Krisen, og hvad har vi lært af det?

Transkript

1 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010

2 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer indbetalinger for ca. 6,5 mia. om året fordelt på ca kunder

3 AP PENSION # 3 Halvårsregnskab 2010 Afkast før skat 12% 10% 10,3% 8% 7,2% 6,4% 7,7% 6% 5,0% 4% 2,5% 2% 0% AP Pension Danica Pension Nordea Liv SEB Pensionsforsikring Topdanmark Liv 1 PFA Pension Kilde: Selskabernes hjemmesider

4 # 4 Nøgletal 1 afkast før skat Akkumuleret 10 år Kilde: F&P ; Finanstilsynet ; Selskabernes årsregnskaber 2008 og 2009

5 # 5 Beskattet depotrente Akkumuleret 100% 68,6% 57,9% 56,5% 60,5% 58,8% 59,0% 0% AP Pension PFA Pension Danica Pension Nordea Liv SEB Pensionsforsikring Topdanmark Liv Selskabernes hjemmesider

6 AP PENSION # 6 Halvårsregnskab 2010 Vækst i bruttopræmier 50% 40% 39,1% 30% 25,2% 20% 10% 0% 2,7% 0,0% 4,7% 3,7% AP Pension Danica Pension Nordea Liv SEB Topdanmark Liv PFA Pension Pensionsforsikring Kilde: Selskabernes hjemmesider

7 AP PENSION # 7 Halvårsregnskab 2010 Vækst i løbende præmier 20% 16% 12% 8% 7,7% 4% 3,0% 0,8% 0% -4% AP Pension Danica Pension -4,5% Nordea Liv SEB Pension Topdanmark PFA -4,7% -8% -7,4% -12% Kilde: Selskabernes hjemmesider

8 AP PENSION # 8 Halvårsregnskab 2010 Bonusgrad (kundernes ufordelte reserver) 9% 8% 8,3% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 1,3% 4,3% 2,1% 0,0% AP Pension Danica Pension Nordea Liv SEB Topdanmark Liv Pensionsforsikring 3,6% PFA Pension Kilde: Selskabernes hjemmesider

9 AP PENSION # 9 Halvårsregnskab 2010 Afkast i markedsrente, mellem risiko 7% 6,24% 6% 5,32% 5% 4% 4,13% 3,76% 3% 2,77% 2% 1,64% 1% 0% AP Profil 15 Danica Link Middel Risiko Nordea Link Mellem Risiko PFA Plus Profil C - Mellem SEB Investeringspleje Mellemlang Topdanmark Vælger II Kilde: Morningstar samt PFA s hjemmeside

10 Tilfredshedsprofil

11 Imageprofil Egne kunder

12 POSITIV UDVIKLING I MARKEDSANDELEN 6,5% 6,2% 6,0% 5,5% 5,6% 5,0% 5,0% 4,5% 4,5% 4,4% 4,5% 4,3% 4,4% 4,0% 4,0% 3,5% * 2010 er estimeret ud fra regnskabstal for 1. halvår 2010

13 To vigtige forhold fra pension som påvirker markedet Vi bliver ældre Mere regulering

14

15

16

17

18

19

20 Vi bliver ældre Mere opsparing Lavere realrenter Pres på offentlige finanser

21

22

23

24

25

26 Vi bliver ældre Hvem skal betale? De unge? De gamle? De rige? Landmændene? Obligationsejerne?

27

28 AP Pension og krisen

29 AP Pension og krisen

30 Nye regler: risiko bliver dyrere meget dyrere Rødt i dag Rødt "i morgen" Aktier 12% 32% Renter 0,70% 1,20% Ejendomme 8% 20%

31 Nye regler: risiko bliver dyrere meget dyrere netto risiko scenarie i dag scenarie i morgen aktier renter Ejendomme

32

33

34

35

36

37

38 Konsekvenser Relativt billigere aktier risikotillæg op på 6% Relativt lavere realrenter formentlig ned til 0% + ny risikofri rente % køb af unoterede investeringer (indpakkede) + køb af unoterede investeringer (direkte ejede) Opsamling af likviditetspræmier Pris for risikokapital bliver meget dyrere Pris for ikke at løbe risiko bliver meget lavere Højere grad af spredning af risikokapital Højere fokus på kontrol. Det vil sige: - Adgang til løbende cash flow - Tillid er godt, kontrol er bedre. - Adgang til ændring af ledelse

39 Ny regulering af banker hvorfor, hvordan og hvad kommer det til at betyde? SEMINAR HOS FORMUEPLEJE VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Jesper Rangvid, CBS

