Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Transkript

1 Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

2 Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes rolle Udbytte?

3 Det jeg vil tale om: Forskningsperspektiver på Lokal demokrati - samskabelsepotentialer og barrierer Empiriske eksempler på ny tiltag med større fokus på samskabelse

4 Momentum!

5 Fællesskab København Film om fællesskab københavn

6

7 Tænketanke - inspiration a.org.uk/

8 (Se og Pestoff, 2012) Del af en ny tendens At borgerne stiller større krav til offentlig sektor Større grad af komplekse problemstillinger, der går på tværs af faggrænser Demografisk udfordring store generationer går på agenda? pension, færre til at tage over Økonomisk pres set i forhold til de mange opgaver der skal indfris Faldende opbakning til det politiske system og større grad af mistillid til de valgte politikere Nej det er en ny måde at Del af en nyliberal tænke styring på, der handler om at passe på velfærdsstaten i en ny æra!

9 Gennemgående træk i de Samskabelse forskellige handler definitioner i sin kerne om, at få offentlige og private aktører til at arbejde Aktiv involvering af borgere baseret på partnerskaber og fælles ansvar mellem det offentlige og borgerne sammen og dele viden og ressourcer med hinanden i en fælles bestræbelse på at lave bedre og mere virkningsfulde politikker og Alle parter bidrager med ressourcer, især i form af viden skabe mere kvalitet i den offentlige service, uden det nødvendigvis koster en En antagelse om, at almindelige borgere har værdifuld viden, som kan bidrage til at udvikle kvaliteten af de offentlige services bondegård. Torfing & Sørensen, 2015

10 Dilemmaerne og udfordringerne?

11 Albertslund kommune

12 Politik for borgerinddragelse 17.4 udvalg det vil sige der sad borgere på lige fod med politikere Legede med mødeformerne Satte skub i en række nye måder at arbejde på

13 Lader formandsposten rotere. Ofte vil det være borgmesteren nu er det borgerne, der leder og planlægger dagsorden for møderne, i samarbejde med de to forvaltere. Refleksionsrum og frie roller. Det besluttes at politikerne skal lade parti diskussionerne ligge, forvalterne og borgere kan træde med ind på lige fod. Referater laves som mindmaps. Her ved fokus på pointer der kom frem ved mødet, fremfor korte overordnede referater. Testning af nye interaktive mødeværktøjer. Afprøvning af metoder til visioner (SWOT analyser), og forskellige ideværktøjer med post-it-og plancher, brug af runder mm. Inspiration med faglige oplægsholdere og eksterne proceskonsulenter. Herved fik udvalget en fælles inspiration til nye måder, at se på borgerinddragelse og innovation. Teaterworkshop. I samarbejde med CLIPS projektet og DACAPO teateret gennemføres en teater workshop om udvikling af skoler og profil skoler. Innovationscamp. I forbindelse med kommunalplanstrategien blev der afholdt en intensiv weekend workshop, med borgere, erhvervsfolk, kommunalpolitikere og direktørgruppen deltog.

14 Hvad noterer jeg mig? Ting tager tid fra vante roller til begyndende interaktion! Nye mødeformer virker godt på udveksling af viden Kommer ikke uden om magt demokrati - repræsentation

15 En politiker fortæller: Det gik op for mig at de borgersynspunkter der kommer frem ikke nødvendigvis er repræsentative. Det er partierne, der skal sikre repræsentativiteten, for det er det, de er valgt til. Når man er politiker, så er man jo et holdnings og værdimenneske. Jeg har prøvet at lægge op til, at prøve at skubbe det lidt til side, og at se og høre dem der kommer. Når man har ikke politikere med i udvalget, så kommer der en helt anden proces, end hvis det blot er politikere, der sidder og snakker.

16 En Borger fortæller: Jeg synes, det var lidt rodet, hvad er formålet, og hvad er forventningerne til os som borgere, der sidder i det her udvalg? Og samtidig, synes jeg efter det første møde, at jeg havde fået udvidet mine perspektiver på, hvad borgerinddragelse. Pointen er jo, at vi her møder politikere på lige fod. I øjenhøjde. Altså, at vi er lige i det her udvalg, der er ikke nogen, der er bedre end andre.

17 Kommunaldirektør en fortæller: Jeg oplevede undervejs, at nogen af de modsætninger som selvfølgelig ligger mellem borgere og politiker og forvaltning, de blev opløst, når man sådan kom ind i emnet og begyndte at brænde for sagen.

18 Betragtninger på udbyttet Jeg mener, at der mangler noget substans i de mange fine ord. Der kan eksempelvis være situationer, hvor borgerinddragelsen ikke er godt. Det kunne man godt nævne. Det er også os folkevalgte, der skal stå til ansvar, det handler om, hvor meget indflydelse vil vi afgive? Det Jeg er føler første mig gang nu som i de en 20 borger år jeg i har Alberslund, boet i Albertslund, og det at jeg motiverer for alvor mig føler, til at at deltage jeg hører og giv til, og mit jeg besyv er stolt med af i at bo i denne fremtiden, kommune.

19 Områdefornyelser

20 Hvem repræsenterer de lokale?

21 Svært når borgerne går udenom de administrative og direkte til politikerne!

22 Det forskningen ikke har adresseret så meget: Barrier for samskabelse: Administrative Ledelse kultur i form af risikovillighed og traditioner; de offentlige aktøres holdning til Design borgerdeltagelse; (Voorberg & Tummers, 2015) Facilitering

23 Kan Hvordan man som kan kommunen lave være SCENOGRAFIEN medspiller eller FOR understøtte DET GODE LIV? samskabelse?

24 Hvis vi vil fremme samskabelse må vi tænker over måden vi holder møder på!

25 Nyere implementeringsforskning viser, at samspillet mellem markarbejdere og målgruppen har stor betydning for i hvilket grad en politik eller lovgivning bliver implementeret. Winter & Lehman Nielsen, 2008

26 Tænk over hvordan I kommunikerer! Wullfmorgenthaler