Fra Nærdemokrati til Samskabelse

Transkript

1 Fra Nærdemokrati til Samskabelse Jacob Torfing Norsk studietur, 27. maj, 2016

2 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 reducerede antallet af kommuner fra 275 til 98 og skabte 5 nye regioner Se nærmere på: Reformens tilblivelse Konsekvenserne for nærdemokratiet Bestræbelsen på at styrke kommunalbestyrelsens politiske ledelse af samskabelse

3 Skraldespandsproces Lars Løkke Rasmussen sagde i kølvandet på Opgavekommissionens betænkning: Der er ikke en eneste fornuftig grund til at lave en kommunalreform I løbet af sommeren anbefalede borgerlige politikere alligevel at nedlægge amterne og skabe større kommuner Regeringen vendte rundt på en tallerken og nedsatte en Strukturkommission, som skulle finde et problem til løsningen Figenbladet for reformen var: større faglig bæredygtighed

4 Skepsis gjort til skamme Selvom kommunerne fusionerede frivilligt var der stor skepsis overfor reformen Denne skepsis er gjort til skamme: Rekruttering af tungere og mere erfarne politikere i kommunalbestyrelsen Stordriftsfordele og adm. besparelser i de 65 sammenlagte kommuner Kritisk masse af højtuddannede administratorer, der kan håndtere kompleksitet og skabe udvikling Voksende kapacitet til at levere løsninger, hvilket styrker demokratiet Større politisk og administrativ selvtillid, som giver stærkere modspil til staten

5 Bekymring for nærdemokratiet Stor bekymring for nærdemokratiet: Afstanden mellem borgere og politikere voksede, og der blev fysisk og mentalt set længere til rådhuset Mange kommuner har reageret proaktivt på den nærdemokratisk bekymring Kommunerne arbejder i dag mere systematisk med udvikling af nærdemokrati og borgerdeltagelse Sker i erkendelse af: At demokratisk legitimitet er afgørende for politikernes evne til at styre samfundsudviklingen At det er i nærdemokratiet og den lokale deltagelse, at borgernes demokratiske identitet dannes og udvikles

6 Nærdemokratisk oprustning Mange kommuner har lavet strategier for at: få politikken ud til borgerne og borgerne ind i politikken Flere nyskabelser der, som i Holbæk Kommune: Tilvejebringer en nem og ubureaukratisk deltagelsesmulighed Skaber en netværksbaseret deltagelsesarena Kobler nærdemokratiet til det repræsentative demokrati

7 Nyt perspektiv på nærdemokrati Perspektivet på nærdemokrati har ændret sig: FRA: Nærdemokrati som et middel til at sikre borgernes indflydelse og opbakning TIL: Nærdemokrati som et middel til at styrke lokalpolitikernes politiske ledelse og mulighed for at skabe gode løsninger sammen med borgerne

8 Behov for politisk ledelse Voksende erkendelse af behovet for skarpe prioriteringer og politikinnovation, som kræver en styrkelse af den kommunalpolitiske ledelse Sat på dagsorden af KL og en lang række kommuner over hele landet Næret af kommunalpolitikernes ønske om større politisk indflydelse: En nylig DJØF-undersøgelse viser, at 66% af kommunalpolitikerne ønsker større politisk indflydelse på kommunens udvikling

9 Den klassiske politikerrolle Kommunalpolitikerne er i det liberale demokrati en del af en demokratisk styringskæde: Vælgere Politikere Forvaltning Borgere Politikerne får deres mandat fra vælgerne og de har en trinhøjere status i forhold til forvaltningen Politikerne opfattes som suveræne beslutningstagere: ingen over eller ved siden af... Den ideale beskrivelse stemmer imidlertid ikke helt overens med virkeligheden

10 Politikerne er under pres Politikerne er underlagt en række pres: Nedefra fordi borgerne har stigende forventninger om mere og bedre service og flere indflydelsesmuligheder Ovenfra fordi staten styrer kommunernes økonomi stramt og stiller krav om udarbejdelse af en stadig strøm af handlingsplaner og implementering af nye love Indefra fordi direktionerne er blevet styrket og sætter turbo på den strategiske udvikling af kommunen Udefra fordi der er en voksende mediebevågenhed ift. kommunernes indsats og stærke private interessenter Disse pres lægger beslag på politikernes knappe ressourcer og gør dem reaktive frem for proaktive -> ikke overskud til politik

11 Mødet med NPM var svært Traditionelt blev politikerne opfattet som autoritative beslutningstagere, der skulle lave regler og afgøre sager - resultatet var at politikerne druknede i detailstyring New Public Management forsøgte at løse problemet ved at gøre byrådet til en mål- og rammestyrende virksomhedsbestyrelse Men kommunalpolitikerne har haft svært ved at stå ved roret en gang om året og ellers være bundet til masten I frustration ender de i stedet for med at: Lave administrativ sagsbehandling i faste udvalg Agere kontrollanter i forhold til forvaltningen At lave regler uden effekt, fordi staten har været der Blive borgerens ombudsmand og klageorgan Spise småsager i pressen uden at blive mætte

