLLED BAR5 PAYMASTER LAMHØJ SUPERY P.* P BT LINDE PERY SWITZ HPF REDWOOD ØSTERVANG THOR-P* P BT ØSTERVANG RINGO E BAR5 PAYMASTER SKOVLY UN POCO P P BT SERUP REGENT MARYWOOD NEW CE LYKKE ATLANTIS P* P UT SLIEVENAGH FANTAS LYKKE SIRIUS P ALSTRUP VICTORY* P UT LAMHØJ SUPERY P. RICHWOOD BRUNO SERUP - SVANTE GORM P MIDDELHEDE IMPULS VELLEV BURK P* P VESTERBÆK SAMSON MIDDELHEDE IMPULS ØSTERVANG VEST-HP HP MARYWOOD POLLED BAR5 PAYMASTER HEDETOFT VITO HP.* HP SERUP REGENT JRSF HEARTBEAT OF Sikk BT BT UT UT BT UT BT BT BT BT UT UT UT UT UT UT UT UT BT UT BT UT 21. december 7 Tyre markeret med stjerne: Restlager findes kun i inseminørens beholder! Tyre skrevet med rødt: Skal være i inseminørens beholder! 51

52 AFTALE OM INDIVIDAFPRØVNING for 8 Kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen 1. Garanti: 175 tyre indsættes til individafprøvning i perioden fra (1. jan dec. 8) 2. Hver raceforening stiller garanti for indsættelse af et antal tyre forholdsmæssigt i forhold til fordelingsnøglen. Fordelingsnøglen er defineret således: A. Racerne Limousine og Simmental indsætter forlods 6 tyre pr. race Belgisk Blåhvidt Kvæg, Charolais, Angus. Hereford og Blonde d Aquitaine indsætter forlods tre tyre pr. race. Resten af tyrene fordeles ud fra tre parametre, som hver vægtes med hver 1/3. a. Det gennemsnitlige antal tyre afprøvet inden for de sidste 5 år pr. 1. okt. 6 b. Procent 1. insemineringer i henhold til Årsrapporten c. Procentandel af renracede dyr i henhold til Årsrapporten B. Racerne Skotsk Højland, Dexter, Grauvieh, Salers, Piemontese, Galloway og Dansk Korthorn indsætter 19 tyre i en puljeordning, som aftales blandt de deltagende raceforeninger. 3. Såfremt antal indsatte tyre ikke opfyldes i henhold til garantien ved årsopgørelsen, betales der kr. for det antal tyre, der mangler i henhold til fordelingsnøglen Garantien træder i kraft, såfremt der ved årsopgørelsen er færre end 175 tyre indsat til afprøvning Garantien for et evt. underskud af indsatte tyre fordeles forholdsmæssigt blandt de racer, som ikke opfylder fordelingsnøglen Garantien indbetales forholdsmæssigt ud fra de pladser, de pågældende racer mangler i at opfylde fordelingsnøglen 4. Afprøvningsprisen er fastsat af et grundbeløb + foderomkostning + transport + forsikring Grundbeløb: For tyre født i perioden 13. juni dec. 7: kr. pr. tyr For tyre født i periode 2.dec maj. 8: kr. pr. tyr Foderomkostning: efter foderforbrug Transport: 500 kr. pr. transport Forsikring: 300 kr. pr. tyr Evt. underskud udlignes af Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen 5. Kvægavlsforeningen yder et afprøvningstilskud på kr. pr. tyr under forudsætning af at ejeren underskriver ejererklæringen om at tyren stilles til rådighed for racens insemineringsprogram 6. Raceforeningerne opstiller krav for godkendelse af tyre til afprøvning. Godkendte tyre tildeles avlstilskud. Tilskuddets størrelse afhænger af besætningens avlsmæssige status Kvægavlsforeningen og Raceforeningerne bidrager hver især med mindst kr. til alm. Avlsbesætninger og kr. til Aktive Avlsbesætninger pr. godkendt tyr. 8. Tyrene indsættes efter til enhver tid gældende regler for flytning af kvæg mellem besætninger. Kun tyre fra besætninger med salmonella status 1b kan indsættes 52

53 9. Der kan udtages blodprøve til faderskabsbestemmelse - stikprøvevis - på de indsatte tyre efter Kvægavlsforeningens anvisning. For tyre, der anvendes i insemineringsprogrammet - udtages obligatorisk en blodprøve til faderskabsbestemmelse 10. Aftalen gælder for Kvægavlsforeningen træffer aftale med Raceforeningerne i inden 1. juli 8 om fremtidig drift af Individprøvestationen Aftalen er tiltrådt af nedenstående raceforeninger: Århus 3. august 7 Dansk Aberdeen-Angus Forening Danmarks Charolaisforening Herefordforeningen Dansk Limousineforening Dansk Simmental Avlsforeningen for Blonde d Aquitaine Dansk Korthorn Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark Dansk Dexter Forening Avlsforeningen for Piemontese Kvæg i Danmark Raceforeningen Salers Dansk Tiroler Grauvieh Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg Gallowayforeningen Århus, den 10. august 7 Henning Hansen Niels Bo H. C. Hansen formand direktør Avlsleder /Landskonsulent 53

