Samskabt Politikudvikling

Transkript

1 Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016

2 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle amter blev erstattet af 5 nye regioner

3 Bekymring for nærdemokratiet Kommunesammenlægningerne skabte stor bekymring for nærdemokratiet: Afstanden mellem borgere og politikere vokser, og der bliver længere til rådhuset Mange kommuner har reageret proaktivt på den nærdemokratisk bekymring Kommunerne arbejder i dag mere systematisk med udvikling af nærdemokrati og borgerdeltagelse Sker i erkendelse af: At demokratisk legitimitet er afgørende for politikernes evne til at styre samfundsudviklingen At det er i nærdemokratiet og den lokal deltagelse, at borgernes demokratiske identitet dannes og udvikles

4 Nærdemokratisk oprustning Mange kommuner har lavet proaktive strategier for at: få politikken ud til borgerne og borgerne ind i politikken Flere nyskabelser, der ligesom Holbæk Kommunes lokalfora: Tilvejebringer en nem og ubureaukratisk deltagelsesmulighed Skaber en netværksbaseret deltagelsesarena Kobler nærdemokratiet til det repræsentative demokrati

5 Nyt perspektiv på nærdemokrati Perspektivet på nærdemokrati har ændret sig: FRA: Nærdemokrati som et middel til at sikre borgernes demokratiske indflydelse TIL: Nærdemokrati som et middel til at styrke lokalpolitikernes politiske ledelse og mulighed for at skabe gode løsninger for borgerne

6 Behov for politisk ledelse Kommunerne står overfor en lang række komplekse problemer, som kalder på udvikling af nye politiske løsninger og styrkelse af det politiske lederskab Sat på dagsorden af KL og en lang række kommuner over hele landet Næret af kommunalpolitikernes ønske om større politisk indflydelse: Dansk undersøgelse viser, at 66 % af kommunalpolitikerne ønsker større politisk indflydelse på kommunens udvikling

7 Den klassiske politikerrolle Kommunalpolitikerne er ifølge det liberale demokrati en del af en demokratisk styringskæde: Vælgere Politikere Forvaltning Borgere Politikerne får deres mandat fra vælgerne og de har en trinhøjere status i forhold til forvaltningen, som implementerer deres beslutninger og leverer service til borgerne Politikerne opfattes som suveræne beslutningstagere: ingen over eller ved siden af... Den ideale beskrivelse stemmer imidlertid ikke helt overens med virkeligheden

8 Politikerne er under pres Politikerne er underlagt en række pres: Nedefra fordi borgerne har stigende forventninger om mere og bedre service og flere indflydelsesmuligheder Ovenfra fordi staten styrer kommunernes økonomi stramt og stiller krav om udarbejdelse af en stadig strøm af handlingsplaner og om implementering af nye love Indefra fordi direktionerne er blevet styrket og sætter turbo på den strategiske udvikling af kommunen Udefra fordi der er en voksende mediebevågenhed ift. kommunernes indsats og stærke private interessenter Disse pres lægger beslag på politikernes knappe ressourcer og gør dem reaktive frem for proaktive -> de har ikke overskud til politikudvikling

9 Mødet med NPM var svært Old Public Administration så politikerne som autoritative regelfastsættere, og resultatet var at politikerne druknede i detailstyring New Public Management forsøgte at løse problemet ved at gøre kommunalbestyrelsen til en mål- og rammestyrende virksomhedsbestyrelse Kommunalpolitikerne har haft svært ved: At stå ved roret en gang om året og ellers være bundet til masten og ikke blande sig i det, der sker i maskinrummet I frustration ender de i stedet for med at: Lave administrativ sagsbehandling i faste udvalg Agere kontrollanter i forhold til forvaltningen At lave regler uden effekt, fordi staten har været der Blive borgerens ombudsmand og klageorgan Spise småsager i pressen uden at blive mætte