40 Pointen i finansiel regulering 40 GØRE DEN FINANSIELLE SEKTOR MERE STABIL MINDSKE SANDSYNLIGHEDEN FOR FINANSIELLE KRISER, SOM ER FRYGTELIG DYRE Jesper Rangvid, CBS

41 Indhold 3 hvad er 41 Hvad har omkostningerne ved krisen været? Hvad er den nye regulering - fokus på kapitalkrav? Hvad kommer de nye kapitalkrav til at betyde? Jesper Rangvid, CBS

42 Den finansielle krise har været dyr! 42 Længste og hårdeste recession i USA siden Den Store Depression. Arbejdsløsheden mere end fordoblet i mange OECD-landene. Mange lande kører med underskud på de offentlige finanser på +10% af BNP. Væksten halter. Lad os illustrere det Enorme formuer tabt (aktier, huse, ). Bankerne har haft kæmpe tab. Jesper Rangvid, CBS

43 BNP vækst i udviklede lande 43 Jesper Rangvid, CBS

44 BNP vækst i udviklede lande 44 Jesper Rangvid, CBS

45 Arbejdsløsheden i Danmark 45 Jesper Rangvid, CBS

46 Arbejdsløsheden i Danmark 46 Jesper Rangvid, CBS

47 Offentlig saldo 47 Jesper Rangvid, CBS

48 Omkostninger ved krisen i Danmark Jesper Rangvid, CBS

49 Teoretisk 49 Jesper Rangvid, CBS

50 For Danmark 50 Jesper Rangvid, CBS

51 Konstateret tab mia. kr. Jesper Rangvid, CBS

52 Sandsynligt tab mia. kr. Kan nemt blive mere. Jesper Rangvid, CBS

53 Hvad siger litteraturen? 53 Over de seneste 25 år har sandsynligheden for en finansiel krise i et givent land i et givent år været ca. 4,5%. Kriser koster i gennemsnit omkring 69% af et års BNP, men ofte op til 170% af et års BNP. Den seneste krise kan koste 350% af BNP i For hvert procentpoint vi kan nedbringe sandsynligheden for en krise, vil den årlige gevinst være et sted ml. 0,69% af BNP og 3,5% af BNP. Kan vi nedbringe med to procentpoint, vil gevinst være 1,38%-7% af BNP per år. Jesper Rangvid, CBS

54 Fremtidig regulering 54 Jesper Rangvid, CBS

55 Svært at bevare overblikket Basel III det vigtige! EU-kommissionens initiativer. Danske initiativer/finanstilsynets initiativer. US Wall Street Reform. G20 diskussioner. IMF diskussioner Jesper Rangvid, CBS

56 Basel III tager fat i problemerne som blev klarlagt af den finansielle krise 56 Kapitalproblemer Banken har ikke kapital nok. Likviditetsproblemer: Banken har (måske) kapital nok, mangler likviditet på kort sigt. Jesper Rangvid, CBS

57 Basel III: Kapitalkravene Fokus på egenkapital i bankerne. Mere egenkapital Endnu mere egenkapital i boomtider. Endnu, endnu mere egenkapital i systemisk vigtige banker. Gearingsforhold (ingen risikovægtning). 57 Jesper Rangvid, CBS

58 Basel III 58 Jesper Rangvid, CBS

59 Systemisk vigtige banker. Schweiz som ex. 59 To (meget) store banker: UBS og Credit Suisse. I 2008 (før krisen) var de to bankers balance ca. 8 gange Schweiz BNP. Egenkapital: 10%(!) af risikovægtede aktiver. 9% konvertible obligationer. Dvs. kapitalkrav på 19%! Jesper Rangvid, CBS

60 Dyrt??? 60 Hvis banker skal holder mere kapital, kan de udlåne/investere mindre per krone kapital. Bankerne argumenterer, at det er dyrere at rejse egenkapital end lånekapital. (Nogle argumenterer imod: Miller & Modigliani). Jesper Rangvid, CBS

61 Ifølge sektoren meget dyrt Finansrådet (notat fra maj): 61 IIF. Effekter i Europa (rapport fra juni). Udlånsrenter stiger. Udlånsrenter stiger 1%. Udlån 5 procent lavere. Udlån falder. BNP 1% lavere. BNP 4,4% lavere færre arbejdspladser! 4,8 millioner færre arbejdspladser! Jesper Rangvid, CBS

62 Men nu husk at læse det, der står med småt. 62 IIF: We do not address the benefits of reform. Finansrådet: BNP-tabet skal dog ses i sammenhæng med den "gevinst" i form af færre fremtidige finansielle kriser, som den øgede regulering måske kan af sted komme. Jesper Rangvid, CBS