54 INSEMINERINGSAFTALE for 8 KVÆGAVLSFORENINGEN og RACEFORENINGERNE Formål Formålet med denne aftale er at sikre, at der i SWE-Danes omtales herefter som kvægavlsforeningen - tilbydes sæd af kødracetyre af genetisk høj kvalitet til inseminering - såvel til krydsning som til renavl. Kødraceforeningerne Den pågældende kødraceforening Er ansvarlig for, at der altid er sæd af tyre af genetisk høj kvalitet til rådighed for kvægavlsforeningen. Kødraceforeningerne afgør hvilke tyre, aftalen skal omfatte. Aftalen kan omfatte importeret sæd Afholder samtlige omkostninger i forbindelse med opsamling af den fornødne sædmængde Er ansvarlig for, at der udarbejdes relevant informationsmateriale om de pågældende tyre Kan beslutte, at udleveret/solgt sæd til kvægavlsforeningen kan erstattes med anden og bedre sæd. En sådan ombytning sker uden omkostninger for kvægavlsforeningen Har alle sædrettigheder med hensyn til tyre, der indgår eller har indgået i denne aftale. Sædproduktion Kødraceforeningen afholder samtlige omkostninger i forbindelse med tyrens indsættelse på tyrestationen, herunder eventuel betaling til tyrens ejer, nødvendige veterinære prøver, transport Kødraceforeningerne betaler for opstaldning og en foderdagspris, der fastsættes årligt. Betaling sker halvårsvis bagud, eller når sædudtagningen er afsluttet (Foderdagspris gældende for 8 er kr. 45,- pr. dag) Kødraceforeningen betaler for sædfremstillingen samt opbevaring af sæden (indtil forsendelse af sæden eller sædens eventuelle destruktion - max. opbevaret i 8 år efter tyrens indsættelse på tyrestation) et beløb, der fastsættes jvf. afsnittet (Andet) pr. sædportion. Ved opbevaring af sæd ud over 8 år kan der aftales en opbevaringspris (sædproduktionspris gældende for 8 er kr. 2,50 pr. sæddose). Den producerende sæd henligger for egen regning og risiko. Der kan ikke kræves erstatning for manglende produktion i henhold til kontrakten eller bortkommet sæd. Forsikring Kødraceforeningen kan tegne en forsikring mod dødsfald/nødslagtning i Dansire for tyre indsat til sædproduktion. Forsikringen tegnes efter en niveaudelt skala: Dækning kr. Forsikringspræmie kr Kvægavlsforeningen Må ikke købe, sælge, informere om eller markedsføre sæd, medmindre den er godkendt af en raceforening Såfremt en besætningsejer ønsker det, må der i hans besætning insemineres med sæd af tyre, der ikke er godkendt af en raceforening. Sæden skal være opsamlet på en EU-godkendt tyrestation Informerer via nyhedsbreve og lignende medlemmerne og inseminørerne om de aktuelle kødracetyre i aftalen Informerer hvert kvartal raceforeningen om forbrug af sæd pr. tyr Må ikke - uden godkendelse af den pågældende raceforening - videresælge sæd til andre kvægavlsforeninger, til ikkemedlemmer eller til eksport. Afstår fra at importere sæd af de racer, der er omfattet af aftalen. Betaling Kvægavlsforeningen afregner sæden kvartalsvis til raceforeningen, efterhånden som sæden anvendes til inseminering. 54

55 Beløbet fastsættes pr. sædportion. Raceforeningen udfærdiger faktura til afregning med Dansire For sæd, som ikke er omfattet af aftalen, fakturerer kvægavlsforeningen køber et forsendelsesgebyr + et gebyr pr. sæddose Kødracesæd, der indgår i aftalen, afregnes med et beløb pr. sæddose, som fastsættes efter sædens status som ungtyr eller brugstyr. Status fastlægges ud fra tyrens S-indeks. Kvægavlsforeningen fastsætter prisen for ungtyre- og brugstyresæd. For 8 afregnes til raceforeningerne 60 kr. for Brugstyre - 40 kr. for Ungtyre Andet Aftalen kan opsiges med 12 måneders varsel forud for den 1. januar i det år, aftalen ønskes opsagt Kvægavlsforeningen drøfter hvert år, inden den 1. november, nærværende aftale med henblik på eventuel revision af priser m.v. Det aftales med den enkelte kødraceforening hvilke tyre, som kvægavlsforeningen har et sædlager efter ved aftalens start, der fortsat kan insemineres med Aftalen er godkendt af nedenstående kødraceforeninger og Kvægavlsforeningen. Efter bemyndigelse den 25. november 1992 for raceforeningerne: Aberdeen-Angus Forening Danmarks Charolaisforening Herefordforeningen Dansk Limousine Forening Dansk Simmental Avlsforeningen for Blonde d Aquitaine i Danmark Dansk Korthorn Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark Dansk Dexterforening Avlsforeningen for Piemontese Kvæg i Danmark Raceforeningen Salers (tiltrådt d. 25. oktober 1999) Dansk Tiroler Grauvieh Forening (tiltrådt d. 1. august 0) Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg (tiltrådt d. 1. jan. 4) Gallowayforeningen (tiltrådt september 4) Med ændringer dateret den 3. august 7. Århus, den 10. august 7 Henning Hansen Niels Bo H. C. Hansen Formand Direktør Avlsleder/landskonsulent 55

56