10 Sat på spidsen Kommunalpolitikerne oplever, at de bruger for meget tid på administrativ styring og for lidt tid på politisk ledelse: Problemet er, at vi politikere ikke rigtig laver noget politik Jo, det gør vi faktisk under eventuelt, men der har vi fået at vide af embedsmændene, at vi ikke må træffe beslutninger Jeg har sagt nej 18 gange til at stille op - for jeg synes ikke kommunalpolitikerne gør en forskel

11 Den politiske ledelse skal styrkes Den politiske ledelse skal styrkes, men hvad er egentlig politisk ledelse? Politisk lederskab handler om at: 1) Definere det lokale politiske fællesskabs problemer og udfordringer 2) Angive retningen for problemløsningen og selv deltage i udviklingen af nye løsninger 3) Mobilisere støtte og opbakning til gennemførelsen af nye løsninger Politisk lederskab handler om at sætte sig i spidsen for udviklingen af nye løsninger, der rummer svar på lokalsamfundets problemer = politikinnovation

12 Politisk ledelse som samskabelse Kommunalbestyrelsen er centrum for politisk ledelse og politikinnovation, men den må ikke lukke sig om sig selv Hvis det politiske lederskab skal flytte noget, så skal politikudviklingen ske i et bredt samarbejde med forvaltningen og det omkringliggende samfund Samskabelse forbedrer problemforståelsen, øger iderigdommen og skaber gensidig læring og udvikler et fælles ejerskab til nye løsninger Politisk ledelse handler om at lede samarbejdsdrevet politikinnovation

13 Farvel til traditionelle former for borgerinddragelse Kølediskdemokratiet fokuserer på klager og enkeltsager og kommer til kort i de nye store kommuner Borgerhøringer skaber frustration, fordi de ligger sent i processen, hvor det er svært at ændre på beslutningens indhold Det traditionelle borgermøde, hvor politikerne skal møde borgerne, skaber en dårlig ramme for dialog, og ender ofte i konflikt -> modstandsdemokrati

14 Nye metoder til samskabelse Transformere brugerbestyrelser fra klageorganer og festforeninger til katalysatorer for samskabelse Bruge digitale borgerpaneler til at få tidlig respons på jeres ideer og forslag (Roskilde) Bruge crowdsourcing til at efterlyse befolkningens gode ideer og understøt og tag imod borgernes egne initiativer (Sager der samler) Skabe særlige anledninger til at komme i dialog med borgerne tidligt i processen (fotoudstilling i Seest) Lave mere strukturerede forløb med inddragelse af relevante og berørte parter ( 17.4 udvalg)

15 17.4 udvalg som arena for samarbejdsdrevet politikinnovation Opgaveudvalg ( 17.4) er velegnede som rammer for samarbejdsdrevet politikinnovation fordi: De er tidsbegrænsede og fokuserede De er tematiske og tværgående De er rådgivende og derfor mere åbne og søgende De er bredt sammensat og involverende De giver mulighed for at afprøve nye og anderledes arbejdsformer

16 Gentoftemodellen Nedsat 8 problem- og udviklingsfokuserede opgaveudvalg med 10 borgere, 5 politikere, og administrativ understøttelse Begrænset møder i stående udvalg til 4 om året og ændret deres rolle fra sagsbehandling til strategisk overvågning Delegeret umiddelbare forvaltnings- og budget ansvar til kommunalbestyrelse og økonomiudvalg Etableret digital politikerportal for at sikre vidensdeling

17 Konklusion Vi står over for et fælt dilemma: Store samfundsmæssige problemer og udfordringer skaber behov for stærk demokratisk politisk ledelse Men mens magten spredes horisontalt og vertikalt i netværkssamfundet, så har vi fastholdt den hierarkiske model for politisk ledelse, og det svækker den politiske ledelse Politisk ledelse af samskabt politikudvikling giver politikerne en ny rolle i netværkssamfundet og øger problemløsningskapaciteten

18 Fremtidens kommunestyre Politisk ledelse af samarbejdsdrevet politikinnovation er udtryk for en helt ny opfattelse af kommunen: Old Public Administration så kommunen som en myndighed New Public Management gjorde kommunen til en serviceleverandør I New Public Governance vil kommunen i højere grad være en arena for samskabelse