63 Men nu husk at læse det, der står med småt. 63 IIF: We do not address the benefits of reform. Finansrådet: BNP-tabet skal dog ses i sammenhæng med den "gevinst" i form af færre fremtidige finansielle kriser, som den øgede regulering måske kan af sted komme. Jesper Rangvid, CBS

64 BIS har lavet en mere omfattende analyse 64 Det gode ved at øgede kapitalkrav: Reducerer omkostningerne ved kriser. Reducerer sandsynligheden for kriser. Det dårlige ved at øgede kapitalkrav: Øger rentemarginal i banker. Højere renter medfører lavere vækst. Jesper Rangvid, CBS

65 BIS resultater: Nettolangsigtsgevinster 65 Jesper Rangvid, CBS Øget egenkapitalbeholdning ift. historisk gennemsnit

66 Langt de fleste banker vil have kapital nok 66 Jesper Rangvid, CBS

67 Danske selvstændige initiativer Offentliggørelse af individuelle solvensbehov. Offentliggørelse af tilsynets inspektionsrapporter. Tilsynsdiamanten: 67 Udlånsvækst < 20% p.a., Udlån/indlån <1,25%, ejendomseksponering < 25% af udlån, likviditetsregler, regler for store arrangementer. Nye regler for udbetaling af bonus og aktieoptioner. Etablering af afviklingsberedskab. Ny indskydergarantiordning. Jesper Rangvid, CBS

68 Konklusion 68 Jesper Rangvid, CBS

69 Konklusion 69 Vil man sige noget om den samlede effekt af regulering, må man naturligvis både indregne de gode og de dårlige ting. De gode: Man reducerer sandsynligheden for kriser, og kriser er dyre! Analyser fra BIS viser, at der vil være forholdsvis store nettogevinster ved øgede kapitalkrav. Analyser fra BIS viser også, at der kan være mindre negative effekter i overgangen til det nye regime. Men overgangsfasen bliver lang, hvilket trækker de mindre effekter endnu længere ned. Jesper Rangvid, CBS

70 Konklusion II 70 Vi skal også passe på, at vi ikke regulerer for meget! Den finansielle sektor er vigtig for væksten i økonomien. Tonsvis af forskning viser, at lande oplever højere vækst, hvis den finansielle sektor er velfungerende. Effekterne er store. Men vi skal selvfølelig sørge for, at vi ikke får finansielle kriser. Øget kapitalkrav kan hjælpe, uden at omkostningerne bliver for store. Jesper Rangvid, CBS

71 Jesper Rangvid, CBS Tak for opmærksomheden!

72 Basel 3 Hvorfor? Garantier kan være dyre Indskydergaranti bibeholdes Too-big-to-fail garantien skal fjernes Målet er at afskaffe finansielle kriser 1/8

73 Solvens 2 Hvorfor? Tab Meget få tab Ingen statsgarantier Mia. USD Why should I go on a diet, just because my neighbour is fat? Bank Forsikring Forbrugerbeskyttelse 2/8

74 Store underskud men lave renter 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% US Eurozone Statsunderskud ( )/BNP Opkøb/BNP Forsikringsbalance/BNP 3/8

75 Store underskud men lave renter 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% US Eurozone Statsunderskud ( )/BNP Opkøb/BNP Forsikringsbalance/BNP 3/8

76 Statslig kamp for dansk realkredit Græske/Irske statsobligationer sikrere end dansk realkredit? Nationalbanken, embedsmændene og brancheorganisationer kæmper for dansk realkredit Husk: Formålet er forbruger-/skatteyderbeskyttelse Fortolkningen må være, at der er en implicit statsgaranti på danske realkreditobligationer 4/8

77 Sektoren fravælger afkastgaranti 100% 90% 80% Aktiver i Nordea Pension Rentegarantier bliver dyre 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Svært at se forskel på almindelig kapitalforvalter og pensionskasse 0% Q Q Q Unit link Q Traditionel Q Q Større kamp om pensionskunder i fremtiden 5/8

78 Udbud og efterspørgsel risikovillig kapital Udbud - efter Udbud P P Efterspørgsel M M 6/8

79 Opsummering Lavere statsrenter i fremtiden Implicit statsgaranti på dansk realkredit Kamp om pensionskunder Højere afkast på risikovillig kapital 7/8

80 Vindere og Tabere ved den nye regulering Vindere: Forsikringskunderne (større sikkerhed) Staterne (lavere renter ; ingen bank bail-outs ) Investorer i dansk realkredit (implicit statsgaranti) Øvrige investorer (højere afkast ikke statsobligationer) Pensionskunder i DK (større konkurrence) Aktionærer i Formueplejeselskaberne Tabere: Investorer i Forsikringsselskaber Investorer i Banker 8/8