12 Sat på spidsen Kommunalpolitikerne oplever, at de bruger for meget tid på administrativ styring og for lidt tid på politisk ledelse: Problemet er, at vi politikere ikke rigtig laver noget politik Jo, det gør vi faktisk under eventuelt, men der har vi fået at vide af embedsmændene, at vi ikke må træffe beslutninger Jeg har sagt nej 18 gange til at stille op - for jeg synes ikke kommunalpolitikerne gør en forskel

13 Den politiske ledelse skal styrkes Den politiske ledelse skal styrkes for at skabe legitime og brugbare løsninger og fastholde det kommunale selvstyre men hvad er politisk ledelse? Politisk lederskab handler om at: 1) Definere det lokale politiske fællesskabs problemer og udfordringer 2) Angive retningen for problemløsningen og selv deltage i udviklingen af nye løsninger 3) Mobilisere støtte og opbakning til gennemførelsen af nye løsninger Politisk lederskab handler om at gå forrest i udviklingen af løsninger, der rummer svar på lokalsamfundets problemer = politikinnovation

14 Politisk ledelse som samskabelse Kommunalbestyrelsen er centrum for politisk ledelse og politikinnovation, men den må ikke lukke sig om sig selv Hvis det politiske lederskab skal have effekt, så skal politikudviklingen ske i et bredt samarbejde med forvaltningen og det omkringliggende samfund Samskabelse forbedrer problemforståelsen, øger iderigdommen og skaber fælles ejerskab Politisk ledelse handler med andre ord om at sætte sig i spidsen for samarbejdsdrevet politikinnovation

15 Farvel til traditionelle former for borgerinddragelse Kølediskdemokratiet fokuserer på klager og enkeltsager og kommer til kort i de nye store kommuner Borgerhøringer skaber frustration, fordi de ligger sent i processen, hvor det er svært at ændre på beslutningens indhold Det traditionelle borgermøde, hvor politikerne skal møde borgerne, skaber en dårlig ramme for dialog, og ender ofte i konflikt -> modstandsdemokrati

16 Nye metoder til samskabelse Bruger- og interessedemokratiet kan give jer input til den politiske dagsorden Lyt til dem, mød dem samlet og giv dem medansvar Brug digitale borgerpaneler til at få tidlig respons på jeres ideer og forslag (Roskilde) Brug crowdsourcing til at efterlyse befolkningens gode ideer og understøt og tag imod borgernes egne initiativer (Sager der samler) Skab særlige anledninger til at komme i dialog med borgerne tidligt i processen (fotoudstilling i Seest) Lav mere strukturerede forløb med inddragelse af relevante og berørte parter ( 17.4)

17 17.4 udvalg som arena for samarbejdsdrevet politikinnovation Opgaveudvalg ( 17.4) er velegnede som rammer for samarbejdsdrevet politikinnovation fordi: De er tidsbegrænsede og fokuserede De er tematiske og tværgående De er rådgivende og derfor mere åbne og søgende De er bredt sammensat og involverende De giver mulighed for at afprøve nye og anderledes arbejdsformer

18 Resultater fra vores survey 56% af alle kommuner har i de sidste 3 år haft nedsat et 17.4 udvalg og 28% >2 Primære grunde til nedsættelse: Strategisk fokus på tværgående problem: 60% Forbedre beslutningsgrundlaget 42% Skabe mere innovation 30% Primære grunde til ikke at gøre det: Ikke været anledning til det 91% Uhensigtsmæssigt og uinteressant 18% Udvalget har bidraget til: Politisk rådgivning og afklaring 91% Politikudvikling og styrket politisk ledelse 72%

19 Seks gode råd 1. Vælg temaer med udgangspunkt i en fælles vision og som kalder på politikudvikling 2. Lav et præcist kommissorium med plads til dynamik 3. Sørg for bred politisk forankring og inddragelse af relevante parter 4. Lad være med at tænke i repræsentation med sæt jeres dream-team 5. Tildel tilstrækkelige ressourcer undervejs 6. Beslut fra starten, hvordan arbejdet videreføres efter udvalgets ophør

20 Gentoftemodellen Nedsat 8 problem- og udviklingsfokuserede opgaveudvalg med 10 borgere, 5 politikere, og administrativ understøttelse Begrænset møder i stående udvalg til 4 om året og ændret deres rolle fra sagsbehandling til strategisk overvågning Delegeret umiddelbare forvaltnings- og budget ansvar til kommunalbestyrelse og økonomiudvalg Etableret politikerportal for at sikre vidensdeling

21 Del af en et nyt styringsparadigme Politisk ledelse af samarbejdsdrevet politikinnovation er udtryk for et en helt ny opfattelse af kommunen: Fra autoritet og serviceleverandør til arena for samskabelse